mandag den 20. november 2017

En ny start – og en masse ideer (6+)


Siden vores to prøver ved NM den 30. september og 1. oktober har Louise og jeg optrådt med 6+ to gange: 14. oktober på Samsø og 28. oktober på Garbogaard, og uden at træne sammen. I dag mødtes vi for at træne, for nu skal der ske noget med vores nummer.

Både NM og VM har været fantastiske anledninger til at hente inspiration, og se hvad der virker godt og mindre godt konkurrencemæssigt.

I dag havde vi fokus på to områder.

For det første arbejdede vi med starten af det nuværende 6+-nummer. Den har været fin på papiret, men vi må erkende, at den aldrig har virket så godt til konkurrence – det kvadrat, vi går forskudt, har været med rodede positioner, og har ikke set pænt ud – så den har vi besluttet at lave om. Vi havde forskellige ideer på bordet og er endt med noget simpelt, som vi tror, vil fungere fint. Fra damemøllen og ud har vi ikke ændret noget væsentligt, men der er en række detaljer, vi har set på, fx stokkebevægelser og måden vi får hundene ind foran inden bakningen mod slutningen. Så i bund og grund er det samme nummer, men med lidt mere solide rutiner og finpudsning af detaljer. Det skal vi have klar til 17. december på Hangar 17.

For det andet har vi set på 2018 og hvad vi kan og vil med 6+. Vi fik arbejdet med forskellige tricks, hvor vi bytter hunde, bl.a. et lille lækkert flow, hvor vi starter med front mod hinanden med 3-4 meters afstand, vi har vores egen hund med front mod os, bakker den over til makkeren, hundene går rundt om makkeren og kommer tilbage til fører.

Hundene vil rigtigt gerne arbejde for os begge, og vi tror vi med relativt enkle midler kan skabe et anderledes program med god sværhedsgrad og godt flow. Måske med en længere udgave af Be My Life’s Companion, måske til noget andet musik. Men målet er at vi den 24. marts 2018 i Ringsted har et nyt program klar.

Det er rigtigt hyggeligt at arbejde med at forfine det nuværende program og at tænke en masse tanker om det nye program. Selvom hundene nok tænker deres om deres førere indimellem, så arbejder de virkelig godt både for den ene og den anden fører og sammen.

Louise og jeg har aftalt, hvad vi træner inden vi mødes igen 4. december, til generalprøve og alt sådan noget.

søndag den 19. november 2017

Det bliver rigtigt godt!


I morges skulle de første deltagere på Rallyinstruktøruddannelsen have tilsendt deres skriftlige eksamen. Jeg havde gjort den klar i går, og sørme om der ikke var brug for lidt tilretninger i forhold til sidste år, der er jo en æresplads der er udgået :-)

Hver eneste gang jeg er med til rallyinstruktøruddannelsen bliver jeg overrasket over de mange finurlige detaljer, der er i reglerne, og som bliver tydelige når nye kursister, nogle af dem med tæt på intet kendskab til rally på forhånd, læser dem. Ja, det bliver afsløret hvor meget der er indforstået og ikke let at forstå som ny. Så jeg har meget input til opdatering af regler og øvelsesbeskriveler efter hver runde.

Ved midnat udløb tilmeldingsfristen for rallyprøven 2. december til støtte for HMC (Hundesport mod Cancer). Det endte med superflotte 76 tilmeldinger, og derudover et par afmeldinger, som ikke ville have pengene igen, pga. det gode formål. PM og katalog er gjort klar og udsendt, og jeg glæder mig til en dejlig dag. Et løst overslag viser at vi skulle kunne overføre 11-12.000 kroner til HMC efter arrangementet, heri medregnet at vi køber præmier hos Mia til alle deltagere, og det er også bidrag til HMC.

Jeg blev selv lidt overrasket over tallet. Men vi har jo taget mange flere med end til almindelige rallyprøver, vi skal ikke betale for halleje, fordi Helle har stillet den gratis til rådighed, og Anita, Amanda, Conni og jeg skal ikke have honorarer eller kørsel.


Eftermiddagen var sat af til at tage på Cinemateket og se The Maltese Falcon i 1931-udgaven instrueret af Roy Del Ruth og med bl.a. danske Otto Matieson på rollelisten som Joel Cairo, Peter Lorres glansrolle i John Hustons filmatisering fra 1941.

Der kom en fin introduktion fra Christian Monggaard, som meget levende fortalte om Otto Matieson, tiden herunder the Hays Code, som var filmindustriens selvcensur. 1931-udgavcen var fra før the Hays Code tråde i gang for alvor, og dermed en meget dristigere film en 1941-udgaven. Der blev også fortalt noget om den DVD-udgave vi skulle, se baseret på den originale 35mm udgave. Forventningerne var helt i top og så blev filmen blev sat i gang.

Og så det store antiklimaks :-( Det var 1941-udgaven de havde fået tilsendt og de havde ikke 1931-udgaven. For hulen man kunne høre skuffelsen blandt os nørdede entusiaster. Ja, jeg fatter ikke at arrangørerne ikke har haft den tanke, at prøveafspille DVD’en inden den blev vist for et betalende publikum, men det havde man så ikke. Jeg håber det lykkes bedre næste gang ...


Jeg havde planlagt at få planlagt Lille Bjørns FS-program, og det gjorde jeg og det bliver rigtigt godt! Kirsten blev inddraget i processen, og vi har nogle konkrete planer for påklædningen.

Her er første bud på et sammenhængende program:

Tid Tekst/musik Positioner
0:00-0:06 Intro P9 med forpoter på mine sko
0:06-0:16 I may go out tomorrow if I can borrow a coat to wear Follow foran mig
  Oh, I'd step out in style with my sincere smile and my dancing bear Follow foran mig
0:16-0:22 Outrageous, alarming, courageous, charming Vende, bakke væk
0:22-0:31 Oh, who would think a boy and bear Komme mod mig
  Could be well accepted everywhere Komme mod mig
  It's just amazing how fair people can be Komme mod mig
0:31-0:36 Mellemspil 8-tal
0:36-0:47 Seen at the nicest places where well-fed faces all stop to stare P1 med spin
  Making the grandest entrance is Simon Smith and his dancing bear P1 med spin
0:47-0:53 They'll love us, won't they? 8-tal
  They feed us, don't they? 8-tal
0:53-1:02 Oh, who would think a boy and bear P5 med twist
  Could be well accepted everywhere  
  It's just amazing how fair people can be  
1:02-1:08 Mellemspil Move on, F står stille
1:08-1:20 Who needs money when you're funny? Slalom
  The big attraction everywhere  
1:20-1:27 Will be Simon Smith and his dancing bear Move on, F drejer modsat
  It's Simon Smith and the amazing dancing bear  
1:27-1:36 Afslutning P9 med forpoter på mine sko

lørdag den 18. november 2017

Visualisering, planer, prioritering og en særlig film

Lørdag morgen på stranden

En weekend med NUL hundeaktiviteter i kalenderen. Et svagt øjeblik overvejede jeg at booke en hal en time, men nej, det er bestemt ikke det, jeg har brug for lige nu.

Jeg har haft en stribe visualiseringer af Max’ HTM3 samt Lille Bjørns HTM1 FS1. Visualisering er et fantastisk værktøj, man kan arbejde med det fulde program, man kan arbejde med detaljer, uden at bekymre sig om den rigtige hund, og det har givet nogle ideer til alle tre programmer, som jeg skal arbejde med i ”virkeligheden”. Især starten og slutningen af HTM3’en har jeg fået flere idéer til.

Jeg har også endeligt besluttet, som det kan se af min kalender, at fokus i 2018 bliver på HTM og FS. Ikke at Rally bliver gemt væk, men det har ikke samme prioritet. Hvis jeg kvalificerer mig til DM i Rally bliver jeg glad, men jeg vil ikke som i år gå til en masse konkurrencer, for at opnå kvalifikationen. Amanda kan naturligvis sagtens lokke mig til prøver overalt, så der kommer uden tvivl flere rallyprøver i kalenderen alligevel!

Jeg har også besluttet at FS2 med Max ikke bliver noget, jeg sætter et specifikt mål for. Jeg vil meget hellere arbejde med HTM med ham. Vi er nået så langt allerede, og fokus bliver nu – som det har været længe – at styrke positionerne og styrke overgangene. Jeg synes P1, P9, P10 og P5 er ved at være rigtigt gode, og der skal bare bygges videre på dem, og arbejdes med at styrke P2 og måske 1-2 andre positioner.

Lille Bjørn har nu også lagt navn til en vodka
 
Lille Bjørn har haft en ganske flot start i HTM1, og selvfølgelig har jeg tænkt videre. Med 7 Q point til 2 prøver tror jeg naturligvis på at vi kan få HTM1-titlen, men hvad så? Jeg vil på den ene side gerne arbejde videre i HTM2, men FS1, som vi arbejder lidt med, er også spændende. Lige nu satser jeg lidt på begge dele, og så må vi se på hvordan verden ser ud når konkurrencerne i 2018 starter. Selvom jeg ikke tænker på det i det daglige, minder Kirsten mig af og til om at Lille Bjørn snart bliver 11 år … Men som altid, hunden er svaret, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Lille Bjørn rigtigt gerne vil alt det vi laver!

Og nu til noget helt andet, sådan da.

Som jeg har skrevet om ved forskellige lejligheder er jeg gammel filmnørd, og i mit tidligere liv har jeg brugt rigtigt mange timer på at se film, læse om film, skrive om film og diskutere film. En af mine yndlingsfilm er John Hustons The Maltese Falcon (1941) en filmatisering af Dashiell Hammetts roman, med Humphrey Bogart som Sam Spade, Mary Astor som Brigid og Peter Lorre som Joel Cairo.


Som enhver filmnørd véd, blev romanen filmatiseret allerede i 1931 med Roy Del Ruth som Instruktør, Bebe Daniels som Ruth Wonderly, Ricardo Cortez som Sam Spade, Thelma Todd som Iva Archer og danske Otto Matieson som Joel Cairo. Cinemateket viser den i morgen eftermiddag, og jeg har købt billet! Jeg glæder mig rigtigt meget over at vende tilbage til filmnørdetiden for nogle timer :-)

fredag den 17. november 2017

2017 – et særligt år!


Jeg plejer at gøre status på et skævt tidspunkt, så det vil jeg fortsætte med :-)

Hvad har gjort 2017 til et ganske særligt år? Først synes jeg det var nemt, så blev det svært, og så blev det nemt igen!

Det har været fantastisk ar være en del af Sydkystens Hundeskole, det har været fantastisk at træne hos Anja (også min coach), Johanna, Lonni, Merete, Sonja og vist ikke flere. Men har det gjort at 2017 var noget særligt?

Så her er et bud i alfabetisk orden og alt sammen noget, jeg vil huske 2017 for.

Amanda

Amanda er min datter i hundeverdenen, det har hun været i nogle år, men i år udviklede det sig. Vi har undervist på nogle rallykurser sammen. Vi har snart gennemført en runde af Rallyinstruktøruddannelsen sammen. Vi er til en masse konkurrencer sammen, herunder mange lange ture til Jylland og Fyn, som alle sammen har været enormt hyggelige, og med masser af hyggelig hundesnak, uanset hvordan det er gået. Nu skal vi også snart debutere i svensk rally sammen. Hvad skal jeg sige? Hun er en dygtig hundefører, hun er superdygtig til at undervise, og at opleve hende som underviser har været en ekstra dejlig oplevelse. Jeg fik også fornøjelsen at give hende og Osseau det 2. supercertifikat

Anita

Vi har kendt hinanden i over 10 år og trænet sammen i hele perioden. Hun vil helst ikke have, at jeg roser hende offentligt, så det vil jeg lade være med. Men hun er den, der kender mig absolut bedst, når hun giver feedback lytter jeg bare, for hun har ret cirka hver gang. Den sparring og inspiration jeg oplever, når vi træner, er uvurderlig. Vi kommer til rigtigt mange konkurrencer sammen, vi er rigtigt gode til at støtte og inspirere hinanden også i den sammenhæng.

Familie

Det har ikke ret meget med hunde at gøre, men i år blev noget ganske særligt, bl.a. fordi vi holdt ferie sammen med Sandra, Chris, Frasse og Leo på Bornholm, en uforglemmelig ferie, hvor vi kom meget tættere på vores børnebørn end tidligere. Der er flere blogindlæg om ferien, bl.a. dette 

Finaler

Jeg var meget opsat på at kvalificere mig til DM og ÅH i Rally med Lille Bjørn og Max, og det lykkedes også. Det var fantastisk at komme til finalerne, og det var dejligt at være med til finalerne, men nu jeg tænker tilbage var det nok ikke uforglemmeligt i forhold til nogen andre begivenheder, se længere nede. DM læs her, og ÅH læs her

Inspiratorer

Der er en del, der har inspireret mig meget i år, flere af dem er allerede nævnt, men der er to, jeg har specielt lyst til at nævne.

Mia har jeg ikke kendt ret længde, men vi er hurtigt kommet på bølgelængde, og vi konkurrerer i al fredsommelighed i nørdethed og de evindelige prioriteringer. Hun har et overskud, så man tror det er løgn, jeg bliver totalt forpustet af at læse hendes blog og opleve alt det, hun overkommer. Hun er gift, har 4 børn, har fuldtidsarbejde, har to hunde, træner og konkurrerer i alt der rimer på hund, er i år blevet uddannet HTM-dommer og Nose Work-dommer og er i gang med rallyinstruktøruddannelsen. Det er helt vildt.

Liv kan jeg huske fra jeg startede med at konkurrere i HTM, at opleve hende og Mango til Saint-Saëns’ Danse macabre var overvældende på flere måder. Først og fremmest var der samarbejde, og stærke positioner, så jeg måbede, og det gør jeg stadig, selvom musikken er skiftet ud for længst. Jeg er kæmpestor fan af Liv og hun har uden for enhver konkurrence givet mig årets bedste feedback i forhold til motivation og træning.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været min store stjerne i år. Han debuterede i championklasse i rally og har performet langt udover hvad jeg havde drømt om. Han har været så tæt på supercerter et par gange, han kvalificerede sig til DM og til finalen i ÅH. Ret flot af en 10½ år gammel hund.

Så fik jeg den tanke, at vi med vores ret gode plads- og højre-positioner godt kunne prøve at gå til en HTM-prøve. Med en 3. plads og en 2. plads og 7 Q-point til to prøver overgik han igen alt, hvad jeg havde drømt om. Jeg har fået de mest fantastiske dommerkommentarer og tilbagemeldinger i øvrigt, og det er bare en ren fornøjelse og evigt sjovt at træne og konkurrere med ham.

Han er også begyndt at gå til Nose Work, og i starten var jeg lidt skuffet (?) over, at han ikke gik så godt som Max, men træningen virker, og Lille Bjørn er bestemt ikke en dårlig Nose Work hund!

Louise

Louise og jeg har haft rigtigt mange dejlige timer sammen. Vi har talt om alt mellem himmel og jord, herunder også de rigtigt vigtige ting i livet, vi blev udtaget til landsholdet (se NM) og gik i skarp træning. To enetimer hos Sonja, og en del træning, og så var vi klar til NM. Vi skal arrangere nogle gode middage sammen, som i Århus til Summer camp 2016, så det er et mål for 2018.

Max

Max har på den ene side været mit smertensbarn, som har været så forsigtig, og har forladt banen både til finalen i rally DM og til ÅH. Da jeg stædigt fastholder, at det altid er førerens skyld, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, har jeg arbejdet med motivation og glæde ikke mindst med ham. Grundformen er i orden, for at komme til DM og ÅH i rally championklasse er da bestemt godkendt :-)

At komme til NM (se NM) var ren bonus.

Han er også ret skarp til Nose Work, fik en 2. præmie ved den ene officielle prøve, vi har gået til, og har også fået pæne resultater til uofficielle NW1- og en enkelt NW2-prøve.

I FS fik vi det hele til at fungere i år, han fik FS1-titlen og blev ÅH i FS1 nr. 3 i DKK.

Det allerstørste var at debutere i HTM3, det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er bare blevet tændt så meget på den disciplin.

Megan

2017 var året, hvor vi måtte tage afsked med Megan, 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Naturligvis var det meget sørgeligt, men når det er sagt, fik vi vendt det til noget rigtigt positivt. Vi sagde farvel på det rigtige tidspunkt, hun var aktiv til det allersidste, hun havde levet et aktivt og godt liv, og hun døde med værdighed. Jeg får tårer i øjnene, mens jeg skriver dette, for hold da op, hvor har Megan givet mig meget – jeg savner hende af og til på den rigtigt gode måde: minder, der popper op, og som jeg med glæde tænker tilbage på. Vi fik sagt farvel på den helt rigtige måde

Michelin

I august holdt jeg for første gange i umindelige tider 3 ugers ferie og de blev brugt til fulde med Præstø, Færøerne og Bornholm som de tre hoveddestinationer – og så Solrød indimellem. Vi havde valgt at have fokus på det kulinariske, så ferien omfattede besøg på tre Michelin-restauranter: Frederiksminde (Præstø) , KOKS (Færøerne)  og Kadeau (Bornholm) . Frederiksminde og KOKS var fantastiske, Kadeau ikke i nærheden af Michelin-niveau. Til min fødselsdag (se pensionist) var vi på Privaten i Køge , og det er til gengæld på Michelin-niveau …

NM

Louise, Billie, Max, og jeg kom til NM i 6+ i Viborg, og det var en meget stor oplevelse. Vi havde trænet en del (se Louise) og det var en virkelig skøn oplevelse at være en del af det danske landshold. Det var vildt hyggeligt at være sammen med holdet under NM, og som bonus fik vi en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen ud af det. Her er blogindlæg fra finaledagen 

Pensionist

3. november skete det: Jeg blev 65 år og er dermed officielt pensionist. Eller har nået pensionistalderen. For jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension. Jeg er involveret i flere spændende projekter i Nets, og jeg håber at være aktiv på den front i mindst et par år endnu.

Samsø

Samsø ligger tilfældigvis sidst i den alfabetiske rækkefølge, men mentalt er det måske årets oplevelse. Det var dér, så meget gik op i en højere enhed. Jeg tog over fredag med begge hundene, spiste middag med Louise og Henrik, overnattede sammen med Anita og Amanda, var til HTM-prøver lørdag (Lille Bjørns debut i HTM1, Max’ debut i HTM3) og rally søndag (Max’ første supercertifikat) og hundene performede på absolut totalniveau. Alt gik op i en højere enhed den weekend og den står for mig som en milepæl i mit hundeliv. Et blogindlæg om weekenden

torsdag den 16. november 2017

Ferie, klip, valg mv.

 

Der er ikke så spændende at tage godmorgen-billeder for tiden, for det er for mørkt på stranden, så i dag blev fotoet taget fra Nets’ parkeringsplads.



Min screensaver så meget tillokkende ud, men hvor er det billede fra?

Efter at jeg er blevet pensionist er der godt nok kommet gang i nogle af mine projekter på arbejde, det er bestemt positivt, meget spændende og alt andet end kedeligt.

Jeg fik tjekket min feriekonto, og efter at have placeret jule- og påskeferie har jeg stadig 9 feriedage til gode, et dejligt luksusproblem.

Jeg tog direkte fra arbejde til Solrød Centret, blev klippet (pensionistpris) og gik videre til Rådhuset hvor jeg stemte til kommunalvalg og regionsrådsvalg.

Jeg fik den mest fantastisk søde besked, som jeg blevet meget, meget glad for og meget rørt over.

Der kom en dejlig mail fra DKK, vores HTM-prøve den 30. juni 2018 er godkendt som landsholdsudtagelse!

I dag var det Max’ tur til at komme til træning, sidste runde på Johannas Mixhold. Max havde taget en ikke helt skarp fører med i dag, jeg gjorde ikke, som jeg har lært på modul 1 af Effies kursus, hvilket Max ikke var tilfreds med :-( Jeg havde heller ikke forberedt, hvad jeg ville. Det endte naturligvis med det fornuftige, at tage HTM-programmet uden musik, og få identificeret fokusområder til den kommende træning. Der var et par der skreg til himmelen: starten – Max er så lidt vild med at ligge dæk, og når jeg så ser på fotos og roder med hat, er det en kæmpeudfordring for ham. Og så er der frontpositionen, aka P2, som er vores fokusområde nu, for i almindelig gang er det helt klart den svageste af hans positioner.


Hjemme ventede en skøn flæskesteg, med meget sprøde svær og fantastisk rødkål, det fortjente en snaps (Braunstein juleakvavit) og en øl (Svaneke American Lager).

Konklusionen på dagen hundetræningsmæssigt: Jeg skal have opdateret træningsplanen for begge hunde, og jeg véd jo præcis hvad der skal arbejdes med, udover motivation, og hvordan det skal gøres. Og hvad er mere oplagt end at bruge de kommende måneder til det, når jeg nu har valgt holdtræning fra?

onsdag den 15. november 2017

Træning på lavblus - årets sidste prøver – planer

Foto fra 15. januar 2011, da Megan og jeg var på HTM/FS-kursus (foto: Camilla Johannessen)

I morgen skal Max og jeg til den sidste runde træning hos Johanna i år – vi træner tricks på et sensommertræningshold :-) For os er holdet ren motivation, og som bonus får vi arbejdet med nogle tricks, som måske ender i et FS-program. Jeg har meldt fra til næste runde, men vender tilbage til marts 2018.

Lille Bjørn har sit NW-hold hos Merete, og der har vi timledt fortsættelsen i januar-februar, som er den eneste faste træning, der er planlagt de kommende måneder.

Så er der Effies hold (Lea Nor), hvor jeg igen er kommet ”bagefter”, uden at have det dårligt med det. Modul 3 er netop kommet, og vi er dårligt kommet i gang med modul 2. Men det skal vi nok indhente.

Jeg har aftalt to træningsaftener med Louise, vi skal have opdateret og finpudset vores 6+ program inden 17. december. Jeg har planlagt en rallytrænings (nok primært motivations) seance med Annie og Amanda.

Der kommer en stribe selvtræning/enetimer med Anita, vi skal begge have udviklet vores nye programmer hen over vinteren. Så selvom min kalender ser lidt tyndt besat ud pt., så kommer der alligevel til at ske noget på hundetræningsfronten de kommende måneder.

Der er stadig længe til den næste prøve, men så kommer der en stribe i december. Rallyprøven den 2. til fordel for HMC har p.t. 74 tilmeldte, og det skal nok blive en succes. Jeg har allerede fået de præmier, vi som arrangører giver, af Mia, de koster i gennemsnit 37,50, så det giver i sig selv 2.775 kr. til Mia og dermed til HMC. Vi har derudover kun udgifter til rosetter og evt. championpokaler, betaling til DKK (1.780 kr. hvis alle består), og så lidt mad, slik og drikke til dommere og hjælpere. Der skal nok blive et rigtigt pænt beløb til HMC. PS: Tilmeldingsfrist lørdag den 18. november, så det kan stadig nås.

Conni (C og B), Anita (Ø) og jeg (E) skal dømme, jeg har designet min bane, og jeg glæder mig så meget til at dømme ikke mindre end 24 tilmeldte i klassen.

En meget lille Lille Bjørn :-)

Jeg skal selv op med Lille Bjørn og Max hos Conni. Dagen efter tager vi til Sorø, hvor begge hundene skal op to gange. Den 10. tager Amanda og jeg til Skanör-Falsterbo BK og debuterer i svensk rally.

Endelig tager Anita og jeg til Hangar 17 den 17., hvor jeg som nævnt et par gange skal op i HTM3 og 6+ med Max, HTM1 og måske F1 med Lille Bjørn.

Den 31. skal jeg ikke op, men dømme (sammen med Conni) og for fjerde gang er der uddeling af Sydkystens Hundeskoles Hundepris. Serviceoplysning: Der kan stadig indstilles kandidater. Hvis du har forslag til personer eller grupper af personer, der fortjener prisen for 2017, så skriv en begrundet indstilling til pris@sydkystenshundeskole.dk. Deadline er søndag den 19. november 2017.

Derefter ser kalenderen meget tom ud frem til maj 2018. Der kommer nogle rallyprøver inden, der kommer også noget HTM/FS, men lige nu tegner det til et betydeligt mere afslappet prøveår end 2016 og 2017, og det er nok ikke så galt.

tirsdag den 14. november 2017

Nose Work med Lille Bjørn


I dag var vi til tredje runde af Nose Work øvet holdet hos Merete i hallen i Viby.

Der var rigtigt mange søg at arbejde med: to søg i de små rum/køkken med hhv. 2 og 1 kilde; tre sekvenser med introduktion til høje søg, hvor hundene skulle arbejde sig opad (først individuelt søg pr. fært, derefter striben); der var beholdersøg med bog med fært indimellem beholderne, der var to kilder på indgangsporten, og der var et spændende søg med gummiapporter og andet spændende, som kunne friste svage sjæle til at tage det i munden :-)

Jeg gik en lille luftetur med Lille Bjørn inden timen, hvor vi begyndte at arbejde lidt med follow (til FS), og så var vi ellers SÅ klar til Nosework. Lille Bjørn var bare totalt klar til at gå i gang og han arbejdede superflot hele timen. Når Lille Bjørn går i gang med næsen, er man ikke i tvivl om, at han er helt med på, hvad opgaven går ud på. Han lavede en stribe flotte fund, og jeg fik ret hurtigt styr på at holde god afstand, og ja, han arbejder bedre, når jeg ikke er tæt på, og jeg er blevet bedre til at håndtere linen, selvom det er svært, så vims han er.

Han arbejdede flot, vedholdende og også ganske systematisk, og havde nogle virkeligt flotte markeringer. Det sværeste er næsten, at han, når han kan få fat i beholderne, kan finde på at tage dem i munden …


Han lavede til sidst et flot søg på området med gummiapporter, og flot markering af én af de korrekte, og lige efter en flot markering af en uden fært, som han kom ind i plads med, inden jeg nåede at reagere. Han har bestemt ikke glemt sin LP grundlærdom!

Det var en supergod time, Lille Bjørn var igen en stjerne, og jeg var i højt humør af at arbejde med ham. Perfekt træning!