Dagbog uge 20 2022

Hvad laver du far??? WE did it 💓💓💓

Dette blogindlæg handler om ug 20, 2022, som endte med finalen til kvalifikationsprøverne til landsholdet i rally 2022. Det er skrevet løbende over ugen, så der kan være selvmodsigelser :-)

Mandag 16. maj

På morgenturen tænkte jeg på, hvad Liv ville have spurgt mig om, hvis vi havde talt sammen på netop det tidspunkt. Det var nemt at svare på: "Hvilken følelse vil du gerne have indeni, når du kører hjem på søndag?" 

Så da jeg kom hjem, skrev jeg følgende:

”Jeg vil gerne have den boblende følelse, som kommer når jeg kan mærke, at jeg har gjort mit allerbedste, de fire gange Max og jeg skal på banen. Det er ikke noget med turen, selskabet, snakken og alt muligt udenoms. Det er de fire banegennemgange det handler om.

Jeg kender følelsen fx fra Osby for 8 dage siden, SAGC for 3 dage siden og Bornholm i går. Og endnu bedre: jeg ved hvordan jeg skal skabe den.

21.-22. maj minder meget om de nævnte dage, med to prøver på samme dag, og jeg skal gøre som jeg plejer: Én prøve ad gangen.

Hver prøve skal have en fantastisk start, så jeg går først ind når Max er 100 % på, jeg har fokus på ham hele tiden, masser af ros undervejs, huske fokus på næste element, husk mentalt at kassere ting, der ikke var ønsket.

Få max ud af legen bagefter (note til mig selv, find ud af hvor du kan lege, når der er prøve udenfor).

Når Max er i bilen, nævn de tre bedste punkter, analyser evt. forhold, som kræver det. Pak prøven væk.

Pointene bliver offentliggjort, jeg ved ikke om jeg vil se dem, for jeg kan ikke bruge dem til noget.

Husk at det er en hård tur for Max (og mig selv), så ikke en lang tur til Feldballe og omegn, Max skal ligge i bilen det meste af dagen indtil næste prøve. Samme procedure som første.

Når dagen en omme, så gå en god tur med Max (note: find sted mellem Feldballe og Århus).

Slap af på hotellet, vi trænger begge til det.

Middag (note find sted og evt. selskab 😊).

Søndag. 2 x det samme.

Det lyder enkelt og det er det, for 21.-22. maj er prøver som alle andre, og jeg skal ikke lave noget om på det, som har fungeret de sidste måneder.

Hvis jeg kører hjem før landsholdsudtagelsen og føler at jeg har haft fire fede prøver med Max, så har jeg gjort alt hvad jeg kunne, og vil føle mig som verdensmester!

Annoncering af landsholdsudtagelsen er bonus i forhold til det foregående, ligesom point og placeringer ved alle konkurrencer. Jeg har jo annonceret tidligere og gentaget i går, at jeg vil deltage hvis jeg bliver udtaget hvad enten det er på holdet eller som reserve, og jeg vil naturligvis være aktiv i forhold til at skaffe sponsorer og vil selv gerne have sponsorbidrag, det synes jeg er en del af det at være en holdspiller.

Og uanset hvad, ved jeg at mit hoved vil køre på højtryk på vejen hjem, med at planlægge de kommende måneder, og det vil være forskelligt afhængig af hvad der sker, men jeg vil bare få det maksimale ud af det vidunderlige Max og jeg har sammen lige nu.

Det blev lidt længere end jeg havde troet, og det var egentlig meget nemmere at sige tror jeg, men jeg synes det rammer meget godt hvordan jeg vil svare på spørgsmålet.

Hvad siger du?”

Jeg kunne mærke at det føltes godt at skrive det ned, og det gav mig fuldstændig ro.

Anita gav mig et perfekt tip til turen lørdag efter prøverne: Kalø Slotsruin, som ligger 15 minutter fra Hangaren.

Lidt Googling ledte frem til en reservation lørdag aften på Mefisto.

Planen for weekenden

I øvrigt en stille dag.

Til frokost Sol over Gudhjem med de hjembragte røgede sild

Til aften fitness med bl.a. step ups med 10 kg. hver hånd

Aftensmaden var rejemadder med de hjembragte rejer

Tirsdag 17. maj

Jeg bestilte et nyt dobbeltbur til bilen, det skulle gerne nå frem onsdag eller torsdag, så det er klar til at installere, når jeg får ny bil torsdag.

Otto og jeg var sidst på til Nose Work træningen hos Merete. Selvtræningen inden var flyvende, bl.a. fik han arbejdet fint med de høje søg.

Hos Merete blev der virkelig knoklet igennem. Der var 10 kilder over et langt stræk langs Nordsiden af Aktivitetscentret. Der var nogle, der var ret svære for Otto, og jeg fik stresset ham lidt ved at stå stille et sted (note: det var du ellers holdt op med Paul) men ellers knoklede han løs, lidt over 13 minutter! Han var også lidt træt til sidst 😉

Aftenens rallytræning hos Johanna var igen fantastisk. Hun havde forberedt to baner: ”En led ekspert/champion bane & en lækker begynder/øvet bane”

Otto og jeg gik sidstnævnte, og vi havde en fin start, og så lidt ”underlige” situationer. Johanna kunne som altid komme med en præcis diagnose:

• Mine kommandoer kommer tit for sent, fx ”Plads” efter at jeg har bevæget mig
• Mine håndtegn og noget af det jeg gør med fødderne, som jeg tror skal hjælpe ham, fungerer modsat

Vi gik banen og det var det bedste vi har gået. Da jeg derefter på den anden bane øvede en sekvens, var hans fokus 100 % på mig, fordi jeg var helt præcis i mine kommandoer, han var på intet tidspunkt i tvivl om, hvad han skulle, og så var alting meget nemmere. En lille detalje, der gør en kæmpeforskel.

Max gik den lede bane to gange – først som opvarmning, derefter hos Johanna. Jeg lavede nogle forbedringer. Bl.a. var der et sted man kunne vælge mellem sit gå rundt og derefter hund snur indad, eller send frem til kegle og indkald. Det udførte jeg: sit gå rund, dreje mod kegle, sende til kegle, indkald, snur indad 😊

Hos Johanna tror jeg, at jeg lavede to øvelser om, fordi jeg kom til at gå for stærkt og det blev hektisk. Max var 110 % på hele vejen og følelsen var uforlignelig. Som til de allerbedste prøver.

På den ”nemme” bane, igen hos Johanna, var der ingen ommere, det var en fantastisk følelse at gå den.

Jeg badede mig i kæmpe ros fra Johanna for det hele, men specifikt for detaljer, der bare fungerer, og den ro jeg udstråler, og at jeg støtter eminent. Hun kan se udvikling også inden for den sidste måned.

Jeg kunne flyve hjem, og fik endnu mere sat ind på den mentale konto, vores forberedelser kan der ikke sættes en finger på.

Onsdag 18. maj 2022

Onsdagens træning hos Karina (Hund med mening) var som altid meget inspirerende. Karina finder på temaer fra gang til gang, og i går var temaet at udfordre vores måde at tænke indgang på banen: Tre fire øvelser før kantbåndet uden belønning, ind og starte den ”officielle” bane, belønne 2-4 gange, undervejs, efter kantbåndet lave et par øvelser, rose og klappe (ingen godbidder eller leg), koble og få feedback.

Pointen er at hunden kun får belønninger i form af godbidder/leg PÅ banen = indenfor kantbåndet. Der kan udføres øvelser før og efter, og de kan blive rost, men de bedste belønninger får man på banen.

Hvis det lyder bekendt, så er det ikke tilfældigt, for Karina kom sprudlende af ideer fra en rally camp som bl.a. Helle Damkjær havde undervist på 😊

Jeg er (næsten) altid med på den værste, men i går valgte jeg starten fra med Max, det er ikke tre dage før udtagelseskonkurrencer til landsholdet jeg havde lyst til at eksperimentere med starterne, som jeg har fået styr på – så jeg gjorde som jeg plejede, og gik en fantastisk bane med Max 😉

Med Otto var afprøvningen af Karinas setup genialt: Jeg har ALDRIG oplevet sådan et fokus så lang tid, jeg fik timet belønningerne perfekt og vi gik det bedste vi kunne og lidt til! Feed træningsoplevelse.

Bagefter gik vi en kort stump bane, han fik sit boldbelønningssignal på banen, og så legede vi med hans elskede bold!!!

Torsdag den 19. maj

Torsdag var en travl dag på kontoret. Jeg havde indrettet som det kan se på billedet, for at få en topmotiverende udsigt. Tre rosetter fra sidste weekend, mindet om Max' bronzetitel og et held og lykke kort til landsholdskvalifikationen.

Der var dog en væsentlig, planlagt afbrydelse, da jeg skulle aflevere vores veltjent C-Max, som næsten på dagen fejrede 9-års fødselsdag hos os, og har tjent os på næsten 258.000 km.

I bytte (inkl. lidt betaling 😊) fik vi en Suzuki Vitara. Der er en masse at sætte sig ind, og det glæder jeg mig til.

Den første ”længere” tur gik til Herfølge og bootcamp hos Ninna, en af de mindre fede af slagsen, da mit venstre ben absolut ikke samarbejdede, så jeg kørte på omkring 50% kapacitet.

I morgen skal Vitaren på sin første længere tur, til lufthavnen og derfra videre til Århus.

Fredag den 20. maj

Jeg havde aftalt at hente Tytti, som skulle dømme weekendens udtagelseskonkurrencer til landsholdet, i Kastrup og vi havde en meget hyggelig tur til Århus med snak om alt mellem himmel og jord, specielt fik vi udvekslet en masse tanker om mental træning. Efter en hurtig indtjekning på Hotel Atlantic fik vi sen aftensmad på Møf.

Bobler og snacks

Hvide asparges med miso blanquette, katsuobushi og vilde urter

Kalvebrisler & tunge med ramsløgsauce, cremet kartoffel, bacon og radiser

3 franske råmælksoste med kompot og knækbrød

Jeg fravalgte for første gang ever (det var mit fjerde besøg på Møf), oksetataren, fordi jeg elsker indmad og VILLE prøve kalvebrisler og tunge, og det fortrød jeg ikke et sekund. En genial ret fyldt med velsmag, med nogle råvarer som man ikke så tit møder. En fantastisk ret og et vidunderligt måltid!

Lørdag den 21. maj

Max og jeg gik til Feldballe inden vi gik i Hangar 17

Der var kun 10 deltagere til kvalifikationsprøverne til rallylandsholdet, der var næste flere officials, men det var et hyggeligt og velplanlagt arrangement, som jeg nød at være med til.

Tytti og Helle dømte med henholdsvis Brian og Liv som sekretærer, og i dag skulle vi først gå en af Tytti baners, dernæst en af Helles.

Jeg var meget tilfreds med begge gennemløb med Max. Følelserne var som de skulle være og Max var totalt fokuseret. Jeg fik flere meget positive tilbagemeldinger fra deltagere, som ikke har set mig gå rally et stykke tid: det er så åbenlyst hvor meget Max og jeg er rykket! Jeg sætter kæmpestor pris på sådanne tilbagemeldinger.

Prøve 1, tak til Annette Grønbæk for video

Efter den første prøve talte jeg om mine kriterier (øverst i denne blog), med nogle af de andre deltagere, og det vigtige i at adskille følelserne og oplevelserne fra pointen, og det var rigtigt godt, for 50½ point var ikke prangende.

I den anden prøve måtte jeg lave vores startritual om, fordi de nordiske regler foreskriver at man tager linen af lige uden for ringen. Det havde Max og jeg ingen problemer, og starten på den prøve var måske vores bedste ever. Jeg kunne mærke ved skilt 3 (fristende 8-tal) og 4 (sideskift om kegle), hvor totalt afslappet jeg var, en virkelig god fornemmelse. Der var nogle ærgerlige småfejl, men intet der tog glæden eller følelserne ud af gennemløbet.

Da jeg havde leget med Max og evaluerede, røg jeg i et sort hul – jeg glemte mine kriterier og gik i resultatmode, dumt, men det sker – jeg besluttede at tage til Kalø Slotsruin umiddelbart efter og gik en skøn tur med Max, og undervejs fik jeg talt med Amanda, og fortalt om mine følelser, det sorte hul, og hvordan jeg hurtigt kom op igen. Det var vigtigt at tale om det, med en der har oplevet mig sådan mange gange før, og så føle mig flyvende igen.

Jeg nåede præcis tilbage til præmieoverrækkelsen og kunne højlydt glæde mig over 52½ point: Det er 2 mere end ved første prøve, det går i den rigtige retning 😊

Lørdag aften spiste Tytti og jeg på Langhoff & Juul. Jeg fik:

Cava & snack

Appetizer

Bisque – Fisk – Skaldyr

Okse ballotine – Strandkål – Persille

Søndag den 22. maj

Prøve 3, tak til Annette Grønbæk for video

Dagens første bane, vi gik en fin bane, der var masser af flotte øvelser, men jeg manglede den sidste skarphed og det er der ikke råd til. Med 39½ point blev vi nr. 9 ud af 10.

Til finalen blev startrækkefølgen at de dårligst placerede sammenlagt startede først, så jeg startede som nr. 4 ud af 10.

Max gik fantastisk, det var ikke til at se på ham, at det var fjerde prøve på to dage på udebane (hotel mv., langt fra normal hverdag). Hans fører var træt og begik nogle dumme og dyre fejl.

Efter at have leget med Max – og noteret tre positive ting! – gik jeg for anden dag i træk i et sort hul, og skrev om min skuffelse over ikke at være kommet på landsholdet til nogle få.

Stor var min overraskelse da landsholdet blev råbt op, og jeg kom med, helt regulært. Top-5 ved kvalifikationsprøverne udgør landsholdet, og da en havde meldt ud, at hun ikke ønskede at deltage, blev jeg nr. 5 …

Amanda skrev det så sødt: ”Jeg tror lige vi skal snakke om at du skal lære først at blive skuffet efter du har fået hele resultatet."

Jeg kan forsikre, at jeg ikke er skuffet, jeg er jublende glad, for det er en drøm der går i opfyldelse, at Max og jeg skal være med på det danske landshold i rally til NM 2022.

Jeg har lappet alle lykønskninger i mig, og … det skriver jeg mere om en anden dag!