Hvem blogger jeg for?

Først og fremmest blogger jeg for mig selv. Bloggen handler om min hundetræning og det jeg beskæftiger mig med i relation til hundetræning og forhåbentlig også hvordan jeg udvikler mig på vej mod mine mål. Jeg bruger ofte selv min blog, når jeg skal finde tilbage til en bestemt situation, eller friskes op på et foredrag osv.

Men naturligvis er mine udfordringer på ingen måde anderledes en så mange andres, så der er forhåbentlig mange der læser med og måske kan hente en idé her og der. Jeg hørte forleden til træning, at der var to der havde diskuteret hvem jeg havde i tankerne da jeg skrev bloggen om at starte forfra  :-) Og det er klart, at inspirationen til en blog tit kommer når jeg iagttager andre træne, eller hører om deres træningsmæssige udfordringer. Hvis nogen er nævnt med navn, så er det fordi det er nogen jeg véd ikke har noget imod det, eller jeg direkte har spurgt. Alle andre bliver ikke nævnt med navn, og jeg vil gætte på at de meget sjældent kan genkendes. For de fleste situationer jeg beskriver, er jeg sikker på at de fleste har oplevet mange gange.

Selvom mange af os synes vi er noget særligt, er de fleste af de problemer vi løber ud i ikke særligt specielle; og heldigvis for det. I går havde vi første træningsrunde udendørs på Johannas torsdagshold. Det var første gang jeg var på dette skønne areal hos Knud Djernes. Og efter træningen kom det evindelige spørgsmål til mig selv: ”Hvorfor er det så nemt at fortælle andre hvordan de skal gøre, og så svært at gøre det selv?”

Jeg fik som altid en række nye ideer, og også en række reminders – hvor jeg tænkte, ”det fik du også at vide sidst” eller ”Paul, det er jo præcis det du selv siger til dine kursister”. Og det nemme svar er, at det er MEGET nemmere at se andre træne og forholde sig nøgternt til det, end det er at stå med hund, line, klikker, godbid osv. selv og så gøre det rigtigt.

Mit eget aktuelle yndlingseksempel er dette fra i går. Problemet er, at Lille Bjørn nogle gange slipper apport/næseprøve pind når jeg bukker mig for at tage den. Jeg har arbejdet med følgende når han sidder i plads med apport/pind i munden: ”Bliv”, bukke mig, holde på apport/pind, ”slip”, tage apport, rejse mig – og Lille Bjørn er hoppet op samtidig med at jeg tog apport/pind eller rejste mig.

Den ganske simple løsning var: Brug en ekstra ”bliv” efter ”slip”. Det virkede! Og da jeg knapt nok var færdig med at juble blev jeg lige spurgt hvad ”super” betød, og hvorfor ”fri” ikke var blevet brugt …

Så indtil jeg begynder at aftrappe er sekvensen denne: ”Bliv”, bukke mig, holde på apport/pind, ”slip”, tage apport, ”bliv”, rejse mig, klik, godbid, ”fri”, vild belønning :-) Totalt logisk … but not easy.

Første træningstime var med Max. Jeg måtte flere gange i løbet af timen minde mig selv om følgende:

1. jeg havde været til foredrag om motivation dagen inden, nu måtte jeg lige bruge noget af det jeg havde lært
2. det var et helt nyt sted for Max, knap 10 måneder
3. hvordan var det lige Lille Bjørn var i den alder?

Dagens bedste øvelse var dagens trick: Øvelsen er at hunden på kommando skal sætte sit hoved i undersiden af en kegle. Det var sjovt: Max fangede øvelsen på et splitsekund, og jeg kunne holde keglen mod mig, væk fra mig, til siden, mellem benene og sat fast i noget bevoksning. På ”gem” pressede Max sit hoved ind i bunden, til klikket lød.

Og når jeg lige dvæler ved dette er det fordi det minder mig om, at jeg skal huske at VARIERE træningen med Max. Vi har trænet en masse tricks på Foundation-holdene, og det skal vi da fortsætte med - det gør vi også, jeg kom bare til at tænke på hvor vigtigt det er!

Dagens næstbedste øvelser var betegnende nok nogle rallyøvelser (sit foran, bagom, plads, sit gå rund, 3 skridt bagud). Det er godt jeg har fået anbefalet ikke at gå til LP-prøve før Max er mindst 1½ år, for så får jeg ikke forceret noget!

Jeg fik nogle tips til at arbejde med fastholdelse af pladsposition. Og så fik jeg et af dagens ”jamen det er jo det jeg selv står og præker”-råd: Adskil søgedelen og apportdelen af næseprøven. Max søger flot, men han aner ikke hvad han skal gøre med næseprøvepinden – jamen så træn det separat …
Lille Bjørn gav mig igen nogle aha-oplevelser. På den positive side:

• Superflot fællessit
• Meget flot fællesdæk
• Flot dirigeret apport
• Superflot springapport (med den ekstra bliv = perfekt)
• Super fremsending

På indsatssiden – og det er ikke kun fordi det lyder pænere end problemer, men fordi det er områder jeg systematisk arbejde med at forstærke – er der specielt følgende momenter:

• Øge skjuletiden i fællesdæk – vi er stadig ved at opbygge øvelsen
• 1. skifte i stillingsskift (dæk-stå), det er kikset lidt for meget på det sidste
• Afslutning af apporteringer/næseprøver, jf. ovenfor
• Sværere dirigeringer i den dirigerede apportering, hvor Lille Bjørn virker ret sikker. Sværhedsgraden skal øges, for at Lille Bjørn skal arbejde for at få fat i apporten
• Dæk under gang – det ville han slet ikke???
• Belønne markering af felt – han løber flot ud når han har set det, så hvorfor ikke forstærke når han markerer det?

Så er det ekstra dejligt at have Anita på sidelinjen, så hun kan minde mig om det og som hun sagde til Johanna og mig, sige til mig ”Johanna sagde …”.

Der er nu kun 15 dage til Lille Bjørns debut i LP3, og som helt sikkert ingen andre har oplevet før mig, så er der sikre øvelser, der ikke længere fungerer, og mindre sikre øvelser, der pludselig fungerer. Og udover at vi selvfølgelig skal træne, så skal vi også huske at holde pause i træningen [Hvem er dette møntet på? Jeg har en bestemt i tankerne, men det passer utvivlsomt på mange].
Jeg skal bestemt ikke træne intensivt med Lille Bjørn de kommende 14 dage. Han kan alle øvelserne, på en god dag kan han lave stort set alle til 10. På en dårlig dag kan han få 3-4 nuller. Så stabilitet er noget jeg skal have fokus på; bl.a. gennem ovenstående indsatsområder. Mine mål for de kommende år kan man naturligvis også se i min blog.

Og det er en del af blog-effekten: at synliggøre målene – så de bliver endnu mere forpligtende.