Søndag morgen
Da jeg vågnede i morges havde jeg det anderledes. Min coach har bedt mig om at registrere følelserne, så jeg skrev det ned:
”Jeg ligger og tænker på de sidste dage og følelsen er et eller andet sted i maven. Der, hvor jeg ville mærke, hvis jeg var nervøs. Nu føles det bare godt. Jeg kører film i hovedet af alt muligt fra før, under og efter alle tre prøver, mærker den skønne fornemmelse og får tårer i øjnene. Jeg er også mentalt i gang med forberedelserne til Vejen 21.6, som er næste prøve. ... men jeg kan så meget andet.”
Jeg blev rigtigt glad her til aften, hvor jeg genlæste det. For det er en meget præcis beskrivelse af hvordan jeg havde/har det.
Dagen er gået med en del arbejdsmæssigt – læse materiale fra projektledere, der har søgt om certificering – og ingen hundetræning, men bare hundehygge.
De har alle tre fået nogle skønne kødben og nogle gode ture.
Mentalt har jeg forberedt både den kommende træning og den næste prøve, rally i Vejen 21.6 med Megan og Max.
Den kommende træning omfatter:
- Onsdag 10.6 Start på HTM & Freestyle sommer kursus (Anja)
- Torsdag 11.6 LP Mix (Johanna)
- Lørdag 13.6 Start på Klar til færdighedsprøve 3 + 4 – Trickkursus (Sonja)
- Tirsdag 16.6 Selvtræning på forstyrrelsesholdet
- Torsdag 18.6 LP Mix (Johanna)
- Fredag 19.6 Coaching (Anja)
- Søndag 21.6 Rally i Vejen med Megan og Max
Jeg har brugt en del af dagen på at nyde de mange lykønskninger på Facebook, og specielt to gjorde mig ekstra glad.
Først en hilsen fra en næsten fremmed: ”Hej Paul - vi kender egentlig ikke hinanden, vi har vist hilst til et af Susannes hold sidste sommer. Vil blot sige at jeg jo så dit program i går, og var imponeret over at du kunne have overskud til at hilse på publikum, det gav en god følelse. Dit program var enkelt og vel gennemført, virkelig dejligt at se på. De bedste hilsner”.
Jeg har takket mange gange og jeg har glæder mig over at jeg valgte den start, dagen før prøven. Jeg valgte at vinke ud til dommere og tilskuere, da jeg løb ind, fordi jeg vidste at jeg havde overskuddet og fordi det styrkede mig selv.
Den anden hilsen fra en meget nær ven indeholdt bl.a. denne formulering: ”… tænk at der ikke skulle mere til, før I for alvor shiner.”
Ja, det er helt uhyggeligt, at et par coachingsamtaler og et meget fokuseret arbejde med at være mentalt klar har skabt nogle resultater, som har gjort:
- Jeg var en enormt tilfreds fører uanset prøveresultaterne
- At prøveresultaterne var fremragende.
Det er ikke tilfældigt.
Jeg er i fuld gang med at planlægge det videre forløb.
En ting er helt sikker, jeg tror ikke at alting nu er løst. Det er fast, hårdt og sjovt arbejde at gå videre med det mentale. Så hver træningssession og hver prøve bliver gennemtænkt, så jeg styrke det forhold, jeg gerne vil have med hver enkelt hund til både træning og prøver.
På HTM-siden har jeg fået lokket Kirsten til at se nogle optagelser fra i fredags. Præcis tre: Anita & Osseau, Sonja og Lemon samt Max og mig.
Kirsten interesserer sig overhovedet ikke for indholdet af min træning (LP, rally, HTM, FS), hun forholder sig til det, hun ser. Highlight udgaven:
- Hvorfor går Anita så langsomt?
- Hvorfor har du (Paul) ikke et hurtigere nummer?
- Selvom hun ikke var meget for at sige det, tror jeg hun var ret imponeret af Sonja & Lemon, det manglede da også bare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar