Når det hele spiller

Max og Otto, dagens to stjerner

Det har været en vidunderlig dag på flere fronter. 

Sydkystens Hundeskole arrangerede sin første større rallyprøve i lang tid, en kvalifikationsprøve til Årets Hund med 90 ekvipager, 3 dommere i 3 ringe, 2 sekretærer, 1 tidtager og 1 aspirant.

Der var en skøn stemning, masser af flot førerarbejde og mange rigtigt gode resultater.

Jeg havde fornøjelsen at dømme seniorklasse, og der er noget særligt ved den klasse, hvor lidt ældre hunde stråler. Connis Malou var som en kåd teenager (måske man skulle tjekke dåbsattesten 😊), Majbrit og Caro debuterede med et seniorcert., og Signe og Wille fik også deres første seniorcert., og strålede som jeg husker dem fra ekspertklassen. Nå ja, så var der også Tina og Jay, som vandt med 100 point igen, igen, igen. Det kan man kun blive glad af at opleve.

Jeg skulle selv op med både Max og Otto, og sjovt nok hørte jeg i vandrørene, at nogen var spændte på, om jeg gabte over for meget, som arrangører, dommer, prøveleder og deltager. 

Som læserne af min blog véd, har jeg arbejdet med at kunne håndtere bl.a. situationer som denne. Tidligere har jeg bragt mine hunde i unfair situationer, fordi jeg også skulle lave alt muligt andet. Men nu har jeg helt styr på at håndtere det hele mentalt. Jeg kan blive irriteret over noget, der ikke fungerer til prøven, og parkere det, så når jeg varmer op med hundene og går prøverne, så kan de regne 100 % med mig.

Max var oppe som en af de sidste i championklasse med 20 deltagere. Jeg varmede ham perfekt op, og så gik han i snus næsten lige da vi kom i gang. Jeg fik hurtigt kontakt igen, men kunne mærke at jeg kom lidt ud af balance, det blev ikke bedre af at Max ikke satte sig i sit under gang, et helt sikkert tegn på at jeg ikke er i balance … ommeren lykkedes, jeg tog en dyb indånding, sænkede skuldrene, og vi gik en fantastisk sidste halvdel af banen.

Jeg havde en virkelig fed fornemmelse, da vi kom ud, vi havde gået supergodt, og jeg havde håndteret ”krisen”, på den helt rigtige måde. Jeg kunne ovenikøbet fortælle Conni præcis hvad jeg havde gjort af overvejelser, da jeg fik hendes feedback 😉 Vi blev trukket for to snus og en ommer, 95 point.

Det var virkelig et skrapt felt, så 95 point rakte til en 8. plads, meget tilfredsstillende. Top-3 havde alle 100 …

Otto skulle på som en af de sidste i begynderklasse, og jeg fik lejlighed til at afprøve en ny startstrategi. Han var ude af bilen fra klassen startede, vi gik programmet et par gange, vi gik rundt og snusede (mest Otto 😊), vi snakkede med forskellige, vi sad på en bænk og hyggede.

Det føltes bare perfekt da vi gik ind. Der kom en enkelt snus i starten, og jeg kunne mærke, at han snusede til en kegle i dobbeltslalom, selvom jeg forsøgte at gå så der var LANGT til keglerne. Men ellers var der fin kontakt, og jeg havde den dejligste følelse indeni.

Otto har virkelig udviklet sig på det sidste, og dette er en af de bedste, måske DEN bedste prøve, han har gået.

Vi fik 98 point, og det rakte til en flot 5. plads i et kæmpefelt på 24. Top-4 havde alle 99 point.

Den enkle konklusion er: jeg gjorde det godt med begge hunde, og de fik begge meget tilfredsstillende point. Placeringerne er jeg ligeglad med, der er mange dygtige ekvipager i både championklasse og begynderklasse, og det er marginaler der afgør det på dagen.

Der er nok mere end én læser, der kan huske, at jeg ikke altid har tænkt/reageret sådan, men det gør jeg heldigvis i dag, og det føles …. GODT!

Forleden havde Kirsten og jeg talt om mad, det gør vi ret tit, og vi kom til at tale om Samsø-kartofler. For at springe til konklusionen: Lotte fra Samsø deltog i prøven i dag, jeg havde spurgt, om hun ikke kunne have kartofler og eventuelt andet med, og hold da op, det fik vi:

Råvarerne

Asparges

Kartofler

Rabarbertrifli

Et kongemåltid af tre fantastiske råvarer i en uovertruffen kvalitet. Tusind tak Lotte, for at du gjorde det muligt 😊