Otto – Max – Rally

Liv is watching you

Det har i den grad været en weekend i rallyens tegn. Sydkystens Hundeskole stod for dobbelt rallyprøve lørdag i Stestruphallen, søndag på Bårse Stadion. Både Max og Otto var oppe to gange lørdag, og Max to gange søndag. Det var lidt hårdt, men de tilbagemeldinger, der er kommet om prøverne og de resultater, jeg opnåede med begge hunde, var naturligvis det hele værd. 

Prøven lørdag var med klasserne senior, øvet og champion, Liv dømte begge, og ja, den var skræddersyet til Max, Otto og mig 😊 Den skulle have været afholdt udendørs i Ringsted, men vi var mange der tjekkede vejrudsigter jævnligt i ugen op til prøven. Takket være stor forståelse fra Johanna (tusind tak!), fik vi mulighed for at afbestille, hvis vi kunne finde et andet sted, og meget heldigt var Stestruphallen ledig. Der var stor tilfredshed med det bytte.

For mig personligt var prøverne noget særligt. Jeg skrev i et blogindlæg for en uge siden:

”Jeg har haft det svært med at sætte ord på, hvordan jeg ville stoppe med Max, men det er beskrevet nu. Prøverne den 13. juli, DM 1. september og Årets Hund 28. september blive vores sidste prøver sammen, hvor han er i front. 27. juli debuterer Otto i ekspertklasse og vi er nu gået i gang med mere systematisk træning, for at kunne begå os i klassen. Prøver tilmelder jeg, hvor det giver mening i forhold til Otto, og hvis det kan lade sig gøre kommer Max måske med.”

Det var ærligt taget meget nemmere at skrive end at forholde sig til i praksis. Torsdag og fredag havde jeg det ikke helt godt, og lørdag var jeg bestemt ikke i balance hverken på turen til hallen eller da jeg ankom.

For tankerne kørte: at det Max’ sidste prøver, at han ikke længere magtede at gå til prøver pga. nogle dårlige oplevelser ved nogle prøver de sidste par måneder; der var masser af negative tanker, som jeg meget urutineret fyldte hovedet med.

Birgit filmede vores baner (tak!) og det er tydeligt på vores indgang på bane 1, at Max synes jeg er meget underlig, det er ikke hans rigtige far, der er så mærkelig; men heldigvis slappede jeg mere af, og vi endte med at gå en fantastisk bane. Så fantastisk var vores indbyrdes kontakt, at jeg, da jeg havde udført det næstsidste skilt tænkte, at der skulle da have været en bakke på banen. Det var der også, jeg var gået lige forbi, fordi jeg nød at se Max med fuld kontakt. 

 Seniorklasse sen lørdag. Hvad betyder 0 point, når man har gået den fedeste bane?

Det der gjorde det til den bedste prøve i weekenden var at Max åbenlyst viste, at han bestemt ikke skulle afskrives i rallysammenhæng. VI kan gå fantastiske rally fortsat, han er topfrisk og jeg skal bare tænke rigtigt, meget nemt … 

Max’ resultatbog nr. 3 i rally er næsten fyldt, nr. 4 er anskaffet

På den anden bane gik vi måske endnu bedre, og endnu engang var jeg så fokuseret på Max, at jeg glemte hvilken side han var på før en bakke væk øvelse, som man kan se på videoen. Men følelsen var den helt rigtige.

Ottos to baner fik jeg desværre ikke filmet, men han var en fornøjelse at gå med, naturligvis! Han var i den grad ikke varmet nok op, så han var ved at eksplodere af energi og glæde på banen. Det er så fedt at arbejde med, for jeg véd, at hvis jeg slipper kontakten et millisekund, så er han måske ikke lige der, hvor han burde være.

Det var vores to sidste prøver i øvet klasse, og jeg havde ærligt talt ikke tænkt på eventuelle præmieringer, men sørme om vi ikke fik to pinde og dermed Rally Øvet sølvtitlen.

 Næste gang vi skal til prøve, er det i ekspertklasse. Det bliver et stort spring, og det er vigtigt at jeg har styr på kriterierne, så det ikke bliver noget med placeringer og certifikater. Min træningsplan med Otto er opdateret, så den kommer til at afspejle det vigtige: at det bliver tydeligt, at vi gør fremskridt – og det er også pointmæssigt, men det er langtfra det vigtigste. Det skriver jeg mere om en anden gang, men jeg kan mærke at det giver mig ro, før vi debuterer i klassen.

Søndag var det en dobbeltprøve i Bårse med mig som dommer. Jeg havde ikke helt styr på ventelisten og stod pludselig med 54 deltagere … det blev løst ved at Stine, som stod på ventelisten, blev inviteret med, hvis hun ville dømme seniorklassen, så jeg kom ned på 50 deltagere. Det ville hun heldigvis (tak!). Som bonus kunne jeg så gå med Max, hvis jeg synes det gav mening.

Det gjorde det, så efter championklassen (2 x 2 deltagere) dømte Stine seniorklasse (2 x 3 deltagere) og derefter dømte jeg resten.

Det var 17-18 grader tror jeg, overskyet, lidt blæsende, perfekt hundevejr og jeg havde derfor ingen betænkeligheder ved at tage Max med – og en aftale med Kirsten om at hente ham, når han havde været oppe. Vi gik igen to dejlige baner, og Stine kunne notere at Max’ hale kørte hele tiden. Det føltes rigtigt godt.

Første championbane søndag

I øvrigt var det en virkelig dejlig prøvedag, hvor vi bl.a. kunne glæde os over nul regn – det er vi ikke forvænt med.

Ekspertklasse sen søndag, med tre nye champions

Dernæst og nok så vigtigt var der en masse flot førerarbejde, hvor ikke mindst ekspertklassen med syv ekvipager var mindeværdig. Jeg hæftede mig først ved at det var syv forskellige hunderacer:  Dalmatiner, Whippet, Australian Shepherd, Chodský Pes, Engelsk Cocker Spaniel, Shetland Sheepdog og Xoloitzcuintle Sin Pelo, Standard. Derudover at de gik fantastisk godt, specielt i anden runde, hvor der blev uddelt fire certifikater og kåret tre rallychampions. En meget skøn oplevelse. 

Sammenrulning af kantbånd, ekspertniveau!

Traditionen tro blev der ryddet op inden sidste præmieoverrækkelse. My og Brit demonstrerer her den tæt på perfekte udførelse af disciplinen sammenrulning af kantbånd!