Anita og jeg mødtes til selvtræning i dag for at pudse formen af inden weekendens prøver.
Jeg kom lidt tidligere for at træne rallychallengebanen med Max et par gange. Jeg kan godt mærke – ikke overraskende – at banen nu sidder i rygmarven, så jeg kun tænker på, hvordan jeg kan sikre fokus ved den næste øvelse – hele vejen igennem. Det kommer stadig fejl, men der er flow og han er på.
Så gik Anita og Osseau deres træning dirigeret af mig, hvorefter Anita dirigerede Lille Bjørn og mig i et næsten fuldt LP3-program – med mange manglende afslutninger. Nu er det også blevet rygmarv, at stoppe visse øvelser og belønne det kritiske sted, når vi træner.
Jeg varmede op med lidt kontakt fri ved fod og springapport. Det hvide spring er altså for højt for ham – og jeg har aftalt med arrangørerne på lørdag at de har et lavt spring.
En fuld fri ved fod (dog lidt korte gangarter), bortset fra lidt hæng/stop i løb og en skævplads var det superflot og med dejlig kontakt.
Stillingsskift, 6 fine skifter, han rykkede næsten ikke og bortset fra at han ikke kan lide at dække i det fugtige underlag var det fantastisk. Jeg afsluttede med Lille Bjørn i dæk.
Den dirigerede apport var virkeligt lækker. Han så ikke den rigtige blive lagt, men den forkerte. En meget flot udgang, et flot stop, ventede flot ved keglen, gik rigtigt på dirigereingen, løb ud og hjem i godt tempo og holdt i munden i anelse skæv plads. Jeg klappede ham og belønnede!!!
Positionerne var også virkeligt flotte, han fulgte godt med i vendingerne og bortset fra den lidt halvhjertede dæk var jeg meget tilfreds.
Superflot stop i indkaldet og belønning for det.
Eneste øvelse, der var kludder I, var fremsendingen. Han løb ud mod en kegle først. I ommeren gik vi tættere og han stoppede alligevel efter nogle få meter. Han kom derefter i feltet, men ville igen ikke dække helt. Jeg gik omkring og belønnede et stykke tid efter værsgo. Heller ingen afslutning her.
Endelig en fin næseprøve, han snusede til to, tog den rigtige (nr. 2) havde et pænt indløb, skæv plads men holdt. Og så smed han.
Bortset fra feltet var det meget tæt på det bedste vi kan præstere i hver øvelse, så selvom det naturligvis ikke på nogen måde er garanti for en god prøve, så synes jeg at forberedelserne har været tæt på optimale.
Så begyndte de andre selvtræningsdeltagere at komme, og jeg benyttede lejligheden til at gå challengen med Max, mens der var fuld gang i de fire andres træning. Bl.a. gik vi lige mod Anja og Magic tre gange for at bakke væk, og det gik fint. Senere kom Sonjas Lemon hen for at hilse, Max holdt sin position og vi fortsatte lige efter, som om intet var hændt. Flot Max!
Han holdt fint fokus og vi endte på en samlet tid på 2:15, hvor der var korrigeret for hilsepausen.
Tak til Anita for god træning og til Sonja og Anja for perfekte forstyrrelser.
Og så kunne vi da lige stå og beundre Sonja og Anjas intensive træning, det var til at blive helt forpustet over, både pga. intensiteten, motivationen og præcisionen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar