søndag den 15. september 2019

Fornem Nose Work træning

En anelse højt for Max, men flot markering!

Charlotte Skou havde i dag inviteret til Nose Work træning på Nordgaarden i Ringsted kl. 10-16. Jeg havde hørt om et tidligere tilsvarende arrangement, som jeg desværre ikke kunne deltage i, men da dagens arrangement blev opslået, slog jeg straks til 😊

Jeg kunne – fordi vi skulle et smut til Sverige – kun være med de første to timer, men det gav også rigtigt godt udbytte, så jeg er ualmindeligt tilfreds med træningen.

Oversigt over dagens søg

Vi var cirka 20 ekvipager der mødtes kl. 10.00, blev budt velkommen og fik en fornem oversigt over dagens 41 søg (i alt 95 kilder), som hver havde:
  • Et nummer
  • Et navn fx Job i Sahara (søg i fyrrummet), eller Flaskesorteringen (søg hvor kilden lå i tomme flasker)
  • Et sted
  • Oplysning om, hvad man trænede i det pågældende søg, fx de to ovenfor nævnte varm og tør luft/gå på trappe samt at stikke snuden i tomme flasker
  • Antal kilder
  • Højde af kilderne
  • Niveau (Alle, Let eller Øvet)
  • Kategori: Indesøg, Beholder inde/ude, Køretøjssøg, Udesøg 
Efter lidt praktisk information var der banegennemgang, som jeg forlod da vi var godt halvvejs, for at kunne fokusere på de søg, der allerede var gennemgået.

Af mine noter kan jeg se, at vi fik arbejdet på 26 af de 41 søg: 12 inde, 5 beholder/inde, 4 køretøj og 5 ude.

Indesøgene var fordelt på fyrrum, svinestald, kostald og garage.

Fyrrummet startede vi med, og Max kom aldrig i gang med at søge for alvor. Han søgte i området uden at finde noget. Han gik nogle skridt op ad trappen, men selvom jeg gik med, ville han ikke fortsætte. Jeg besluttede hurtigt at stoppe, og vendte tilbage senere, men med samme negative resultat – det var rigtigt varmt, og trappen lignede ikke en, vi tidligere har gået på, så det er på læringslisten.

Sort arbejde

Fast arbejde

De første to søg i svinestalden (henholdsvis to og tre kilder) gik fint, mens det sidste med to kilder blev stoppet efter at vi havde fundet den første, og kæmpet lidt med at finde nummer to.

Pakkekontoret og Ritas kontor

Beholdercentralen og Flaskesorteringen

De syv søg i kostalden kørte snorlige. Jeg kunne mærke, at Max var på fra start, har var varmet op, og jeg gav ham plads, og han markerede flot på paller (utilgængelige kilder), på små havemaskiner, huller i gulvet, på papkasse, på ringbind, på en hare i en reol og på tomme flasker (åbningen).

Det sidste indesøg var i garagen (”klassisk rod i garage”), hvor vi fandt en kilde, men ikke den anden. Det var sidst på den time, som vi trænede i, og Max var vist ved at være lidt træt …

Appelsiner og vandmeloner

Farvestrålende spande med låg

Svømmehallen

Der var fem beholdersøg af varierende sværhedsgrad, men Max gik som en drøm på dem alle: appelsiner og vandmeloner, hvor snuden skulle helt til åbningen, for at fange færten, røde urtepotter (hvor han var på fra start, og det var den første), farvestrålende spande med låg og endelig svømmehallen, hvor der var fem beholdere med vand, og i den ene en dråbe hydrolat – flot markering!

De fire køretøjssøg gik fint, men det sidste måtte vi arbejde hårdt for (landcruiser og trailer), for det var lige før afslutningen, og der var gode forstyrrelser!

De fem udesøg gik lidt blandet. De to på en lang og kort væg på svinestalden (fire og seks kilder), fik vi 50 % af, det er noget af det vi arbejder med i anden sammenhæng at skifte mellem høje og lave søg, og det var tydeligt her, at det var rigtigt svært.

Med forstyrrende duft

Søget på skraldespanden var lidt svært, fordi der var en bil lige ved siden af og hunde i nærheden, som distraherede, men da Max kom i gang, var der ingen problemer.

Der var et område kaldet Lidt af hvert, hvor der var fem kilder, men hvor jeg stoppede efter en, for at prioritere nogle andre søg.

Endelig til allersidst prøvede vi Det private hjørne, en hundegård, og et let søg stod der i papirerne. Det var det også for Max, men hans fører fik ham da væk fra en flot markering i underlaget, indtil han tjekkede og fandt ud af, at den naturligvis var korrekt ….

En masse rigtigt flot Nose Work arbejde, og også nogle klare områder, som der skal arbejdes mere med.

Det har været et kæmpearbejde at gøre klar til dette arrangement, og jeg kan kun sige tusind tak til Charlotte, fordi hun har gjort det, og dermed givet bl.a. Max og mig mulighed for en dejlig og alsidig træning, som vi ellers ikke ville få mulighed for.

lørdag den 14. september 2019

Åh, disse minder


13. september 2008: Megan DKLPCH (foto: Camilla Dinesen aka Johannesen)

Minderne (DDO: en i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet eller stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed eller en handling der engang har gjort et stort indtryk på én).

Et godt minde allerede: Max og Otto som de allerbedste venner :-)

Det er bestemt ikke noget jeg tænker på dagligt, som det jo så ofte er med minder. Men af og til sker det, og i går var det så fordi det var præcis 11 år siden Megan og jeg blev DKLPCH at mindet om den dag poppede op. Jeg har skrevet om prøven i dette blogindlæg. En uge efter blev Lille Bjørn i øvrigt DKCH, det var ikke engang et blogindlæg værd dengang?!

Men Megans DKLPCH, det var en ganske speciel dag, en dag som var kulminationen på en masse træning, for midt vedkommende den allerførste træning af en hund, ovenikøbet en crossover hund, i en lydighedsdisciplin i DKK. Det var vores 15. prøve i LP3, og marginalerne havde ikke altid været med os, men den dag spillede det hele, og jeg var stolt ud over alle grænser over Megan, og sikkert også lidt over mig selv.

En skøn eftermiddagstur med Max i dag

Vi har fået 13 championtitler med 5 hunde, heraf har de 7 været udstillingstitler: Emmys DKCH, Ottos DKCH, INTCH, KLBCH og SCH og Lille Bjørns DKCH og KLBCH.

Emmys DKCH – vores første championtitel - fik hun 21. september 1996, det er snart 23 år siden.

Men i mit hoved er udstillingstitlerne for intet at regne mod prøvetitlerne.

Det startede med Emmys DKJCH(G) for over 20 år siden (17. april 1999), som der virkelig blev kæmpet for.

Et vidunderligt aftensmåltid og en enestående vin ;-)

Så kom Megans DKLPCH og siden hendes DKRLCH 29. december 2010, som også var en helt speciel oplevelse, og som der bestemt også blev kæmpet for.

Lille Bjørn blev DKRLCH 3. juni 2012 og Max 4. april 2014.

Derefter drømte jeg om at en af hundene kunne blive DKRSCH. Hverken Megan eller Lille Bjørn var tæt på, ingen af dem fik supercerter., men sørme om Max ikke gjorde det i år, den 9. februar i år fik han to supercerter. samme dag og titlen.

Jeg kan huske alle dagene med prøvetitlerne ligeså tydeligt. Emmy som fik sine sidste to certer. med en uges mellemrum. LP-prøven med Megan i Albertslund. Rallyprøven med Megan ved den allerkoldeste rallyprøve nogensinde i Danmark (og en ommer i en spiral som næstsidste øvelse). Lille Bjørns rallytitel til en prøve i Osted, arrangeret af Sydkystens Hundeskole, hvor der vist var 6, der blev champions, og Max’ til en prøve ved Rishøjhallen (Dansk Collie Klub) med Anita som dommer og Amanda som sekretær.

Og så er der lige 9. februar 2019, som jeg med garanti heller aldrig glemmer, hvor Max først fik et supercert. hos Anita, og jeg tror vi gik vores livs prøve, og så gentog vi det lige efter hos Amanda 😊

Det fede er, at jeg nu er blevet meget bevidst om den mentale forstærkning der ligger i at rose sig selv for godt førerarbejde, og der er så mange prøver, hvor jeg har gjort det fantastisk, og sjovt nok har hundene altid været med på den, og gjort det mindst ligeså godt!

Det er bestemt og heldigvis ikke kun dagene med championtitler, der står klart i erindringen. Der er mange andre fantastiske oplevelser, som jeg tænker tilbage på med glæde, når jeg bliver mindet om dem. Og nogen gange popper de bare op.

Hver eneste dag er der nye muligheder, og der er hele tiden potentiale for øjeblikke, hvor situationer opstår, som vi kan mindes med glæde dagen efter eller mange år efter. Eller resten af livet.

I Orson Welles The Magnificent Ambersons (1942), en af mine yndlingsfilm, fortæller Joseph Cotten på et tidspunkt om en kvinde, som han engang har set, og han har tænkt på hende hver dag resten af sit liv. Sådan har jeg det næsten med nogle minder, og det føles ærligt talt ret godt.

Kommer de sådanne minder i resten af 2019?

Ha, det er det gode, det er ikke noget der kan forudses 😉

torsdag den 12. september 2019

Rutiner, vaner og traditioner

Max og Otto er glade for hinanden :-)

Når jeg er i tvivl, tjekker jeg (som regel). Hvis det er noget sprogligt, bruger jeg Den Danske Ordbog. Jeg har i dag tænkt over, hvad der er sket, efter at Otto kom hjem til os.

Max på eftermiddagsturen i går

Vi har haft en masse faste rutiner (DDO: Rutine: fast fremgangsmåde der følges regelmæssigt eller i bestemte situationer), og de er blevet justeret, da Otto blev en del af familien. Og hurtigt og næste umærkeligt er det blevet til nye rutiner, ja, jeg vil kalde det vaner (DDO: Vane: adfærd eller handlemåde som en person, ofte ubevidst, har tillært sig ved stadig gentagelse og derfor kan have svært ved at ændre).

Fra dagens morgentur

Otto er helt anderledes end vi husker vores tidligere hunde, og absolut på den gode måde. Der er krudt og initiativ i ham, og han skabe liv og glade dage.
'
Fra dagens morgentur, lidt senere

Max og han er blevet perlevenner, og det er måske det allerbedste af det hele.

Det med rutiner og vaner, er også noget jeg (læs: mange) arbejder med i trænings- og ikke mindst konkurrencesammenhæng. Hvis vi har indarbejdet det vi gør, så vi gør det ubevidst, så er det meget nemmere for os. Og vi kan holde fokus på det, som ikke kan håndteres ubevidst.'

Noget af det jeg har arbejdet rigtigt meget med i min mentaltræning, er at få alt muligt i konkurrencesituationer gjort til rutiner/vaner. Hvis jeg ikke skal bruge energi på andet end at holde fokus på hunden, når jeg er til prøve, fordi alt det udenoms kører underbevidst, så er jeg godt kørende. Fordi hunden kan mærke, at jeg har fokus på den, ikke på alt muligt udenoms.

Traditioner, det er noget helt andet (DDO: Tradition (udsnit): handling som er blevet gentaget et antal gange, og som efterhånden er blevet en fast tilbagevendende begivenhed; fremgangsmåde, opførsel el.lign. som efterhånden er blevet den sædvanlige).

Det er fx Sydkystens Hundeskoles rallyprøver 31.12., som vi i år afholder for 8. gang. Jeg har netop lukket de to prøver 31.12.2019 i dag, fordi vi har passeret 50 tilmeldinger til hver prøve. Det er en tradition, som er vildt populær, og jeg kan ikke forestille mig, at det ville gå stille af, hvis vi pludselig ikke afholdt de prøver mere!!! Prøverne 31.12 2020 er også booket 😊

Jeg har også set på rallyprøver det kommende år, der er heldigvis opslået mange allerede. Der er nogle, som jeg bare ikke vil undvære, bl.a. nogle prøver på Bornholm, Islandsk Fårehundeklubs dobbeltprøve og lidt flere.

Og så kan jeg da ikke lade være med at tænke på, om Otto skal debutere i rally næste år. Det tror og håber jeg, men jeg melder ikke til noget, før om lang tid!

Jeg har også andre traditioner i hundesammenhæng – faktisk en del - det er superhyggeligt og ikke nogen, jeg har tænkt mig at lave om på 😉

tirsdag den 10. september 2019

Nose Work i regnvejr

Jeg fik ikke fotos af Max til Nose Work træning. så her er fra morgenturen :-)

Meretes bil og beholdersøget

I dag var der Max’ tur til at komme til Jersie Hallen og træne Nose Work hos Merete. Det var en perfekt mulighed for at træne Nose Work i seriøst regnvejr, og sådanne muligheder går vi naturligvis ikke glip af 😊


Max og jeg startede med arealet foran hallen med flagstang, skulptur og masser af græs. Der var x kilder, så vi startede fra en ende af, Max søgte fra start, og fik arbejdet sig frem til en høj kilde på skulpturen. Videre, og arbejde ved flagstangen, og en meget tydelig markering helt nede – kilden sad vist oppe, men markeringen var helt klar. Vi søgte videre og Max lavede en flot markering på et dæksel. Vi tog en runde om hele arealet, men ikke mere at finde. Og tre kilder var korrekt!

