søndag den 23. juni 2019

Jubilæer, debuter og andet nørderi

Tillykke til Bettina med en fantastisk præstation!
 
Dag 2 i Vejen blev også en dejlig dag.


Vi mødte tidligt og Max fin sin anden morgentur.

Max gik tre fine prøver.

Vinderne i nordisk klasse 23. juni

Vi startede med Nordisk klasse, hvor Amanda skulle dømme i alt 18 ekvipager. Max og jeg var på som nr. 1, fordi jeg bagefter skulle være sekretær i klassen. Han var lidt ufokuseret i starten, så vi mistede første skilt skift side foran. Jeg var meget ufokuseret ved en venstrevendingsskilt som vi mistede. Og så var der en dobbeltsit ved bakke 1, bakke 2 skridt, som jeg ikke opdagede og i øvrigt ikke kunne have gjort noget ved. 63 point endte vi med, det rakte til en 13. plads.

Stillingen i nordisk klasse efter 4 af 6 prøver

Niveauet er vokset betragteligt i Nordisk klasse, og der er nu i alt 16 ekvipager med kvalifikationspoint.

Juniorklasse 23. juni, 4 superdygtige førere

Mens jeg var sekretær var Mathilde oppe med Max i juniorklasse. De gik ret fint fik jeg at vide og de fik fine 93 point, som rakte til en 3. plads og en forbedring af pointene til Årets Hund. Superflot af Mathilde. Det var 45. gang hun var oppe med en af mine hunde, og i dag fik hun den 25. roset! Først på eftermiddagen nåede vi til championklassen, hvor jeg skulle op med Max. Det var vores officielle championklasseprøve nr. 100 (DM og Årets Hund ikke medregnet), og samtidig vores debut hos Irene Petersen.

Jeg var meget tilfreds med Max’ indsats! Han smuttede før vi gik i ringen, og var MEGET tæt på et område med jordbier, så jeg fik kaldt lidt hektisk på ham, og han kom heldigvis. Vi havde en lidt tøvende start, men ellers gik det ok pænt uden at være prangende. Den sidste halvdel fik vi gang i noget af det gode flow, og ingen tvivl om at Max ydede sit bedste, men han var træt – og med al mulig grund efter to hårde dage. Vi endte med 2 x 3, 6 x 1 og 2 i helhed, 86 point rakte til en 11. plads ud af 20 champions.

Og altså lige præcis uden for top 10, som tæller til Årets Hund. Vi har været til 8 af de hidtidige 9 kvalifikationsprøver og opnået følgende placeringer (nyeste først): 11, 7, 13, 12, 13, 17, 12 og 16. Vi mangler altså pt. den sidste skarphed så vi kan være med i toppen. 100 prøver i championklasse, det er ikke så lidt, men vi mangler lidt i at nå Megans 116 😉 Vi havde indtil i går haft 13 forskellige dommere, Majken i går var nr. 14 og Irene i dag nr. 15. Det var to gode oplevelser.

To meget forskellige baner, Majkens med en lidt højere sværhedsgrad på nogle punkter – fx mad som forstyrrelse, dobbeltspring mod madforstyrrelse, fremsending til kegle med fristelse på den anden side af keglen og cirkel om fører mod spring. Man kan diskutere om det er rimeligt at bruge en nyåbnet dåse hundemad som fristelse i 25 graders varme, og det blev det bestemt også!, men det var dommerens valg.

Irenes bane var mere ”traditionel”, men med et rigtigt godt flow (ligesom Majkens!), og med gode udfordringer, bl.a. med en del af de samme øvelser som i nordisk klasse i går, på højre side.

Jeg var på som nr. 5 i championklasse og fulgte resten af konkurrencen ved siden af Stine, som var tidtager. Der var rigtigt meget flot førerarbejde, og stjernerne over alle i dag var Bettina og Galaxy – jeg holdt vejret den sidste halvdel af banen og ønskede det bare ville fortsætte, og det gjorde det!!! De vandt med 99 point og det var bare så flot, at jeg blev helt blød indeni.

Bettina sendte fotoet øverst, taget da jeg lykønskede hende 😊.

Vi var færdige og havde pakket sammen lidt over 14:30, jeg skulle lige sige farvel og efterhyggesnakke, lufte Max lidt og så gik turen hjem og vi var i Solrød lidt i 17:00.


Jeg startede med en Svaneke Brown Ale, meget velfortjent synes jeg! Derefter blev bilen ryddet, for at vi i morgen tidlig kan pakke til ferien.

lørdag den 22. juni 2019

Vejen og nærmeste omegn, en dejlig dag

Den skønneste morgen

Jeg stod op kl. 4, 1½ time før normalt, fordi Max og jeg skulle til Vejen. Morgenturen var i det skønneste vejr, solen var på vej op, hundene løb løs, og det var bare så smukt.

Turen til Vejen var helt uproblematisk, vi var fremme 7:40, kunne holde lige ved rallyringene.

Christina var også næsten lige kommet, og så kunne jeg få lejlighed til at give hende DKKs gave, som tak for hendes store arbejde med at videofilme alle de danske rallyøvelser.

Min nordiske bane blev hurtigt stillet op, men der dukkede forskellige ting op, som jeg skulle tage mig af, og fik ikke rigtigt gjort det sidste færdigt.

Det opdagede jeg så under banegennemgangen (det blev til én i stedet for to, pga. en del afbud), og sammen med deltagerne fik vi den sidste del af banen helt på plads 😉

Nordisk bane

Banen var i øvrigt med højrestart og med højrehandling af 13 skilte. De sidste 7 var sideskifter!

Vinderne (fra højre) af nordisk

Niveauet var meget højere end i Roskilde, der er nogen der har trænet, og top 3 havde 98, 96 og 94, virkelig flot.

Mens jeg dømte nordisk havde Mathilde været oppe med Max i juniorklasse, de fik 90 point, hvilket rakte til en 4. plads.

Foto: Charlotte Bøgvad

Lige inden præmieoverrækkelsen for øvet klasse fik jeg mulighed for at sige tak til Pia Johnsen, som i dag dømte sine sidste prøver for DKK, da hun stopper som rallydommer. Hun har været med fra før rally blev en officiel sport i Danmark og har gjort en betydelig indsatsbåde i DcH- og DKK-regi.

Foto: Lone Rahbek

Dagens sidste klasse var championklasse med Majken Sørensen som dommer, det var første gang jeg skulle op hos hende. Der var i alt 21 deltagere i klassen, og den forløb ret usædvanligt. Max og jeg var oppe som nr. 2, og efter en lidt træg start gik han superflot. Vi fik en ommer (dobbeltspring ro), og 12 1’ere for snus, langsomme reaktioner mv. e 85 point rakte til en 7de plads og dermed vores første point il Årets Hund! Christina og Tempo vandt med for dem beskedne 92 point, og i alt 10 ekvipager blev IB’et (flere selvvalgt).

Banen passede Max og mig fint, jeg synes den var ret fed, men det var nok en fordel at være blandt de første, for det blev noget lunere mens prøven fandt sted.

Derefter gik turen til Sportshotel Vejen, som var helt fyldt, og der var ikke reserveret værelse til mig. Det blev dog hurtigt klaret, jeg måtte i stedet tage til Scandic i Kolding. Efter en hurtig douche gik turen til Fredericia, hvor jeg skulle spise på Ti Trin Ned. Jeg gik en runde i området med Max inden han kom tilbage i bilen, som var parkeret i skyggen,


Det første der skete, da jeg kom ind på restauranten var at indehaveren Mette Hvarre Gassner spurgte, om jeg ikke villa have Max ind i et rum, hvor der stod lidt forskelligt ufarligt og hvor der var køligt. Mon ikke! Jeg hentede Max, en seng og en vandskål og vand, og så blev Max indlogeret og jeg kunne med god samvittighed nyde Vores gastronomiske rødder, bestående af champagne og snacks, tre slags brød, tre retter samt et glas hvidvin og et glas rødvin.

 
 

Et genialt aftenmåltid, Ti Trin Ned er ikke for ingeting en Michelin-restaurant.

Bagefter gik turen tilbage til Scandic, en kort aftentur, vi er to der er trætte, og vi skal tidligt i seng og være friske til en ny dag i Vejen.

En dejlig dag med masser af gode oplevelser, og en Max ingen gjorde sit allerbedste.

fredag den 21. juni 2019

Max og Makker

Der kommer flere og flere ord på stregerne for oven :-)

I Max i topform skrev jeg om det tætte program for resten af juni. Jeg er heldigvis blevet klogere (!) og kunne godt se, at der var vildt i forhold til Max. Vi er et makkerpar, og det betyder at det skal være fair overfor os begge. Vi trænede Nose Work tirsdag og rally onsdag. Var det så også vigtigt at træne rally torsdag, i forbindelse med at jeg skulle undervise i nordisk sammen med Amanda … Næh, det var det bestemt ikke, så jeg meldte Max fra.

I dag havde vi tredje runde af fire på Johannas FS-hold, og jeg har endnu ikke været der alle 3 timer 😊 I dag var ingen undtagelse, jeg tog den første time med Max, og droppede de sidste to timer med individuel tid, fordi jeg – på forhånd – havde besluttet, at Max og jeg havde brug for afslapning inden en lang weekend hjemmefra.

Til gengæld var vi et totalt godt makkerpar den time, vi var der! Vi arbejde med forskellige tricks med ”lommeur” (en parkeringsmønt i en stump ledning) og fik i den individuelle tid talt om forskellige variationer af anvendelse af mønten i snoren.

Jeg har lagt en plan for udvikling af nummeret, hvor vi træner forskellige stumper isoleret og får dem helt skarpe, inden vi sætter dem sammen. Der er en ny indledning i forhold til When I’m 64, men da musikken starter er det samme forløb, bare med udskiftning af nogle af tricksene. Det bliver rigtigt godt!

Vi havde kun fokus på at have det sjovt. Udover ovenstående arbejdede vi med rallyøvelser, herunder lidt starter med Louise og Cherie som forstyrrelse. Og det gik rigtigt godt.

Ingen tvivl om at Max er blevet meget gladere og mere rolig det sidste halve år, og jeg har forsikret ham om, at der intet sker i weekenden, som vil ændre på vores gode makkerskab, vi er kommet for at have det sjovt og ikke andet.

onsdag den 19. juni 2019

Perfekt træning

Flot vejr til rallytræning

Jeg sendte i går morges mine ønsker til dagens rallykonkurrencetræning hos Amanda: ”Ønsker til i morgen. Kringlet ny bane og forstyrrelser fra de andre ligesom vi sluttede sidst. I individuel runde starter med forstyrrelser.”

Det var juleaften og alle ønskerne blev opfyldt 😊

Banen var kringlet, men så heller ikke værre. Der var sideskift om kegle fra højre side, som vi trænede lidt inden, der var tre skridt til venstre med hund på højre side, der var 90 grader stå, sit, dæk, der var en løbesekvens à la svensk rally.

Vi var på som nummer 3 af 4, og de tre andre var perifere forstyrrelser mens Amanda var meget forstyrrende på banen. Pointen var, at jeg godt ville presses, for at få mulighed for at arbejde fornuftigt med håndtering af fejl.

Det lykkedes over al forventning. Der skete en del ”fejl”, fordi Max blev lokket/fristet, men jeg fortsatte ufortrødent, præcis som jeg forsøger at gøre til prøver, men som jeg tit ikke lykkes med, senest i søndags på Anitas bane, de fire første skilte. Max kunne godt nok afledes i dag, men han kom hurtigt tilbage, og arbejdede supergodt videre, virkelig flot arbejde af ham.

I den individuelle tid var de tre andre rigtige forstyrrelser. Poul og Rosa gik på banen og trænede, Elisabeth og Hanne stod meget tæt ved startskiltet og talte sammen, som man næsten kan opleve det til prøver. Jeg skulle lave starter, som jeg ønskede dem, ikke noget med at tage linen af udenfor og lade Max lave en smuttur. Nej, ind til startskiltet, tage linen af og give starttegn.

2 gange gik Max hen til de to, jeg gik hen til dem, og tog Max i line og gik udenfor. Ikke noget negativt, jeg afbrød bare uden at sige noget. Kort opvarmning og så i gang igen. Og sådan fik vi nogle starter lige i øjet.

Fantastisk morgentur

Der er masser at arbejde videre med, men hold da op hvor var det skønt at opleve, at vi kunne genskabe de uønskede dele af prøvesituationerne, og på en enkel måde vende dem til noget positivt.

Tak til hele holdet for deres indsats og især tak til Amanda, som endnu engang overgik sig selv, og fik mig til at opleve træning, der virkelig rykkede.

tirsdag den 18. juni 2019

Max i topform


Jeg blev helt forpustet da jeg gennemgik kalenderen for resten af måneden. I dag NW-træning, i morgen rallytræning, torsdag nordisk træning og undervisning, fredag FS-træning, i weekenden Vejen, hvor jeg skal op med Max i championklasse og nordisk klasse, dømme nordisk klasse og være prøveleder, så fem dages ferie på Bornholm inden en weekend med fotosession, Nose Work og rally prøver i Lyngby, samt dømme rally søndag i Hørsholm.

Fra morgenturen

I dag lagde Max og jeg ud med Nose Work i Solrød Centret, hvor Merete ud over en stribe søg til selvtræning, havde placeret et stort antal kilder i afgangs-/ankomsthallen (vi fik til allersidst at vide, at der var 13), hvor vi skulle træne med hende.


Max og jeg startede hos Merete, der var sat 6 minutter af, og det gik ret godt. Max arbejdede superflot og var helt upåvirket af forstyrrelser i form af døre der gik op og i, og passagerer der strømmede ind og ud … han var totalt cool. 7 flotte markeringer, et par områder hvor der måtte være noget, men ikke kom markering, plus ret godt førerarbejde, jeg var meget tilfreds med os begge 😊

 
Max arbejdede også rigtigt fint ved selvtræningen. Stor ihærdighed, god intensitet, flotte markeringer.

Jeg kan kun gentage at jeg glæder mig rigtigt meget til klasse 2 debut den 29. juni!

På rallyfronten har vi (også) udviklet os gevaldigt i år. Vi mangler den sidste stabilitet, men klør på med træningen, både den almindelig træning og konkurrencetræning.

Drømmen om at kvalificere os til DM blev ikke realiseret i år. Efter søndagens prøver endte vi på beskedne 180 point, som rækker til en beskeden 38te plads, hvor der skal 191 point til en 20ende plads. Vi gør det næste år i stedet.

Nyt legetøj med levetid på under 5 minutter ;-)

I Vejen skal vi forsøge at få point til Årets Hund og til NM 😊 Det siger jeg med et stort smil, for naturligvis tænker vi ikke på resultater i weekenden, mit eneste løfte til Max er at vi går tre prøver, hvor jeg er den allerbedste fører, og vi kombinerer turen til Fredericia lørdag aften med noget god mad til mig og en sjov tur for Max.

Jeg ved Max er i topform, jeg skal bare sørge for også selv at være det!

søndag den 16. juni 2019

En weekend med rally


Det er ikke usædvanligt at jeg bruger en weekend på noget rallyrelateret, men denne weekend blev alligevel lidt anderledes.

Lørdag var jeg hyret til et heldagskursus om rally for instruktører i Schæferhundeklubben. Kurset fandt sted i Kreds 3 i Ballerup, og jeg tror, det blev en succes. Der var 11 engagerede kursister, fra nogen med meget begrænset kendskab til rally, til nogen med ret godt kendskab til rally, og vi kom igennem et omfattende program med lige del teori og træning. Vi kom igennem mindre rallybaner, alle begynderskilte, indlæring af en stribe forskellige momenter, regler, prøver, konkurrencetræning osv. Masser af energi, interesse og spørgelyst. Som særlig bonus var der en lækker buffet med lune retter til frokost plus morgenbrød og eftermiddagskaffe med æbletrifli.

Jeg tror på en stor fremtid for rally i Schæferhundeklubben, med så dygtige, engagerede og motiverede instruktører!

I dag gik turen til Tuse Næs, hvor John Thor Pedersen og Pia Varkil endnu engang havde arrangeret rallyprøver for DKK Kreds 2, en dobbelt rallyprøve med i alt tre dommere, for at imødekomme den store deltagerinteresse. Jeg havde fornøjelsen at skulle dømme en ekspertklasse og en øvet klasse, og derudover skulle Max og jeg op i championklasse hos Anita og Amanda.

Hele forløbet frem til første prøve med Max kørte, som det skulle. Jeg ankom , fik luftet ham, stillet bane op osv. Ved opstillingen blev jeg rykket fra nr. 5 til nr. 2 efter eget ønske, og det blev præcis som planlagt at tage Max ud og gøre ham klar. Han løb ikke inden vi gik i ringen, men var ikke ordentligt på da vi gik i gang. Første øvelse dobbelt-slalom var lidt hektisk, tredje skilt - skift side foran - måtte vi lave om (typisk, når han er for fokuseret på omgivelserne), og da vi lige efter kom til dæk under gang, ville han hverken dække første eller anden gang … Det var efter den, jeg stoppede og tog en dyb indånding. Anita sagde til feedbacken, at det var gået meget bedre derefter.

Ikke en rigtig god følelse, faktisk havde jeg efter 13’erne på banen et splitsekund overvejet bare at stoppe prøven. Men den mulighed har jeg tænkt over på forhånd, og der skal noget exceptionelt til, for at jeg stopper. For hvis jeg bare stoppede i dag, så véd jeg også, at så ville det være min sidste rallyprøve med Max, og dér er vi ikke endnu.

Men jeg var skuffet bagefter, uden at kunne sætte ord på. Det var ikke pointene, det var følelsen, og måske især lidt magtesløshed: hvorfor er Max ikke glad for at være på banen?

Vi endte med 73 point med en 13’er, 2 x 3 og 8 x 1.

Derefter havde jeg fornøjelsen at dømme 24 ekspertklasse ekvipager på denne bane:


Indrømmet, ikke en helt nem bane, men heldigvis pæne point til mange.

Derefter var der en ekstra banegennemgang på Amandas championbane for Lene og mig, og jeg skulle først på med Max. Mathilde og Mette havde luftet ham, så jeg kun behøvede at tænke på en ganske kort opvarmning. Han lavede sin smuttur udenfor ringen, han kom på plads og så gik vi i gang. Fin dæk under gang, ommer i sit under gang, fin stå under gang, og så kørte det ellers.

Tredjesidste skilt var 180 grader venstre om med to sitter, med hund på højre side, efter fulgt af bakke tre skridt. Jeg glemte at tage pausen, som jeg plejer at gøre, og så kom vi for hurtigt til bakningen og måtte lave den om.

