lørdag den 8. september 2012

Årets Danmarksmesterskab for terriere samt officielle DKK prøver i LP og Rallylydighed 8. september 2012

Max 2 x Danmarksmester

Som man kan se af mine foregående blogs synes jeg selv jeg har forberedt mig optimalt til Danmarksmesterskaberne for terriere. Dels træningsmæssigt, dels lavpraktisk ved at tage over dagen før så vi kunne være friske på dagen.

Vejret var bestemt også med os. Det var 10-11 grader da vi kom til Vilhelmsborg lidt i 8, og blev lidt varmere op af dagen, det var perfekt prøvevejr. Det begyndte at småregne lidt under præmieoverrækkelsen lidt over 13, men det var bare hyggeligt.

Jeg var oppe 4 gange inden for 3 timer og 15 minutter. Men det var tilrettelagt optimalt, så jeg synes alle 4 resultater afspejler ret præcist hvor vi står i dag. Lille Bjørn var oppe som den første i LP3. De officielle resultater står her.
 
Lille Bjørn 1 x Danmarksmester

Lille Bjørn startede med 2 x 10 i fællesøvelserne, for første gang! Fri ved fod 8: på niveau med vores bedste. Stillingsskift: 9½, han rykkede kun en anelse frem. Dirigeret apportering: Øv, han tog den forkerte apport; jeg prøvede at stoppe ham, men det lykkedes ikke. Springapport: 10 for første gang. Stå, sid, dæk – han mistede sitten med fik de to andre og fik 8. Indkald, igen 0. Fremsending 9½ og næseprøve 8½. Fællesøvelser, fri ved fod, stillingsskift, springapportering og fremsending var tangering af vores bedste eller det bedste på de 5 prøver vi har været til.

Lille Bjørn var rigtigt dejligt på. 202 point og 3. vinder og Danmarksmester.

Så skulle Max op i rally begynder. En stram line, en ude af position, en går ind i føres bane og to langsomme reaktioner. Netto 95 point og 2. vinder og Danmarksmester.

Lille Bjørn var dernæst oppe i rally ekspert. En ude af position, en går ind i førers bane, to langsomme reaktioner, en gentagelse af bakning og en på helhedsindtryk. Netto 92 point, 3. vinder og nr. 3 ved DM.

Endelig dagens for mig vigtigste prøve: Max i LP1. De officielle resultater står her. Det gik efter planen ind til næseprøven. Idet jeg vendte mig om strøg Max … ud af ringen, for at hilse på en labrador. Jeg gik pænt ud og hentede ham og fik naturligvis 0 for øvelsen.

Sidste øvelse var dæk, som vi mistede sidste weekend efter 3 sekunder, og helt ærligt troede jeg ikke han ville blive liggende. Men sørme jo, det gjorde han – en ekstra dækkommando, men eller perfekt.

Vi endte med 154 point, 3. vinder og Danmarksmester. Og LP1-titlen.


At ende med 3 Danmarksmesterskaber ud af 4 mulige er meget tilfredsstillende, for nu at sige det pænt :-) Men jeg glædede mig ekstra meget over at opleve at både Lille Bjørn og Max arbejdede topmotiverede under dagens vilkår, hvor de kom ind og ud af bilen adskillige gange og skulle varmes op til de forskellige konkurrencer. Lille Bjørn træner jeg slet ikke rally med, og at han fik 92 point, inkl. en flot æresplads sit ved siden af fører var bare lækkert.

Og allerbedst var det at begge hunde stort set i alle øvelser gik deres allerbedste.

Og sidst men allervigtigst. At Max efter en noget turbulent fredag/lørdag i forhold til hans normale rutiner, kunne gennemføre en meget flot LP1.

Dagen var samtidig sidste rally ekspertklasse for Lille Bjørn, han skal først videre i championklasse når vi er kommet meget videre i LP.

Og det var også Max’ afsked med LP1 og rally begynder.

En stor tak til DTK Kreds 11 for et meget flot arrangement, og til dommere, hjælpere og deltagere for skønt selskab.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar