Elena Berthelsen og hendes schnauzer Alice blev rallychampion i går, stort til lykke med det! Elena spurgte mig bagefter, om jeg vidste, om der var schnauzere, der havde opnået titlen før, og det lovede jeg at undersøge.
Jeg startede med at slå op i kapitlet om Champions og mestre i ”Rally i Danmark. De første 10 år”. Der er slet ikke nævnt nogen schnauzere. Så gik jeg ind på DKK Update (under Min side på Hundeweb) og tjekkede resultater fra 2013 til dato, og der var kun én anden schnauzer, der har gået i ekspertklasse, dog uden at opnå certifikater.
Så Alice ER den første DKRLCH, og det er selvfølgelig noget ganske særligt.
Jeg har ikke set i bogen længe, men kom til at læse en del af den i dag. Meget apropos Blogindlægget i går, så er der flere indlæg fra både dommere og udøvere, som fremhæver den gode stemning, det gode sammenhold og den mere afslappede form for samarbejde mellem hund og fører end i andre discipliner. Som Jørgen Hindse skriver i forordet: ”Her handler det om glæde. Om glade hunde og hundeførere der i fællesskab løser de stillede opgaver …”.
Forordet og kapitlet om Rallyens historie i Danmark var det en fornøjelse at genlæse, og endnu engang blive mindet om, hvorfor Rally er opstået og hvilke overvejelser Rallyens mødre gjorde sig, dengang Rally udviklede sig til en officiel konkurrencesport i Danmark.
Det er også skægt (synes jeg!) at ”læse” siderne med champions. Megan var den anden engelske springer spaniel, der blev champion, Lille Bjørn den første Norwich terrier og Max den anden border terrier.
I dag var en rigtig afslappet dag. Jeg sov længe (stop op ved 7-tiden 😊), den sædvanlige morgentur i adstadigt tempo pga. Lille Bjørn, på hjemturen mødte vi tre hundevenner og fem hunde hyggede sig sammen. Det begyndte at smådryppe og vi skyndte os hjem, og nåede det lige inden det begyndte at regne for alvor.
Da det så ud til opholdsvejr gik Kirsten og jeg morgentur uden hundene, og der kom lidt smådrypperi, men det blev ikke rigtigt til noget.
Efter en let, hurtig frokost tog Max og jeg til Jersie, for at igangsætte vores træningsplan for de kommende måneder. Jeg har funderet en del over planen, men i bund og grund er den ganske simpel, og baseret på en kombination af input fra træningen hos Amanda og Johanna: Max’ skal opleve, at det fedeste i verden er at være på banen (hvor der skal udføres noget i forbindelse med rallyskilte), og det udenfor i bund og grund er neutralt, uanset hvad eller hvor det er.
Så træningsplanen går ud på, at vi 2-3 gange om ugen, tager et nyt sted hen, stiller nogle holdere med skilte op, plus nogle kegler, og så træner vi, dvs. udfører momenter, med masser af belønninger på ”banen”, dvs. ved skilte/rekvisitter, og udenfor er bare neutral zone.
Jersie var valgt som startstedet, fordi det er det nærmeste vi kommer en hjemmebane; de kommende steder er ikke fastlagt, men der er utallige muligheder, så det bliver ikke noget problem. Det er nærmest en gang resocialisering af Max. Dagens program i Jersie var formlen, jeg havde tænkt at anvende, med nødvendige justeringer, hvis der er behov for det: Luftning på området (som jeg ville gøre til en prøve), Max tilbage i bil, mens jeg stiller bane op, derefter ud og varme let op, gå 1-2 skilte og belønne med legetøj, osv. Der var i dag indlagt en lille sekvens med sidelæns træning, det var alt. Legetøjet var to nye med lyd, det ene overlevede … Der bliver god variation på belønningssiden og der bliver nogle favoritting, som skal doceres fornuftigt, så de kan bruges til konkurrencer også.
Efter træningen, som måske varede 20 minutter, pustede vi lidt ud, og så gik vi en kort tur i Jersie landsby. Samlet var vi i Jersie 1 times tid, som er det jeg har sat som realistisk tidsrum, når vi skal træne 2-3 gange om ugen.
Det føltes virkelig godt, Max hale kørte som den skulle, og jeg var virkelig fokuseret på ikke at gøre det for svært.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar