Når det hele spiller Max … og Otto

 

Hvad gør jeg, når jeg i går har skrevet et blogindlæg Når det hele spiller, og det i dag spiller endnu mere?

Anita spurgte, hvordan jeg ville matche overskriften på bloggen i går, og jeg svarede, at jeg ville spørge hende 😉 

Det endte med ovenstående, og hvor skal jeg starte?

I dag havde Sydkystens Hundeskole arrangeret en rallyprøve hos Neel og Kim, som har det vidunderlige Bjerggaarden i Himlingøje, og for første gang stod for en officiel rallyprøve. Det var en rallyprøve med 50 tilmeldte ekvipager, og Neel og Kim med stor hjælp fra Sandie havde satte alle sejl til, for at skabe de bedst mulige rammer for prøven.

Og det kan siges ganske kort: Det lykkedes i den grad! Storslåede rammer et fantastisk areal og en gæstfrihed ud over alle grænser, det var en fornøjelse.

Conni og jeg dømte i dag, Vi dømmer tit sammen, også med Liv, og vi tager os den frihed, at prioritere vores egen mulighed for at gå til prøverne, selvom vi skal dømme. Det giver så nogle konsekvenser - ”Paul har dømt alle de seniorklasser, jeg har været oppe i 😊” - og heldigvis er der jo mange andre prøver man også kan gå op til.

Så selv om jeg både arrangerede og dømte i går og i dag, så kunne jeg også gå op, og også tillade mig den luksus, at eksperimentere med min placering i startrækkefølgen, fordi det er vigtigt træning for mig.

I går var jeg oppe som en af de sidste i både championklasse (med 20 deltagere) og begynderklasse (med 24 deltagere). I dag var jeg oppe som nr. 4 af 7 championklasse og nr. 1 af 20 i begynderklasse.

Jeg har tidligere bildt mig selv ind, at det var vigtigt, hvordan jeg var placeret … det kan jeg efterhånden konstatere at det ikke er. Ligesom mange andre ritualer, jeg har brugt, men ikke har brug for længere, fordi de er blevet reflekser.

Anja har givet mig alle værktøjerne, og jeg kan jo se på resultaterne, at det virker.

Max blev igen varmet perfekt op, og vi gik ind og lavede vores mest fantastiske prøve nogensinde. Vi var i boblen fra starten, og jeg kunne mærke, hvordan det kørte, og hvordan jeg på refleks håndterede nogle bittesmå situationer, som kunne have kostet point. Da jeg gik ud af banen, kunne jeg bare mærke, at det ikke blev bedre, for helvede, det er det vi har trænet imod, og så var det der pludselig helt rendyrket.

Jeg fik 100 point af Conni, og det gjorde bare oplevelsen endnu bedre.

Conni fortalte ærligt, at der var en øvelse, hvor hun havde skrevet -10?, for der var dommeraspirant på, og der skulle diskuteres bedømmelser. Men Conni kunne ikke fra sin vinkel se, om Max sad i en øvelse eller ej, og kunne derfor ikke trække for den. Jeg anede det ikke, jeg havde slet ikke overvejet, at han ikke sad, tilskuerne og aspiranten kunne se, at han ikke sad.

Jeg kan selv se det på videoen, som Mette optog (tusind tak!!!). Og man kan også se, at Conni står i en vinkel, så hun ikke har en chance for at se det.

Var vi ikke gode :-)

Det er første gang jeg har fået 100 point i championklassen, og selv om pointene ikke er SÅ vigtige, var det en dejlig ekstra bonus.

Otto blev også varmet perfekt op, og vi gik en drøm af en bane. Jeg var også i 100 % boble med ham, og vi fik 99 point, der var en skæv sit i sidste øvelse.

Begge hunde har gået to fantastiske baner i går, og de har gået to endnu bedre baner i dag, og det betyder for mig ganske enkelt, at jeg gør det helt rigtige med dem begge.

Da jeg havde fået Connis feedback efter championprøven tog jeg selv dommersedlen hen til Amanda, som var sekretær og jeg kunne kun sige: Jeg er lige ved at tude …

Jeg kunne skrive en masse andet om weekenden, men slutter her, for når alt andet er glemt, vil jeg huske denne weekend for at jeg gik mit livs bedste prøve med både Max og Otto, på samme dag … Forstå mig ret, naturligvis har vi ikke kulmineret, men det føles bare rigtigt fedt, at være lige præcis der, hvor jeg er nu!!!