Heaven, I'm in heaven

“Heaven, I'm in heaven
And my heart beats so that I can hardly speak
And I seem to find the happiness I seek
When we're out together dancing cheek to cheek”

Irving Berlin skrev musik og tekst til “Cheek to Cheek” til Top Hat (Mark Sandrich, 1935), hvor den synges af Fred Astaire og Ginger Rogers og han danser til.

Det er længe siden, jeg har set filmen (og hørt sangen), men Louise har valgt den til et Freestyle nummer, så jeg kom til at høre den et par gange til eftermiddagens træning med hende, Conni og Anita, og nød lige at gense Ginger & Freds optræden, da jeg kom hjem.

Jeg havde taget Megan og Max med.

Med Max trænede jeg primært positioner og overgange, lidt rally (spring og tunneler) og lidt tricks. Jeg gik undervejs tre fulde numre:

1. Walking the Dog med musik uden hund, ret flot. Det kan virke lidt komisk at skrive at jeg gjorde det godt uden hund, men jeg ved fra mit Freestyle nummer, at der kan være ganske kringlet også uden hund.
2. Walking the Dog med musik og med hund og jeg huskede at belønne mere end i tirsdags undervejs. Jeg huskede mit hovedfokusområde, at få Max i position inden jeg fortsatte, og det lykkedes 90+ %. Jeg glemte det før bakningen i plads. Og så blev de to skift fra P9 til P1 noget rod. Det blev lige vendt i ekspertpanelet. I stedet for at skifte højre om (move-on + plads), skal jeg skifte venstre om (rundt og plads). Det går hurtigere og ser meget elegantere ud. Perfekt!
3. When I’m 64 med musik uden hund. Det gik meget bedre end i tirsdags, men jeg har også gået det en håndfuld gange siden da. Jeg må erkende, at jeg kan mærke at jeg ikke er helt tilfreds med den sidste tredjedel af nummeret, jeg skrev med Anita om det da jeg kom hjem, og hendes forslag om at erstatte den sidste del med nogle tricks, som jeg helt har fortrængt i forhold til FS-programmet, var lige i øjet. Jeg har revideret manuskriptet og gået programmet 5 gange ved skrivebordet, og det virker meget lovende. Jeg kan mærke at mavefornemmelsen er en helt anden, og det er nogle tricks som Max er tryg ved, så sådan bliver det.

Jeg bliver mere og fascineret af både HTM og FS. Det er bare spændende at arbejde med programmerne, at omskrive dele, som man vil lave om, at finpudse detaljer af enhver art og gradvis at udbygge programmerne med øget sværhedsgrad.

Jeg huskede også, at jeg havde Megan med, og vi trænede små 20 minutter nogle rallysekvenser (mest sit, spring og tunnel samt sideskift) og lidt tricks. Vores HTM-program som aldrig blev til noget (If You Knew Susy) kom der lige en sekvens fra, som jeg næssten havde fortrængt, men Megan kunne huske det hele.

Jeg kan næsten få kuldegysninger ved tanken, men sandheden er, at Megan aldrig har gået bedre, end hun gør nu. Hold da op, hvor er det en fornøjelse at træne med hende, og hendes vilde glæde, når hun skal med til træning, er ikke til at stå for.

Der er kun en måned til de kommende 3 HTM/FS-prøver, og jeg synes, vi har godt styr på programmerne. Jeg véd præcis, hvad jeg skal arbejde med i HTM-programmet og FS-programmet begynder at ligne noget, som jeg kan begynde at træne sekvenser af med Max og med musik.

På overskudssiden fik vi også talt om, hvor vi skal spise den 1. april i Århus, hvor vi skal overnatte dagen før prøverne 2. april i Hangar 17. Århus har tre Michelin-restauranter og en masse andre spændende spisesteder; det vil være en skøn måde at varme mentalt op til prøverne 2. april, at få et fantastisk måltid sammen med nogle hundenørder.

Non più andrai eller Luksusproblemer igen

Megan vandt dressur 2 25. juni 2006

Jeg er meget heldig. Jeg bor i et fredeligt land, jeg har trygge økonomiske rammer, har en dejlig og forstående kone, vi har det begge godt, min søn og svigerdatter er naturligvis begge fantastiske, og endnu skønnere er vores barnebarn Frasse, barnebarn nr. 2 er på vej, jeg har tre hunde ved godt helbred, og jeg har den tid, der er nødvendig, til at træne dem og konkurrere med dem.

Det kan siges kort: Jeg er privilegeret. Jeg værdsætter det også meget.

Det sætter mine “problemer” i relief, så det er tydeligt at det ER luksusproblemer, og det er dejligt at kunne sætte tingene i perspektiv.

Jeg kom til at tænke på det, da jeg forleden hørte, at der 15. oktober både er dobbelt rallyprøve og HTM-prøver på Samsø. Jeg har dømt rallyprøver på Samsø de sidste to år, og har ønsket at kunne komme derover til prøve, og så er det bare ekstra bonus at det kan kombineres med HTM. Det er også helt i tråd med det, jeg skrev forleden, om at støtte specialklubber mv.

I et svagt øjeblik kom jeg til at tænke på, om jeg kunne ”bruge” prøverne til noget. Jeg aner det ikke. Og det er lige meget. Jeg tilmelder mig, for det er sejt at holde sådan et arrangement på Samsø, og det vil jeg altså være med til at støtte.

Egentlig ville jeg skrive om et andet luksusproblem: Hvordan kommer jeg videre i HTM? Walking the Dog er et scoop som musik til mit HTM-program, jeg har gået det 5 gange til konkurrencer, og jeg er lige vild med musikken. Indenfor de kommende 4 måneder er jeg tilmeldt (eller bliver det) 6 HTM-prøver, og jeg håber vi kan opnå HTM2-titlen og dermed være kvalificerede til at gå op i HTM3.

HTM3 kræver meget mere end HTM2. Jeg spurgte forleden Sonja, hvad de tre vigtigste ting var, hvis hun skulle pege på dem, og svaret var: ”Retninger, retninger, retninger :-)"

Jeg skal virkelig arbejde med at kunne vise flere positioner i flere retninger. Og præcision og sikkerhed og lækre sideskift og …

Der er meget at træne på.

Så er der musikken.

Jeg har til HTM2 valgt en længere udgave af Walking the Dog i forhold til HTM1 (2:37 i stedet for 1:39) og jeg overvejer at bruge den fulde udgave (3:10) til HTM3.

Men det kan også være fristende at vælge et andet nummer og måske derved få ny energi i træningen, og bare inspiration, ved at arbejde med noget andet musik. Jeg kunne godt tænke mig noget musik med passende tempo – dvs. ikke for hurtigt – skift i tempo, noget jeg kan holde ud at høre mindst det næste år og sikkert andet, som jeg ikke lige kan komme i tanker om.

Jeg har ikke valgt et nyt nummer endnu, men ideer er velkomne!!!

Jeg har selv tænkt på Non più andrai fra Figaros bryllup, min yndlingsopera, det er måske en anelse hurtigt?

Jeg har ingen fordomme, heller ikke i den henseende. Mine krav er, at musikken skal være i tempo/tempi som passer til Max og mig, varighed 3-4 minutter, genre: klassisk, jazz, rock, you name it, bare det er noget jeg kan holde ud at lytte til mange, mange gange.

Det er helt sikkert, at når jeg selv lytter til musik, så tænker jeg samtidig på HTM-potentialet :-)

Rallyprøver i massevis

Foto: Grafiko.dk

Jeg var inde og tjekke noget på Hundeweb, og rutinemæssigt kiggede jeg under rallyprøver. Der er  opslået 66 rallyprøver i år – så har man lyst til at gå til rallyprøve, er der ingen grund til at klage over manglende udbud.

Jeg har selv tilmeldt mig mange DKK/DKK Kreds-prøver, fordi jeg jo gerne vil kvalificere mig både til Årets Hund (DKK) og DM (DKK Kredse), så de fylder en del i kalenderen.

Men jeg synes også det er sjovt ”bare” at gå til prøver, så der sniger sig da også andre prøver ind. Min kalender afslører at jeg har tilmeldt 19. april hos Ophian, det er et sidste forsøg på at Megan og jeg kan overhale Osseau og Amanda i rally champion cup :-) Amanda deltager også, for hun vil da gerne vinde vores indbyrdes konkurrence!

Så har jeg tilmeldt Islandsk Fårehundeklubs dobbelte rallyprøve den 4. juni fordi Annie arrangerer dem, og hendes arrangementer vil jeg gerne støtte.

Endelig er der en rallyprøve jeg vil gøre lidt ekstra reklame for: Spaniel Klubbens rallyprøver 14. maj 2016 i Lellinge (Køge). Jeg har for år tilbage arrangeret en håndfuld rallyprøver for Spaniel Klubben, og for et par år siden dømte jeg også en prøve for dem.

I år har vi igen lavet en aftale, og fordi jeg har et blødt hjerte for spaniels har jeg også tilbudt et intensivt kursus over 3 aftener for begyndere, så de forhåbentlig kan være klar til at gå op 14. maj.

Jeg håber selvfølgelig at holdet bliver fyldt, og jeg håber især at rallyprøven bliver en succes, så hermed en opfordring til at melde til (via Hundeweb).

 Foto: Grafiko.dk

Foto: Grafiko.dk

Som bonus efter weekendens prøver i Sorø viste det sig at Camilla (Grafiko.dk) har taget en masse fotos, heriblandt 3 af Lille Bjørn i en fin bakning, og dem har jeg naturligvis købt.

Enetime

Søndag morgen

En enetime hos den rette instruktør, på rette tid, synes jeg er utroligt givende. Og timingen i dag var ret perfekt. Anita og jeg havde sammen booket en time hos Sonja – som både er dommer, dygtig instruktør og udøver - så vi kunne få feedback på vores respektive programmer. For mit vedkommende er det Max’ HTM2-program og hans FS1-program, der skulle fokus på.

Jeg blev lidt revet med af HTM-nummeret, jeg har ikke gået det siden vi var til prøve 6. februar, så jeg var lidt nærig med belønningerne :-( Jeg noterede mig især følgende:

• Max har for lang afstand til mig i nogle af oppositionerne (specielt højre)
• I flere overgange går jeg for hurtigt videre til næste position, så Max ikke når at komme i plads – et kort ophold giver ro og hunden en chance (flashback: Anja har sagt præcis det samme). Specielt sidelæns plads og bakning i plads kom dårligt i gang, fordi jeg fik afsluttet det foregående moment for langsomt
• Jeg kan med fordel arbejde med overgangene. De er ok som de er i HTM2, men i HTM3 må der godt være lidt mere show over dem, end der er i rallysideskifter. Specielt skiftet fra P9 til venstre side blev noget rod, det skal jeg have arbejdet med
• Jeg kan arbejde med historien, fx noget markering af at hundelufteturen er slut, når vi er færdige (tage linen af) – og det blev der bygget på: give linen på i starten, det kan godt være en del af indholdet før vi giver klar signal

Jeg fik bekræftet at det er et godt nummer, jeg kan det virkelig godt efterhånden, og det er bare at arbejde videre med de mange detaljer, så jeg får et virkeligt helstøbt program.

FS1-programmet er i pre-study fasen ville jeg nok kalde det, hvis det var et projekt. Jeg har en meget fin idé om, hvordan det skal se ud i virkeligheden, fordi jeg har gået det en masse gange i hovedet. Men da jeg skulle vise det – for første gang overhovedet – med Max, kunne jeg slet ikke få det til at hænge sammen.

Så ville jeg vise det uden Max, og det kunne jeg heller ikke finde ud af. Så der er virkelig dømt tørtræning de næste par dage, så jeg kan programmet med music, før jeg roder Max ind i det.

Men jeg fik vist de enkelte tricks, og vi fik talt om flowet. Det er et fint HTM1-program. Jeg skal have bedre flow i rundt om stok - har jeg belønnet for hver runde? Det ser sådan ud! Og jeg skal seriøst overveje om bakning og twist og spin på afstand er gode at have med i FS1. For en usikker hund kan det være rigtigt svært.

Endelig fik vi talt om, at jeg i endnu højere grad kunne optræde som ”gammel mand”, som en del af historien. Jeg synes nummeret tegner lovende, om end der er rigtigt meget at arbejde med. Bakningen og øvelserne på afstand går jeg i tænkeboks med.

Sådan en enetime er en virkelig god måde, at få et øjebliksbillede af de aktuelle numre, og en række gode tips til den videre træning. Tak Sonja for masser af godt input :-)

Dygtige hunde og manglende resultater

Megans gamle og nye rallyresultatbog

Weekendens rallyprøver i Sorø er gennemført med resultater, som ikke kunne bruges til noget, men jeg er alligevel ganske tilfreds med forløbet, ikke mindst i dag.

I går var det DKK-prøver (kvalifikation til Årets Hund), og jeg kunne mærke at jeg ikke havde den helt rigtige følelse, da jeg gik op til den første prøve med Megan. Jeg fik sjusket med tredje eller fjerde skilt, så vi fik en 13’er. Vi endte med 76 point og 13. plads, hvilket ikke giver point til Årets Hund.

Max var den næste, og der havde jeg den rigtige følelse. Det var tydeligt, at Max ikke havde det rigtigt godt i hallen, der var lidt rigeligt fokus på omgivelserne, vi endte med 87 point og en 10. plads og dermed 1 point til Årets Hund.

Sidst var Lille Bjørn oppe. Han var godt nok på dupperne, virkelig overfrisk. Det kostede to 13’ere, han kan ikke snurre rundt, når han er sådan oppe at køre, så vi endte med IB. Men han var absolut den af hundene der gik bedst lørdag, og bortset fra de to 10’ere og nogle ommere gik han virkelig godt.

I dag havde jeg en meget bedre følelse både da jeg ankom og da jeg skulle gå banegennemgangene. Det var prøver arrangeret af Border Collie Klubben/DKK Kreds 2, dvs. kvalifikation til DM.

I dag skulle hundene op i modsat rækkefølge, og Lille Bjørn var oppe som den første i Ekspertklasse. Han var varmet ordentligt op, men jeg havde ikke hans fokus ved de to første skilte, så der røg lige 13 på hund snur rundt og 3 på at han satte sig ved et stå skilt. Derefter gik han en forrygende bane, han var lækkert på, der var ingen lyd og vi endte med 80 point.

Max var også varmet rigtigt fint op, men i dag var det endnu mere udtalt, at han ikke kunne lide at gå på banen. Både ved starten og i den fjerne ende var han virkelig meget lille, og da vi vendte væk fra enden benyttede han lejligheden til at løbe ud til kassen med præmier - han havde set mig lægge en and, der lå på gulvet, op i kassen, lige inden vi startede. Jeg kaldte ham tilbage og vi fortsatte, og resten gik fint. 84 point blev det til.

Endelig blev det Megans tur. Hun gik virkelig godt, det eneste der ikke fungerede var sitterne – så vi mistede nogle point på langsomme/modvillige reaktioner. Hun var dejligt på, og jeg var virkelig tilfreds med hendes fokus. 87 point blev det til. Det blev samtidig første resultat i hendes fine, nye grå resultatbog.

Målet om at skaffe kvalifikationspoint til Årets Hund og DM nåede vi slet ikke, men der er heldigvis mange andre muligheder, så vi gør det bare bedre til de næste prøver.

Det var som altid en hyggelig weekend sammen med en masse dejlige rallyentusiaster.

Megan og rally

En ledig linje i Megans resultatbog

Megan debuterede i rallylydighed 23. juni 2007 i Ølstykke med Trine Dyrgaard som dommer, hun bestod (med 73 point).

Siden er det blevet til en del flere prøver, selvom jeg undervejs har både sagt og skrevet, at nu stoppede vi med rally. Men heldigvis er det blevet ved snakken :-)

Her er statistikken:

Rækkenavne	Megan
Anita Jakobsson	10
Champion	10
Annette Klink Dalgaard	1
Champion	1
Christine Hjorth	1
Øvet	1
Conni Hansen	5
Champion	5
Ditte Wolsted	3
Champion	3
Frank Kuhfeld	31
Begynder	2
Champion	18
Ekspert	9
Øvet	2
Helle Gadeberg	1
Champion	1
Johanna Allanach	19
Champion	17
Ekspert	2
Lone Sommer	3
Champion	3
Pia Johnsen	6
Champion	4
Ekspert	2
Susann Wheadon	3
Champion	3
Trine Dyrgaard	15
Begynder	2
Champion	12
Ekspert	1
Pia Hansen-Schwartz	11
Champion	11
Hovedtotal	109

109 prøver i alt, og vi har været oppe hos alle nuværende dommere (ekskl. mig selv naturligvis) samt Christine Hjorth. I dag er det præcis 5 år siden hun debuterede i championklassen, se videoen her
Rally Sorø 19.2.2011.

I weekenden skal Megan til prøve nr. 110 og 111 (nr. 89 og 90 i championklassen), i morgen bliver hendes første rallybog udfyldt – der er kun lidt ”snyd” enkelte tomme rækker og et par færdighedsprøver – og søndag tager vi hul på en ny bog, nu den grå, og håber at der kommer rigtigt mange resultater i den også.

Megan er 12 år, 8 måneder og 16 dage, og mange af hendes jævnaldrende er ikke mere eller er pensionerede. Jeg tager hver dag med hende som en bonus, og vi hygger os gevaldigt både med træning og konkurrencer.

En af de enkle ting, jeg har lært via den mentale træning, er at ignorere forhold, som jeg ikke kan ændre på. Megans alder er, som den er. Hendes døvhed gør, at vi skal gøre nogen ting anderledes, og af og til finder ud af, at der mangler nogle signaler.

Vi går efter at komme med til både DM og Årets Hund i rally championklasse, og hvis det ikke lykkes, ja, så er de andre bare bedre end os.

Lige nu er mit fokus på i morgen, og det bliver endnu en dejlig dag med en masse dejlige hundemennesker, denne gang i Sorø Hallen.

Så vil jeg da også nævne at mit reviderede FS1-program med Max virker rigtigt fornuftigt. Jeg har ikke gået det med ham i virkeligheden, men en håndfuld generalprøver i dag I bilen er gået fint, de enkelte momenter fungerer fint i virkeligheden, og nu skal vi til at koble drøm og virkelighed sammen, så vi kan vise hvad vi kan den 28. marts.

Seniorer og kriterier

Max lukker og slukker, alle tre hunde var med

Jeg meldte forleden Megan og Max til én af Islandsk Fårehundeklubs rallyprøver den 4. juni. Jeg havde egentlig tænkt mig at tilmelde begge prøverne, men Annie mindede mig om, at der vist var noget med en fødselsdag sidste år. Nå ja, datoen ligger lige mellem Frasses og Sandras fødselsdag, så jeg har lavet en gardering og holder eftermiddagen fri til fødselsdag :-)

Frasse og Megan har fødselsdag sammen dag, den 3. juni, så til prøven er Megan 13 år og 1 dag. Det fik Annie og jeg til at fantasere om en seniorklasse for gamle hunde og gamle førere, med en drink under dommerens tilbagemelding :-)

I eftermiddags havde jeg alle tre hunde med til ugens intensive rallytræning, og det er fantastisk at opleve, at Megan stadig er den, der er mest på, og mest præcis i rigtigt mange øvelser. Jeg havde med hende specielt fokus på de ståer (+ bliv), som ikke lykkedes i lørdags, og det er igen et område, hvor jeg må introducere et specielt håndtegn, som jeg tror virker nu.

Desværre havde Lonni lagt sig med mande-influenza (uha!!), så jeg fik ikke trænet æresplads med Lille Bjørn, men bortset fra det er vi helt klar til weekenden.

Ellers har dagens fokus – både til og fra arbejde – været Max’ FS1-program, som virkelig har drillet.

When I'm 64, seneste udgave

I dag kom den nemme løsning: at skære i nummeret, så det er nu kommet fra 2:11 ned til 1:40, synd for When I’m 64, men godt for Max’ og min performance.

Programmet er detailplanlagt, og jeg skal prøve det af for første gang i sammenhæng i næste uge. Jeg havde tænkt det første program alt for ambitiøst, det er altså vores debut i FS1, og der er masser af kød på den afkortede udgave, som jeg glæder mig til at nørde med.

Mere, fokuseret træning

I weekenden deltager jeg i rallyprøver lørdag og søndag med alle tre hunde. Den sidste finpudsning af formen finder sted i morgen, hvor Lonni og jeg mødes til en times træning i hallen i Køge.

Jeg har designet ovenstående bane, som man heldigvis ikke vil møde til en prøve i virkeligheden. 15 ud af de 21 skilte er stationære, der er 1 begynderskilt og 7 højrehandlede. En svær bane.

Den indeholder også flere af de momenter som drillede i lørdags, så det bliver ekstra sjovt at arbejde med banen.

Som bekendt er det ikke meget, jeg træner med rallyskilte, men her op til en prøve er det godt lige at lade som om, det er en rigtig prøve, om end skiltene ikke kommer holdere, for det er besværligt til vores egen træning.

Planen for i morgen er for mit vedkommende den samme som sidste uge ved træningen: Megan, Lille Bjørn og Max, i den rækkefølge, og for hver har jeg overvejet, hvordan deres del af træningen skal forløbe.

Som bonus skal Lille Bjørn sidde æresplads for Morgan, sit-foran.

Hundetræningen er i øvrigt alene i småtingsafdelingen og kun med Max. Vi træner tricks og vi træner positioner.

Max’ debut i FS1 står for døren – det er den 28. marts - og jeg synes, jeg var gået i stampe med at udvikle programmet til When I’m 64. Men der er kommet lidt hul på det til aften, og jeg har noget der ligner et sammenhængende forløb, men det finder jeg ud af, når jeg tester det mentalt, og når jeg fortæller om det i weekenden :-)

I næste uge er aftalt en enetime, hvor der både skal ses på udvikling af HTM2-programmet og fundamentet for FS1-programmet, som grundlag for den videre træning frem til sidst i marts.

Min mentale energi er helt i top, og jeg glæder mig rigtigt meget til alle de kommende konkurrencer. Det er en dejlig fornemmelse ikke længere at have konkurrencenerver for alvor, og reelt kunne tænke på, at det eneste der tæller er at hundene og jeg går ind til hver prøve og får den bedst mulige oplevelse ud af det sammen.

Det er fedt og det er fantastisk!

Den gamle redacteur

Amanda har også bidraget til bogen

Cirka på dette tidspunkt hver mandag plejer jeg at lægge et foto på Facebook i forbindelse med rallyholdet hos Johanna. Men ikke i aften, for Johanna er på en velfortjent ferie, så jeg har fri :-)

Jeg har benyttet aftenen til at få styr på materiale til Rallyjubilæumsbogen, der skal udkomme 30. april 2016 i anledning af 10-året for den første officielle DKK-rallyprøve i Danmark, den 26. maj 2006.

Det er interessant, spændende, sjovt og opløftende at få styr på materialet og ikke mindst læse de artikler, som jeg har bedt både dommere og udøvere om at bidrage med.

For det lyser ud af artiklerne, at alle er begejstrede for denne sport. Det er sjovt at træne, det er sjovt at konkurrere, der er hyggelig stemning ved konkurrencerne og dejlig opbakning til prøverne.

Som en af de mest rutinerede udøvere i landet deler jeg 100 % glæden ved sporten. Jeg er rent ud sagt vild med rally. Efter lørdagens 4 prøver har jeg nu været oppe til 205 officielle prøver, og de næste 6 kommer til næste weekend i Sorø.

Jeg glæder mig som til juleaften til hver prøve, og lørdag og søndag er naturligvis ingen undtagelse. Jeg skal op med alle tre hunde, de er tilsammen over 26 år og jeg har haft utallige sjove, spændende og udfordrende træninger og konkurrencer med dem alle.

Det er bare FANTASTISK!

Dejlig debut og skøn rallydag

I dag afholdt Sydkystens Hundeskole dobbelte rallyprøver i Kamstrup. Normalt er jeg prøveleder på dagen, men i dag var speciel: Jeg skulle debutere med Max i championklasse, og jeg havde derfor meldt ud, at jeg selvfølgelig sørgede for papirarbejdet til prøven, som jeg plejer, men på dagen var jeg bare den, der bød velkommen og takkede til sidst, og ellers var jeg ”bare” almindelig deltager.

Opgaven som prøveleder blev Amanda hyret til, hun var i forvejen en af de to sekretærer, og alt kørte naturligvis på skinner, så det var bare en fornøjelse at høre de mange positive tilbagemeldinger.

Som udøver havde jeg det præcis på samme måde, der var virkelig styr på arrangement og det hele kørte totalt struktureret med en stjernebesætning bestående af Anita og Conni som dommere, Connie som tidtager og Birgit og Amanda som sekretærer.

Som ansvarlig for papirarbejdet havde jeg planlagt dagen således:

• Anita startede med championklasse, jeg var oppe som nr. 2 med Max og nr. 9 med Megan
• Efter præmieoverrækkelsen var jeg hjemmes, så hundene kunne slappe af
• Conni sluttede med championklasse, jeg var oppe som nr. 1 med Megan og nr. 10 med Max.

Prøverne gik rigtigt godt, jeg havde naturligvis tænkt strategien igennem for fejl og usikkerheder, og den levede jeg helt op til.

Anita havde lavet en dejlig championbane, med godt flow, nogle finurligheder, og masser af højrehandling: 8 skilte på højre side, 5 sideskifter og 5 på venstre. Max gik ganske fokuseret det meste af tiden, jeg lavede en spiral om (jeg gik vild i den), bakke væk fra fører fejlbedømte jeg, så bakningen blev for kort og kostede 10. Derudover 5 x 1 og dermed 82 point i debuten. Meget tilfredsstillende og Max var glad på.

Megan gik som en drøm. Vi har virkelig fundet melodien sammen. Der var et sideskift foran der skulle laves om og ellers 5 x langsomme reaktioner/afstand, netto 92 point og 2. vinder. Anitas tilbagemelding efter prøven gjorde mig helt høj! Megan er 12 år og 8 måneder og gik fuldstændig glad og rutineret gennem banen!

Connis bane var på papiret lettere, 11 venstre handlede skilte, 3 sideskifter og 4 højrehandlede. Også fint flow, men lid flere sitter.

Megan var igen glad og livlig, men der var ligefrem lidt for meget energi i hende, og jeg kunne ikke holde hende i ro ved flere skilte. Det endte med 2 x 10, 6 ommere og det løse og dermed IB. Men en skøn dommertilbagemelding fra Conni: Der var overhovedet ingen irritation fra min side, på trods af de mange øvelser, der ikke lykkedes - det ville der have været for bare et år siden. Skønt at høre, og helt korrekt, Megan og jeg havde det sjovt sammen på banen, og jeg tror ikke hun opfattede andet end at det var gået fantastisk ;-)

Max var næstsidst i championklassen, kun en løbsk tæve skulle ind efter os – og det var han meget bevidst om. Men vi gjorde, som vi plejer, og han gjorde det supergodt, selvom han også skulle holde styr på omgivelserne. En enkelt ommer og 5 x 1 = 92 point, og det var da ikke så dårligt! Tak til Gitte Freytag, som filmede.

Lone, som vi trænede sammen med sidste vinter i samme hal, gav mig en dejlig tilbagemelding om, hvor tydeligt det var, at Max var blevet meget bedre til at håndtere omgivelserne. Han er stadig ikke vild med forstyrrelserne, men han kan håndtere dem.

Så summa summarum: En virkelig skøn debut for Max med henholdsvis 82 og 92 point, og en fantastisk prøve af Megan også med 92 point og en 2. vinder.

Føreren er naturligvis overordentlig tilfreds!

Rallytræning

Jeg havde planlagt at tage fra arbejde ved 14-tiden, og jeg kom afsted et kvarter før. Jeg havde specielt en god oplevelse med hjem: en kollega, som takkede for rådgivning om noget privat, det gjorde mig virkelig glad, på den pågældendes vegne.

På vejen hjem spillede Aftermath i afspilleren, og jeg kan godt mærke at jeg mentalt er helt klar til at finde afløseren for Walking the Dog, når Max og jeg skal i HTM3. Det gør ikke noget, hvis det bliver noget med Rolling Stones, men jeg er totalt åben for alle gode forslag!

Jeg havde booket en times træning i hallen i Køge, og det endte ret præcist med 5 minutters opstilling, 40 minutters træning og 10 minutters oprydning/leg.

Kirsten blev overrasket, da jeg ringede og sagde, jeg var på vej hjem, men sådan er det: alenetræning uden hyggesnak og en ret præcis træningsplan, så holder man den!

Banen – vist i bloggen i går – indeholdt en i praksis ubetydelig fejl, og jeg startede med 2 x Megan (start til venstre og så til højre), Lille Bjørn to gange med variationer ved sideskiftene, og 2 x Max igen med start til venstre og højre.

Udgangspunktet for min træning i dag var, at hundene kan det hele, men jeg skal øve mig i:

• skarp signalgivning – tempo, præcision,
• holde hænderne i ro, når jeg ikke giver signaler,
• korrigere ordentligt = så hunden ikke oplever det som en korrektion

Det gik som det skulle. Der opstod fejl, men jeg fik korrigeret dem alle korrekt. Variabel belønning undervejs, leg til sidst. Struktureret udskiftning: først Megan, så Lille Bjørn og sidst Max, og samlet leg til sidst.

Da jeg kørte hjem tænkte jeg bare: det var en skøn træning og en perfekt start på weekenden.

Hjemme igen blev Lille Bjørns bur taget ud af bilen og der blev pakket til rallyprøverne i morgen. Jeg føler mig helt klar og glæder mig rigtigt meget!

Næste fokus

Jeg er naturligvis i gang med træningen til de kommende rallyprøver, 4 på lørdag, 3 lørdag i næste uge og 3 søndag i næste uge. Alle ti prøver er noget særligt, i næste uge er lørdagen således tællende til årets hund og søndagen til DM-kvalifikation, men det er selvfølgelig lørdagens prøver der mentalt er i front – og alene dem … dels fordi de er de næste, dels fordi de er Max’ debut i championklasse, som jeg håber han og jeg får lige så meget glæde ud af, som Megan og jeg har gjort.

Træningen består stort set kun i mental træning, for jeg er sikker på at hundene nok skal gøre det jeg beder dem om, jeg skal bare sørge for at gøre det på en præcis måde.

Lille Bjørns træning har været stort set ikke eksisterende de sidste to måneder, Megan har trænet nogle få gange siden jul, ingen tvivl om at Max har fået broderparten af træningstiden med fokus på HTM og rally.

Men i morgen har jeg booket hallen i Køge en time, og jeg har gjort ovenstående bane klar, som alle tre hunde kommer til at gå i morgen, Lille Bjørn dog uden sideskift.

Det er også blevet til et par prøvetilmeldinger mere, min kalender er ret fyldt, jeg blev også fristet af en dobbeltprøve på Fyn 14. maj, men valgte fornuftigt ikke at tilmelde, fordi jeg både weekenden før og efter skal overnatte ude i forbindelse med prøver.

Men så skulle jeg finde tid til noget rallyundervisning og en rallyprøve for Spaniel Klubben, og så endte jeg - i stedet for som deltager på en dobbeltprøve på Fyn - som dommer på en prøve i Lellinge :-)

Det er heldigvis også lykkedes at finde tid til en coachingsession inden næste HTM-prøve 28. marts (og 2 x 2. april), så der skulle være styr på det hele!

Jeg købte naturligvis Johannas fotos af mig fra i lørdags, pengene går til HMC, her er afslutningen af programmet:

Foto: Johanna Allanach

At sænke kriterier!

I går gennemførte Anita og jeg anden runde af Rallyinstruktøruddannelsen. Inden vi gik i gang genså vi HTM-programmerne fra lørdag, og de bliver ikke dårlige af flere gensyn :-)

Som en del af forløbet i går, skulle kursisterne i grupper være henholdsvis instruktør og kursister med egne hunde, og jeg kunne ikke stå for ovenstående motiv, af tre parkerede hunde …

Der er mange rallyskilte der er fantastiske pædagogisk som grundlag for at tale om opdeling af øvelser i momenter, sætte kriterier, hæve kriterier osv. Helt fundamentale indlæringsprincipper.

Det blev jeg lige mindet om til aftenens rallytræning, hvor det blev for meget for Max, at Johanna pakkede nogle knitrende poser med godbidder under træningen, så han skulle ud og prøve at få fat i dem. Han løb ud til det sted en del gange, og føreren måtte tage sig i at blive irriteret.

Vi havde først haft en fin opvarmningsrunde, hvor vi skulle udføre skilte på Johannas verbale signaler. Derefter skulle vi i grupper lave en udfordring på 10 skilte til den anden gruppe, alle fire skulle gå banerne bagefter (banerne var naturligvis uden skilte!), og fejl hos dem, der havde bygget banerne, kostede dobbelt strafpoint. Der var rigtigt meget flot fra Max’ side, og så diverse udløb i anden omgang.

Så til sidst blev der til ære for mig lavet en opstilling med tre ekvipager, som stod med knitrende poser, og Max og jeg skulle gå slalom imellem dem. Det var hér, jeg fik at vide, at jeg godt kunne have tænkt lidt mere over kriterierne. Jeg startede tæt på, lavede sideskift og andre øvelser og belønnede ikke nok.

Så jeg mindede mig selv om, at det med at sænke kriterierne og gøre det nemt for hunden at få  succes, når noget er svært, måske også fungerer i forhold til Max og mig.

Glade, fokuserede og afslappede

Jeg vågnede ved 3:30-tiden i nat, og valgte ikke at falde i søvn med det samme. I forgårs var det vigtigt at falde i søvn, og jeg visualiserede HTM2-programmet, i morges drejede det sig om at glæde sig over det, der skete i går. Den korte udgave: Det føltes godt, rigtigt godt.

Den lidt længere: Alt det jeg har arbejdet med mentalt og træningsmæssigt i øvrigt gik, som det skulle. Hele forløbet indtil vi gik på banen i går gik 99,9 % som planlagt – der var en detalje med at bilnøglen skulle flyttes fra bukse- til vestelommen under opvarmningen, som kosterede 0,1 % :-) - og i ringen kunne jeg håndtere alt det, der skete. Jeg forlod ringen med den rigtige følelse: Jeg gjorde det så godt jeg kunne, der var ikke noget jeg ville have gjort anderledes, og da Max og jeg løb ud og legede, føltes det bare totalt rigtigt.

Hvis nogen havde spurgt mig hvordan det var gået, ville jeg helt sandfærdigt have svaret, at jeg synes det gik godt. Men jeg havde ikke en fornemmelse af point. Den første jeg mødte på vejen tilbage var Conni, og det fik mig lige løftet: masser af superlativer om min præstation. Og endnu flere da jeg kom ind i hallen.

Resultatet var til at tage og føle på. Det var vores officielle HTM-prøve nummer 5, vores debut i HTM2, og 24,3 point, det bedste vi har opnået endnu.

Jeg har fået så mange dejlige tilbagemeldinger, og Sonjas er bare essensen af det hele: ”Stort tillykke - det var en fornøjelse at se, hvor glade, fokuserede og afslappede I begge var i ringen i dag :-)”.

Jeg glæder mig SÅ meget til at fortsætte i HTM, som på ganske kort tid har givet mig oplevelser langt ud over, hvad jeg tidligere har oplevet med hundene.

Som bonus har Svetlana Astashina taget en masse fotos, og alle 18 kommer her. Alle fotos er copyright: Svetlana Astashina.

Tak for lort :-)

Max debuterede i HTM2 i dag ved HTM-prøverne arrangeret af Aktivt Hundecenter i Sjællands Agility Center. Han bestod med flotte 24,3 point, blev 2. vinder og fik 4 Q point.

Jeg tror aldrig jeg har været så klar til en prøve som i dag.

Vi fik HTM1-titlen 25. oktober 2015, og fokus har siden været på at udbygge dét program med flere positioner og cirka 1 minut i varighed, og jeg synes selv det har nået et fornuftigt niveau i sværhedsgrad. Johanna gav mig en idé til at samle en høm op, og den blev introduceret i dag, med meget positiv tilbagemelding.

Først og fremmest har mine forberedelser været meget fokuserede. Jeg har gået den prøve måske 50-60 gange i hovedet, og næsten ikke i virkeligheden. Dér har jeg gået en hel masse stumper, som ved ganske få lejligheder er blevet sat sammen til en helhed.

Der er foretaget rigtigt mange justeringer af programmet undervejs, men ikke nogen der krævede Max’ deltagen. Det kunne være ændring af retninger, timing af nogle skift mv. Men alt sammen noget, der kunne ske i hovedet.

Jeg er aldrig mødt så afbalanceret til en konkurrence. Jeg vågnede kl. 4 i morges, men i stedet for som i gamle dage måske at få sommerfugle i maven eller andet uhensigtsmæssigt, gik jeg programmet et par gange i hovedet og faldt i søvn igen. Jeg kan OGSÅ programmet i søvne …

Tilbagemeldingerne fra dommerne (nedenfor) og fra træningskammerater var til at blive høj over, så det valgte jeg at blive ;-)

Jeg havde kun tilmeldt den ene prøve, fordi jeg skulle hjem og fejre Kirstens fødselsdag. Så er det virkeligt dejligt med en svigerdatter og søn der stiller op og klarer al maden, til en fantastisk tre-retters menu. Jeg havde valgt vinene til, og de var bestemt heller ikke dårlige :-) ’

Her er videoen optaget af Anita.



Dommernes kommentarer:

Udførelse

• Fint arbejde at jer begge to. Max virker lidt trykket i hestpositionen, måske er han for tæt på dine fødder – har du overvejet at gå på strømpesokker? 8,3
• Dejlig opmærksom og ”på” Max. Generelt pæne positioner – indimellem kommer han dog lidt langt frem. Skulle han lave en sidelæns plads? Giv i så fald tid til at han kan være med. Giv gerne lidt mere tid til nogle af skiftene, så det bliver tydeligere, at det er Max og ikke dig, der skifter position. 7,7
• Kommer fint ind i positioner ved skiftene. Er indimellem lidt langt fra - prøv at arbejde med at få samme afstand i alle positioner :-) 8

Sværhedsgrad/Indhold

• Meget fint 8,5
• 7,8
• Fin variation og ok sværhedsgrad 8,1

Musik og fortolkning

• Tak for lort :-) Fedt program, fin humor, det fungerer godt i al sin enkelhed 8,5
• God detaljer med ”samle op” :-) 7,9
• Passer fint til musik og fint med ”inddragelse” af os andre, da du samler op. Arbejd evt. lidt med at se ud :-) 8

Tak til Anja, Johanna og Sonja for et flot arrangement!

Det er jo på tid!!!

Endnu en superspændende træningsaften på Johannas rallyhold, hvor Max og hans fører virkelig blev udfordret. Max slog fra 6-7 gange (måske mere?), for det blev simpelthen for svært, når jeg skulle koncentrere sig om noget andet end ham, eller han skulle være tæt på andre hunde.

Først skulle han forholde sig til en ny forstyrrelse (Charlotte og Dizzy), så skulle vi lave øvelser tæt op ad de andre, bl.a. dæk, sit og stå gå fra, hvor der mellem hundene og førerne var en ekvipage der udførte øvelser. Vi skulle lave ”spejle-øvelser”, hvor Max og jeg stod overfor Stine og Zidi og skulle udføre de øvelser, der lavede, bare spejlvendt og vice versa, og derefter skulle vi igennem det samme på modsat side.

Og så var der konkurrencen, hvor de to hold skulle udføre flest mulige øvelser fra begynderklasse på to minutter, og de to førere skulle skiftes hele tiden. Ja, der gik konkurrence i den, jeg skulle skæve til Stine, så jeg kunne gå i gang, lige når hun var færdig (og også se hvilken øvelse hun udførte), så Max forsvandt et par gange – og så trak Johanna også meget, fordi hun talte point ved at lægge godbidder i en skål. Det var ved ét af de udfald at føreren kom med ovenstående udbrud, og det fik han ikke ret mange point for :-( Det koster kage næste gang, selvom Susanne mente at et pointfradrag på 10 point til vores hold, vil være en bedre straf, for så ville hendes hold vinde – det er altså nogen der kan blive engagerede i disse konkurrencer :-)

Konklusion: Max bliver bedre og bedre til at håndtere forstyrrelserne, men han har brug for rigtigt meget støtte fra sin fører, for at bevare fokus, så det skal føreren bare sørge for. Da vi i den individuelle runde blev dirigeret i nogle korte forløb af Johanna havde jeg fuldt fokus på ham, og han gik virkelig flot, som han gør det meste af tiden. Først skulle vi udføre 4-5 øvelser, hvor vi selv timede udførelsen, derefter de samme øvelser, hvor signalet til at påbegynde øvelsen var, at Johanna sagde navnet på en frugt - ikke noget andet. Jeg så på Max hele tiden, så dér var ingen slinger fra Max' side, men en anelse fra førerens, som igangsatte en øvelse på gulerod!.

Jeg benyttede også den individuelle runde til at vende strategi for HTM2-prøven på lørdag med Johanna, så der kommer lige nogle justeringer i de næste visualiseringer.