søndag den 25. februar 2018

The Stuff that Dreams are made of


Jeg fik i dag noteret et par prøver mere på listen over “dem skal jeg tilmelde mig” og fik sagt ja tak til at dømme endnu en rallyprøve, og så ser hundekalenderen sådan ud. Ser det vildt ud?

Træningsdelen er den mest beskedne. Det er ikke et udtryk for at jeg ikke træner, men jeg har valgt kun at gå til organiseret træning i Nose Work med Lille Bjørn og rally med Max, og ikke andet. Min topprioriterede hundeaktivitet er HTM, og der består træningen i selvtræning, og træning med Anita, og så en enetime i ny og næ.

Der står en del prøver som rallydommer i kalenderen. Det er en kombination af, at jeg elsker at dømme rally, og ikke siger nej tak til en invitation, med mindre det er umuligt at få indpasset i kalenderen.

Så er der prøverne, som jeg selv skal deltage i.

Der er en enkelt Nose Work prøve med Max. Jeg ville rigtigt gerne gå til flere prøver, både med ham og Lille Bjørn, men det er svært at få indpasset, og Nose Work står som 3. prioritet på listen for både Lille Bjørn og Max.

Så er der rally. Der er en del rallyprøver i kalenderen.
  • Mathilde er tilmeldt i Juniorklasse med Max til en håndfuld prøver.
  • Lille Bjørn og Max er tilmeldt nogle svensker prøver, fordi jeg har fået lyst til at prøve at få hundene igennem de svenske rallyklasser, bare for sjov.
  • Jeg har aftalt at følges med Amanda til en række prøver, der kvalificerer til Årets Hund/DM. Selvom jeg skal dømme Årets Hund finalen og dermed ikke kan kvalificere hundene til finalen, og ikke har DM-ambitioner i år, kan jeg jo godt deltage i de kvalificerende prøver 😊
  • Og så er der bare nogle prøver, jeg gerne vil støtte. Annie Larsens dobbelte rallyprøve er et must, Sheltie Klubbens prøver er også prioriteret, og weekenden på Samsø arrangeret af Samsø Hundesport har Anita og jeg aftalt er en ny tradition, naturligvis sammen med Amanda. HTM-prøver lørdag og dobbelte rallyprøver søndag er da ikke dårligt …
Sidst men ikke mindst er der HTM.

Det ender nok som 2016, hvor jeg stort set deltog i alle HTM-prøver. Forskellen i forhold til i dag er, som jeg tidligere har skrevet om flere gange, den mentale. Jeg har langt i baghovedet resultatmål – Lille Bjørn skulle gerne komme i HTM2 og bestå nogle prøver i den klasse, og Max skulle gerne bestå HTM3 - men først og fremmest er jeg tiltrukket af prøverne som sådan. Derfor har jeg næsten tilmeldt alt, hvad jeg kunne få plads til i kalenderen. Ud fra de sidste oplevelser i 2017, skal det nok blive et fantastisk 2018. Fokus er alene på HTM, ingen FS og ingen 6+ indtil videre.

Jeg har også fået lyst til at prøve at gå til prøve i Sverige i HTM, og da Liv spurgte om vi skulle følges til Snapphanedansen 2018, i Hässleholm slog jeg straks til, og frameldte rally i DKK Kreds 3 på Fyn samme dag, som kun er en DM-kvalifikation, og ikke kan konkurrere med en HTM-prøvedag sammen med Liv … på ingen måde.

Sydkystens Hundeskole arrangerer sin først officielle prøve 30. juni, og det glæder vi os ret meget til. Den er blevet godkendt som landsholdsudtagelse, så vi kan forvente at toppen af HTM/FS i Danmark deltager. Vi har også nogle ideer, til ting vi vil gøre anderledes, og så må vi se, hvordan det bliver modtaget. Under alle omstændigheder, skal det nok blive en fantastisk dag!

Sådan går det til, at hundekalenderen bliver fyldt, at jeg selv kan forklare, hvorfor jeg har tilmeldt prøverne, og at hver eneste af prøverne giver mening.

Jeg glæder mig naturligvis til hver eneste prøve – hvis jeg ikke gjorde, ville jeg ikke have tilmeldt – og jeg er sikke på at hver eneste af prøverne vil blive en dejlig oplevelse, og bekræfte mig i, at hundesport er min sport! Nose Work, rally, HTM – det er tre vidt forskellige discipliner, og hvor jeg nyder at kunne træne og konkurrere i dem alle, møde en masse entusiastiske mennesker, der deler lidenskaben, og få en masse dejlige oplevelser med dem og hundene.

Keep It Simple


Anita og jeg havde aftalt træning til formiddag i Hallen i Viby. Vi har hver 20 minutters kørsel til hallen, og den er bare perfekt til vores HTM-træning.

Der er ret præcis en måned til vores konkurrencesæson i HTM går i gang i Ringsted 24. marts, og jeg traf en vigtig beslutning i går aftes. Jeg havde truffet den før: Lille Bjørn skal op i HTM1 med sit HTM1-program! Men vi har jo også et fuldt og velfungerende HTM2-program, som er et minut længere, og hvor der ”bare” er bygget på HTM1-programmet. 24. marts bliver forhåbentlig min sidste optræden i HTM1 med Lille Bjørn, og det skal bare blive en skøn oplevelse, og det er der bedre chancer for med det korte end med det lange program, så derfor.


Så mod mine principper hørte jeg musikken, HTM1-udgaven af ”Dengang da jeg var lille”, på vej til træningen, fik styr på afslutningen, som jeg ikke havde helt præsent, og efter opvarmningen, gik vi det fulde nummer to gange. Det sidder 95+ % i skabet, og jeg har en fed følelse når jeg går det med ham. Hvorfor lave om på det, når der ikke er grund til det? Vi skal tidsnok komme i klasse 2 og gå den fulde udgave af nummeret.


Vi fik talt om afslutningen, hvor Lille Bjørn helt klart en klar forventning om. at der kommer legetøj cirka når han går mellem mine ben til sidst, og nummeret ikke er helt slut endnu. Helt samme mønster som da vi gik LP, og han havde helt styr på at lige efter næseprøven skulle der leges.

Vi fik lavet afslutningen om, så han nu går mellem benene, jeg står roligt. når musikken slutter, får ham ud i højrepositionen, går stille ud af ringen, og når vi er kommet ud løber vi hen til legetøjet. Det virker, og skaber meget mere ro i afslutningen af selve HTM-nummeret.

Max’ opvarmning var en fuld udgave af HTM-nummeret uden musik, og med masser af belønning undervejs. Og derefter en fuld udgave med musik, hvor Anita styrede belønningen.


Vores nye start er bare blevet supergod og den kørte knivskarpt. Pludselig stoppede musikken og jeg troede der var noget galt, indtil jeg kom til at tænke på at jeg skulle belønne. Julemanden er et fantastisk hit, vi leger med den, bytter med en godbid og fortsætter. På et tidspunkt kom Kong Wubba på banen, og den fungerede fint 2 gange, så kom der et klart signal om Max ville have julemanden i stedet, så sådan blev det.

Han gik uden sammenligning det bedste program, vi har gået, og det føltes ret godt.

Jeg blev revet med, og glemte pauserne, som jeg ellers forsøger at have helt styr på, så Max er klar i alle overgange, inden vi går videre. Det får vi styr på!

Inden imellem fik vi set og kommenteret Anita og Osseau HTM3-program, som udvikler sig så flot.

Det er bare fantastisk som vi to LP-nørder er blevet totalt grebet af HTM. Det er en fed og fascinerende disciplin, og det er skønt at arbejde med utallige finurlige detaljer og se stumperne falde på plads og pludselig udgøre en sammenhængende historie.

Endnu en skøn træningsrunde, og jeg glæder mig så meget til at vise programmerne 24. marts.

lørdag den 24. februar 2018

Rallydysten 2018


I dag havde Sydkystens Hundeskole og Sorø Hundevenner sammen lejet Helles hal i Niløse til Q1 af Rallydysten 2018. Med 37 tilmeldinger var det stort som en almindelig rallyprøve og afviklingen foregår næsten ligesådan.

For mig rangerer det som en almindelig rallyprøve i performancejournalen, så er jeg mentalt også helt på plads!

Stine og Amanda deltes om at dømme; i championklassen startede Stine og Zidi med Amanda som dommer, hvorefter Stine dømte resten af klassens 7 deltagere.

Banerne er jo hemmelige indtil kvartalet er gået, så jeg kan ikke fortælle så meget om detaljerne.

Max var oppe som nr. 2, fint varmet op, og bortset fra lidt snus i starten gik det fint. Der var noget med et spring, hvor jeg blev irriteret og det var da rigtigt dumt, og vi måtte lave øvelsen om. En ommer og 4x1 og den rigtige følelse, meget lækkert! 93 point var til en 2.v. i dag.

Lille Bjørn troede jeg, at jeg havde varmet godt op, men det havde jeg ikke. Han begyndte hurtigt at køre op, og så ville hav hverken sitte eller snurre ☹ Oveni blev jeg også irriteret på ham, puha, ikke særligt godt førerarbejde. Heldigvis kom vi tilbage igen, og fuldførte i fin stil. 2x10, 6x3 og 1x1 rakte kun til en IB i dag, men heldigvis fik jeg godt input til hvordan jeg skal opvarme Lille Bjørn.

Jeg kan ikke lægge fotos fra prøven ud, så i stedet bliver det dagens flotte solopgang.

fredag den 23. februar 2018

Champagne


Til aften stod menuen på stenbiderrogn! Vi talte i går om, hvad vi skulle drikke til, og vi havde en magnum flaske champagne stående, og blev enige om, at det var et oplagt valg. Det var det, det var et perfekt match!


Mindet for et år siden havde også noget med champagne. Vi holder meget af champagne, som er perfekt at fejre med.


Jeg har arbejdsmæssigt haft en masse overvejelser om fremtiden. Jeg kunne gå på pension, men det er jeg slet ikke klar til, og så er der to muligheder: få mest muligt ud af ansættelsen i Nets, eller finde noget andet. Jeg har haft nogle gode samtaler og besluttet at give den en skalle i Nets.

Det var nok værd at fejre.

Det var den første stenbiderrogn i år også – bortset fra at vi fik den for en uge siden på Privaten, også med champagne til 😉 Min kalender er opdateret i dag , og hold da op hvor er der mange prøver! Jeg har prøvet det før, og processen er den samme: den næste prøve er den vigtigste, fokusér på den. Min mentale træning har bragt mig i en fuldstændig kontrolleret situation i forhold til prøverne.

For det er ikke prøver, det er træning.


Jeg véd, at jeg kommer topmotiveret til alle prøverne, at hundene er klar til det, og at det bare skal være sjovt. Målestokken med Lille Bjørn er specielt prøven i Hangar 17 den 17. december, med Max prøven på Samsø 14. oktober. Det er fedt med en målestok. At vide hvordan det kan føles, og vide hvordan man kan komme i den rette stemning til at opnå følelsen.

En del af det mentale har været meget bevidst at sætte resultatmål på standby. Årets Hund i rally som meget bevidst fravalg, fordi jeg har sagt ja tak til at dømme. DM i rally ved ikke at gå bevidst efter prøver, der kvalificerer til DM, med mindre der er en anden anledning.

En af de andre anledninger er, at Mathilde på 10 år har lovet at gå med Max til rallyprøver i juniorklasse. Jeg har nået en alder, hvor jeg tænke meget på at støtte personer eller initiativer, der kommer til at leve længere end jeg gør. Det er livsbekræftende. Martilde er supertalentfuld, og jeg er meget stolt af at hun vil gå med Max.

På hjemmefronten er der to hunde og drømmen om mindst en til. Kirsten overbeviste mig i går om at det ikke er rette tid nu. Efter Megan er der sket en voldsom forandring: Lille Bjørn og Max er blevet de allerbedste venner. Da de var tre, kunne de to (Megan og Max) ikke lege, uden at Lille Bjørn blev jaloux, nu er drengene jævnbyrdige og det er bare dejligt.


Projekt ”Anjas maleri” er kommet rigtigt langt! Jeg har for et par dage siden modtaget maleriet i en rulle, og har været så fristet til at lukke op og rulle det ud. Jeg besluttede, at lade være. Det var egentlig så nemt. Det er Anjas maleri, og ikke mit, og hun skal være den første, der ser det.

Processen har været fantastisk i flere dimensioner, først og fremmest opbakning fra tæt på 100 mennesker, der ville være med til at hylde Anja ved at bidrage til maleriet, men også processen med at finde foto og få det omsat til et maleri, har været fascinerende og lærerig.

Weekenden står kun lidt i hundenes tegn. I morgen er der rallydysten i et samarbejde mellem Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole. Jeg har gradvis trukket mig ud af det administrative, ikke fordi jeg synes det er kedeligt, men fordi jeg gerne vil se det fungere uden mig – det kan det naturligvis! I morgen skal Amanda og Stine dømme, og jeg skal bare være deltager. Søndag skal jeg træne HTM med Anita, det er godt hurtigt at komme videre med ideerne fra træningen i går!

Derefter kommer træning, konkurrencer, træning og konkurrencer i en lind strøm – der bliver mange anledninger til at fejre med champagne 😊

torsdag den 22. februar 2018

Stumperne sættes sammen – træning af HTM-programmer

Lille Bjørn i HTM ved sin debut 14. oktober 2017

Den daglige træning af HTM med hundene er kun bitte små stumper: en position, et skifte, en ganske kort sekvens. Helheden arbejder jeg primært med i visualiseringer, og når Anita og jeg træner sammen.

I dag havde vi aftalt 1½ time i hallen i Viby, hvilket passer perfekt til vores træning, som omfatter tre hunde og fire programmer. I dag i rækkefølgen Osseau FS, Max HTM, Osseau HTM, Lille Bjørn HTM og så det løse.

Max’ program gik jeg først uden ham til musikken, inden han blev hentet og varmet op. Anita kunne tydeligt se, at programmet ikke var så flydende som sidst, for der er mange detaljer, der er arbejdet med, og ikke er helt skarpe endnu og bl.a. er starten lavet noget om i en visualisering i morges.

Samlet set fungerer det rigtigt godt. Der er nogle detaljer fra visualiseringerne, som simpelthen ikke fungerer i praksis. Starten er jeg meget tilfreds med, og langt det meste af forløbet. Overgangene er blevet endnu mere flydende, Max er god til at holde positionerne, og det er kun når jeg gør noget, hvor jeg ikke helt har tænkt det igennem, at han bliver usikker.

Det bedste jeg kan gøre er at have en sammenhængende, velindlært kæde, så kører programmet.

Vi havde lavet en prøvelignende opstilling, så vi kunne arbejde med positionering i forhold til dommere, og jeg fandt ud af at der er nogle retningsskifter, der skal indarbejdes, så vi ender de rigtige steder.

Supertilfredsstillende træning med Max, selvom han synes, det var alt for lidt, han var på :-)

Lille Bjørn fik minimal opvarmning, og så gik vi HTM2-programmet. Det var ikke helt så skarpt, som jeg havde regnet med – en masse flotte positioner, men lidt sjusk fra min side, og det skal man ikke gøre med Lille Bjørn. Det endte med et ok program, men ikke med den rigtigt fede fornemmelse, som jeg plejer at have med ham.

Vi tog en runde til, hvor Anita styrede belønningerne ved at stoppe musikken. Det gik rigtigt godt, indtil vi kom til afslutningen, hvor han skal bakke og gå forlæns i P9. Han hoppede ud, og vi kunne hurtigt konstatere, at det ikke var fordi han ikke bryder sig om positionen (jeg har arbejdet meget med at forstærke den på det sidste), men fordi han skulle være klar til belønningen (julemanden)!!!

Så det blev til sidst til en masse P9-træning med rolige godbidsbelønninger.

Jeg har efter dagens træning en virkelig god fornemmelse med begge programmer. Jeg vakler lidt med om jeg skal ”nøjes” med Lille Bjørns HTM1-program den 24. marts, og det er ikke endeligt afgjort. Hvis han er ordentligt varmet op kan gå HTM2-programmet superflot. Max’ HTM3-program i den opdaterede udgave glæder jeg mig bare til at vise, rigtigt meget endda!

onsdag den 21. februar 2018

Fantastisk Nose Work træning


I aften havde vi endnu en Nose Work træningsaften hos Lonni. Officielt var træningsforløbet slut, men massivt gruppepres fra de 5 kursister resulterede i en ekstra runde til aften.


Der var som altid en stribe spændende søg. Udendørs var der tre bokssøg og tre udesøg. Desuden tre indesøg, heraf de to hos Lonni.

Jeg startede med Max. Efter lidt luftning gik vi i gang med bokssøgene. Han var lidt tændt og meget optaget af underlaget lige uden for det første bokssøg (klaprende tænder), men da jeg fik ham i gang var det meget flot og to tydelige markeringer. De to andre bokssøg var der ingen problemer med.

Søget med 4 gemmer op af at trådhegn, var noget rod. Max markerede det første lave, men fræsede forbi de næste. Jeg besluttede at springe over og vende tilbage senere.

Så kom et kringlet udesøg med en kilde under en svært tilgængelig bænk, en et stykke op ad en lygtepæl og en et stykke oppe, så hunden både skulle på bænk og stå på den for at markere.

Det sidste udesøg gik fantastisk: det midterste af tre gemmer var et stykke ind i en stabel paller, og Max stak hovedet direkte ind mod kilden.

Det første indesøg havde tre gemmer. Max arbejder generelt meget bredt og ligesådan her. Men pludselig, når han fanger færten begynder han at arbejde intensivt og finder kilden. Han fandt alle tre, og så var det tid til lidt pause.

Lille Bjørn kom ud, og efter lidt luftning gik vi i gang med bokssøgene. Han arbejder fantastisk og markerer bedre og bedre, lige så tydeligt som Max, men uden at holde markeringen så længe.

Han kom tilbage i bilen, så Max kunne komme ud og være klar til indesøget hos Lonni.

Et regulært NW2 søg og Max gik som en drøm! Hans fører var også ret god sagde Lonni 😊 Flot arbejde og to meget fine markeringer og godkendte fundet-markeringer. 1:41 og det ville have været et absolut godkendt NW2-søg til en prøve!

Så kom Max tilbage i bilen og Lille Bjørn gik nogle af udesøgene. Det ved hegnet ræsede han forbi, og jeg besluttede at gå videre til det med bænken, hvor han arbejde meget ihærdigt og fik markeret flot nedefra - gemmet var i mellemrummet mellem to brædder i sædet på et bord/bænkesæt.


Søget med pallerne i midten var perfekt.



Indesøget var fremragende!

Så ventede vi på indesøget hos Lonni – et andet end det Max havde været på. Han arbejdede virkelig godt, jeg fik bevæget mig fornuftigt, og fik en godkendt fundet-markering.

Han arbejdede videre, og jeg fik lavet en markering, hvor han var på den modsatte side af kilden. Han arbvejdede videre og lavede en superflot markering.

Jeg havde den allerfedeste oplevelse med begge hundene. De arbejder begge fantastisk, gør fremskridt fra gang til gang og jeg er blevet meget bedre til at arbejde med dem og læse dem.

Lonni, Mia og jeg fik en længere eftersnak i begyndende snevejr om NW, HTM, FS, Rally og alt sådan noget.

En fantastisk træningsaften!

tirsdag den 20. februar 2018

If you can dream it …


Lille Bjørn var intet mindre end fantastisk til aftenens Nose Work træning hos Merete. Vi startede udenfor med tre flotte udesøg, hvor jeg også støttede rigtigt godt, når han kom lidt væk. Dernæst et superflot køretøjssøg.


I hallen tog vi først et beholdersøg med 12 metalholdere til rallyskilte. Fint, systematisk søg, og en meget tydelig markering, så ikke et øje var tørt. Næste beholdersøg var dagens sværeste udfordring: en kombination af bananer, bøger og sugerør. Lille Bjørn startede med at apportere et par bananer, med lidt hjælp begyndte han at tjekke bøgerne og markerede korrekt, og løftede det rigtige sugerør så kilden faldt ud (også en slags markering …).

 
 
 
Der var en stribe kilder langs væggene, og det var en fornøjelse at se Lille Bjørn arbejde, og markere direkte på de lave og lave tydelige stop, stå op af væg/hoppe, ved dem, han ikke kunne nå. Der var et par steder, han markerede og jeg straks belønnede, og først bagefter fandt kilden, fx nederst i røret her:


Det blev til fem minutters pause undervejs.

Vi sluttede med et flot indesøg, hvor den høje kilde forstyrrede lidt, hvorefter han markerede NW1-kilden perfekt. Og til allersidst tog vi lige beholdersøget med de 12 holdere igen, han markerede tydeligt en anden end første gang, jeg belønnede, og naturligvis var det rigtigt – den var blev flyttet!

Virkelig en dejlig træningsaften, hvor det var tydeligt at Lille Bjørn og jeg er nået rigtigt langt i NW.

Han er i sit livs form i alt, hvad han beskæftiger sig med: NW, rally i Sverige i søndags, rally i Danmark næste gang 3. marts, HTM næste gang 24. marts. Og han når lige på at blive 11 år indimellem (9. marts).

Det med HTM gav ideen til titlen på dette blogindlæg. Jeg vågnede kl. 3 i nat, og visualiserede først en vidunderlig udgave af Max’ og mit HTM-nummer, og derefter Lille Bjørns både i klasse 1 og klasse 2-udgaverme. Det tog lidt tid at falde i søvn oven på de tre strålende prøver 😊

søndag den 18. februar 2018

2 x RLD N aka Rallylydnadsdiplom nybörjarklass


Amanda og jeg havde i dag en aftale om at tage til Svalövs BHKs dobbelte rallyprøve i Trolleholms Ryttarförening. Efter debuten den 10. december havde jeg fået lidt blod på tanden 😉

Amanda huskede naturligvis at minde mig om, hvad baggrunden var for at gå til prøver i Sverige – nå ja, det var for at arbejde med Max i snor. Lille Bjørn var med for hyggens skyld.

Dagen blev lidt mere udfordrende end jeg havde forestillet mig. Prøven fandt sted i en ridehal, og der var meget begrænset mulighed for opvarmning på underlaget inden. Der måtte i princippet ikke være tilskuere i hallen, så der var meget stille = modsat hvad vi plejer. Lille Bjørn var inden sin første bane helt oplagt, men ganske kort tid inden vi skulle på blev han vildt optaget af en golden retriever, og jeg havde meget lidt kontakt med ham det sidste stykke tid inden vi skulle på. Først bagefter fandt jeg ud af, at det var en løbsk tæve, som havde varmet op lige op ad os.

Det gav virkelig god træning, og meget mere anstrengende end jeg havde drømt om. Helt ærligt: to danske champions der skulle gå nogle svenske begynderbaner (Nybörjarklass), hvor svært kunne det være?

Det kunne blive ganske svært skulle det vise sig.

Første prøve blev dømt at Leif Borgenlö, der var 48 deltagere, en regulær begynderbane.

Max var først på, var ikke helt med, lidt utryg af iagttage, men han gik nogenlunde ok. Sit-dæk-gå rundt om mistede vi (han var lidt oppe i dækken), og der var en masse snus. Men vi endte alligevel med 83 point og en placering som nr. 21. 11 point blev mistet på sit-dæk-skiltet. Ud over at Max ikke holdt dækken mistede han 1 point på en langsom reaktion, Derudover mistede vi 5 på snus (25 ved debut ‘en, så det var vildt fremskridt) og 1 på en skæv plads.

Lille Bjørn var oppe som nr. næstsidst, lige før den løbske tæve. Hold da op, der skulle arbejdes med kontakt. Hans fokus var det meste af tiden på indgangen til hallen. Men vi arbejdede os igennem på rutinen! Vi mistede sit-dæk øvelsen, 13 point – dels for at miste øvelsen (10), dels for manglende samarbejde (3). Derudover mistede vi 2 x 3 og 6 x 1. I alt 75 point og en placering som nr. 31.

Dagens anden prøve foregik i samme ridehal, men i den modsatte ende, så der var bedre mulighed for at varme op og lidt for at kigge med. Monique Wrambeck dømte i alt 46 ekvipager.

Lille Bjørn var blandt de først startende og gik en del bedre end første gang, men sit-dæk gå rundt var desværre med og kostede denne gang kun 10 point. Derudover meget flot kontakt bortset fra de allerførste skridt, som kostede 3 point. Derudover kun 2 langsomme reaktioner til 1 point hver og vi endte med 85 point og en placering som nr. 22.

Max havde jeg fået varmet meget fint op, der var lidt snus (3 på start og det første skilt), men derefter kørte det. Vi mistede 2 på snus, og 5 på meget langsom afdækning i sit-dæk gå rundt ((det skilte kostede 39 point på dagen!!!). Det var dagens bedste følelse. 90 point rakte til en 13. plads.

Hvis det havde været danske rallyprøver ville jeg nok ikke have været vildt stolt af 75, 83, 85 og 90 point, men jeg var meget tilfreds med hundene og mig selv i dag.

Med dagens 2 x 2 bestået har både Lille Bjørn og Max nu erhvervet deres første svenske titler nemlig RLD N aka Rallylydnadsdiplom nybörjarklass. Det er jeg ret stolt af.

Arrangementet var stort, men det blev gennemført meget strømlinet, og jeg var meget imponeret af det administrative.

I en ganske kort pause gav Margaretha, som var kommet til prøven alene for at støtte Amanda og mig, en introduktion til skiltene i Fortsättningsklass, med fokus på forskellene på til danske skilte. Desuden fik jeg et fuldt sæt svenske rallyskilte! Tusind tak Margaretha, din opbakning er bare så værdsat!!! Jeg glæder mig til at give mig i kast med Fortsättningsklass.

Også stort tillykke til Pernille og Joker, som bestod med hhv. 89 og 97 point, Amanda og Dumle som bestod med 73 og 79 point og Amanda og Osseau som bestod med 74 og 83 point og også fik titlen RLD N. Prøven til 74, tja han mistede 25 point på gøen!!! Og tangerede dermed Max’ ”rekord”, han mistede 25 på snusen ved sin debut. Der bliver ikke givet ved dørene ved de svenske rallyprøver, heller ikke i Nybörjarklass.

lørdag den 17. februar 2018

Livsnydelse og rallytræning


I går aftes var vi på Restaurant Privaten i Køge og fik et fantastisk måltid.


Under navnet En Aften i Vores Favn fik vi champagne, vinmenu, fem retter, kaffe & sødt. Vinmenuen dannede grundlag for maden, og vi fik den ene suveræne kombination efter den anden. Det er vores nye favoritrestaurant, når vi skal fejre noget særligt!

I dag havde jeg aftalt træning med Amanda og Christina i hallen i Steestrup kl. 10, jeg var der kvart i, fik talt med Emmy, som trænede inden os, og undrede mig over, hvor de to andre blev af. Det viste sig, at vi havde aftalt at mødes kl. 12, som det også stod i min kalender …

Vi lavede aftalen om til at starte 11:30, jeg benyttede lejligheden til at besøge Bager Sofus i Hvalsø, fik en caffe latte og en croissant og så var vi klar til træningen.

Amanda havde lavet en bane, som bestod af en svensk begynderbane til at starte med, og derefter en halv dansk championbane.

Lille Bjørn gik skarpt lige fra start, der var nogle småting vi skulle arbejde med på den danske bane, men i forhold til de svenske prøver i morgen er vi helt klar.

Max var noget snusende i starten, men efterhånden gik han skarpere og skarpere og da fik en fasan af Christina var han helt på dupperne og arbejdede med totalt fokus både på den svenske og den danske bane.

Jeg har fået nogle ideer til opvarmningen i morgen, og føler mig totalt klar med begge hunde!

torsdag den 15. februar 2018

Hundens år

I morgen starter det nye kinesiske år, i Hundens tegn. Kinesiske nytår har, trods min halvkinesiske baggrund, aldrig fyldt ret meget, men Hundens år synes jeg lyder godt. Lille Bjørn og Max synes bestemt det lyder spændende, de regner med at der kommer endnu mere fokus på dem – som om der kunne det 😊

Det jeg bruger mest tid på i hundesammenhæng er mentalt, HTM3-programmet. At få en sammenhængende historie ud af nummeret er bestemt ikke let, der er en masser stumper, som ikke hænger sammen. Jeg skal have noget, der ligner et program, om en uge, til træning med Anita, og så må vi ser, hvor langt jeg er nået.

På lørdag har Amanda, Christina og jeg aftalt to timers rallytræning. Vi skal have fokus på konkurrencelignende situationer. Som bonus har Amanda og jeg aftalt at vi passende kan træne lidt med hundene i line, som opvarmning til rallyprøverne søndag i Svalöv.

I dag var jeg godt en halv time i hallen Viby, hvor jeg havde en aftale med Mathilde på 10 år og farmor Mette.

Jeg mødte Mathilde første gang i søndags, hvor hun gik to fine rallyprøver med sheltie Boogie i juniorklasse og bestod begge gange.

Jeg vidste, at de skulle til prøverne på Bornholm 10.-11. marts og det endte med at vi aftalte dagens træning, for at se om Mathilde og Max kunne være en god ekvipage …

Det kunne de 😊 Mathilde er meget dygtig, og de skal nok finde ud af det sammen. Vi aftaler noget yderligere træning inden det bliver alvor på Bornholm.

Så nu er Max ikke bare med for hyggens skyld til Bornholm, han skal op i Juniorklasse med Mathilde begge dage.

Det ser ud som starten på et godt Hundens år.

søndag den 11. februar 2018

Rally med et smil

11. februar 2017

Om to dage er det to år siden at Max debuterede i rally championklasse.

Det er præcis et år siden Lille Bjørn debuterede i klassen.

I dag havde Sydkystens Hundeskoles igen en dobbelt rallyprøve i februar, igen med Anita og Conni som dommere, og jeg havde tilmeldt Lille Bjørn og Max til begge prøver.

Den store forskel i forhold til 2016 og 2017 var min mentale tilstand. Jeg var totalt afslappet og cool, og jeg havde som fokus at smile udvendigt og indvendigt til alle prøverne. Jeg har trænet det intensivt i lang tid, og jeg bliver bedre og bedre til det.

Liv og Mango (foto: Conni Hansen)

Jeg blev mindet om det mentale fokus, da jeg skrev med Liv i går. Hun skulle debutere med Mango i dag (de snuppede da lige et certifikat!), og jeg skrev til hende ”jeg skal op fire gange med kæmpestort smil udenpå og indeni 😊”

Kort om dagens fire prøver:
  • Max startede som nr. 3 ud af 15 hos Anita. Han var lidt fraværende i skilt 2 (360 grader til højre), som vi måtte lave om, men derudover var der kun 2 x 1. Jeg talte med Anita om det da vi luftede hunde til allersidst, og jeg fik stor ros for førerarbejdet. Jeg kunne i gamle dage være blevet en anelse irriteret over at miste en så enkel øvelse, men ikke i dag. Superflot arbejde af Max. 95 point og 4.v.
  • Lille Bjørn var oppe lidt længere oppe i rækken. Skift side bagved måtte vi lave om, sit under gange måtte vi også lave om, og så skete der underlige ting ved dobbeltspringet, hvor Lille Bjørn ikke ville springe, og jeg blokerede osv. Men bundlinjen var minus 10. Og så var der 5 1’ere. Lille Bjørn var fint på, ordentligt varmet op, men lidt overfrisk. Det skal jeg arbejde med. Hans attitude er den allerbedste! 79 point og 9.v.
Foto: Conni Hansen

  • Conni havde lavet en bane med 16-18 kegler, 3 sitter og en stå, fint flow. Max var ret utryg i starten, men jeg holdt kontakten, og det gik bedre og bedre undervejs, Banen føltes lang, men det er lige Max med de lange stræk uden stationære elementer. Der var kun bakke væk fra fører der drillede, typisk når han dæmper: han satte sig første gang, og i ommeren var han lige ved, med gjorde det ikke. Vi endte med 1x3 og 6x1 = 91 point og 4. v.
  • Lille Bjørn gik rigtigt godt, men dobbeltspring ro drillede både i første og andet forsøg. Derudover mistede vi to ommere og 1 x langsom reaktion. 80 point og 9.v. Han arbejdede virkeligt godt, formentlig den bedste attitude ved dagens fire prøver
Præmier til alle (foto: Conni Hansen)

Rosetter (foto: Conni Hansen)

Udover at være meget tilfreds med hundenes (og min egen) indsats ved dagens prøver, var jeg også ualmindeligt tilfreds med selve arrangementet. Som deltager om eftermiddagen og sekretær om eftermiddagen kunne jeg følge meget bedre med, end når jeg dømmer, og det var ikke dumt. Hold da op en masse positive tilbagemeldinger om selve arrangementet, dommerne, det administrative, pokalerne, rosetterne, præmierne mv. Det er RET fedt at være en del af!

Der var mange flotte resultater. Jeg vil nævne et enkelt: Margaretha Nilsson og Chippen fik deres DKRLCH, så nu er alle hendes fire hunde danske rally champions, sejt! Hun har også tilbudt at komme til Svalövs Brukshundklubb på søndag, hvor Amanda og jeg skal op på søndag. For at støtte os og for at introducere os til skiltene i fortsättningsklass. Jeg har naturligvis sagt ja tak, og ser frem til nogle sjove prøver i Sverige. Og ambitioner om at gå videre i svensk rally.

torsdag den 8. februar 2018

Motivation, Mindset og State of Mind


Jeg skrev den 14. juni et blogindlæg inspireret af kurset ”Succeed in Check-ins”.

Jeg har meldt mig til at være Change Ambassador i forbindelse med introduktion af Check-ins og i den anledning var jeg i dag på kurset ”Check-in in Practice”.

Der var tre emner, som jeg straks relaterede til hundetræning, eller rettere: førerens tilstand ved hundetræning (og -konkurrencer selvfølgelig).

Den ene var motivation. Motivation er summen af
  • Progress – at vi udvikler os, der sker fremskridt
  • Meaningfulness (Purpose) – at det, vi beskæftiger os med har et formål, det giver mening
  • Competence (Mastery) – at vi kan bruge vores stærke sider, vores kompetencer
  • Choice – at vi selv kan træffe beslutninger undervejs, der er ikke én måde tingene SKAL gøres på
Ja, ja, ja, ja. Jeg kan bare nikke til det hele. Jeg synes det er sjovt at træne og konkurrere og være sammen med ligesindede (det giver mening for mig), jeg kan bruge mine kompetencer som træner, jeg kan se at der sker fremskridt og jeg har utallige valgmuligheder i hele forløbet.

Det er én grund til, at jeg er topmotiveret inden for hundesport 😊

Den anden var Mindset, som blev beskrevet med de to modsætninger Fixed og Growth Mindset. I Fixed handler det om performe bedre end andre. I Growth handler det om performe bedre end man gjorde før – alle, der følger min blog ,véd, hvor meget det har taget mig at komme til Growth Mindset.

Den tredje var State of mind. Vi er default i High state of mind (åbne, med udsyn, konstruktive osv.). Vi kan komme i Low state of mind, som er Highs modsætning, hvor vi er negative osv. Det blev illustreret med at være i en elevator, hvor man i bunden kun kan se meget lidt, og i toppen har udsyn over det hele. Vi skal kunne konstatere, hvor vi er, og styre, at vi er øverst, når vi har behov for det.

Det var virkelig skønt at blive mindet om ovenstående. At kunne sætte præcis ord på, hvorfor jeg træner og konkurrerer med hundene, og hvor jeg mentalt skal befinde mig, for at lykkes til træning og konkurrencer.

Konkurrencesæsonen starter på søndag med en dobbelt rallyprøve, og jeg har som eneste mål at have fire gode oplevelser med hundene, altså ren træning inden HTM-prøverne senere på sæsonen. Det er en perfekt mulighed for at træne mental tilstand til prøverne.

