fredag den 14. december 2018

Rundt om Nordiske mesterskaber i Rally 2019 og FS1 med Max

Præmieoverrækkelse 5. juni 2015, vores
debut i HTM (foto: Laila Stender Bonde)

Fredag den 13. juli 2018 var bestemt ikke en skæbnesvanger dag. Det var dagen hvor Beatrice Palm (Sverige), Iiris Harju (Finland), Solveig Therese Zetterstrøm (Norge) og jeg havde det første møde i NKUs rallyudvalg. Mødet blev afholdt hos DKK i Solrød Strand og må stå som en milepæl i rallysporten i Nordens historie.

Vi var meget på bølgelængde, og for at gøre en lang historie kort er det endt med at vi i dag – i alle fire lande – har kunnet annoncere at det første nordiske mesterskab (NM) i Rally nogensinde afholdes i Danmark den 26.-27. oktober 2019 i Sjællands Agility Center i Ringsted. Reglerne skal godkendes i NKUs bestyrelse i februar 2019, men vi håber, at det ikke giver anledning til problemer.

Jeg må indrømme, at de mange positive reaktioner i dag har overvældet mig. Jamen, det var lige præcis det vi drømte om! En overbygning på rally i alle de nordiske lande, noget at stræbe efter for topekvipagerne i alle lande, og forhåbentlig grundlaget for et endnu mere omfattende internationalt samarbejde i rallysporten.

I udvalget har vi været enige om, at de det var op til hver nation, at fastlægge sine egne udtagelsesregler. De tre andre lande har besluttet at bruge de nationale mesterskaber som udtagelseskonkurrencer.

Nu kommer der nogen afsløringer, som I endelig ikke må lade gå videre!!! Mit oplæg til det danske rallyudvalg var, at vi brugte DKKs 6 prøver i championklasse i 2019 som udtagelseskonkurrencer. Pointopgørelse som til Årets Hund, de bedste tre resultater, og ikke så meget pjat.

Amanda Haue Jakobsson og Karina Green – resten af udvalget - borede lidt i det oplæg. Nordisk klasse, som vi kalder den klasse, man skal gå i til NM, er ikke den samme som championklasse, hvorfor er der ikke kvalifikationsprøver i den samme klasse, som bruges ved NM? Jeg var ikke ret længde om at erkende, at de havde ret og at en nordisk klasse som udtagelseskonkurrence naturligvis var den bedste løsning – der er nogle praktiske udfordringer, men dem finder vi ud af at håndtere.

Det betyder, at ved de 6 DKK-prøver i 2019 bliver der UD OVER de officielle klasser, en uofficiel Nordisk Klasse, og det er den, og den alene, der kan give kvalifikationspoint til landsholdet.

Der er en masse praktiske opgave inden NM, men dem skal vi nok håndtere. Det er en vigtig milepæl at kunne annoncere, at der bliver et NM, og jeg er meget stolt af at være en del af det udvalg, som står bag.

* * *

Det er i dag min første feriedag af 24 😊

Dagen startede på Lægehuset, med en ekstra blodprøve. Jeg får resultatet mandag morgen, og dermed véd jeg, om jeg er i farezonen i forhold til diabetes 2.

Jeg var først på eftermiddagen omkring Nets for at hente min julegave, og derefter kørte jeg videre til Undinehallen, Lonni havde inviteret mig med til træning.

Vi startede med at tale arbejde: NM, hvad hvis der melder sig rigtigt mange til Nordisk Klasse??? Vi ser på det, og har skitseret nogle nødplaner.

Jeg fik fornøjelsen at se Lonni og Morgans FS2-program (hvor vi kun så starten på Garbogaard) og deres HTM3 i en ganske tidlig udgave.

Vi fik talt om Max’ næste musik til FS1, Goldfinger-temaet med Shirley Bassey, The Way You Look Tonight med Fred Astaire, Waterloo Sunset med Kinks og den fulde udgave af When I’m 64. Det endte med at valget faldt på det sidste. Vi fik talt om mulige historier, andre tricks Max kan og Lonni havde en del forbedringsforslag til den nuværende udgave.

Jeg kan godt se, at jeg er lidt for defensiv med Max i FS. Han kan en del mere, end jeg tror han kan, og hvis jeg træner nogle af de nye elementer, så bliver der en god og varieret sammenhæng i forløbet.

Jeg skal nedskrive et program inden min næste træning på tirsdag.

Nå ja, og hvorfor står der så Rundt om i overskriften?

Jeg skulle vise Lonni Max’ pole omkring en imaginær stang. Min kommando: Rundt

Så skulle jeg vise bakke rundt om fører, diskret (NOT!) kropssignal og Rundt.

Så skulle Max og jeg gå det fulde FS1 nummer, og pludselig kom vi til cirkel rundt om fører fra højre. Min kommando … Rundt Okay, endnu en grund til at Max kan virke lidt forvirret, med en fører der bruger samme signal til tre forskellige adfærd …


* * *
Fotoet er fra vores debut i HTM. Den fandt sted i Undinehallen. Der er sket ufatteligt meget siden da.
I dag bliver Max i øvrigt 7½ år :-)

onsdag den 12. december 2018

Pia Hansen-Schwartz (1957-2018)

DM 2013

Jeg lærte først Pia at kende som rallydommer. Jeg har været oppe hos hende 37 gange, og kan naturligvis ikke huske dem alle. Første gang var i april 2011 i Vejen, hvor Megan og jeg var til prøver i Tønder, dommer var Pia, selvom det ikke er nævnt i indlægget!

Pia dømte finalen ved DM i 2011, hvor Megan blev nr. 7.

Prøven 8. oktober 2011 i Andelslandsbyen i Holbæk, som Islandsk Fårehundeklub havde arrangeret, glemmer jeg bestemt ikke. Megan blev 2. vinder i championklasse og fik Pias præmie for gladeste championhund, og Lille Bjørn blev 4. vinder ud af 20+ i ekspertklasse med 73 point på en meget smattet bane.

Pia dømte indledende runde ved DM 2013, hvor Megan blev nr. 5, hendes bedste DM nogensinde.

Der var den famøse prøve i Ølstykke april 2015, hvor vi var mange der kom til at hade starten: ”… andet skilt – fremsending til kegle – drillede rigtigt mange ekvipager på dagen. Der stod én af fristelserne til det fristende 8-tal en meter til højre for keglen”.


Der er masser af andre minder, jeg springer til Kolding marts i år, hvor Pia dømte siddende, men hun overså bestemt ingenting!


Og juni i år, hvor Pia dømte begynder og juniorer i Vejen, og Mathilde med Lille Bjørn blev nr. 3 med 99 point.

Pia var en skøn dommer. Hun elskede finurligheder på banen, lidt skæve vinkler, fiffige og udforende påfund, hun smilede altid, hun gav konstruktiv feedback, og hun kunne altid finde noget positivt at sige. Det var aldrig kedeligt at gå hendes baner.


Men først og fremmest er det som kollega i DKKs rallyudvalg jeg kender Pia. Johanna, Pia og jeg arbejdede sammen i udvalget i flere år, og skabte en masse gode resultater. Vi var meget stolte af i 2014 at få Sydkystens Hundeskoles hundepris.

Men der skete meget derefter, vi havde en masse skønne diskussioner. Vi var aldrig for alvor uenige om noget, men det gjorde ikke diskussionerne kortere eller kedeligere 😊 Vi har haft mange gode timer sammen.

Pia var også aktiv rallyudøver, og det nyeste og mest fantastiske minde i den forbindelse har jeg fra rallyprøven 28.7 i år, til støtte for HMC, hvor Pia og Tess vandt RØM-titlen, og Pias glæde overstrålede alt andet på dagen.

Senest har hun fået Sydkystens hundeskoles Hundepris for 2018. Takket være Johanna fik hun den overrakt den 28. november og hun kunne nå at glæde sig over en sidste anerkendelse for en kænmpeindsats for hundesporten i Danmark: ”Pia Hansen-Schwartz tildeles Sydkystens Hundepris 2018 for en mangeårig, markant indsats i dansk hundesport. Pia er underviser, udøver, kredsformand, stævnearrangør, rallyudvalgsmedlem, rallydommer og var drivkraften bag DM i rally og LP 2018. Pia er altid smilende, imødekommende og hjælpsom. Pia fortjener om nogen Sydkystens Hundeskoles Hundepris.

Hvad jeg ville have forsvoret for nogle år siden blev ændret med tiden. Efterhånden blev det nærmest en tradition at Amanda og jeg tog til rallyprøver i DKK Kreds 4, bl.a. til Esbjerg, det var aldrig kedeligt, selvom vi aldrig fik de helt fantastiske resultater.

I dag gik turen til Esbjerg for tage den sidste afsked med Pia. Lone, Stine, Susanne og jeg deltog i en enkel, smuk og varm bisættelse i Grundtvigskirken i Esbjerg og gravøl på Restaurant Parken. En sørgelig anledning – vi ville hellere have været til en rallyprøve hos Pia – men en fin mulighed for at mindes en masse gode oplevelser med Pia.

Pia, vi vil savne dig så meget, vi siger tak for alt det du har givet, og vi ønsker dig en vidunderlig sidste rejse.

tirsdag den 11. december 2018

Fed Nose Work sæsonafslutning


Sæsonens sidste Nose Work træning fandt sted til aften, igen i Hedehusene Fjernvarmeværk, som jeg som nævnt i sidste uge synes er en drøm af et sted til Nose Work. Der var juleafslutning. Som sidst 5 områder til selvtræning med 4x2 og 1x3 kilder, et område med 4 kilder, som Mette styrede, og endelig konkurrencedelen med Merete: to NW1 indendørssøg og et NW1 beholdersøg. Sidste gang tog jeg rigeligt med søg, så i dag havde jeg besluttet, efter at hørt om forløbet og søgene, ikke at tage alle selvtræningsdelene, og huske at holde pause undervejs (!).

Jeg startede med to af selvtræningsområderne og vi fandt 3 ud af 4. Derefter var vi klar til de to indesøg. Max arbejdede supergodt i dem begge. I det første lavede han en flot markering i et langt, intensivt forløb, og det markerede jeg, desværre forkert. Markeringen var tydelig nok, tilfældigvis (?) et af de steder, hvor der havde været en kilde for en uge siden … I det andet søg igen en lang, intensiv periode, kom godt ud i hjørnerne, og en supertydelig markering, korrekt!


Lidt selvtræning, og så ind til Mette. Det var aftenens bedste oplevelse. Max arbejdede eminent fantastisk og markerede alle fire kilder inden for noget som føltes som 1 minuts tid – jeg var totalt høj og kunne være svævet hjem på det tidspunkt; ingen af de andre deltagere var vist i tvivl om, at jeg var overordentlig tilfreds 😉

Så var der pause til Max, og jeg ville tage ham ind igen, når sidste ekvipage var færdig med indesøget. Han pause måske 5-6 minutter, så gik det pludselig rigtigt stærkt, jeg hentede Max i bilen, og da vi kom ind, var vi de første på beholdersøget. Det var hans bedste søg i en konkurrencelignende situation, og han markerede efter 25 sekunder.


Så lidt mere selvtræning, og så var tiden gået.

Præmieoverrækkelsen blev en lidt ensidig affære: Michelle og Kami vandt alle 3 søg og sammenlagt, superflot!!! 😊

Jeg havde dog inden fået en uventet præmie af Mette, et nummer af Sheltie-bladet med en artikel om juniorhandling, som jeg har været med til at skrive, og et par fotos af Mathilde (som der er rigtigt mange billeder af i det nummer!!!) med Lille Bjørn og Max. Jeg har aldrig set bladet, så det var dejlig genlæsning og hyggelige minder!

Tak til Mette og Merete for en skøn træningsomgang igen, jeg glæder mig til at starten igen til januar.

søndag den 9. december 2018

Dagen derpå – planer!

Akrobatik i FS1 i går :-)

Først resultaterne fra prøven i går.

Max FS1 23,63 point, bestået, 6.v./12. Dommere: Elisabeth Lizza Fabricius, Camilla Kikkenborg, Annette Klink Dalgaard

Udførelse
6,8 Fint, dog lidt tøven
6,6 Rigtigt fint arbejde, Der er lidt tøven undervejs, men ellers får du ham rigtigt fint med,
7,9 Fin udførelse uden håndtegn og med god sikkerhed i øvelserne

Indhold og sværhedsgrad
6,1 Ok
6,8 Fint for klassen. Dejligt med afstandsarbejde, og flot at du viser at han kan ”lytte” til sidste i programmet.
7,8 Meget fint for klassen

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,0 Sødt lille program, med du kan godt udfolde enten temaet eller musikkens detaljer lidt mere.
6,7 Ok for klassen
6,2 Jeg er ikke sikker på historien/fortolkningen, da jeg føler at det var tricks til musik, da jeg ikke rigtigt fangede sammenhængen med musikken.

Hundens velfærd
3,0
3,0 Ok
3,0

Lille Bjørn Seniorklasse 23,37 point, bestået, 1.v./1. Dommere: Raiku Sarvijoki, Elisabeth Lizza Fabricius, Annette Klink Dalgaard

Udførelse
7,1 Dejlig glad og opmærksom hund! Velgennemført program.
7,0 Man bliver bare i godt humør af den lille logrende hale. Pas på afstand i P5. Hænger lidt i P3 og P10 – og bakke i P9 passede ham ikke! 😊
7,9 Meget fine positioner som udgangspunkt med dejlig attitude fra hunden. Hunden holder ikke positionen i P9 (bakke) og lidt for lang afstand i P1. Selvstændige skift i de fleste positioner.

Indhold og sværhedsgrad
7,0 Udnyttelse af ringen kunne være bedre
6,2 Ok
6,2 Ok

Fortolkning og kunstnerisk indtryk
7,2 Fin fortolkning af musikken
6,0 Der er meget mere i den musik end I viser – det er lidt synd
6,5 Fin idé. Ok understregning af musikken, på nær den del med P9.

Hundens velfærd
3,0
3,0
3,0

Jeg var supertilfreds – overordentlig tilfreds! - med begge prøverne i går, og alligevel blev jeg, selvom jeg havde lovet mig selv ikke at tage mig af det, dybt skuffet over Max’ point. Jeg synes vi gik vores bedste prøver ever, og vi fik beskedne point. Det tog ret lang tid at komme af med den skuffelse, selvom der ikke manglede opbakning fra flere andre deltagere. Det er legitimt at blive skuffet, og det er bare at komme hurtigt videre.

Step 1 var at nærlæse dommerkommentarerne. Ja, de har selvfølgelig ret. Der mangler en historie til Max’ nummer. Og ja, der mangler noget historie (og noget præcision) i Lille Bjørns program.

I dag kom jeg op på hesten igen. Jeg har besluttet, at næste prøve bliver den 17. februar i Ringsted, og samme klasser som i dag, men hvordan skulle jeg konkret komme videre? Jeg talte med Lonni i helt anden sammenhæng (nye rallyskilte), og så spurgte hun til mine planer!

Inden jeg havde set mig om var der en masse idéer til Max’ FS-program, og senere kom der en stribe musikforslag 😊 Jeg har næsten lagt mig fast på et nyt nummer, med en masse muligheder.

Med Lille Bjørn skal jeg arbejde med præcision, og så er der lige den kuffert, Kirsten så videoen, og spurgte, hvor kufferten var henne … Den skal nok komme med!

Det har været en intensiv periode på rallyfronten, parallelt arbejder vi i Danmark på at få øvelsesbeskrivelser til de nye rallyskilte på plads, i samarbejde mellem DcH og DKK, og på nordisk plan med rallyskilte, beskrivelser, regler, videoer mv. i samarbejde mellem Finland, Norge, Sverige og Danmark. Det er dødspændende, og en fantastisk mulighed for folde rallysporten ud på den store scene.

Så var der den meget, meget sørgelige nyhed om at Pia Hansen-Schwartz sov stille ind den 5. december. Jeg har flere gange taget tilløb til et blogindlæg om Pia, men jeg kommer til at græde hver gang jeg skal til det, så det venter lidt endnu. Jeg har været til mange rallyprøver hos Pia, det var aldrig kedeligt; vi har arbejdet tæt sammen i Rallyudvalget i DKK. Jeg vidste j godt hun var alvorligt syg af kræft, men prøvede alligevel at læse noget positivt ind i de meldinger, der kom, selvom jeg godt vidste, at der ikke kom nogle mirakler. Pia var næsten 5 år yngre end mig, og det er stadig uvirkeligt at hun ikke er mere.

I en meget mindre skala har jeg haft nogle problemer. Der er uden tvivl personer, som har opdaget det før jeg selv bemærkede det, men jeg er/var ved at blive stresset.

Da jeg blev opmærksom på det skete der pludselig en hel masse. Jeg har været til psykolog, hos læge, talt med chef, kolleger og venner, og heldigvis har jeg fået taget det i opløbet, og der er aftalt nogle konkrete aktiviteter, så der, når jeg vender tilbage på arbejde efter ferien 14.12-6.1 skulle være afklaring omkring mine arbejdsopgaver.

Psykologen var imponerende, og jeg roste hende for hendes fantastiske måde at omsætte alt det, jeg sagde, til en meget præcis diagnose. Hun svarede, at det var hendes job 😊 Tjek!

Livet går videre og jeg kan tillade mig den luksus, at se frem til at arbejde videre med Lille Bjørn og Max, i noget der forhåbentlig ender som henholdsvis et HTM3-program og et FS2-program. Det glæder jeg mig ekstra meget til efter den sidste tid. Jeg har også nogle meget konkrete ting på min private tjekliste, det er bare så vigtigt at huske at nå nogen ting, mens det stadig er muligt.

Og så glemte jeg da at nævne, at jeg også snart skal til den første time hos en fitness coach. Jeg vil godt være mere fit, og tabe mig, og nu skal det være alvor.

lørdag den 8. december 2018

Max’ bedste FS ever, og Lille Bjørns debut i Seniorklasse


Max i FS1 (video: Lonni)

Lille Bjørn gad ikke lege med den døde julemand :-) (foto: Lonni)

Jeg kan ikke mindes, at jeg er kommet så afslappet til en HTM-prøve – eller en prøve i det hele taget for den sags skyld – som til prøven i dag på Garbogaard. Der er var ingen placeringer eller point eller noget på spil overhovedet. Jeg skulle bare have to gode oplevelser med Max i FS1 og Lille Bjørn i seniorklasse, med fokus på samspil og glæde.

Det fik jeg i den grad!

Max var perfekt opvarmet, han løb hen mod dommerne inden vi havde hilst, men kunne ikke komme ud/op heldigvis, og da vi først kom i gang, var der ikke noget pjank. Kun den allerførste del, hvor han i P9 har forpoterne på mine sko, og springet frem og 180 graders vending er taget fra det gamle program. Derefter kommer en masse nyt: bakning, hvor jeg også bakker, spin på afstand, han kommer ind i venstreposition, går rundt om mig og twister på venstre side, slalom til højre side, rundt om mig og twister på højre side, hvorefter han går rundt om mig mens jeg står, jeg sætter mig, lægger mig, løfter benene og til sidst sætter jeg mig igen, mens han fortsætter rundt om mig, hvorefter han laver touch (snude mod hånd), og hoved (hoved på hånd). Der var en anelse tøven nogle steder, men Max var på, og vi fik et dejligt flydende program. Han ville ovenikøbet lege, da legetøjet kom ind, og vi havde en fest udenfor bagefter.

Helt klart vores bedste FS1 ever.

Der var masser af positive tilbagemeldinger, og ingen tvivl om, at det var perfekt at vælge en række yndlingsøvelser med Max og sætte dem sammen til et FS-program 😊


Lille Bjørn i seniorklasse. (video: Lonni)

Efter frokostpausen var det Lille Bjørns tur. Vi havde for første gang tilmeldt i seniorklasse, for jeg må ikke gå i HTM2 længere og vi er ikke klar til HTM3.

Opvarmning med Lille Bjørn (foto: Lonni)

Opvarmningen blev noget længere end jeg havde regnet med, det føltes som 15 minutter men var måske ikke helt så længe. Jeg kunne være blevet bekymret for, at Lille Bjørn fik alt for mange godbidder og ville gå død, men det tænkte jeg egentlig slet ikke på.

Da vi kom ind var der ingen problemer, faktisk var Lille Bjørn ganske frisk. Afstanden i P5 blev lidt rigelig, men ellers kørte det fint. Passagen til sidst, hvor jeg ”plejer” at have P7 og P1 blev erstattet af P3 og P9, så Lille Bjørn var klar til det afsluttende forløb i P9. Det gik lidt i skuddermudder, for han ville ikke bakke … Men det ændrer ikke ved, at resten af programmet føltes rigtigt godt, Lille Bjørn var så meget på, og jeg havde en meget fin følelse indeni.

Han ville til gengæld ikke lege med julemanden bagefter, han ville have godbidder, og det fik han 😊

Som Anita sagde, så kan det nok give føreren anledning til eftertanke, at han går to så fine prøver, med fin kontakt og glade hunde, når der intet er på spil …

Bestemt masser af stof til eftertanke!

onsdag den 5. december 2018

Max er fantastisk!


 
Aftenens Nose Work træning foregik på Hedehusene Fjernvarmeværk, et genialt sted til Nose Work, der har Merete virkelig skudt papegøjen!


Mette og Merete havde tilrettelagt en masse gode søg, 4 x 2 imellem maskineriet, 1 x 4 i et særskilt rum, 1 x 2 op af en væg med tavler og 1 x 5 og 1 x 4 i to regulære indendørssøg hos henholdsvis Mette og Merete.



Max var suverænt god! Bortset fra et af de første 1 x 2, hvor der var et højt vi ikke fandt, og et lavt, vi ikke fandt, arbejdede han systematisk, tålmodigt og godt. Igen lidt tid til snuse sig ind på arealet, men meget mindre end tidligere, og masser af eminent arbejde for at komme helt til kilden. Det var vidunderligt at opleve!!!

Jeg fik også arbejdet godt med at bevæge mig. Merete synes han har udviklet sig dramatisk, og det er superglad for at høre og helt enig i.


Til aften var det et nyt miljø, masser af interessante dufte, og han arbejdede som om det var vores daglige træningsplads.


En dramatisk udvikling i Nose Work, det samme i Rally, og ærligt talt, når jeg skal være helt ærlig, også i HTM/FS, nu hvor jeg lægger vægt på samspil og samarbejde.


Ja, der er sket meget med Max, og forklaringen kan jeg helt sikkert finde inde i mig selv, for der er sket meget den sidste måneds tid, som gør, at jeg er anderledes – og det smitter af på Max på allerbedste vis.


Min note til mig selv efter aftenens træning er: fortsæt det gode arbejde, ro indeni, og stol på din hund. Det er alfa og omega i Nose Work, og det er det såmænd også i de andre discipliner.

Tak til Mette og Merete for skøn træning, og tillykke til Merete med den fantastiske lokalitet!

tirsdag den 4. december 2018

Karakter for indre ro – og noget nyt legetøj


I dag var vi allerede kommet til sidste runde af anden runde af Amandas Rallykonkurrencetræningshold. Det er et enkelt og smart koncept, som jeg har haft utrolig stor glæde af: en hel bane hver gang, gennemgang ud fra egne kriterier, tilbagemelding – og i anden runde individuel tid, hvor jeg typisk har bygget videre på det, der skete i første del.

Jeg var som sædvanlig med til at stille banen op, og Max var White dog, så der kunne justeres lidt på banen.

Første runde, god opvarmning, og Max var ok på, da vi gik banen, ingen snus og flot fokus. Jeg synes vi gik en ret fin bane, og det synes Amanda også. Men førerens indre ro blev vurderet til 7, hvor den sidste gang var 10. Se, det var et godt udgangspunkt for at diskutere roen, som jeg følte var næsten lige som sidst. Nå nej, jeg gik for hurtigt til sidst; der var nogle situationer, hvor jeg virkede lidt resultatorienteret (men ikke selv følte det). Men hunden er svaret, og Max havde – sagde Amanda – ikke været helt på hele vejen.

Der var også et par tekniske tilbagemeldinger, om min venstre fods adfærd (!) i skift side foran, og om hundelængder i bakke væk fra fører (Max bakkede nærmere 5 end 3 længder).

Jeg trænede lidt inden Max kom i bilen, og han kom ud igen cirka da Poul & Rosa, som var før os, var gået i gang med deres individuelle tid, til lidt træning og lidt ro.


Jeg arbejdede hos Amanda med skift side foran, og hvis jeg går i det relativt langsomme tempo, som jeg gjorde sidste, hvor vi gik fantastisk, er det så flot. Så tilbage til start, og gå den fulde bane bare med start på højre side. Der var et par steder, hvor jeg kunne mærke, jeg blev hektisk, og højt sagde til mig selv, at jeg skulle sætte farten ned. Jeg huskede ved dæk under gang at stoppe op efter rundturen og trække vejret dybt, og kunne mærke roen komme tilbage. Jeg huskede at holde øje med Max, og rose, når han gik fantastisk, og belønne undervejs. Det var fantastisk træning, og det føltes ligesådan – fantastisk!!!

Det med at give karakter for indre ro er en fantastisk idé Amanda!

Vi fik også målt Max, og jeg fik et mere præcist billede af hvad 3 hundelængders bakning er, og ja, jeg har en tendens til at bakke ham meget længere …

Dejlig træning og til alt held, har Amanda fået booket hal næste år også, så træningen kan fortsætte, dog om onsdagen, som da vi startede. Det betyder så til gengæld, at jeg kan vende tilbage til Meretes Nose Work hold om tirsdagen, og så er det hele igen gået op i en højere enhed.


Præmierne til nytårsprøverne er kommet i dag, jeg har kun bestilt legetøj i kategorien jul, og det ser altså utroligt sødt ud også i virkeligheden. Conni, som skal dømme en af prøverne, har allerede ønsket fru Rensdyr (og naturligvis er det reserveret til hende). Jeg synes det er underligt, at jeg kan stå og blive fascineret over sådan noget legetøj, lidt miljøskadet er jeg vist blevet af nogle år i hundeverdenen.

mandag den 3. december 2018

Fed generalprøve – og noget om signalgivning

Foto: Louise

Anita & Osseau, Louise & Cherie og jeg med Lille Bjørn og Max havde aftalt at mødes til to timers træning på Garbogaard i eftermiddags. Det var perfekt, en rigtig god generalprøve med begge hunde, og fin mulighed for at de fik vænnet sig lidt til underlaget.

Foto: Louise

Jeg startede med Max. Vildt meget snus, som jeg afbrød og afbrød, inden jeg gik første omgang af nummeret uden musik. Louise kommenterede sjovt nok, at jeg belønnede for lidt i starten … Ok opvarmning.

Foto: Louise

Derefter gik vi det fulde nummer med musik (When I'm 64), dvs. starten lavede vi om, fordi Max ikke var med. Så skete der noget. Jeg ændrede kriterierne for udførelsen ved at tænke meget lidt på at holde os synkrone med musikken, meget mere på at holde øje med Max og hans adfærd, og belønne det meget flotte han lavede. Vi fik et fint og flydende nummer, et stykke fra det jeg havde i tankerne, og meget meget bedre!!!

I næste runde endnu et fuldt nummer, nu styrede Louise belønningerne, og endnu et fedt nummer. Max fik en mase muligheder for at præstere uden at blive presset, og det var en lækker fornemmelse at jeg kunne tage det helt afslappet.

Foto: Anita

Lille Bjørn snusede forbløffende meget under opvarmningen, og vi fik en lidt haltende start på programmet. Han var med, men ikke rigtigt på den gode måde. Vi gik et hæderligt program, men det var ikke sådan at jeg jublede. Louise spurgte, hvorfor jeg ikke gav verbale kommandoer, ja det kunne jeg jo også spørge mig selv om. Jeg ved Lille Bjørn kan høre lidt, og det koster jo ikke noget at giver kommandoer.

Foto: Anita

I anden runde gav jeg derfor verbale kommandoer, og prøvede at lade være med at bruge hænderne ret meget. Og – big surprise – det blev et meget bedre program og en meget mere fokuseret Bjørn. Jeg skal passe på med ikke at lade være med at bruge hænderne, for de er ret væsentlige i flere af positionerne og indgår i klasse 2 koreografien.

Jeg er 100 % tilfreds med generalprøven. To hunde, der er helt klar til lørdagens prøver, en masse gode kommentarer fra Anita og Louise, og så var det også dejligt at se dem arbejde med deres programmer!

Tak til Anita og Louise for en dejlig træningsrunde!

lørdag den 1. december 2018

Jul, sentimentalitet og realisme

Vi handlede bl.a. hos Peter Beier i Roskilde :-)

Julen fylder meget lidt i min/vores bevidsthed. Kirsten synes, det er noget der skal overstås, og jeg er tæt på enig. Men der er julepyntet lidt, vi skal holde dansk jul for svenskerne, der er også lidt med julegaver, men i princippet kun mellem os indbyrdes og svenskerne naturligvis 😊

Jeg elsker at give gaver, så mon ikke der kommer lidt ved siden af, jeg tror ikke jeg kan lade være. Julen gør mig trods alt lidt sentimental, hjerternes fest og alt det der …

Jeg opdagede forleden, at jeg stadig har en del feriedage på kontoen i dette ferieår, så jeg har booket ferie fra fredag 14. den december til søndag den 6. januar begge inkl., 24 feriedage.

De kommer som kaldet i en periode, hvor jeg overvejer for og imod arbejde vs. pensionering i en eller anden form. Der er pt. en masse spændende rallyaktiviteter i fuld gang, som jeg virkeligt brænder for. Der er arbejdet i skilteudvalget, hvor vi er ved at lægge sidste hånd på færdiggørelse af det materiale, som skal danne grundlag for godkendelse af de nye skilte. Vi har haft møde i rallyudvalget i torsdags og aftalt en stribe mindre ændringer af reglementet, som også gerne skulle være på plads, så de kan godkendes inden jul. Der er møde i rallydommerudvalget 19. januar. Der er en stribe møder med introduktion af de nye skilte.

Parallelt er vi i nordisk regi ved at gøre skilte, øvelsesbeskrivelser, regler mv. klar til for de nordiske regler, så vi forhåbentlig før jul kan offentliggøre mere om de nordiske mesterskaber, herunder kvalifikationsregler.

Selvom prøvesæsonen egentlig var slut, kom der alligevel lidt på planen. Først HTM/FS den 8.december på Garbogaard. Lille Bjørns program er der helt styr på. Max’ er der ikke; jeg eksperimenterede i dag med et andet stykke musik – Rolling Stones Around and Around, - men det er for hurtigt, så jeg holder mig til When I’m 64. Så er der juleafslutningen hos Anja & Johanna den 19. december, en meget vigtig juletradition, hvor begge hunde skal op i rally og Lille Bjørn i seniorklasse i HTM. Jeg havde regnet med at have et nummer klar med kufferten, men det har jeg ikke. Så jeg holder mig til det sikre = det, der er fair overfor Lille Bjørn.

Så er der også den traditionelle dobbelte rallyprøve 31. december, som står for døren. Jeg har bestilt præmierne her til aften; Amanda og jeg blev enige om at juletema var ok også til nytår 😊Det er bare en fantastisk tradition med prøverne nytårsaftensdag, ligesom uddelingen af Sydkystens Hundeskoles Hundepriser for 2018, som offentliggøres midt på dagen. Det er bare en ganske særlig prøvedag.