Favoritfoto fra HTM2 12. maj (foto: Helle Larssen)
17 af månedens 27 prøver er gennemført, og jeg har spekuleret meget over ikke så meget hvordan det er gået resultatmæssigt, mere over hvad jeg skal konkludere i forhold til det videre arbejde med hundene.
Nå ja, resultaterne skal da lige nævnes 😊
Lille Bjørn har fået sin RLD F (SE). Mathilde gjorde både Lille Bjørn og Max til RJM, og kvalificerede Lille Bjørn til finalen i Årets Hund. Lille Bjørn bestod sin anden HTM2-prøve og har nu 8 point til Årets Hund, bestod en svensk HTM2 og fik dermed uppflyttning og kan i princippet starte i klasse 3 i Sverige. Max debuterede med Englishman in New York i HTM3 (i Sverige) og gennemførte i andet forsøg. Jeg er resultatmæssigt meget tilfreds, rigtigt meget.
Hundene har gjort deres allerbedste.
Lille Bjørn har kæmpet sig igennem rallybaner med 15 sitter, ujævne HTM-baner i for højt græs, prøver i varme, som ikke lige er ham, han har givet alt hvad han kunne, hver eneste gang. Overskriften er stjålet fra Margit Asmild, som skrev det på Facebook i går.
Max har også gjort hvad han kunne. Jeg har ikke været den bedste fører for ham, han har vist det ved at forlade banen tre gange, men jeg arbejder bestandig på at blive bedre. Og ingen tvivl om at han gør, hvad han kan. Jeg har bare ikke arbejdet tilstrækkeligt med generalisering af hans adfærd og hans mentale tilstand.
Månedens 10 sidste prøver finder sted næste weekend. Lørdag skal begge hunde op 4 gange, 2 gange champion og 2 gange junior ved Islandsk Fårehundeklubs dobbelte prøve, og søndag skal begge op i championklasse i Sheltie Klubben.
De 4 juniorklasse prøver er vigtige, fordi det er én af Mathildes muligheder for at gå op med Lille Bjørn og Max under forhold, der minder om dem, hun vil opleve ved DM og Årets Hund: op med alle tre hunde, to gange samme dag, og over en lang dag.
De tre prøver med Max har jeg planlagt at bruge til at træne indgange inspireret af den anden prøve i HTM i går. Det vigtige er de to minutter inden vi går på banen, selve indgangen og de første 10 sekunder på banen. Perfekte muligheder for at arbejde med det ved tre rigtige prøver.
Lille Bjørns tre prøver. Hmmm. Jeg har ikke selv set det, men Kirsten har oplevet nogle små kramper den sidste tid, så jeg skal have bestilt tid til et tjek hos en kiropraktor snarest. Han er 11 år, og han sparer ikke sig selv, når vi træner eller går til prøver. Så jeg vil være meget opmærksom på weekendens prøver.
Jeg vil tro, at en gennemsnitsrallyprøve og HTM2-prøve er lige fysisk belastende (jeg aner det ikke???), men spring, sitter, dækker er mere anstrengende for ham end HTM-positioner, så det må jeg tilrettelægge mine gennemgange ud fra. Det vigtige for mig, er at vi får nogle gode prøveoplevelser, ikke at få point.
Det lyder ikke som mig, at skrive det sidste, for selvom det lyder helt rigtigt, har jeg ikke nødvendigvis tænkt sådan altid. Jeg har gjort det flere gange med Megan – haft det sjovt i stedet for at tænke på point – men jeg kan godt mærke, at min erfaring, hundenes alder og robusthed, og min prioritering af, hvilke prøver der betyder noget, indebærer at nogle prøver pludselig bliver til ”bare træning”. Tænk at jeg skriver, at jeg kan finde på at droppe at gennemføre prøver med mange sitter og dækker …
Jeg kan mærke, hvor træt jeg selv bliver i løbet af lange prøvedage. I går et par timers kørsel hver vej, indgang og opstilling af telt, 4 prøver indenfor 3½ time, god varme, samlet er det alligevel lidt opslidende. Og hundene har det jo ligesådan, ikke underligt, hvis der blev pustet noget til de sidste prøver. Jeg må se i øjnene, at Lille Bjørn og jeg ikke er helt unge længere, og at Lille Max snart bliver 7 …
Naturligvis ændrer det ikke på fokus eller vilje til at præstere det bedste vi kan, men i forhold til Lille Bjørn betyder det, at jeg vil være endnu mere opmærksom på den fysiske belastning til træning og konkurrencer. Prioriteringen bliver derefter: rally juniorklasse, HTM2 og forhåbentlig 3, Nose Work, rally i Sverige, rally championklasse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar