DM i Rally

Max ved sit meritflag (foto: Liv)

I et år, hvor der har været de objektivt største pointkrav nogensinde for at kvalificere sig til DM i rally, har jeg fået lyst til at skrive lidt om DM fra min synsvinkel. 

Det første DM blev afholdt i 2009 og frem til 2019 var det DKK’s kredse på skift, som stod for arrangementet. Fra 2020 tog DKK over. 

DM 2013 max fokuseret Megan og vi blev nr. 5 (foto: Charlotte Lia)

Bortset fra de første to år har jeg deltaget alle årene:

• Med Megan 2011-2016
• Med Lille Bjørn 2014 og 2016-2019
• Med Max 2015-2019, 2021-2022 og 2024
• Med Otto 2021
• Som dommer 2020, 2023
• Som arrangør 2021-2023 

I 2018 og 2019 var Mathilde fører for Lille Bjørn og Max i juniorklasse, ellers har det været mig. 

Der var ét år (2012), hvor jeg seriøst overvejede ikke at melde til, men siden har der ingen tvivl været.

Hvis vi ser bort fra at komme på landsholdet og repræsentere Danmark internationalt, er DM bare det største man kan forestille sig om rallyudøver. Jeg synes det er fedt at DKK’s Rallyudvalg har fastholdt at der er DM i alle klasser, jeg kender andre lande der er lidt misundelige. 

Man kan altid diskutere kvalifikationskriterierne, og jeg tror ikke man kommer til at udstikke en garanti for, at de er de 20 bedste (eller hvor mange, det bliver fremover), der deltager. Men det er de 20 der i henhold til kvalifikationskriterierne har klaret sig bedst, som deltager, og det er så retfærdigt som det kan blive synes jeg. 

Har jeg nogle råd til nye DM-deltagere? Ja, masser 😊 Men jeg vil gerne skære alt fedtet fra:

• Glem at du skal til DM, det er bare en prøve som alle andre, og din hund vil uden tvivl foretrække en fører, der er tæt på normal 😉
• For at komme til at DM har man skulle i mange tilfælde få 2 x 100 point, nogle har kunnet ”nøjes” med lidt mindre. Budskabet er, at ALLE på en god dag kan få 100 både én og to gange. Men ALLE kan også have en dårlig dag. Når dagen er omme, er det eneste sikre, at de tre ekvipager med højest point/hurtigste tider står på podiet – de var bedst på dagen – alle de andre var ikke dårlige. 

Og to citater fra for 5 år siden, dette blogindlæg:

• Jeg har aldrig oplevet at tage fra et DM uden at være glad. Jeg har været træt, jeg kunne ønske mig at ting måske var gået anderledes, men i sidste ende har jeg forhåbentlig vundet, ved at have nået de præstationsmål, jeg havde sat for mig selv – jeg har nogle meget præcise forventninger til min egen indsats, som jeg vil holde mig selv oppe imod. Hvor langt det rækker på en skala fra 1 til 20 har jeg ingen anelse om, for alle de andre deltagere går også ind og gør det, så godt de kan. Hvis man spurgte hver enkelt af os på forhånd, om vi på en god dag kunne komme i finalen, ville de fleste formentlig svare ja. Men der er altså kun 10 der kan komme i finalen, så selv om vi alle gør det rigtigt godt, så er der 10, der bliver sorteret fra. Og sådan er det bare.
• Husk, at den eneste, der er ansvarlig for, hvordan det går for dig og din(e) hund(e) til DM er DIG SELV. Vind, vejr, omgivelser, parkeringsforhold, konkurrenter, dommere, ringplacering osv. må du acceptere, som de er. Men i sidste ende vil din hund fortælle dig, hvordan du har trænet den. Det gør mine hver eneste gang. Nogen gange med et ”Far, hvor hjalp du mig godt i dag!”, men ofte med et ”Far, du gav mig altså et forkert signal ved skilt xx, så det er din egen skyld jeg gjorde noget andet, end der stod på skiltet …”. Og det har jeg altså lært: Hundene har altid ret!