torsdag den 10. marts 2022

Godt begyndt …

Banegennemgang i nordisk rally 9. marts 2019

Jeg har haft fire forrygende rallytimer tirsdag hos Johanna og onsdag hos Karina. 

Med Max har jeg fået bekræftet en masse positivt: hans formidable fokus, når jeg er afbalanceret, rolig og har fokus på ham, hans præcision og arbejdsglæde mv. Fedt at få bekræftet gang efter gang. 

Vores fokusområde er starterne, og de blev trænet hos både Johanna og Karina. Mønsteret er, at der er en lidt/meget anspændt start, Max’ hale er nede, og når vi er forbi skilt 1, kommer den op. Jeg har prøvet forskellige strategier, og nu har jeg en konkret plan for, hvordan vi gør til træning de næste gange: øvelser lige før vi går ind, som gør at halen kommer op, og en fører der IKKE må gå ind i ringen medmindre halen er oppe. 

Med Otto har jeg også fået bekræftet en masse positivt og fået lækker feedback om en meget tydelig udvikling, bl.a. med bagpartskontrol til begge sider. Og hans fokus når har en 100 % på er uimodståeligt!!! 

Jeg arbejder med flere fokusområder. På startsiden at have ham i det helt rigtige mode, når vi går på banen, og der har jeg nu en plan om, at den sidste opvarmning inden vi går i ringen er med belønning med legetøj, 3-4 øvelser, og så direkte ind. Generelt arbejder jeg med – og er blevet meget bedre til – at holde styr på kriterier, og kun belønne for det jeg vil have, og afbryde hvis det er nødvendigt. Specielt hopperiet er blevet reduceret, men der er stadig noget af arbejde med 😉 

Ovenstående vedrørende starter er i forbindelse med træning/prøver med fulde baner et tillæg til det jeg har skrevet om tidligere om mål til prøverne. 

Jeg er så heldig at jeg allerede får mulighed for at prøve det af i weekenden på Bornholm. Jeg skal dømme søndag, og har fået mulighed for lørdag at træne henholdsvis en øvet bane og en championbane. 

I går poppede et 3 år gammelt minde op om en weekend for tre år siden, hvor Amanda og jeg mødtes med de andre nordiske landes dommere og dommersekretærer i Hadeland Hundeklubb for at træne bedømmelser i nordisk rally


På fotoet ses: Maria (N, sekretær 2019, dommer 2021), Solveig (N, dommer 2019), Iiris (F, dommer 2019), Taru (F, sekretær 2019, dommer 2021), Ida (S, sekretær 2019, dommer 2021), Beatrice (dommer 2019), Amanda (sekretær 2019) og Paul (dommer 2019, 2021). 

Der er sket en dramatisk udvikling i international rally siden da. 

På mandag deltager jeg i et møde i NKU’s Rallyudvalg, hvor vi skal opdatere/finpudse beskrivelsen af fratræk. 

Den 30. april og 1. maj deltager jeg i et møde i FCI’s Rallyudvalg, hvor vi skal fortsætte arbejdet med det internationale regelsæt, som vi allerede er kommet meget langt med, ikke mindst fordi vi i meget betydelig grad har taget afsæt i det nordiske materiale. 

FCI-mødet afvikles i Wien, og jeg har været nødt til at tage af sted fredag den 29. april, det ser jeg som en glimrende mulighed for at opleve lidt af Wien og få noget lækker mad 😊

Ingen kommentarer:

Send en kommentar