lørdag den 29. december 2018

Luksus

Megan og fører for 8 år siden

Jeg husker – ret ofte faktisk – at minde mig selv om, at jeg er privilegeret. Det meste af det jeg skriver om i denne blog vil være sort for milliarder af mennesker på jorden, ikke bare fordi det er på dansk, men fordi det handler om problemstillinger som det er ren luksus at kunne beskæftige sig med. Pensioneres eller ej? Pensionere hund eller ej? Træne hunde??? Konkurrere i hvilke discipliner? Spise hvad? Osv.

Som i dag: sove længe. Morgentur, hvor vi mødte tre andre hunde, som Max og Lille Bjørn kunne lege med. Stemme til DKKs bestyrelsesvalg. Handle puslespil til børnebørnene. Overveje hvor eftermiddagsturen med Max skulle gå hen. Få en hotdog til frokost.

Jeg brugte en del tid på at tjekke hundeweb for prøver i rally, NW og HTM/FS, fik tilmeldt en enkelt og har opdateret kalenderen.

Det er da ekstremt luksus at skulle vælge blandt så mange muligheder, glæde sig over, at så mange entusiaster er med i de forskellige discipliner, og sørger for at vi andre kan komme til prøver.

Dagens minde skal altså også nævnes: Det er præcis 8 år siden Megan blev rallychampion, til den koldeste prøver nogensinde i Danmark, og i øvrigt den første rallyprøve afholdt af Sydkystens Hundeskole. På mandag afholder vi nummer 50 og 51 😊

Eftermiddagsturen kom i øvrigt til at starte ved Hedebostiens start, og jeg valgte en rute der førte os over Motorvejen og siden under igen, så det blev en tur på lige godt en time i raskt tempo, meget lækkert.

Fint oversigtskort

Det er da ok at være på Gudernes stræde :-)

Herligt område

I dag gennemførte jeg for femte gang mit hjemmetræningsprogram (og ja, det er motiverende at skrive antal gentagelser) og heldigvis går vægten den rigtige vej:


Det er så meget at glæde sig over!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar