tirsdag den 11. april 2017

Jeg har ikke en belønning der er god nok eller ”another little piece of my heart”


Megan efter dagens genoptræning

Jeg havde købt kage til aftens træning hos Johanna i anledning af de flotte rallyresultater i søndags, bilen var pakket og Lille Bjørn og Max skulle naturligvis med, det er deres hold. Som sædvanlig var Megan helt med på, hvad der var ved at ske, og stod forventningsfuldt og kiggede på mig; og som sædvanlig stod Lille Bjørn i køkkenet hos Kirsten, og så traf jeg en hurtig beslutning: Megan og Max skulle til træning!

Megan var på det første hold, og der var lidt snus til at starte med, men føreren trådte i karakter og fortalte, at vi var der for at træne – og hold da op, hvor havde vi bare en skøn time.

Der var først noget fælles, hvor vi alle skulle gå tre skilte ved siden af hinanden. Megan startede med at være lidt som i søndags, men det blev hurtigt til rigtigt godt arbejde, som Megan kan, når hun er opmærksom.

Efter den fælles opvarmning var vi delt i grupper på 3, og i min startede vi en kegleopstilling, hvor vi havde fokus på at huske forløb. 1 fører gik en kegleøvelse, nr. 2 gik den første plus en ny osv. Jeg arbejde med Megan på venstre og højre side og hold da op en kontakt, vi pludselig havde. Der var også en anden opgave, som vi dårligt nåede at komme i gang med.

I den næste runde blev de to ekvipager placeret ved to kegler, og den sidste ekvipage skulle udføre en øvelse lige mellem de to, derefter en vending og så en anden øvelse. Så de to stationære ekvipager var forstyrrelser. Når en ekvipage have udført sine udførelser blev der udskiftet og sådan fortsatte vi et stykke tid. Igen masser af flot arbejde med Megan, helt upåvirket af forstyrrelserne.

Jeg er helt ærgerlig over, at hun ikke er meldt til officielle prøver – bortset fra næste runde af rallydysten – for med lidt fornuftig opvarmning, kan hun da stadig gå aldeles strålende.

Så blev det Max’ tur. Vi varmede op, der var noget snus, og så gik vi i gang for alvor med lidt forskellige rallymomenter. De gik rigtigt godt.

Vi havde fået at vide, at der var to lavendelsøg, ét på en anhænger og ét i en brændestak, og dem prøvede jeg. Det blæste ret meget, men Max var helt tydeligt totalt fokuseret og arbejde rigtigt flot ved anhængeren, og lavede en superflot markering lige samtidig med, at jeg så kilden. Han kunne ikke komme helt hen til den, der hvor han stod, superflot markering på afstand!

Brændestakken arbejde han også flot ved, og på et tidspunkt stak han hovedet ind et sted og lavede en supermarkering – masser af ros og belønning. Jeg vidste selvfølgelig, at det var korrekt, men kunne ikke se kilden. Johanna bekræftede bagefter, at det var korrekt, det var faktisk et klasse 2 søg og han kunne ikke komme helt ind til kilden.

Rigtigt flot Nose Work arbejde af Max.

Derefter var der fællesøvelser, først Max ½ minut dæk (alle de andre sad) - flot og ikke en lyd - og derefter ½ minut sit - med lidt lyd. Rigtigt flot af Max.

Så nogle fælles LP-momenter - 2 skridtsøvelser mv., og superflot arbejde af Max.

Så havde vi vores individuelle runde og Max gik som en drøm. Den sidste sekvens: 180 grader venstre om med to sitter, 1 skridt stå—sit-dæk, sit højre om et skridt sit, fremsending til kegle på 10+ meter. Jeg tror ikke, jeg brugte hænderne, han var bare totalt fokuseret på mig og på at udføre øvelserne og var guddommeligt god. Jeg følte mig helt åndsvag ved at tage en godbid frem, kastede legetøjet og jublede …

Johanna nævnte en deltager i søndags, som efter hundens fremragende banegennemgang havde sagt, at hun ikke havde en belønning, der var god nok. Og det passede perfekt til det, Max lige havde præsteret!

Johanna og jeg brugte lige de sidste minutter på at tale om, hvad der er sket med mig – hvor ikke mindst Anitas kloge ord på det helt rette tidspunkt, se sidst i Dejlig træning - virkelig har fået ændret min adfærd overfor Max.

Jeg var totalt ovenpå bagefter, lavede et fantastisk forløb med enkeltslalom, dobbeltslalom, slalom med rundtur og to spiraler med totalt fokus fra Max – leg og slut!

Genial træning, en strålende Megan, en fantastisk Max, og bare den supergode følelse inden i – når alt er gået op i en højere enhed. Jeg er sikker på at hundene kan mærke, at det har fået ”another little piece of my heart” …

Ingen kommentarer:

Send en kommentar