torsdag den 18. september 2014

Op- og nedture


Lille Bjørn og jeg hyggede os til uofficiel LP-prøve torsdag, det blev dog ikke til så mange point  (foto: Grafiko.dk)

Normalt ville jeg have skrevet om søndagens rallyprøver for længst, men af to grunde havde jeg ikke lyst hverken søndag eller mandag. Og så blev der ikke tid før i dag. Godt det samme, for så kom der et positivt skær over min private del af prøven …

Prøvepladsen i Osted søndag morgen

Vejrudsigten for søndagen havde været lovende nogle dage inden, men på dagen var der intet at gøre. Ovenstående var synet der mødte os, da vi kom frem søndag morgen. Vi kunne godt have brugt lidt bedre vejr til Sydkystens Hundeskoles 5 år jubilæumsprøve, men bortset fra at vi blev våde og banerne måtte lægges lidt om undervejs, fordi underlaget blev smattet, så blev vejret taget med godt humør af alle.

En betydelig del af Sydkystens Hundeskole: Paul, Anita, Charlotte, Lonni, Merete og Christina (foto: Conni Hansen)

Jeg vil ikke skrive så meget om prøven generelt andet end at den blev gennemført totalt strømlinet og det var da også en prøve med en superstjerne besætning:
  • Anita som dommer, havde lavet nogle fine baner, gav gode bedømmelser med fornem feedback og var smilende hele dagen igennem, men hun har heller ikke noget imod regnvejr
  • Charlotte som sekretær, så der hele tiden var opdaterede resultater og præmieoverrækkelse lige efter klasseafslutning, og en totalt perfekt bunke officielle papirer til at tage med hjem
  • Merete som supertidtager, som har trænet sig op til at starte stopuret på første del af f’et i dommerens ”fremad”, så det er næsten ligeså godt som elektronisk tidtagning
  • Christina som havde lavet en fordelagtig aftale med et firma, så vi havde et kæmpelager af legetøj, dels som præmier, dels som salgsvarer i en minibutik som hun bestyrede på bedste vis, og hun havde også sørget for at der var kager og drikke at købe.
Andre har også hjulpet med, med det var de fire der trak læsset.

Lonni og jeg repræsenterede bestyrelsen på banen. Lonni med betydelig større succes end mig, idet Mayday blev 5. vinder i championklasse og Columbo 3. vinder i ekspertklasse.

De to grunde til at jeg ikke har haft lyst til at skrive om prøven var mine egne resultater. Det var min ringeste rallyprøve i over 4 år, med to hunde der begge fik IB. Megan har i en periode på 2 år været til 32 rallyprøver og bestået dem alle, og i søndags fik hun så sin 2. IB i træk, og vores samarbejde var under middel – vi er ved at lægge træningen om, men alligevel. 2 10’ere, 4 3’ere og 8 1’ere og et stort IB.

Lille Max, øv øv, han var ikke glad og inde på banen fandt jeg – og alle der så os - ud af, at han var bange for at gå mod den ene side af banen, jeg kunne næsten ikke få ham med i vendingen (skilt 3) og ved fremsendingen til felt (skilt 4) løb han ikke i feltet men løb hen og satte sig ved siden af Anita – og det gentog sig i ommeren.

Så stoppede jeg og vi vendte tilbage på banen, da alle prøver var slut, og legede lidt på banen. Men det var meget underligt og for mig personligt rigtigt deprimerende. Jeg havde lidt større drømme på denne dag.

En dejlig fødselsdagsgave

Heldigvis var der meget andet at glæde sig over, og jeg fik lejlighed til at holde velkomsttale 4 gange – én gang pr. klasse – og sørme om ikke bestyrelsen og instruktører overraskede min med en fødselsdagsgave efter den første af talerne. De kender mig rigtigt godt, så gaven var oplagt :-) Endnu engang tusind tak.

Paul som politichef

Tirsdag og onsdag var jeg i Finland på et seminar med min afdeling, vi var næsten 60 personer.
Det faglige kan jeg ikke fortælle om, men den sociale del om tirsdagen – et Murder Mystery – satte godt nok gang i samarbejde, kreativitet og fik engageret alle deltagere i at gætte med på, hvem der havde dræbt den vicevært, som Hercule Poirot skulle mødes med (det hele foregik i 1930'erne).

En række spor, en masse spændende personer (vi havde alle en rolle, vi skulle spille, jeg selv som chef for det finske politi), og en masse kringlede ideer til at afdække sammenhængene.

Min gruppe vandt ikke, men det var også processen der var det vigtigste (!).

Morgentur ved Kokoushotelli Sannäsin Kartano 
 
The Possibility Model

Onsdag morgens hemmelige gæst var ud over det sædvanlige: André Noël Chaker, forfatter til the Finnish Miracle og ophavsmand til The Possibility Model, fortalte levende, personligt og engageret om at se muligheder. Det var noget, der kom lige i rette tid jf. søndagens prøver.

I dag gik turen til Lille Skensved, hvor Johanna havde arrangeret uofficielle LP-prøver. Jeg havde tilbudt at dømme nogle ekvipager, når jeg havde været oppe med Lille Bjørn, og det var hyggeligt – masser af god stemning og superflot førerarbejde.

Lille Bjørn virkede som han plejer, ganske veloplagt, og jeg synes opvarmningen gik fint, men prøvedelen … der var lidt der gik godt, men meget, der ikke fungerede, så samlet set var der ikke den store opmuntring at hente.
  • Fællessit: Han lagde sig efter 43 sekunder
  • Fællesdæk: Han satte sig efter 63 sekunder. 0
  • Fri ved fod, en del hæng. 6
  • Stillingsskift. Han tog alle skiftene, men allerede på det første kom han for langt, jeg tror han troede, at det var indkald. Og et par skifter tog han selv. 0
  • Dirigeret apport. Han søgte og søgte, men kunne ikke se apporten, selvom han gik lige forbi. 0. Johanna lavede en ommer hvor vi lagde en stor apport bag den lille, og sørme om han ikke kom ind med den store!
  • Springapporten var fin, kun en stor skæv plads
  • Positioner var noget rod, han hang og mistede to positioner. 0
  • Indkaldet var superflot.
  • Fremsendingen, han stoppede efter få meter og kom først ud, da vi gik tættere på. 0
  • Næseprøve. Superflot søg og kun lidt rodet afslutning.
5 x nul og også en masse positive elementer. Det kunne være værre. Og da jeg arbejder med at opbygge fri ved fod igen og også roder med stillingsskift, er det noget af forklaringen tror jeg.

lørdag den 13. september 2014

Magi

Tirsdag aften i Glostrup

I tirsdags havde jeg den mest fantastiske træning med Lille Bjørn på Susanne Bachs LP-Elitehold i Glostrup. Jeg skrev samme aften på Facebook: ”Kan man ikke fornemme den magiske stemning? Træningen med Lille Bjørn til aften var MAGISK. Alt gik godt, han var på i 60 minutter kun afbrudt af få ganske korte pauser. Sådan en aften bliver lagret i hukommelsen som minde om, hvor fantastisk det er, at have et unikt samarbejde med sin hund. Måske skriver jeg en blog om det i morgen – bare det ikke bryder fortryllelsen at fortælle om det …”.

Jeg er ikke overtroisk, så det var mest pga. travlhed jeg ikke skrev en blog om det dagen efter.

Jeg har tænkt meget over, hvad der gjorde den aften anderledes. Jeg vil ikke sætte ord på nu – men de skal nok komme en dag – men det var noget Anja sagde til enetimen forrige torsdag, noget Anita sagde til rallyprøven i lørdags, noget Kirsten sagde, da jeg kom hjem fra rallyprøven og noget Susanne sagde i tirsdags, der tilsammen fik mig til at erkende noget fundamentalt om min træning.

Noget det tager tid at lave om, noget jeg skal arbejde hårdt med, men noget som jeg er sikker på er rigtigt og vil virke.

Onsdag prøvede jeg inden aftenens rallyhold banerne med Max, og hold da op et fokus jeg fik.

Med Megan i haven torsdag – det samme.

Fortsættelse følger!

Rosetter til søndagens prøver

Magi inden for et andet område: Sydkystens Hundeskole fylder 5 år i denne måned. Vi har haft en omtumlet tilværelse, men har overlevet diverse kriser og står nu med en stærk bestyrelse og en masse dygtige instruktører - en masse dejlige mennesker, som jeg sætter ualmindeligt stor pris på.

Vi fejrer fødselsdagen med en rallyprøve i Osted med 51 deltagere.

Vejrguderne er de eneste, der ikke er taget i ed, men alt andet er der styr på – og det bliver en festlig dag.

Kender jeg Anita ret har hun designet nogle regulære baner med passende udfordringer. Med sekretærarbejdet hos Merete og tidtagning hos Charlotte er der styr på alt det administrative. Christina bemander et festfyrværkeri af et gave-/kagetelt.

Jeg véd at vi har en masse spændende præmier. Jeg kan garantere for, at der også bliver masser af flot hundearbejde.

Jeg glæder mig som var det min egen fødselsdag :-)

søndag den 7. september 2014

Hvorfor?

For mange år siden, det har nok været sidst i 1960’erne, havde jeg faget Oldtidskundskab i gymnasiet. Jeg var også en nørd dengang og syntes det var et vanvittigt interessant fag. Jeg kan tydeligt mindes en time, hvor vi hørte om det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor? Det bliver svimlende, hvis man bliver ved med at stille det, og man ender med at komme til at arbejde med eksistentielle problemstillinger.

I mindre eksistentiel skala stillede jeg mig selv spørgsmålet i morges. Det vender jeg tilbage til.

Det har været en på mange måder traditionel weekend.

Morgentur lørdag morgen, vores hunde sammen med tre andre hunde

Københavnertur med kaffe på Café Europa og frokost på Bøf & Ost
 
Aftenturen med hundene endte med et drama. Max og Megan spiste diverse på hjemturen og pludselig var der noget helt galt med Max: Han kæmpede med et eller andet i munden, vi troede han måske var blevet stukket af en hveps, styrtede hjem og fik tjekket hans mund. Heldigvis ”bare” en gren, der sad på tværs i ganen og var nem at fjerne. Det blødte, han fik lidt yoghurt og så var alt godt igen.

Morgentur med hundene søndag, fantastisk morgen med den skønneste solopgang.

Søndag gik turen gik til Sorø Hundevenners rallyprøve, fra solskin til regnvejr. Da jeg kom frem styrtede det ned og jeg måtte have regntøjet på før jeg kunne stige ud og lufte hundene. Heldigvis stilnede det hurtigt af, og prøverne foregik i tørvejr.

Megan og jeg var ikke på bølgelængde. Fin opvarmning og god første øvelse, og så gik det helt i skuddermudder. 5 ommere, 1 10 ere og 6 1’ere. IB. Trods en 8. plads ud af 8 fik vi allivel en 2 kg. fodersæk med hjem - flot.
Max 2. vinder med 75 point

Max var i snus fra start – Anita bemærkede i sin feedback at jeg havde accepteret snus inden vi gik på banen = førerfejl – og det kostede en 10’er, 1 3’er og 2 1’ere på de 3 første skilte. Derefter gik det strygende.

Jeg må indrømme at jeg ikke havde det samme fokus på Max i ærespladsen som jeg ville have haft, hvis jeg troede vi kunne få et certifikat, så han lagde sig efter 1½ minut i sit ved siden af. Vi endte med 75 point som rakte til en 2. vinder i dag (6 i klassen) og en 4 kg. fodersæk samt en stor roset.

Telt til tørring

Hjemme igen blev teltet slået op i haven så det kunne tørre.

Eftermiddagen gik med hjemlig hygge og lidt handlen.

Det eksistentielle spørgsmål dukkede op i morges. At komme frem til prøvepladsen når det styrter ned, giver anledning til forskellige tanker. Bundlinjen er at man (jeg) gør det, fordi vi (jeg) synes det er sjovt. Hvis det regner, tager man regntøj på, hundene er også trænet i regnvejr, så de er ligeglade.

Hundene gør præcis hvad de er trænet til, så de pointmæssigt pauvre resultater var naturligvis min skyld.

Hvorfor synes jeg det er sjovt at gå til prøve med hundene?
Hvorfor synes jeg det er sjovt at træne med hundene?
Hvorfor dit og hvorfor dat?

Det svimler og jeg kan ikke svare på det. Det jeg kan svare på, er hvad der gør at jeg går til prøver med mine hunde. Det er et længere svar, som jeg kommer med svaret på en anden gang.

Men jeg kan svare på hvorfor jeg valgte denne prøve til, i forhold til så mange andre prøver.

Jeg går til ganske mange rallyprøver. I det kommende år bliver det målrettet prøver, der er kvalificerende til årets hund eller DM. Men jeg deltager også i andre arrangementer, og den korte argumentation er, at jeg deltager i prøver:
  • som ligger nogenlunde tæt på,
  • som har tradition for ok præmier,
  • som har præmieoverrækkelse efter hver klasse og
  • som arrangeres af nogen, jeg har lyst til at støtte.
Sorø Hundevenner sørgede for en fantastisk prøve, så de er kommet på min private positivliste. Alle fik udleveret en pose med katalog og forskellige prøveposer med godbidder ved indskrivningen. Arrangementet var professionelt arrangeret, med en tidsplan som holdt og godt humør fra alle arrangørerne. De arrangerede også en ekstra konkurrence i form af en uofficiel prøve i åben klasse. Jeg deltog ikke, men det var meget fristende.

Derudover fik ALLE deltagere en præmie i forbindelse med præmieoverrækkelsen – og det var virkeligt flotte præmier. Det gør at Sorø Hundevenners næste rallyprøve står på min positivliste over prøver jeg vil tilmelde mig.

fredag den 5. september 2014

Enetime hos Anja

Jeg traf Anja Christiansen første gang den 22. august 2008, da vi begge startede på Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse Hun er en eminent dygtig hundefører - hun blev for nylig Verdensmester i HTM med Queeny – og en meget dygtig underviser.

Så at vinde en enetime hos hende er bare bingo :-) Det gjorde jeg 1. juni og i går blev præmien indløst.

Jeg havde luksusproblemet: at vælge den rigtige hund at tage med, det blev Max.

Jeg ønskede at arbejde med den grundlæggende kontakt med starten af fri ved fod som eksempel.

Det var en dejlig, klassisk træningstime. Jeg følte virkelig at Anja og jeg var på bølgelængde, og hendes feedback og ideer kom med et smil og uden omsvøb. Og hun var meget hurtig til at komme ind til the root cause.

Vi arbejdede med:
  • Den perfekte pladsposition i stå og sit. Jeg kunne næsten beskrive hvordan den skulle være … og hvordan skal jeg så kunne belønne korrekt. Hjemmeopgave: næsten er ikke godt nok. Hvordan kan jeg belønne "næsten"
  • Skelne mellem motivation og præcision. Der skal arbejdes med begge dele, hvis der kun arbejdes med motivation mangler præcisionen, og hvis der kun arbejdes med præcision kommer der hurtigt til at mangle motivation
  • Som eksempel på motivationsøvelse arbejdede vi med udgangspositionen i fri ved fod, og belønnede for at han reagerede på startsignalet, selvom hovedet dykkede
  • Som andet eksempel arbejdede vi med korte 2-3 minutters pas, hvor der blev belønnet for fri ved fod kontakt, vild leg indtil den var på sit højeste, direkte videre til ny kontakt (bygge videre på den spændte fjeder) osv. Og stoppe på toppen og holde pause
  • Kriteriesætning, kunne jeg gå et 8-tal med Max, som jeg ville være tilfreds med? Nej … så skulle kriteriet helt ned til et skridt
  • Eksempel på præcisionsøvelse. Udgangspunkt den perfekte stå og massiv belønning. Mikroskopisk førerskridt til højre og belønning for at hunden gør det mindste for at følge. Bittesmå skridt. Siden bagud, siden dreje rundt. Og først til allersidst fremad, det ”nemmeste” som så mange har problemer med ...
Vi sluttede med at Anja spurgte til min anvendelse af Non Reinforcement Markers (vi har også været på seminar med Ken Ramirez sammen!) og jeg skal bestemt også overveje at gøre det endnu mildere end nu.

Til allersidst fik vi også talt om lyd hos Max, og jeg afslørede min hidtil hemmelige plan B for hans karriere.

For anden gang på 3 dage kørte jeg hjem fra en træningstime i opløftet stemning.

Tusind tak Anja for en masse inspiration – og for at minde mig om ting, jeg godt vidste, men havde parkeret i et baggrundslager.

onsdag den 3. september 2014

DM 2015, træning og 10.000 point

Max og Summer holder en kort pause :-)

Jeg har tidligere skrevet, at jeg går efter at deltage i DM i rally 2015, men skulle afklare med hvilke hunde og i hvilke klasser. Jeg har nu tilmeldt kvalifikationsprøver med alle tre hunde, Megan i champion, Lille Bjørn og Max i ekspert. Så er ambitionsniveauet ligesom lagt.

Så længe Megan er frisk - og virker glad for at træne og konkurrere - fortsætter jeg med at konkurrere med hende. Det er hyggeligt at træne med hende og der er noget betryggende ved at gå til prøver med så rutineret en hund, som alligevel er så uforudsigelig. Hendes niveau er stabilt og på en god dag kan vi få en rigtigt god prøve.

Lille Bjørn – hans rallykarriere skal ikke slutte med en 20. plads ved DM. Jeg har tilmeldt ham et par prøver i ekspertklasse, for han går virkelig godt, og det var da kun uheld at vi ikke kom i finalen til DM ☺

Max er den af hundene der går bedst, når han er på. Og naturligvis skal han også med til DM!

Træningen er planlagt så jeg går til LP med Lille Bjørn hos Susanne Bach om tirsdagen, tager Max med og træner rally med ham inden mit onsdagshold i Osted og Max skal træne LP hos Johanna torsdag.

Efterårstræningen startede hos Susanne i går, i det skønneste træningsvejr, på et luksushold med 4 kursister og med en Lille Bjørn i allerbedste form. Han var på hele timen og der blev ikke sat mange poter galt. Vi fik arbejdet med kontakten i fri ved fod som hovedfokus, kontakt – klik – kaste godbid fremad – fortsætte med at gå – klik når han er søgt op igen osv. Det ser lovende ud. Han lavede en drøm af et indkald, nogle virkeligt flotte fællesøvelser – selvom der var pivedyr og legetøj i gang. Stillingsskift – jeg tror der var ét ud af over 10, som ikke kom i første forsøg. Og så klarede vi lige nogle rallymomenter i overgangene. Efter sådan en time går jeg hjem i højt humør og klar til at redde verden, og kan ikke forstå at jeg nogensinde har så meget som overvejet at pensionere Lille Bjørn.

I dag startede sidste runde træning i Osted inden vintersæsonen. Jeg havde stillet to korte baner op med nogle forskellige finurligheder samt Susanns ekspertbane fra DM. Jeg gik banerne med Max som træning, og det gik sådan nogenlunde, men han var lidt ufokuseret indimellem og da Ellyn og Summer dukkede op blev det til et par springture. Husk at varme Max op Paul.

Max og Summer fik nogle dejlige løbeture inden undervisningen gik i gang, så der var ro på Max da han skulle ligge i bilen.

I morgen får Max og jeg fornøjelsen at indkassere en af præmierne fra 1. juni, et gavekort til en time hos verdensmester Anja. Den har vi glædet os meget til!

Lidt nørderi: Jeg opdaterede min træningslog med resultaterne fra de seneste rallyprøver. Max’ resultat ved rallyprøven 23.8 gjorde at jeg sammenlagt har scoret over 10.000 point ved officielle rallyprøver. Totalt irrelevant og kun en ægte nørd kan lige finde sådan information!

lørdag den 30. august 2014

DM i Rallylydighed 2014

Megan i championklasse (Foto: Iben Marianne Krarup Pedersen)

Hjemmefra 5:35 ankomst Vamdrup 7:40. afgang Vamdrup 18:05 og hjemme igen 20:20 (vejarbejde). Megan for at gå cirka 3 minutter champion, Lille Bjørn for at gå 3 minutter ekspert og sidde 3 minutter æresplads.

For en udenforstående lyder det vanvittigt for en nørd er det det mest naturlige i verden.

For Arena Syd i Vamdrup var stedet hvor DKKs Danmarksmesterskaber i rallylydighed og lydighed blev arrangeret og som læserne af bloggen ved var jeg kvalificeret med både Megan og Lille Bjørn.

Jeg havde glædet mig rigtigt meget til DM og jeg var bare så glad, da jeg kom – så glad at Amanda kom med en kommentar, som jeg ikke vil citere :-)

Jeg var virkelig glad over og stolt af at have to hunde til DM, og selvom resultaterne kunne have været bedre, så holdt glæden hele vejen.

Jomfruelig championbane

Megan var med for fjerde år i træk i championklasse. Banen, designet og dømt af Susann Wheadon, var meget regulær. Jeg blev trukket for 2 ommere, 2 modvillige reaktioner (Megan ville ikke sætte sig) og en langsom reaktion. 87 point rakte til en 13. plads og ingen finale til os.

Megan har de fire gange hun har deltaget været placeret som nr. 7, 14, 5 og 13 og det vil jeg bestemt ikke klage over. De 87 point ligger over de 84,8, som er hendes gennemsnit for årets 12 rallyprøver, så det er ret præcist vores niveau.

Lille Bjørn var med for første gang og banen passede os fint. Det styrtregnede, da vi var oppe, men det skal ikke være undskyldningen. Vi mistede regulært 3 øvelser: Bakke 3 skridt (som jeg selv syntes var ok), snur rundt (hvor ommeren heller ikke lykkede) samt springvand (hvor ommeren heller ikke lykkedes). Det blev dermed til en IB og nr. 20 af de 20 ekvipager. Lille Bjørns hale logrede hele vejen igennem prøven, vi fik ærespladsen (sit ved siden af) og jeg har al grund til at være supertilfreds med Lille Bjørns indsats.

Han er første Norwich terrier til DM i rally, jeg havde håbet på mere, men han gjorde det fint. Det eneste jeg savnede, var at kunne ringe til Lizzie bagefter og fortælle om Lille Bjørns præstation.

Flotte diplomer til alle deltagende hunde

DM var superflot arrangeret med Pia Hansen-Schwartz som den store organisator og drivkraft. DKK. Kreds 4 kan være meget meget stolte af dette flotte arrangement.

Det var en dag med masser af flot hundearbejde, masser af hyggelig hundesnak og masser af kloge diskussioner om, hvordan diverse fejl på rallybanerne skal dømmes. På et tidspunkt var vi tre rallydommere der stod sammen og fulgte en prøve, og det gav masser af gode diskussioner. Jeg tror ikke at vi var nogen der misundte Pia Johnsen og Susann Wheadon at de skulle dømme DM – men ud fra hvad jeg kunne se, var det meget fine og fair bedømmelser, og alle Danmarksmestrene fortjener 110 % deres titel.

Amanda og jeg satser på at komme til DM 2015, vi skal bare finde ud af med hvilke hunde og i hvilke klasser!

Luksus aftensmad at vende hjem til!

torsdag den 28. august 2014

Så klar som vi kan blive


Tre glade ekvipager ved DM 2013

DM er på lørdag og ja, vi er så klar som vi kan blive. Generalprøven i lørdags har jeg skrevet om. Lidt momenttræning i haven er hvad det er blevet til inden træningen i går i Osted. Jeg havde lavet nogle starter taget fra baner på rally-lydighed.dk, som enten Susann eller Pia (de to dommere til DM) havde designet. Anita brugte lørdagens baner, hvilket for mit vedkommende betød en kærkommen mulighed for at gå banerne med præcis viden om, hvor det var gået galt i lørdags.

Lille Bjørn gik rigtigt fint. Så snart vi går ind på banen er der kontakt, der kommer lidt bjæf, når han finder ud af, at der går lidt tid inden godbidderne vanker, men har arbejder bare rigtigt lækkert. Vi måtte lave springvandet om, men ommeren lykkedes. Vi skal have set lidt på bakning og 1-skridt til venstre, og i ærespladsen (sit foran) skal jeg have endnu mere fokus på ham. Men vi er så klar, som vi kan blive. Vejrudsigten siger regn – det er vi heldigvis ligeglade med.

Megan var lidt trægere. Jeg eksperimenterede med starterne … Jeg er nødt til at have noget energi ind i hende lige fra start, for lige så snart vi står stille ryger, energien. Jeg skal huske ikke at gå så hurtigt. Jeg skal huske tydelige signaler. Jeg har skrevet det mange gange før, jeg skal bare huske at gøre det, når det er alvor.

Og i går begik jeg fejlene igen som afslutning på det sidste hold, hvor championbanen fra lørdag var udbygget med en tunnel. Nogle virkeligt flotte sekvenser og så et sideskift foran som røg helt i hegnet, fordi jeg trak dirigeringshånden for hurtigt tilbage, og skift bagved, hvor nogle overdrevne håndtegn gjorde, at jeg nærmest ramte Megan i hovedet. Vi er så klare som vi kan blive, og vi er også ligeglade med vand. Da jeg jamrede lidt derhjemme – og Kirsten mindede mig om Megans alder – kom jeg også til at tænke på at jeg faktisk have trænet hende lidt længere end planlagt i starten, hvor det var rigtigt varmt.

Lidt træning i haven til aften og så går vi op til DM.

Det kommer til at gå fint på lørdag med begge hunde. Jeg skal dele telt med Anita og Amanda. Amanda, som også skal op med to hunde, og jeg, har fortalt hinanden vores resultatmål – og hvis de bliver opfyldt bare delvis, bliver det et fantastisk DM. Hvis vi ikke får opfyldt målene, så forsøger vi igen til DM 2015 :-)