Følelsen var meget bedre end ved første prøve. Vi endte med de to ommere og 2 x 1 = 92 point. Det rakte i øvrigt til en 8. plads i et felt på 16.


Derefter havde jeg fornøjelsen at dømme 11 øvet klasse ekvipager. Der var igen god spredning, fra IB ‘er til en ekstraordinært flot 100’er.

Stor ros til arrangørerne for det fine arrangement, stor tak til Anita og Amanda for deres lækre baner – ja, det véd jeg godt man plejer at sige, men jeg synes begge baner ER fede, godt flow og lidt udfordrende – og tak til alle andre, ingen nævnt ingen glemt, for sammen at skabe en dejlig rallydag. Dommer-/hjælpergaven var også udover det sædvanlige, vi fik alle et eksemplar af Jussi Adler-Olsens nyudkomne Offer 2117.

Det er en af de weekender, som bare har været fyldt med energi og gode oplevelser … og hvor man ønsker der kom en weekend lige efter, hvor man kunne slappe af.


Jeg nøjedes med et glas champagne inden arbejdsugen starter 😊

fredag den 14. juni 2019

To træninger, to fødselsdage og en weekend

 

Træning 1 – nordisk træning

I går aftes var der nordisk træning i Jersie. Sidste uge måtte Amanda og jeg aflyse med kort varsel på grund af voldsom regn og torden, så det var erstatningsrunden. Amanda havde lavet en lidt kringlet men sjov bane, og jeg havde genbrugt min bane fra IF 1.6. Jeg var først på hos Amanda, og jeg havde den helt rigtige følelse, da vi gik banen. Jeg gik for hurtigt, men Max var på. Der var lidt misforståelser undervejs, men i bund og grund havde jeg den rigtigt gode følelse hele vejen.

Pointene fulgte ikke helt med 😊 • Sit foran, et skridt stå blev til en sit • Cirkel rundt om fører, havde jeg for korte skridt? • Jeg var for langt fremme da vi stoppede ved springet • I fristende 8-tal kom Max forkert om den ene fristelse • I en 90 grader vending fik jeg laver for stor en vending • Jeg løb for stærkt, så vi mistede en 90 graders vending • Max rejste sig i dæk under gang • Jeg glemte at stoppe efter stå under gang

Så minus 80 point plus det løse, ja sådan kan det gå – men det vigtige var også følelsen 😊

Efter træningen fik Amanda og jeg talt om prøverne på søndag, eller rettere hun fik givet mig nogen formaninger. Jeg skal jo både op med Max og dømme, og hun sagde jeg ikke måtte blive sur … på mig selv. Så det gav lige stof til eftertanke.

Fødselsdag 1 – Sydkystens Hundeskole

I dag er det 10 år siden Sydkystens Hundeskole havde stiftende generalforsamling. Det er for at sige det pænt, ikke noget vi gør meget ud af, men mit forslag om en fejring for bestyrelse og instruktører blev meget positivt modtaget, og sørme om det ikke lykkedes at finde en dato hvor alle 9 kan deltage!!! Der er booket bord til frokost på Støvlet Katrines Hus, og det skal nok blive fornøjeligt 😊

Fødselsdag 2 – Max

I dag fylder Max 8 år.

Vi har haft 8 fantastiske år sammen indtil nu og vi har udviklet os fantastisk sammen. Vi er først i år nået til til et punkt, hvor jeg synes jeg har udviklet mig langt nok til at kunne være en ordentlig fører for Max.

8 år …

Der er masser vi skal arbejde med endnu, men vi har lagt et godt fundament, og jeg er sikker på, at vores samarbejde vil udvikle sig over de kommende år, og resultaterne vil komme i halen på det.

Vi vil fortsat have rally som absolut hovedfokus, jeg véd bare, at vi kan være med i toppen af den disciplin, og det går vi målrettet efter!

Nose Work kommer ind på en helt klar anden plads. Vi skal snart debutere i klasse 2, og der er meget vi skal lære, men jeg er sikker på, at det er en disciplin, som vi holder fast i.

Så er der Freestyle …

Træning 2 – freestyle og alt sådan noget

I eftermiddags var Max og jeg til træning hos Johanna på et FS/HTM-hold. Vi havde kage med i anledning af Max’ fødselsdag, og vi havde aftalt, at vi kun var med den første time, da jeg havde lovet at være tidligt hjemme.

Det var en meget inspirerende, lærerig og tankevækkende time.

I første runde skulle vi arbejde med starten på en challenge til 5. juli, hvor vi liggende på ryggen skulle sende hund fra A til B, får den til at cirkle om os, og få den til at udføre en stationær adfærd. Jeg startede frisk med fremsending til kegle fra liggende, og det var helt klart, at Max ikke havde en fornemmelse af, hvad jeg forsøgte. Et helt nyt setup.

Johanna fik nævnt noget med at sætte kriterier, og ja, det var nok en fornuftig fremgangsmåde, efter at have testet at Max ikke bare løb ud i første forsøg.

Jeg fik indimellem trænet starten på FS2-programmet. Max mellem mine ben, forpoterne på mine fødder, dreje 90 grader til højre, dreje 90 grader til venstre (til tikkende ur), og derefter kom en snor med legetøj frem, som han hurtigt lærte at gå rundt om (pole), det ender med at være et lommeur. Jeg var tro mod mine løfter, og vi får den del af nummeret selvstændigt på plads. De andre dele arbejder vi med selvstændigt.

I anden runde skulle de seks ekvipager på holdet stå i en cirkel, og på skift udføre 1/2/3/4/5 adfærd flydende uden forstærkning. Jeg havde setup, spin foran, bakke rundt om fører, move on, slalom.

Det var svært! Det var helt tydeligt at Max var påvirket af opsætningen, men blev bedre og bedre undervejs, og jeg sørgede naturligvis for at støtte ham under de ”mærkelige” omstændigheder.

Johanna beskrev det som træning under konkurrencelignende forhold. Vi skulle optræde foran de andre, og med hunde og førere der kiggede på os, blev det helt klart en situation, som mindede om at gå i ringen til en konkurrence.

I sidste runde skulle vi først vise en adfærd, som vi udviklede på, dernæst en adfærd som sad lige i skabet. Jeg startede med pole om legetøj, Max’ hale var ikke nede, men heller ikke oppe bemærkede Johanna, men Max udførte adfærden. Som den sikre valgte vi bakke på venstre side, halen kom direkte op og Max var knivskarp!

Læring … Max og jeg HAR udviklet os enormt, jeg støtter Max meget bedre end tidligere og han er mentalt blevet meget stærkere.

Som bonus har jeg fået inspiration til at gå videre med FS2-træningen; jeg havde ellers overvejet at stoppe, men det er altså svært, når jeg har fået en god start til vores nye nummer og inspiration til resten. Nå ja, jeg er også tilmeldt FS2 på Samsø, så jeg vil da gerne have et godt program klar.

Weekend

Weekenden kommer som ikke nogen overraskelse til at stå i rallyens tegn. I morgen skal jeg give en introduktion til rally i Schæferhundeklubben, og på søndag står den på dobbelt rallyprøve i DKK Kreds 2 på Tuse Næs, hvor Max skal op i to gange championklasse, og jeg skal dømme Ekspert (herunder min ekvipage nr. 700) og Øvet (herunder min ekvipage nr. 600).

Det bliver en dejlig weekend.

tirsdag den 11. juni 2019

Udviklende Nose Work træning


Aftenens Nose Work træning hos Merete blev afviklet i Solrød Centret, så efter at have taget bestik af vejret – det lignede noget der kunne udvikle sig til regn, men vi troede ikke rigtigt på det – gik Max og jeg til træning igen. Inden havde vi gået ½ time på stranden, så vi var begge varmet ok op.


Der var en stribe søg på murene bag ved Aktivitetscentret (mod parkeringspladsen), og så var der nogen ved og på stationen.

Det er helt klart blevet sværere for både Max og mig – og det skal det selvfølgelig også blive i takt med at vi udvikler os. På Max er det tydeligt, at variationen mellem høje og lave søg volder vanskeligheder, og kilder på bevægelige emner (fx blade), synes han er svære. Men det gode er, at han knokler løs, og man virkelig kan se, hvordan han arbejder for at løse problemerne. Først til allersidst kom der nogle tydelige træthedstegn, han søgte hjælp og viste med al tydelighed, at nu kunne vi godt stoppe. Og det gjorde vi så 😊




Han havde fået vand undervejs, men vi holdt ikke pauser sådan for alvor, og der var nogle ganske krævende søg, bl.a. det første jeg valgte - efter runden hos Merete - i ankomst-/afgangshallen. Der kom et tog, ligesom vi kom op, det væltede ind med passager, så vi trak ned i den modsatte ende og startede.. Vi fandt tre kilder relativt nemt, der blev arbejdet grundig et par andre steder, men der kom ingen markering.


Der var flere andre interessante søg. Jeg kan mærke, at jeg bevarer roen meget bedre, og virkelig giver plads til at Max kan arbejde. Jeg fik også skærmet godt af et par gange, for at guide ham væk fra kilder, han har fundet.


Vi gik hjem, Max fik aftensmad, og så har han sovet siden, han er virkelig træt.

Jeg er ærligt talt meget tilfreds med vores udvikling, og glæder mig rigtigt meget til vores debut i klasse 2 den 29. juni. Det bliver spændende at komme i gang i den klasse.

mandag den 10. juni 2019

Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden

En transformation ud over det sædvanlige :-)

Tænk hvis vi ikke havde drømme eller ambitioner. En skrækkelig tanke. De kan være meget forskelligt funderet, nogle af dem kan være helt urealistiske, det er illusioner eller selvbedrag, eller hvis det skal være fint en livsløgn, men som Ibsen skrev i Vildanden ”Tar De livsløgnen fra et gjennomsnittsmenneske, så tar De lykken fra ham med det samme.” Vi skal drømme og tro på dem!

Titlen er et citat fra Godards La Chinoise (Kineserinden), et citat jeg er meget vild med. Drivkraften i mit liv er da drømme, som omsættes til planer og mål, som omsættes til handlinger. Nogle af målene nås, andre gør ikke, målene justeres, planerne justeres osv. Det er livet!

Jeg har haft en skøn pinse, uden hundeaktiviteter overhovedet, og faktisk uden planer overhovedet. Det er meget sjældent det sker, og det er blevet nydt i den grad.

Vallø Slotspark

I lørdags blev det til en hyggelig tur i Vallø Slotspark.

Brunch på Rønnede Kro

Søndag fik vi en lækker brunch på Rønnede Kro. Den blev bestilt spontant lørdag aften.

Søndagstur ved Trylleskoven

Vi gik tur med hundene i området ind mod landet i forhold til Trylleskoven.

Hotdog ...

med Champagne

Og fik hotdogs og Champagne til aften 😊

Roskilde Havn

Roskilde Havn

Find anden :-)

I dag gik turen til Roskilde Havn, en dejligt afslappet tur i det skønne område ved Vikingeskibsmuseet og havnen, en kop Cappuccino på Snekken Trattoria.

Aftensmad 2. pinsedag

Til aften en skøn spidskålssalat med røget laks og mormordressing og dertil en rødvin fra Remi Poujol ”Le Temps Fait Tout” 2016 (tiden gør alt), meget apropos.

Jeg håber bestemt ikke den er nært forestående, men jeg tænker af og til over, hvordan jeg ville have det, hvis dagen i dag var min sidste. Kim Larsen udtrykte det så smukt ”Fik du set det, du ville?” og jeg vendte det til ”Fik du sagt det, du ville?”.

Jeg skal huske, og jer er gået i gang!, at sige tak til mennesker, der betyder noget for mig, inden jeg ikke er i stand til at gøre det.

Livet er fantastisk, og det minder jeg mig selv om hver eneste dag.

lørdag den 8. juni 2019

Minder, træning & mål

Torsdag morgen

Der er kommet mange stærke minder på Facebook de sidste dage.

For 4 år og 3 dage siden debuterede Max i HTM1, det var en meget speciel prøve, og mit første minde af efterhånden mange i en disciplin, som jeg er blevet totalt fascineret af.

For præcis to år siden i går tog vi afsked med Megan, en meget sørgelig dag og alligevel ikke, som man kunne læse i et indlæg dagen efter. Det første indlæg er i øvrigt det mest læste af mine blogindlæg nogensinde.

Minderne er en del af min historie, og nogen, jeg har fælles med en masse andre. Jeg har det ikke godt, når jeg læser om hundevenner, der tager afsked med deres hunde. Men det er en naturlig del af livets gang.

Jeg fik tårer i øjnene, da jeg læste om Megan og min sidste dag sammen, og jeg har så mange fantastiske minder om og med Megan, men jeg må samtidig indrømme, at jeg ikke længere savner hende. Det vigtige er det levende og det kommende 😊

I torsdags stod der tre træningssessioner i kalenderen.

Fredagsaften luksusmiddag

Først 1 time hos min fitte coach.

Dernæst træning med Lonni hos DKK. Det var et win-win setup, hvor Lonni og Morgan trænede rally, og Max og jeg trænede Nose Work. Det var ualmindeligt lærerigt. Der var 4 klasse 2 setups, og det var rigtigt svært for Max. Han søgte virkelig ihærdigt, men Lonni mente han måske ikke har fået trænet på forskellige varianter af de forskellige dufte, så vi fik en håndfuld af fire forskellige med, så vi kan træne på det.

Torden over Jersie

Den sidste træningssession var træning i nordisk klasse i rally i Jersie, den blev aflyst tre kvarter inden pga. kraftig regn og torden. Fotoet er fra en Solrød Facebook-gruppe, og det var da godt, at vi ikke var ude i det vejr.

Fredagsaften start med Lillet Rosé

I går var jeg omkring Majbrit. Vi skulle sammen have holdt en introduktion til de nye rallyskilte på Askov Højskole i dag, men da der kun var 7 tilmeldinger aftalte vi, at Majbrit klarede det alene. Så vi mødtes for at gennemgå programmet og drøfte særlige detaljer.

Det er sjovt, nu hvor jeg har fået de ”nye” rallyskilte på afstand, er det åbenlyst hvor smart de næsten alle sammen passer ind i den røde tråd: opbygningen af øvelser fra klasse til klasse. Og hvor lidt nyindlæring der er, for rutinerede rallyudøvere.

Til træningen med Lonni og Morgan havde jeg taget alle de nye skilte fra (også to, som slet ikke er nye, fandt jeg ud af dagen efter!), og det var ganske få de var behov for at de skulle arbejde med. Resten var grundfærdigheder.

Det med målene er noget sværere, det hænger ret meget sammen med prioritering, som jeg har skrevet om mange gange, og det er jo noget bøvl, og et rigtigt luksusproblem.

Jeg har i et tidligere blogindlæg nævnt, at Amanda mener – ganske berettiget – at min hjerne er et stort Excel-ark, jeg har stort behov for og elsker at komme alting i kasser.

Nu, hvor Max’ og mit samarbejde har udviklet sig så fint, er jeg begyndt at drømme og resultater, og det skal jeg bestemt ikke. Jeg skal holde fokus på det gode samarbejde, og så er resultater en naturlig følge af det gode samarbejde … under hensyntagen til de øvrige deltagere.

Der er ingen der kender mig, som er i tvivl om, at DM, ÅH og NM i rally er noget jeg drømmer om og arbejder imod. Måske bliver det ikke i år, men så bliver det næste år.

Nose Work, det er noget ganske nyt og meget sværere at komme i klasse 2, vi er ganske nye i klassen, og har pt. to prøver i kalenderen. Vi skal lære og udvikle os, men den glæde Max viser i denne disciplin betyder definitivt, at den ikke bliver droppet.

Så er der FS2. Jeg fik talt med Lonni om det. Det er frygteligt følelsesladet. På den ene side véd jeg, at det er krævende med 3 forskellige discipliner på et fornuftigt niveau. På den anden vil jeg så gerne udvikle FS2-programmet, fordi Max og jeg har udviklet os rigtigt meget igennem den disciplin, og som man kan læse, vi har nu været fire år i HTM/FS og jeg kan ikke overskue pludselig ikke være en del af den del af hundesporten længere …

Pinsen står på ren afslapning. Ingen prøver, ingen træning.

Eftermiddagsturen i dag gik vi i Vallø Slotspark i det skønneste vejr.

onsdag den 5. juni 2019

Perfekt træning og genial coaching


Aftenens træning på Amandas rallykonkurrencehold fik et fantastisk lærerigt forløb for mig, men på en helt bagvendt baggrund.

Jeg springer detaljerne over, men under banegennemgangen skete der forskellige ting, som gjorde at jeg blev irriteret, hvad jeg absolut ikke burde være blevet, og så blev jeg irriteret på mig selv, over at jeg blev irriteret.

Da jeg var sidst af de fire ekvipager besluttede jeg at gå en tur i Jersie med Max for at dampe af.

Det var jeg så ikke helt, da vi skulle gå bane, og efter en meget ufokuseret start på banen stoppede jeg.

Så greb Amanda ind, vi fik talt om situationen, dvs. hun gennemførte en fremragende coachingsession, og jeg fik sat ord på mine frustrationer, og gik derefter en fantastisk bane med Max. Jeg fik stor ros af Amanda, fordi det var så tydeligt, at min vrede var 100 % kanaliseret mod mig selv, Max blev støttet fremragende og han gik virkeligt godt.

Jeg havde ikke en superfølelse bagefter, men det var selvfølgelig – da jeg fik talt med Amanda om det – en kæmpesucces, at jeg med en ikke-optimal indre følelse kunne gå så flot med Max.


Til den individuelle runde havde jeg den helt rigtige følelse, og jeg bad om en banegennemgang, hvor jeg forsøgte at gå normalt, det havde været lidt hektisk og sammenbidt i første runde. Og jeg tog imod Amandas forslag om forstyrrelser. Og at gå banen, hvor der var 4-5 skilte, der var vendt.

Det gik fremragende! Trods massive forstyrrelser var Max næsten ikke til at bringe ud af kurs, og jeg var præcis den fremragende fører, som jeg stræber efter at være, og grinede undervejs af Amandas påfund. Fed, fed følelse.

Derefter fik vi en snak om hvad der sker lige inden vi går ind, Max’ reaktion på at få linen af, og der kom ord på. Amanda talte om navlestrengen, der blev klippet, når jeg tog linen af, og vi testede, hvor godt Max bevarede fokus, hvis jeg erstattede linen men masser af positiv støtte.

Enden på det hele blev, at det er præcis starterne vi skal arbejde med til de kommende træninger, og der kom ideer fra de andre på holdet, til at skabe det rettet pres i starten.

Så det, der startede som noget frustrerende irritation, endte som en genial træningsaften, og Amanda lavede sin bedste coaching af mig ever! Hun er en superstjerne 😉