Prøverne blev afholdt uden for vores hal, selv om det var vældigt tillokkede at flytte indendørs, for det var ikke specielt varmt og det blæste en del. Vi var fem førere og syv hunde, og naturligvis blev alt gennemført udendørs, for årets første udendørsprøver kommer lige om lidt.
De to LP1’ere gik eminent, den ene LP2’er og de fire LP3’ere måtte sande, at det er noget anderledes at træne uden for end inde i hallen. Masser af anderledes dufte og lyde, et andet felt (tyndt gult i stedet for bredt orange), et meget synligt kantbånd (pink), andeknogler i feltet mv. Intet specielt, men alt sammen noget der skal trænes.
Ja, måske ikke lige det med andeknogler … vi så lidt underlig adfærd ved feltet, bl.a. Lonnis Mayday der flot løb direkte mod feltet, løb uden om det og dækkede bagved … to gange! Da Lille Bjørn, dagens sidste LP3’er rejste sig fra dækken i feltet måtte jeg undersøge det nærmere, og ja, vi fandt knoglerne af et andenæb og lidt fjerrester. Ikke en undskyldning, men blot en konstatering af at der var en grund til at flere af hundene opførte sig anderledes i feltet.
Max havde sin uofficielle debut i LP3, og det blev en blandet oplevelse.
Det positive var en flot fællessit, en ganske pæn fri ved fod, en nydelig dirigeret apport, en superflot springapport, en ok positioner under gang (fik stå og sit og mistede dæk) og en fin næseprøve.
Så var der fire andre øvelser, som gav mere stof til eftertanke:
- Fællesdæk. Han lå pænt i to minutter. Vi troede vi blev kaldt frem (tidsfornemmelse havde jeg ikke i dag) og det viste sig at der kun var gået to minutter, og det var LP2’eren der var kaldt tilbage. Men Max så mig, jeg gik i skjul med det samme, og han havde rykket sig noget frem lige efter
- Stillingsskift var noget være skidt. Min forkommando er ikke tydelig, så Max troede at første skifte fra dæk til stå var et indkald :-( Vi lavede øvelsen om, og han kunne ikke komme fra stå til sit. Puha noget rod.
- Indkaldet kom han alt for langt i, ommeren var ok.
- Fremsendingen, han løb direkte til kantbåndet med keglen.
Lille Bjørn var dagens sidste hund. Kirsten kom og hentede Max (som skulle trimmes) og afleverede Lille Bjørn, og han havde nok siddet i bilen et par timer inden han skulle på. Ud og luftes lidt, og så var han klar!
Dagens kommentarer:
- Fællessit: 10
- Fællesdæk: 9, satte sig da jeg stod ved siden af ham til sidst.
- Fri ved fod: 8 et par skæve pladser og lidt hæng og en ekstra kommando
- Stillingsskift: 5, det gik helt galt, en del ekstra kommandoer, og han kunne to gange ikke tage stå-sit (han dækkede)
- Dirigeret apport: 9, jeg testede ham med 250 g apport, og det gik fint. Anelse skæv plads.
- Springapport: 9, skæv plads
- Stå, sid, dæk under gang 7, ret flot, men mistede sit
- Indkald med stå: 8, lille skæv plads, og anelse langsomt stop
- Fremsending: 8, rejser sig da jeg er på vej ud og får ekstra dæk
- Næseprøve: 9, taber til sidst.
Samme kreds gentager arrangementet om 14 dage, og alle har masser at træne på!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar