Søndag startede jeg med selvtræning med Max kl. 7.45. Vi trænede en halv times tid, og så hjalp jeg et par af de andre. Stort set ingen lyd på Max – er lyden proportional med antal andre deltagere og omvendt proportional med længden af opvarmning?
Derefter konkurrencehvalpeholdet, som jeg synes gør fantastiske fremskridt.
Og så havde Anita og jeg aftalt noget træning. Først fællesøvelser med Camilla og Emma (hold da op, det er længe siden vi har trænet sammen!), og så havde vi hver vores fokusøvelser. Jeg havde fri ved fod, dirigeret apportering og indkald med Lille Bjørn.
Fri ved foden er langt fra mit mål … Lille Bjørn stoppede i snus to gange, og der var mange skæve pladser, så der er virkelig fortsat noget at arbejde med.
Alt det andet gik fantastisk. Fællesøvelserne er blevet meget stabile, den dirigerede apport ligesådan og indkaldet, stadig max over 10 meter, er med fantastisk stop.
Tiden flyver af sted i det gode selskab, og jeg var 4 timer i hallen inden jeg skyndte mig hjem og klædte om, så vi kunne tage til København og få frokost på l’Education Nationale. Christ kom fra Malmø, og vi havde nogle hyggelig timer med dejlig mad og masser af snak.
Moules frites
Mandag var der de to aftenhold. Der er nogle LP-nybegyndere på det første hold, og vi var nået til introduktion til fremsending og apportering, som bestemt ikke skal komme som overraskelser når LP1 er bestået :-)
På det efterfølgende stjernehold fik vi arbejdet meget med forstyrrelser. Først under fællesøvelserne, hvor jeg sørgede for nogle ekstra distraktioner. Så stillingsskift med forstyrrelser. Og så søjlearbejde, som i sig selv er forstyrrende. Uha, det bliver svært for mange hunde (og førere), når der sker så meget omkring dem.
Hvor går grænsen for forstyrrelser? Det er op til den enkelte ekvipage, hvor langt de vil gå i træningen, men det er om at finde en fornuftig balance. På den ene side må det ikke ødelægge øvelsen, at der er forstyrrelser til en konkurrence, så i et eller andet omfang skal det (i det mindste af og til) være sværere til træning. På den anden side må det ikke blive sådan, at forstyrrelserne under træning er blevet af et omgang, så hunden agerer forkert til en prøve, hvor der ikke er forstyrrelser.
Tirsdag trænede jeg 10 minutter med Lille Bjørn – helt alene - og så er han en stjerne. Jeg skulle hente rallyskilte, der skulle bruges til at forberede onsdagens to rallyhold. Det endte med et stort setup, hvori alle rallyskilte undtagen championskiltene indgik, opbygget ret finurligt synes jeg selv :-)
Onsdag var Kirstens fødselsdag, så jeg tog en halv fri dag og vi fik en lækker frokost på Cafeen i KØS i Køge.
Her sidder Kirsten på cafeen med Husk dit navns flotte maleri på væggen.
De to rallyhold tog udfordringerne med rallyskiltene flot. En ekvipage ad gangen gik bane hos mig, de andre, der trænede, var forstyrrelser for hinanden og for den ekvipage, som aktuelt gik hos mig – med almindelige vigepligtsregler. Og efter at have gået 2-3 baner i den sammenhæng vil en prøve virke simpel!
Kirsten kom med Max, som skulle på LP-hold efter de to rallyhold. Ingen opvarmning og fællesøvelserne blev ikke så gode og med meget lyd. Derefter gik det meget bedre. Fokusøvelsen var positioner under gang: jeg skal arbejde med nogle forkommandoer, som Anita fik tydeliggjort, at jeg havde brug for, og så skal jeg forsøge med ekstern belønning i fællesøvelserne, for den lyd er altså ikke på vej væk …
Jeg måtte forlade træningen i utide, fordi Sandy og Chris kom tidligere end jeg havde ventet fra Malmø, og de havde mad med til fødselsdagsmiddagen. Herunder desserten, en fornem prinsesstårta:
På dansk vil det hedde et kæmpegåsebryst. Fantastisk lækker og meget mættende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar