tirsdag den 21. november 2017

Nose Work – og en speciel roset



I dag var Lille Bjørn jeg igen til Nose Work træning på Meretes øvet hold i Viby. Det gik rigtigt godt igen, han arbejdede flot og jeg var en god fører, klik godbid til os begge to.

Jeg var meget imponeret af især hans arbejde med høje søg – for andre ser de måske ikke så høje ud, men når man er så lille som Lille Bjørn, så skal der ikke meget til før han skal arbejde hårdere og højere for at markere kilden, og det gjorde han superflot. Bare se ovenstående foto, der var ingen slinger med at finde og markere dén kilde.

I de små lokaler arbejdede han også rigtigt flot, de var i det første og andet to kilder, og den anden skulle der arbejdes lidt hårdere for begge steder, men han arbejdede godt stort set hele tiden, lidt animering når han gik i stå, og så gik han i gang igen. Søget på toilettet (en kilde) var også superflot.

Det er rigtigt hyggeligt og forstærkende at bruge de sidste 5 minutter til at tale om de bedste oplevelser til træningen, og så kunne nævne en hel masse.

Jeg bliver helt glad af at tænke på, hvor meget der er sket for Lille Bjørn og mig i år. Debuten i championklasse i rally og de resultater, han har opnået dér, er en ting. Men dertil kommer så debut i HTM1, start på Nose Work og snart debut i FS1, det er altså skønt med en alsidig og arbejdsivrig hund, som konstant er motiveret, når vi træner – det er kun når vi skal tilbage i bilen, at halen ryger ned …


Som en ekstra bonus fik jeg en roset, som jeg havde glemt at jeg skulle have. På den fantastiske weekend på Samsø hjembragte Lille Bjørn og Max i alt 6 rosetter, men Max havde nr. 7 til gode, nemlig den roset som Samsø Hundesport/Border Collie Klubben giver, hvis man får et supercertifikat. Med Merete som sendebud fik jeg den til aftenens træning, og jeg siger tusind tak til arrangørerne af rally på Samsø. For selvom weekenden for altid vil fremstå som en magisk weekend, er det alligevel prikken over i’et med en flot roset, med Max’ navn påtrykt.

mandag den 20. november 2017

En ny start – og en masse ideer (6+)


Siden vores to prøver ved NM den 30. september og 1. oktober har Louise og jeg optrådt med 6+ to gange: 14. oktober på Samsø og 28. oktober på Garbogaard, og uden at træne sammen. I dag mødtes vi for at træne, for nu skal der ske noget med vores nummer.

Både NM og VM har været fantastiske anledninger til at hente inspiration, og se hvad der virker godt og mindre godt konkurrencemæssigt.

I dag havde vi fokus på to områder.

For det første arbejdede vi med starten af det nuværende 6+-nummer. Den har været fin på papiret, men vi må erkende, at den aldrig har virket så godt til konkurrence – det kvadrat, vi går forskudt, har været med rodede positioner, og har ikke set pænt ud – så den har vi besluttet at lave om. Vi havde forskellige ideer på bordet og er endt med noget simpelt, som vi tror, vil fungere fint. Fra damemøllen og ud har vi ikke ændret noget væsentligt, men der er en række detaljer, vi har set på, fx stokkebevægelser og måden vi får hundene ind foran inden bakningen mod slutningen. Så i bund og grund er det samme nummer, men med lidt mere solide rutiner og finpudsning af detaljer. Det skal vi have klar til 17. december på Hangar 17.

For det andet har vi set på 2018 og hvad vi kan og vil med 6+. Vi fik arbejdet med forskellige tricks, hvor vi bytter hunde, bl.a. et lille lækkert flow, hvor vi starter med front mod hinanden med 3-4 meters afstand, vi har vores egen hund med front mod os, bakker den over til makkeren, hundene går rundt om makkeren og kommer tilbage til fører.

Hundene vil rigtigt gerne arbejde for os begge, og vi tror vi med relativt enkle midler kan skabe et anderledes program med god sværhedsgrad og godt flow. Måske med en længere udgave af Be My Life’s Companion, måske til noget andet musik. Men målet er at vi den 24. marts 2018 i Ringsted har et nyt program klar.

Det er rigtigt hyggeligt at arbejde med at forfine det nuværende program og at tænke en masse tanker om det nye program. Selvom hundene nok tænker deres om deres førere indimellem, så arbejder de virkelig godt både for den ene og den anden fører og sammen.

Louise og jeg har aftalt, hvad vi træner inden vi mødes igen 4. december, til generalprøve og alt sådan noget.

søndag den 19. november 2017

Det bliver rigtigt godt!


I morges skulle de første deltagere på Rallyinstruktøruddannelsen have tilsendt deres skriftlige eksamen. Jeg havde gjort den klar i går, og sørme om der ikke var brug for lidt tilretninger i forhold til sidste år, der er jo en æresplads der er udgået :-)

Hver eneste gang jeg er med til rallyinstruktøruddannelsen bliver jeg overrasket over de mange finurlige detaljer, der er i reglerne, og som bliver tydelige når nye kursister, nogle af dem med tæt på intet kendskab til rally på forhånd, læser dem. Ja, det bliver afsløret hvor meget der er indforstået og ikke let at forstå som ny. Så jeg har meget input til opdatering af regler og øvelsesbeskriveler efter hver runde.

Ved midnat udløb tilmeldingsfristen for rallyprøven 2. december til støtte for HMC (Hundesport mod Cancer). Det endte med superflotte 76 tilmeldinger, og derudover et par afmeldinger, som ikke ville have pengene igen, pga. det gode formål. PM og katalog er gjort klar og udsendt, og jeg glæder mig til en dejlig dag. Et løst overslag viser at vi skulle kunne overføre 11-12.000 kroner til HMC efter arrangementet, heri medregnet at vi køber præmier hos Mia til alle deltagere, og det er også bidrag til HMC.

Jeg blev selv lidt overrasket over tallet. Men vi har jo taget mange flere med end til almindelige rallyprøver, vi skal ikke betale for halleje, fordi Helle har stillet den gratis til rådighed, og Anita, Amanda, Conni og jeg skal ikke have honorarer eller kørsel.


Eftermiddagen var sat af til at tage på Cinemateket og se The Maltese Falcon i 1931-udgaven instrueret af Roy Del Ruth og med bl.a. danske Otto Matieson på rollelisten som Joel Cairo, Peter Lorres glansrolle i John Hustons filmatisering fra 1941.

Der kom en fin introduktion fra Christian Monggaard, som meget levende fortalte om Otto Matieson, tiden herunder the Hays Code, som var filmindustriens selvcensur. 1931-udgavcen var fra før the Hays Code tråde i gang for alvor, og dermed en meget dristigere film en 1941-udgaven. Der blev også fortalt noget om den DVD-udgave vi skulle, se baseret på den originale 35mm udgave. Forventningerne var helt i top og så blev filmen blev sat i gang.

Og så det store antiklimaks :-( Det var 1941-udgaven de havde fået tilsendt og de havde ikke 1931-udgaven. For hulen man kunne høre skuffelsen blandt os nørdede entusiaster. Ja, jeg fatter ikke at arrangørerne ikke har haft den tanke, at prøveafspille DVD’en inden den blev vist for et betalende publikum, men det havde man så ikke. Jeg håber det lykkes bedre næste gang ...


Jeg havde planlagt at få planlagt Lille Bjørns FS-program, og det gjorde jeg og det bliver rigtigt godt! Kirsten blev inddraget i processen, og vi har nogle konkrete planer for påklædningen.

Her er første bud på et sammenhængende program:

Tid Tekst/musik Positioner
0:00-0:06 Intro P9 med forpoter på mine sko
0:06-0:16 I may go out tomorrow if I can borrow a coat to wear Follow foran mig
  Oh, I'd step out in style with my sincere smile and my dancing bear Follow foran mig
0:16-0:22 Outrageous, alarming, courageous, charming Vende, bakke væk
0:22-0:31 Oh, who would think a boy and bear Komme mod mig
  Could be well accepted everywhere Komme mod mig
  It's just amazing how fair people can be Komme mod mig
0:31-0:36 Mellemspil 8-tal
0:36-0:47 Seen at the nicest places where well-fed faces all stop to stare P1 med spin
  Making the grandest entrance is Simon Smith and his dancing bear P1 med spin
0:47-0:53 They'll love us, won't they? 8-tal
  They feed us, don't they? 8-tal
0:53-1:02 Oh, who would think a boy and bear P5 med twist
  Could be well accepted everywhere  
  It's just amazing how fair people can be  
1:02-1:08 Mellemspil Move on, F står stille
1:08-1:20 Who needs money when you're funny? Slalom
  The big attraction everywhere  
1:20-1:27 Will be Simon Smith and his dancing bear Move on, F drejer modsat
  It's Simon Smith and the amazing dancing bear  
1:27-1:36 Afslutning P9 med forpoter på mine sko

lørdag den 18. november 2017

Visualisering, planer, prioritering og en særlig film

Lørdag morgen på stranden

En weekend med NUL hundeaktiviteter i kalenderen. Et svagt øjeblik overvejede jeg at booke en hal en time, men nej, det er bestemt ikke det, jeg har brug for lige nu.

Jeg har haft en stribe visualiseringer af Max’ HTM3 samt Lille Bjørns HTM1 FS1. Visualisering er et fantastisk værktøj, man kan arbejde med det fulde program, man kan arbejde med detaljer, uden at bekymre sig om den rigtige hund, og det har givet nogle ideer til alle tre programmer, som jeg skal arbejde med i ”virkeligheden”. Især starten og slutningen af HTM3’en har jeg fået flere idéer til.

Jeg har også endeligt besluttet, som det kan se af min kalender, at fokus i 2018 bliver på HTM og FS. Ikke at Rally bliver gemt væk, men det har ikke samme prioritet. Hvis jeg kvalificerer mig til DM i Rally bliver jeg glad, men jeg vil ikke som i år gå til en masse konkurrencer, for at opnå kvalifikationen. Amanda kan naturligvis sagtens lokke mig til prøver overalt, så der kommer uden tvivl flere rallyprøver i kalenderen alligevel!

Jeg har også besluttet at FS2 med Max ikke bliver noget, jeg sætter et specifikt mål for. Jeg vil meget hellere arbejde med HTM med ham. Vi er nået så langt allerede, og fokus bliver nu – som det har været længe – at styrke positionerne og styrke overgangene. Jeg synes P1, P9, P10 og P5 er ved at være rigtigt gode, og der skal bare bygges videre på dem, og arbejdes med at styrke P2 og måske 1-2 andre positioner.

Lille Bjørn har nu også lagt navn til en vodka
 
Lille Bjørn har haft en ganske flot start i HTM1, og selvfølgelig har jeg tænkt videre. Med 7 Q point til 2 prøver tror jeg naturligvis på at vi kan få HTM1-titlen, men hvad så? Jeg vil på den ene side gerne arbejde videre i HTM2, men FS1, som vi arbejder lidt med, er også spændende. Lige nu satser jeg lidt på begge dele, og så må vi se på hvordan verden ser ud når konkurrencerne i 2018 starter. Selvom jeg ikke tænker på det i det daglige, minder Kirsten mig af og til om at Lille Bjørn snart bliver 11 år … Men som altid, hunden er svaret, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Lille Bjørn rigtigt gerne vil alt det vi laver!

Og nu til noget helt andet, sådan da.

Som jeg har skrevet om ved forskellige lejligheder er jeg gammel filmnørd, og i mit tidligere liv har jeg brugt rigtigt mange timer på at se film, læse om film, skrive om film og diskutere film. En af mine yndlingsfilm er John Hustons The Maltese Falcon (1941) en filmatisering af Dashiell Hammetts roman, med Humphrey Bogart som Sam Spade, Mary Astor som Brigid og Peter Lorre som Joel Cairo.


Som enhver filmnørd véd, blev romanen filmatiseret allerede i 1931 med Roy Del Ruth som Instruktør, Bebe Daniels som Ruth Wonderly, Ricardo Cortez som Sam Spade, Thelma Todd som Iva Archer og danske Otto Matieson som Joel Cairo. Cinemateket viser den i morgen eftermiddag, og jeg har købt billet! Jeg glæder mig rigtigt meget over at vende tilbage til filmnørdetiden for nogle timer :-)

fredag den 17. november 2017

2017 – et særligt år!


Jeg plejer at gøre status på et skævt tidspunkt, så det vil jeg fortsætte med :-)

Hvad har gjort 2017 til et ganske særligt år? Først synes jeg det var nemt, så blev det svært, og så blev det nemt igen!

Det har været fantastisk ar være en del af Sydkystens Hundeskole, det har været fantastisk at træne hos Anja (også min coach), Johanna, Lonni, Merete, Sonja og vist ikke flere. Men har det gjort at 2017 var noget særligt?

Så her er et bud i alfabetisk orden og alt sammen noget, jeg vil huske 2017 for.

Amanda

Amanda er min datter i hundeverdenen, det har hun været i nogle år, men i år udviklede det sig. Vi har undervist på nogle rallykurser sammen. Vi har snart gennemført en runde af Rallyinstruktøruddannelsen sammen. Vi er til en masse konkurrencer sammen, herunder mange lange ture til Jylland og Fyn, som alle sammen har været enormt hyggelige, og med masser af hyggelig hundesnak, uanset hvordan det er gået. Nu skal vi også snart debutere i svensk rally sammen. Hvad skal jeg sige? Hun er en dygtig hundefører, hun er superdygtig til at undervise, og at opleve hende som underviser har været en ekstra dejlig oplevelse. Jeg fik også fornøjelsen at give hende og Osseau det 2. supercertifikat

Anita

Vi har kendt hinanden i over 10 år og trænet sammen i hele perioden. Hun vil helst ikke have, at jeg roser hende offentligt, så det vil jeg lade være med. Men hun er den, der kender mig absolut bedst, når hun giver feedback lytter jeg bare, for hun har ret cirka hver gang. Den sparring og inspiration jeg oplever, når vi træner, er uvurderlig. Vi kommer til rigtigt mange konkurrencer sammen, vi er rigtigt gode til at støtte og inspirere hinanden også i den sammenhæng.

Familie

Det har ikke ret meget med hunde at gøre, men i år blev noget ganske særligt, bl.a. fordi vi holdt ferie sammen med Sandra, Chris, Frasse og Leo på Bornholm, en uforglemmelig ferie, hvor vi kom meget tættere på vores børnebørn end tidligere. Der er flere blogindlæg om ferien, bl.a. dette 

Finaler

Jeg var meget opsat på at kvalificere mig til DM og ÅH i Rally med Lille Bjørn og Max, og det lykkedes også. Det var fantastisk at komme til finalerne, og det var dejligt at være med til finalerne, men nu jeg tænker tilbage var det nok ikke uforglemmeligt i forhold til nogen andre begivenheder, se længere nede. DM læs her, og ÅH læs her

Inspiratorer

Der er en del, der har inspireret mig meget i år, flere af dem er allerede nævnt, men der er to, jeg har specielt lyst til at nævne.

Mia har jeg ikke kendt ret længde, men vi er hurtigt kommet på bølgelængde, og vi konkurrerer i al fredsommelighed i nørdethed og de evindelige prioriteringer. Hun har et overskud, så man tror det er løgn, jeg bliver totalt forpustet af at læse hendes blog og opleve alt det, hun overkommer. Hun er gift, har 4 børn, har fuldtidsarbejde, har to hunde, træner og konkurrerer i alt der rimer på hund, er i år blevet uddannet HTM-dommer og Nose Work-dommer og er i gang med rallyinstruktøruddannelsen. Det er helt vildt.

Liv kan jeg huske fra jeg startede med at konkurrere i HTM, at opleve hende og Mango til Saint-Saëns’ Danse macabre var overvældende på flere måder. Først og fremmest var der samarbejde, og stærke positioner, så jeg måbede, og det gør jeg stadig, selvom musikken er skiftet ud for længst. Jeg er kæmpestor fan af Liv og hun har uden for enhver konkurrence givet mig årets bedste feedback i forhold til motivation og træning.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været min store stjerne i år. Han debuterede i championklasse i rally og har performet langt udover hvad jeg havde drømt om. Han har været så tæt på supercerter et par gange, han kvalificerede sig til DM og til finalen i ÅH. Ret flot af en 10½ år gammel hund.

Så fik jeg den tanke, at vi med vores ret gode plads- og højre-positioner godt kunne prøve at gå til en HTM-prøve. Med en 3. plads og en 2. plads og 7 Q-point til to prøver overgik han igen alt, hvad jeg havde drømt om. Jeg har fået de mest fantastiske dommerkommentarer og tilbagemeldinger i øvrigt, og det er bare en ren fornøjelse og evigt sjovt at træne og konkurrere med ham.

Han er også begyndt at gå til Nose Work, og i starten var jeg lidt skuffet (?) over, at han ikke gik så godt som Max, men træningen virker, og Lille Bjørn er bestemt ikke en dårlig Nose Work hund!

Louise

Louise og jeg har haft rigtigt mange dejlige timer sammen. Vi har talt om alt mellem himmel og jord, herunder også de rigtigt vigtige ting i livet, vi blev udtaget til landsholdet (se NM) og gik i skarp træning. To enetimer hos Sonja, og en del træning, og så var vi klar til NM. Vi skal arrangere nogle gode middage sammen, som i Århus til Summer camp 2016, så det er et mål for 2018.

Max

Max har på den ene side været mit smertensbarn, som har været så forsigtig, og har forladt banen både til finalen i rally DM og til ÅH. Da jeg stædigt fastholder, at det altid er førerens skyld, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, har jeg arbejdet med motivation og glæde ikke mindst med ham. Grundformen er i orden, for at komme til DM og ÅH i rally championklasse er da bestemt godkendt :-)

At komme til NM (se NM) var ren bonus.

Han er også ret skarp til Nose Work, fik en 2. præmie ved den ene officielle prøve, vi har gået til, og har også fået pæne resultater til uofficielle NW1- og en enkelt NW2-prøve.

I FS fik vi det hele til at fungere i år, han fik FS1-titlen og blev ÅH i FS1 nr. 3 i DKK.

Det allerstørste var at debutere i HTM3, det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er bare blevet tændt så meget på den disciplin.

Megan

2017 var året, hvor vi måtte tage afsked med Megan, 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Naturligvis var det meget sørgeligt, men når det er sagt, fik vi vendt det til noget rigtigt positivt. Vi sagde farvel på det rigtige tidspunkt, hun var aktiv til det allersidste, hun havde levet et aktivt og godt liv, og hun døde med værdighed. Jeg får tårer i øjnene, mens jeg skriver dette, for hold da op, hvor har Megan givet mig meget – jeg savner hende af og til på den rigtigt gode måde: minder, der popper op, og som jeg med glæde tænker tilbage på. Vi fik sagt farvel på den helt rigtige måde

Michelin

I august holdt jeg for første gange i umindelige tider 3 ugers ferie og de blev brugt til fulde med Præstø, Færøerne og Bornholm som de tre hoveddestinationer – og så Solrød indimellem. Vi havde valgt at have fokus på det kulinariske, så ferien omfattede besøg på tre Michelin-restauranter: Frederiksminde (Præstø) , KOKS (Færøerne)  og Kadeau (Bornholm) . Frederiksminde og KOKS var fantastiske, Kadeau ikke i nærheden af Michelin-niveau. Til min fødselsdag (se pensionist) var vi på Privaten i Køge , og det er til gengæld på Michelin-niveau …

NM

Louise, Billie, Max, og jeg kom til NM i 6+ i Viborg, og det var en meget stor oplevelse. Vi havde trænet en del (se Louise) og det var en virkelig skøn oplevelse at være en del af det danske landshold. Det var vildt hyggeligt at være sammen med holdet under NM, og som bonus fik vi en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen ud af det. Her er blogindlæg fra finaledagen 

Pensionist

3. november skete det: Jeg blev 65 år og er dermed officielt pensionist. Eller har nået pensionistalderen. For jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension. Jeg er involveret i flere spændende projekter i Nets, og jeg håber at være aktiv på den front i mindst et par år endnu.

Samsø

Samsø ligger tilfældigvis sidst i den alfabetiske rækkefølge, men mentalt er det måske årets oplevelse. Det var dér, så meget gik op i en højere enhed. Jeg tog over fredag med begge hundene, spiste middag med Louise og Henrik, overnattede sammen med Anita og Amanda, var til HTM-prøver lørdag (Lille Bjørns debut i HTM1, Max’ debut i HTM3) og rally søndag (Max’ første supercertifikat) og hundene performede på absolut totalniveau. Alt gik op i en højere enhed den weekend og den står for mig som en milepæl i mit hundeliv. Et blogindlæg om weekenden

torsdag den 16. november 2017

Ferie, klip, valg mv.

 

Der er ikke så spændende at tage godmorgen-billeder for tiden, for det er for mørkt på stranden, så i dag blev fotoet taget fra Nets’ parkeringsplads.



Min screensaver så meget tillokkende ud, men hvor er det billede fra?

Efter at jeg er blevet pensionist er der godt nok kommet gang i nogle af mine projekter på arbejde, det er bestemt positivt, meget spændende og alt andet end kedeligt.

Jeg fik tjekket min feriekonto, og efter at have placeret jule- og påskeferie har jeg stadig 9 feriedage til gode, et dejligt luksusproblem.

Jeg tog direkte fra arbejde til Solrød Centret, blev klippet (pensionistpris) og gik videre til Rådhuset hvor jeg stemte til kommunalvalg og regionsrådsvalg.

Jeg fik den mest fantastisk søde besked, som jeg blevet meget, meget glad for og meget rørt over.

Der kom en dejlig mail fra DKK, vores HTM-prøve den 30. juni 2018 er godkendt som landsholdsudtagelse!

I dag var det Max’ tur til at komme til træning, sidste runde på Johannas Mixhold. Max havde taget en ikke helt skarp fører med i dag, jeg gjorde ikke, som jeg har lært på modul 1 af Effies kursus, hvilket Max ikke var tilfreds med :-( Jeg havde heller ikke forberedt, hvad jeg ville. Det endte naturligvis med det fornuftige, at tage HTM-programmet uden musik, og få identificeret fokusområder til den kommende træning. Der var et par der skreg til himmelen: starten – Max er så lidt vild med at ligge dæk, og når jeg så ser på fotos og roder med hat, er det en kæmpeudfordring for ham. Og så er der frontpositionen, aka P2, som er vores fokusområde nu, for i almindelig gang er det helt klart den svageste af hans positioner.


Hjemme ventede en skøn flæskesteg, med meget sprøde svær og fantastisk rødkål, det fortjente en snaps (Braunstein juleakvavit) og en øl (Svaneke American Lager).

Konklusionen på dagen hundetræningsmæssigt: Jeg skal have opdateret træningsplanen for begge hunde, og jeg véd jo præcis hvad der skal arbejdes med, udover motivation, og hvordan det skal gøres. Og hvad er mere oplagt end at bruge de kommende måneder til det, når jeg nu har valgt holdtræning fra?

onsdag den 15. november 2017

Træning på lavblus - årets sidste prøver – planer

Foto fra 15. januar 2011, da Megan og jeg var på HTM/FS-kursus (foto: Camilla Johannessen)

I morgen skal Max og jeg til den sidste runde træning hos Johanna i år – vi træner tricks på et sensommertræningshold :-) For os er holdet ren motivation, og som bonus får vi arbejdet med nogle tricks, som måske ender i et FS-program. Jeg har meldt fra til næste runde, men vender tilbage til marts 2018.

Lille Bjørn har sit NW-hold hos Merete, og der har vi timledt fortsættelsen i januar-februar, som er den eneste faste træning, der er planlagt de kommende måneder.

Så er der Effies hold (Lea Nor), hvor jeg igen er kommet ”bagefter”, uden at have det dårligt med det. Modul 3 er netop kommet, og vi er dårligt kommet i gang med modul 2. Men det skal vi nok indhente.

Jeg har aftalt to træningsaftener med Louise, vi skal have opdateret og finpudset vores 6+ program inden 17. december. Jeg har planlagt en rallytrænings (nok primært motivations) seance med Annie og Amanda.

Der kommer en stribe selvtræning/enetimer med Anita, vi skal begge have udviklet vores nye programmer hen over vinteren. Så selvom min kalender ser lidt tyndt besat ud pt., så kommer der alligevel til at ske noget på hundetræningsfronten de kommende måneder.

Der er stadig længe til den næste prøve, men så kommer der en stribe i december. Rallyprøven den 2. til fordel for HMC har p.t. 74 tilmeldte, og det skal nok blive en succes. Jeg har allerede fået de præmier, vi som arrangører giver, af Mia, de koster i gennemsnit 37,50, så det giver i sig selv 2.775 kr. til Mia og dermed til HMC. Vi har derudover kun udgifter til rosetter og evt. championpokaler, betaling til DKK (1.780 kr. hvis alle består), og så lidt mad, slik og drikke til dommere og hjælpere. Der skal nok blive et rigtigt pænt beløb til HMC. PS: Tilmeldingsfrist lørdag den 18. november, så det kan stadig nås.

Conni (C og B), Anita (Ø) og jeg (E) skal dømme, jeg har designet min bane, og jeg glæder mig så meget til at dømme ikke mindre end 24 tilmeldte i klassen.

En meget lille Lille Bjørn :-)

Jeg skal selv op med Lille Bjørn og Max hos Conni. Dagen efter tager vi til Sorø, hvor begge hundene skal op to gange. Den 10. tager Amanda og jeg til Skanör-Falsterbo BK og debuterer i svensk rally.

Endelig tager Anita og jeg til Hangar 17 den 17., hvor jeg som nævnt et par gange skal op i HTM3 og 6+ med Max, HTM1 og måske F1 med Lille Bjørn.

Den 31. skal jeg ikke op, men dømme (sammen med Conni) og for fjerde gang er der uddeling af Sydkystens Hundeskoles Hundepris. Serviceoplysning: Der kan stadig indstilles kandidater. Hvis du har forslag til personer eller grupper af personer, der fortjener prisen for 2017, så skriv en begrundet indstilling til pris@sydkystenshundeskole.dk. Deadline er søndag den 19. november 2017.

Derefter ser kalenderen meget tom ud frem til maj 2018. Der kommer nogle rallyprøver inden, der kommer også noget HTM/FS, men lige nu tegner det til et betydeligt mere afslappet prøveår end 2016 og 2017, og det er nok ikke så galt.

tirsdag den 14. november 2017

Nose Work med Lille Bjørn


I dag var vi til tredje runde af Nose Work øvet holdet hos Merete i hallen i Viby.

Der var rigtigt mange søg at arbejde med: to søg i de små rum/køkken med hhv. 2 og 1 kilde; tre sekvenser med introduktion til høje søg, hvor hundene skulle arbejde sig opad (først individuelt søg pr. fært, derefter striben); der var beholdersøg med bog med fært indimellem beholderne, der var to kilder på indgangsporten, og der var et spændende søg med gummiapporter og andet spændende, som kunne friste svage sjæle til at tage det i munden :-)

Jeg gik en lille luftetur med Lille Bjørn inden timen, hvor vi begyndte at arbejde lidt med follow (til FS), og så var vi ellers SÅ klar til Nosework. Lille Bjørn var bare totalt klar til at gå i gang og han arbejdede superflot hele timen. Når Lille Bjørn går i gang med næsen, er man ikke i tvivl om, at han er helt med på, hvad opgaven går ud på. Han lavede en stribe flotte fund, og jeg fik ret hurtigt styr på at holde god afstand, og ja, han arbejder bedre, når jeg ikke er tæt på, og jeg er blevet bedre til at håndtere linen, selvom det er svært, så vims han er.

Han arbejdede flot, vedholdende og også ganske systematisk, og havde nogle virkeligt flotte markeringer. Det sværeste er næsten, at han, når han kan få fat i beholderne, kan finde på at tage dem i munden …


Han lavede til sidst et flot søg på området med gummiapporter, og flot markering af én af de korrekte, og lige efter en flot markering af en uden fært, som han kom ind i plads med, inden jeg nåede at reagere. Han har bestemt ikke glemt sin LP grundlærdom!

Det var en supergod time, Lille Bjørn var igen en stjerne, og jeg var i højt humør af at arbejde med ham. Perfekt træning!

søndag den 12. november 2017

Ikke et ord om jul



Vækkeuret var slået fra, så morgenturen blev lidt senere end normalt og til den skønneste solopgang. Det var ingen planer overhovedet for dagen for en gangs skyld.


Vi fik en fin brunch på Centralhotellet i Køge, inkl. et glas cava.

Vi tog til lokale Engstrupgård for at se deres julestue og jeg faldt lige over denne Christmas Ale, som her er foreviget sammen med vores høst af Christmas Pepper.

 
 
Derefter gik vi tur med hundene i Firemileskoven på den anden side af vejen, nød de flotte efterårsfarver, og fik et kig på letbanen fra en ny vinkel.


Jeg skulle rydde bilen for diverse udstyr fra gårsdagens rallyinstruktøruddannelse i Jersie og hundene hjalp med og fik derefter hver deres korte træningspas. Vi fik gået deres respektive HTM-programmer, med supergodbidder (oksekød) og legetøj som belønning, og det gik forrygende.

Aftenen er sat af til at læse op på svenske rallyregler, forberede næste del af rallyinstruktøruddannelsen og se nogle HTM/FS-programmer for at blive inspireret :-)

lørdag den 11. november 2017

Rallyinstruktøruddannelse – og et særligt VM

Der jubles over Anja & Queenys VM-titel!

I dag gennemførte Amanda og jeg tredje runde af den igangværende Rallyinstruktøruddannelse i Sydkystens Hundeskole.

Vi havde aftalt at mødes kl. 8 – undervisningen skulle starte kl. 9 – og havde begge tunet ind på Live Stream fra VM i HTM/FS i Leipzig da vi mødtes. Perfekt timing til at se Anja og Queeny i finalen i HTM. Anja og Queeny førte inden finalen og igen i dag performerede de fantastisk, et blændende program, hvor vi sad og holdt vejret og fik gåsehud flere gange. Det er virkelig en ganske særlig og exceptionel ekvipage. Dejligt at vi fik set det direkte.
Amanda under de sidste forberedelser

Vi gjorde klar til kurset og endnu er dag med masser af stof. Først noget opfølgning siden sidst, bl.a. på hjemmeopgaverne – videoer af øvelser, rallybaner – dernæst gennemgang af alle ekspertskilte og alle championskilte samt en sektion om højrehandling. Hver af kursisterne havde forberedt præsentationer, og Amanda gennemgik resten og bandt det hele sammen på smukkeste vis.

Under championgennemgangen var der en fin afbrydelse – nøje planlagt og styret af Mia – fordi vi skulle se præmieoverrækkelsen i HTM. Stor var glæden over at Anja og Queeny vandt VM-titlen, meget, meget fortjent, og for anden gang i karrierenen. I forvejen er det vist den mest vindende ekvipage i HTM, og det er altså ret enestående at genvinde VM.

En kollektiv lykønskning røg på Facebook med det samme, tårer blev fældet og så fortsatte gennemgangen af championskiltene :-)

Næste punkt var introduktion til træning mod konkurrence, om hvordan man træner fra delmomenter i et rallyskilt til at kunne gå en fuld bane med masser af forstyrrelser.
Sol over Jersie

Turen gik derefter til Jersie, hvor 6 ekvipager havde tilbudt at hjælpe. Så vi fik lejlighed til at se kursisterne arbejde med ekvipagerne individuelt, med de problemstillingerne ekvipagerne havde ønsket, eller andet der blev identificeret på dagen. Vi var tilsmilet af vejrguderne, og fik to skønne timer i det fineste vejr.

Endelig fik vi talt videre om konkurrencetræning, nu om at træne førerne mod konkurrence.

Vi rundede af med at tale om dagens forløb, og om eksamensforløbet.

En skøn dag med masser af flot instruktørarbejde, glade ekvipager, der fik godt input til den videre træning og igen et dejligt samarbejde med Amanda. Og så lige det VM til Anja og Queeny som toppen af kransekagen.

Det har virkelig været en dejlig dag!

fredag den 10. november 2017

The Golden Oldies


Til NM skulle Louise og jeg finde på et navn til vores hold, Louise fandt på det flotte og elegante navn The Silver Duo. Først om fredagen, da vi udvekslede lykønskningskort, fandt jeg ud af at et andet navn havde været fremført The Golden Oldies :-) Det var naturligvis kærligt ment. Og jeg kan rigtigt godt lide navnet.

Jeg kom til at tænke på det i dag efter en uge som teknisk set folkepensionist.

I bund og grund er intet ændret, og så alligevel, det er mentalt noget ganske andet.

Jeg føler mig ung, men jeg føler ikke behov for at gøre karriere. Jeg er blevet involveret i endnu en spændende opgave på arbejde, og jeg nyder mit arbejde, er med på en masse forskellige projekter, og gør mig umage for at disponere min tid. Det med overarbejde og sådan noget siger mig intet. Jeg er blevet god til at prioritere, og jeg har lovet min chef at sige til, hvis det bliver for meget.

Hundemæssigt har jeg bestemt stadig ambitioner, men jeg har efter en del kringlede omveje lært, at det fundamentale er IKKE at tænke på resultater, men at have Fun, Fun, Fun.

Jeg skærer hårdt ned på organiseret træning og konkurrencer de næste måneder, og prioriterer selvtræning og enetimer (heraf en del med Anita).

Jeg kan føle en helt barnlig glæde over at skulle starte til rally med begge hundene 10. december i Skanör-Falsterbo BK. Jeg har lokket Amanda med, så vi er fire hunde og to førere, der skal debutere i svensk rally til samme prøve. Det var tænkt som noget med at starte forfra med Max, gå til prøve med line på med ham, og nu er det blevet til, hvad der tegner til en superhyggelig tur, hvor der sikkert går lidt sport i, hvem der klarer sig bedst – men jeg lader gerne Amanda vinde ;-)

Noget af det svære for mig har været den famøse Prioritering, og som det fremgår af mange blogindlæg, er det måske stadig ikke det nemmeste i verden for mig, men jeg gør det, både i stort og småt.

Til træningen i søndags med Anita talte jeg om prøven 17. december i Hangar 17, hvor jeg gik med nogle løse tanker om hvilke prøver, jeg skulle tilmelde udover HTM3 og 6+ med Max, samt HTM1 med Lille Bjørn. Det er endt med det fornuftige, nemlig kun FS1 med Lille Bjørn derudover, og jeg venter til det sidste med at tilmelde, for vi skal også have et fornuftigt program klar først.

Hvis vi spoler tiden 5 år frem, hvordan ser verden så ud?

Jeg aner det ikke.

Jeg håber selvfølgelig at alle mine nærmeste og jeg selv er ved godt helbred.

Jeg arbejder muligvis stadigvæk, men formentlig på nedsat tid.

Amanda og jeg har udtænkt nogle fantastiske kursusforløb, som vi hygger os gevaldigt med, og hvor kursisterne står i kø for at komme med. Det kan være om alt muligt, men mest om hund. Ind imellem har vi også lokket Anita til at stå for noget at undervisningen ;-)

Jeg tror Lille Bjørn er en supernova på hundehimmelen. Som der står på www.rummet.dk er ”En supernova er den dramatiske afslutning på en tung stjernes liv, men samtidigt er den begyndelsen på noget nyt.” Hvis han lever, er han nok pensioneret.

Max er 11½ år, og på toppen af sin karriere, som har varet en del år allerede på det tidspunkt. Jeg konkurrerer lystigt med ham i Rally, HTM, FS og Nose Work og vi har en fest til alle prøverne.

Vi har en anden eller tredje hund, vi véd intet om den endnu, men det er nok en Border, Norwich eller Jack Russell, alt sammen terriers. Jeg har formentlig besluttet, at vi skal fokusere, men er røget ud i en prioritering (Mia!), hvor vi prøver alt muligt af, finder ud af at han (?) er dygtig t til alt muligt, og må vælge.

Anita og jeg har med vores unge og jævnaldrende hunde trænet en masse sammen, og jeg får overbevist hende om, at vi også skal lave et 6+ nummer.

Jeg drømmer også om at Louise og jeg stadig laver noget 6+ eller sådan noget sammen, men måske er det ikke Billie og Max længere.

Der er så meget at drømme om, så meget jeg gerne vil opleve.

Det jeg håber allermest er, at Frasse, Leo, Sandra og Chris har det godt, og har præcis det liv, de gerne vil have. Og at Kirsten og jeg har gjort alt, hvad vi kunne, for at de har opnået det.

Sikken en masse tanker der kan komme ud af The Golden Oldies.

tirsdag den 7. november 2017

Sjov, sjov og mere sjov træning


På vejen hjem fra arbejde hørte jeg godt 30 minutters lydfil, som er starten på modul 2 af Effies kursus hos Lea Nor. Jeg må indrømme, at det kursusformat passer mig perfekt. Man tager modulerne præcis når det passer en, og så har jeg slet ingen dårlig samvittighed over at der er mange, der er nået meget længere end mig. Når jeg kommer i gang, så har jeg tid, og får det fulde udbytte.

I dag handlede det om leg, om at have det sjovt med hunden, om ikke at hav resultatmål, men have det sjovt med hunden. Om at generalisere, ikke ved at træne med hunden alle mulige steder, men ved at have det sjovt med hunden alle mulige steder. Osv. Det er bare supergodt og vildt inspirerende!!!

Aftenens Nose Work træning hos Merete med Lille Bjørn var også rigtigt sjov. Jeg startede med lidt (10 minutters) sjov træning af FS, jeg har fået redigeret Simon Smith ned til 1:34, og er i den eksperimenterede fase med Lille Bjørn. Jeg synes ikke vores tricks-repertoire er overvældende, men Anita mener jeg må kunne hive noget op af skuffen, når vi har FP1, og når jeg skal være ærlig, bestod Max’ FS1 jo heller ikke af meget mere. Vi klør i hvert fald på, og Lille Bjørn synes, det er sjovt. Og det gør jeg bestemt også :-)

Det synes han bestemt også Nose Work er, og selvom vi ikke har fået trænet hjemme, har jeg hørt efter i timen, og fik bedre afstand til ham, ignorerede når han gik i lydighedsmode, og fik en masse flotte søg.

Køretøjssøget, omhyggelig søgning, kom op et par gange (hmm), og hammerflot markering.

Udesøget, to flotte markeringer og en, der skulle arbejdes mere for, og så to gange tissemarkeringer (hmm).

Indendørs kørte det virkelig godt. Et søg i de to små lokaler, meget fint søg og god markering. 4 kilder langs væg, rigtigt flot også det høje søg. Gode markeringer på bokse og flasker, og så var det svære fra forrige hold med bøger og sugerør. Han snuste fint til flere bøger og markerede den rigtige superflot. Sugerørene ignorerede han (hmm) uanset hvad jeg gjorde, og ja, det er svært.

Han gik supergodt, han var meget glad og det var hans fører naturligvis også. Igen en dejlig træningstime. Jeg er tilmeldt næste runde med start i januar og fortsat med Lille Bjørn.

søndag den 5. november 2017

Den allerfedeste tur i ringen (VM i HTM & FS 2017)


I næste uge er der VM i HTM og FS i Leipzig. Der er seks danske deltagere: Annette med Hallie og Aero, Jette med Addi, Johanna med Soda, Anja med Queeny, Liv med Mango og Louise med Rosie og Billie.

Jeg kender dem alle, jeg mødte dem alle så sent som forrige lørdag ved prøverne på Garbogaard, jeg træner med Louise, Anja er min coach, jeg træner hos Johanna og har enetimer hos Anja, Liv har givet mig så meget energi og SMIL og Annette og Jette kender jeg ”bare” som superdygtige udøvere indenfor HTM og/eller FS.

Jeg ønsker af hele mit hjerte, at de alle får det mest fantastiske VM. Jeg er sikker på, at de hver især har deres kriterier for et fantastisk VM, og jeg er sikker på, at én af ingredienserne er, at have den allerfedeste tur i ringen. Det har INTET med point eller placeringer at gøre, det handler om, at hvordan føreren har det før, under og efter sin optræden.

Jeg har oplevet det nogle gange på det sidste både med Lille Bjørn og Max og tro mig: når den fede følelse er der, er man ikke i tvivl. Så tænker man slet ikke, man MÆRKER, at man er ét med hunden, man får kuldegysninger af fryd og man ville blive fanget af dopingkontrollen, hvis man blev testet, når man løb ud af ringen, for man er HØJ!

Jeg håber at ALLE på holdet får sådan en oplevelse mindst én og helst flere gange ved VM.

Jeg glæder mig til at følge jer alle og opleve en masse magiske øjeblikke, når I er i ringen.

Motivation, træning og fravalg

Jeg fik ikke taget fotos fra dagens træning, så her er i stedet et af en dejlig fødselsdagsgave :-)

Hold da op hvor har jeg fået mange søde og glade kommentarer efter gårsdagens blogindlæg med videoen af Lille Bjørns HTM-prøve den 28. oktober. Lille Bjørn og jeg har det fantastisk hver gang vi er på banen, uanset om det er rally eller HTM, og det er der vist ingen, der er i tvivl om.

Sådan har det ikke altid været. Annie, som har kendt Lille Bjørn siden han var helt lille, skrev i går: ”Når jeg tænker tilbage på alle de år jeg har set LB og Paul performe. Så er I bare vokset og vokset i “sammenhold “. Lille Bjørn er din stjerne over all👍👌🇩🇰💐🏆🎁” og ”jeg ville give en milliard, hvis bare jeg havde set, hvor I har knækket “motivationskoden”. Men den er der bare altså 120 procent

Det har gjort mig glad og stolt, og virkelig fået mig til at tænke over den udvikling vi har gået igennem, og har naturligvis affødt en aftale med Annie (og Amanda) senere på måneden.

I morges havde Anita og jeg en træningsaftale i hallen i Viby, som vi er ret begejstrede for, og som altid fik jeg noget virkelig fin feedback.

Starten på Max’ HTM-nummer har jeg arbejdet videre med, og jeg synes jeg får sat stemningen godt inden nummeret starter, jeg skal bare have Max med på, at han skal holde sig i ro (han er jo død :-)), mens jeg ligger på knæ, holder hatten og er trist … Han er blevet rigtig skarp til faktisk alle positionerne, så der skal vi bare fortsætte arbejdet (og variere belønningerne!), have mere fokus på overgangene, som er lidt mindre skarpe, og så kommer koreografien altså også mere i fokus. Afslutningen fik også lige en opdatering, så alt i alt fik nummeret en fin opdatering. Jeg kan bare mærke hvor godt vi har det med det nummer.

Med Lille Bjørn startede jeg med HTM, og hvis jeg ellers kan huske at sige de rigtige kommandoer er slutningen blevet fin med P2 i stedet for P1 og P9 til sidst. Jeg skal have belønnet ham længere tilbage i P5 (han vil rigtigt gerne frem). Han arbejder med enorm intensitet, og er næsten ikke til at stoppe, så vi måtte tage en puste ud pause, hvor jeg fik feedback, og talte om FS-nummeret vi skal i gang med.

Musikken er jo på plads, så vi prøvede en udgave, hvor jeg improviserede noget slalom, ottetaller, twist, spin, bakke mv. Og så skal jeg lige have genopfrisket nogle tricks fra FP1-prøven, så der kan komme lidt mere med i programmet. Målet er at have en

udgave klar til 17.12, og der er jeg ikke i tvivl om at vi kan. Lille Bjørn synes det er smaddersjovt!

Med hensyn til Max har jeg besluttet at FS stadig er på planen, men der er ikke sat dato på en eventuel debut i FS2. Jeg vil gerne holde fokus på HTM’en, som inde i en rigtig god gænge nu.

Og så besluttede jeg definitivt at droppe 6+ med Lille Bjørn og Max sammen. Det vil kræve for meget, og jeg vil altså hellere have fokus på primært HTM, sekundært FS.

Anita og jeg fik også talt om hvor meget bittesmå marginaler kan betyde, som man kan læse om i hendes blogindlæg fra i dag Forskellen på 5 og 0 Q-point, hvor hun citerer den besked jeg sendte efter præmieoverrækkelsen: "Du manglede fucking 0,1 point".

lørdag den 4. november 2017

Den gladeste dansebjørn – og om at være 65


Foto: Amanda Jakobsson

I dag fik jeg Amandas optagelse af Lille Bjørns og mit HTM1-nummer i lørdags (link til video), og hold da op en skøn oplevelse. Lille Bjørn er totalt på, halen kører for fuld fart og han er så lækker!!!!

I dag var en ganske stille dag, hvor vi sov længe og gjorde det, som er noget af det allerfedeste ved store oplevelser – at tale om dem bagefter. Den oplevelse vi havde i går på Restaurant Privaten var på meget, meget højt niveau, klassiske retter eksekveret på højt niveau og bestemt et blogindlæg værd :-)
 

Max og jeg eksperimenterede med en fælles selfie.


Eftermiddags lufteturen gik til et af vores favoritsteder i Solrød, og Kirsten tog dette foto, som hun kaldte ”Den 65-årige, der gik tur i mosen...”, med klare litterære associationer.


Jeg fik brændt en CD med et lille udvalg af potentiel musik til FS til Lille Bjørn og Max. Simon Smith er oplagt til Lille Bjørn og jeg hælder altså ret meget til den fulde udgave af When I’m 64 til Max’ FS2. Musikken er skøn og jeg kan sagtens udvikle nummeret, vi brugte i FS1.

Aftensmaden var igen ren forkælelse.


Forret. Croutoner med svampe tapenade med trøfler. I glasset Lillet.


Bøf fra Thiese & Ko, champignonsauce og kartoffeltændstikker. I glasset Director’s Cut Zinfandel 2013.

Det er ikke en tosset måde at starte tilværelsen som på papiret folkepensionist på.

fredag den 3. november 2017

Fornøjelig og effektiv fødselsdagstræning

Dobbelt setup

Først vil jeg sige tusind tak for de mange fødselsdagshilsner som er strømmet ind i dag i anledning af min 65 års fødselsdag :-) Jeg har glædet mig over hver enkelt, og vælger altså en kollektiv tak, for jeg kan slet ikke overskue at takke hver enkelt …

Fredag morgen

Jeg havde mulighed for at arbejde hjemme i dag, og kunne derfor gå morgenturen ½ time senere end sædvanligt, og så vat det jo lyst.


Kirsten fotograferede mig på arbejdspladsen hjemme, med fødselsdagsbuket og -hilsen bagved.

Jeg fik mulighed for at slutte tidligt, så jeg kunne træne i hallen i Viby 14-15 med begge hundene, dvs. jeg havde lige startet med Max, da telefonen ringede og der var lige lidt mere arbejdsmæssigt der skulle klares.

Derefter gik det som smurt, med 4 korte, effektive og sjove træningspas.

Først med Max, hvor vi arbejdede med HTM: start og overgange. Kort træning – så godbid, og lidt leg indimellem. Vi fik nogle virkeligt skønne passager. Jeg arbejdede også med en ny position: P10, hvor jeg går forlæns/Max baglæns. Små bevægelser, og det er han helt med på!

Så blev det Lille Bjørns tur, fokus HTM. Først en ny position: P2. 5-6 gentagelser, så var han med. Den skal lige forstærkes lidt mere, men det kommer. Derefter gik vi det fulde program, hvor P2 kom ind mod slutningen (lige efter P5), og giver en mere flydende overgang til P9, som også kommer med jf. dommerkommentar fra i lørdags. Igen korte pas, mest godbidder og lidt leg. Så blev det trickstid, først lidt forskelligt med Max, bl.a. arbejder vi nu med at kravle ved siden af hinanden, og jeg arbejder på at forstærke bakke på afstand, mens jeg selv går baglæns.

Med Lille Bjørn er repertoiret lidt mere begrænset, men med setup hvor hans poter står på mine fødder, slalom, 8-tal, spin og twist, moveon og bakke væk begynder vi at have konturerne til noget, der kan blive til et fint FS-program.

Hov, Max har snuppet Lille Bjørns julemand ...

Men så fik Lille Bjørn da bare kongen

Vi sluttede med noget fælles, fordi jeg stadig funderer lidt på et 6+ med Lille Bjørn og Max, det skal der lige tænkes mere over ;-)

Dagens drama opstod lige efter træningen, jeg havde låst hallen af, og Max var væk … Jeg var tæt på panik, men pludselig dukkede han op, efter en smuttur på marken. Ja, jeg har så konstateret at der ikke er indhegnet.

Kirsten og jeg i aften skal til trøffelaften på restaurant Privaten, som ligger på 1. sal i Odd-fellowgaardens Hus i Køge. Det glæder vi os rigtigt meget til, det tegner til en oplevelse langt ud over det sædvanlige både mad og vinmæssigt.

onsdag den 1. november 2017

Thank You for the Music - Om at vælge musik



At finde den rette musik til HTM, Freestyle eller 6+ er ikke nemt. Det er faktisk ret svært.

Jeg har to brugte numre bag mig: Walking the Dog med Rolling Stones til Max i HTM1 og HTM2 When I’m 64 med Beatles til Max i FS1.

Aktuelt har jeg gang i Dengang da jeg var lille med Kim Klarsen & Kjukken til Lille Bjørn i HTM1, Que Reste-T-il De Nos Amours med Charles Trenet til Max i HTM3 og Be My Life’s Companion med Mills Brothers til Max, Louise og Billie i 6+

Men der skal træffes nye valg.

Lille Bjørn skal forhåbentlig i HTM2 og i FS1. Max skal muligvis i FS2. Max og Lille Bjørn skal muligvis i 6+. Og Louise og jeg har talt om et nyt 6+-nummer.

De nemme først: Lille Bjørn i HTM2 bliver til samme nummer, formentlig i en lidt længere udgave. Lille Bjørn i FS1 bliver definitivt til Simon Smith and the amazing dancing bear i Muppet’s udgaven.

Jeg har ikke programmer klar overhovedet, musikken og programmet hænger uløseligt sammen, så for de to nævnte programmer skal program udtænkes, så det passer til musikken.

Så mangler vi bare Max’ FS2 og Max & Lille Bjørns 6+. Der starter jeg på ganske bar bund. Der er ikke tænkt noget indhold af betydning, der er ingen musik der er helt oplagt, så jeg er åben for alt lige nu.

Der er kun to enkle krav til musikken:
  • Den skal være egnet til FS2/6+. Dvs. den skal være i passende tempo, med passende temposkift.
  • Jeg skal kunne holde ud at høre på den, rigtigt mange gange!
  • (Og Anita skal også kunne holde den ud, for udover mig selv, kommer hun til at høre den mest)
Seriøse kandidater til FS2 er pt.:
  • Can Anyone Explain? (No! No! No!) med Ella Fitzgerald og Louis Armstrong
  • Hello, I Love You med the Doors
  • Det sker kun en gang med Papa Bue
Til 6+ er jeg lidt tiltrukket af:
  • Around and Around med Rolling Stones
  • Ah, vous dirai-je maman nogle af Mozarts variationer
Men intet er besluttet.

Til 6+ nummeret er udgangspunktet at jeg skal finde noget at lave med hundene sammen, og så finde noget musik der passer, men selvfølgelig er det i høj grad en interaktiv proces..

Der skal være noget humor i, det kan i høj grad være min performance der gør det, ikke nødvendigvis musikken.

Det er altså svært, men også en spændende proces.

tirsdag den 31. oktober 2017

Nose Work med Lille Bjørn – og prioritering i praksis

Tirsdag morgen

En af fordelene ved at være vendt tilbage til normaltid er, at der igen er lidt lyst om morgenen, og både i går og i dag med skønne solopgange. Det er altså (hvis nogen skulle være i tvivl) en meget dejlig måde at starte dagen på, at gå tur med hundene på stranden og nyde det fantastiske vejr.


Til aften var Lille Bjørn og jeg til anden runde Nose Work træning hos Merete i hallen i Viby. Temaet var fært tæt på starten/lige om hjørnet. 2 kilder lige inden for døren til køkkenet, 2 i et mindre rum og toilet, 3 langs indgangspartiet, 4 langs en mur samt søg med skåle i papkasser samt søg med pizzakasser.

Lille Bjørn arbejdede rigtigt godt; gode markeringer ved skålene; trådte på pizzakasserne og markerede kun den ene tydeligt; arbejdede ihærdigt i rummene, men det var lidt svært, og han søger om hjælp, når det er lidt for svært for ham. Det første søg ved indgangspartiet var lidt svært, de to næste fandt han fint. De 3 langs muren fandt han nemt, men det fjerde, det sad på bagsiden af den kanal, som kommer ned fra loftet (midt på bagest i billedet), arbejdede han hårdt for, for når han stod med benene på væggen, kunne han ikke komme derhen med hovedet. Han endte med en markering indefra.

Fin træningsaften og meget at glæde sig over.

Men jeg alligevel på det undervejs, mit blogindlæg i går. Selvom det ikke står eksplicit, så er de to lister jo udtryk for P-ordet, som Mia kalder det: Prioritering!

Hos Lille Bjørn er NW 6. prioritet ”Vi fortsætter træningen. Men det har altså ikke så høj prioritet.” Hos Max 5. prioritet: ”Har stået på standby, men jeg kan mærke hans glæde ved denne disciplin, så det ender sikkert med at han overtager Lille Bjørns træning. Mål: NW1-titlen.

Det tænker jeg lige over …

Max’ 1. prioritet er ”Motivation, motivation, motivation. Jeg er i gang med et kursusforløb hos Lea Nor (Effies kursus) om netop dette, og det virker meget lovende!”. De 5 intensive minutter, som fremgår af videoen i blogindlægget i går, viser at Max kan arbejde med høj intensitet og koncentration uden problemer, bare hans fører er med. Det skal da bare overføres til konkurrencesituationen, stille og roligt. Jeg har arbejdet med det i det små over en længere periode, men det er helt tydeligt – masser af små og større tegn – at Max er blevet en mere selvsikker hund, lidt frækkere, bedre til at lege også på eget initiativ. Han hviler mere i sig selv herhjemme. Dejlig udvikling!

Så Effies kursus kommer på et perfekt tidpunkt og gør motivationstræningen endnu mere interessant og væsentlig.

Og så lige lidt selverkendelse. Der er så meget afslørende i de statistikker, som min performancejournal er krydret med. Her bare to sigende detaljer:
  • Max fik (sit første) supercertifikat på Samsø 15.10, da han var 6 år og 4 måneder. I samme alder var Megan debuteret i ekspertklasse, men der skulle gå 10 måneder før hun fik sit første certifikat og næsten 1½ år før han debuterede i championklasse. Lille Bjørn var DKRLCH, men der skulle gå næsten fem år før han debuterede i championklasse
  • Max har sammenlagt gået 179 officielle prøver (inkl. udstillinger). Lille Bjørn har gået 160 og Megan nåede 185. I starten af 2018 passerer Max Megans prøvetal.
Så vi har masser af gode år og spændende oplevelser foran os, håber jeg. Og nu begynder vi rigtigt at performe er jeg helt overbevist om!

mandag den 30. oktober 2017

Prøvefri måned – og planer


Øvelse 1 fra Effies kursus - træning med fuldt fokus i 5 minutter

Det har været en ganske hektisk periode med prøver, men nu er der 5 uger til næste prøve den 2. december, og dermed en tiltrængt pause. 79 officielle prøver er det blevet til i år. 68 i rally (Megan 6, Lille Bjørn 30, Max 32), 6 HTM (Lille Bjørn 2, Max 4), 4 Freestyle (Max) og 1 Nose Work (Max).

Dertil kommer 12 uofficielle rallyprøver (DM, Årets Hund, Rallydysten), 6 6+ og 3 uofficielle Nose Work prøver.

I december er jeg tilmeldt 6 danske rallyprøver, 2 svenske rallyprøver, samt 2xHTM og 1x6+ og måske kommer der en efteranmeldelse til en Freestyle. I 2018 bliver prøveomfanget noget mindre og fokus et noget andet end i 2017.

Lille Bjørn:
  1. Vi fastholder det gode samarbejde og hans fantastiske glæde ved at arbejde :-)
  2. HTM. Vi skal have indarbejdet et par nye positioner, går efter HTM1-titlen og at stille i HTM2.
  3. Rally. Vi fortsætter, målet er igen at komme til DM
  4. FS. Vi skal have sammensat et program. Mål: At bestå klassen!
  5. 6+. Anita spøgte med det, og det kunne da være sjovt med et program med Max og Lille Bjørn :-) 
  6. NW. Vi fortsætter træningen. Men det har altså ikke så høj prioritet.
Max:
  1. Motivation, motivation, motivation. Jeg er i gang med et kursusforløb hos Lea Nor (Effies kursus) om netop dette, og det virker meget lovende!
  2. At få styrket hans adfærd, så meget mere bliver på verbal kommando og at han lytter. Jeg har en del sjusket indlæring, som der skal ryddes op i …
  3. HTM. Jeg har fået glæden ved HTM tilbage efter to fine oplevelser I HTM3. Så vi arbejder videre med at styrke positionerne, arbejde med overgangene og gradvis bygge koreografi på. Mål: HTM3-titlen.
  4. Rally. Vi starter forfra i Sverige, første prøve 10.12 med line på. Vi prioriterer også nogle indendørs danske prøver og nogle mindre prøver udendørs. Mål: At mærke at Max stråler, når han går til rally.
  5. NW. Har stået på standby, men jeg kan mærke hans glæde ved denne disciplin, så det ender sikkert med at han overtager Lille Bjørns træning. Mål: NW1-titlen.
  6. FS. Jeg arbejder med tricks med ham, ideer til musik arbejdes der med, og måske kommer der et FS2-program ud af det. Mål: At få styr på en håndfuld nye tricks, og måske en debut i FS2.
  7. 6+. Samarbejdet med Louise fortsætter, vi vil gerne blive rigtigt gode! Og se under Lille Bjørn!

søndag den 29. oktober 2017

Minder



Jeg havde tænkt at jeg ville rydde op på kontoret i dag. Jeg startede med rosetterne fra i år, som lå ovenpå en reol. Så gik der struktur i det, og jeg noterede dato, konkurrence, hund og sted bag på de enkelte. Det krævede lidt opslag i performancejournalen, jeg fik kigget i bloggen og læst nogle indlæg og så endte det hele med, at jeg fik styr på alle rosetterne for 2017 (oprydningen kommer jeg til en anden gang!).

Jeg har ikke talt dem, men der er en del :-)

Hver eneste roset er et minde om en prøve eller en serie af prøver, som var vigtig og som vi har trænet imod. Hver eneste af dem er noget specielt.

Tre af rosetterne har Megan fået, jeg måtte slå datoerne op.

Der var den uofficielle Nose Work prøve den 13. april, hvor hun vandt beholdersøget:


Og så var der de to som hun vandt i rally champion cup 2016/2017, for at være ældste hund og for at være bedste spaniel. Hun fik dem den 2. juni, 5 dage før vi måtte tage afsked med hende:


Der er rosetter fra Årets Hund i rally, DM i rally, NM i 6+, uofficielle Nose Work prøver, rallyprøver i massevis, HTM, FS, 6+. Og Lille Bjørns for at være gladeste hund i championklassen i Sabro.

Jeg valgte en roset fremfor legetøj til Lille Bjørn for hans 2. vinder i HTM i går, fordi det er noget særligt for mig, at han i en alder af 10½ år kan præstere så godt i HTM. Det gør prøverne ekstra hyggelige, når jeg kan have begge hundene med, ligesom jeg normalt har det i rally. Det minder dén roset mig også om.

Jeg er stor fan af rosetter ;-)

lørdag den 28. oktober 2017

HTM-prøver på Garbogaard

Foto: Conni Hansen

Jeg tilmeldte til prøverne på Garbogaard efter prøverne på Samsø, og det blev præcis det samme: Lille Bjørn i HTM1, Max i HTM3 og 6+. På Samsø fik Amanda min plads i træningsklassen, i dag fik jeg Anitas :-)

Da jeg kom ind i hallen første gang havde jeg begge hundene med, og de gik i snus. Lille Bjørn stoppede, da jeg tog kontakt til ham, med Max var det lidt sværere …

Programmet passede os supergodt, der var god tid til omklædning, og i det blæsende vejr nød jeg ekstra at kunne klæde om i den opvarmede gildesal.

Lille Bjørn HTM1

Lille Bjørn var totalt klar, både inden vi gik ind til opvarmning og under opvarmningen. Vi gik er rigtigt godt nummer og jeg gik ud med en vidunderlig følelse. Det føltes om muligt endnu bedre end Samsø.

Vi fik nogle rigtigt pæne dommerkommentarer (Lizza, Mette, Mia)

Udførelse
8,0 Han er bare så tæskesød ”hjerte”. OBS: når han går skævt i bakke, skal du ikke følge efter – det kamuflerer ikke noget :-) træk den anden vej og se hvad der sker … Smæk plads!
7,6 Af og til lidt langt fremme i P1. Også lidt flagren. Men fint.
8,0 Dejligt opmærksom hund. Pas på, du ikke skifter position i stedet for hunden

Sværhedsgrad
7,9 Fint og passende til jer, og god tid til at se positioner (undtagen HEST, den er ellers god)
7,5 Ok for klassen
7,9 Fint for klassen

Fortolkning
7,8 Fint
8,0 Fint, sødt nummer. Me like! Dejligt at se Lille Bjørn i HTM
8,0 Vidunderlig slutposition :-) Dejlig stemning-

Samlet 23,59, bestået og 2. vinder. Dermed er vi oppe på 7 Q points på to prøver. Lizzie glæder sig i himlen!

Max HTM3


Foto: Louise Vig

Jeg havde en ok følelse efter prøven, jeg talte med Liv kort tid efter prøven, og sagde 85 % Samsø. Max var på det meste af tiden, men var lidt svær at få kontakt til, og der gik lidt snus i den undervejs. Jeg kom for langt i P2 i løb, han gik ud af bakke P9 (men jeg bevarede roen) og der var lidt rod fra min side, jeg mangler simpelthen rutine i det program.

Jeg omtalte prøven som en dogmeudgave, bordet/stolen/dugen/fotoet fra for 14 dage siden var væk, men jeg skal have arbejdet med at sætte scenen for historien.

Dommerkommentarer (Lizza, Mette, Mia)

Udførelse
7,2 Noget snus og en del upræcise positioner
7,1 Savner lidt mere skarphed i positionerne i denne klasse
7.2 Lidt upræcise positioner, men dejligt at se, at du ventede på Max. På nær et par enkelte udfald og snus, var Max glad og ”på” hele vejen – dejligt!

Sværhedsgrad
7,0 Lidt i underkanten
7,2 Lige i underkanten
7,5 Fint, sværhedsgraden kommer op, når udførelsen bliver bedre

Fortolkning
7,8 Jeg forstår godt du har droppet cafésættet – det fungerer også fint uden. Men jeg savner lidt stemning/fortælling
7,9 Sødt nummer
7,9 Virkelig dejlig og rolig stemning – du tog mig med tilbage i tiden

Samlet 22,30, ikke bestået og 3. vinder

Louise, Billie, Paul og Max 6+

Vi kørte på rutinen, og det var så ikke helt godt nok i dag. Vi var ikke helt koordinerede førere, og Max var helt væk flere gange. Men bundniveauet er ok, og det lykkedes os at bestå for 7. gang ud af 7 mulige.

Dommerkommentarer (Lizza, Annette, Mia)

Udførelse
7,8 Max har lidt sin egen mening om tingene :-)
7,6 Lidt asynkront ind imellem. Hund sitter i udførelse af flere tricks. God timing fra førere, lidt snus fra Hunde.
7,6 Max var vist ikke helt enig i øvelserne i dag, ellers fint, og det gik rigtigt fint med at bytte til sidst

Sværhedsgrad
7,8 Det er så flot at I ”bytter hund” – og flot at hundene arbejder ganske tæt sammen
7,7 Kunne udnytte ringen mere eller OK sværhedsgrad
7,7 God balance af synkrone og ”solo” øvelser

Fortolkning
8,0 Fin ”fortolkning”, godt valg til jer :-)
7,8 Flot til musikken! I klæder hinanden (og musikken)
7,9 Flotte kostumer (prikken over I’et ville være ens røde glimmer halsbånd :-))

Samlet: 23,30, bestået og 2. vinder.

Lille Bjørn Træningsklasse 2

Jeg overtog Anita plads i træningsklasse 2, og dermed fik Lille Bjørn sin debut i noget Freestyle-agtigt. Som man kan se af filmen, havde jeg ikke helt styr på, hvad jeg ville, men Lille Bjørn var med og glad. Næste gang stiller vi med et rigtigt program :-)


Foto: Louise Vig

Konklusioner på dagen

  • Lille Bjørn er en drøm at arbejde med, og jeg elsker at gå HTM med ham
  • Max gik en ganske pæn HTM3 under svære forhold (føreren var ikke helt skarp i dag)
  • 6+ skal Louise og jeg altså træne lidt mere på, vi kan virkelig give det nummer et løft
  • Det var atter en fornøjelse at læse dommersedlerne med en passende blanding af positive iagttagelser og konstruktive forslag til forbedringer – kæmpestor tak til Annette, Lizza, Mette og Mia
  • Det var som altid en fornøjelse at være sammen med en masse skønne mennesker, som deler passionen for denne vidunderlige hundesport
  • Det var en dejlig dag!

fredag den 27. oktober 2017

Simon Smith and the Amazing Dancing Bear




Simon Smith and the Amazing Dancing Bear er skrevet af Randy Newman, hans indspilning er lidt kedelig synes jeg. Jeg hørte den først med Alan Price Set, Alan Price var jeg en stor fan af, jeg kendte ham via et af min ungdoms absolutte favoritbands the Animals. Og så er der altså lige Muppets version af den.

For flere år siden drømte jeg om et Freestyle nummer med Lille Bjørn til den, det blev aldrig til noget seriøst, men det bliver det så nu. Det er på Kirstens opfordring, og jeg var meget, meget nem at lokke. Hun synes han kan så mange tricks, og selvfølgelig skal han også prøve den disciplin!

Her til aften blev det så besluttet, at han 17. december i Hangar 17 skal debutere i FS1. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at udvikle et program til :-)

Det er vist meget karakteristisk for min helt afslappede indstilling til det at gå prøver, for selvom jeg skal til prøve i morgen, har ovenstående – cirka på niveau med det, at få styr på alt udstyret til i morgen – fyldt mest i den hunderelaterede del af bevidstheden i dag.


Det med udstyr er efterhånden en større omgang, men jeg har – ikke mindst takket været Kirsten – styr på det hele, så det er klar til i morgen.

Jeg har nu været med i HTM-verdenen i 2½ år, i morgen skal Max til sin 20ende HTM-prøve, Lille Bjørn til sin anden og Louise og jeg skal for 7ende gang optræde med vores 6+-nummer.

Jeg har ingen nerver, ingen resultatmål, intet der skal bevises …. Jeg skal bare ind og have det topsjovt med Lille Bjørn, Max og Max, Billie & Louise. Der er nogle detaljer, jeg har fokus på i HTM3-programmet, der er en afslutningsdetalje jeg har fokus på i HTM1, 6+ klarer vi på rutinen!

Selvom jeg indimellem synes jeg er ny i sporten, må jeg erkende, at jeg dog har en del erfaring, og summen af det hele er: Jeg glæder mig VILDT til i morgen.

torsdag den 26. oktober 2017

Signaler

Foto: Amanda Jakobsson

Jeg kan mærke, at jeg har det rigtigt godt med træningen på Johannas trickshold. Max og jeg hygger med forskellige tricks, arbejder med de opgaver vi får på dagen og får trænet det løse, som pt. primært er HTM-positioner og overgange.

Dagens opgaver var at lave kæder, hvor det visuelle signal til første adfærd skulle blive, hvorefter vi skulle arbejde med en anden adfærd og så den første. Det lyder lidt kringlet, men her de to kæder, jeg arbejde med:
  • Max lavede snudetouch på min hånd, mens han touchede fik han spin-kommando og skulle spinne, hvorefter han skulle touche igen. Det tog nogle kommandoer, før han ville slippe touchen, som er ret godt indlært.
  • Derefter arbejdede jeg med moveon med spredte ben, hvor Max morderligt gerne vil ind i setup. Men han lærte det lynhurtigt, moveon er hele vejen rundt, indtil jeg siger setup.
Vi fortsatte fra sidst med kravle, bamse, generalisering af moveon og introduktion af rulle. Det sidste fik Johanna talt mig fra igen, for det er helt tydeligt at det ikke er en øvelse Max er særlig glad for, så jeg fik tips til andre øvelser, som kan være gode til FS, fx bagben på forhøjning og så bevæge sig rundt.




Jeg gik HTM-programmet to gange uden musik, brudt op i små bidder. I løb har jeg en passage med P2 og skift til P6, hvor jeg gerne vil have en spin cirka halvvejs i P2 og en twist cirka halvvejs i P6. Det var så der det gik op for mig, at tværs og twist lydmæssigt ligger alt for tæt op ad hinanden, så tværs bliver skiftet ud.

Max var superskarp, meget opmærksom og igen en fornøjelse at arbejde med. Han er noget kvikkere end sin fører, så jeg skal virkelig skærpe mig med mine signaler, for Max gør hele tiden sit bedste for at gøre det jeg beder ham op, selvom det kan være ret svært at forstå indimellem.

Dejlig træningsaften!