Søg på skråt underlag (foto: Anita)
Dagens træning startede i hallen i Viby med Max. Det er lækkert at have adgang til hallen, sådan en varm eftermiddag føles det køligt derinde. Eller der gjorde der ikke ret længe, for der blev arbejdet igennem 😊
Englishman in New York kørte i sløjfe, jeg gennemførte programmet to gange med Max med masser af belønning (5 forskellige stykker legetøj + godbidder), gik nogle passager alene, og andre hvor han faldt ind. Jeg arbejdede med koreografi, overgange, temposkifter mv. Det føles bare så ualmindeligt godt det nummer, og efter de to runder i Sverige er jeg virkelig opsat på at få en fantastisk klasse 3 nummer ud af det.
Efter 30 minutter tog jeg en puste/luftepause, og så 10 minutters træning igen.
Derefter gik turen hjem, Max blev byttet ud med Lille Bjørn, og vi kørte til arealet ved Kilen i Solrød, hvor aftenens runde af Meretes Nose Work hold fandt sted.
Vi startede med et opvarmningssøg (intet problem), hvorefter vi havde dette beholdersøg:
Video: Merete
Superflot arbejde af Lille Bjørn og godt at føreren var hurtig med markeringerne (ja, jeg skal huske at have hånden op!). Der kom også en enkelt pote op på en kasse, men flot arbejde.
Derefter et søg med tre kilder på et skråt underlag.
I selve vandreservoiret (helt tørt!), var der forskellige grupper af søg, de fleste i Bjørnehøjde (uden problemer), nogle hvor han skulle op for at markere (lidt sværere) og så nogle høje, hvor han kun markerede et.
Det ene krævede at hunden kravlede op på noget beton og markerede en kilde bag gitteret, intet problem. Superarbejde af Lille Bjørn, og jeg var vældig tilfreds med det hele, og allermest for de fine beholdersøg.
Anita, Mette og jeg fik klaret noget eftersnak mest om rally, og lidt om strategi for lørdagens rallyprøver. 10-års jubilæet skulle jeg have nævnt i går, men glemte det. Den 21. maj 2008 skrev jeg mit første blogindlæg When Pigs Fly!
Det handlede om manglende generalisering af Lille Bjørns træning, affødt af 4 gange IB i vores første 4 rallyprøver … Jeg kunne måske hente noget inspiration til Max’ træning 😊
Dette blogindlæg er nummer 1.735 og hundebloggen har længe været min performamcejournal, forstærkning af den succesfulde træning, de gode konkurrencer og alt det andet gode, der følger med at leve et aktivt liv i hundeverdenen.
Jeg bliver ved med at skrive, så længe det giver mening for mig 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar