torsdag den 5. maj 2016

Bakken Freestyle Mesterskaberne 2016

Gruppefoto

Jeg må indrømme at jeg var ret stolt over at modtage en invitation til Bakken Freestyle Mesterskaberne 2016. Det er en uofficiel konkurrence, den arrangeres af DKK Kreds 1 – i praksis Johanna Allanach - det foregår på Friluftsscenen med mange tilskuere, dommerne er Johanna og Pjerrot, det er helt andre vilkår end de almindelige prøver (?) – det er noget helt specielt. Jeg sagde ja med det samme, og havde egentlig ikke bekymret mig synderligt (= overhovedet ikke) om prøven før i går aftes. Og da var det var helt lavpraktisk at gennemføre nogle visualiseringer, og planlægge det jeg havde aftalt med Anja om at styrke sammenholdet med Max.

Selve arrangementet var ualmindeligt veltilrettelagt. Vi havde bag scenen fine forhold til omklædning, lidt opvarmning, placering af bure og andet udstyr og der var toiletter.

Der var sat 5 minutter af til os hver til træning på scenen. Jeg havde planlagt at gennemføre hele When I’m 64 uden musik med Max, bare de enkelte momenter, ikke noget med timing eller noget. Vi blev ikke helt færdige, før de 5 minutter var gået... Mine godbidder (og jeg selv) var ikke gode nok til at få ham væk fra underlaget (tæppe), så det gav et godt grundlag for at sætte kriterierne til selve konkurrenceindslaget: belønne for alt, der lykkedes, så jeg havde mange godbidder med.

Vi fik en meget flot roset

Starten mellem benene, forbenene på mine fødder, gik fint (jeg huskede at belønne!). Jeg kunne næsten ikke få ham ud (moveon), og cirkling om stokken var ikke-eksisterende, slalom fint (belønning). Follow af stok, der var vist ikke rigtig kontakt, men 8-tallet fungerede fint (belønning belønning). Sekvensen derefter blev justeret meget tidsmæssigt, for jeg kunne høre at vi var kommet langt i musikken, så det blev vist til to moveon, spin, to rundt og så afslutningen hvor han løfter poterne på skift to gange og sidder bamse. Slutningen sad lige i skabet og vi løb meget glade ud og der var masser af belønninger (der var ikke plads til leg).

Jeg var MEGET glad! Jeg havde levet op til min målsætning, Max havde (håber og tror jeg) fået en god oplevelse på en scene, som var udfordrende, og det føltes bare rigtigt godt.

Vi blev nr. 8 ud af 11 i Debutant cup (for deltagere med programmer i klasse 1 eller 2), fik en flot roset, og en hyggelig snak med Pjerrot, som glædede sig over at der var en mandlig deltager!

Det var et fantastisk arrangement, og jeg synes det var utroligt hyggeligt at være med i det dejlige fællesskab af deltagere i arrangementet.

Tak til Johanna for et flot arrangement og stort til lykke til alle deltagerne. Ekstra stort til lykke til Louise og Rosie som vandt Debutant Cup og Jette og Addi der vandt Åben cup.

Jeg krydser fingre for at jeg bliver inviteret igen næste år!

onsdag den 4. maj 2016

Overskud

Megan of far er klar til rally

Lørdag aften kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde behov for en coachingsession, og takket være stor fleksibilitet fra Anjas side fik jeg en time i dag. Samtalen fik en lidt anden vinkling end jeg troede lørdag aften, for der var sket alt muligt søndag, mandag og tirsdag. Men behov for samtalen havde jeg, i meget høj grad endda. Jeg havde forberedt mig ganske omhyggeligt, og havde en A4-side med fyldt med noter.

Jeg brugte ordet overskud en del gange, og det var også mit ærlige udtryk for, hvordan jeg havde oplevet mig selv i weekenden. Jeg har virkelig opnået en god mental styrke, så der skete kun meget lidt i weekenden, som rykkede ved roen, og alt sammen noget, som kunne håndteres. Jeg har beskrevet det i min blog i går, første afsnit: ”Det var en rigtig god weekend i Roskilde. Der var nogle få negative situationer, som blev håndteret konstruktivt. Generelt følte jeg mig overskudsagtig og i rigtig god balance …”.

Så vidt så godt.

Så kom samtalen ind på samspillet med Max. Jeg skrev i afslutningen på bloggen i søndags: ”Max er jeg gået i tænkeboks med – det giver ikke mening at konkurrere med en hund, jeg ikke har tillid til.

