torsdag den 27. januar 2022

Træning med forstyrrelser


Tirsdag var temaet på Johannas træning forstyrrelser. To baner der fyldte næsten hele hallen, så når man gik banen hos hende, var der mindst en anden i gang på den anden bane. Der var næsten ikke plads til selvtræning, så det var lige op ad ringene. Der var godbidder under en del kegler. Der var legetøj i fristelser. Der var en kegle lige bag ved det ene spring. Osv. Fantastiske omstændigheder til at teste hvor gode vi var til at præstere under svære vilkår. 


Otto skulle have gået på den svære bane, som var nummeret lettere end den meget svære, men omstændighederne gjorde at vi kom til at gå den meget svære. Jeg valgte at lave nogle ståer i stedet for sitter, og vi gik en superflot bane. Jeg skabte selv nogle unødvendigt svære situationer … det var vist ikke nødvendigt at lave de nye ekspertskilte med tre vendinger med stå med så snævre vendinger, eller lave fremsending til felt fra 6 meter …, når det nu var svært i forvejen.

Når det er sagt, så gik Otto strålende, og jeg kan virkelig mærke, hvordan vi udvikler os sammen. Hjemmeopgaven var at arbejde med ståerne med mindre skarpe vendinger – helt i tråd med fri ved fod-træningen i øvrigt.

Med Max satte jeg kriteriet til 100 point, fuld kontakt og præcis udførelse, med belønning undervejs. Vi mistede 1 point da Max stoppede op på grund af noget larm/kombineret med at vi gik forbi en fristende kegle. En ommer i bakning, fordi jeg fik startet med det forkerte ben, Max kom bag mig og jeg var bange for at komme til at træde på ham. Og en ommer på bakke væk, fordi jeg var så fokuseret på udførelsen at jeg glemte hvilken side vi var startet på. Max gik så eminent flot, jeg var superkoncentreret og vi var meget tæt på det allerbedste vi kan gå. En virkelig dejlig oplevelse.
 

I går var temaet hos Karina også forstyrrelser. Der var et kort stræk (2x2 skilte), hvor Karina sørgede for passende forstyrrelser, et start setup med klartegn og diverse forstyrrelser, og en kort bane, hvor vi på et stræk skulle se lige ud, og Karina gav besked om at belønne, hvis hunden fastholdt kontakten.

Jeg var 100 % koncentreret om at holde fokus og Max gik igen som en drøm. Han havde taget en smuttur på vej til træningspladsen, helt min skyld, der var en løbsk tæve, som jeg burde havde været opmærksom på. Da træningen gik i gang, var den ingen slinger. Det var, ligesom træningen tirsdag hos Johanna, noget af vores bedste træning nogensinde. Vi fik også arbejdet med nogle momenter, som har haft fokus på den sidste tid, og der er sket en gevaldig udvikling.
 

Otto var meget tydeligt påvirket af underlaget og den løbske tæve fra holdet før. Jeg har sjældent skulle arbejde så meget for at få hans kontakt og fastholde den. Men igen, da det var alvor, var han med og vi lavede nogle superflotte korte sekvenser. Jeg blev lidt irriteret da vi skulle gå den korte bane, og Otto var meget ukoncentreret, men Karina fik mig tilbage på sporet og med fornuftig anvendelse af legetøj som belønning kom der energi og fokus i samarbejdet og vi gik den sidste halvdel blændende.

To dejlige træningsaftener med begge hunde hos to fantastiske instruktører, nogle gode læringspunkter og en fed fornemmelse bagefter. Det bliver ikke meget bedre.
 

Frokostturen i dag gik til stranden, solskin, meget lavvandet, ikke et øje at se, og hundene nød det vist mindst lige så meget som Kirsten og jeg.


I dag stod den på fitness med Ninna som instruktør. Igen dejligt afvekslende træning og med forstyrrelser i form af endog meget kraftige vindstød ind imellem.


Aftensmaden var den skønneste kyllingesalat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar