Plan B

Torsdag morgen

Hvis det man har planlagt ikke kan lade sig gøre eller ikke lykkes, så er det vigtigt at have nødplan(er) klar. Plan B skal være på plads, plan C mfl. kan være nødvendige.

Jeg har hørt fra flere, at store ring i Vejen kan være endog meget udfordrende at gå op i, så jeg har virkelig tænkt over diverse reaktioner, hvis det ikke går som planlagt i de to programmer på lørdag.

For det første giver de indlagte pauser, og der er kommet en del efter de sidste træningsrunder hos Anja, mulighed for at samle op, det er den første gardering. Der er plads til langsomme reaktioner. Jeg har planlagt nogle elementer i HTM-programmet, hvis Max skulle hænge/miste kontakt. Jeg har en strategi for, hvis han forlader ringen (som jeg ikke håber at få brug for, altså fordi han bliver hos mig). Og så minder jeg mig selv om den rigtige fornemmelse indeni, at bevare kontakten til Max, støtten undervejs mv.

Starttidspunktet for HTM er rykket frem til 8:30, så jeg skal hjemmefra 5:30 for at dagens program passer. Jeg kører lige efter FS-programmet, for at tage til fødselsdag i Malmø.

Kirsten (supporteret af andre>) synes jeg er bindegal, og det kan der formentlig argumenteres for, men for mig er det vigtigt – ikke bare fordi jeg allerede har tilmeldt – at prøve at træne i Vejen i forbindelse med et rigtigt stort arrangement. Lang vej for lidt træning, kunne man synes, men for mig en vigtig del af udviklingen af mit samarbejde med Max.

Søndagen var næsten hundefri, men sammen med Charlotte Lia skal jeg dømme kåringer (klubmesterskaber) i Dansk Hundeskole i Roskilde (Rally og LP), derefter bliver der noget HTM/FS-træning.

Man kan opfatte programmet som lidt presset, men jeg har mærket efter og det er bare det rigtige for mig.

Den sidste træning? Jeg har gået begge programmer adskillige gange i hovedet, og det fortsætter jeg med i morgen og på lørdag på turen over.

Ikke mere træning med Max, Max og jeg er helt klar til at indtage store ring.