Jeg læste lige sætningen én gang til og ja, det er rigtigt. Men som Anja nævnte: Min hund skal også have tillid til mig – gensidig tillid er forudsætningen for at vi sammen kan fungere. Her er det jo perfekt at have en coach, der kan slå over i rollen som hundetræner og om nødvendigt blande de to roller. Konklusion: jeg skal arbejde imod at kanalisere noget af det overskud, som jeg bruger på andre, over på Max. Helt konkret skal jeg efter hver træningsrunde i detaljer kunne beskrive tre konkrete situationer, hvor jeg har gjort noget, der synligt styrker Max’ selvtillid/giver mere overskud hos ham/øger graden af succes.

Jeg har fået en gylden chance forærende i morgen, hvor Max og jeg skal deltage i Bakkens Dog Dancers Cup, med masser af muligheder for at arbejde med præcis dette.

Lige en sidebemærkning: Jeg gennemgik resultatlisterne fra weekendens prøver, og Lille Bjørn har fået 3 5te pladser (ikke kun 2, som jeg troede) og dermed pt. 18 points til Årets Hund. Og sørme om ikke Max’ sidste prøve resulterede i 2 point, og dermed samlet 3 point til ÅH. Også en form for overskud, når jeg slet ikke har tænkt på point.

Til aftenens rallytræning havde jeg efter aftale med Johanna taget Megan med. Det gik ærligt talt ret godt. Hendes arbejdsiver fejlede ikke noget, så vi fik prøvet banen med skilte både højre- og venstrehandlet, fik arbejdet med fremsending til kegle og felt, hvor hun skal vende mod mig, dobbeltspring ro og så det løse.

Med Johanna havde vi fokus på håndtegn til belønning (klik), og håndtegn til fri/prøv igen. Vi arbejdede med nogle nemme øvelser, hvor vi betingede håndtegnet, og vi arbejdede med hjælpemidler til at støtte at Megan er nødt til at vende sig, når hun kommer til kegle, eller har sprunget to spring.

Megan er frisk på det hele, og det bliver sjovt at arbejde videre med dette. Al adfærden kan hun, jeg skal bare finde ud af hvordan jeg nemmest guider hende til at udføre den, og til at fortælle, når det er ok, eller at vi skal forsøge igen.

tirsdag den 3. maj 2016

I feel fine

Max tilbage hos far :-) (Foto: Emmy Simonsen)

Det var en rigtig god weekend i Roskilde. Der var nogle få negative situationer, som blev håndteret konstruktivt. Generelt følte jeg mig overskudsagtig og i rigtig god balance, og bortset fra et par prøver med lidt anspændelse pga. Max (at han skulle smutte), havde jeg en rigtig god følelse til alle prøverne.

Jeg har lige genset HTM-programmet. Jeg synes der var flere gode passager, selve springturen blev håndteret ret cool, og det var ok alt taget i betragtning.

Selvom pointene for Megan var beskedne, var der ingen prøver, der gik decideret dårligt. Jeg har fået flere positive reaktioner om mit samarbejde med Megan fra personer, der betyder noget for mig, og det føles rigtigt godt. Til morgendagens rallytræning hos Johanna har hun snuppet Max’ plads, og vi har også booket en time på Birgits ekspert/championhold i Herfølge. Fokus er at få signaler, som er klare for en døv hund. Som jeg skrev i mit oplæg til Birgit: ”Mit fokusområde med Megan, er at få arbejdet med visuelle signaler til bl.a. sit (plads), ind foran (modsat skift side foran og hund rundt om fører) og stoppe hende ved udløb, når hun har ryggen til ...”.

Lille Bjørns indsats var virkelig flot, og jeg kan roligt sige at de 10’ere vi fik var min skyld. Han er superskarp, og som Anita nævnte for mig, han får næsten ikke 1’ere. Han kan øvelserne og vi skal bare være lidt mere stabile i bakken, så er han bare blandt de bedste i landet. Jeg synes det var meget sejt at han kløede på i 5 prøver på en weekend, og med lige stor energi til hver prøve. Selv regnvejrsprøven arbejdede han ihærdigt i.

Max har jeg spekuleret meget over, og jeg har jo for det første fået bekræftet, at det var en rigtig god idé at sætte alle resultatmål i år til side. Jeg skal også have en mere struktureret tilgang til at arbejde med opbygge hans selvtillid, men det har jeg også planer for (på tegnebrættet). De indebærer bl.a. at vi fastholder alle de prøver, vi er tilmeldt, men fastsætter kriterier for gennemførelsen ud fra de ydre rammer, så det ikke bliver så svært for ham.

Samlet har jeg en rigtig god følelse med alle tre hunde og måske allermest med min egen mentale håndtering af hele weekenden. Det føles rigtigt rigtigt godt.

Til aften havde jeg sidste runde af intensivkurset i rally for Spaniel Klubben og det gik nok cirka som jeg havde forventet. Jeg beder alle deltagerne om at læse med her, så der kommer lidt mere information end jeg normalt ville skrive :-)

3 begynderbaner med alle 34 skilte

Jeg havde bygget tre begynderbaner med 11, 11 og 12 skilte, tilsammen alle begynderskiltene – som er de skilte vi har arbejdet på de to tidligere runder.

Et par af banerne i praksis

Jeg kan garantere for, at der er trænet en del hjemme, men det var alligevel noget andet med et prøvelignende setup, kantbånd før startskiltet, mig med dommerpapirer, rigtig banegennemgang osv. Jeg kunne mærke lidt konkurrencenerver, og der kom også nogle 10’ere, som jeg var rigtig glad for. Jeg er sikker på at alle husker:
  • Ikke at stoppe op i ikke stationære øvelser
  • Ikke at tage hjælpeskridt, når hunden først sidder foran
  • Vende foran skilte med retningsskift
  • Tælle højt  I flere af øvelserne fx spiralerne
  • Og en række andre detaljer
Skiltene kan de, men til en konkurrence er det også vigtigt at vide, hvad en skæv plads er og at en stram line er meget bedre end at vente på hunden i en spiral.

Der var nogle IB’er på de i alt 12 banegennemgange, men én deltager bestod alle 3 gange, en anden 2 gange, og de sidste 2 hver 1 gang. Så alle prøvede fornemmelsen af at gå en bestået prøve. Og at det først og fremmest er 10’ere der skal undgås, hvis man vil bestå.

Det er hårdt at være spaniel under en banegennemgang

Vi fik også lejlighed til at tale om det at træne op til prøve, springet fra et moment til et skilt til en hel bane, om variabel belønning og uforudsigelighed.

Man kan nå rigtigt meget på en god time, og jeg er stolt at kursisterne som på tre gange er rykket rigtigt langt. To skal debutere i rally 14. maj og de er helt klar til den prøve!

Jeg fik i øvrigt en mail fra en af deltagerne efter den første træningsrunde: ”Sjældent er jeg kommet hjem fra hundetræning og synes det har været skægt hele vejen igennem – Jeg tror også (Hunden) nød at være med. Tak til dig for denne appetitvækker til Rally – og tak for fornem træning hvor både hund og især fører følte sig godt tilpas”.

I feel fine :-)

mandag den 2. maj 2016

Drej til højre om 300 meter eller Sådan får du ro på din hund

Max og Paul til HTM-prøve i Roskilde 1. maj (Foto: Neel Smed)

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er en ret stor fan af Anja. Den anden omgang af et HTM specialkursus over 2 x 3 timer var bare yderligere en bekræftelse af, hvor god hun er som instruktør.

Jeg havde fornemmelsen, som jeg har på de rigtigt gode kurser, at forløbet var skræddersyet til mig – og lur mig, om ikke mange af de andre deltagere synes, at det var skræddersyet til dem …

Der var gået 4 uger siden sidst og vi havde haft hjemmeopgaver for og lagt videoer ud.

Først skulle vi i grupper demonstrere, hvor langt vi var – i forhold til vores egne kriterier – med indtagelse af tre positioner på ren verbal kommando. Jeg vidste præcis hvor jeg var. Setup (=P9) er super, ingen andre positioner er ok. Jeg véd præcis hvad jeg skal arbejde med, massiv forstærkning af hver af positioner stationært, før der kommer bevægelse på, og sikring af de gode klassiske tommelfingerregel, at succesraten skal være cirka 80 %. Den erkendelse har jeg nævnt for nylig, men den fortjener at blive gentaget, om ikke andet for at minde mig selv om det.

Så fik vi et par minutter til at forberede en bane med 3 positioner og 3 overgange, ”hjælpen” var nogle kegler og nogle slalompinde lagt på underlaget, og vi skulle gå med rank ryg og hovedet op. Hold da op, jeg måtte tage mig i at kigge efter Max et par gange, men har var med. Jeg tror, jeg havde P5, P1 og P9 med overgange imellem, og det føltes overraskende godt, og jeg fik at vide, at Max havde fuldt fokus på mig!

Så det blev noteret som specialtræning, at gå med rank ryg og hovedet op, så vi får den rigtige fornemmelse i kroppen.

Så kom en runde: Gå dit program med forstyrrelser. Anja var DJ, jeg gik mit program og to af de andre gik ved siden af mig og stillede spørgsmål, men jeg måtte kun svare på den enes spørgsmål. En teknik bl.a. til at afdække førernes svagheder. Jeg synes jeg besvarede roen, og bortset vistnok en enkelt tur ud til siden (ikke en springtur), var Max med – flot af ham og det føltes rart.

Så kom den individuelle runde. Jeg så de fleste af runderne, og det var virkelig lærerigt. Der er ikke én af de udfordringer, der blev kigget på, som ikke var relevant for mig. Det mest fascinerende for mig var at opleve Liv og Mango nørde (som altid positivt ment) med P2 og P4 på virkeligt højt niveau, hvor Mangos tryk skulle være ens på begge Livs ben. Det så virkelig flot ud.

Før mit eget program fik jeg prøvet FS-programmet af et par gange uden musik, og det føles fantastisk. Træstubben er jo væk, det giver nogle gode frihedsgrader ikke at skulle tænke på den, og jeg kan mærke, at Max bliver mere og mere sikker i flowet.

Til det sidste var jeg i tvivl om, hvad jeg ville bruge min individuelle tid på, men det endte med at blive tre overgange. Det var et fremragende valg!
  1. P9 til P1 lige i starten. Jeg viste, hvordan jeg har tænkt move-on og plads og ro, og ja, hvis jeg tager det stille og roligt er det et superflot skifte.
  2. Fra P2 til P1 og bak. Kommandoerne er Front, move-on, plads, stå - efterfulgt af bak. Plads og stå er vigtige så jeg får ham korrekt og hurtigt ind i den ønskede position. Derefter skal bakningen udføres ved at jeg siger bak, så bevæger højre fod og derefter venstre fod samtidig med at bakken sætter i gang. Jeg gik i gang med venstre fod samtidig med at jeg sagde bak, så Max næsten ikke havde en chance for at følge med. Det var her, vi kom til at tale om GPS’er, og hvor stressende, det ville være, hvis de sagde ”Drej til højre” præcis når man skulle dreje. De siger typisk ”Drej til højre om 300 meter” og så ”Drej til højre” når man skal dreje. Det er en god måde at tænke forkommandoer til hunden, at fortælle den at den skal være forberedt på at den skal noget lige om lidt.
  3. Endelig så vi på P1 ro Rykke til højre. Det var principielt helt det samme. Hvis jeg giver kommandoerne systematisk, så laver Max den flotteste sidelænsbevægelse. Så plads, stå, ryk, flytte højre fod, flytte venstre fod.
Perfekt input til den videre træning. Resultatet bliver en meget roligere hund (og fører), fordi der hele tiden kommer klare signaler, er passende ro, når der sker skifter mv. og det er klart for hvert skridt, hvad hunden skal gøre. Det vil bestemt øge chancen for at Max vil blive hos sin fører betydeligt!

Tusind tak til Anja for et skønt kursus, og til alle medkursisterne for dejligt selskab.

søndag den 1. maj 2016

Lille Bjørn igen en stjerne

Foto: Johanna Allanach

Det var dag 2 af DKKs store arrangement i Roskilde. Jeg havde tilmeldt Max i HTM2 og alle tre hunde i begge rallyprøver. Prøverne lå fint i forhold til hinanden, der var lidt sammenfald i rally, men det blev klaret med et par ekstra banegennemgange.

Dagens første prøve var Max’ HTM, Neel Smed var så sød at filme prøven og jeg har set den et par gange. Max var ok med fra starten – kunne være lidt mere på, men det er også et svært sted (store ring). Det var i overgangen, hvor vi skulle bakke, at han satte sig i stedet for at stå, så til venstre og fik øje på næste ekvipage, styrtede ud og hilste på, tissede og kom ind igen. Vi fortsatte med resten af programmet.

Jeg har tænkt – specielt bagefter – på alternative strategier i den situation. Men rygmarvsreaktionen var (har prøvet det samme i rally), at afvente (faktisk gik jeg mod ham), han kom direkte ind efter sit overspring, og vi gik resten fint – og det gjorde vi også i dag. Jeg kunne være stoppet, da han løb ud og gjort???

Foto: Johanna Allanach

Direkte videre til rallyringene, hvor ekspert og champion blev afviklet parallelt i de to ringe, men det endte med at passe fint med at få alle 6 banegennemgange afviklet med passende opvarmning til hver enkelt.

Max var på springtur lige inden den første af sine to, direkte hen til en løbsk tæve, og jeg måtte pænt gå hent og koble ham og undskylde mange gange. Da vi skulle ind på banen, kunne jeg se manden med den løbske tæve gå forbi et godt stykke fra rallyringen, men ingen tvivl om at Max havde 110 % fokus på den tæve. Så selv om vi gennemførte banen var det ret ukoncentreret og resulterede i en IB. I den anden var han varmet fint op – ingen løbske tæver – og vi gik fint. Der var en dæk under gang, som blev til en 13’er og diverse småtterier, men med 74 point bestod han lige præcis.

Megan gik rigtigt godt, men blev IB’et ved begge prøver. Den første fordi jeg sprang et skilt over, den anden har jeg ikke selv fornemmelse af. Jeg fik ikke feedback, fordi jeg løb ud og belønnede da jeg var færdig, man skulle blive på banen for at få feedback :-( Christina gav mig nogle råd til den videre træning af Megan, godt positiv input! Jeg må simpelthen nyindlære de øvelser, som volder problemer, nu hun ikke kan høre. Så jeg klør på med Megan, som var totalt på og bare så gerne ville arbejde!

Foto: Johanna Allanach

Lille Bjørn var endnu engang familiens stjerne. Til den første prøve fik han 77 point med en ommer og 2 x 10: dels et væltet spring - de lave spring, som holdes af to flade kegler vælter ret nemt, meget lettere end de fulde LP-spring, ikke fair, men sådan er vilkårene med en lille hund - og æresplads, hvor den tumpede fører lod ham sidde med solen i øjnene, og jeg kan ikke fortænke Lille Bjørn i at han lagde sig.

Til anden prøve fik vi 87 point med mistet bakning og 3 x 1, heraf en for lyd!!!

De to prøver rakte til en 7. og 6. vinder og Lille Bjørn har nu tre kvalificerende resultater til Årets Hund i rally: 6, 6 og 5 point.

Foto: Johanna Allanach

Lille Bjørn var den eneste af hundene som bestod alle weekendens officielle prøver og hold da op hvor er han dejlig at arbejde med. Johanna tog en stribe fotos fra den regnvejrsprøve, som han ikke bestod, de er suveræne og viser Lille Bjørns flotte kontakt.

Status for fremtiden: Megan klør jeg på med. Lille Bjørn hæver jeg ambitionsniveauet for. Max er jeg gået i tænkeboks med – det giver ikke mening at konkurrere med en hund, jeg ikke har tillid til.

Anita holder alle hundene under præmieoverrækkelsen til sidst

lørdag den 30. april 2016

Dagens høst – og noget om tillid


I dag stod den på rallyprøver i forbindelse med DKKs store arrangement på Roskilde Dyrskueplads. Jeg havde tilmeldt alle tre hunde til begge prøver og det gik bestemt tilfredsstillende:
  • Megan fik 2 x IB, men hendes arbejdsiver og glæde fejlede intet. Eneste underlige oplevelse var en dommertilbagemelding (fra Helle Gadeberg) som dels handlede om 2 10’ere – dels et skilt, jeg havde udført forkert, dels et skilt jeg havde udført for tidligt - samt en bemærkning om at ”Megan ikke magtede det i dag”. Den bemærkning gjorde virkelig ondt. Jeg ville ikke drømme om stille med en hund, hvis jeg synes det var unfair, og at få det som tilbagemelding, var jeg bestemt ikke forberedt på. De, der kender Megan og mig roste, heldigvis vores banegennemgang, Megans attitude fejler intet. Vi arbejder stadig med bedre signaler, nu hvor hun ikke kan høre, men Megan elsker at gå til prøve, og jeg blev altså ked af det.
  • Max fik 81 og 79. Begge prøver gik fint, han var ikke helt på, men han var med, der var et dum førerfejl i første prøve (jeg udførte et skilt forkert = minus 10), og i den anden fik jeg en 10’er for 1-2 skridt bakke, hvor han bakkede skævt i 2 skridt, men indenfor 45 grader og indenfor afstand vurderede jeg. Jeg ville selv have trukket 1 og drømte ikke om tage den om. Surt show. Men dommernes afgørelse er HELDIGVIS inappellabel, men derfor kan man jo godt ærgre sig
  • Lille Bjørn gik fantastisk! 94 i første prøve, 82 i anden, hvor jeg mistede 10 på at udføre hund snur rundt for tidligt – helt ok, dømt. Lille Bjørn blev 5. vinder ved begge prøver (= point til Årets Hund), han kom i finalen som nr. 5 ud af 5, og endte med en 5te plads. Min stolthed overgås kun af Kirstens!!! Lille Bjørn er bundsolid, og gik som en drøm. Finalen fandt desværre sted på et tidspunkt, hvor regnen begyndte for alvor, og Lille Bjørn ville hverken sitte eller dække. Jeg var en dårlig fører og stoppede ikke, det var ikke fair overfor Lille Bjørn.
Hvilket leder direkte til det med tillid. Hundene skal kunne have 110 % tillid til mig. Og vice versa.

Megan og Lille Bjørn kan jeg regne med, det kan jeg ikke med Max. Under opvarmningen til begge prøver var han på springtur, heldigvis under nogenlunde kontrollerede former, men alligevel ikke ok.

Amanda evaluerede min performance bagefter og hun har helt sikkert ret i, at mit øgede fokus på Max (pga. manglende tillid) gør, at jeg ikke har så meget fokus på skiltene, som jeg burde have.

Hvilket bekræfter mig i, at det er rigtigt smart i træningen i år at have fokus på tillid i forhold til Max.

Ellers var det dagen hvor ”min” bog udkom, ”Rally i Danmark. De første 10 år.” Jeg har fået trykt 10 eksemplarer i A4 til ”særligt udvalgte” og kunne med stor glæde give Amanda, Anita, Johanna og Lonni deres eksemplarer dag. Annie, Camilla, Conni og Pia har deres til gode 

Originalen er i A5, og den købte jeg i shoppen i dag. Den koster kun 125 kr., og den kan varmt anbefales!

torsdag den 28. april 2016

At være i kontrol


Jeg bruger min sidste restferiedag i morgen, det er perfekt timet i forhold til årets mest spændende prøveweekend. Udover at være tilmeldt 13 prøver er det også weekenden hvor Rallyjubilæumsbogen (officiel titel: Rally i Danmark. De første 10 år) udkommer. Bogen er trykt, men jeg har ikke haft den i hænderne og bladret i den, det glæder jeg mig RET meget til.

Alt det administrative og normale mentale har jeg styr på. Det, der adskiller denne prøve fra de fleste andre jeg har været til, udover at jeg skal op med alle tre hunde 2-3 gange både lørdag og søndag, er, at de ikke kan ligge i bilen. Så jeg slår telt op ved rallyringen i morgen, og har lånt hegn til kravlegård af Lonni.

Jeg tager til Jersie og træner lidt – det er kun hygge – og jeg har ikke valgt, hvilke hunde der skal med endnu. Lørdag og søndag har jeg helt styr på hvor jeg skal parkere og hvordan jeg skal komme fra parkering til rallyring/HTM-ring. Så alt det praktiske er på plads.

Vejret og diverse andet har jeg ikke mulighed for at kontrollere. Jeg har tøj klar til det hele.

Med hensyn til bogen er diverse praktisk også på plads. Personligt betyder det rigtigt meget for mig at bogen for det første kommer til tiden, for det andet ser ok ud og for det tredje at nogle specialeksemplarer, som jeg har bestilt, kommer samtidig. Det er eksemplarer til personer, som har bidraget specielt i forbindelse med tilblivelsen af bogen.

Søndag bliver programmet lidt anderledes end lørdag, fordi jeg også skal op i HTM, men det er også klaret, ved at jeg har HTM-tøjet på fra start og også har det på til rally, så kan jeg overskue det.

Det er heldigvis ikke noget, der er specielt ved tøjet, så det vil ikke vække opsigt i rallyringen :-)

Jeg glæder mig rigtigt meget til weekenden, men på en helt anden måde, end jeg havde troet for bare en måned siden.

Jeg har ikke trænet med Megan og Lille Bjørn overhovedet, og med Max har jeg næsten kun trænet motivation. Jeg har ingen forventninger til weekendens mange prøver udover at gå nogle sjove træningsbaner, og det er næsten grænseoverskridende at skrive.

Men det er sandt.