Minder om den store Lille Bjørn

Den bedste Lille Bjørn i hele verden

I går var en meget sørgelig dag. Det er forfærdeligt at tage afsked med én, som har været en del af familien i næsten 13 år, og ovenikøbet været en markant personlighed.

For markant og en personlighed, det var Lille Bjørn bestemt.

Jeg fik vildt mange søde hilsener i går, og hold da op hvor betyder det meget på sådan en trist dag: at blive mindet om, at Lille Bjørn var så kendt og respekteret i hundeverdenen.

Hans logrende hale og hans selvstændige væsen tog man ikke fejl af.

Mette Andreassen mindede mig om, at Lille Bjørn var min hund på klikkerinstruktøruddannelsen … det burde jeg da have nævnt i går! Jeg kan huske, at jeg oprindeligt havde tænkt at Megan skulle være hunden på den uddannelse, men fandt ud af at det ville være meget mere lærerigt at have Lille Bjørn med. Så sådan blev det fra starten den 22. august 2008, da han var knapt 1½ år.

Så sent som i dag kom Kirsten og jeg til at tale om Fri shaping øvelsen, hvor Lille Bjørn lærte at kigge til venstre, når jeg stod foran ham. Det var smadderflot, men jeg må indrømme det gav lidt problemer, da vi skulle indøve bakke væk fra fører i rally 😉

Foto: Trine Rafn

Trine Rafn skrev ”jeg har et billede på min nethinde af en skøn Lille Bjørn, som sad stolt og rank inde i Fars bil - selvfølgelig på førersædet og kiggede ud på os andre”. Jeg fandt det, det er fra 9. april 2012.

Jeg husker rallyprøver, hvor han nedlagde arbejdet 😊 Jeg kan huske en video, hvor man hører Annie Larsens kommentarer, men jeg kan ikke finde den.


Jeg kan huske prøven, hvor han blev champion den 3. juni 2012, video ovenfor. Han fortjente bestemt titlen, men måske ikke lige på dagen 😊

Jeg husker Lizzie bisættelse, hvor jeg hilste på hendes søster Ulla, og præsenterede mig, fortalte at jeg var hvalpekøber og havde Lille Bjørn … og pludselig blev stemningen en helt anden, for Lille Bjørn havde alle hørt om ❤️

Jeg husker den LP-prøve, hvor han fik sin LP3-titel, og han lavede den flotteste fællesdæk i skønt solskinsvejr. Og min største bekymring var, at han skulle falde i søvn i solen, og vågne med et spjæt, når jeg kom tilbage.

Jeg husker træningen, hvor han gøede ad Knud Djernes som kælede med sin hund, og jeg måtte forklare Knud, at Lille Bjørn mente, at når nogen kælede andre end ham, var det noget han blev snydt for.

Lille Bjørn og Megan, vinter 29. januar 2010

Jeg husker vinteren for præcis 10 år siden, hvor jeg gik med ham og Megan på isen.

Jeg husker, at han elskede tomater, og Kirsten havde lovede ham hans egen tomatplante i drivhuset i år.

Jeg husker, at han var altid helt tæt på, når vi lavede mad, og elskede at få snutter af gulerødder, tomater, al slags kål mv. Det bliver ikke det samme at lave mad længere.

Jeg kunne fortsætte og fortsætte.

Hvor er det dejligt at have så mange glade minder om skønne oplevelser med en fantastisk hund. Alle hunde er noget særligt, men Lille Bjørn var noget ganske enestående særligt ❤️

Han var en skør skid på mange områder, fuldstændig som mig selv, og jeg elskede ham så højt ❤️❤️❤️