Max og fører i fuld vigør

Max bliver 12 år den 14. juni, og jeg synes jeg kan se småskavanker, men i bund og grund er det ikke baseret på andet end fornemmelser og bliver modsagt af virkeligheden.

I onsdags startede vi igen på det jeg -med fuld respekt for de andre hold jeg går på – betragter som mit favorithold: rallytræningen hos Karina.

Jeg havde skrevet kriterier inden (og Karina havde læst dem), her er mine noter fra jeg kom hjem:

”Det fedeste: 1. Max var totalt på!!! Han har INTET glemt. 2. Mine ben var med, der var nogle ting, der skulle korrigeres lidt, men 95++ % af mit fokus var det rette. 3. Max blev (godt hjulet af at Karina havde læst mine kriterier) belønnet massivt. 4. VI var stjernegode.

Læring: Gå banegennemgang med signaler (som jeg selv præker). Tørtræn snævre vendinger - det skal ikke være IDA-nordisk, små skridt 😊 - ikke skridt - er ok også i DKK, fx de snævre vendinger med Max inderst, plejer jeg at starte med foden mod ham, hvis jeg tager den fjerneste kan jeg dreje lidt mere frit. Tørtræn bakning, der skal jeg tænke når vægten er på venstre ben. Tørtræn i det hele taget noget mere, på allerførste træningsbane kom der nogle sitter, fordi mine stå-kommandoer kom for sent.

JEG ER SUPERLYKKELIG for at være i gang igen!!!”

I går var jeg hos Anders, min fysioterapeut. Præcis 8 uger efter operationen, præcis 4 uger efter at jeg startede hos ham. Jeg synes selv udviklingen går rigtigt godt, men det er altså bedre med en professionel vurdering. Mine noter:

”Jeg er lige kommet hjem, flyvende!!! Virkelig skønt tjek, der er god udvikling i det hele, jeg skal kun fokusere på venstre læg, venstre fod og venstre balle, de har udviklet sig men de skal blive endnu bedre. Min halten og de snævre vendinger og den lille følelsesløshed, det er som det skal være nu og det bliver bedre og bedre, jeg skal bare klø på!”

I dag var vi i vandet for første gang i år. Det var lidt hårdt for mit venstre ben, men det er god træning, og det føltes sindssygt godt.

Vi grillede for første gang i år, Kirsten havde købt jomfruhummer og kulmule, og vi fik et stjernemåltid.

Vi fik en skøn vin til, Buglioni Bianco Il Disperato 2021, som var perfekt til maden. Det var også en del af en gave fra nogle af de bedste venner i forbindelse med min operation, det gjorde det til en ganske særlig vin, og jeg sendte naturligvis en tak til dem.

Der er intet nyt under solen, men derfor kan jeg godt skrive, at jeg er lykkelig og føler mig superprivilegeret.