Vi havde længe talt om at besøge Henny & Erik i deres sommerhus i Nykøbing Sjælland. Da vi for nogle dage siden aftalte datoen inviterede vi samtidig til frokost på Dragsholm Slots Bistro, Spisehuset.
Henny & Erik er vant til hunde, så hundene kom naturligvis med, var i sommerhuset, mens vi var til frokost, og havde en gevaldig hyggelig dag har vi indtryk af.
Vi besøgte første gang Spisehuset i påsken 2017, og vi har stadig et besøg på Slotskøkkenet med Michelin-stjernen meget højt på ønskesedlen, og den prioritering blev bestemt ikke ændret i dag.
Rammerne er fantastiske. Det er bare fedt at komme til Dragsholm Slot, gå ind i gården, ind i receptionen, og fornemme at de fornemme rammer matcher indholdet perfekt. For her er vide rammer, flot indretning, fin betjening og et enkelt og dog ambitiøst spisekort.
De tre andre fik en 2-retters menu med skærising med sauteret gåsefod til forret og lammeculotte med knuste kartofler, langtidsbagte rødbeder med gedefriskost og ribs til hovedret.
Jeg havde hjemmefra besluttet at jeg ville smage Glaseret blæksprutte med vilde urter og mjødsauce til forret.
Jeg valgte først lammeculotte til hovedret, men nåede at fortryde, for jeg havde faktisk lovet mig selv “Køkkenchefens livret”: Stegte slotspølser med kartoffelsalat.
Ingen af os fortrød vores valg 😊
Den blæksprutte var så intens smagende, at jeg måtte trække nydelsen ud, ved at tage små bidder. Saucen var himmelsk og jeg manglede lige en hundetunge, så jeg kunne have slikket skålen helt ren 😉
Hovedretten var enkel og fremragende. Nogle fantastiske pølser med masser af smag, hjemmelavet remoulade, ketchup og sennep og en skøn kartoffelsalat. Meget traditionelt, det kan man da få mange steder, men dette var niveauer over alt andet jeg har smagt inden for denne kategori. Som jeg sagde til Kirsten bagefter, jeg kunne godt blive fristet til at tage omvejen omkring Dragsholm Slot for at få en gang Køkkenchefens livret og en Rørvig fadøl for 200 kroner.
Der har ingen hundetræning været på programmet i dag – meget fornuftigt med pauser i træningen Paul!!!
Men jeg har tænkt meget over den forløbne uge = den første tredjedel af ferien – og hvad den har resulteret i i mit hoved. Helt grundlæggende har jeg fået bekræftet, at det giver mig en fantastisk ro indeni, at have foretaget prioriteringen af discipliner mellem Lille Bjørn og Max. Lille Bjørn er HTM, Max er Rally og Nose Work. Ikke endegyldige beslutninger, men en god rettesnor for min planlægning af træning og konkurrencer i resten af 2018 og i 2019.
Jeg æder den i mig (har allerede gjort det flere gange), med at det er nemmere med to hunde i samme klasse. Det er ikke nemmere, i hvert fald ikke i mit hoved. Heller ikke to hunde i samme disciplin.
Prøverne på Samsø bliver de sidste, hvor jeg går op med begge hundene i samme disciplin samme dag (og oven i købet begge dage). Jeg har bare brug for at få fokuseret på begge hunde på en struktureret og fokuseret måde. Det kan godt være, at de begge kunne være fantastiske i begge discipliner – ja, det er de vel i og for sig – men jeg kan ikke håndtere det, og derfor kommer de hver især til at træne og konkurrere i det, de er bedst til.
Ikke noget – og det er stort for mig – med, at når jeg alligevel skal til Bornholm eller Vejen eller Esbjerg eller Hangaren eller xxx, så tager jeg den anden hund med også.
Det, der er sket onsdag og torsdag, er bare understregningen af, at Max i Rally og Lille Bjørn i HTM er i deres es, eller rettere sagt sammen med hver af de to, er VI i vores es.
Fortsættelse følger – sikkert mange …
Ingen kommentarer:
Send en kommentar