tirsdag den 23. april 2019

Nose Work træning med ny gejst


Jeg synes det er fedt at gå til Nose Work træning med Max, og i dag var ingen undtagelse. Kirsten havde bagt cookies, som jeg skulle have med (1. præmie kage 😊), og jeg havde mentalt helt styr på, at nu skulle der tænkes fokuseret på klasse 2. Én ting er, at niveau 2 har indgået i træningen hele vejen, men nu skal det konkret bruges til prøve, første gang 29. juni i Lyngby.


Vejret var fint, lunt og lidt blæst, så Max og jeg gik igen til træning i Solrød Centret, med lidt ekstra omkring svømmehallen og gymnasiet, så samlet blev det til godt 5 km gang plus en lille times træning med omkring 25 kilder. Han er meget afslappet nu 😊

Der var en del klasse 2 søg i dag, og kombineret med blæsten var det en perfekt mulighed for at træne, og især iagttage Max’ adfærd ved utilgængelige/vanskeligt tilgængelige kilder. Jeg noterede mig specielt, at han arbejder virkelig intensivt, han knokler på, og giver ikke op, fordi det er svært at komme frem til/tæt på kilden.


ALLE søg uden undtagelse var superskarpe. Måske allerbedst søgene på den lille runde scene, hvor Max sprang direkte op og lavede den første markering, og derefter blev sendt videre og hurtig lavede den næste markering.

Der var også de fem bænke, hvor der var kilder på de fire, han gik fra bænk til bænk, sprang op, kravlede under, og lavede hurtigt korrekte markeringer. Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at den bænk han hurtigt passerede ikke havde en kilde.


Der var også kilden placeret i stativet som vist, Max arbejdede ihærdigt fra forskellige sider – der var også indpakning fra noget bacon, der distraherede - og der blev virkeligt knoklet løs, og han endte helt fremme ved kilden.

Søget på bænken og affaldsbeholderen, som Merete viser her, måtte vi springe over, da en lokal beruset herre skulle indtage en øl dër, men vi fik søgt rigeligt alligevel :-)


Efter sådan en træningstime er jeg om muligt endnu mere tændt på at fortsætte Nose Work arbejdet med Max!

mandag den 22. april 2019

69 fantastiske dage


De første 4 måneder af 2019 er ikke slut endnu, men allerede nu kan jeg konstatere, at det har været mit mest fantastiske hundeår nogensinde.

Jeg har været til 10 prøver med Lille Bjørn og Max, og alting er gået fantastisk. Max vandt to rallyprøver den 9. februar. Lille Bjørn vandt seniorklasse 17. februar og Max bestod sin sidste optræden i Freestyle 1. Max gik to flotte championklasser 23.-24. marts på Bornholm. Den 6. april vandt Lille Bjørn seniorklasse i sin afsked med konkurrencesport og Max bestod i sin debut i Freestyle 2. Den 7. april vandt Max udesøget i Nose Work 1 og den 19. april fik han sin NW1-titel.

Det har været én lang test af, at jeg kunne gøre det rigtige som fører. Og både Lille Bjørn og - ikke mindst - Max har godkendt mig hver eneste gang.

Når jeg ser på det i dag, synes jeg det virker enkelt, men tro mig – og det véd, mine trofaste læsere – det var været en lang, sej kamp at nå der til. Der kommer stadig smuttere, og jeg bliver gal på mig selv, hver eneste gang. Men der bliver færre og færre, og i fredags var der bare ikke nogen fejl. Det var ikke en perfekt dag, men alt det, som jeg synes manglede, blev håndteret løbende, så Max havde en verdensklasse fører med, og jeg var så tilfreds med mig selv, som jeg ALDRIG har været før.

Hvordan kommer vi videre herfra?

Mere af det samme!

Jeg er så bevidst om, hvad der har krævet at komme hertil, og hvad det kræver at fastholde det og komme videre. Jeg bruger alle de dejlige mennesker, som har været bag ved mig i den fantastiske udviklingsproces, og som har troet på mig, nogle gange mere end jeg selv har.

Det er meget, der har været svært. Ikke teknisk, jeg tror alle mine hunde (Megan, Lille Bjørn og Max) var/er ganske veltrænede, og kan ”alt”. Men mentalt, at jeg har skulle forholde mig til, at jeg var anderledes i mange situationer, og påvirkede hundene på en uønsket måde, det har været svært.

At lade være med at tænke på point og resultater, men kun på hvordan Lille Bjørn eller Max havde det, og at vi havde det godt sammen både på og udenfor banen.

Der er så mange ting, der jeg godt kunne tænke mig at nå, og jeg tror inderst inde på, at jeg når det alt sammen, bare jeg lader være med at tænke på det.

Simple but certainly not easy 😉

Billedet har Kirsten taget, da vi spiste frokost på Herthadalen i dag. Jeg skriver nok om den frokost i morgen, men hold da op, hvor var den fantastisk. Og jeg ser så tilfreds ud, som jeg kan være efter 69 dage med fantastiske hundeprøver.

søndag den 21. april 2019

International rally


På ganske få år har rallysporten internationalt præsteret at udvikle sig voldsomt i popularitet, og at udvikle sig i mangfoldige retninger uden nogen central koordinering. I Danmark har vi oplevet at DcH og DKK i år ikke kunne blive enige. På nordisk plan (og i forlængelse heraf på verdensplan) arbejdes der intensivt for at skabe enighed om et fælles regelsæt for et nordisk mesterskab.

Jeg er involveret i alle delene - det danske, nordiske og internationale – og en gang imellem kan jeg godt ærgre mig over, at der ikke meget tidligt i processen er sket noget koordinering fra centralt hold. Men pyt, det er ikke sket, og nu kan vi gøre det så godt vi kan, for at skabe noget fælles.

I dag kom jeg til at tænke på den manglende standard, da Amanda og jeg mødtes i Jersie for at træne svensk rally, inden vi skal til prøve i Lund næste søndag. Skiltene er næsten som de danske og næsten som de nordiske, med der er små og vigtige forskelle, og dem skulle vi naturligvis have fokus på.

Jeg havde lavet en bane med interessante skilte, 29 i alt, og med alt hvad jeg kunne finde på af svenske udfordringer, herunder temposkift, apportering, sideskift i tide og utide mv.

Det er kun detaljer der adskiller, og vi har helt styr på forskellene, men hold da op hvor ville det være nemmere, hvis vi BARE havde fælles skilte og regler.

Vi gik banerne to gange med hver hund, og jeg føler mig helt klar til prøverne næste søndag. En tredobbelt prøve, hvor jeg vil have fokus på alt det jeg har arbejdet med: en prøve ad gangen, et skilt ad gangen, fuldt fokus på Max, huske at slappe af mellem prøverne.


  • Amanda og jeg fik også talt om nordisk rally – Amanda stod for et 5-timers kursus i går – og der var nogle punkter, vi skulle diskutere. Lige nu er vi de eneste i Denmark, der i detaljer kender til nordisk rally, og det er lidt forpligtende, nu hvor de første kvalifikationsprøver til NM skal afholdes.


Jeg føler mig overbevist om, at vores træning og konkurreren i både svensk og nordisk rally vil gøre os endnu bedre rustede til at realisere drømmen om rally med de samme øvelser og det samme regelsæt internationalt. Arbejdet med de nordiske skilte er for mig det første store skridt i den retning.

Dagens rute til træning :-) 2,3 km på 2:22

Træningen med Max gik i øvrigt rigtigt godt. Den store udfordring var mig, jeg skulle simpelthen tænke for meget og kunne dermed ikke støtte Max godt nok, men vi kom efter det. Han kløede på, indtil han blev træt til sidst, men da havde vi også været i gang i over halvanden time.

Det er helt klart ting, der skal arbejdes med, men generelt gik det fint, og jeg føler mig ret velforberedt til Lund.



Dagen har i øvrigt være stille og rolig. Vi var til brunch i Vanløse (Mingus’ 8 års fødselsdag) og fik den mest fantastiske aftensmad: først bruschetta og derefter spidskålssalat med koldrøget laks og mormordressing. Perfekt, lækkert og meget passende til en sommerdag 😊

lørdag den 20. april 2019

Paul 100 %, planer og om at blive i Superligaen

Gamle danske, nye danske, svenske og nordiske skilte

Hvis jeg sagde, at jeg var meget tilfreds med min egen indsats til Nose Work prøven i går, ville det være en kæmpe underdrivelse. Jeg var ualmindeligt meget tilfreds, og som jeg skrev i går ”jeg følte mig i den grad ovenpå og som verdens bedste fører”.

Jeg havde nok ikke lige forestillet mig, at det skulle ske første gang til en Nose Work prøve, for det er trods alt ikke så tit, jeg kommer til dem, men timingen var præcis til det, og tak for det! Jo, jeg har været en god fører tidligere, men aldrig så udpræget som i går.

Det allerbedste er, at jeg præcis kan redegøre for den proces, jeg har været igennem, for at nå dertil. Jeg føler mig ret sikker på, at jeg kan genskabe følelsen og det er naturligvis mit hovedfokus til de kommende prøver.

I morges fik jeg en fantastisk mail, det var et svar på en af de mails jeg har udsendt, hvor jeg har bedt folk vende tilbage med eksempler på, hvornår de har oplevet mig som Paul 100 %. Mailen lyder:
”Igår lagde jeg mærke til dit smil og overskud da der var velkomst - afslappet og du nød øjeblikket.

Stilen fortsatte hele dagen igennem.....

Keep it up!!!!!!

Hvis jeg ikke var flyvende i forvejen, ville jeg være blevet det af at få den mail. Min selvtillid er blevet boostet i den grad 😊

I dag er der ikke sket det store, men hundemæssigt er der fuldt fokus på de kommende prøver.

Nå ja, jeg skal de lige nævne en skuffelse, som jeg ikke har omtalt. Vi var ret opsatte på at få en border terrier havlp, forventet fødsel 17. april, men der kom desværre ikke nogen levende hvalpe, så drømmen om næste hund er skubbet på ubestemt tid. Men ingen tvivl om, at jeg i den grad ønsker mig en ny hund!!!

Skøn påskelørdagmorgen

Tilbage til de kommende prøver.

Jeg har jo ”kun” Max tilbage at træne med, så bortset fra at Lille Bjørn skal op i juniorklasse i rally 11.-12. maj i Roskilde med Mathilde, så handler stort set alt nedenfor om Max og mig.

I Freestyle er vi debuteret i klasse 2, og vi klør på med at udvikle os i den klasse. Vi er tilmeldt et hold hos Johanna 10.5-12.7., hvor vi skal have fokus på at øge sikkerhed og sværhedsgrad, inden vi skal til prøve igen. Næste prøve er ikke engang booket, det er sørme svært at få indpasset i kalenderen, men jeg har kig på et par datoer før Samsø 19.10!

Frokost på nyindkøbt kongelig tallerken

I Nose Work har jeg først efter i går overvejet fremtiden seriøst. Det var i syvende forsøg, Max og jeg fik NW1-titlen, selvom jeg (og andre) længe synes vi har haft niveauet til det. Skal jeg blive i klasse 1 eller rykke i klasse 2? Der er argumenter for begge dele, men bl.a. med rådgivning fra Lonni og Merete har jeg i dag truffet beslutningen, at vi til næste prøve 29.6 rykker i klasse 2. Vi træner i forvejen på det niveau, og det tiltaler mig bestemt at skulle arbejde i denne meget sværere klasse.

Jeg har nærlæst Nose Work reglementet (igen), og vi er bare klar til at gå videre.

Træningen hos Merete fortsætter, kun har jeg måtte skifte tidpunkt, fordi det skal hænge sammen med noget rallytræning, som Amanda og jeg skal gennemføre.

Endelig er der rallyen, som fylder stort set alt i min kalender den kommende tid.

Jeg skal dømme fire prøver i maj, bl.a. de to første officielle seniorklasser den 3. og 4. maj. Den 12. maj bliver noget ganske særligt, der skal jeg dømme kvalifikationsprøve til det danske landshold – Nordisk klasse – i Roskilde. Det glæder jeg helt vildt til. 37 deltagere, det bliver så spændende.

Som udøver er der også nogle særlige prøver på planen.

Den 28. april skal Amanda og jeg til Lund, og deltage i en 3-dobbelt Mästerklass i Lunds Brukshundsklubb. Vi skal køre fra Solrød kl. 6:00, der er første banegennemgang 8:00, og med tre hunde til hver prøve kommer vi ikke til at kede os.

Som ”opvarmning” tager Max og jeg lige en dobbeltprøve i Nakskov den 27. april, så det bliver igen igen en weekend i rallyens tegn. Jeg HAR taget fri 29. april, jeg er sikker på at jeg trænger til at slappe af sammen med Max 😊

Forberedelse til svensk rally

Amanda og jeg har aftalt at mødes i morgen eftermiddag og træne svenske skilte, det skader ikke at være lidt forberedt. Jeg har gjort nogle baner klar i dag, og læst adskillige beskrivelser i Ida Lindgrens fremragende bog Rallylydnad.

Den 11.-12 maj i Roskilde er jeg prøveleder begge dage, søndag skal jeg som nævnt dømme nordisk klasse, og så skal jeg op med Max begge dage i championklasse og lørdag i nordisk klasse (og han skal også op i juniorklasse begge dage). Bare rolig, det er planlagt, så der bliver det helt rigtige fokus på Max begge dage.

Derudover står de er del andre rallyprøver i kalenderen, det bliver rigtigt hyggeligt.

Træningen på Amandas konkurrencetræningshold fortsætter, og sammen med Amanda gennemfører jeg en runde undervisning i nordisk klasse.

Der sker også en masse på den administrative side, vi arbejder intenst på at finpudse bedømmelser i det nordiske regelsæt og på den danske rallyfront er der også vigtige aktiviteter, der skal arbejdes med.

Så de kommende måneder bliver helt sikker ikke kedelige, heller.

Mit hovedfokus er til alle prøver, uanset disciplin, at fortsætte arbejdet, som er kommet så godt i gang i år, med at være i den rigtige mentale tilstand og støtte Max 100+ %. Teknisk kan han det hele, og han kan gøre det til konkurrencer, hvis hans fører er der HELT for ham.

Det har jeg været til årets rallyprøver, og til FS og til NW, og det er ikke bare mit hovedfokus, det er mit ENESTE fokus. Det har taget år for mig at komme hertil, og selvom det er blevet nemmere og nemmere (mere og mere styret ubevidst), så skal jeg ikke sløse med det.

Jeg får lyst til at citere en chef, som ønskede mig tillykke med mit vægttab, og tilføjede: ”Husk, at én ting er at komme i Superligaen, en helt anden er at blive i Superligaen.” Jeg vil så gerne bliver i Superligaen både fitnessmæssigt og hundemæssigt, så jeg kan garantere, at jeg ikke sløser med nogen af delene.

fredag den 19. april 2019

Max nu NW1 – vores bedste prøvedag ever


Flot start på dagen

I dag fik Max sin NW1-titel.

Jeg er meget glad for titlen, og synes bestemt, vi har fortjent den. Jeg er specielt glad for den måde, det skete på, hvor ALT fungerede for os. Alt det vi har trænet, det gjorde vi også til prøven, og boom boom, så var titlen i hus.

Jeg har aldrig været så afslappet før og under en prøve, og været så overbevist om, at vi bare var 100 % klar
.
DKK set fra parkeringspladsen

Prøven blev afholdt ved Dansk Kennel Klub, stort set hjemmebane, kun lidt over én km fra os, så jeg kunne komme dryssende lidt over 9:00, gå en tur på 1½ km med Max. Og så indskrive.

Kl. 10:00 var der velkomst, så banegennemgang og kl. 11:00 gik søgene i gang.

Vi startede med indesøg (dommer Hanne Nielsen). Max startede med at søge ud af søgearealet, blev guidet ind og vi gik en hurtig runde uden reaktion. Så tog vi anden runde, og næsen blev slået til, der kom tydelig reaktion ud for LP-buret og markering på stillingsskifttrekanten, fundet og korrekt. Perfekt start.

Næste var beholdersøg (dommer Lars M. Hansen). Jeg sad og slappede af ved bilen og overvejede at se, hvor langt vi var kommet, da gruppeleder Pernille dukkede op og markerede, at vi snart skulle på. Vi kom lige ud af starthullerne og var topklar, da vi skulle ind. Vi gik forbi alle bokse uden egentlig at søge, og så kom næsen på på tilbagevejen, tydelig markering og igen korrekt.

Jeg var meget tilfreds!

Frokostpausen var meget luksusagtig. Kirsten kom cyklende med to afsindigt lækre laksesandwicher, og efter at have nydt dem, gik jeg godt en km med Max, inden han kom i bilen igen.

Eftermiddagens to runder startede 13:20, hvor vi skulle gå udesøg og køretøjssøg i forlængelse af hinanden. Vi var nummer 14, og jeg holdt omhyggeligt øje med dem før os. Jeg havde timet min opvarmning, så når Michelle gjorde klar (hun var nr. 11), så skulle jeg hente Max. Det passede ganske perfekt!

Udesøget (dommer Anja Christiansen) var i en vinkel af en bygning, vi startede med at gå den ene vej, med lidt sving væk fra muren, som jeg accepterede, for da vi vendte, vidste jeg at Max ville slå næsen til, og det gjorde han!

Vi kom til et område, hvor han stoppede op, arbejdede intenst og markerede, og igen korrekt.

Meget, meget fed følelse.

Vi gik direkte videre til køretøjssøget (dommer Lonni Prirsching), der var en lille anhænger og en varebil. Max fik lov at styre, vi gik mellem de to køretøjer, kom lidt uden for det markerede område, jeg fik ham guidet ind, rundt om bilen (med en enkelt op med poterne), hen til anhængeren, rundt om den og pludselig fik han fært og arbejdede sig hurtigt frem til flot markering! Yes, den var også korrekt.

Efter Lonnis korte tilbagemelding spurgte hun, hvordan det var gået, og det kram jeg fik, da jeg viste fire fingre, det føltes RET godt 😊

Jeg havde en rigtig god følelse over det samlede resultat. Ikke overdreven glæde, men meget à la følelsen 9.2 efter begge prøver.

Der var længe til præmieoverrækkelsen, så jeg udnyttede hjemmebanefordelen til at køre Max hjem, få en kop kaffe og noget chokolade, hvorefter jeg cyklede tilbage til DKK.

Det var en totalt hyggelig prøve. Jeg fik snakket med mange, jeg følte mig i den grad ovenpå og som verdens bedste fører, og jeg støttede Max supergodt hele vejen igennem.


Jeg gjorde alt det rigtige hele vejen, og Max kvitterede med at lave fire superflotte søg.

Fejring med champagne 😀

Jeg er glad og stolt. Max har nu titler indenfor LP (LP2), Rally (DKRSCH), HTM (HTM2), FS (FS1) og NW (NW1), det er ret flot af lille, forsigtige Max. Til gengæld – i luksusproblem enden 😁 - har jeg ikke fået nogen prioritering i forhold til discipliner: skal Max fortsætte i rally, FS og NW, eller?

Svaret er nok, at jeg ikke er klar til at pensionere ham i nogen af disciplinerne ❤

tirsdag den 16. april 2019

En forårsdag i himlen ved Max og Lille Bjørn

Kvalitetstid med far

Hej far, det er længe siden Lille Bjørn og jeg har fået lov til at skrive et blogindlæg, faktisk kom vi i tvivl om, hvorvidt han har skrevet et overhovedet … Men vi er enige om, at nu skriver vi noget sammen!

Måske (?) bortset fra mor, er vi nok dem, der kender dig allerbedst. Vi kunne godt mærke, at du ikke havde det så godt sidste efterår, men vi vidste ikke helt, hvordan vi skulle sige det til dig. Vi prøvede til juleafslutningen hos Anja og Johanna, men der hørte du slet ikke efter …

Men vi er rigtigt glade for, at du selv blev klar over, at du ikke havde det, som du burde have det, og fik professionel hjælp, for sikken en forskel det gjorde.

Jeg synes, jeg gjorde mig rigtigt meget umage den 9. februar, som jeg altid gør, når vi træner eller er til prøver, men du var helt anderledes. Du var ligesom de sidste gange, vi har trænet hos Amanda. Du smilede, du slappede af, du blev ikke irriteret over noget. Nå jo, der var lige den overfriske kommentar under banegennemgangen, som du bandede over længe efter, men det var godt du fik sagt undskyld til Anita og kom videre.

Men det er meget tydeligt, at du hører rigtigt efter, når Amanda taler med dig til træningen. Det er tydeligt, at hun kender alle dine svage (og stærke) sider, og at du véd, hun har ret, når hun giver dig feedback – hun lyder som et ekko af dig selv, gør hun ikke? Men det er bare helt anderledes, når hun siger det, end når du selv tænker det …

Den 9. februar gjorde du bare alt rigtigt. Jeg synes ikke, der var helt rart i hallen, men selvom jeg var meget forsigtig og lidt bange i starten, så blev du ikke sur på mig, som du er blevet før. Du roste mig, og så tænkte jeg, at det ikke var så slemt, og så var du med mig hele tiden, det var en rigtig dejlig fornemmelse.

Da vi gik ud efter Anitas bane tænkte du kun på mig, jeg tror næsten ikke du hørte efter, hvad Anita sagde til dig. Og selv om hun sagde noget med 97 point tænkte du kun på at komme ud og lege med mig.

Da vi gik på Amandas bane var du mere afslappet end jeg nogensinde har oplevet det før og kunne du ikke mærke hvor fantastiske VI var den sidste halvdel af banen??? Sådan må du gerne være altid 😉

Sådan var du også på Bornholm, og vi var rigtigt gode, selvom du ikke fik point til Årets Hund, som du rigtigt gerne vil med til.

Forrige weekend talte Lille Bjørn meget om, hvor dygtig du havde været. Lille Bjørn kunne godt forstå, at du ville gå en sidste prøve med ham, men han er glad for, at du nu har lovet, at han ikke skal til prøve igen, for det er altså svært, når han slet ikke kan høre, og hele tiden skal holde øje med dit ansigt. Han kunne mærke, at du ikke var helt dig selv, men det var ikke på en dårlig måde, han vidste godt, at du var ked af det, fordi det var sidste gang I skulle til prøve sammen.

Han har set videoen på Facebook mange gange, og han har læst alle de flotte kommentarer, og han er RET stolt af sig selv, næsten for meget synes jeg!!! Men jeg synes nu også det var ret sejt gået af ham. Og han har altid været gladere for HTM, end jeg er.

Jeg var også meget tilfreds med mig selv i vores debut i FS2. Jeg ved godt du synes, at jeg gjorde alt i slowmotion i første del af nummeret, men jeg var altså heller ikke helt vild med at gå op det sted. Men du talte hele tiden sødt til mig, og efterhånden fandt jeg ud af, at det ikke var så farligt endda, og vi gennemførte det hele sammen. Jeg véd, du synes det var fantastisk, og det gjorde jeg sådan set også. Du må bare love mig, at vi træner lidt mere inden vi skal op næste gang, for der var altså nogle passager, jeg ikke synes jeg havde prøvet ret mange gange før.

Jeg synes, du var specielt dygtig til Nose Work prøven forrige søndag. Selv om de første tre søg ikke gik godt, så var du slet ikke sur! Jeg synes, jeg gjorde det rigtigt alle tre gange, men det var altså svært, og jeg talte med flere af de andre hunde, som også synes det var svært. Men jeg synes også det var synd, hvis vi skulle tage hjem med 0 point. Så da jeg kunne mærke, at du ikke var sur eller irriteret gav jeg den fuld gas til sidst, og valgte at markere med det samme. Jeg håbede, du ville sige ”fundet”, selvom du ikke er vant til, at jeg er SÅ hurtig, og heldigvis gjorde du det! Jeg lover, at næste gang vil jeg gøre mit bedste, for at vi laver alle fire søg rigtigt.

Nu, hvor du holder ferie, var Lille Bjørn og jeg ærligt talt lidt bekymrede for, om vi skulle slæbes med til en masse træning, for vi synes godt, vi også kan trænge til lidt feriedage.

Og heldigvis har du sagt, at vi også skal holde fri.

Jeg synes, det er fedt, at vi går så mange og lange ture. I dag var en perfekt dag, synes Lille Bjørn og jeg.

Den sædvanlige morgentur. Så fik Lille Bjørn lov at blive hjemme, da du og jeg kørte mor til træning. Vi gik en dejlig tur på Køge Ås, med masser af god snusning, vand at drikke undervejs, ramsløg (uhmmm!) og perfelt timing, så vi var tilbage da mor og Anitta var færdige med at træne.

Far i nyt sommertøj

Det var så skønt, at I havde kødben med, da I kom hjem fra centret, og selvom jeg var meget optaget af det lækre kødben, lagde jeg godt mærke til dit nye tøj. Det er rigtigt dejligt at se, hvor frisk du er blevet.

Jeg er helt ærligt ligeglad med, om du er den nye Paul, Paul 100 % eller Paul version 2.0. For mig og Lille Bjørn er du bare far, og du er nu en far i fin form, og det smitter af på, hvordan du er, når vi er sammen.

Vi har tjekket din kalender. Lille Bjørn er meget glad for, at han ikke skal pensioners helt, han synes det er så hyggeligt at gå med Mathilde. Jeg kan se, at vi skal til rigtigt mange prøver, og jeg glæder mig meget. Jeg véd, det vil være svært for mig mange af stederne, men jeg véd også, at du vil være en rigtig god far og hjælpe mig igennem, så jeg også synes, det er sjovt.

Vi er så stolte af dig 😊

søndag den 14. april 2019

En weekend i rallyens tegn


Det har igen været en weekend i rallyens tegn, om end den ikke omfattede prøvedeltagelse …

Lørdag havde vi kick-off i det ”nye” DKK rallyudvalg, som består af fem medlemmer. Jeg har mere anciennitet i udvalget end de fire andre tilsammen, så der var al mulig grund til at mødes - udvalgsmedlemmer og sekretær (Lonni) - for at lære hinanden at kende, tale om vores opgaver, afklare forskellige problemstillinger, nedsætte udvalg mv.

Der sker rigtigt meget på rallyfronten. DKK skal afholde kvalifikationsprøver til Nordisk mesterskab og til Årets Hund, afholde NM og Årets Hund-finale, opdatere skilte/øvelsesbeskrivelser sammen med DcH mv. Med det nye udvalg er der samlet masser af erfaring og energi, både til at løse aktuelle opgaver og til at sikre at rallyen udvikles de kommende år. Jeg er uændret alderspræsidenten, men de to yngste medlemmer er tilsammen yngre end mig, så udvalget burde være fremtidssikret.

Jeg tog meget opløftet hjem!

I dag havde Amanda og jeg fjerde runde (af fem) af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Det er femte gang vi gennemfører den og jeg synes i al ubeskedenhed at det bliver bedre for hver runde 😊

I dag var der gennemgang af alle championskilte og et indlæg om at træne mod konkurrencer. Dernæst gik turen fra Solrød Bibliotek til Dueslaget i Jersie, hvor vi arrangerede markedsplads; hver instruktør havde en stand med tre forskellige skilte, og de syv inviterede ekvipgaer cirkulerede mellem standene.

Det var bestemt også en opløftende dag. Tolv meget talentfulde instruktører og syv meget engagerede ekvipager – tre af dem kom direkte fra rallyprøve på Tuse Næs! – og det var næsten ikke til at stoppe træningssessionerne, når de først var kommet i gang!

Og så er det altid en stor fornøjelse at undervise sammen med Amanda!

En fed weekend, som sagtens kunne fortrænge den lille bitte ærgrelse over ikke at kunne deltage i prøverne på Tuse Næs.

Jeg havde opdateret mit indlæg om træning mod konkurrencer i går, og det gav anledning til, at en masse gode oplevelser blev genopfrisket. Jeg kan godt mærke, at jeg virkelig har fået ”den rette mentale tilstand” i vid forstand ind under huden, og det er ren forstærkning for mig.

Jeg tog ovenstående foto i går aftes. Årets høst af rosetter og en enkelt glasstatuette. Det er en del af forstærkningen af mig selv 😊 9.2: Max i rally vinder, supercert., vinder, DKRSCH. 6.3 Lille Bjørn i HTM vinder, Max i FS 3. vinder. 7.3 Max vinder i NW.

Vi er SÅ klar til de kommende konkurrencer.

torsdag den 11. april 2019

Minder & Følelser

10 år siden

Både før, under og efter HTM’en med Lille Bjørn i lørdags kunne jeg mærke, at jeg ikke var helt mig selv. Jeg var faktisk ret påvirket af det, selvom jeg naturligvis havde forsøgt at fortrænge det. Men det var og er meget mærkeligt fra den ene dag til den anden at skulle stoppe med at træne og konkurrere ”for alvor” med Lille Bjørn.

Vi har haft 14 hunde, men det er først med de sidste 3: Megan, Lille Bjørn og Max, at det at træne og konkurrere i lydighedsdiscipliner kom ind i billedet. For Megans vedkommende nærmest ved et tilfælde, og så udviklede det sig helt vildt. Med Lille Bjørn lidt for sjov, nu jeg var i gang med Megan, og først med Max ud fra et bevidst valg.

Lille Bjørn kom lidt på mellemhånd i processen, det var først Megan, siden Max, som jeg ”satsede” på, og Lille Bjørn blev bare trænet lidt for sjov ved siden af, og naturligvis kom han med til konkurrencer.

Jeg havde, ligesom til Megan og Max, urimeligt store forventninger til, hvor hurtigt han var klar til prøver, og mange hundevenner har hovedrystende lyttet til mine frustrationer og planer om at pensionere alle hundene i utide, Lille Bjørn allerede før han var blevet to år. Alle hundene skulle lidt op i årene, før de rigtigt var stabile, og det passede jo ikke deres utålmodige fører. Anita sagde for nogle år siden til Max, at han bare skulle holde ud et par år endnu, så ville han have en ordentlig fører, der forstod ham, og det er vist meget symptomatisk for mit arbejde med hundene …

Heldigvis blev det aldrig alvor med nogen af hundene med den tidlige pension, for sikken en masse fantastiske oplevelser, jeg så var gået glip af.

Rallytræning for 9 år siden (foto: Camilla Johannessen)

I dag var det to minder med Lille Bjørn, som poppede op. Det første var om den dag for præcis 10 år siden, da han fik sin LP1-titel, det andet var fra en nørdrallyprøve for præcis 9 år siden.

Det, der først (næsten for) sent gik op for mig, var, at Lille Bjørn var den mest stabile og pålidelige af dem alle. Det tog godt nok en nedsmeltning  at erkende det fuldt ud, men han var mere præcis og motiveret end Megan, og det var kun uheld der gjorde, at han ikke fik DKLPCH-titlen. I rally gjorde han det rigtigt godt. Jeg tøvede alt for længe med at rykke ham i championklasse, men da han endelig kom der op gik han fantastisk og kom til og med til DM.

I HTM debuterede han 10. oktober 2017 næsten 10½ år gammel, og det blev til 4 x HTM1, 7 x HTM2, 1 x HTM3 og 3 x HTM senior. En kort, gloværdig karriere, og nogle af mine bedste prøveoplevelser nogensinde har været i HTM med Lille Bjørn.

Så ja, det er bestemt vemodigt at skulle sige stop. Men en ting er helt sikker: De utallige gode minder vil altid være der. Og heldigvis er han stadig rask og rørig, og vi har forhåbentlig glæde af hinanden mange år endnu.

Alle de gode minder betinger jeg med henblik på at kunne genskabe dem, som beskrevet i forbindelse med min seneste coachingsession hos Anja. Jeg synes selv, jeg er blevet dygtig til at fremkalde følelserne kontrolleret, men det skal arbejdes meget mere igennem.

For mig er det vigtigste at jeg kan mærke udviklingen. Den har intet med point eller resultater at gøre. Den har noget med følelser at gøre. Har jeg den rigtige følelse indeni, før, under og efter en prøve (eller en træning for den sags skyld), så betyder point og placeringer ingenting. Jeg har været oppe til fem prøver siden coachingsessionen. De to rallyprøver på Bornholm, de var lige efter bogen, jeg gjorde alt rigtigt i forhold til Max, og jeg var glad for point og placeringer, selvom de ”ikke kunne bruges til noget” i forhold til DM og Årets Hund.

HTM-prøven med Lille Bjørn i lørdags, også her ros til mig som fører, Lille Bjørn var lidt træt, men jeg fik støttet ham fint, og det gik ganske fortrinligt.

Max’ debut i FS2; han var bestemt ikke glad for at være på stedet, men jeg støttede ham virkelig godt, og han arbejdede bedre og bedre i løbet af nummeret.

Endelig Nose Work prøven søndag. Det var da træls at miste først udesøg, så beholdersøg og dernæst indesøg. Men jeg gjorde det rigtige, havde fokus på næste søg hele tiden. Det kan godt være, at vi på resultatlisten endte som nr. 38 ud af 38, men for mig vil dagen blive husket for det fantastiske køretøjssøg, hvor Max og mit samarbejde var perfekt: en meget hurtig markering fra Max, en meget cool fører som straks markerede og dermed fik dagens hurtigste køretøjssøg.

Når alt andet er glemt, vil jeg huske det køretøjssøg, som ét højdepunkt i Max’ Nose Work karriere.

Noget af det herlige ved at være menneske og hundefører er, at vi ikke aner noget som helst om fremtiden. Vi kan træne, til vi bliver blå i hovedet, vi kan gøre utallige ting for at ruste os bedst muligt til fremtiden. Men i sidste ende er det kun tiden der kan afgøre, hvordan fremtiden vil forme sig.

Jeg er sikker på., at fremtiden gemmer på en masse skønne oplevelser for Lille Bjørn, Max og vores kommende hund og mig, og nogle af dem vil blive fantastiske minder. De ligger bare og venter på os, og jeg skal være åben og lydhør og tage imod oplevelserne, når de kommer.

For det er måske den enkle læring: Jeg kan styre, om en specifik oplevelse er et godt eller et dårligt minde. Der er kun én person i hele verden, som kan bestemme hvordan fx min Nose Work prøve i søndags gik: Det er Paul. Det er mig, der kan beslutte om det var en lorteprøve med kun 25 point og 6 fejl og en placering som nummer 38 ud af 38. Eller om det var et brag af en prøve, hvor vi lavede det mest fantastiske køretøjssøg ever, og vandt søget.

Din mentale indstilling er din allerbedste ven, hvis du bruger den korrekt 😊

tirsdag den 9. april 2019

Motion og træning


I dag delte jeg mit blogindlæg om Lille Bjørns’ sidste HTM-prøve i 3 forskellige Facebook-grupper for Norwich terriere – en dansk, en svensk og en international. Det gør jeg ret sjældent, men jeg synes det var en ret specielt lejlighed – og hold da op nogle søde tilbagemeldinger jeg har fået. Mange Norwich-ejere har jo ikke oplevet en Norwich på de skrå brædder, og Lille Bjørns udstråling og glæde er ikke til at tage fejl af. En fed fornemmelse at dele sådan en video!

I dag var Nose Work træningen igen lagt i Solrød Centret. Max og jeg gik lidt tidligere hjemmefra, så vi kunne nå en lidt længere tur til træning. Sørme om vi ikke mødte Camilla og Findus i centret, og fik en snak om hvalpe på vej.

Træningen omfattede 30+ kilder. Det blæste lidt indimellem, det var 5-6 grader, meget fint NW-vejr synes jeg.


Max var suverænt dejligt på igen i dag. Jeg er ret sikker på, at vi fandt alle 22 kilder til selvtræningen, med to pauser undervejs. Til sidst var vi hos Merete, og fik arbejdet os systematisk gennem 9-10 kilder langs den tidligere kiosk og billetsalget – ja, men har boet nogle år i Solrød, når man kan huske det 😉

Der var masser at glæde sig over, men først og fremmest Max’ upåvirkethed af omgivelserne, og hans ihærdighed for at komme frem til kilderne. Det var virkelig en fantastisk fed oplevelse hele vejen.


Vi sluttede med et stykke kage i anledning af Jana og Reids 1. præmie i søndags, inden turen gik hjem. Godt to timer havde vi været afsted og gået 5,43 km. En dejlig kombination af motion og træning. Jeg er sikker på at Max synes det er fantastisk begge dele, og han flader velfortjent ud i sofaen lige nu.

Jeg fik ikke taget fotos af søgene, men på de to viste billeder var der placeret 5 kilder.

søndag den 7. april 2019

Køretøjssøg – og refleksion efter weekendens prøver


Fra eftermiddagsturen med Max, med god tid til refleksion


  • Lonni var dommer på køretøjssøget. Jeg satte Max i gang, han var direkte på og lavede en markering, meget intens, jeg løftede armen, sagde fundet, Lonni sagde korrekt og jeg løb ud! 6,50 sekunder og dagens hurtigste køretøjssøg. Det var en fed afslutning på dagens NW1-prøve 😊


Det er her, det sner :-)

DcH Vordingborg havde lavet en virkelig flot prøve i og ved Tingsted Foreningshus i Tingsted (Nykøbing F), vejret var perfekt til Nose Work, og jeg var bestemt helt klar.

Som altid var der en god og hyggelig stemning under velkomst og banegennemgang. Max og jeg var nr. 3 i gruppe 1 og rækkefølgen var Udesøg, Beholdersøg og derefter Indesøg og Køretøjssøg lige i forlængelse af hinanden.

Udesøget, Max arbejdede godt, vi fik undersøgt området grundigt, og på et tidspunkt vendte han tilbage til et sted, hvor han havde været tidligere, markerede, og jeg markerede – men nej, det var ikke rigtigt … Mærkeligt, og jeg har ingen forklaring. Ventede jeg for længe på det sted?

Beholdersøget, helt regulært 2 x 5 bokse, ned langs den ene række, over i den næste, tydelig markering, ret insisterende, jeg markerede – men nej, igen forkert ☹ Det var beholderen ved siden af, der var den rigtige.

Indesøget, han arbejdede godt, undersøgte forskellige områder, kun et enkelt område blev undersøgt nærmere, jeg fik at vide at der var 30 sekunder igen, Max søgte videre, og så kom der er en markering, jeg markerede, men ak, det et stykke fra kilden.

En roset, som reddede dagen!

O ud af 3 var bestemt ikke det, jeg havde stående på dagsordenen for dagens prøve. Men så kom der heldigvis lige et køretøjssøg, som reddede prøven for mig!

Jeg talte med Merete på vej hjem, og vi fik talt om, hvordan vi kan arbejde med at få Max til at fastholde markeringer endnu mere insisterende. Men jeg må indrømme, at prøven i dag generelt ryger i pyt-afdelingen – men naturligvis med fornøden læring uddraget af fejlene! – og det jeg vil huske den for er det fantastiske Køretøjssøg.

Det var en weekend med tre prøver og tre rosetter, det er svært at være utilfreds med.

Lille Bjørn og hans sidste optræden i går har jeg fået mange søde og dejlige tilbagemeldinger om, og de har bestyrket mig i, at vi har gjort det rigtigt godt i HTM, og at vi stopper på det helt rigtige tidspunkt.

Som altid har jeg nærlæst dommerkommentarer, og som ALTID synes jeg de er meget lødige. Jeg tager som eksempel Mias kommentarer til udførelse:
7,5 Enkelte misforståelser i P3/P7, Lidt uparallelt i sidelæns. Måske lidt kortere skridt i P10, han ser ud som om han hænger lidt. MEN FLOT! Dejlig glad hund”.

Det er meget præcist iagttaget, og det er alt sammen noget jeg har arbejdet med. Men fx den sidelæns (i P1) er blevet mindre skarp, efter at den verbale kommando er væk. Han går alene på, at jeg bevæger mig, og det tager lidt længere tid, end hvis han er startet med verbal (for)kommando; og så bliver det skævt.

Vi stopper mens legen er god, der skal nok komme noget pral om hans HTM-karriere senere, og så må vi se på hvad fremtiden bringer.

Min førsteprioritet med Max er som nævnt flere gange rally. Efter weekendens prøver må jeg erkende, at den fine debut i FS2 har givet mig lidt blod på tanden. Men (luksus)problemet, er at der ikke er HTM-prøver i den nærmeste fremtid, som passer ind i kalenderen. 27.4 falder sammen med rally, 11.5 falder sammen med rally, 27.7 falder sammen med at jeg skal dømme rally. Så er vi fremme ved 28.7 (Viborg), 17.8 (Hangar 17), 1.9 (Vejen) samt 19.10 (Samsø). Jeg skal til Samsø, men det er altså om over ½ år … Der kommer måske nogle ture til Jylland i kalenderen.

Nose Work. Det var vores 6 NW1-prøve, vi har ikke fået 25 point før, men 50 og 75, aldrig en 1. pr. Der står to prøver i kalenderen (19.4 og 29.6) og selvfølgelig får vi den 1. pr. på et tidspunkt.

Min (og Meretes) største bekymring inden prøven i dag, var Max’ tendens til at springe op ad køretøjer. Jeg trænede to lave søg på biler i går, for at arbejde med at han bliver nede og for at berolige mig selv mentalt, og det gik over al forventning. Så det var virkelig skønt at lige den øvelse gav fuld bonus i dag.

Selvom jeg ”kun” har Max tilbage som konkurrencehund, er jeg fuld af fortrøstning. Han er talentfuld indenfor mange discipliner, han udvikler sig fortsat og bliver mere moden og mere sikker, og vi har stort udviklingspotentiale i både rally, Nose Work og Freestyle. Det blive sjovt at arbejde videre med det hele 😊

lørdag den 6. april 2019

You say Goodbye and I say Hello


Lille Bjørn i seniorklasse (video: Louise)

I dag gik turen til LAZI-hallen i Roskilde, hvor Hornsherred HTM Klub havde arrangeret HTM/FS-prøver.

Udstyr til dagens prøver
 
Jeg mødte topforberedt med Lille Bjørn, som skulle op for sidste gang til en prøve med mig, i HTM seniorklasse, og Max, som skulle debutere i Freestyle 2.

Begge dele gik rigtigt godt! Jeg synes i al ubeskedenhed at jeg kom med den helt rigtige attitude og var en god fører for begge hunde.

Lille Bjørns program gik ”ok” – det var mit svar til den første der spurgte. Jeg ændrede det derefter til ”fint”. Men sandheden er, at Lille Bjørn gik på niveau, og jeg hæftede mig ved nogle små detaljer, som ikke var så skarpe, som jeg havde regnet med. Og jeg lagde mærke til nogle træthedstegn.

Men hvis jeg fokuserer på det vigtige, som jeg kan og bør: Lille Bjørn gik supergodt, halen kørte, og selvom jeg kunne have ønsket mig lidt mere energi, så gav han alt, som han altid har gjort.

Jeg ved godt det har kørt i baghovedet et stykke tid, men det var først da jeg talte med Anja, et stykke tid efter prøven, at det gik op for mig for alvor, at det var Lille Bjørns sidste prøve med mig, og jeg begyndte at græde.

Jeg elsker Lille Bjørn helt vildt, og det var bare så mærkeligt bagefter at tænke på, at det var vores sidste prøve.

Jeg er stolt ud over alle grænser over det vi har opnået sammen, og jeg er glad for at jeg fik en flot afsked med konkurrencer med ham.

Lille Bjørns præmier

Dommernes kommentarer

Seniorklase, dommere Mia Rasmussen, Mette Andreassen og Helle Larssen

Samlet 24,03 point, bestået, 1. vinder af 2.

Udførelse
6,2 Gladeste Lille Bjørn. Kig op og nyd ”turen”. Lidt misforståelser og skæve positioner, mens ellers fint
6,8 Lidt flagren i nogen positioner. Savner lidt ageren fra din side.
7,5 Enkelte misforståelser i P3/P7, Lidt uparallelt i sidelæns. Måske lidt kortere skridt i P10, han ser ud som om han hænger lidt. MEN FLOT! Dejlig glad hund.

Sværhedsgrad
7,1 Fint for klassen
7,0 Meget fint
7,1 Rigtig fin variation i positioner. Mange dog kun i en retning

Musik og fortolkning
7,0 Dejlig stemning
6,4 Så søde I er
8,0 God musik og godt tempo til jer

Dyrevelfærd og sikkerhed
3,0
3,0
3,0

Max skulle debutere i FS2 efter lang tids tilløb. Vores opvarmning osv. var som planlagt, han var lidt trykket i starten af programmet, men jeg var virkelig på dupperne og støttede ham supergodt.


Max’ debut I FS2 (video: Louise)

Max' præmier

Dommernes kommentarer

Freestyele 2 , dommere Jette Porter, Camilla Kikkeborg og Helle Larssen

Samlet 22,23 point, bestået, 3. vinder af 6.

Udførelse
6,0 Lidt tøven, ellers fint. Fint fokus, godt førerarbejde.
6,4 En Max der generelt arbejdede rigtigt fint. Der var lidt tøven af og til men ellers ok for klasse 2
6,0 Lidt misforståelser til tider, hvor han bliver lidt passiv. Du støtter ham godt.

Sværhedsgrad
5,8
6,6 Savner lidt mere sværhedsgrad i form af at arbejde med ryg mod fører eller med afstand. Men ellers en del forskellige tricks.
6,3 God variation og flere søde tricks der passer godt til jer og programmet.

Musik og fortolkning
6,9 Fint
6,7
7,0 Fint til jer 😊

Dyrevelfærd og sikkerhed
3,0
3,0
3,0

Hvad så?

Jeg siger tak, fordi jeg fik det privilegium selv at vælge Lille Bjørns sidste prøve. Han er stadig frisk, og vi kunne helt sikkert gå flere fine prøver. Men jeg synes jeg vil være en dårlig fører, hvis jeg forlangte mere af ham. Han har været min tro følgesvend på trods af alt muligt mærkelig adfærd fra min side, og jeg synes han er fantastisk!!! Nu skal han nyde sit otium, kun med lidt rally juniorklasse og sikkert noget Nose Work.

Med Max siger jeg også tak. Jeg var 100 % sikker på at jeg ville pensionere ham fra FS efter i dag. Men ganske usædvanligt har jeg set videoen fra i dag flere gange, og det ser da ganske pænt ud. Jeg har derfor besluttet at vi fortsætter. Vi er tilmeldt et HTM/FS-hold hos Johanna, og der er sådan set ingen undskyldning for ikke at fortsætte lidt i FS2.

Jeg gik umiddelbart efter at have været oppe med Max, hjem til Frasse og Christian og Kirsten.


Frasse fik gået sin første rallybane med Max og farfar, og Frasse og jeg var 1½ time sammen på stranden. Vi fik en hyggelig grillmiddag.

Det har været en meget dejlig dag.

torsdag den 4. april 2019

Stayin’ Alive


Jeg havde mulighed for at holde en feriedag i dag. Dvs., der var lige tre korte møder spredt hen over dagen, men kun det ene blev til noget, det kl. 8. De to andre blev aflyst/flyttet først på dagen. Så det endte med at blive en rigtig fin fridag.


Morgenturen lå ½ time senere end til hverdag, og hold da op hvor det gav bonus, med den allersmukkeste solopgang. Jeg gjorde et ophold for at tale med en morgenbader om den fantastiske morgen og giv endnu mere opløftet videre.

En del af tankerne gik ellers på det lidt vedmodige i at Lille Bjørns officielle karriere som konkurrencehund med mig som fører slutter på lørdag, men de blev hurtigt afløst af en masse fantastiske minder. Lille Bjørn og jeg har haft en masse spændende oplevelser sammen, og vi kan vist roligt uden at prale sige, at vi er årsag til, at mange udøvere indenfor LP, rally og HTM nu véd, hvad Norwich terrieren er for en størrelse.

Titler som LP3, DKRLCH, HTM2, HTM2HIF18 og ÅHHTM218 er jeg meget, meget stolt af. Det er ikke alle forundt at få titler indenfor alle tre discipliner, og som jeg har fået at vide flere gange: og så med en terrier …

De bedste minder har i øvrigt intet med de prøver at gøre, hvor han opnåede titlerne. Der var et par prøver efter nedsmeltningen i 2015, hvor Lille Bjørn gik som en drøm, og vi var decideret uheldige med ikke at få 1. præmier. Der var et par rallyprøver på Bornholm i 2017, hvor han fik 98 og 97 point, og vi kunne alt.

Og så var der den HTM-prøve 17. december 2017. Jeg skrev dengang ”Jeg havde den fedeste fornemmelse, da jeg gik ud af ringen og legede med ham, og jeg smilede så jeg var ved at flække. Det er en god kandidat til den bedste fornemmelse efter en prøve nogensinde, og det er sgu en god fornemmelse!!!” Der var også noget med en specialroset fra Anja. Jo, jeg glemmer aldrig den dag, det var Lille Bjørn og far 120 %!!!

Jeg havde en aftale med Tina – den fitte coach – 10-11, og det var som altid en god oplevelse. Igen lidt nye momenter, igen lidt mere på nogle af de kendte øvelser, og lidt på det sædvanlige niveau. Og ikke rigtigt nogen pauser. Timen fløj afsted og jeg havde det fantastisk hele vejen og følte mig brugt på den gode måde.

Efter en hurtig frokost gik turen til Jersie Privatskole, hvor jeg skulle have tjekket nøgler og adgangskoder, alt var ok! Turen gik videre til Elgiganten i Køge, hvor både Kirsten og jeg skulle købe nye telefoner, virkelig tiltrængt for begges vedkommende.

Da vi kom hjem startede vi en eftermiddagstur sammen, men Max og jeg gik en lidt længere rute på godt 5 km.

En aftale med frisøren blev også klaret, inden telefonopsætningen kunne gå i gang, og den gik supernemt, så jeg er nu privat aktiv med en Samsung Galaxy S10e.

Hvad nu?

Med Lille Bjørn som praktisk talt pensionist har jeg kun Max som erhvervsaktiv hund. Vores fokus er helt klart rally, rally og rally. Nose Work og FS – i den rækkefølge - får bestemt også opmærksomhed, men det er ikke områder jeg vil satse på i nær samme udstrækning som rally.

Max og jeg har allerede en masse dejlige oplevelser i bagagen. En masse LP, rally, HTM, FS, Nose Work. Og tro mig, vi har fremtiden for os 😊

Med Lille Bjørns pensionering er en familieforøgelse på hundefronten helt sikkert kommet tættere på. Jeg håber på, at det allerede bliver til sommer.

onsdag den 3. april 2019

Forrygende rallytræning


I dag havde vi sidste træning på denne runde af Amandas konkurrencetræningshold. Det har været fantastisk træning hver eneste gang, og det er i denne træningsperiode Max og jeg er rykket det sidste afgørende stykke, og bl.a. har fået to supercertifikater. Konceptet har jeg omtalt tidligere, og det er jo såre simpelt: I første time gennemgår vi en bane, helt som til en prøve hvorefter vi går banen og får feedback. I anden time har vi individuel tid. Hvis det koncept skal virke rigtigt godt forudsætter det, at instruktøren er i stand til at give kvalificeret feedback, og kan få den individuelle tid til at fungere. Amanda kan begge dele i den grad.


Vi startede med en spændende bane, designet af mig selv for snart 5 år siden. Da vi kun var tre deltagere til aften, blev aftalen at vi skulle gå den to gange, først med start på venstre side, dernæst med start på højre side.


Jeg elsker denne form for træning, hvor jeg får præcis den konkurrencetræning, som jeg lærer så meget af. Jeg var først på i dag, og hele ankomst etc. var helt som til en prøve. Jeg gik ind med den helt rigtige følelse og den helt rigtige kontakt til Max, og vi gik en blændende bane. Vi havde en ommer ved det sidste spring, Max tog et dobbeltspring først 😊 (ja, det var jo fælden!), og Amanda mente det var en prøve til 97 point. Men …, der var også nogle detaljer, specielt min højrehandling, som hun ikke var tilfreds med, og jeg var ganske enig.

Inden anden runde trænede jeg lidt højrehandling, 4 kegler og noget slalom og spiral, og Max var i den grad på. Og så gik vi en bane, som var endnu bedre end den første, og uden ommere. Hold da op, hvor jeg bare kunne mærke den fede kontakt med Max, og jeg fik timet kommandoer, pauser og belønninger perfekt.

Vi fik arbejdet lidt med Max’ hadedisciplin, at sidde uvirksom, og så var vi klar til den individuelle tid, hvor Amanda og jeg fandt en håndfuld forskellige tilgange til at arbejde med højrehandlingen, og en masse at arbejde videre med hjemme.

Vi fik også talt om den kommende weekend, hvor jeg skal til Nose Work prøve søndag, mens Amanda & Co skal til rally i Ølstykke. Det er et bevidst valg fra min side – for jeg vil jo godt begge dele, og der er ikke så mange Nose Work prøver – men det føles meget underligt ikke at være med til rallyen! Men endnu engang, det er et luksusproblem.

Tak til Amanda for endnu engang dejlig, udfordrende og lærerig træning. Jeg er den første, der tilmelder mig næste runde, så snart holdet bliver annonceret 😉

tirsdag den 2. april 2019

Nose Work træning og prøveklar

En slags køretøj

I aften gik turen bogstaveligt taget til Solrød Centret hvor Max og jeg skulle til Nose Work træning hos Merete. Vi har under et kvarters gang derop, jeg havde rygsækken med NW-line og vand med, og så var det intet problem.


Meretes banegennemgang afslørede omkring 40 kilder, og en opfordring til ikke at tage dem alle 😊 Max og jeg havde to pauser undervejes, og jeg mistede tællingen, men jeg tror vi havde omkring 25 markeringer.

Max var som altid superskarp og knoklede løs under ind imellem ganske vanskelige forhold med kraftig vind. Der er meget, jeg er glad for, men det jeg især værdsætter er at han knokler løs, og ikke lader sig gå på af at kilderne kan være svære at komme til; det, der frustrerer ham mest, er ventetiden, når vi ikke søger, men det må jeg tage med.


Det var sidste træning, inden vi skal til prøve på søndag i Nykøbing Falster, og jeg må erkende at jeg på nær hans tendens til at ville op af køretøjet, synes vi er topforberedte. Jeg har fået roen til at afvente tydelige markeringer, og jeg stoler 100 % på dem. Et fint udgangspunkt for at gå til prøve.

Samlet var vi hjemmefra 1 timer og 38 minutter og gik 3,36 km. På fotoet ses hvordan vi bevægede os under arbejdet i Centret.


På lørdag skal jeg med begge hundene til prøve i LAZI-hallen. Lille Bjørn skal tage afsked med HTM med en sidste tur i seniorklasse. Max skal debutere i FS2. Efter lørdagens træning føler jeg mig velforberedt til de to prøver også, faktisk særdeles velforberedt.

En weekend med tre prøver i tre forskellige discipliner, vi er som sagt velforberedte teknisk, og det bliver tre fantastiske prøver – for mentalt føler jeg mig også i den grad klar.

For første gang siden Frasse er blevet dobbeltstorebror kommer han og Christian over til os alene i weekenden, det er planlagt ret spontant, så jeg forlader prøven lørdag så snart jeg er færdig, for at komme hjem til dem.

Det bliver en dejlig weekend.

lørdag den 30. marts 2019

Perfekt træning

Alle fotos taget af Anita

I morges mødtes Anita, Conni, Louise og jeg i hallen i Steestrup til HTM-/FS-træning, for mit vedkommende perfekt timet i forhold til prøverne næste lørdag.

Vi havde runder à 10 minutter, jeg startede og havde min tredje og sidste runde lige omkring kl. 10, hvorefter jeg skulle afsted. Det er var bare perfekt træning i hver eneste af de tre runder.


I første runde gik Max og jeg FS, og det var ærligt talt det bedste vi har gået nogensinde. Langt de fleste detaljer var, som de skulle være, og jeg fik rigtig god feedback der, hvor det ikke kørte helt så skarpt. Fx at huske at belønne, når det sværeste lykkes (bakke væk og twiste) fremfor det nemme. Hjælpe lidt mere i bakke rundt om. Timingen i afslutningen. Det fik vi arbejdet lidt med, og jeg skal nu bare have de sidste detaljer plads i hovedet, så er vi helt klar til lørdag.


Jeg fik også en række ideer til forbedring af programmet, de er parkeret til efter lørdag!


I anden runde gik Lille Bjørn og jeg HTM. Der var masser af fine positioner, hans højre er blevet lidt bedre synes jeg. Der var også overgange med lidt kludder, hvor jeg fik bekræftet af det er en rigtig fornuftig beslutning at pensionere ham fra HTM, for det bliver noget rod når jeg skal blive kropssprog og håndtegn for at guide ham. Hans arbejdsiver er helt i top, og det er en stor fornøjelse at gå med ham, men det giver ikke mening at arbejde med at løfte programmet yderligere.


I sidste runde efterlyste jeg en autoriseret rallydommer og Conni slog Anita med et splitsekund 😊 Jeg ville godt arbejde med indgange på banen, starter og have max fokus fra Max hele forløbet. Sandheden, hvor nørdet det end lyder, er, at jeg vågnede forleden og tænkte på mine starter i rally, og at jeg vist ikke siger noget til Max. Det er ved indgangen og lige i starten at han har allermest brug for støtte, så det er jo rigtigt dumt ikke at gøre det. Det fik vi arbejdet intensivt med, herunder også min afgivelse af kommandoer, de kommer meget hurtigt, så Max ikke altid kan nå at reagere.

Jeg har et nyt startritual på plads! Nu mangler jeg bare nogle rallyprøver 😊

Tak til Anita, Conni og Louise for super duper træning!!!

torsdag den 28. marts 2019

Valg og fravalg

Fra Max' og min eftermiddagstur på Staunings Ø

På vejen hjem fra Bornholm skulle Amanda og jeg koordinere kalendere, og det gik op for mig, hvor tætpakket min kalender er. Det har jeg det helt fint med, men engang imellem bliver det lidt hektisk, og jeg overvejer mine prioriteringer.

I bund og grund er der ikke rigtigt noget, jeg har lyst til at vælge fra, men det er selvfølgelig den eneste logiske løsning. Med Lille Bjørn meget tæt på pension er der nogle ting, der er blevet lettere. Han skal til sin sidste HTM-prøve den 6. april, han skal til DM og Årets Hund i rally med Mathilde og så bliver han fuldtidspensionist.

Med Max er det absolutte hovedfokus på rally. Det mentale momentum (hvor det lyder 😊), som prøverne fra 9.2 og i weekenden på Bornholm har skabt, det kører vi videre på i år og næste år. Det betyder en tætpakket kalender, med både prøver der kvalificerer til Årets Hund og DM, og prøver i øvrigt – både fordi det er god træning, og fordi – og ikke mindst – fordi det er morderligt hyggeligt 😉

Da vi spiste aftensmad lød Englishman in New York i radioen, og jeg fik et lille bitte stik i hjertet og tænkte på Max’ og mit HTM3-program.. Men HTM er definitivt slut for os.

FS går vi videre med, debut i FS2 den 6. april, og så bliver der nogle prøver i løbet af året, faktisk er der stor set ikke nogen muligheder, når rally har fået prioritet, men Samsø kan bruges, og en anden skal også klemmes ind.

Endelig er der Nose Work. Vi har udviklet os gevaldigt, og er tilmeldt to prøver og kommer nok til et par stykker derudover. Summen af det hele er, at der bliver masser af rally, og en lille smule FS og Nose Work i prøvekalenderen.

Træning fortsætter i alle tre discipliner: Rally hos Amanda, FS hos Johanna og Nose Work hos Merete, det er ikke så ringe endda!