Fotoet for oven er fra et blogindlæg fra for tre år siden, som meget apropos hedder Hvad betyder noget?

onsdag den 7. februar 2018

Nose Work i Jersie


Vi var desværre allerede nået til sidste runde af Lonnis luksus Nose Work træning. For første gang var vi fuldt hold, for første gang var vi ikke i Køge Marina, men i stedet ved DKK. Der var igen en masse søg at arbejde med. Bokssøg med 13 bokse og 2 kilder. 4 x 4 bokse med 1 kilde hver. En lang stribe plasticdimser med 5 kilder. 2 udesøg med henholdsvis 4 og 3 kilder. Et bilsøg med 2 biler og 2 kilder. Et indesøg med 2 kilder. Et indesøg med 3 kilder bemandet af Lonni.

Masser at gå i gang med!

Jeg startede med Max. Lidt opvarmning, og så i gang fra en ende af. Han var lige frisk nok, så jeg måtte starte nogle af bokssøgene om for at få hans fokus på at søge. Men derefter var der ingen slinger og superflotte markeringer. Udesøgene havde han det lidt sværere med. Der var nogle stykker han markerede fint, nogle han blev frustreret over, og som jeg valgte at springe over.

Bilsøgene var superflotte, han kredsede længe om det første rigtige hjul, og tjekkede alle hullerne og lavede den mest fantastiske markering, korrekt! Ligeså med det næste bilsøg.



Indesøget med to kilder gik fint, jeg måtte løfte ham op på nogle kasser til det andet, og så kunne han komme til kilden og markere.

Indesøget hos Lonni, han fandt 1 ud af 3 inden for tidsgrænsen på 3 minutter. De sidste to måtte vi arbejde lidt mere med, men vi fandt dem.

Det er meget tydeligt at jeg skal arbejde med hans udholdenhed. Han bliver frustreret, hvis han ikke relativt hurtigt finder noget. Han kan også være lidt ufokuseret i starten af søgene, jeg skal virkelig arbejde med at have hans fokus fra starten. Hans arbejdsiver, når han er tæt på kilden er skøn og hans markeringer er fantastiske.

Så blev det Lille Bjørns tur.

De første tre bokssøg gik fantastisk. Han arbejdede helt systematisk og lavede fine markeringer.

De to udesøg voldte ham store problemer. Der var et eller andet under trappen, som indgik i det ene søg, som trak helt vildt, så jeg endte med at springe det over i første omgang. Det andet kæmpede vi også med, fandt en kilde (højt, flot markering), og gik videre til bokssøgene og striben med plasticdimser. Flotte og klare markeringer.

Bilsøget blev der arbejde lidt mere med. Han var for hurtig i starten og gik forbi det første hjul, og gik forbi det andet, men vendte om lige efter og fandt hurtigt kilden. Dernæst fortsatte vi rundt til udgangspunktet, og så kom han i gang ved det første hjul og lavede en fin markering.




Det første indesøg, ingen problemer med det lave søg, det høje: jeg måtte løfte ham op på kassen, og igen en flot markering, da han kunne komme til kilden.

Så kom han i bilen og holdt pause indtil sidste søg.

Søget hos Lonni var ligesom Max’ uden line. Han arbejdede godt, men fandt ikke noget inden for de tre minutter. Vi fortsatte, og med hjælp og en enkelt flytning fandt han alle tre, men det var helt klart meget svære søg for ham. Det ene, under kanten på nederste hylde i en reol, var han meget længe om at komme til. Kilden under en kontorstol placeret op af et bord, kæmpede ham også meget længe med, men fandt det til sidst. Det sidste under skrivebordet kunne han ikke finde, så Lonni måtte flytte det, så han fik succes til sidst.

Det har været fire fantastiske træningsrunder med en masse spændende, varierede søg, under vidt forskellige vilkår, Lonni har altid tænkt over det hele, så båd førere og hunde bliver udfordret på en spændende måde, og så vi får godt input til den videre træning.

For mig har det været fantastisk at kunne have begge hunde med, og kunne sammenligne dem direkte på præcis de samme søg. Jeg har fået et meget mere præcist billede af stærke og svage sider hos dem begge og hos mig selv, og på min forskellige adfærd over for de to hunde. Fx er jeg blevet meget opmærksom på, hvordan Lille Bjørn observerer mig, når han går i stå, og jeg skal virkelig være opmærksom på min adfærd, så jeg ikke ubevidst styrer ham.

Og så er Lonni virkelig skarp til at iagttage og kommentere og rådgive, så der virkelig er masser at tage med til den videre træning. Tusind tak Lonni, fordi du giver lave sådanne luksushold!

tirsdag den 6. februar 2018

Window of opportunity (Nose Work og HTM)


Aftenens Nose Work træning med Lille Bjørn hos Merete startede med introduktion til en øvelse, inspireret af Meretes deltagelse af et kursus hos Simon Prins i lørdags. Jeg havde læst om kurset og øvelsen i Mias blogindlæg, og pønsede selv på at træne den, så det var perfekt timet af Merete 😊


Kilden lå under én af 25 rallyskilteholdere, indgangen var mellem de gule kegler, og vi skulle have lagt en strategi på forhånd for, hvilken vej vi ville gå. Når hunden markerede (forhåbentlig den rigtige), skulle vi gå videre/træde et skridt tilbage, og se hvad der skete.

Jeg valgte at gå mod uret, Lille Bjørn lavede flot markering, jeg gik lidt videre og trådte tilbage, han kiggede op og markerede igen – ros og belønning!!!!

Det var meget symptomatisk for dagens træning – Lille Bjørn er blevet virkelig skarp, og hans fører har sørme også udviklet sig en del!!!!


I køkkensøget arbejdede Lille Bjørn på den ene side et stykke tid, der var lidt interesse for nogle steder, men ikke rigtigt noget afgørende, men noget jeg kunne have reageret på tidligere og animeret ham til at søge videre. Nu valgte jeg at sende ham over på den anden side og sætte ham i gang, han arbejdede flot, fik tydelig fært ved skraldespanden, arbejdede ved den og pludselig søgte han uden om den og ind i et lille ”hul” og lavede den flotteste markering.



Der var nogle søg med problemløsning, ingen problemer, der var nogle lave søg, flotte markeringer, der var nogle høje søg, som vi ikke var sikre på, hvor var, men Lille Bjørn stoppede op og hoppede i vejret og det var bare så smukt!

Der var også et bokssøg, som ikke voldte problemer.

Lille Bjørn var bare en stjerne.

Apropos Window of Opportunity så var det i dag jeg officielt fik meldt fra rallyprøven i DKK Kreds 3 den 20. maj, fordi jeg hellere (= prioritere/vælge til) vil til HTM-prøver i Sverige - Snapphanedansen 2018, Hässleholmsgården, Hässleholm. Det gjorde ikke beslutningen sværere, at Liv spurgte om vi skulle følges 😊 Jeg vil bare meget hellere HTM end rally, og sådan er det!

Apropos Sverige, så er der nu kommet PM og katalog til rallyprøverne 18. februar i Svalövs BHK. Jeg var sikker på at der ville blive trukket lod, med 223 tilmeldte til de to prøver. Men nej, der bliver ikke trukket lod. 57 hunde til den ene Nybörjarklass, 54 til den anden. Der bliver to banegennemgange til hver prøve, og jeg fik en superbehandling, da jeg skrev og spurgte om Lille Bjørn kunne blive rykket til anden halvdel af første prøve. Det betyder banegennemgang cirka kl. 10:30 i stedet for kl. 8:00, og det er meget værdsat!

I øvrigt er det Kirstens fødselsdag, og den blev fejret med en skøn frokost på Rønnede Kro med Lis og Poul.

En dejlig dag på mange måder!

mandag den 5. februar 2018

Koreografi, HTM og en masse gode spørgsmål




Max og jeg debuterede i HTM3 til en uofficiel prøve den 23. juni 2017, det var som start på Summer Camp 2017. En af dommerne var Lina (Karolina Hasselroth), som jeg traf første gang på Summer Camp 2016, og som jeg længe har drømt om at få en enetime hos, så hun kunne se på koreografien i programmet. I går aftes havde vi så den første aftale, via Skype.

Lina havde set prøven 17. december 2017 (video foroven), og udgangspunktet var enkelt: Jeg ville have feedback, input, inspiration specielt til koreografien. Det fik jeg i rigt mål 😊

Koreografi (græsk danseskrift) var oprindeligt en notation af dansebevægelser. I dag menes med koreografi først og fremmest rækkefølge af bevægelserne i dans.” (Wikipedia)

Der er masser at arbejde med og tænke over. Som jeg sagde til Lina: Dette er min debut i HTM3, jeg skal bare lære så meget som muligt i processen med at udvikle dette program. Jeg tog en masse noter, og de kommer her i en kun lettere redigeret form.
  • Det er fint at sætte stemningen før musikken går i gang, og det skal jeg også gøre når musikken går i gang, så det er tydeligt, at det er en del af nummeret.
  • Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Det kan være en nærtstående person, jeg mindes. Eller det kan være, som jeg havde i tankerne, at jeg tænker tilbage på en hund, som ikke er mere.
  • Hvis det er historien med den døde hund, så skal Max være mere død i starten – fx ligge på siden, eller under stolen, som jeg kunne overveje at tage tilbage.
  • Den passage, hvor jeg spoler tiden tilbage ved at spille musikken baglæns, må godt være meget tydeligere. Den kan vare længere, spille hurtige, jeg kan gå hurtigere eller det alt sammen. Måske noget helt anden musik.
  • Det skal være endnu tydeligere, at vi er kommet væk fra hinanden, det kan fx understreges ved at jeg først ser på Max, når musikken er spolet helt tilbage.
  • Stolen vil være fin rekvisit til at skabe fysisk barriere/afstand, det kunne være en pensioniststol, for at vise at jeg er gammel.
  • Derefter skal jeg gøre det tydeligt, at nu er vi tæt sammen.
  • Positions- og retningsskifter skal være begrundede: Hvorfor skifter jeg retninger, hvorfor skifter jeg tempo? Der skal være en historie. Jeg skal gå hele programmet igennem, tænke over hvad der skal ske, hvorfor der skiftes positioner, hvad historien er. Og hvilke overgange, der kan være.
  • Det kan være at hilse på imaginær person, det kan være at hilse samtidig med at Max gør noget, fx et skifte, så han viser markeringerne i musikken.
  • Hvad lavede Max og jeg da vi var sammen (da han levede), det skal illustreres, fx lade som om jeg kaster en bold. Hvis jeg selv tror på det, vil publikum også tro på det.
  • Hvorfor går han ind mellem benene på mig? Er han bange for at blive koblet, møder vi en, Max bliver bange for?
  • Jeg kan fx lave en piruet på stedet og hilse på en, der kommer bagfra og hilser.
  • Jeg kan fx gå i en anden retning for at plukke en blomst, dufte til den. Det gør nummeret mere interessant, så sker der noget. Blomsten kan jeg lægge på hatten til sidst.
  • Løbestrækkene. Jeg kan lade som om jeg danser; hvordan gør jeg det til en naturlig del af programmet, at karakteren løber? Ældre mennesker danser, valsetrin?
  • Hvorfor er dét en del af historien?
  • Løbet/dansen skal være mere fyldt med glæde end nummeret indtil da, og begrundes i noget der er sket før i nummeret. Jeg er mere indadvendt i programmet inden da.
  • Noget, der viser at karakteren bliver mere åben, fx løsne slipset.
  • I afslutningen skal Max forsvinde, ligge på siden igen? Han lægger sig, jeg går væk fra graven?
  • Max kan gå rundt om mig, når jeg lægger hatten, skabe forbindelse til starten.
  • Skal jeg være mere indelukket i starten, gladere i midten, og så dø til sidst?
  • Det er min koreografi og min karakter, de skal passe sammen.
Hold da op, hvor er der meget at tage stilling til! Det bliver fantastisk sjovt.

søndag den 4. februar 2018

HTM – og belønning med julemanden

Begge hunde elsker disse julemænd, selvom de
ikke kan sige noget længere 😊 (foto: Anita)

Anita med Osseau og jeg med begge hunde mødtes til to timers træning i hallen i Ringsted i formiddags. Jeg havde planlagt min egen træning på forhånd, og hold stort set planen, men jeg blev revet med på den positive måde, så der blev justeret lidt undervejs.

Lille Bjørns HTM-nummer blev først tørtrænet. Jeg har problemer i visualiseringerne med at finde ud af, hvor langt vi kommer i de enkelte positioner, og dermed om vi står korrekt i forhold til dommerne. Det var dermed ganske perfekt at vi trænede netop i den hal, hvor vi skal til prøve næste gang (24.3).

Første vigtige pejlingspunkt er at ramme det rigtige sted, når vi kommer i P5 langsom og skifter til P2, der skal jeg være helt til venstre, så P2 bliver langs dommerbordene. Anita foreslog den nemme løsning - som jeg end ikke havde tænkt på ☹ - nemlig at jeg i forløbet med P2 drejede så jeg ramte det rigtige sted! Tilsvarende lidt længere henne lige før afslutningen, hvor vi skal fra P1 til P9, og det skal ske foran den midterste dommer, det blev klaret med en 270 graders vending i P1, så rammer vi præcis rigtigt.

Jeg ville have trænet kun afslutningen specifikt med Lille Bjørn, men det endte med at jeg tog hele nummeret, og det var virkelig en fed fornemmelse. Jeg kunne styre placeringen fornuftigt, og de små justeringer i afslutningen fungerer fint: P9 bakke med små skridt, P9 fremad med små skridt – så det passer til Lille Bjørn. Han var totalt på hele vejen, virkeligt vidunderlig at arbejde med.

Max’ nummer blev også tørtrænet først. Her er det igen et spørgsmål om at ramme starten af P2 i løb korrekt, så det første stærk bliver langs dommerbordet, og dernæst at overgangen fra P5 til P10 lige inden afslutningen, skal være foran den midterste dommer.

Anita startede musikken, mens jeg hentede Max, og jeg faldt ind med ham lidt før midten. Det kørte fint, og jeg timet placeringen ok til P2, men lidt kludret til P10, så den måtte vi lige arbejde med. Første gang ramte jeg positionen for tidligt, så jeg måtte vente på musikken og Max blev usikker på, hvad han skulle gøre og blev stående, da jeg begyndte at gå. Jeg fik justeret lidt på det hele, og arbejder nu på at få flow i afslutningen, så der ikke bliver en pause: fra P5 til P10 og Max skal direkte bakke nogle skridt, spinne, sætte sig, jeg går rundt om ham, går på knæ, holder venstre arm ud for ham, han sætter pote op på arm og lægger hoved på arm, mens jeg lægger hatten. Der sker rigtigt meget de sidste 20 sekunder.

Jeg fik også trænet nogle positioner og lidt rally med begge hunde, og var meget tilfreds med både hundenes og min egen indsats efter små to timers supertræning!

Jeg har reflekteret lidt over hvor meget der er sket med min træning i det hele taget og specielt HTM-træningen de sidste par år. Det handler meget mere om mental tilstand, om at have det sjovt og at kunne støtte hundene bedst muligt, ved at have styr på sin egen del af træningen. Der er ikke noget nyt eller epokegørende i det, det er bare blevet meget mere tydeligt for mig, at jeg nu også ubevidst får gjort det rigtigt. Daglige visualiseringer af begge HTM-programmer giver mig en meget bedre kontrol med programmerne, end jeg husker fra de første to år med HTM/FS.

Nu kan jeg mærke overskuddet boble inden i mig, og jeg glæder mig ekstra meget til aftenens samtale med Lina om koreografien til HTM3-programmet.

fredag den 2. februar 2018

Perspektiv


Ovenstående tegning faldt jeg over i dag, den illustrerer en artikel på LinkedIn "People’s Perspective is the key" af Enza Artino. Den er fin og sjov måde at beskrive forskelle i perspektiv på. To mennesker i desperate situationer, som pludselig får håb ved at få øje på hinanden. Jeg tror det ender positivt: I første omgang bliver de skuffede, når de mødes, men så finder de sammen og finder en løsning, så de begge kan blive reddet.

At have det rette perspektiv i en given situation kan være svært, men en masse kan styres mentalt. Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor det kan være svært eller umuligt at få et fornuftigt perspektiv på en situation, men i min ret privilegerede verden er det tit relativt let at styre, om jeg ser på en given situation eller et forløb med et positivt eller negativt perspektiv.

Masser af mine blogindlæg handler om at have det rette perspektiv på en træningssituation eller en konkurrence.

Jeg skrev for nylig et blogindlæg om Rallystatistik 2012-2017, med forskellige spændende eller ligegyldige statistikker, afhængig af perspektiv. Jeg har siden fået rallyresultater tilbage til 2006, dvs. for alle de år, rally har været en officiel disciplin i DKK. 26.253 resultater, hvoraf 328 = 1,25 % er med Megan, Lille Bjørn og Max. Siden Megans debut i 2007 har jeg været til rallyprøver i alle år bortset fra 2009, de sidste 6 år med 3 hunde. Det rigtigt tal er i øvrigt 345 véd jeg fra min performancejournal, og forskellen er IB’er, som ikke er registreret.

Jeg elsker at træne. Jeg elsker at gå til træning. Jeg elsker at træne hos de bedste. Jeg elsker at træne med de bedste. Jeg elsker at arbejde med det, det kræver at komme fra træning til prøve. Jeg elsker at gå til prøve. Jeg elsker at være sammen med en masse dejlige mennesker til prøver. Jeg elsker at lære af det hele og udvikle mig selv og mit samarbejde med hundene. Det giver mit liv perspektiv.

Jeg har udlevet en del af det gennem først LP, siden rally og nu – sideløbende med rally – i HTM. Mine visualiseringer lige nu er om HTM-programmerne. Jeg får lært musikken virkelig godt at kende. Der opstår masser af ideer under visualiseringerne. Nogle bliver kasseret hurtigt, andre skal testes.

På søndag har Anita og jeg aftalt to timers træning, og der bliver fuldt fokus på vores HTM-programmer. Jeg har lovet mig selv, at det er fokus på den sidste del af begge programmer. Der er også nogle overgange som skal testes.

Derudover har jeg fået en aftale med Lina, som har set videoen af mit HTM3-program med Max 17.12.2017. Jeg skal tale med hende søndag aften om, hvad jeg kan gøre for at peppe koreografien op. Det giver virkelig mit hundearbejde perspektiv med sådan en søndag.

torsdag den 1. februar 2018

Lille Bjørn - fun fun fun


Konkurrencesæsonen bliver for mit vedkommende skudt i gang næste weekend, hvor Sydkystens Hundeskole har sin traditionelle dobbeltprøve 11. februar, og traditionen tro med Anita og Conni som dommere. Det er præcis årsdagen for Lille Bjørns debut i championklasse.

2017 var på mange måder en øjenåbner for mig.

Bundlinjen var, at jeg fik Lille Bjørn op af det mærkelige hul han var placeret i mentalt mellem Megan og Max. Først skridt var at han kom i championklasse. Næste var at erkende, at han er superdygtig – hvilket jeg selvfølgelig godt vidste – men at han mentalt stod i skyggen af Max, som alle mine forventninger var placeret hos. Anja bemærkede det ved en coachingsession 9. juni Stairway to Heaven, hvor Lille Bjørn for første gang blev nævnt før Max.

Så begyndte jeg på HTM med ham, og han gik fantastisk. Tre prøver og 11 Q point er lidt vildt.

Han har også været på flere Nose Work hold, og sørme om han ikke også er god til det. Til træningen i går nævnte Lonni noget i forbindelse med markering af gemmer, hvor han ikke kan markere direkte på kilden. Lonni nævnte at det skulle jeg træne på, og jeg fortalte at jeg ”kun” satser på NW1 med ham.

Det er ud fra en ærlig erkendelse af, at han nærmer sig de 11 år (næste måned), og jeg må prioritere, hvad jeg kan byde ham. Og der er ingen slinger i prioriteringen: HTM, Rally, NW. FS flirtede jeg med, og det blev droppet, netop ud fra en erkendelse af, hvad der giver mening med en lidt ældre herre.

Lige noget. der ligner et sidespring. Jeg havde i går en samtale med min linjechef om performance i 2017 og mål for 2018. Jeg fik nævnt det glimrende spørgsmål ”Har du det liv, du gerne vil have?” og hvilke overvejelser, jeg har gjort mig i den forbindelse arbejdsmæssigt, og på basis af det fik vi nogle fine mål for mit arbejde den næste tid.

Det kan naturligvis overføres direkte til mit privatliv, herunder mit hundeliv.

Igen er Lille Bjørn i centrum. Det er ham, jeg har lyst til at gå til rally med i Sverige – udover naturligvis de danske prøver. Og jeg har fået lyst til at prøve ham i Sverige i HTM. På trods af at jeg har tilmeldt begge hunde rally i Kreds 3 den 20. maj, er jeg meget tæt på at tilmelde dem Snapphanedansen HtM 2018 på Hässleholmsgården, Hässleholm, arrangeret af Nordskånska Kennelklubben.

Det ville være uhørt sidste år! En DM-kvalifikationsprøve i rally byttet med en HTM-prøve i Sverige. Men det er det jeg har lyst til, og sådan ender det nok med at blive.

Der er lige den lille sløjfe: Det er annonceret, at i tilfælde af for mange tilmeldinger, kan der blive tale om lodtrækning. Det skal jeg lige vænne mig til.

Det samme gælder den dobbelt rallyprøve 18.2 i Svalövs BHK, hvor Amanda og jeg har tilmeldt 4 hunde til begge prøver, og ikke véd, om vi kommer med, og med hvilke hunde. Der er tilmeldt i alt 223 ekvipager til de to prøver, og der bliver dermed lodtrækning om pladserne.

Jeg kan også mærke til træningen i øvrigt, at Lille Bjørn er mest i fokus. Max bliver ikke glemt eller tilsidesat, men jeg er blevet meget mere bevidst om, at Lille Bjørn, som er den ældste i klassen, skal have lov til at udfolde sit talent først. Max skal nok få sin tid 😊