Strålende rallytræning

Onsdag morgen

Til aften stod den på rallyspecialtime i Osted med temaerne fri ved fod, temposkift og flow. Anita havde opbygget 4 baner med kantbånd, startskilte og diverse finurlige forløb – så der også kunne arbejdes med starter. Desuden var min ekspertbane fra Østerlars 16. maj sidste år opstillet, den med "stå gå fra" som det eneste stationære skilt.

Som en del af opvarmningen ville jeg gå ekspertbanen med Max, men da vi kom til skilt 13 og jeg korrigerede (det var anden gang på banen), forlod han banen. Jeg kaldte ham til mig og vi gik ud til bilen og han kom i bur.

Megan var på en længere snusetur og jeg kunne ikke kalde hende til mig, lidt døvhed men også lidt selektiv hørelse, så det var en fin start på træningen for begge hunde:-(

Da vi gik i gang for alvor kom der andre boller på suppen!

Vi var fire på holdet, vi skulle alle gå alle fire baner, og vi skulle holde os klar, da der ikke var en fast rækkefølge. Jeg brugte det faste startritual med Max: nogle belønninger for plads, af med linen, belønne, én øvelse inden vi gik ind, hen til start, klartegn og så i gang. Der var 1-2 af de korte baner hvor der var et kort udfald i starten, men ellers var han flot på og gik supergodt på alle fire baner.

Under de andres gennemgange lavede vi 4-5 ærespladser, så vi fik prøver alle positioner, og det gik fint.

Så blev Max skiftet ud med Megan, der var banegennemgang af ekspertbanen og de andre tre skulle gå dem med både Anita og mig som dommere. Vi var heldigvis helt enige i alle bedømmelserne.

Derefter skulle Anita OG de andre tre dømme, da Megan og jeg skulle gå banen. Jeg varmede hende op og vi gik i gang og fik pæne 94 point med en ommer og 3 1’ere. Der er nogle kommandoer, som vi ikke har helt styr på og hvor jeg bare bruger dem, jeg bruger til Max (fx til synkronvendinger), så mit kropssprog er lidt overdrevet …

Ommeren var springvand, hvor jeg både gik for stærkt og lavede den klassiske fejl med en alt for hurtig håndbevægelse. Men ellers en superflot indsats af hende.

Jeg nærede mig og hun kom i bilen igen.

Den sidste halve time var der individuelle sessioner og inden jeg kom på gik jeg de fire korte baner i ét langt flow med Max – med belønninger undervejs og knivskarpt. Så HTM-programmet uden music.

Som afslutning ekspertbanen med Anita som dommer; Max gik fantastisk og med to gange mistet focus, som kostede to ommere.

Fri ved fod ud til bilen, der kom en fremmed gående forbi med en sort labrador og Max var lige ved at smutte, men jeg kaldte ham på plads – og han kom med det samme.

Så NUL springture under selve træningen.

En overordentlig tilfreds fører kørte hjem efter denne skønne 1½ times træning.

Isn't This a Lovely Day?

 

Det startede med en vanvittig smuk solopgang på stranden. Så smuk som jordens skabelse?

Dagens fokus hundemæssigt var at vende tilbage til gerningsstedet fra søndagens nedsmeltning og prøve om Lille Bjørn stadig ville arbejde.

Logistikken var simpel, for jeg havde en LP-time med to deltagere 18-19, så naturligvis legede og trænede jeg med Lille Bjørn inden, og Max fik leget lidt før og efter.

 

Lille Bjørn var på cirka et kvarter, men hvilket kvarter. Først løb vi rundt og legede.

 

Så fremsending (perfekt) og leg.

 

Så stillingsskiftet dæk-sit og belønning efterfulgt af dæk-sit-stå-dæk og leg.

 

Springapport (skæv plads og holder). Leg.

 

Tre perfekte positioner under gang (leg).

 

Indkald med stå og godbid.

 

Og endelig super næseprøve med perfekt søg og optag og kun skæv plads. Masser af leg.

 

Lille Bjørn har bestemt tilgivet mig. ”LB kan godt lide en glad og afslappet fører”.

 

Derefter lidt motivation med Max, inden en dejlig LP time, med to kursister som har gjort dramatiske fremskridt over vinteren.

 

Udfordringen for den dygtige LP2’er var de svære LP3’er bagfra og det gik fremragende.



Og så lidt Max igen, desværre med en springtur til sidst.

Da han kom tilbage gik vi en superflot fri ved fod hen til buret og slut – den anbefalede kur mod springture = muligheden for belønning forsvinder.

Virkelig en dejlig dag.

Om ”Nedsmeltning”

"Blue Monday"

”Paul Lysholdt, op med humøret, så vi kan kende dig igen. Er sikker på, at det var regnvejret, og hverken dig eller hunden, der var noget galt med.”

“I really know that feeling and you will get over it.”

”Du har 3 raske og sunde hunde. Vær glad for det.”

”Ja, ja sådan kan det jo gå.”

”Op på hesten igen Du er blevet klogere.”

”Ja op på hesten igen.”

”Øv, men har jo selv stået i samme situation, så kender godt følelsen. Så op på hesten igen,for du ved jo godt,hvor dygtige og gode I ellers er.”

”Jeg syntes det er flot fører arbejde at analysere hvad der gik galt. Og så er det god karakter at kunne være selvkritisk !”

”Nu da du så fint har reflekteret. konkluderet og delt dine erfaringer, så er der ingen grund til at være sur på dig selv mere. Nu skal du bare med din sædvanlige ihærdighed og glæde ved dine hunde fokusere på at praktisere det du har lært.”

”Dejligt med selvkritik, reflektion og ansvarstagen - det er vi mange, der kan lærer noget af. Jeg er sikker på, at næste gang I træder ind over ringbåndet, så er du bedre klædt på pga. oplevelsen i dag. Nogle gange er vi ikke den fører vi gerne vil være, men heldigvis er vores hunde utrolig taknemmelige, så jeg er sikker på, at Lille Bjørn stadig synes, han har verdens bedste "far".”

”En dårlig tur = vundet erfaringer
I ridesporten, især på højere plan, benytter vi os meget af mentaltræning, da det er helt afgørende hvordan rytteren(føreren?) tænker og føler, da hesten(hunden?) påvirkes direkte af det.
Tag du en coaching med Rasmus Bagger, så får du nogle ret gode input brugbare input, du helt sikkert kan have stor gavn af i det videre træningsarbejde.
Held og lykke med det .”

”Øv øv, det har jeg også prøvet flere gange med de små gule. De slog simpelthen fra, hvis jeg var for fokuseret på at gøre "det" rigtig godt. De bedste prøver vi har haft, har været dem, hvor jeg på forhånd havde besluttet, at "vi gør det kun for sjov" og "det bliver som det bliver" (og i lommen havde jeg en emergency ostehaps til opmuntring, hvis nu det skulle blive nødvendigt inde på banen). Det er simpelthen så superflot det du kan med Lillebjørn, jeg er dybt imponeret af både ham og DIG! Det kræver et helt utroligt gå-på-mod at lære en NT alt det, som du har lært Lillebjørn. Jeg håber du fortsætter og at I begge når dit mål.”

”Åh, jeg kender godt den følelse, du har. Jeg har selv præsteret ved 2 uofficielle prøver, at gennemføre fri v/fod med en gøende og pivende lille hund, selvom mit eneste kriterie var at jeg skulle afbryde ved den første lyd. Den ene af gangene gøede Jamie så meget, at jeg måtte få prøveleder til at gentage kommanderingen, fordi jeg simpelthen ikke kunne høre hvad der blev sagt for bar gøen. Det viser at, man (jeg) ikke kan have for mange informationer i hovedet på én gang. Nu har jeg ligesom du lagt strategien om, i mit tilfælde handler det om noget mentaltræning i forhold til fri v/fod. Jeg håber du kommer frem til den løsning, som føles rigtig for dig og søde LilleBjørn, og ønsker alt godt for Jer.”

”ikke for at genere dig, kære, bestemt ikke!.... men jeg synes egentligt, at det er lidt synd for den lille hund. når han for eksempel ligefrem er bange for at komme hen til dig med apporten, tyder det ikke ligefrem på, at det står særligt godt til med jer to. hvorfor ikke lade ham gøre noget, som han magter, og er glad for? lidt freestyle, for eksempel, og så købe dig en hund,som er lidt bedre egnet til at opfylde alle dine krav og forventninger, end en lille terrier er? hvorfor egentligt lege Procrustes med sin hund, når det kunne være helt anderledes, sjovt, rart?”

"Jeg opfatter det bestemt positivt, det du skriver ...LB er bestemt glad for apport og næseprøve. Det var bare mig der agerede dumt ved denne prøve. Han kan godt magte det når jeg opfører mig som jeg plejer”.

”Tak fordi du deler de her tanker.”

”Paul, du skriver en fantastisk læseværdig og inspirerende blog.”

”Ûbernørder giver aldrig op, det er det inspirerende ved dig Paul Lysholdt.”

”Hatten af for hundefolk der tør skrive offentligt om en "ikke helt tilfreds dag". Vi ses ûbernørd.”

”Elsker din ærlighed, Paul Lysholdt. Møgdage kender vi alle til - og når det sker rent prøvemæssigt er det MIN erfaring, det som regel har noget med mig og mit stressniveau at gøre.

Vore hunde mærker os meget mere end man skulle tro. Det geniale spejl. Alle racer - ikke kun sensitive hyrdehunde

Jeg tænker du har været i front med at arrangere prøven ? Den rolle har jeg også haft, og det er bestemt ikke bedste udgangspunkt for egne prøver, for det ER hektisk at være arrangør og selv skulle præstere.

Jeg tror du agerer "dumt", fordi du er presset - han mærker din sindsstemning og dæmper.

Såeh - lær af det. Efter mange år som koncertmusiker har jeg lært at 3/4 af præstationen ligger i forberedelserne på dagen. Den indre ro betyder alt.

Der er ikke noget der er synd for LB. Vi har jo trænet sammen mange år, og han elsker det! Shit happens - vi er kun mennesker. Op på hesten igen!”

”Hej Paul. Jeg tror alle sammen vi har prøvet at være til prøve eller træning hvor vi bagefter ikke synes vi har været fair over for vores hund..Man er ved at græde bagefter over at man kan opføre sig så dumt, men vi er jo mennesker lige som hunde er hunde og det går ikke altid efter bogen. Tag det som en læring og måske er det i virkeligheden de situationer vi lærer allermest af.”

”Elsker dine ærlige indlæg - også på en dag som i går! Tror de fleste af os hundenørder har stået i den stituation. Er sikker på at Lille Bjørn tager sin "rigtige" fører med næste gang han går i ringen og ikke ham han oplevede i går. Jeg selv trak stikket fra prøver, da jeg måtte erkende at det ikke var fordi hunden ikke kunne øvelserne, men at problemet var selve stævnesituationen. Nu har jeg i stedet arbejdet med alle de issues (både mine og hundens) og håber at vi til vores planlagte re-debut på stævnepladsen får en langt bedre oplevelse end vores sidste par prøver.”

"Max on the Beach"

”Men det er godt nok nogle positive kommentarer du har fået på fb”

”Ikke for min opførsel, kun at jeg vedkender mig at jeg har været et fjols Den angrende synder ... Men jeg er selv overrasket, går og pønser på et indlæg baseret på nogle af kommentarerne!”

”Der var heller ikke noget positivt at sige om din opførsel”

”Ups den bad jeg selv om”

”Men jeg forstår stadig ikke hvorfor jeg ikke stoppede ved en af de oplagte lejligheder”

”Men jeg tror at hvem det nu var der skrev at det har en del med arrangørrollen at gøre - det er svært at rumme det hele.....”

”I går var det så nemt, synes jeg, men selvfølgelig bliver der brugt energi på alt andet end at tænke på MIN prøve når der skal stilles op, og byde velkommen og sørge for at det hele er klar. Jeg har kigget på min blog for at se mønster, men det er ikke så åbenlyst. Men jeg glæder mig til næste prøve hvor det bare er LB og mig til Nyborg. Tager ham med alene til Jersie i morgen … så skal jeg lave motivation med ham som jeg plejer med Max og så lidt øvelser afbrudt af leg.”

"God ide!"

Nedsmeltning

 Sammen med Anita under de sidste prøver, hvor det regnede noget. Jeg ser med god grund ret mellemfornøjet ud; ikke pga. selskabet :-) men pga. min egen ualmindeligt dårlige præstation (foto: Conni Hansen)

 

I dag stod den LP-prøver på hjemmebanen i Jersie Strand med Palle Bergsø som dommer.

Det var en prøve jeg helst ville glemme, men måske kan jeg lære noget – det burde jeg kunne.

Resultatmålet var en 1. pr., og det røg efter et par sekunder, da Lille Bjørn gik med i sitten, som vi har fået point i de sidste 18 prøver i træk. Fællesdækken fik vi, men humøret var ikke specielt højt.

I fri ved fod synes jeg han hang mere end jeg brød mig om, og da vi kom til stillingsskiftet og han sad, da jeg vendte mig mod ham – og første skifte var sit, slog det klik. Jeg afbrød øvelsen efter et par skifter til.

Dirigeret apportering og springapportering fik vi.

Vi mistede to positioner og jeg afbrød nu meget irriteret, og resten var skidt. Indkaldet fik vi, men feltet og næseprøven var håbløst. Han turde ikke komme ind til mig i næseprøven, hvor han havde fundet den rigtige.

Jeg bar ham ud af banen og vi løb hen og legede, men det var bare noget lort alt sammen.

Og hvad gik så galt?

Først og fremmest at jeg kun tænkte på resultatmålet, og derfor ikke kunne håndtere at det røg allerede i første øvelse, som jeg regnede for 99,9 % sikker.

For det andet, at jeg åbenlyst ikke havde tænkt over, hvordan jeg skulle håndtere at, der var noget der ikke fungerede. Jeg tænkte under fællessitten, at jeg skulle stoppe prøven, men gjorde det ikke.

Men jeg tænkte det ikke under stillingsskiftet. Jeg afbrød stillingsskift, positioner, felt og næseprøve, fordi de ikke lykkedes, men sådan har Lille Bjørn jo aldrig oplevet mig til træning – i hvert fald ikke på den vrede måde. Måske skulle jeg have fuldført og rost – hvilket jeg selv synes kunne have været hensigtsmæssigt, men altså ikke var min reaktion i nogen af situationerne.

Så konklusionen er: Ualmindeligt ringe førerarbejde, og ingen brugbare undskyldninger.

Vi er tilmeldt 4 LP-prøver endnu, og så er det definitivt slut. Jeg skal virkelig have tænkt strategien igennem for både vellykkede, mindre vellykkede og mislykkede øvelser, før jeg nærmer mig en prøvebane med Lille Bjørn igen.

* * * Efterskrift * * *

Ovenstående blev offentliggjort kl. 16:22

Indenfor nogle få timer har jeg fået en masse reaktioner. Jeg siger tusind tak for alle kommentarer, opmuntringer og råd ovenpå denne dag, som jeg om ikke andet vil blive husket for, at I er så mange, der viser seriøs interessere for mit hundearbejde. Det er jeg ualmindeligt meget glad for!!!

Jeg har ikke pyntet på historien eller smurt ekstra på. Som et øjenvidne skrev til mig ”grum læsning, men det var jo sådan det var”.

Jeg skal nok bruge erfaringerne konstruktivt, jeg skal i meget højere grad arbejde med motivation med Lille Bjørn (fuldstændig som jeg gør med Max), for han KAN jo alle øvelserne, men jeg skal kunne motivere ham og mig selv til at ville og kunne 10 øvelser i træk.

Udover min bevidsthed om, hvordan træningen skal se ud, har jeg også taget kontakt til en coach, for selvfølgelig vil jeg have at dette skal lykkes. Og Lille Bjørn bliver ikke pensioneret med det første 

Kirsten, som ikke læser min blog, synes selv hun gav mig en fantastisk overskrift: 5-0 og tilbage til start. Sådan føler jeg det bestemt ikke selv!

Masser at glæde sig over

Skøn hundeleg torsdag morgen

 

Jeg har oplevet det flere gange på det sidste, både privat, og især i arbejdsmæssige sammenhænge: I situationer, hvor jeg før ville have reageret negativt, reagerer jeg nu positivt og konstruktivt. Jeg har ovenikøbet fået ros for det flere gange i løbet af ugen, så der er andre end mig der bemærker det.

Det er ikke fordi jeg ikke bemærker det negative, men jeg håndterer det bare på en løsningsorienteret made, fremfor en konfliktsøgende.

Jeg kan også mærke det på træningen. Jeg forsøger – og lykkes efterhånden bedre med – at give slip på de indgroede vaner, hvor de åbenbart ikke virker.

Jeg bemærkede det bl.a. i onsdags, hvor rallyholdet var aflyst, så Anita og jeg mødtes i Jersie til en sidste finpudsning inden LP-prøverne søndag.

Lille Bjørn i fællesdæk

Vi startede med nogle korte fællesøvelser, så gik Osseau en kort LP3, og jeg ville gerne gå en fuld LP3 med Lille Bjørn. Under løb i fri ved fod kom der en ny commando fra Anita: ret dig op. Jeg turde ikke andet :-) Og det var signalet til, at jeg tænkte lidt mere over, hvad jeg gjorde.

Svagheder i forhold til prøven på søndag? Der er stillingsskiftet fra dæk til sit (kampagne i morgen). Der er sit og dæk under gang, som jeg har en plan for. Og der er stoppet i indkald, som jeg også har en plan for.

Det er åbenbart meningen, at der er 2-3 ting der ikke skal fungere, men på søndag er det hele på plads!

Max var på til allersidst og efter opvarmningen gik vi et fuldt HTM1-program. Der var nogle passage, hvor jeg kom ud af takt i forhold til den planlagt koreografi og bare improviserede; det passer mig fantastisk, at det er en reel option, det fungerer rigtigt godt med Max.

Planen er partituret, udførelsen kan variere i vidt omfang. Team med variationer!

Max og Bianca

Torsdag morgen mødte vi Bianca, som Max er helt vild med. De legede et godt stykke tid, var i vandet og jeg måtte have Max i snor, da vi skulle hjem igen, for ellers havde jeg ikke fået ham, med.
Den følelse jeg havde indeni, da jeg så de to lege, var ... ubeskrivelig. Det var næsten som at være forelsket ;-)

Lonni som fotomodel

Først på eftermiddagen tog jeg til Hubertushuset og hentede det nye træningstøj med Sydkystens Hundeskole logo, det er virkelig flot, som man kan se på Lonni.

Sidst på eftermiddagen skulle Amanda og Dumle prøve en fuld LP2 i Jersie og vi skulle arbejde lidt ekstra med de sværeste øvelser. Jeg er sikker på at de får en fin debut i LP2 på søndag, selvom der er flere øvelser, der driller. Det er altså også kun 12 dage siden de bestod LP1.

Torsdag aften var Sydkystens Hundeskole vært for et foredrag af Renate Gregersen om Hunde og småbørn, faktisk to foredrag på en aften. Masser af spændende og inspirerende stof og gode erfaringer, som også er nyttige for bedsteforældre, der skal lære børnebørnene at omgås hundene på en god måde!

Foredraget resulterede i et bidrag på 2.950 kr. til Hundesport Mod Cancer, og dermed er Sydkystens Hundeskoles bidrag i alt 4.550.

Andre gode nyheder:

• I dag tilmeldte jeg Max til dels Færdighedsprøve 3, dels HTM 1 den 26. september i Ringsted, endnu er støttearrangement for HMC.
• Den opdaterede stilling for kvalifikation til rally DM viser at Max stadig er nr. 7 på ekspertlisten
• Megan er 5. reserve på championlisten. Ihvertfald 4, der står foran os, kommer ikke til DM, så selv om der er 8 kvalifikationsprøver endnu har vi bestemt ikke opgivet håbet om kvalifikation – selv om jeg kun selv deltager i en kvalifikationsprøve endnu.

Lille Bjørn og Max hvisker om apporterne

Forberedelserne til LP-prøven på søndag er i fuld gang og det bliver en lille, hyggelig prøve. Bl.a. er læs apporter er gjort klar.

Livet er hvad man gør det til

Tirsdag morgen

Hundemæssigt har det været en fantastisk periode. Næsten daglig træning i det skønneste vejr i sidste uge, en weekend med en masse positive prøveoplevelser og denne uge tegner lige så godt. Træning mandag-torsdag, foredrag om Hunde og småbørn torsdag samt LP-prøve på hjemmebane i Jersie på søndag.

Mandagstræningen var 1½ time i Jersie med Anita & Osseau. Jeg havde Lille Bjørn på den første times tid, hvor vi kom igennem et fuldt LP3-program på skift med Anita & Osseau.

Selvfølgelig tror jeg på at vi klarer den på søndag, men der dukker hele tiden nogle småting op, som så ikke fungerer helt, som de skal. Stillingsskiftet dæk-sit var ikke-eksisterende, men de andre knivskarpe. Sit og dæk under gang bøvler vi virkelig med. Og stoppet i indkaldet er også blevet meget sløset. Så ned med kriterierne og få noget succes: kortere afstand, tydeligere kommando, små håndtegn.

På den positive side var der heldigvis overvægt, specielt stillingsskifterne ud over dæk-sit, dirigeret apport, apportafslutning i det hele taget og så fremsending og ikke mindst næseprøve.

Max blev varmet op med superkorte pas efterfulgt af masser og leg, jeg havde 4-5 stykker legetøj i gang samtidig. Derudover nogle små rallymomenter og det fulde HTM-program med musik men uden koreografi, det begynder at ligne noget. Jeg arbejder videre med P2 og P9, der begynder at være flow.

Anita havde anbefalet ”Alting og Ulla Vilstrup” en roman fra 1998 af Kim Fupz Aakeson, den slugte jeg lige mandag aften. Jeg havde end ikke hørt om bogen før, men det var et meget positivt bekendtskab.

En ganske sørgelig, nærmest tragisk hovedperson. Jeg blev virkelig revet med under løsningen. Historien er spændende disponeret med selve historien, flashbacks og referencer til hovedpersonens bibel, filmen Hjerterfri. Det er en komprimeret fortælling og fascinerende at kunne forstå hovedpersonens reaktioner - samtidig med at man alligevel godt kan se, at han kammer over indimellem. Men balancen er hårfin, og man kan forstå hans handlinger og de overvejelser, der ligger til grund. Først og fremmest er det en livsbekræftende bog om at få mest muligt ud af livet, med den ”banale” devise ”Livet er hvad man gør det til”, som bestemt ikke er banal i denne sammenhæng. Filmatiseringen ”Rene Hjerter” skal jeg også have fat i.

I dag stod en officielt på rallyspecialtime i Solrød, men Christina & Tempo, Connie & Magic samt jeg med Megan og Max ville hellere træne LP mv., så rallyskiltene kom ikke i anvendelse.

Megan var kun på i små 15 minutter af de 1½ time, hun var ikke helt på dupperne. Hun er bestemt kraftigt mistænkt for at have skubbet låget af foderspanden i garagen og forsynet sig lidt ekstra … Men vi fik arbejdet med højrehandling, sit og bak og stå på højre side, fremsendinger og bakninger væk fra.

Jeg glæder mig hver gang over, at hun stadig arbejder med så stor entusiasme (ok, lidt mindre i dag) og så fin præcision. Snur rundt på højre side bliver til en stor bue, man kan godt se hun er lidt stiv i kroppen, men hun gør bestemt sit bedste og vi hygger os sammen.

Max var på hovedparten af tiden. Først opvarmning med leg, så HTM-programmet uden musik, i dag huskede jeg at belønne undervejs, lidt rallyøvelser og igen noget P2 (både i gang og løb) og P9 – relativt korte pas, men det bliver mere og mere flydende.

To ture til Fyn i weekenden med Christina affødte naturligvis at vil talte om alt muligt, herunder også om at jeg nærmest har opgivet LP med Max pga. af hans lyd i fællesøvelserne. Vi aftalte at jeg skulle starte ham helt forfra i de to øvelser. Det blev så i dag, jeg gik i gang med det.

2 minutters fællessit og 4 minutters fællesdæk gav mig alle muligheder for at arbejde meget varieret med Max. I sit ganske korte pas, belønning, tilbage ved siden, stå foran, afslutte med indkald, gå rundt om spring, bakke i stedet for at gå fra ham. Han skulle hele tiden holde fokus og der kom kun én lille bitte lyd i de to minutter. Flot!

Næsten det samme i fællesdæk, total uforudsigelighed, og kun lyd en enkelt gang, hvor jeg kom lidt for langt væk. Men jeg må indrømme, at tanken om et comeback i LP ikke er fjern. Øvelserne skal bygges ordentligt op, det tager tid, men det er overkommeligt.

Vi fik sørme også lavet det meste af LP-programmet derefter.

Stillingsskiftet er ret skarpt, og sit-stå blev det også da Connie fik mig til at give kommandoen på en meget mere positiv måde. Springapporten med metalapport er knivskarp. Indkald med stå ditto. Fremsendingen ditto, også en ret god eliteudgave. Og næseprøven er også mere end godkendt.

Jamen, hvad er der så tilbage. Fri ved fod, dirigeret apport og positioner under gang, og dem tager vi nok i morgen – men hold da op hvor er Max lækker at arbejde med. Jeg fik virkelig lyst til at gå LP med ham igen.

Livet er hvad man gør det til. Så jeg fortsætter med at glæde mig over alle de mange øvelser, som han er super god til, og får de svagere bygget op igen.

For at slutte med et andet citat fra bogen: ”Hvis man ikke kan tåle lidt modgang, så egner man sig ikke til at leve.”

100 rallyprøver

Igen i dag var Max og Megan til rallyprøver i DKK Kreds 3, Birkende. Dagens dommer var Susann Wheadon.

Igen i dag tophyggeligt selskab af Christina og Tempo, som stod for dagens resultatmæssige højdepunkt med 97 point og 2. vinder i championklasse.

Max’ prøve i Ekspertklasse blev filmet af Christina:

Max i Ekspertklasse (filmet af Christina Ulrich Pedersen)

 

Opvarmningen i dag bestod af leg med Nova på stranden i Solrød. Cirka 10 minutter løs på opvarmningsareal ved Birkende. Klik/godbid (uden klikker), mens ekvipagen før os var inde, for pladser. Klik/godbid på kantbåndet to meter fra banekantbåndet, af med linen og belønning mellem de to kantbånd. Gå rundt om hund. Gå ind på bane. Give klarmelding.

Vi havde to ommere og fik derudover 2 ettere. Derudover må vi være blevet trukket 3 point i ærespladsen, som jeg synes gik perfekt. Netto 89 point og 4. vinder på dagen.

Ikke så mange point med ok placering, så vi fik 6 ekstra point på Årets Hund kontoen, i alt 22 point.

Megans fokus er naturligvis hos far :-) (foto: Conni Hansen)

Der er flere grunde til at jeg normalt ville have sagt, at jeg ikke skulle op med Megan i dag. Det var dag 2, hvor hun ofte er træt, det var varmt og …

Men jeg var der, vi varmede op som vi gør nu, og vi gik en fin bane. Vi mistede 10 på et væltet spring og derudover 9 1’ere (5 i flow og 4 1’ere) og endte med 81 point og 9. vinder ud af 10.

Det gav ikke point til nogen af de igangværende konkurrencer, men jeg var ualmindeligt tilfreds. Hun arbejdede godt, var godt på stort set hele tiden og der var ingen ommere.

Det var samtidig et lille jubilæum. Rallyprøver til DM tæller ikke som officielle prøver, men de indgår i mit regnskab som DM-prøver og Megan har været oppe 6 gange til DM. I dag var hun til sin officielle rallyprøve nr. 94, så i alt 100 rallyprøver er da meget godt gået.

Jeg kunne have ønsket mig en bedre placering, men hendes performance i dag var mere end godkendt.

Kvalifikationsprøver i rally

Fuld opmærksomhed (foto: Conni Hansen)

I dag gik turen til Fyn, nærmere bestemt Birkende, hvor DKK Kreds 3 afholdt LP- og rallyprøver. Jeg havde tilmeldt Max i ekspertklasse og Megan i championklasse og havde meget hyggeligt selskab af Christina og Tempo, som også skulle op i championklasse.

Rallyprøverne i dag talte både som kvalifikationsprøver til DM og til Årets Hund i rally, så der var en del sjællændere og bornholmere til stede – der er ingen tvivl om, at vi er et par håndfulde der går meget op i at kvalificere os til begge dele :-)

Dagens dommer i rally var Pia Hansen-Schwartz, som havde designet nogle lækre baner.

Ekspertbanen så meget uskyldig ud, men for Max viste der sig en fristelse, som han faldt for. Skilt nr. 3 var spring – ro – spring, og Max valgte i stedet for ro at tage en rundtur uden for banen. Jeg fik kaldt ham tilbage, lavede springet om og gennemførte resten af banen. Jeg fik ikke en uvenlig bedømmelse idet jeg mistede 3 point for springturen, 3 for ommeren og derudover kun 1 point.

Jeg sluttede med 93 point og det rakte til en 10. plads i det meget stærke felt.

Megan skulle op på en championbane, som jeg vil rangere i den sværere ende. 19 skilte hvoraf 6 var sideskifter, 9 var højrehandlede og kun 4 venstrehandlede.

Min opvarmningsstrategi fungerede fint (= som jeg havde håbet på), en anelse hæng inden skilt 2 (springvand) kostede en ommer, men ellers var Megan fint på, og jeg arbejdede virkelig hårdt for at sikre, at jeg havde kontakt hele vejen. Jeg var virkelig udmattet efter den banegennemgang.

Vi holdt os nede på to ommere og 3 x 1, og fik godkendte 91 point. Det rakte til en 6. plads i et ekstraordinært stærkt felt, hvor nr. 11 af 11 ekvipager havde 78 point.

I forhold til kvalifikationsprøverne er situationen efter dagens prøver:

Max og ekspertklasse:

• DM uændret 98 point og 2. vinder ud af 18 som bedste resultat
• Årets Hund 16 point (plus 1) ved 3 prøver

Megan og championklasse

• DM uændret 93 point
• Årets Hund 14 point (plus 5) ved 3 prøver
• Rally championcup: 457 point (plus 3)

Jeg regner med at Max er kvalificeret til DM, jeg regner det for ret sandsynligt at både Max og Megan kommer til Årets Hund og jeg håber Megan kommer til DM.

Vi kæmper fortrøstningsfuldt videre og allerede i morgen tager Christina og jeg såmænd igen til Birkende og skal forsøge at gøre det (endnu) bedre end i dag.

Drømmetime

Amanda, Dumle og Anita

Det har været en rigtig fin træningsuge indtil videre.

Mandag havde jeg lidt selvtræning med én, der skulle arbejde med motivation og LP2. Tiden fløj afsted, så det blev kun til 5 minutters intensiv træning med Max til sidst. Bortset fra at han lige startede med en springtur hen til Meretes hvalpehold – jeg udfordrede også ved at sende ham til felt, med hvalpeholdet som ret oplagt fristelse - gik det forrygende. Diverse HTM-positioner, lidt rally og masser af energi og glæde.

Tirsdag var det selvtræning med én, der skulle arbejde med LP1-programmet. Det gik ikke helt som ventet, så der gik næsten en time inden Max kom på banen, 5 minutters intensiv træning igen, og endnu bedre end mandag. Vi gik bl.a. det fulde HTM-program, uden music; nu kan jeg mærke at det er ved at være på plads i mit hoved, så jeg kan begynde at tænke på kropssprog og hænder. Jeg synes selv P9 (mellem ben med hoved fremad), går rigtigt godt.

Så var det Lille Bjørns tur. Han var overtændt og det gav en hyggelig intensiv træningsperiode.

Conni var kommet og vi fik trænet fællesdæk/sit-kombineret., 2 minutters sit til Lille Bjørn uden problemer. Næseprøven gik også flot, meget fint søg og næsten lige plads og han holdt. Han ville ikke dække i det fugtige græs og hans stop i indkaldet var ikke helt skarpe, men ellers fin træning. Og igen stoppede jeg meget tidligere end jeg normalt ville have gjort.

Så kom onsdag og den rallytime (på 1½ time) der har givet navn til bloggen. Der var kommet nogle afbud til rallyholdet i Osted på forhånd, så vi var kun tre deltagere og jeg kunne både have Max og Megan med.

Anita havde spurgt om mine ønsker forleden, og det var nemt: Jeg ville gerne arbejde med starter. Amanda havde ønsket at vi stillede Pias championbane fra i søndags op, så den fik vi også fornøjelse af – igen. Dog havde vi udskiftet fremsendingskeglen med et felt, og fristelserne var legetøj.

Masser af starter

Anita havde gået rallybaner fra det sidste år igennem og fundet 6 starter, som vi skulle prøve af. Vi skulle arbejde med vores opvarmninger og ritualer før vi gik ind over kantbåndet, og så vurdere hvordan de forskellige skiltekombinationer i starten påvirkede os selv/vores hunde – og dermed skulle indgå i vores overvejelser, når vi gik til prøve. Spring + springvand, dobbelttysker og højre spiral, 360 grader til venstre og højre om, løb + langsom gang, sideskift foran + cirkel om fører kan jeg lige huske, det er forskelligt hvordan vi som fører oplever sværhedsgraden og hvad vi skal gøre i forhold til vores hunde, for at holde fokus.

Jeg fik den nørdede idé, at min træningslog (delen med prøveresultater) også skulle registrere de 3-4 første skilte på banen, så jeg kunne se på sammenhænge mellem skilte og resultater ...

Det var virkelig perfekt træning for Max, Megan og mig.

Med Max fik jeg eksperimenteret med diverse opvarmning. Den første bane havde vi lige gjort klar til, hvorefter han forlod ringen … Jeg eksperimenterede derfor med belønning af pladspositionen i line udenfor, på vej ind og lige ved start. At klikke og belønne for at jeg tog linen af og at han beholdt fokus. Konklusionen var klar, ind med line på, og arbejde med kontakt er vejen frem.

Der hvor jeg mister kontakten med kan han skanne omgivelserne meget og blive usikker (fx ned og sidde i langsom gang, som jeg ikke opdagede, fordi jeg ikke kiggede på ham), jeg skal bare støtte ham også med kontakt undervejs Han gik nogle fantastiske forløb, han kan jo teknisk alle øvelserne meget fint.

Så blev det Megans tur, opvarmning og vi gik i gang, selvfølgelig med den sværeste start (skift side foran, cirkel om fører), hvor skiftet gik fantastisk hver gang, cirkel absolut ikke, kun når jeg var meget omhyggelig med håndtegnet (den lader vi lige stå et øjeblik …).

Ellers gik hun fantastisk, virkelig som en drøm. Hun afventer signaler, hvis hun er i tvivl (fx spring), så hun lader sig ikke ”lokke” (altså undtagen det er noget med mad :-)). Indkaldet skal jeg øve mig i, for hun kan jo næsten ikke høre, så jeg skal vende mig tydeligt og vifte med armen, når jeg kalder, og så kommer hun. Hendes følge på både venstre og højre side er flot.

På championbanen gik Megan fantastisk. der var nogle småfejl, men kontakten var fin og specielt kegleøvelserne er blevet virkeligt præcise med fantastisk kontakt – hold da op, at der skulle gå næsten 12 år før jeg fik styr på dem. Mine problemer med sit på højre side blev løst på et splitsekund, det var fordi jeg ikke havde et tydeligt håndtegn.

Megan er bare en total stjerne.

Til sidst gik Max banen, dog var sideskiftene erstattet af andre øvelser. Fedbacken var klar: Når jeg går glad og tingene kører, så logrer Max’ hale og alt er godt. Hvis der kommer den mindste mislyd fra min side, så dæmper Max. Han går totalt skarpt og med god kontakt det meste af tiden, og med de gode forbedringstakter i starterne er vi bare totalt klar til den kommende tids prøver.

Det er bare en af de allerbedste rallytimer jeg har været til nogensinde. Anita har altid tænkt over banerne, men denne gang var der virkelig kælet for startforløbene, og jeg fik simpelthen så meget feedback både om ting der fungerede og detaljer, der skulle overvejes, så det halve kunne være nok.

Anita kender mine hunde næsten ligeså godt som jeg selv gør. Ofte føler jeg, at hun kender mig bedre end jeg selv gør, når hun giver feedback. Så rådene er altid meget præcise og anvendelige. Og det er så lidt jeg skal ændre, for at tingene kommer til at køre så meget flottere.

Tak for en fantastisk time!

Positiv dag i Ølstykke

Søndag morgen

DKK Kreds 1 afholdt i dag LP- og rallyprøver i Ølstykke, et stort anlagt program med to rallyringe og tre LP-ringe. Igen et flot arrangement og med fint vejr, en anelse mindre blæst kunne have gjort det, men heller blæst end regn :-)

Mine egne resultater er pointmæssigt ikke noget at skrive om, men der var alligevel meget positivt at hente.

Megan var oppe i rallychampionklasse og andet skilt – fremsending til kegle – drillede rigtigt mange ekvipager på dagen. Der stod én af fristelserne til det fristende 8-tal en meter til højre for keglen, og Megan gik direkte til skålen (minus 10), og i ommeren kunne jeg heller ikke få hende til keglen (minus 3 og minus 10), jeg måtte stille hende ved keglen for at kunne lave skilt 3, som var indkald. Minus 23 på de to første skilte, men derefter gik det fint, bortset fra at jeg for vild i det fristende 8-tal (minus 10), og så var IB hjemme.

Dommer Pia Hansen-Schwartz fortalte bagefter, at jeg ville være bestået hvis jeg ikke var gået vild i det fristende 8-tal, så hvis jeg ikke har mistet mere end max 7 på resten, er det rigtigt godt. For der var både begge spiraler, dobbeltslalom og slalom med rundtur, hvor jeg virkelig har kæmpet med at holde kontakt med Megan – og det fungerede rigtigt godt. Så konklusion: IB i resultatbogen, men en meget positiv fører, vi tager revanche næste weekend! Og så vil jeg rose mig selv for min opvarmning af Megan, som var perfekt doseret, så hun var på fra start.

Lille Bjørn var oppe i LP3, og startede fint med 10 i begge fællesøvelser. Vi var oppe som ekvipage nr. 2 ud af 14, hvilket passede mig fint. Men Lille Bjørn virkede uoplagt fra start, så vi fik ikke det store pointmæssige udbytte af resten af prøven.

Fri ved fod var med hæng og flagren og skæve pladser (6). Stillingsskift startede flot med 3 fine skifter, og så blev Lille Bjørn liggende :-( (0). Dirigeret apportering var ganske fin, han stoppede op på vej mod den rigtige (som han tydeligvis ikke kunne se), fik en ny kommando og løb ud og samlede op. Skæv plads i afslutningen med han holdt apporten!!! (8). Springapporten var fin, bortset fra en stor skæv plads, og igen holdt han apporten (9).

Positioner var noget rodet, Lille Bjørn hang og jeg rettede ind efter ham, men han fik stå og sit (!), som vi har kæmpet med (6). Indkald, øh han stoppede over 5-6 længder (0). Fremsending, han stoppede et par gange på vej ud og skulle have ny kommando, men ellers flot øvelse (8½). Og så tog han den forkerte næseprøve (0).

Samlet blev det til 157½ og ingen præmiering. Det var Lille Bjørns 32. LP3, og han har stadig kun 1. præmie. Men jeg føler stadig at marginalerne lige skal tippe lidt til vores fordel, så er den hjemme.

Max var oppe i Rally ekspertklasse. Det var heller ikke lige vores dag. Han hang noget i starten, vi måtte rode noget med feltet, fordi han først løb for langt og måtte dirigeres af flere omgange. Jeg måtte også lave sit 90 grader til venstre sit om, fordi han ikke fulgte med første gang (der var noget han holdt øje med uden for ringen), så med 2 x 3 og 5 x 1 blev det til beskedne 89 point. Det positive var at hans fokus blev bedre og bedre i løbet af prøven, og dommer Lone Sommer sagde at de 5 1’ere lå i starten af forløbet.

Der blev opnået mange flotte resultater i løbet af dagen i alle ringene, men det var lidt svært at følge med i, når jeg skulle op og have det hele til at passe sammen.

Men af det jeg så var der specielt to prøver, jeg glædede mig over: Amanda og Dumle som gik en superflot LP1 og i 5te forsøg fik deres LP1-titel med 155½ point. Det er fantastisk at se det dejlige samarbejde mellem de to, og når Amanda får arbejdet med at dæmpe Dumles hoppegen kan de nå så langt det skal være i både LP og rally.

Den anden prøve var Anita og Osseaus LP3. Det var deres 11te LP3, og deres hidtil bedste med 9 superflotte øvelser. Og så 0 i favoritøvelsen, fordi der totalt uheldigt stod en sort hund i den anden ring lige bag ved feltet, netop da Osseau blev sendt. 208 point er superflot med 0 i felt, og jeg er sikker på at den første 1. pr. venter lige om hjørnet. Det var bare et rigtigt flot program i dag.

Planerne for den kommende uge: LP-træning mandag og tirsdag, rally onsdag, LP/rally torsdag, instruktør/bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole fredag og rallyprøver på Fyn lørdag og søndag. Så er stilen lagt :-)

I Have a Dream

I have a dream, a song to sing

To help me cope with anything

If you see the wonder of a fairy tale

You can take the future even if you fail

(Benny Andersson & Björn Ulvaeus)

Det er længe siden jeg har følt mig I så god indre balance som nu. Den sidste måneds hændelser, som især beskrevet i Something Happened To Me Yesterday og Vigtige ting i livet, har virkelig rykket rundt på noget inde i mig.

Hvis jeg kunne komme den tilstand på formel og sælge den ville jeg være stinkende rig :-)

Nu kan jeg bare glæde mig over den selv, og forhåbentlig også dele ud til min nærmeste omgangskreds.

I går morges var solopgangen den smukkeste jeg har oplevet nogensinde? Jeg kan ikke klassificere dem i forhold til hinanden, jeg kunne bare mærke, at den var helt speciel.

Jeg skrev, at den var så smuk at det gjorde helt ondt, og det var virkelig sådan jeg havde det – ondt på en god måde.

I dag var den bare smuk – kan en solopgang være andet? Ja, det kan jeg sagtens forestille mig, men i fredelige Danmark kan mange tillade sig den luksus, at de på en god måde kan glæde sig over at en ny dag går i gang med nye muligheder.

I morgen står på LP og rally i Ølstykke: rally champion med Megan, rally ekspert med Max og LP3 med Lille Bjørn. Jeg har noteret samlede resultatmål for prøverne 12., 18. og 19. april, der er kun én ud over mig selv der kender dem, og jeg aner ikke om de nogensinde kommer længere. Jeg havde bare brug for at notere dem, fordi jeg et eller sted mente, at de mål var vigtige.

Men jeg kan ikke mindes, at jeg har været så lidt stresset eller spændt dagen før en prøve. Der kommer sikkert lidt nerver i morgen, men jeg synes helt ærligt, at jeg har forberedt mig optimalt, alle tre hunde er i så god form som jeg kan forlange, og hvis tingene fungerer, kan vi opnå nogle flotte resultater.

I virkeligheden er der nogle andres resultater, jeg er mere spændt på end mine egne. Eller spændt er nok ikke det rigtige ord, men pointen er også, at de pågældende ikke véd det, ikke med sikkerhed. Måske kan de mærke, at jeg sender god karma deres vej, måske ikke. Men jeg håber af hele mit hjerte at deres drømme for i morgen bliver opfyldt.

Jeg kan se ”the wonder of a fairy tale”.

Inde godt, ude bedst

Torsdag morgen

Det er skønt at træningen er rykket udendørs. At vejret så også har været med os er en ekstra bonus. Derudover har jeg haft den luksus, at kunne håndplukke træningsmuligheder, så det har været en fantastisk træningsuge også på den front.

Hver anden tirsdag fortsætter rallyspecialholdet i Jersie. Vi var lidt afbudsramt tirsdag, men Christina og jeg fik så meget mere effektiv træning.

Vi opbyggede en bane på stedet, jeg gik to runder med henholdsvis Max og Megan.

Med Max huskede jeg at belønne undervejs og lege godt til sidst. Max går hurtigt død, hvis det bliver for langt og forudsigeligt, jeg skal virkelig holde fokus på motivationen. Max fik sin æresplads (sit foran), stadig lidt lyd, men han sidder godt.

Mergan blev varmet lidt op, gik banen to gange og anden gang var meget bedre. Jeg skal varme hende lidt mere op, så bliver det perfekt.

Christina og Tempo skulle igennem et Eliteprogram og derefter arbejdede Max og jeg med HTM-positioner. Dejlig og effektiv træning.

Onsdag går Max og jeg på rallyhold hos Anita (og hjælper lidt til). Med 1½ time til rådighed lykkedes det mig at få overdrevet arbejdet med præcision, med det resultat at Max slog fra, ikke fordi jeg blev sur, men fordi han kunne mærke, at jeg ikke reagerede som han forventede. Det slår lige ned i ham.

Da jeg gik den fulde bane til sidst, og lavede andre skilte ved over halvdelen, var det sjov og ballade og belønning undervejs og han var på. Jeg skal arbejde meget mere med motivation.

Æresplads, sit ved siden af, gik fint.

I dag startede jeg igen på Johannas LP/Mix-hold, officielt med Max, men i dag havde jeg også Lille Bjørn med, primært for at kunne træne fællesøvelser inden søndag. De gik fint, dog rejste han sig i dækken, da Johanna lokkede med imaginær godbid.

En masse andet pænt – specielt stillingsskiftet var superflot – men sit og dæk under gang er i fokus, for de virker ikke. Jeg fik nogle tips af Johanna og der er kampagne i morgen og lørdag.

Max arbejdede med nogle rallyøvelser, lidt tricks og positioner. Diverse legetøj blev brugt, men det mister hurtigt værdi, jeg skal vist have et større udvalg parat. Så ligesom i tirsdags kom der en springtur, hvor der skulle hilses på flere af de andre hunde.

Søndagens programmer og kataloger for Ølstykke er kommet, og det ser ud fra tidsplanen fornuftigt ud.

9.00 Rally Champion banegennemgang
9.15 Rally Champion, Megan nr. 1
10.15-10.45 Fællesøvelser LP3
10.45 LP3 Lille Bjørn  nr. 2
11.15 Rally Ekspert banegennemgang
11.30 Rally Ekspert, Max nr. 3

Skulle der komme justeringer, og det gør der altid, så klarer vi også det.

Lykkekonto

I dag var sidste dag af min 10 dages ferie og den startede for femte dag i træk med træning.

Det føles rigtigt godt. Jeg nyder at træne og i dag var det et nyt sted. Jeg var inviteret med til Susanne og Hannes træning i Rødovre – et dejligt areal med gode forstyrrelser.

Jeg havde Max og Lille Bjørn med, men fokus var bestemt på Lille Bjørn, for der er detaljer der driller og næste prøve er allerede på søndag i Ølstykke. Ingen tvivl om at der skal køres kampagne på positioner under gang den kommende dage.

Resten gik fra ok til rigtigt godt. Blandt det rigtige gode var en dirigeret apport hvor Lille Bjørn gik forkert, men blev stoppet og dirigeret til den rigtige (og holdt i afslutningen!). Samt en flot næseprøve til allersidst, hvor han nogle gange er gået død; han søgte systematisk fra en ende af, stoppede ved den rigtige (nr. 5), tog den og kom i plads og holdt!!!

Hanne og Susanne ville gerne se HTM, så de fik programmet uden hund og uden odder, men med musik. En enkelt kikser, men programmet begynder at sidde der.

Max fik mest lov til at lege og løbe rundt og snuse og vi arbejdede en lille bitte smule med et par positioner.

Det har været en påske, hvor jeg bl.a. har fået reflekteret lidt over en masse der er sket den sidste måneds tid.

Jeg kom til at tænke på den Lykkekonto, som jeg nævnte i At fastholde nuet den 27. september 2014 .

To citater: ”Engang troede jeg at jeg kunne fastholde øjeblikkene ved at skrive noget ned eller tage et foto, men jeg tror faktisk at de rigtigt fantastiske øjeblikke bare bliver lagret et sikkert sted mellem hjertet og hjernen, og kan tages frem, når der er brug for det.” Og: ”Det er en dag med masser af øjeblikke, som er lagret på lykkekontoen.”

Det har marts og påsken bestemt også været. Jeg har læst mine blogs fra marts og bl.a. disse tre Men størst af dem er kærligheden , Vigtige ting i livet  og HTM  gjorde mig glad også ved genlæsningen.

De handler om ”…de ting, der gi'r livet værdi” og som ryger ind på min mentale Lykkekonto.

Som man kan se af fotoet øverst har jeg også en bankkonto, som jeg har kaldt Lykkekontoen. Der indsættes ikke-budgetterede indtægter. Pengene skal bruges til noget, der skaber glæde. For andre og  mig selv. Det er skønt med en positiv saldo på begge konti :-)

Påsketræning - og HTM

HTM med asiatisk dværgodder

Påskemorgen

Endnu en fantastisk skøn morgen - vi har virkelig været heldige med vejret i påskeferien.

Anita og jeg havde aftalt at mødes i Jersie til morgen for at træne. Da vi begge havde behov for at træne fællesøvelser efterlyste vi i går nogle, der ville være med, og straks meldte Charlotte og Susanne sig. Vi fik noget dejlig træning i det skønneste påskevejr.

Jeg må indrømme at træningen med Lille Bjørn var lidt blandet, også i de ”sikre” fællesøvelser. Han lavede den flotteste fri ved fod og nogle super stillingsskift. Men der var også to positioner, der ikke fungerede i positioner under gang og jeg droppede dirigeret apport, da jeg pludselig opdagede, at der var gået over 45 minutter med ham.

Til gengæld har jeg fået en aftale i morgen i Rødovre, hvor alting vil lykkes :-)

Max varmede op med lidt leg og nogle fremsendinger, og så arbejdede vi lidt med P2, P5 og P9. Men der er lang vej endnu. Anita kunne straks se at der var for stor afstand, så jeg arbejder videre med grundpositionerne, helt tæt på.

P9 synes jeg begynder at fungere, jeg skal bare gå lidt mere naturligt, men det kommer …

Max nyder solen

Hjemme igen nød vi en kaffe og kanelbrød, som Kirsten havde timer perfekt. Og Max fandt en dejligt plads i solen.

Jeg havde inviteret Kirsten på frokost i København, men ingen af os orkede rigtigt, så det endte med en lækker frokost hos Slagter Stig i Køge.

Derefter skulle Kirsten filme mig i HTM – med musik, men Max var erstattet af en asiatisk dværgodder.

Vi prøvede i haven, men det var lidt knebent med plads, så vi kørte ned til DKK, hvor vi kunne træne uforstyrret troede jeg.

CD’en i afspilleren, fuld knald på Walking the Dog, Kirsten filmede og jeg gik programmet med dværgodderen. Jeg vil forskåne læserne for videoen, men jeg skal love for at der var nogle forbipasserende, som gloede ret meget - godt jeg ikke aner, hvad de tænkte!

Okay, her er et lille klip:

Jeg kan mærke at jeg skal gå meget mere til musikken for at få vendinger og links timet ordentligt og helt banalt huske hele forløbet ordentligt. Først da kan jeg slappe af og tænke på kropssprog og dans.

Bagefter gik vi lille tur med hundene i området overfor DKK.

Påsketræning og Max

Max og Megan i Jersie lørdag morgen

I påsken har jeg aftalt med mig selv, at jeg vil træne lidt hver dag. Da vejret har været fantastisk, er det blevet til en daglig morgentur til Jersie og træning med to hunde hver morgen.

Torsdag var det Lille Bjørn (LP) og Max (HTM), fredag det samme.

Lille Bjørn arbejder ret stabilt i LP-øvelserne, der er detaljer vi har arbejdet med som fungerer, og også nogle, der ikke gør. Han arbejder virkelig godt, slår fra ind imellem (med snus), men kommer hurtigt med igen.

Jeg glemmer af og til hvor usikker Max er og det gik ikke så godt med træningen i går.

Vi gik først HTM-banen uden musik, derefter med musik, og da der kom nogle kiks (fører) blev jeg irriteret på mig selv og Max låste med det samme. Så kan han ingenting.

Vi fik leget en masse til sidst og masser af belønninger for nogle enkelte gode momenter. Jeg havde helt fået tippet balancen mellem motivation og præcision, og det gør man ikke ustraffet, slet ikke med Max.

Dårligt førerarbejde står der i træningsloggen.

Solopgang og badebro lørdag morgen

I dag skulle jeg gøre det godt igen, det var Megan og Max der var med, og jeg havde besluttet hjemmefra at det var 2 x 10 minutters træning, intensivt, masser af belønning og forbudt at fortsætte ud over tiden.

Megan blev varmet op, vi kløede på, og de sidste 5 minutter gik hun som en drøm. Virkelig fin kontakt, meget præcis og det var en stor fornøjelse.

Så var det Max’ tur. Nogle af de sjove rallyøvelser – sideskifter, snurre rundt mv. Og derefter de tre nye HTM-positioner (P2, P5, P9), ganske korte pas og heftig belønning. 10 minutters succes.

Megan kom ud og vi gik en tur på arealet alle tre og nød det dejlige vejr. Og føreren tog hjem med god samvittighed.

I morgen er vi fire der mødes – perfekt start på en påskesøndag. Det giver også en kærkommen mulighed for at træne fællesøvelser inden udendørs sæsonen starter næste søndag i Ølstykke, hvor jeg skal op med Lille Bjørn i LP og Megan og Max i rally.

Jeg har virkelig nydt påsken, bl.a. at kunne have meget fokus på Max.

Tordag morgen på stranden

Dejlige morgenture, hvor han kan lege med alle de hunde vi møder.

Frasse og Max

Samvær med Frasse, hvor Frasse lærer at klappe og ae, ikke at trække og hive.

Smilla efter Max

Max var med til påskefrokost i Præstø i går og legede med Smilla, en dejlig labrador.

Max nyder forårssolen

I dag har vi siddet i haven og nydt det gode vejr, og Max har ligget på Megans bænk.

Cykeltur med Max

Mens Kirsten gik med Megan og Lille Bjørn cyklede Max og jeg en tur.

HTM-planlægning

Jeg er gået i detailplanlægningsmode med mit HTM-program.

En væsentlig del af mit professionelle liv er planlægning og det tager jeg naturligvis med i mit hundeliv.

Jeg skrev i februar om en challenge på et Johanna rallyhold, hvor vi skulle gå en rallybane på 120 sekunder efter hukommelsen, Max og jeg gik 25 skilte på 2 minutter. 

For mig er dette HTM-forløb på ca. 96 sekunder mentalt præcis det samme. Det er et forløb med noget adfærd der skal udføres, og jeg skal bare kunne det på rygraden, ellers kan jeg ikke støtte Max ordentligt. Selvfølgelig kan der ske alt muligt til prøven 5. juni, som gør, at det ikke går som planlagt, men hovedforløbet holder forhåbentlig.

Ovenstående tegning er foreløbigt sidste led i et længere forløb, som for alvor startede tirsdag 24. marts om morgenen, hvor jeg håndtegnede en bane.

Tegningen viser forløbet fra start til slut, positioner, tider, beskrivelse af vendinger/links samt på en række punkter hvilke linje af teksten, der skal passe med et moment.

Hele teksten er naturligvis også med.

Tegningen repræsenter dermed alt det jeg skal bruge for at kunne træne banen bortset fra selve musikken.

Jeg er som bekendt totalt ny i HTM, så der er masser af spørgsmål. Min håndtegnede bane indeholdt 5 forskellige positioner. Jeg har spurgt nogle af de kloge til råds og fået at vide at 2-3 positioner i klasse 1 er meget fint, så derfor står der nu P2/P7, men jeg vælger nok P2. Der er en kort sekvens med P9, jeg vil se hvordan det fungerer i praksis før jeg beslutter mig endeligt, eller bliver det P5. Så formentlig P1. P2 og P7 og muligvis lidt P9.

I eftermiddags har jeg for første gang gået banen i sin fulde udstrækning ud fra ovenstående plan. Jeg har simpelthen gået den i haven og lavet de vendinger/skifter mv. som skulle til, herunder justeret på et enkelt link: tulipan i stedet for springvand efter 45 sekunder virker meget bedre i forhold til fortsættelsen.

Til sidst gik jeg banen to gange til musik, og jeg kan godt mærke, at der kommer nogle småjusteringer, så nogle vendinger/links/tricks kommer præcis i den rigtige rytme. Men jeg kan også godt mærke at den føles rigtigt godt at gå. Jeg skal arbejde med den måske resten af året, eller længere, så er det rigtigt vigtigt at den føles lige i øjet – og det gør den.

Til sidst trænede jeg nogle korte momenter P2 (startindlæring, kommando foran) og P5 (startindlæring, kommando højre). Pt. går jeg banen med papiret i hånden, men det kommer jeg forhåbentlig snart over, så jeg også kan arbejde med min egen adfærd. ”Historien” er at jeg går en tur med min hund og prøver at finde den rigtige måde at gøre det på.

Det allerbedste ved det hele er, at jeg synes det er en fantastisk spændende proces, at arbejde med sådan et nummer fra bunden, og sikke en masse positive tilbagemeldinger jeg har fået allerede.

Læserne af min blog vil ikke blive forskånet for at høre om udviklingen, og hvis teknikken ellers vil kan jeg også love at der kommer videodokumentation måske af nogle mellemtrin, men ellers definitivt selve prøven 5. juni.