mandag den 11. december 2017

Om at holde fokus – og huske at det skal være sjovt :-)

En dejlig træningshal!

I dag mødtes Anita og jeg i Stevns Hundesports hal i Tureby, for at holde generalprøve på prøverne i Hangar 17 på søndag. Vi diskuterede opsætning og kriterier mv. og endte med denne rækkefølge: opvarmning (for mit vedkommende FS1 uden hund), FS1 (Osseau), HTM1 (Lille Bjørn), FS1 (Lille Bjørn), HTM2 (Osseau) og HTM3 (Max).

Anita havde lavet nogle justeringer at FS-programmet for nylig, og kom til at gå helt i stå, da hun skulle gå programmet første gang. Og jeg måtte erkende, at jeg dårligt kunne gå mit FS-program uden Lille Bjørn, og selvom det er en række enkle adfærd, der er sat sammen, mangler vi simpelthen rutinen. Så den konstruktive konklusion blev, at jeg har bedt om at flytte fra FS1 til For Sjov, for dér vil både Lille Bjørn og jeg få en god oplevelse.

Heldigvis viste det sig, at de programmer vi har trænet mest og ikke har ændret meget i, fungerede rigtigt godt :-) Jeg var meget tilfreds med Lille Bjørns HTM, det var mest mig, der skulle holde øje med stolperne i hallen, mens jeg løb med hænderne for øjnene, som skabte lidt forvirring. Han var rigtigt fint på – som altid. Jeg skal huske at belønne lidt mere for de nye positioner, han går dem så flot, og får ikke så meget for det :-( Så P5, P2 og P9, lidt mere for dem!

Anita og Osseaus HTM2 var bragende flot, det bedste jeg har set! Osseau var varmet tilpas op, og bortset fra lige i starten var der ingen lyd, men masser af flotte positioner og gode skifter, og den nye afslutning var lige i øjet.

Så kom Max i hallen. Jeg havde planlagt at vi skulle lege til at starte med, men legetøjet var totalt uinteressant i forhold til at snuse i underlaget. Jeg styrtede rundt, og smed legetøj, han løb efter det og forbi og snusede videre - og tænderne klaprede. Så små korte momenter, og belønning med godbid, en anelse panik, og så – efter at have lovet at jeg ikke ville blive sur på Max – kastede vi os ud i det, og gjorde klar til HTM-programmet. Vi skulle lige i gang … og pang, så var han på! Øvelser der kræver lidt af ham (hvor han ikke kan kombinere det med snus eller det er noget sværere at snuse i) er han med fuldt fokus, så P1 i bak og P1 i sidelæns er han totalt på. Også alle positionerne mellem benene. Det endte med at blive et superflot program, hvor jeg ovenikøbet fik lagt lidt ekstra koreografi ind – det var planlagt, hvis der var overskud til det, og det var der sørme.

Han fik en masse godbidder, og han fik lov at snuse og vi fik leget rigtigt bagefter. Jeg var totalt lettet og meget glad. En bestemt start – uden at være hård – og passende belønninger, ikke mindst i starten, og så kørte vi et rigtigt godt program under ganske være betingelser for Max.

Træningen inden søndag kommer til at bestå i ganske kort træning af momenter, og ikke meget mere. Og så en visualisering af et fuldt HTM1- og HTM3-program hver aften.

I morgen har jeg fri, vi skal julehandle, og der står også lidt rekvisitter på indkøbslisten. I morgen aften står den på udarbejdelse af tjekliste til søndagen, det hele skal være klar fredag aften, da lørdagen er sat af til dansk juleaften for den svenske familie!

søndag den 10. december 2017

Rally i Sverige – med the Amazing Bear aka Glädjespridare!


I dag var dagen for min debut i svensk rally, jeg havde lokket Amanda med, så vi i alt 4 danske ekvipager ud af 22 i dagens anden Nybörjarklass i Skanör-Falsterbo Brukshundklubb. Amanda kom hjem til os lidt i 10, alle 4 hunde blev organiseret i min bil, og lidt over 10 tog vi turen til Falsterbo, præcis en time fra Solrød.

Ingrid og Margaretha havde hjulpet rigtigt meget med regler mv. inden vi tog afsted, og sørme om ikke Ingrid også have de taget turen til Falsterbo for at støtte og heppe! Tusind tak for det :-) Vi havde dermed også fået en kvalificeret hundeholder og fotograf!

Alt var nyt for os, så vi spurgte omhyggeligt om det hele, for at være sikre på ikke at begå unødvendigt dumme fejl.

Indskrivningen var nem, vi skulle bare vise hundens pas, som blev tjekket for vaccinationer. Vi fik banen udleveret og kunne se en fin begynderbane, lang (dobbeltslalom, spiral, 2 x ottetal og enkeltslalom), og med 8 sitter og en dæk.

Lidt usædvanligt for os måtte man ikke have hunde inde på arealet omkring prøvebanen, der måtte ikke engang være tilskuere, så vi kunne ikke varme op ved prøvearealet og Ingrid stod uden for indhegningen og filmede. Bortset fra ekvipager der varmede op, sad alle andre inde i klubhuset og fulgte med, og det var bestemt ikke dumt, for det var ret koldt.

Banegennemgangen blev delt i to af dagens dommer Sofie Remgren, og jeg huskede at spørge de steder, jeg var i tvivl. Rækkefølgen var 1 Lille Bjørn, 2 Dumle, 9 Osseau og 18 Max.

Lille Bjørn gik super godt. Det var en ganske lang bane, men med et godt flow og han var virkelig godt på, som han har for vane. Der var skilt 6, som drillede: sit foran, plads blev til sit foran, højre om, inden jeg nåede at reagere – og i Sverige er der ikke ommere – ellers var der kun nogle småting. Jeg mente han havde sat sit i afslutningen af sit-dæk-gå rundt om, men ikke meget og svært at se fra dommerens vinkel. Jeg havde en rigtigt fed fornemmelse under og bagefter, han havde igen igen gjort det godt. Amanda skriver sikkert selv om Dumle og Osseau så jeg springer til Max. Jeg havde fin kontakt indtil cirka 5 hunde før vi skulle ind. Underlaget var fuldstændigt overvældende tiltrækkende, og jeg kunne bare ikke få hans kontakt. I ganske korte pas ja, men ellers ikke.

Så jeg besluttede bare at gå rask til, og satse på at jeg kunne få kontakten hurtigt. Der var en dek snus, men også fin kontakt indimellem, og vi gennemførte banen ok godt. Jeg havde det ikke boblende indeni, men udgangspunktet taget i betragtning var det gået rigtigt godt og der kom også ros fra Ingrid og Amanda.

Hundene fik en kort luftetur, og Lille Bjørn og Max havde bare næserne boret i underlaget …

Præmieoverrækkelsen var, som vi kender den, med start nedefra. Først 5 diskede, så 6 der havde fået point, men ikke bestået (Dumle nr. 17 med 48 point). Kun 11 ud af 22 havde bestået. Max blev kaldt op som nr. 11 med 70 point. Det var rigtigt interessant at studere domarprotokollen. Bortset fra øvelse 5, 13, 14 og 15 (i alt 15) blev der trukket i alle øvelser. Han blev trukket 1 for snusen inden vi kom til skilt nr. 1, 5 på første skilt (dobbeltslalom), 5 på andet skilt (spiral) og derefter en lind strøm af 1’ere. Ud over de to x 5 blev vi trukket 20 x 1, heraf 15 for snus. Altså i alt 25 for snus.

Helhedsindtryk: ”Härligt ekipage, synd med nosandet. Snygg 360 grader vânster” (det sidste skilt i langsom gang).

Osseau blev nr. 6 med 78 point og som nr. 4 med 90 point kom Lille Bjørn! Han er trukket 10 for den forkert udførte øvelse, det var det! Helhedsindtryk: ”Mycket trevligt ekipage. Fin kontakt, glädjespridare! :-)”

Det var et meget fint arrangement, alt var velorganiseret, og jeg kommer meget gerne igen. Jeg skal bestemt til mere rally i Sverige :-)

lørdag den 9. december 2017

Cool

Banerne gøres klar i fint solskinsvejr

Jeg brugte ”cool” om mig selv i forbindelse med coachingsessionen i torsdags, og det udtryk bad Anja mig om at forklare. Jeg kom omkring John Wayne og nogle af hans roller, hvor han uanset det kaotiske i omgivelserne bevarer roen, det kølige overblik … er cool! Det er sådan hundene gerne skal opleve mig, til prøver (og træning). Far har overblikket og er i kontrol, så det behøver vi ikke bekymre os om.

I dag havde Amanda jeg afslutningen på fjerde udgave af Sydkystens Hundeskoles Rallyinstruktøruddannelse og jeg fik på flere måder lejlighed til at agere cool fra morgenstunden. Vi mødtes i Jersie 8:15 (vi havde kursusstart 9:00) og foran skolen stod en dreng i shorts, og det var altså ret koldt. Det var en spejder, der arbejdede for et duelighedstegn (hedder det stadig sådan?), for at gå i shorts et helt år. Det er da cool på et par måder.

Morgenmad i Susannes bil

Grunden til, at han stod ved skolen, var at der skulle være juleafslutning, med masser af børn og forældre, og boder osv. Det var rigtigt dumt, at jeg ikke havde tjekket det inden jeg lagde afslutningen af Rallyinstruktøruddannelsen blev planlagt. Men vi klarede det. Vi fik lavet kaffe i køkkenet, vi fik rettet an bag i Susannes bil, og som afslutning på formiddagen købte vi æbleskiver på skolen til hele holdet, instruktørkandidater og tre inviterede ekvipager.

Casper (Lille Bjørn 2) og Amanda

Det var ret koldt, men solen skinnede og den praktiske del af afslutningen foregik på allerbedste vis. Der var to vidt forskellige championbaner ekvipagerne skulle gennemføre og have feedback på. Og der var to x ½ time eneundervisning. De tre inviterede ekvipager var ikke tilfældige, faktisk langt fra. Christina (som havde Casper med) & Tempo, Conni & Malou og Majbrit & Caro er garvede rallyudøvere, de havde på forhånd sendt beskrivelse af udfordringer, de ville have feedback på/arbejde med, og instruktørerne havde bestemt taget udfordringen op.

Der var specielt et setup Amanda og jeg var spændte på, og det gik fantastisk, så jeg brugte ordet cool, da vi skulle give tilbagemelding.

Alle kursisterne bestod eksamen, det var et ret sejt hold, og så vidt jeg kunne vurdere var de helt cool i forhold til eksamenssituationen.

Efter kurset gennemgik Amanda og jeg feedback-skemaerne, og nikkede til det hele. Masser af ros og masser af ideer til udvikling af kurset. Vi klappede hinanden på skuldrene og synes vi har gjort det ret godt.

Jeg synes Amanda har været ualmindeligt sej. Det er sin sag at debutere på et 4-dages kursus med 6 ret erfarne kursister, og det har hun gjort på blændende vis. Der er masser af superlativer jeg kan bruge om hende, og cool er bestemt et af dem.

Så begyndte vi – bedre sent end endnu senere! – at tale om turen til Sverige i morgen. Det var da meget godt at få talt om noget så lavpraktisk som hvor de fire hunde skal være på turen over. Der var ingen panik at spore, og vi har klaret det, det var godt vi opdagede det i dag og ikke i morgen! Cool :-)

fredag den 8. december 2017

Jul, gaver, glæde


En væsentlig del af coachingsessionen i går handlede om følelser: hvordan føler jeg til konkurrencer, hvordan skaber jeg følelsen, hvad kan jeg gøre for at sætte rammerne for følelsen osv.

Og hvordan er følelsen, hvor sidder den?

Anja har spurgt om det til tidligere sessioner, og jeg er kommet med nogle vage svar. I går var jeg lidt skarpere, den fede følelse er som at være forelsket! Som forelsket ser man alt i positivt lys, og intet kan slå en ud af kurs. Små ting, som under normale omstændigheder ville forstyrre, opdager man ikke engang, når man er forelsket.

Det er DEN følelse jeg arbejder med at skabe til konkurrencerne, Lille Bjørn eller Max skal opleve det fantasiske overskud det giver, at have en fører som føler sig som forelsket.

Det var så nærliggende, og alligevel har det taget lang tid at nå dertil.

Jeg har en screensaver på min arbejds-pc med et foto af mig, Lille Bjørn, Max og Megan. Det var det sidste jeg så i går, inden jeg tog fra arbejde til Anja, og jeg kunne mærke det dybe sug i maven og tårer i øjenkrogene. For helvede, jeg elsker de hunde!!!! Megans blik kan stadig og vil sikkert altid trænge dybt ind i mit hjerte.

I dag fik vi julegaver i Nets, det er måske lidt mekanisk, men tanken er god og jeg synes de tre kgl. Porcelænsskåle, som jeg havde valgt, er en supergod gave, og de skal nok blive brugt ofte hjemme hos os.

Indsamlingen til et maleri til Anja, som startede i går aftes, bliver et superhit. Efter et døgn var der kommet bidrag på i alt 4.100 kr. fra 49 deltagere, langt over mine vildeste forventninger – og forhåbentlig kommer der mange flere bidrag.

Målet er et fantastisk maleri og som udgangspunkt et foto. Anja og jeg er i kontakt om fotoet, der skal nok være noget forbehandling, som er organiseret, og så er det ”bare” at finde den rigtige maler. Hvis du har nogle tips, så send gerne besked til pl@lysh.dk. Jeg har brug for en dygtig maler, som ud fra et knivskarpt foto kan male et oliemaleri på anslået 80 x 100 cm.

Weekenden står i rallyens tegn. I morgen er der afslutning på Rallyinstruktøruddannelsen 2017 i Sydkystens Hundeskole. Amanda og jeg har fået de sidste detaljer på plads i dag, vi har aftalt hvordan vi håndterer en kursist, som ikke kan deltage i morgen, og vi er sikre på at det bliver en dejlig dag. Vi glæder os til at bedømme nogle superdygtige kursister.

Søndag tager Amanda og jeg til Sverige med fire hunde for at debutere i svensk rally. Jeg havde et par afklarende spørgsmål til aften og Margaretha og Ingrid svarede indenfor et splitsekund! Det bliver sjovt at konkurrere med hundene i line og naturligvis er det noget særligt at starte med hundene uden for Danmark.

God weekend, til alle der er nået hertil :-)

torsdag den 7. december 2017

Coachingsession nr. 13 & Indsamling til maleri af Anja & Queeny


I dag var jeg til min 13. coachingsession hos Anja. Det er godt 2½ år siden jeg havde den første og næsten præcis ½ år siden den seneste.

Fotoet ovenfor er mine noter til mødet. Som sædvanlig startede jeg med at tale og tale, for der var jo meget vigtigt at fortælle om siden sidst, ikke mindst Samsø, som har givet mig årets hidtil bedste oplevelse med hver af hundene, Max’ debut i HTM3 og Lille Bjørns debut i HTM1.

Jeg skulle fortælle hvorfor det var større end NM, DM og Årets Hund. Hvorfor HTM for første gang står øverst for begge hundene, det plejer at være Rally. Jeg skulle fortælle hvilken følelse jeg havde indeni under de fantastiske prøver, hvorfor jeg havde dem og rammerne for dem.

Vi talte om forandringen siden mine første coachingsessioner, om min bevidsthed om at være cool, glad, smilende og boblende, og bevidstheden om, hvordan jeg kommer i den sindsstemning til konkurrencerne.

Helt konkret hvordan jeg skaber de rette følelser under prøverne i Hangar 17, under mindre gunstige rammer end på Samsø – fordi jeg skal ud og hjem samme dag.

Fantastisk at tale igennem og skulle argumentere for. Jeg kan virkelig mærke at jeg fortsat udvikler mig og véd, hvad jeg skal gøre i forbindelse med konkurrencer – og før og efter.

Efter coachingssessionen talte jeg med Anja om mindet fra VM. Her er hvad det endte med (opslag på Facebook):

Det uforlignelige makkerpar Anja Christiansen og Queeny vandt i år Verdensmesterskabet i HTM for anden gang. Anja slog følgende op på Facebook: ”Ideer søges :-) Hvis du skulle mindes en stor oplevelse/resultat.... hvad ville du så få lavet/købe som minde? TAK”

Jeg svarede i en tråd med mange andre gode forslag: ”Jeg ville få malet et portræt af min hund og mig selv – jeg går ud fra at det er dit og Queenys VM, der skal mindes :-) En dygtig maler, et oliemaleri, et fantastisk minde! Og så ville jeg få en god supporter, fx undertegnede, til at starte en indsamling aka crowdfunding, for det ville øge værdien af maleriet uendeligt, hvis jeg vidste at en masse hundevenner havde været med til at give deres bidrag til det. Vi er RET mange der er MEGET stolte af dig!!!”

