fredag den 6. april 2012

Om at starte forfra

Se forklaring sidst i bloggen

I går aftes opdaterede jeg et oplæg til den introduktionsaften vi holder for deltagerne på de nye hvalpehold. Med to nye hvalpeinstruktører er der under alle omstændigheder behov for at gennemgå det tidligere materiale, så det får deres personlige aftryk; men det giver os kærkommen lejlighed til at jeg får tænkt nogle træningsmæssige forhold igennem.
Og tankerne går naturligt tilbage til træneren over dem alle – Bob Bailey – for jeg bruger videoklippet nederst i denne blog (de første 37 sekunder) som introduktion til klikkertræning.
Når man har set den bane hønen gennemfører uden belønning, og får at vide at det er indlært med klikker og godbidder, så er det svært at afvise at anvendelse af en klikker lyder som en fornuftig tilgang til træning.
Helt grundlæggende er klik/godbid såre simpelt: Klik for den ønskede adfærd og beløn hensigtsmæssigt.
Men allerede her introduceres en masse problemer, hvis man ikke er vant til at iagttage hunde (som jeg jo primært træner med). Eksempelvis en dæk, hvor man klikker for at hunden ligger ned, og får belønnet den, mens den er ved at sætte sig op. Nu, hvor jeg er i gang med min tredje lydighedshund, troede jeg at jeg var blevet klogere, men jeg begår sørme stadig nogle af de fejl, som jeg påpeger hos mine kursister.
Alt dette grundlæggende har jeg i baghovedet, når nogen viser mig en øvelse der ”ikke fungerer”. Så sent som i går talte jeg til rallyprøven i Humlebæk med en, der skulle til at træne mod LP2. Et af hendes problemer var, at hunden rykkede langt frem i stillingsskiftet stå-dæk; det var ret åbenlyst at det ikke fungerede på afstand, så jeg bad om at se det på helt kort afstand. Og helt rigtigt, hunden udførte skiftet motorisk forkert – så den nedslående men sande besked til føreren var: start forfra, indlær skiftet på helt kort afstand, og øg først afstand. når hunden kan udføre det korrekt på kort afstand (4 ud af 5 gange som tommelfingeregel).
En anden øvelse, som jeg ofte hører førere tale om at starte forfra, er fællesøvelserne, ikke mindst fællesdæk i LP3. Det er en øvelse jeg har stor erfaring i at starte forfra med Megan :-) Fra min ret omfattende træningsdagbog kan se jeg se, at de 15 prøver der gik inden Megan blev DKLPCH, fik hun 9 x 10, 4 x 9½, 1x 9 og 1 x 0 i fællesdæk. Dagen efter at hun var blevet DKLPCH og de kommende 6 prøver fik hun 0. Var føreren frustreret? Ja! Vi sluttede med 8 prøver med 5 x 10, 2 x 9 og 1 x 0. Og der blev arbejdet med mange indfaldsvinkler for at få denne øvelse på plads igen. Noget af det jeg lærte på den hårde måde var, at ”bare fordi hunden har kunnet øvelsen engang, er der ikke nogen genvej til at den bliver stabil i øvelsen igen”. Jeg startede på et af Johannas Foundation hold (for hvalpe!) med Megan, for at arbejde helt forfra med en masse øvelser, og få den sikkerhed ind som er afgørende for at man kan bygge videre på grundfærdighederne. Og i fællesøvelserne ikke mindst den tryghed ind, som er afgørende for at hundene vil blive liggende, når føreren forlader dem i fire/to minutter og forsvinder helt (går i skjul).
Med Lille Bjørn har jeg været meget mere omhyggelig med at opbygge øvelsen. Måske ikke helt i LP1 og LP2. hvor jeg stort set ikke trænede den, men det har så gjort at jeg måtte starte helt forfra i forbindelse med træningen til LP3. Mine træningsmakkere kan se mig stå med stopuret og time klik og belønning, og hvor længe jeg er i skjul. Og jeg er meget omhyggelig med udvælgelse af hvem Lille Bjørn skal ligge ved siden af, for tryghed skabes ikke ved at ligge ved siden af hadehunde.
Jeg er nu oppe på 2½ minut i skjul blandt venligsindede hund – og det inkluderer border collie hanner, som han som udgangspunkt HADER!!! Jeg bygger mere og mere på, men jeg holder altid 100 % øje med ham, når vi træner øvelsen, så jeg kan gribe ind hvis der sker noget uønsket.
Med Max har jeg haft nogle udfordringer med starten af øvelsen, fordi Max rejste sig/begynde at pive i løbet af ganske få sekunder. Jeg har fået nogle tip af Johanna, og nu kan han ligge i 50 sekunder (max kriteriet pt.) i garagen, mens han venter på at få aftensmad. Jeg har samtidig gratis fået introduceret ekstern belønning. Win win.
Så den banale konklusion er, at træning af hunde er ”simple but not easy”.
Og at starte forfra betyder virkelig: at starte forfra - der ER ingen genveje.
Fotoet øverst er taget af mig på et Bob Bailey kursus. Det viser det skilt, vi skulle banke vores hoved ind i, hvis træningen ikke gik som vi ønskede ... For det er ALTID førerens skyld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar