Er det for svært?

Max og solopgang lørdag morgen 04:30


Jeg påbegynder dette blogindlæg ca. 16 timer efter at jeg stod op, og jeg kan godt mærke efter sådan en dag, at jeg ikke er helt ung længere …

Jeg havde besluttet at jeg både skulle til Vejen med Max, som skulle op i HTM og FS, og til Malmø og fejre Frasse og Sandras fødselsdag, og begge dele blev klaret fint.

Her skal det handle om det hundemæssige, som var perfekt timet og tilrettelagt.

Jeg ankom til Vejen Idrætscenter ret præcis 7:30, samtidig med Liv, og var så heldig at få plads i hendes telt. Efter indskrivningen blev hundene hentet, Max fik mulighed for løbe lidt løs, og Neel havde været så sød at tilbyde at passe ham, mens jeg var DJ for den første klasse med 4 hunde.

Derefter slappede vi af i teltet indtil nummer tre hund før os gik på banen, dér klædte jeg om, under nummer to hund var vi (Max) ude og tisse og under nummer ét gjorde vi klar, der hvor vi ville gå ind.

Da vi blev kaldt ind blev linen taget af, den sidste belønning, og så ind på banen, Max i plads, hilse på dommerne, moveon til setup, klartegn og så i gang med første konkurrenceudgave af vores nye HTM2-program til Walking the Dog.

Max var på fra start, der var lidt rod i anden position (P1 sidelæns til venstre), og jeg glemte efter løbedelen, hvor jeg var kommet til, så der blev en ekstra lang pause inden P3 og den afsluttende del. Jeg huskede alt det, som jeg havde trænet på. Pauserne undervejs i de fleste positioner, vente på Max i overgange, god tid til at samle hømmen op. Max var fuldt fokuseret og det føltes bare godt, jeg har det rigtigt godt med det nye program. Louise synes det var vores bedste HTM overhovedet, og jeg følte det også sådan. Seje Max!

Efter HTM’en gik vi hurtigt ud til parkeringspladsen, fik leget og så hente rekvisit og tøj til FS. Jeg tror der var 7 hunde imellem, så jeg havde planlagt det præcis på denne måde.

Samme procedure med hensyn til omklædning, aftisning og opvarmning.

Samme ændrede rutine med at have Max i plads, hilse på dommer og så gør klar til start – det med at løbe og hilse synes jeg er flot, men gør det sværere i forhold til Max.

Starten (poter på mine sko) gik fint, moveon til plads var meget træg, så vi fik slet ikke gå rundt om stok, slalomerne var meget langsomme, så det blev 4 i stedet for 6, follow af hånd var superflot (synes jeg selv!), 8-tallet flot, follow af stok fint. Bakke væk var svært, så jeg gik lidt med. Spin på afstand krævede lige 4 kommandoer. Og rundt om fører gik langsom, twist langsom, rundt om fører modsat også langsomt, og poteberøring af fødderne på skift langsomt. Så vi udførte 13 af de 14 planlagte tricks, men i et ganske trængt tempo noget af tiden.

Var Max træt? Da jeg på vejen hjem skulle fortælle Anita om prøven, kunne jeg godt høre, at hele forklaringen var ret åbenbar. Max sidder i buret når vi kører, han havde været inde fra lidt i 8 til cirka 10:30, naturligvis var han træt …

Han arbejdede hele vejen igennem, der var nogle situationer, hvor han var lidt væk, men han slog ikke fra, og han blev hos mig. Så jeg kørte fra Vejen med en rigtig god følelse af at vi havde gjort det så godt vi kunne, og at jeg havde det rigtigt godt med de to nye udgaver af vores programmer. Jeg har fortalt mig selv og andre, at dette var en træningsomgang, så det kunne ikke være meget bedre.

Louise ringede, da jeg var på vej over Øresund, for at fortælle, at jeg ikke havde bestået nogen af de to prøver. Jeg får dommersedlerne i morgen, og gennemgår dem nøje, men igen er det Udførelsen, der har gjort, at vi ikke bestod.

I HTM fik vi 7.2, 7.4 og 7.5. Max hænger i flere positioner og der mangler præcision, og så kan man ikke bestå klasse 2.

I FS fik vi (Udførelse) 6.5, 7.5 og 8.0. De 6.5 skyldes ”En del tøven undervejs”, og det er jo sandt.

Det var første udgave af to ret forandrede numre, og de skal selvfølgelig have nogle flere forsøg til prøver, hvilket bliver 26. juni og 20. august. Efter de to prøver vurderer jeg situationen.

Selvom mit fokus er at have kontakt med Max og se ham arbejde med glæde, må jeg erkende, at det totale fravær af resultater i år har dæmpet min motivation. Bortset fra den første HTM i år (6. februar) har jeg ikke fået Q point år. 5 x HTM2 uden at bestå og 4 x FS uden at få Q point (i dag var den første ikke bestået), det begynder at ligne mønsteret fra Lille Bjørn og LP3 – at føreren ikke er god nok til at få hunden til at præstere det nødvendige til prøverne. Så må jeg lægge træningen om eller finde på andet at lave.

Så helt seriøst to forsøg til, og så en vurdering af om Max og jeg skal finde på noget andet at bruge tiden på end HTM/FS. HTM og FS elsker jeg, men det må så blive med en anden hund.