onsdag den 27. juli 2016

Minder og mærkedage

Onsdag morgen på Solrød Strand - det bliver ikke bedre

I dag er det 37 år siden Kirsten og jeg mødte hinanden for alvor. Vi havde set hinanden inden, men det var den aften vi gik ud og spiste sammen for første gang - på Baker Street i Bagerstræde.

Forretter på Bøf & Ost

Det er ikke en dag, vi har fejret specielt meget i nyere tid, men i dag var en stille dag på arbejde, og jeg skrev til Kirsten, om vi ikke skulle mødes på Bøf & Ost på Gråbrødretorv til frokost, og det gjorde vi så. En meget lækker fransk frokost på en restaurant, som stille og roligt fornyr sig, med stadig holder fast i de fundamentale dyder. Jeg fik tre fantastiske østers til forret og tartare frites til hovedret og dertil et par glas rosé Cava Dibon, Pinord. Perfekt!

Max favourite thing

Da vi kom hjem gik Kirsten tur med Megan og Lille Bjørn. Max og jeg gik til vandet med fyrtårnet. Ja, det er det bedste Max véd! Kirsten mente, hun kunne høre ham, selvom hun var mange hundrede meter væk, og ja, hans ivrige gøen går gennem marv og ben. Det blæste lidt, så Max skulle virkeligt arbejde for at komme ud til fyrtårnet, og det er sjovt at se, hvor godt han orienterer sig, selvom han bliver slået lidt ud af kurs. Det må være tæt på den ultimative (realistiske) belønning for ham.

Jeg trænede lidt bak væk med Lille Bjørn efter aftensmaden, og det var dagens træning.

Apropos mærkedage. Da jeg fortalte på arbejde, at jeg tog fri kl. 12 for at fejre 37 års mødedag, var vi nogle … øh seniorer, som kom til at tale om gamle dage. Det er i år 25 år siden jeg første gang var i PBS (nu NETS) som konsulent. Og det er præcis 7 år siden jeg begyndte på del 2 og 3 af Bob & Marian Bailey. Cueing/Criteria. Operant Conditioning Workshop. Chicken Camp, en del af det kursusforløb, som har været altafgørende for min udvikling som træner af egne hunde og underviser i hundetræning.

Der popper dagligt erindringer op på Facebook, mange vækker glade minder, andre havde jeg glemt og siger lidt nå til, uden at forklejne, at det var vigtigt dengang. Jeg synes, det er en fantastisk funktionalitet i Facebook. Men jeg véd også, at de allerbedste minder, dem skal jeg ikke mindes om. De ligger i hjertet og de dukker op, præcis når der er brug for dem.

I min blog i går beskrev jeg to gode træningssessioner, de var fantastiske, men der var ikke noget exceptionelt ved dem. Men jeg er ret sikker på, at der affødt af træningen kom mindst et indskud på kontoen for gode minder. Jeg har tidligere kaldt den doping (det hedder folderen i min mailkonto), men gode minder lyder bedre, og de fungerer som doping :-)

Doping er i denne sammenhæng et ganske lovligt hjælpemiddel, som kan trækkes frem og anvendes lige der, hvor der er brug for det. En særlig hilsen, et særligt smil, et særligt foto, en særlig gave.

I økonomiske termer er det Lykkekontoen, den som jeg bruger til ikke-budgetterede indtægter.

Hvis jeg skulle skrive en konklusion på dette, hvad jeg ikke nødvendigvis behøver (!), ville den nok være noget à la: Det er vigtigt at have styr på, at saldoen på ens egen Doping-/Lykkekonto er positiv. Men det er mindst lige så vigtigt at bidrage til, at der er positiv saldo på andres konto.

tirsdag den 26. juli 2016

Livet er ikke det værste man har

Mayday, Lille Bjørn, Tempo og Lonni

Søndag på vej hjem fra træning fik jeg hørt en bid af et interview med Eskild Ebbesen i radioen, og hæftede mig ved følgende, citeret efter hukommelsen: ”Man skal ikke tro, at man bare vinder. Man skal tro, at man kan vinde.” Hvilket er en ret præcis beskrivelse af den mentale tilstand, jeg er kommet i, og som kommer til at præge mine forberedelser frem til DM om en måned.

Jeg kommer ikke for at vinde. Men jeg véd, at alle tre hunde kan komme i finalen, og jeg véd, at alle tre hunde kan komme på sejrsskamlen. Det kan de, fordi vi teknisk kan alle øvelserne, fordi vi kan få det hele til at fungere til konkurrencer, og fordi vi har masser af erfaring, alle tre ekvipager.

Jeg kommer for at få tre fantastiske oplevelser i den indledende runde og hvis det rækker til en finaleplads bliver jeg ekstra glad, hvis det ikke gør, så er det fordi der er mindst 10 andre, der er bedre end os på dagen, og derfor er kommet i finalen - og det kan jeg ikke blive skuffet over.

Hvis en eller flere af hundene kommer i finalen kan alt ske, mens først og fremmest vil det være bonus i form af en ellert flere ekstra muligheder for en fantastisk oplevelse.

Dagen i dag har været en drøm i form af to skønne træningsseancer. Træningsmæssigt var der måske ikke det store indhold for hundene, men det var helt i tråd med min strategi for de enkelte hund.

Kl. 15 mødtes jeg i Jersie med Anita & Osseau. Jeg havde Megan og Max med. Megan for at træne et ganske kort pas med lidt rallymomenter. Max for at lege og gå et fuld HTM-program med belønning. Jeg er overbevist om, at det er den rette strategi for begge hunde. Megan som altid skøn at arbejde med, og Max’ er bare en stor fornøjelse at arbejde med, der hvor han er nu. Han vil gerne arbejde meget mere, men han får kun det korte pas, og den energi, der stråler ud af ham,  er perfekt.

Godt 16:15 gik turen hjem for at bytte Megan med Lille Bjørn og køre til Søborg, hvor den stod på rallytræning med Christina & Tempo (og Cecilia) og Lonni & Mayday. Lang kringlet championbane, som Lille Bjørn gik til den store guldmedalje. Eneste svære moment var at skulle passere tæppet, hvor Cecilia sad og spiste og legede, det var MEGET svært.

Jeg har besluttet at Lille Bjørn ikke skulle i championklasse, men efter dagens træning har jeg ombestemt mig. Jeg har netop konsulteret den nyeste udgave af Owner’s Manual for the Norwich Terrier, og der står ikke noget om, at bjørne ikke kan lære at bakke væk fra deres fører og bakke på højre side, så det går vi i gang med at indlære.

Målet er at vi efter DM (og forhåbentlig Årets Hund) i ekspertklasse, går i gang i championklasse.

Max havde om muligt endnu større problemer med at passere Cecilia, men bortset fra det, gik han som den stjerne han er, flere gang belønning med leg undervejs og endnu mere til sidst. Og det var hvad han fik lov til i dag.

Konklusion: Alle tre hunde er klar til DM. Deres fører er endnu mere klar, både mentalt og i forhold til, hvad der skal arbejdes med teknisk og mentalt med hver enkelt hund frem til DM.

Og som sædvanlig var træningen ekstra sjov, fordi den var sammen med Anita, Christina, Cecilia og Lonni.

En virkelig dejlig dag.

søndag den 24. juli 2016

Lazy Sunday afternoon

Megan hygger i havesofaen fredag aften

Lazy Sunday afternoon
I've got no mind to worry
Close my eyes and drift away
(Steve Marriott and Ronnie Lane)

Fredag stod den på ren afslapning i haven. Det er balsam for sjælen at kunne side i haven, omgivet af hundene og bare nyde at være til.

Lørdag skulle jeg dømme rallylandskamp mellem Sverige og Danmark i Åhus. Jeg tog afsted kl. 7, hentede Lonni i Hedehusene og vi var fremme ved Åhus Brukshundklubb lidt over 9. Jeg var hjemme 20:40. så vi fik bestemt en dag ud af det.

Klar til at dømme

Jeg dømte de uofficielle prøver på danske baner, med samlet omkring 40 ekvipager, heraf godt 20 i begynderklasse. Niveauet var meget højt. Mange af udøverne går jo i højere klasser i Sverige, men alligevel er det imponerende med 6 x 100. Jeg mener nr. 18 havde 94 point. Kun to blev IB’et i klassen, og det var i begge tilfælde fordi føreren gik fejl bane. Det var en fornøjelse at se så meget flot førerarbejde.

I Ekspertklasse oplevede jeg nok dagens bedste samarbejde, Gitte Hansson og Bounty gik en bane til 100 – det er i sig selv flot – men den disciplinerede måde, det skete på, var virkeligt enestående. Præcise kommandoer, timet perfekt, så Bounty hele tiden, kunne gøre det rigtige, det var lige til en instruktionsfilm i rally.

Championklassen havde også masser af flotte resultater. Eva Cajhagen og Dana vandt med 100 point, Bente Andersen og Zena blev nr. 2 med 97 og Eva og Clara blev nr. 3 med 96 point.

Lonni og Morgan i nybörjarklass

Lonni og Morgan gjorde det rigtigt fint. De vandt nybörjarklass med 99 point, det var en af de få banegennemgange jeg fik set på de svenske baner, og det var ualmindeligt flot samarbejde.

Championbanen hos mig gik også forrygende, Morgan gik til 100. Desværre tog Lonni en ekstra runde i 8-tallet og endte med 90 point på en 5te plads.

Svenskerne vandt landskampen og ud fra det, jeg kunne se, en velfortjent sejr. Man kan altid diskutere opgørelser, når der var 5 danske deltagere med 7 hunde og mange flere svenske ekvipager;  men det svenske niveau jeg oplevede på de danske baner, bl.a. med 8 x 100, vidner om høj klasse. Danmark må vinde pokalen tilbage næste år!

Klar til træning i Jersie søndag morgen

Til morgen mødtes Anita, Amanda og jeg til træning i Jersie. Jeg havde kun Max med. Han fik lov at løbe rundt på pladsen, vi fik leget med forskelligt legetøj, og vi gik én gang HTM med musik med stop af musik og belønning – mit kriterie var, at Max og jeg skulle have det sjovt på træningspladsen, selvom vi stort set ikke trænede, og det blev opfyldt.

Det meste af tiden lå Max i skygge under et bord, mens Anita og Amanda trænede. Alle tre hunde var vist enige om, at det var RET varmt at træne, så vi fik snakke lidt ekstra :-)

Lille Bjørn nyder solen

Søndag eftermiddag, det er varmt, hundene ligger brak, og det er da perfekt vejr til at skrive blogindlæg og så ud og drive den af igen.

torsdag den 21. juli 2016

Træning med topmotiverede hunde

Torsdag morgen ved stranden

Anita og jeg havde aftalt at mødes til en times træning i eftermiddag i Benløse, det endte vist med at blive 1½ time, tiden flyver i godt selskab :-)

Jeg havde Max og Lille Bjørn med fra et solrigt og meget varmt Solrød til overskyet, let blæsende Benløse, med lidt regndråber, der heldigvis ikke udviklede sig, men meget fint træningsvejr.

Anita og jeg var som altid (!) meget strukturerede, så vi kan hjælpe hinanden og give feedback.

Jeg havde Max inde til en gang HTM, Lille Bjørn til rally og endelig Max til noget FS.

Med Max var fokus igen en glad hund, og det har jeg i hvert fald i den grad, Som jeg sagde til Anita til sidst: nu forstår jeg bedre dem, der taler om at hundene er kørt for højt op. Max er totalt på og overivrig i flere situationer, og det er da et skønt (luksus)problem.

De nye overgange i HTM-programmet er nemme, bare jeg siger kommandoerne rigtigt og hurtigt nok, og bevæger mig selv, som det er tænkt. De bliver bare så lækre, specielt overgangen fra P5 i løb til P3 (slalom, move on, butt) og fra P3 til P5 (spin, rundt, højre) er lækre og passer perfekt til os. Fuldt program efter lidt opvarmning, masser af belønning, en vildt ivrig hund, og så lidt kludder med at jeg troede jeg kunne bytte kødbenet med Anjas legetøj, det kunne jeg så ikke lige. Men en fest havde han!

Max og FS var et fuldt program uden musik, og jeg kan bare mærke, at hvert eneste moment er blevet skarpere. Det begynder at føles som og ligne et sammenhængende nummer. Og det er i grunden ikke så galt.

Med Lille Bjørn var fokus på sideskift i ekspertklasse, snur rundt på højre og venstre side samt bakning. Jeg skal huske at varme ham op, og jeg skal arbejde med at han får brændt lidt energi af inden prøver, så han ikke er overgearet, for så er det han kører sig selv op og ikke kan snurre og spinne.

Da vi havde været i gang lidt tid viste han tydeligt, at han synes det var nok (ville ikke rejse sig fra dæk), det var varmt og de havde fået kødben hjemme. Men vi alligevel derefter arbejdet med noget bakning. Mærkeligt nok tror Anita, at jeg har trænet rigtigt meget to skridt bak og så belønning, fordi Lille Bjørn stopper dér :-( Men han kan sagtens mere, så hjemmeopgaven er at bakke mellem 3-8 skridt med variabel belønning. Og give forkommandoen lige sekundet inden vi begynder at bakke, for på ”skal vi bakke” lægger Lille Bjørn lige så flot vægten bagud, han véd lige præcis hvad bakning går ud på. Nu skal hans fører bare lige lære det også.

Dejlig træning og jeg kørte opløftet hjem!

tirsdag den 19. juli 2016

Frem og tilbage, frem og tilbage, hvor svært kan det være?

Lille Bjørn kan også lide stikkelsbær

Til søndagens rallyprøver i Osted havde jeg designet baner med temaet, så få stop som muligt. Banerne ligger her. Første klasse var champions med en bane som Nette Stormlund i sin blog  omtaler således: ”Totalt tema-prøve - med først samtlige bakkeskilte i spil, dernæst samtlige dæk/sit/stå - fører gå rundt om skilte. Havde det været et musikstykke - ville man nok have kaldet det en etude :) ( Etude definition, a musical composition, usually instrumental, intended mainly for the practice of some point of technique).”

Der var 6 deltagere i championklasse og med pointene IB x 2, 80, 82, 95 og 100 kan man roligt sige at pointskalaen blev udnyttet bredt. Der var i øvrigt 6 stationære skilte på banen og 6 sitter i alt.

Ekspertbanen var med 2 stationære begge med stå.

Både begynder og øvet var uden stationære overhovedet.

Prøverne gik rigtigt fint, der var 112 starter og vi har (som sædvanlig) fået mange fine tilbagemeldinger.

Caroline Ravrot, vores senest tilkomne instruktør, synes vi skulle være lidt mere synlige på de sociale medier. Det aftalte vi, at hun skulle ændre på, så Instagram-brugere kan nu følge os dér: #sydkystenshundeskole

Solopgang tirsdag morgen
 
I dag startede med den skønneste morgentur på stranden. På vejen ned mødte vi en på vej op med sin hund, og hun sagde, jeg kunne glæde mig, og det var bestemt sandt. Vidunderlig sol, stille og flot vand og stort set mennesketomt. De eneste vi mødte Nova og far, som vi kender, og drengene løb løs med hende. Pludselig besluttede hun sig for en springtur, og hendes far forlod os skyndsomt. Hvad gjorde drengene? De blev da hos mig. Stor ros, ikke mindst til Max.

Der er virkelig sket noget med Max på det sidste. Han er blevet endnu mere far-syg, og når jeg er hjemme viger han ikke fra mig. I går aftes, da vi lavede nogle søg i haven (næseprøvepind, mors nøgler, en grydelap) var han totalt fokuseret og der bliver godt nok opbygget værdi i det kødben, vi vandt i Lyngby. Vi stoppede naturligvis, da det gik allerbedst.

Tirsdagsrallytræningen i dag var pga. Christinas ferie flyttet fra Søborg til Farum, og da de tre andre alle havde gået championklassen søndag, besluttede de, at min bane fra søndag skulle indgå i træningen. Som Annie sagde: ”Frem og tilbage, frem og tilbage, hvor svært kan det være :-)"

Banen ser således ud på papiret, med fremhævning af banegangen:
Banen kom til at se således ud i Farum:


Det var jo perfekt for mig, at Megan og Max kunne gå min egen bane.

Jeg fik fornøjelsen at starte med Max og slutte med Megan i første runde.

Jeg varmede Max moderat op, og så begyndte vi. Jeg synes godt nok han pustede noget, men det var også varmt, så vi havde en fest efter 5. skilt og startede igen. Og det gik meget bedre. Men han var bestemt ikke helt på dupperne. Det var der så stort set ingen af hundene der var4, for det var godt nok lummervarmt. Og det hjalp heller ikke meget at arealet åbenbart er et yndet lufteområde.

Det positiver var, at Max ikke slog fra, når han synes det var svært, men der kom en synlig markering, go jeg gjorde det om/lettere.

Derefter var det Megans tur, vi gennemførte det i ret langsom gang, meget passende for vores alder og temperature :-), og hun gjorde det ret flot når jeg selv skal sige det. Jeg blev tvunget til at gå i et tempo og give signaler i et tempo, som passede hende, og så var hun bare med. Alt lykkedes!

Max i anden runde gik også det bedste på dagen, der er nogen detaljer vi skal finpudse, det tager vi frem mod DM som dagens moment.

Megan til sidst: felt og kegle, og adstadigt tempo men sikkert og præcist. Det sværeste er faktisk indkaldet, hvor jeg står og vifter med armene og skal have øjenkontakt, for at det virker.

Vi var alle – hunde og førere – helt færdige, selvom vi havde brugt noget tid i skyggen. Men der var gået en time, og vi var næsten alle tilfredse … Majbrit ville godt have haft, at Caro var lige så interesseret i at træne som hun selv var :-)

Bortset fra det: Jeg synes min bane var ganske reel, den passede Megan perfekt, og Max synes den var nogenlunde ok.

Den eneste yderligere planlagte træning denne uge er HTM/FS-træning torsdag med Anita.

Lørdag går turen til Åhus i Sverige med Lonni. Jeg skal dømme de danske baner i landskampen mod Sverige, og Lonni skal forsvare de stolte danske traditioner: Danmark har vundet landskampen de to tidligere år.

lørdag den 16. juli 2016

Festivitas, Gaieté og Kunst at komme Folk til at lee

Tre DM-klare hunde fredag aften

Ovenstående er et citat af Holberg, som jeg første gange læste for mange år siden i Erik Ulrichsen & Jørgen Stegelmanns bog ”Showfilmens förvandling” fra 1958 om musicals på film.

Jeg véd ikke hvorfor det poppede op for nylig, men det gjorde det og det er helt sikkert ikke et tilfælde. Jeg tror det var træningsaftenen hos Anja den 4. juli, og hendes kommentar til et af programmerne, som gjorde det.

Pludselig begyndte det at køre rundt i mit hoved. Noget af det fundamentale ved at opleve noget: Hvad gør, at noget rammer mig i hjertekulen, gør mig glad, får mig til at grine, får mig til at få tårer i øjnene, får mig til at … føle, at det jeg oplever lige nu, betyder noget.

Solrød Strand lørdag morgen

Jeg kan ikke beskrive det i generelle termer, men jeg kunne komme med eksempler, bortset fra at mange af dem er så personlige, at jeg ikke har lyst til at dele dem, så jeg vil hellere lade være.

Jeg tror der er magi i luften handler lidt om dette udefinerbare.

Jeg tror, at det, som udløste det hos Anja, var at vi skulle dømme hinanden. Altså ikke bare sige noget uforpligtende, men seriøst skrive på et stykke papir, hvad vi mente om andres præstationer, give point og sige det højt bagefter. Dt er svært og nogen gange umuligt.

Det magiske er nok i virkeligheden det, som man ikke kan sætte ord på. Eller hvor ordene bare virker tomme på tryk, men sagt i det rigtige øjeblik kan gøre alverden til forskel. ”Jeg elsker dig” tror jeg de fleste kan forestille sig om et udtryk, der kan betyde uendeligt meget forskelligt, afhængig af situationen.

Når jeg tænker tilbage på store kunstoplevelser, det være sig inden for musik, billedkunst eller film, så er det typisk ikke noget teknisk virtuost, der rører mig – det kan imponere mig – men noget der får følelserne frem i mig.

Max hjælper med at ordne rallyskilte til søndag

Sådan har jeg det også med hundesport. I de discipliner, jer har beskæftiget mig mere end overfladisk med (LP, Rally, HTM, FS) kan jeg komme i tanker om situationer, hvor jeg har oplevet suset. Jeg kan komme i tanker om flere situationer som rallydommer, banegennemgange hvor jeg holdt vejret og bare håbede at ekvipagen bare fortsatte og fortsatte, fordi alt gik op i en højere enhed. Det betyder ikke nødvendigvis en prøve til max point, men det betyder en prøve, hvor man kan se, at hund og fører bare spiller sammen.

I HTM og FS er jeg begyndt at iagttage disse øjeblikke og helheder mere og mere. Jo mere jeg lærer om de to discipliner, jo mere forstår jeg at værdsætte udøverne.

Hvad har alt dette med mine egne hunde at gøre? Cirka alt!

For det, jeg oplever hos andre, når de er bedst, er jo præcis det, jeg stræber efter med mine egne hunde, og som jeg opnår af og til, når vi får det hele til at gå op i en højere enhed.

Det er dét, som er vigtigt for mig: at få mit samarbejde med hundene til at være optimalt, når vi træner og når vi konkurrerer. Og hvis tilskuerne oplever, at vi rører noget inde i dem, så har vi været fantastiske!

Bilen pakket til rallyprøve

Hvorfor skriver jeg dette lige nu? Det er sikkert ikke et tilfælde, men omstændighederne var at Kirsten og jeg sad i drivhuset og fik noget vin, alt virkede dejligt, jeg havde gjort alt klar til rallyprøver i Osted i morgen og jeg tænkte bare, at med over 100 starter er det masser af muligheder for skønne oplevelser for førere, tilskuere og dommere.

Jeg tror, at meningen med livet kan opleves, når man går til rallyprøve med sin hund og samarbejdet funkler.

torsdag den 14. juli 2016

Jackpot, Hattrick eller 3 hunde til DM

Lille Bjørn i finalen til jubilæumsprøven 30. april 2016 (foto: Johanna Allanach)

Da jeg den 29. november sidste år offentliggjorde min quiz for 2016 – se blogindlægget her, skrev jeg ”Quizzen afspejler naturligvis hvilke områder jeg regner med at konkurrere i med hundene” og tre af spørgsmålene var:
  • Kvalificerer Megan sig til DM 2016 i rally?
  • Kvalificerer Lille Bjørn sig til DM 2016 i rally?
  • Kvalificerer Max sig til DM 2016 i rally?
Max blev kvalificeret på helt normal vis og tilmeldt 28. juni.

Megan var nr. 11 på reservelisten, men rykkede stille og roligt op og i søndags kom hun ind på listen og blev tilmeldt.

Lille Bjørn stod ret langt nede på reservelisten i ekspertklasse, nr. 17 tror jeg uden at være sikker, men der er sørme også kommet en del afbud, og de sidste dage er han rykket op og op. Mandag aften var han 2. reserve og jeg besluttede at han skulle med til Bornholm, så han blev tilmeldt prøven dagen efter DM. Tirsdag aften var han 1. reserve og det var han også i går. Her til aften kl. cirka 18:42 kom så den længe ventede besked: Lille Bjørn er også kvalificeret til DM, og et minut senere var han tilmeldt.

Jeg er jublende glad og meget stolt over at alle tre hunde skal med til DM. Jeg kan garantere for, at der kommer en hel masse i bloggen om vores forberedelser, her kommer kun en ganske kort præsentation af de tre stjerner.

Megan (DKLPCH DKRLCH Happy Leans Brown Sugar), engelsk springer spaniel, 13 år, næsten helt døv, debuterede i rally 23. juni 2007, blev champion 29. december 2010, debuterede i championklasse 19. februar 2011. Har været oppe til 123 officielle rallyprøver heraf 102 i championklasse. Hun blev årets hund nr. 11 i 2015. Dette bliver hendes 6. DM, hendes bedste resultat er nr. 5 i 2013.

Lille Bjørn (DKCH KLBCH LP3 DKRLCH Wessex Paddington), Norwich terrier, 9 år, debuterede i rally 27. april 2008, blev champion 3. juni 2012. Har været oppe til 51 officielle rallyprøver, heraf 36 i ekspertklasse. Han blev nr. 5 ved jubilæumsprøven 30. april 2016. Dette bliver hans 2. DM, han blev IB’et i 2014.

Max (DKRLCH LP2 HTMF HTM1 Borderhouse Terranova), Border terrier, 5 år, debuterede i rally 3. juni 2012, blev champion 4. oktober 2014, blev årets hund nr. 2 i ekspertklasse 2015, debuterede i championklasse 13. februar 2016. Har været oppe til 68 officielle rallyprøver, heraf 17 i championklasse. Dette bliver hans 2. DM, i 2015 blev han nr. 8 i ekspertklasse.

Den glæde, jeg føler lige nu, vil jeg gerne bevare hele vejen til DM, og jeg tager den med i ringen og får den mest fantastiske oplevelse med alle tre hunde.