søndag den 19. februar 2017

Nostalgi - og konstruktiv feedback og inspiration

Megan nr. 3 i championklasse 19.2.2011

I en weekend næsten fri for hundeaktiviteter, blev der tid til så meget andet.

I går formiddags var vi i Skageraks (tidligere Trip Trap) butik i Køge, som har lukkeudsalg., og det er til virkeligt fordelagtige priser. Vi synes Skagerak har nogle lækre produkter, men til nogle pebrede priser, men med de nedsættelser fik vi købt lidt.

Derefter gik turen til EFA Møbler, en lokal møbelforretning som har ligget i den nordlige del af Køge i over 40 år, og som vi senest har været i for 30+ år siden. Kirstens lænestol er brudt sammen, og vi skal have fundet en afløser, og det er ikke nemt. EFA Møbler reklamerer med 110+ lænestole, og sørme om vi ikke fandt én, som faldt i vores smag. Og en masse andet, som fik alle vores fordomme om EFA Møbler til at briste. Der var meget andet, vi blev fristet af.

Vi aftalte at vi i dag søndag ville besøge FDB Møblers showroom i Lyngby, for de har godt nok også nogle spændende møbler. Det blev en lidt nostalgisk tur. Jeg er opvokset i Lyngby, og har boet der næsten 20 år indtil 1976. Selvom meget er forandret er der alligevel meget jeg kan genkende.

Vi fik en croissant og en cappuccino i Meyers Spisehus i Lyngby, fortsatte over til FDB Møblers showroom, med masser af møbler vi kender, og som er af god gedigen kvalitet og moderne (igen?). Vi var i Lyngby Storcenter, i Lyngby Hovedgade og i Magasin. Hjemturen gik over Brede.

Hundenostalgien var dagens minde på Facebook, det er 6 år siden Megan debuterede i championklasse i rally, som man kan læse i dette blogindlæg. 113 prøver er det blevet til i alt i klassen, og forhåbentlig yderligere et par på vej. Megan er virkelig en sej gammel dame, og vi håber naturligvis hun holder sig frisk længe endnu. Men hver dag med hende er en gave, og hvis hun bliver syg eller kommer til skade, kan jeg garantere for, at hensynet til hende vægter 110 %.

Dagens enetime hos Sonja med Anita blev mindst ligeså god, som jeg havde forventet, dvs. den var fantastisk!

Jeg viste først hvad jeg annoncerede til at være det bedst mulige FS-program Max og jeg kunne gå. Det blev det så ikke … Der skete forskelligt undervejs, starten kom trods nogle ommere ikke til at fungere; heldigvis havde Sonja styr på videoen fra sidste søndag, så hun havde et sammenhængende program i baghovedet også.

Der skete præcis det, som typisk sker til konkurrencer, noget fungerede ikke (SPring og SPin ligger måske for tæt på hinanden), føreren stressede lidt, hunden dæmpede og den dårlige spiral kørte.

Jeg har hørt det før og Anita skrev det til mig for to dage siden og jeg gjorde det igen: agerede så Max kun kunne fejle. Han kan ikke have en fører, der ikke støtter ham 100 %.

Ideer til selve programmet var der også masser af:
  • Fraværet af stokken gør det vigtigt, at jeg husker at agere gammel – der er noget af min ageren på videoen som ikke passer til en mand på 64
  • Jeg skal være skarpere i overgangen fra indlednings spring (herunder hvor han skal slutte) og slalommen
  • Jeg skal overveje de to lange follows, som fylder ret meget af programmet
  • Jeg skal overveje momenter, der viser samhørigheden (touch, hoved og lignende)
  • Bakke væk virker for ofte ikke til træning og ikke mindst konkurrenter, så jeg bør overveje noget andet. Max har det ikke godt væk fra mig ...
Jeg har redesignet programmet på vejen hjem for jeg kan på simpel vis får et mere sikkert og mere flydende program.

HTM-programmet blev alene baseret på videoen, der var inge3n grund til at vise noget, som på ingen måde er klar. Vi fik talt en del om kravene til et godt HTM-program i klasse 3. Om at have ro i programmet, der passer til musikken og teksten. Om at udnytte de bløde links. Om at have skarpe og præcise links, jeg har masser af tid til dem, og de skal hver især trænes omhyggeligt og være knivskarpe. Om at min koreografi skal være simpel og udstråle ro.

Og først og fremmest at træningen kræver: TÅLMODIGHED

Her knap to år inden min debut i HTM og et år inden min debut i FS må jeg indrømme, at min fascination af begge discipliner bliver større og større.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar