mandag den 25. marts 2019

En dejlig weekend på Bornholm

Præmieoverrækkelse championklasse lørdag

Jeg har haft en virkelig dejlig weekend på Bornholm. Jeg opfattede det selv, som det foreløbige højdepunkt af træningen ikke af Lille Bjørn, ikke af Max, men den sværeste af dem alle sammen: mig selv!

Det er kun 6 uger siden jeg havde en fantastisk dag To strålende prøver med Max – nu Rally Super Champion, jeg omtalte det som ”Dagen i dag var den mest fantastiske jeg har oplevet som hundefører.”

Men der skete noget den dag, som i mit hoved fyldte ret meget. Jeg nævnte det i blogindlægget dengang ”Der var en enkelte lille ting jeg ærgrede mig over, men det var uden Max, så det betød kun noget indeni mig …”.

Men det fyldte og jeg blev mindet om det flere gange, og derfor var det helt klart noget, jeg skulle arbejde med inden turen gik til Bornholm. Og det blev der i den grad. Bl.a. skrev jeg Rallymanifestet, som forhåbentlig mange har haft glæde af at læse, men i bund og grund var min måde at holde mig selv op på nogle løfter, jeg havde givet mig selv.

Hvordan gik det så?

Jeg starter med mine to Facebook-opslag, og så kan jeg jo supplere dem 😊

Dag 1 i Hønsehuset. Mit fokus var 1. Rette stemning. 2. Smil. 3. Næste moment. Det lykkedes og jeg har en usædvanligt god følelse indeni, fordi jeg kunne mærke at jeg gjorde det, jeg havde lovet mig selv og støttede Max fint. Han var ikke helt tryg ved hallen, og det kostede lidt - vi fik 86 point og blev nr. 16 ud af 18(!). Sjældent har jeg følt så meget ægte glæde over et pointmæssigt ikke prangende resultat - men feedbacken fra både dommer (Anita Jakobsson) og tilskuere (især Conni Hansen og Birgit Dahlgren) om hvor tydeligt det var, at jeg støttede Max godt og ikke blev irriteret på noget tidspunkt, den betød alt!

Mathilde var oppe i juniorklasse med først Max. Han synes sit foran skulle forbedres med en twist, og da der var tre af dem endte det med IB.

Til gengæld var Mathilde og Lille Bjørn stjerner og fik 98 point 😀 De blev nr. 2 ud af 6.

Som ekstra bonus fortalte Christina Ulrich Pedersen at han var meget mere smidig i ryggen end tidligere, og det er jo dejligt at høre.”

Dag 2 i Hønsehuset. Juniorklasse. Mathilde og Max 83 point og 5. vinder. Mathilde og Lille Bjørn 87 point og 4. vinder. Championklasse. Max 92 point og 12. vinder af 16. Igen super god følelse men benhård konkurrence i klassen, Det skulle mindst 94 point til at komme i top 10 til Årets Hund.

Status juniorklasse: både Max og Lille Bjørn skulle være sikre på at komme til DM, og Lille Bjørn til Årets Hund. Max' og mit samarbejde udvikler sig fantastisk og vi arbejder støt videre.

Tak til DKK Kreds 8 alias Ditte Wolsted og Kimmie Wolsted for superarrangement. Tak til dommerne Anita Jakobsson og Amanda Haue Jakobsson for fede baner, god feedback og superhyggeligt selskab og tak til alle andre, der var en del af en skøn rallyweekend 😀”

Nå, vil læserne måske tænke, hvordan kan sådan en weekend matche en weekend, hvor Max og jeg vandt to championklasser, fik to supercerter og blev DKRSCH???

Det kunne den, fordi jeg kunne mærke at jeg gjorde det rigtigt hele weekenden. Nogle eksempler:
  • Max’ i championklasse lørdag hos Anita. Han var bestemt ikke helt glad ved hallen. Jeg bevarede roen hele vejen, og det havde Paul < 100 % ikke gjort. Anita roste for det i sin feedback, og Conni og Birgit gjorde det i den grad bagefter. Man kan sige meget om mig, men mit kropssprog er meget let at læse, så jeg kan ikke snyde hverken Max eller andre: Hvis jeg ser glad ud, så ER jeg glad, og det var jeg!
  • Jeg smilede ÆGTE under præmieoverrækkelsen, da jeg blev kaldt op som nr. 3 af 18, og der er helt bevidst at fotoet fra oven er præcis fra den præmieoverrækkelse. Jeg var glad for mine 86 point, som altså rakte til en 16. plads.
  • Amanda, Anita, Christina og jeg spiste en dejlig middag på Griffen Spa Hotel lørdag aften, og jeg kunne helt ærligt fortælle dem, at jeg havde en bedre følelse indeni end den 9. februar, fordi jeg ikke havde begået nogen fejl. Jeg havde været 100 % tro mod mine løfter overfor mig selv og overfor andre.
  • Max i championklasse søndag hos Amanda. Han startede med at løbe ud til tidtageren, men kom tilbage da jeg kaldte; da vi kom til skilt 4, det stationære skift side foran, skete der et eller andet da han kom fra højre til venstre og jeg måtte lave øvelsen om. Jeg fik ham på plads på højre side, trak vejret dybt, og smilede til Max og mig selv, og så gik vi videre. Vi mistede 2 point på resten af banen. Præcis dér var jeg Paul, som allerbedst. Under feedbacken smilede jeg til Amanda – som jeg jo også træner hos - og spurgte om jeg havde smilet rigtigt. Og hun sagde, at det var tydeligt, at jeg netop ved skilt 4 var lige ved at blive irriteret, men havde gjort, som jeg lige har beskrevet, og at det var præcis det, der havde gjort prøven til en succes.
  • Under præmieoverrækkelsen blev vi kaldt op som nr. 5 ud af 16, en 12. plads, ikke point til Årets Hund. Lige dér, kunne jeg mærke lidt ærgrelse. Den forsvandt et øjeblik efter, da Pernille, som blev nr. 11, fortalte, at hun var blevet nr. 11 begge dage. Tja, sådan er gamet. Niveauet er vildt højt i championklassen, og der er bare ikke råd til 3’ere, hvis man vil ende i toppen.
Så ingen diskussion: Det var en dejlig weekend, og jeg levede op til alle mine mål. Det er meget, meget tilfredsstillende, og jeg har bare fået endnu mere blod på tanden, til at fortsætte arbejdet med mig selv og Max.

fredag den 22. marts 2019

Rallymanifestet


Rally er en hundesport hvor ”Der bliver lagt vægt på samarbejdet mellem hund og fører både under de enkelte øvelser og på vejen mellem øvelserne”.

Det er dig som fører der suverænt har besluttet, at deltage i rallyprøver med din hund.

Husk, at et smil kan lette presset på dig selv og dine omgivelser gevaldigt.

Det er din fornemmeste opgave at støtte din hund på den bedst tænkelige måde før, under og efter prøven.

Det er din opgave, at sikre at din hund logrer med halen.

Hvis din hund gør noget, som du havde forventet, er det fordi du har trænet den godt, hunden skal roses og du må rose dig selv.

Hvis din hund gør noget, som du ikke havde forventet, er det fordi, du ikke har trænet det godt nok, hunden skal støttes, og du må notere det som punkt til fremtidig træning.

Du er inviteret til at deltage i prøven og arrangøren gør det så godt som muligt, for at det skal blive en god dag for alle. Hvis der er noget, du er særlig tilfreds med, så husk at anerkende det.

Hvis der er noget, du ikke er tilfreds med, så overvej om det er værd at sige, eller om ”pyt” er en mere brugbar reaktion.

Hvis det er værd at sige, så gør det på en stille og rolig måde, gerne konstruktivt og husk at smile.

Dommerens opgave er at bedømme, om du og din hund lever op til reglerne, og trække i point, hvis det er det, der står i reglerne.

Dommeren er ALDRIG ude på at genere dig, hun/han vil dig det bedste, men de skal notere fejl.

Dommeren er kun et menneske, og kan tage fejl.

Dommeren giver dig feedback lige efter prøven, når din puls kører på sit højeste, og du er allermest sårbar – husk at smile til dommeren, det letter presset.

Dommerens afgørelse af inappellabel, så hvis du ikke er enig, så sig det på en pæn måde (eller lad være!), du skal ikke diskutere, hvis dommeren ikke ønsker det.

Når dagen er omme, så tænk den igennem, og hvis du ikke har levet op til manifestet, så prøv at gøre det bedre næste gang – der kommer altid en rallyprøve til 😊

torsdag den 21. marts 2019

Livsstilsomlægning

Så meget har jeg tabt mig :-)

Som alle faste læsere af min blog véd, har jeg gennem de sidste godt tre måneder gennemført en livsstilsomlægning. Jeg har jævnlig skrevet om elementer af processen i denne blog. Men jeg har fået lyst til, mest for min egen skyld, men også for andre, der måske kunne finde på at kaste sig ud i et lignende forløb, at skrive sammenhængende om forløbet.

Det hele begyndte i efteråret 2018, hvor jeg mærkede forskellige tegn på, at jeg ikke havde det helt, som jeg burde have det, med mit arbejde. Det var ikke noget, jeg selv var rigtigt bevidst om, men bagefter har jeg hørt, at det var tydeligt for flere kolleger, at jeg ikke var, som jeg plejede at være. At jeg virkede lidt stresset.

I midten af november blev det klart for mig selv, at der var noget helt galt. Der var situationer, hvor jeg var ved at eksplodere af raseri pga. nogle små irritationsmomenter på arbejde, og jeg besluttede, at jeg var nødt til at blive tjekket. Jeg kontaktede mit lokale lægehus og fik en tid tre uger senere…

Dagen efter spurgte en kollega, som sad lige overfor mig, om jeg var stresset. Helt uventet. Jeg spurgte, hvorfor hun spurgte om det, og hun sagde, at hun syntes, jeg var usædvanligt stille. Jeg fortalte, at hun havde ret, og at jeg havde fået tid hos min egen læge. Hvorpå hun spurgte, hvorfor jeg ikke brugte firmaets sundhedsforsikring? Den havde jeg slet ikke tænkt på! Jeg skrev straks til den og dagen efter havde jeg kontakt til en psykolog.

Parallelt med dette forløb, hvor jeg prøvede at finde ud af, om jeg var stresset, og hvad der kunne gøres ved det, havde jeg erkendt, at jeg havde brug for at have det bedre fysisk. Jeg var blevet 66 år den 3. november 2018, jeg vejede omkring 89 kg., og var tydeligt overvægtig. Jeg synes ikke, jeg var meget påvirket af det, men jeg ville helt bestemt gerne tabe mig samt komme i bedre form - være mere smidig og have bedre balance. Den 4. december skrev jeg derfor til Tina Jørgensen (Den fitte coach), fordi jeg ville starte et forløb hos hende, for at opnå de to mål.

Den 5. december 2018 havde jeg den første konsultation hos psykologen. Det var en bemærkelsesværdig konsultation. Jeg blev spurgt om mit arbejde, og jeg fortalte en hel masse om mine forskellige opgaver. Da der var gået måske tre kvarter opsummerede psykologen situationen: Du skal tage tilbage på arbejde og fortælle din chef, at du skal tages af projekt x, og hvis du ikke bliver det, skal du sygemeldes. Jeg blev ganske paf over, at hun så hurtigt kunne være så specifik. Hun smilede og sagde, at det var hendes job, og forklarede meget præcist, hvad der havde fået hende til at stille diagnosen.

Jeg gjorde naturligvis, som jeg havde fået besked på, og min chef tog straks hånd om situationen.

Den 7. december var jeg hos min læge, som heller ikke var i tvivl om, at jeg var stresset, og der blev for en sikkerheds skyld tjekket hjerte og taget blodprøver.

Den 10. december fik jeg resultatet af prøverne, og alt så godt ud. Dog var langtidsblodsukkerværdien (HbA1c) 42, lige på kanten af diabetes 2. Det var den besked der gjorde, at jeg seriøst besluttede, at jeg skulle gøre noget aktivt og systematisk, for at håndtere min samlede situation, for jeg havde bestemt ikke lyst til at få diabetes 2.

Min læge ønskede en kontrolmåling, og den 17. december fik jeg at vide, at resultat uændret var 42.

Det jeg kunne gøre aktivt var to ting: at have fokus på motion og på kost.

På fitness-siden havde jeg min første time hos den fitte coach den 17. december, og jeg må indrømme, at jeg blev lidt grebet af det. Tina var og er meget inspirerende, hun pressede mig på en god måde, og jeg kunne mærke hvordan jeg både blev mere smidig, blev stærkere og kom i bedre form i al almindelighed.

Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Begreber som squat, lunge, bulgarian split squat, intervaltræning osv. blev en del af det normale.

På kostsiden kan jeg nævne en række helt konkrete tiltag:
  • Morgenmaden er nu fast havregryn med mælk, noget jeg sætter stor pris på, men aldrig havde tænkt på bare at gøre
  • Ikke noget mellemmåltider
  • Frokosten er primært en blanding af salater fra salatbaren på arbejde, gerne suppleret med lidt sild eller et æg, og hvis jeg er hjemme tager jeg et stykke rugbrød med fx sardiner
  • Ikke noget med slik, kager eller småkager
  • Aftensmaden er, som den plejer at være, vi lever generelt meget sundt, men der er endnu mere fokus på gode og nærende salater/kål, gerne fisk, ikke så meget kød, og meget mere bevidsthed om at stoppe, når jeg er ved at være mæt
  • Øl har jeg stort set droppet
  • Vin drikker vi fortsat, men næsten kun i weekenden, og der er pludselig blevet en mulighed at en flaske kan holde to dage – man behøver ikke drikke det hele, bare fordi flasken er åben
  • Det søde er indskrænket til god chokolade
Det er stadig i orden at gå ud og spise af og til, og jeg lider bestemt ikke afsavn – så det er ikke sur kur, men en reel omlægning af mine vaner.

På motionssiden er der kommet meget mere struktur på, at jeg får rørt mig.
  • Den korte morgentur med hundene er nu en fast tur på cirka ½ time
  • Når jeg kommer hjem går jeg gerne mindst ½ time med en af hundene, i modsætning til før, hvor jeg kunne finde på at få en kop kaffe og nogle småkager i stedet
  • I weekenden går jeg gerne en lang, daglig tur (mindst 1 time), samt to daglige ture på ½ time hver
  • Jeg har i en periode haft to ugentlige enetimer hos den fitte coach, nu er det én ugentlig time, og der er hjemmetræning måske 15-20 minutter hver anden dag
  • Korte ture i nabolaget, som jeg tidligere havde fundet på at tage bilen til, bliver nu til gåture i stedet
Hvad er der kommet ud af alt dette?

Stressen er helt væk, det skete allerede før jul. Jeg kom væk fra projekt x, og efter yderligere to konsultationer hos psykologen var jeg helt frikendt. Det var et fantastisk forløb, det var skønt at stressen blev konstateret i opløbet, og at den kunne løses på en enkel måde. Jeg er blevet meget bevidst om, hvilke signaler jeg skal være opmærksom på, og vil helt sikkert kunne reagere hurtigere en anden gang (som forhåbentlig ikke opstår).

På den fysiske side har den synlige effekt været, at jeg har tabt 12 kg. på 3½ måned, jeg er kommet fra 89 kg. til lige under 77 kg., som er det mål jeg satte fra starten. Nu har jeg sat et nyt på 75 kg., den sidste smule mave skal væk 😊 En sideeffekt har været, at jeg har skiftet buksestørrelse, og har måtte udskifte noget af garderoben.

Jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg kan mærke at jeg er mere smidig, jeg bevæger mig mere adræt, jeg er i betydeligt bedre form, jeg kan mærke, at jeg har meget mere overskud.

Hvilket leder til den mentale del.

Jeg har i flere år haft en mental coach (Anja Christiansen, læs introduktion og om min seneste coachingsession 100 %), fordi jeg havde brug for at blive stærkere i konkurrencesituationer. Den proces jeg har været igennem på den front har været ganske fantastisk. Jeg er blevet meget mere bevidst om en masse forhold vedrørende min måde at agere på, herunder hvordan jeg kan styre, at jeg kommer præcis i den rette mentale stemning, for at kunne præstere bedst muligt til træning og konkurrencer.

I december, samtidig med at ovenstående forløb med psykolog, læge og fitness coach var i gang, opstod der en situation, hvor jeg reagerede på en uhensigtsmæssig måde, som jeg kunne genkende fra mange andre lignende situationer. Det, der gjorde det anderledes denne gang, var at jeg blev gjort opmærksom på det, og fik en meget præcis beskrivelse af, hvordan jeg IKKE skulle agere.

Pludselig var der en hel masse brikker der faldt på plads i mit verdensbillede. Jeg véd meget præcist, at jeg siden da, har været meget bevidst om, ikke at reagere på den måde, og gradvis – faktisk ret hurtigt – begyndte ubevidst at agere, som jeg burde gøre i tilsvarende situationer. Der har været ganske få "tilbagefald", men de er blevet analyseret og håndteret.

Summen af det hele er en mere fit Paul, en Paul i bedre form, en Paul med et udseende, som han selv synes er meget mere passende, og som hans omgivelser også synes om, og sidst men ikke mindst, en Paul i balance med sig selv, en Paul med overskud.
Jeg talte selv om den nye Paul, men Anja, min mentale coach, kaldte det ved det rette navn: Paul 100 %!!!

Jeg kan ikke love, at andre vil opleve det samme resultat af en proces, som den beskrevne. Men jeg kan garantere for, at det for mig har været den mest fantastiske rejse, at komme igennem et forløb som ovenstående, og jeg føler mig i den grad som en vinder.



At vinde, det er at nå nogle mål. Nogle af dem kan måles:
  • Jeg håbede at kunne fortælle, at min langtidsblodsukkerværdi var faldet; den blev målt i mandags, men resultatet er stadig ikke kommet (jeg følger op daglig!). 
  • Min vægt var 76,8 kg. i morges, jeg har nået det første mål på det område
  • Min metaboliske alder blev målt til 51 år midt i januar, og formentlig er den faldet yderligere, det skal jeg have målt ved lejlighed

I processen har Max og jeg den 9. februar opnået vores bedste resultater nogensinde, læs om det her. For mig er der ingen tvivl: Jeg er blevet en meget bedre fører for Max, som resultatet af ovenstående PLUS en masse andet, som man har kunnet læse om i min blog :-)

Mine kommende mål er at få vægten ned på 75 kg., at holde vægten, at fortsætte med træning og motion, så jeg bliver ved med at være fit, og ikke mindst at lytte til mig selv og mine omgivelser, så jeg sikrer, at uhensigtsmæssig adfærd bliver fanget i opløbet.

I virkeligheden er det en livslang rejse, men det lyder lidt kedeligt synes jeg. Det handler i bund og grund om at leve i balance med sig selv.

onsdag den 20. marts 2019

Hold dig til det, du har planlagt


Rallykonkurrencetræningsholdet hos Amanda er uovertruffen. Hver eneste gang kommer jeg hjem med en masse god læring, og meget at tænke over.

I dag rigtigt meget at tænke over.

Jeg havde arbejdet mentalt med træningen, som om det var en konkurrence,, jeg skulle til – hvilket jo også er en del af konceptet. På trods af alle mine gode intentioner agerede jeg ikke, som jeg havde planlagt. Det bragte mig ud af balance, at det var en bane med nye skilte, og jeg reagerede helt forkert, da vi lavet en øvelse forkert først på banen. Jeg var simpelthen for anspændt, og mentalt slet ikke klar – det var meget tydeligt at se, og Amanda kunne tydeligt høre det, da jeg fik feedback og kommenterede den. Jeg havde også valgt, lige inden vi gik på banen, ikke at følge den bane, som jeg havde planlagt, men for tre skiltes vedkommende lave den ”nye” i stedet for den ”gamle” udgave. Hvorfor? Spurgte Amanda. Øh, svarede jeg. Og så gav Amanda mig titlen på blogindlægget

I den individuelle runde gik jeg banen igen, og sørme om jeg ikke fik gentaget nogle af fejlene, og igen var jeg for anspændt og i det forkerte konkurrencemode.

Der var heldigvis tid tilbage, så jeg tog mig sammen og så gik vi banen ordentligt. Jeg slappede af fra start, jeg nød at Max var skønt på, jeg smilede, jeg gav de rigtige kommandoer - og vi gik en fantastisk bane!!!

Jeg skal lige nævne, at Amanda bemærkede – og det gjorde jeg da også selv – at Max var flyvende, meget opmærksom og meget præcis, han er blevet meget mere frisk og måske også lidt fræk på det sidste (tak for det!), og den eneste forskel på de tre baner var førerens stemning.

Amanda og jeg fik talt om en hel masse bagefter, jeg oplevede det som en coachingsession i absolut topklasse, ganske uventet og overordentligt givende.

Hvad kan man forlange mere af en træningsaften? En Max, der ydede sit allerbedste hele aftenen, selvom hans fører ikke var helt skarp det meste af tiden. En masse anvendeligt feedback, som i bund og grund handlede om, at gøre det jeg havde planlagt (og visualiseret masser af gange), i stedet for at lave spontane ændringer. Og en coachingsession, med nogle meget skarpe iagttagelser og meget skønne tilbagemeldinger om, hvordan jeg kan arbejde med noget af min adfærd. Tak for det hele Amanda!

tirsdag den 19. marts 2019

Formidabel Nose Work træning


Max var helt på toppen til aftenens Nose Work træning hos Merete i Hedehusene. Vi kom i god tid og fik gået en snuse runde i nabolaget først.

Meget pædagogisk angivelse af antal kilder i området

Vi var først på med to søg hos Merete. Først et bokssøg med to kilder. Max begyndte hurtigt at arbejde og der kom en flot markering. Tjek. Så videre-kommandoen, og han strøg over i den anden ende og snus, snus, markering. Tjek. Superflot start på træningen.

Så gik vi ovenpå, indesøg med fire kilder. Vi arbejdede virkelig godt sammen, og stille roligt fandt vi alle fire kilder. Specielt det sidste var lækkert, han nærmest gled ned af siden på en radiator med snuden, og stoppede midtvejs med en markering. Jeg fløj ud af lokalet 😉
 
Ingen problemer med det underlag :-)
 
Så tog vi en stribe udesøg, et par ganske udfordrende, og der var et på usikkert underlag. Vi fandt ikke kilden (jeg synes hans markering var for langt fra), men han arbejdede virkelig flot på det rullende og klaprende underlag.


Så manglede vi bare de sidste 19 kilder indenfor, og bare rolig, selvom Max ville fortsætte, så holdt vi en pause, og vi sprang også noget over. Han knoklede virkelig på, super intensitet i problemløsningen og fuldstændig upåvirket af forhindringer. Der er ingen tvivl om, at han synes Nose Work er en fantastisk disciplin!


Vi sluttede med et køretøjssøg og fik to fine markeringer. Men også lidt poter oppe ...

Konkurrencekalenderen er opdateret, desværre med syv fjernede prøver fra Lille Bjørn. Men Max og jeg har en meget spændende konkurrencesæson foran os.

mandag den 18. marts 2019

Træning af nordisk klasse i rally


Det er længe siden jeg har været i Jersie og træne, men i dag havde Amanda, Christina og jeg aftalt at mødes dér, for at træne nordisk klasse sammen. Jeg var der i god tid, gik lidt med Max, og prøvede at vænne mig til at skolen fylder mere og mere, og at træerne ind mod marken mod nord er fældet, så der er meget åbent. Dér har jeg stået i skjul mange gange, når der skulle trænes fællesdæk, men det er ikke længere muligt.

Jeg havde taget én af Beatrices baner fra Gran med og efter en meget detaljeret banegennemgang gik vi alle banen, først med venstrestart, dernæst med højrestart.

Jeg synes jeg havde varmet Max passende op, men det var bestemt ikke tilfældet! Han var meget frisk, der var lyd og der var 4 ommere plus det løse. Ommere findes ikke i Nordisk klasse, så det var mindst 4 x minus 10.

Manglende opvarmning var en del af forklaringen, og så kom jeg også til at tænke på, at det da vist ikke er fornylig, vi har trænet udendørs for alvor … Godt prøverne i weekenden er indendørs 😊

I anden runde gik det meget bedre. Max var nu helt klar, og vi gik ærligt talt en skidegod bane. En meget omhyggelig fører, og en meget fokuseret og meget præcis Max. Det var rigtigt fint, og jeg var meget tilfreds.


Jeg havde slået Endomondo til, bare for at få en fornemmelse af, hvor langt jeg bevægede mig de små to timer, jeg var på pladsen. Det blev kun godt 1 kilometer, og et spændende mønster!

Dagens læring: Husk at der skal trænes udendørs, husk at varme op under hensyntagen til hvor kendt området er. Såre simpelt, og godt at blive mindet om.

søndag den 17. marts 2019

Lille Bjørn på pension

Lille Bjørn med fuldt fokus (foto: Grafiko.dk)

Anita og jeg havde aftalt en times træning i morges, og jeg havde valgt at tage begge hundene med, dels for at træne lidt rally med Lille Bjørn inden prøverne næste weekend på Bornholm, dels for at træne lidt FS med Max.

De seneste officielle prøver jeg har gået med Lille Bjørn var på Samsø den 21. oktober sidste år. Dengang gik det nogenlunde, vi fik 81 og 87 point. Til juleafslutningen 19. december var det helt tydeligt, at han ikke kunne høre ret meget. Han fik 80 point med en masse ommere, jeg skød det lidt hen med, at der også var meget støj i hallen.

I dag skulle jeg så teste med fremsending til felt og kegle, samt dobbeltspring ro. Det kan siges kort: Han kan IKKE høre. Måske hørte han lidt, da jeg råbte meget højt for at få ham til at stoppe, men det giver jo ikke mening. Både kegle og felt er indarbejdet med verbale forkommandoer, og det var helt tydeligt at mine håndtegn ikke gav nogen mening, hvorfor skulle de også det, når vi aldrig har trænet det?

Så det var nemt at træffe beslutningen: Lille Bjørn stopper i rally championklasse og mästerklass med øjeblikkelig virkning. Han er meldt fra de prøver vi var tilmeldt, Bornholm i weekenden, Lund den 28. april og Tuse Næs den 16. juni.

Jeg gik derefter vores HTM-program, og det gik fint! Han er tæt på mig hele tiden, og vi har virkelig styr på positioner og overgange og halen kører :-) Men også her må vi konstatere, at der ikke er noget rigtigt at stræbe efter. Vi har bestået to gange i seniorklasse, vi skal op en tredje gang den 6. april. Det bliver definitivt Lille Bjørns og min afsked med HTM.

Det er bestemt vemodigt, men helt sikkert det eneste rigtige, Vi har opnået langt mere end jeg kunne have drømt om, og jeg har haft utallige fantastiske oplevelser sammen med Lille Bjørn. Vi skal afslutte vores karriere på konkurrenceniveau på en ordentlig måde, og det gør vi!

Hvad så? Nose Work er bestemt en overvejelse værd, men det behøver jeg ikke tage stilling til nu.

Og indtil videre går Mathilde stadig rally juniorklasse med ham, det giver bestemt stadig mening!!!