Jeg går pt. til træning to gange om ugen med Lille Bjørn, og det er interessant at sammenligne træningen de to steder. Det ene hold er et Klasse 1 hold i DKK regi, det andet et Konkurrence 1 hos Hund & Træning. Det første tilmeldte jeg mig primært fordi Lille Bjørn skulle opleve nye hunde og forstyrrelser, det andet er vores regulære lydighedstræning.
Som nogle véd er jeg meget begejstret for Hund & Trænings træning; den er struktureret, man kommer systematisk igennem alle øvelser på LP1 og LP2, instruktøren gennemgår hvad øvelserne går ud på, man træner ud fra sit eget niveau og sine egne kriterier, man får konstruktiv feedback på de enkelte øvelser og konkrete forslag til at komme videre med øvelserne.
På DKK holdet oplever jeg meget mindre struktur - nogle gange virker det ret tilfældigt, hvad der trænes. Der er flere øvelser, hvor det er svært at se hvad det egentlige formål er. Jeg oplevede at vi efter at have trænet fremsending til target i felt, fik besked på at lægge godbidder i feltet, sende hunden frem og søge efter godbidder, og mens den søgte skulle føreren gå om på den anden side af feltet, og kalde hunden til sig, når den var færdig med at søge - jeg spurgte hvad det var, vi trænede, og fik at vide, at det var tempo i fremsendelse (vi havde i forrige øvelse fået at vide, at vi ikke måtte bruge godbidder i feltet), søgning og indkald. Jeg sprang øvelsen over - Lille Bjørn kan alle dele af øvelsen, og kombinationen gav ikke mig noget.
Der bliver også givet meget lidt feedback - eller rettere, der er nogle der får meget og nogle der får lidt. Jeg har på flere træningsaftener (de varer 1½ time hver gang), oplevet at få feedback i alt 1-2 gange.
Og så generer det Lille Bjørns fører umådeligt, at der de sidste to gange har været løbsk tæve på holdet. Lille Bjørn kan overhovedet ikke tænke på andet, og får intet træningsmæssigt udbytte overhovedet. Så i går gik jeg simpelthen for mig selv og trænede ½ time, og det var rigtigt tilfredsstillende, at vi godt kunne træne 100 meter fra de andre, og gøre det godt. Så gik vi tilbage og var med til resten af træningen, men med begrænset udbytte igen. Jeg turde slet ikke lave indkald med ham, for fokus var kun på tæven; i mandags hos Hund & Træning lavede vi et perfekt LP1 indkald.
Jeg synes i øvrigt det ville dejligt, hvis man, i forbindelse med at man annoncerer hold, beskriver sin politik vedrørende løbske tæver til træning. Og der skal ikke herske tvivl om min holdning, som bl.a. underbygges af disse to citater:
"Min holdning er klart (og også reglen på min træningsplads), at ejere af løbske tæver er meget velkomne til træning, men uden hund. De kan se på, hvad de andre på holdet træner, og tage alle ideerne og tage alle ideerne med hjem til tæven." (Irene Jarnved: Hunden i hverdagen, side 145).
"Seksuel ophidselse. Dette er en tilstand som vil blokere det meste af anden motivation effektivt (Hinde 1970). Der skal tages alle tænkelige forbehold for at minimere risikoen for seksuel ophidselse under træningen. Tillad f.eks. ikke tæver i løbetid på området, hvis det er muligt." (Anders Hallgren: Drivkraft og motivation, side 99).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar