Skøn træning, sorte huller, bobler, samme båd og coaching à la carte

Otto i hopla (foto: Birgit Dahlgren)

Der har været en masse god træning i denne uge, lidt fnidder i forbindelse med nogle prøver i dag, men samlet endnu en skøn uge.

Tirsdag havde jeg en fantastisk NW-runde igen igen hos Merete med Otto. Han udvikler sig heldigvis hele tiden, og det er en nydelse af se hans energi og bl.a. nød jeg flere momenter med det fornemste finsøg, bl.a. på et trådhegn.

Rallytræningen hos Johanna samme aften gik igen fantastisk med begge hunde, men det jeg specielt husker er at jeg skal passe på med at gøre tingene FOR indviklet. Der var en relativt nem bane, hvor der et sted var mulighed for at vælge mellem at sende til kegle eller felt, de var pænt placeret på hver sin side. Hvor jeg gik den fantastiske ide at stille en kegle nogle meter ved siden af feltet, fordi jeg så ville sende Max til kegle og derfra i felt. Hvad lærte jeg/blev jeg mindet om? Det er fint med sådanne sværhedsgrader, men træn dem særskilt inden de bliver placeret i et baneforløb. Jeg fik konstateret at feltet trækker meget mere end keglen og at det ødelagde flowet i et ellers flot gennemløb.

Onsdagens træning handlede om motivation vs. belønninger. Et fedt setup med en kort bane på 5 øvelser, som vi skulle gå først med tvungen belønning 2 gange mellem hver øvelse, så 1 og så ingen. I anden runde skulle vi gå et par af skiltene mellem belønning (1 eller 2 mellem hver øvelse) og derefter gå i gang med en rigtig bane hvor vi skulle trække belønningen så langt som vi synes det var forsvarligt, og så belønne STORT.

Med både Max og Otto kunne jeg mærke, at det var svært at belønne så mange gange på en ret kort bane, men da jeg skruede op for verbale belønninger mv., så skete der noget med energien begge veje. Og de gik begge en blændende sidste bane.

 

Fredag havde Anita og jeg en tidlig aftale i Sjællands Agilitycenter, for at optage de sidste videoer til Anja fri ved fod online hold.

Jeg fik bl.a. filmet Tillidsøvelsen, hvor jeg skulle gå fri ved fod med Otto med lukkede øjne. ”Anita fortalte at det var tydeligt at Otto synes jeg var mærkelig i starten, men så var han med på den. Det FØLTES fantastisk, for jeg kunne slappe af ift. Otto, og stole på at han holdt positionen og fik belønningen, og Anita havde styr på omgivelserne, så jeg gik afslappet. FED ØVELSE”.

Jeg har også forsøgt med en kort opsummering af kursusforløbet i forhold til mine mål:

”Jeg kan ikke huske om du har skrevet/sagt det, men selvfølgelig har alle undervejs reflekteret over hvordan det går i forhold til målene. Her er min ganske korte opsummering:

”Mine mål er at 1. Otto på verbal kommando kan indtage P1 og P5 stående og 2. i P1/P5 kan bevæge sit et skridt til venstre, et skridt til højre og et skridt bagud, hvor han holder positionen og 3. I 90 graders vendinger følger benet nærmest ham

I første omgang skal jeg dog have styr på HVORDAN han skal placeres i P1 og P5”

Jeg har styr på det sidste (placeringen i P1 og P5). De konkrete mål er jeg ikke i mål med. Men, jeg er godt på vej med dem alle, og først og fremmest har jeg gennem dette kursus fået/genopfrisket værktøjer, så jeg véd hvordan jeg skal fortsætte udviklingen for at komme til målet, og justere målene og kom ind i en proces med løbende udvikling.

Anita og jeg mødtes i morges for at filme hinanden til de sidste videoer i denne runde, og talte bl.a. om online-kurser vs. fysiske kurser. Jeg kan argumentere for begge dele i forhold til mig selv, men der hvor jeg er lige nu med Otto og i forhold til min kalender, er dette kursus GENIALT. Jeg har skrevet lidt om det i et langt blogindlæg om ”al” min træning pt., og jeg vender helt sikkert tilbage til kurset mindst en gang til."

Fredag aften havde vi et spændende rallyudvalgsmøde hvor vi både havde konkret sagsbehandling og talte om visioner for dansk rally.

Lørdag var Kirsten og jeg inviteret til Camilla og Runes kobberbryllup. Et superhyggeligt arrangement hvor vi var strategisk placeret mellem en masse Toller-folk, og hundesnakken gik. Jeg havde lovet at holde en lille tale, og forberedelsen var en kærkommen anledning til at grave i minderne. Camilla og jeg mødte hinanden i januar 2007, og vi har haft talrige hyggelige timer sammen. Fotoet ovenfor er taget dagen efter det meget hemmeligholdte bryllup 😉 

Lejlighedssange kan være en blandet fornøjelse, men Runes far havde skrevet en fantastisk sang til ”Vi er alle i samme båd”, den har jeg genlæst/halvsunget med stor fornøjelse i dag.

I dag gik turen til Løserup hvor Kreds 2 holdt et stort rallyarrangement.

    

 Otto var med en del af tiden :-) (foto: Birgit Dahlgren)

Otto var oppe i øvet klasse og det var en fest at gå med ham på banen! Jeg ville godt have været noget mere i kontrol, men Otto hyggede max, jeg arbejdede ihærdigt for kontakten, dommer Lone kom på hårdt arbejde og tilskuerne blev vidne til en festforestilling. Birgit, som var sekretær, sendte et par fotos fra sekretærteltet 😊

Jeg skal huske at skrive at opvarmning mv. var helt efter planen, inkl. leg med legetøj lige før vi gik på banen, men det var ikke lige i dag det hele spillede sammen.

Max og jeg havde en opvarmning helt som planlagt, jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort anderledes. Men det gik slet ikke som jeg havde håbet på. Max hang lidt fra start, virkede måske lidt træt, og der var mange detaljer, som blev rodede. Bl.a. en 13’er på bakke et skridt væk fra fører …

Den sidste del af banen var der et fint flow, så det var ikke helt galt, men jeg kom aldrig rigtigt i boblen og det føltes bare ikke rigtigt godt i dag. Måske er den enkle forklaring, at vi ikke kom i boblen fra start, og så er det svært at arbejde sig ind i den.

Tak til Gitte Freytag som filmede prøven. Jeg har set den et par gange, og jeg kan godt se, at det ikke kører helt som det skal, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, som jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg fik en hurtig coachingsession af Liv sidst på eftermiddagen – tusind tak for det – og jeg kom hurtigt op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Jeg skrev til Anita og Amanda: ”For første gang NOGENSINDE har jeg været i det sorte hul efter dagens prøver, eller kan I huske noget tidligere ... Jeg er oppe igen. Anita svarede meget hurtigt; 

”jeg husker måske en enkelt gang eller to, hvor det IKKE er gået over på få timer”.

Med sådan en tilbagemelding er det svært at bevare den triste mine 💓

Endelig er Amanda og jeg blevet enige om at udbyde endnu en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, den bliver opslået næste uge og vi glæder os :-)