Igen i dag tophyggeligt selskab af Christina og Tempo, som stod for dagens resultatmæssige højdepunkt med 97 point og 2. vinder i championklasse.
Max’ prøve i Ekspertklasse blev filmet af Christina:
Opvarmningen i dag bestod af leg med Nova på stranden i Solrød. Cirka 10 minutter løs på opvarmningsareal ved Birkende. Klik/godbid (uden klikker), mens ekvipagen før os var inde, for pladser. Klik/godbid på kantbåndet to meter fra banekantbåndet, af med linen og belønning mellem de to kantbånd. Gå rundt om hund. Gå ind på bane. Give klarmelding.
Vi havde to ommere og fik derudover 2 ettere. Derudover må vi være blevet trukket 3 point i ærespladsen, som jeg synes gik perfekt. Netto 89 point og 4. vinder på dagen.
Ikke så mange point med ok placering, så vi fik 6 ekstra point på Årets Hund kontoen, i alt 22 point.
Megans fokus er naturligvis hos far :-) (foto: Conni Hansen)
Der er flere grunde til at jeg normalt ville have sagt, at jeg ikke skulle op med Megan i dag. Det var dag 2, hvor hun ofte er træt, det var varmt og …
Men jeg var der, vi varmede op som vi gør nu, og vi gik en fin bane. Vi mistede 10 på et væltet spring og derudover 9 1’ere (5 i flow og 4 1’ere) og endte med 81 point og 9. vinder ud af 10.
Det gav ikke point til nogen af de igangværende konkurrencer, men jeg var ualmindeligt tilfreds. Hun arbejdede godt, var godt på stort set hele tiden og der var ingen ommere.
Det var samtidig et lille jubilæum. Rallyprøver til DM tæller ikke som officielle prøver, men de indgår i mit regnskab som DM-prøver og Megan har været oppe 6 gange til DM. I dag var hun til sin officielle rallyprøve nr. 94, så i alt 100 rallyprøver er da meget godt gået.
Jeg kunne have ønsket mig en bedre placering, men hendes performance i dag var mere end godkendt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar