søndag den 6. februar 2011

Rallychampionkursus

Deltagerne i dagens rallychampionkursus (foto: Conni Hansen)
Takket være omhyggelig planlægning lykkedes det i dag for mig at deltage i det meste af Conni Hansens Rallychampionkursus :-) Sydkystens Hundeskole har lokket Conni til at afholde et par kurser, og jeg var naturligvis med på det første – indpasset i fødselsdagsaktiviteter med Kirsten. Først morgenbrød og gaver, så hundekursus og så en lækker middag på Nimb Brasserie.
Jeg har tidligere deltaget i kurset, se omtalen her.
Jeg lærte en masse i dag og fik genopfrisket nogle fundamentale forhold vedr. træning:
  • Hunden skal være ordentligt varmet op – Megan var totalt hyperaktiv da vi gik i gang, fordi jeg slet ikke havde varmet hende op, da vi kom 2 timer ind i kurset.
  • Jeg skal sætte tempoet ned/afbryde, når Megan er i ikke-træningsegnet mode. I modsætning til at blive febrilsk.
  • Jeg skal have håndtegnene gjort meget mindre.
  • Jeg skal overveje mine håndtegn og kommandoer generelt. For jeg har en masse upræcise signaler, fordi jeg har introduceret en række nye i forhold til HTM og i rallychampion (specielt højrehandling). Og sjovt nok er der en del overlap, som jeg godt kunne blive lidt skarpere på.
Og først og fremmest fik jeg endnu engang bekræftet, at Megan er totalt dejlig at arbejde med. Hun tilbyder meget adfærd - jeg skal bare sørge for at få den under stimuluskontrol, så når vi vores mål!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar