mandag den 8. februar 2016

At sænke kriterier!


I går gennemførte Anita og jeg anden runde af Rallyinstruktøruddannelsen. Inden vi gik i gang genså vi HTM-programmerne fra lørdag, og de bliver ikke dårlige af flere gensyn :-)

Som en del af forløbet i går, skulle kursisterne i grupper være henholdsvis instruktør og kursister med egne hunde, og jeg kunne ikke stå for ovenstående motiv, af tre parkerede hunde …

Der er mange rallyskilte der er fantastiske pædagogisk som grundlag for at tale om opdeling af øvelser i momenter, sætte kriterier, hæve kriterier osv. Helt fundamentale indlæringsprincipper.

Det blev jeg lige mindet om til aftenens rallytræning, hvor det blev for meget for Max, at Johanna pakkede nogle knitrende poser med godbidder under træningen, så han skulle ud og prøve at få fat i dem. Han løb ud til det sted en del gange, og føreren måtte tage sig i at blive irriteret.

Vi havde først haft en fin opvarmningsrunde, hvor vi skulle udføre skilte på Johannas verbale signaler. Derefter skulle vi i grupper lave en udfordring på 10 skilte til den anden gruppe, alle fire skulle gå banerne bagefter (banerne var naturligvis uden skilte!), og fejl hos dem, der havde bygget banerne, kostede dobbelt strafpoint. Der var rigtigt meget flot fra Max’ side, og så diverse udløb i anden omgang.

Så til sidst blev der til ære for mig lavet en opstilling med tre ekvipager, som stod med knitrende poser, og Max og jeg skulle gå slalom imellem dem. Det var hér, jeg fik at vide, at jeg godt kunne have tænkt lidt mere over kriterierne. Jeg startede tæt på, lavede sideskift og andre øvelser og belønnede ikke nok.

Så jeg mindede mig selv om, at det med at sænke kriterierne og gøre det nemt for hunden at få  succes, når noget er svært, måske også fungerer i forhold til Max og mig.

søndag den 7. februar 2016

Glade, fokuserede og afslappede

Jeg vågnede ved 3:30-tiden i nat, og valgte ikke at falde i søvn med det samme. I forgårs var det vigtigt at falde i søvn, og jeg visualiserede HTM2-programmet, i morges drejede det sig om at glæde sig over det, der skete i går. Den korte udgave: Det føltes godt, rigtigt godt.

Den lidt længere: Alt det jeg har arbejdet med mentalt og træningsmæssigt i øvrigt gik, som det skulle. Hele forløbet indtil vi gik på banen i går gik 99,9 % som planlagt – der var en detalje med at bilnøglen skulle flyttes fra bukse- til vestelommen under opvarmningen, som kosterede 0,1 % :-) - og i ringen kunne jeg håndtere alt det, der skete. Jeg forlod ringen med den rigtige følelse: Jeg gjorde det så godt jeg kunne, der var ikke noget jeg ville have gjort anderledes, og da Max og jeg løb ud og legede, føltes det bare totalt rigtigt.

Hvis nogen havde spurgt mig hvordan det var gået, ville jeg helt sandfærdigt have svaret, at jeg synes det gik godt. Men jeg havde ikke en fornemmelse af point. Den første jeg mødte på vejen tilbage var Conni, og det fik mig lige løftet: masser af superlativer om min præstation. Og endnu flere da jeg kom ind i hallen.

Resultatet var til at tage og føle på. Det var vores officielle HTM-prøve nummer 5, vores debut i HTM2, og 24,3 point, det bedste vi har opnået endnu.

Jeg har fået så mange dejlige tilbagemeldinger, og Sonjas er bare essensen af det hele: ”Stort tillykke - det var en fornøjelse at se, hvor glade, fokuserede og afslappede I begge var i ringen i dag :-)”.

Jeg glæder mig SÅ meget til at fortsætte i HTM, som på ganske kort tid har givet mig oplevelser langt ud over, hvad jeg tidligere har oplevet med hundene.

Som bonus har Svetlana Astashina taget en masse fotos, og alle 18 kommer her. Alle fotos er copyright: Svetlana Astashina.





































lørdag den 6. februar 2016

Tak for lort :-)

Max debuterede i HTM2 i dag ved HTM-prøverne arrangeret af Aktivt Hundecenter i Sjællands Agility Center. Han bestod med flotte 24,3 point, blev 2. vinder og fik 4 Q point.

Jeg tror aldrig jeg har været så klar til en prøve som i dag.

Vi fik HTM1-titlen 25. oktober 2015, og fokus har siden været på at udbygge dét program med flere positioner og cirka 1 minut i varighed, og jeg synes selv det har nået et fornuftigt niveau i sværhedsgrad. Johanna gav mig en idé til at samle en høm op, og den blev introduceret i dag, med meget positiv tilbagemelding.

Først og fremmest har mine forberedelser været meget fokuserede. Jeg har gået den prøve måske 50-60 gange i hovedet, og næsten ikke i virkeligheden. Dér har jeg gået en hel masse stumper, som ved ganske få lejligheder er blevet sat sammen til en helhed.

Der er foretaget rigtigt mange justeringer af programmet undervejs, men ikke nogen der krævede Max’ deltagen. Det kunne være ændring af retninger, timing af nogle skift mv. Men alt sammen noget, der kunne ske i hovedet.

Jeg er aldrig mødt så afbalanceret til en konkurrence. Jeg vågnede kl. 4 i morges, men i stedet for som i gamle dage måske at få sommerfugle i maven eller andet uhensigtsmæssigt, gik jeg programmet et par gange i hovedet og faldt i søvn igen. Jeg kan OGSÅ programmet i søvne …

Tilbagemeldingerne fra dommerne (nedenfor) og fra træningskammerater var til at blive høj over, så det valgte jeg at blive ;-)

Jeg havde kun tilmeldt den ene prøve, fordi jeg skulle hjem og fejre Kirstens fødselsdag. Så er det virkeligt dejligt med en svigerdatter og søn der stiller op og klarer al maden, til en fantastisk tre-retters menu. Jeg havde valgt vinene til, og de var bestemt heller ikke dårlige :-) ’

Her er videoen optaget af Anita.



Dommernes kommentarer:

Udførelse
  • Fint arbejde at jer begge to. Max virker lidt trykket i hestpositionen, måske er han for tæt på dine fødder – har du overvejet at gå på strømpesokker? 8,3
  • Dejlig opmærksom og ”på” Max. Generelt pæne positioner – indimellem kommer han dog lidt langt frem. Skulle han lave en sidelæns plads? Giv i så fald tid til at han kan være med. Giv gerne lidt mere tid til nogle af skiftene, så det bliver tydeligere, at det er Max og ikke dig, der skifter position. 7,7
  • Kommer fint ind i positioner ved skiftene. Er indimellem lidt langt fra - prøv at arbejde med at få samme afstand i alle positioner :-) 8
Sværhedsgrad/Indhold
  • Meget fint 8,5
  • 7,8
  • Fin variation og ok sværhedsgrad 8,1
Musik og fortolkning
  • Tak for lort :-) Fedt program, fin humor, det fungerer godt i al sin enkelhed 8,5
  • God detaljer med ”samle op” :-) 7,9
  • Passer fint til musik og fint med ”inddragelse” af os andre, da du samler op. Arbejd evt. lidt med at se ud :-) 8
Tak til Anja, Johanna og Sonja for et flot arrangement!

mandag den 1. februar 2016

Det er jo på tid!!!


Endnu en superspændende træningsaften på Johannas rallyhold, hvor Max og hans fører virkelig blev udfordret. Max slog fra 6-7 gange (måske mere?), for det blev simpelthen for svært, når jeg skulle koncentrere sig om noget andet end ham, eller han skulle være tæt på andre hunde.

Først skulle han forholde sig til en ny forstyrrelse (Charlotte og Dizzy), så skulle vi lave øvelser tæt op ad de andre, bl.a. dæk, sit og stå gå fra, hvor der mellem hundene og førerne var en ekvipage der udførte øvelser. Vi skulle lave ”spejle-øvelser”, hvor Max og jeg stod overfor Stine og Zidi og skulle udføre de øvelser, der lavede, bare spejlvendt og vice versa, og derefter skulle vi igennem det samme på modsat side.

Og så var der konkurrencen, hvor de to hold skulle udføre flest mulige øvelser fra begynderklasse på to minutter, og de to førere skulle skiftes hele tiden. Ja, der gik konkurrence i den, jeg skulle skæve til Stine, så jeg kunne gå i gang, lige når hun var færdig (og også se hvilken øvelse hun udførte), så Max forsvandt et par gange – og så trak Johanna også meget, fordi hun talte point ved at lægge godbidder i en skål. Det var ved ét af de udfald at føreren kom med ovenstående udbrud, og det fik han ikke ret mange point for :-( Det koster kage næste gang, selvom Susanne mente at et pointfradrag på 10 point til vores hold, vil være en bedre straf, for så ville hendes hold vinde – det er altså nogen der kan blive engagerede i disse konkurrencer :-)

Konklusion: Max bliver bedre og bedre til at håndtere forstyrrelserne, men han har brug for rigtigt meget støtte fra sin fører, for at bevare fokus, så det skal føreren bare sørge for. Da vi i den individuelle runde blev dirigeret i nogle korte forløb af Johanna havde jeg fuldt fokus på ham, og han gik virkelig flot, som han gør det meste af tiden. Først skulle vi udføre 4-5 øvelser, hvor vi selv timede udførelsen, derefter de samme øvelser, hvor signalet til at påbegynde øvelsen var, at Johanna sagde navnet på en frugt - ikke noget andet. Jeg så på Max hele tiden, så dér var ingen slinger fra Max' side, men en anelse fra førerens, som igangsatte en øvelse på gulerod!.

Jeg benyttede også den individuelle runde til at vende strategi for HTM2-prøven på lørdag med Johanna, så der kommer lige nogle justeringer i de næste visualiseringer.

søndag den 31. januar 2016

Effektiv træning og juleaften



Det må være et aldersdomstegn når jeg både skulle have en morfar i går eftermiddags, gik tidligt i seng og sov længe …

Så det blev en lidt sen start på morgenturen, men til gengæld var jeg også HELT frisk.

Bortset fra en times træning sidst på eftermiddagen var dagen helt fri for planer, så vi var et smut i Maxi Zoo i Køge og købe lidt forskelligt, bl.a. en ny seng til drengene (vist mest til Lille Bjørn).


Hvad skete? Megan undersøgte den nøje, godkendte den, og tog den i brug. Og nu tør ingen af drengene komme i nærheden af den. Hun er gammel, med hun bestemmer!

Kirsten gik en tur med Lille Bjørn og Megan, mens jeg cyklede en tur med Max, en af de ”almindelige”, hvor vi cykler cirka 6 km. Jeg benyttede lejligheden til at tjekke det areal, vi skal bruge til træning af hundene på Rallyinstruktøruddannelsens næste runde.


Jeg havde aftalt med Christina at forberede en bane til rallytræningen i eftermiddag, og det skete ved at jeg først gennemgik bunken med alle skilte og tog dem ud, jeg gerne ville træne, og bagefter lagde dem i en hensigtsmæssig rækkefølge. Det blev så lige til 32 skilte, men det véd jeg Christina og Tempo synes er ok, så sådan blev det.

Vi havde lejet Lazi-hallen i en time, så det var supereffektivt, da vi ankom: de 32 skilte blev lagt ud, startende med tunnelen som var skilt 11-12 tror jeg og gik baglæns, og derefter fortsatte v efter tunnelen (så slap vi for at flytte en tunnel).

Vi valgte at lade alt agilityudstyret stå, det var gode forstyrrelser, fx kom fremsendingskeglen og feltet til at stå under en balancebom, tyskervendingen var foran et spring, som ikke skulle tages, og bakke 3 skridt foran tunnelen, som skulle tages bagefter - men det var planlagt!.

Den første halve time arbejdede jeg med Max, fuld bane, masser af belønninger, skiftevis på højre og venstre side, så Megan et kvarter, og så Max den sidste tid.

Det var minimalt, hvad Christina og jeg fik talt sammen under træningen, så det måtte vi klare bagefter.

Det var en virkelig skøn runde træning, der var nogle detaljer jeg fandt ud af ikke virkede med Megan, så jeg fik tunet nogle håndsignaler.

Og Max – ja han er bare god – og bliver også bedre og bedre på højre side.


Jeg benyttede lejligheden til at tjekke mål og rekvisitter i hallen inden rallyprøven 13. februar, og Max har godkendt diverse remedier, bl.a. dette bord, som IKKE skal bruges til at have noget spiseligt på.

Juleaften, de fleste af os forbinder den forhåbentlig med noget godt, jeg har gode erindringer om nogle barndomsjuler, hvor jeg bare glædede mig til det skulle blive juleaften og gavetid – på den gode måde. Jeg fortalte min coach om det inden DM, for det var præcis den følelse jeg havde inden jeg skulle til DM sidste år.

I dag kom fornemmelsen igen. Kataloget for HTM-prøven 6. februar blev lagt på Facebook, og jeg glædede mig som var det juleaften, til at se programmet. Og jeg glæder mig endnu mere til at vise Max’ og mit program.

Jeg véd i sagens natur ikke, hvordan det vil gå, men jeg har visualiseret prøven mange gange, og jeg kan garantere at vi er velforberedte og vil gøre vores bedste på dagen.

Jeg har muligvis nævnt det tidligere, men er ikke sikker. 6. februar er også dagen, hvor Kirsten bliver 65 år, så det har været en svær balancegang at få denne prøve til at gå op i en højere enhed med fødselsdagen. Men det er altså forklaringen på, at jeg hverken er tilmeldt FS eller for sjov på dagen.

Jeg var lige ved at sige, at det samme gjaldt arrangementet 28. marts, men der er jeg ”kommet til” at tilmelde både HTM2 og FS1. Det er Christians fødselsdag, så der bliver måske også noget logistic, der skal afklares i den forbindelse. Men det er vilkårene, og det ændrer intet ved at jeg glæder mig til de prøver, som var det juleaften.

Og det ER juleaften: et arrangement hvor jeg kan komme og optræde med min hund, med noget som vi begge synes er vildt sjovt, der bliver ikke meget større.

lørdag den 30. januar 2016

Max i stødet



Der er over 10 måneder siden jeg sidst var i det, der nu hedder Lazi-hallen, men sidste vinter var Sydkystens Hundeskoles træningshal. For 10 måneder siden handlede det om LP-træning med Anita, og som man kan se af bloggen fra dengang Sidste dag i hallen var det lige på den tid, jeg begyndte at udvikle Max’ HTM-program, tænkt at det kun er 10 måneder siden.

Fra morgentræningen (foto: Conni Hansen)

I dag havde Anita, Conni, Louise og jeg aftalt træning i Lazi-hallen 8-10, og det var HTM, Rally og FS der var i fokus for mit vedkommende, de andre trænede også til diverse niveauer af færdighedsprøve.

Den første time havde jeg fokus på HTM uden musik: diverse positioner, fuldt program to gange med musik uden hund, fuldt program én gang med Max og uden musik. Det føles godt at programmet begynder at sidde i rygmarven, om end der stadig er små detaljer der skal justeres.

Vi fik også arbejdet med lidt rallydetaljer, det er lækkert at være i en stor hal hvor der står tunnelser og spring her og der og alle vegne :-)


Jeg skulle lige til at gå i gang med noget FS med Max, men kom til at tænke på at Megan også var med, så hun fik de næste 20 minutter, hvor vi trænede Rally, lidt af hvert. Megan går stadig som en drøm, og er på mange punkter meget mere præcis end Max. Jeg fik varmet hende op, som jeg plejer, og så fik vi lavet en masse sjov.

Jeg har hende også med til træning i morgen, hvor Christina med Tempo og jeg med Max har en rallyaftale. Megan kommer nu med til næsten alle træninger, for hold da op hvor jeg glæder mig over hver dag hvor vi kan træne sammen. Hun har været en del af ret præcist 20 % af mit liv, og vi hygger os sammen på vores gamle dage.

Lige da jeg kom hertil i blog-indlægget kom telefonalarmen om HTM2-visualiseringen. Det blev en totalt skarp prøve, og hold da op hvor giver de visualiseringer meget. Man skal prøve det for at blive overbevist tror jeg, men det er FANTASTISK!

Træningen sluttede af med at jeg arbejdede med Max og FS-programmet, kun tricksene og kæderne, ingen musik. Det med musikken tager jeg for alvor fat på i februar.

I løbet af eftermiddagen har Anita og jeg skrevet sammen om nogle detaljer i programmet for næste runde af Rallyinstruktøruddannelsen den 7. februar. Specielt har vi skrevet om noget, jeg havde noteret om at rose førerne; en rigtig spændende diskussion, som vi glæder os til at tage op med vores kursister!


Til aften fik vi T-bonesteak med tilbehør og det var da en god afslutning på en dejlig dag.

fredag den 29. januar 2016

HTM og Rally

Anja og Queenys VM-program 2014

Jeg har kun godt at sige om mental træning og coaching. Det begyndte for mig som en indsats for at forbedre min performance ved hundeprøver, og jeg kan mærke, at det er noget, jeg som refleks drager nytte af alle mulige steder. Jeg kan mærke alderen trykke på forskellig vis, men der er intet af det der er livstruende eller modvirker mit arbejde eller liv i øvrigt, og så må jeg bare parkere det som et vilkår.

Det er simpelt at gøre mentalt, så det har jeg gjort.

Megan er også oppe i årene, og jeg kan godt se og mærke, at hun ikke er så frisk, som hun har været, hvilket også ville være ganske unaturligt. Jeg holder godt øje med hende, og jeg er overbevist om, at jeg vil lægge mærke til, hvis der sker ændringer, som gør, at jeg må søge dyrlæge/kiropraktor og eventuelt stoppe træning og konkurrencer.

Det er jeg mentalt klar til at håndtere, selvom jeg véd det bliver vemodigt.

Det er indledningsordene til omtalen af dagens hundemæssigt vigtigste aktivitet: tilmelding til DKK’s rallyprøver lørdag den 30. april og søndag den 1. maj i Roskilde, to dobbeltprøver samt en finale om en jubilæumstitel lørdag (som man dog ikke kan tilmelde).

Der blev åbnet for tilmeldinger kl. 10:00 og ikke længe efter havde jeg tilmeldt alle tre hunde til alle fire prøver.

Jeg havde besluttet det før i dag, overvejet for og imod. Den korte udgave er, at jeg har sat som mål for året at komme til Årets Hund finaler med alle tre hunde, og fire kvalifikationsprøver på to dage ikke så langt fra Solrød, det ville jeg fortryde, hvis jeg ikke deltog i med alle hundene.

Hundene kan sagtens gå to-tre prøver hver på en dag, jeg sørger for fornuftig håndtering indimellem, så det bliver en fantastisk dag!

Søndag kommer der også en HTM2-ptrøve med Max, det bliver første gang jeg skal til HTM og Rally samme dag, også en slags debut.

Der er to uger til Max’ debut i rallychampionklasse, og det bærer weekendens træning præg af. Den  består af to timer i Lazi-hallen lørdag og en time søndag. Lazi-hallen danner ramme om vores debut, så det skal naturligvis testes.

Der er kun én uge til Max’ debut i HTM2 og den er vi virkelig klar til.

Træningsmæssigt har jeg gjort præcis det, jeg havde planlagt, og specielt de mentale træningsseancer har givet rigtigt meget. Jeg har gået den debut rigtigt mange gange oppe i hovedet, og det bliver sjovt at gå den i virkeligheden. Træningen i morgen kommer kun til at bestå at momenter af programmet,  lidt rally og lidt FS.

Som en ekstra bonus har vi fået en hjemmeopgave som forberedelse til et kursus hos Anja i HTM-positionerne. Opgaven er at linke til et program, yndlings eller det modsatte og tælle antal positioner, nævne de tre bedste overgange og begrunde, beskrive hvad vi synes godt om, hvad der inspirerede os, hvad der kunne gøres bedre og kommentere, om vi synes det var en god fortolkning.

Jeg foretog mit valg primært ud fra Lanny Basshams Training Guideline Number 6: We raise ourselves to the standard we are around, som handler om at træne med nogen, der er bedre end én selv. Anja og Queenys VM-program fra 2014 holder jeg – som så mange andre – umådeligt meget af, og hvad kan være mere lærerigt end at se på det med ekstra opmærksomme og kritiske øjne, når man skal på kursus hos Anja.

Så det var det jeg gjorde. Og lærte en masse af.