Jeg har i dag fået Anjas accept til at få denne idé realiseret! Jeg er ved at finde ud af hvem, der skal stå for maleriet, og jeg klarer alt det praktiske.

Hvis der er nogen, der har lyst til at bidrage til betalingen, er det meget velkomment. Jeg står for indsamlingen og sørger for at indkomne beløb går til maleriet – og eventuelt andet til Anja, hvis der bliver indsamlet mere end maleriet koster.

Alle beløb er velkomne, store som små, og jeg udarbejder en liste med alle bidragsydere (uden beløb), som Anja vil få sammen med det færdige maleri.

Betaling via Mobile Pay til 21 29 08 86. Mærk betalingen Anja.

Jeg håber at mange vil være med til at give Anja et minde for livet, om nogle fantastiske præstationer i HTM, som har begejstret og rørt rigtigt mange af os.

tirsdag den 5. december 2017

Intensiv Nose Work træning


Vi var 3 ud af 5 til aftenens Nose Work træning hos Merete, og vi kørte på med kun ganske korte pauser. Et udesøg, et køretøjssøg, et bokssøg med bananer og kasser, tre indesøg i køkken mv., og så en stribe med 8 søg op af to vægge/stol, 4 søg langs næste væg og to søg med en hvid filtdut med fært og fire sorte uden og endelig et distraktionssøg med 5 distraktioner og 1 fært.

De to udendørssøg var svære i blæsten, men udesøget gik fint, flot afsøgning og markering. Køretøjssøget måtte vi stoppe, Lille Bjørn kunne simpelthen ikke finde kilden.

Lille Bjørn er blevet ret skrap til de lidt højere søg, det er så tydeligt, når han fanger færten og sætter poterne op ad væggen eller røret, virkelig imponerende af ham. De tre søg i køkken, mellemgang og toilet var også superfine, der var et lidt højt i mellemgangen, som der skulle arbejdes ekstra med.

Han lod sig ikke distrahere af de sorte distraktionsdupper.

Hans markeringer er meget hurtige (modsat Max’), og jeg skal virkelig være opmærksom for at være præcis med belønningen. Og så kan man høre det på hans vejtrækning, når tampen brænder.

Først da vi manglede 10 minutter blev underlaget mere interessant, så bokssøget blev ret ukoncentreret.

Kami var igen tiltrækkende, men ikke længere i løb, så det var på den gode måde, og når Lille Bjørn arbejder med næsen kan han godt holde fokus på opgaven. Indimellem arbejdet kunne han også være social.

Supertræning igen igen, med masser af succes, og igen med fint linearbejde af føreren!

mandag den 4. december 2017

Fornyelse af 6+

Den kreative proces er i fuld gang!

Louise og jeg havde en aftale til aften. Vi skulle finpudse vores 6+-program inden prøven i Hangar 17 den 17. december. Vi aftalte for 14 dage siden en ny start (inden møllen) og skulle afprøve den i praksis i dag. Det var lidt interessant: vi skulle først genopfriske hvad vi havde aftalt og derefter prøve det til musik. Og fandt ud af, at det slet ikke passede til musikken …

Nå pyt, så blev vi kreative – og det var rigtigt sjovt! Hundene var helt med på forskellige eksperimenter, og pludselig var det der. Lidt finpudsning, og vi havde en helt ny start på vores nummer, med en noget højere sværhedsgrad, og lige noget for begge hunde.

Det meste af programmet er uændret, men den nye start er helt sikkert sjovere for hundene, og det medvirker samtidig at til at førerne får ny energi = win-win.

Jeg vil ikke afsløre hvad ændringerne går ud på, men vi skal anskaffe en ny rekvisit og går i skarp træning og om 13 dage vil vi så vise programmet i Hangar 17!

En dejlig træningsseance med masser af sjov og snak; og hvor er det skønt at opleve Billie og Max sammen, de hygger sig bestemt rigtigt meget med at træne med de to kreative førere ;-).