Vi tog beholdersøget selv, Max var ikke helt sig selv, og det tog lidt tid før der kom en markering, ok, og så tog to forkerte før den anden beholder blev markeret. Jeg tror jeg stod for tæt på ham, fordi jeg var bekymret for om der var noget galt med ham …

Derefter nogle andre selvtræningssøg, som gik fint, bl.a. seks på stribe op ad muren.

Hos Merete tog vi beholdersøget igen, og nu var der ingen slinger med det første, og en enkelt distraktion inden den anden markering.

Dernæst et ikke helt nemt klasse 2 søg med tre kilder, hvor der virkelig skulle arbejdes, og han fik løst dem alle fint, selvom der kom nogle enkelte frustrationspib.

Det regnede og det sejlede

Vi sluttede af med to søg på bagsiden af hallen og et søg med to kilder på containeren, og det gik strygende.

Jeg fik ikke taget fotos undervejs, for kameraet kunne ikke genkende mit våde fingeraftryk 😉

Skøn træning, og selvom der var et par søg som vi droppede pga. en del overflow fra tagrenderne, så generede det tilsyneladende ikke Max spor at arbejde i regn.

mandag den 9. september 2019

Lille Bjørn 12½ år


Det kan ikke skjules, at Lille Bjørn ikke er helt ung længere … i dag fyldte han 12½ år, og selvom vi ikke fejrer hundene for alvor, så gav dagen anledning til at genkalde sig rigtigt mange minder om fantastiske oplevelser vi har haft sammen.

Men det er ikke en nekrolog, det varer forhåbentlig længe før den skal skrives, og selvom han har lidt småskavanker, så er han stadig frisk på en gang træning.


I dag gik turen til Jersie Hallen og Nose Work hos Merete.


Lille Bjørn arbejder virkelig godt, og som jeg tidligere har nævnt, helt forskelligt fra Max = masser af ekstra læring for mig. Han går i gang med det samme, han er omhyggelig og springer ikke noget over, med mindre hans fører kommer lidt for tæt på og forstyrrer ham.


Hos Merete startede vi med beholdersøg (2 kilder, 18 beholdere), lynhurtigt og præcist. Et udesøg op ad bagsiden af hallen, lynhurtigt fundet, et tærskelsøg hvor han kom direkte i hjørnet. Et udesøg med to kilder, hvor han fandt det ene, og det andet med lidt forsinkelse, fordi jeg kom for tæt på, og troede han var på afveje – hvad han selvfølgelig ikke var.

Et søg, hvor to kilder var placeret under en bænk, som Merete sad på, de var lidt sværere, men han var bestemt ikke negativt påvirket af Merete. Endelig et søg ved en container, heller ikke problemer med det.


I selvtræningen tog han alle 6 i cykelstativerne i rækkefølge, og de andre søg (jeg sprang alle NW2 over), gik også fint.


Så det var bare succes på succes.

Lille Bjørn er (også) en fornøjelse at gå Nose Work med og jeg håber vi får mulighed for at gå til en prøve snart.

Tillykke med fødselsdagen Lille Bjørn, jeg håber vi får lov at fejre dig flere gange endnu 😊

søndag den 8. september 2019

Max i topform igen

Otto på podiet :-)

Det har været en ganske fantastisk weekend!

Jeg har skrevet om den dejlige lørdag, og søndagen blev endnu bedre 😊


Først den hyggelige morgentur med alle tre hunde. Vi går længere og længere, og jeg begynder at få styr på tre sæt flexi-liner …

Så morgenmad.


Derefter morgentur med Kirsten, vi kom lige forbi DKK, og kunne se, at der allerede var kommet en del til NW1-prøven i dag.

Efter endnu en kop morgenkaffe trænede jeg lidt med Otto.

Der er sket en hel masse i hans hoved! Og i dag rykkede det virkelig i flere øvelser …



Krads krads, sat op til succes med bræt af passende størrelse op ad mig, derefter op ad stol. Det skal vi nok få sat verbalt signal på hurtigt.

Elefanten, han har fanget, at han skal op på baljen og bevæge bagparten til højre (mod uret set fra førerside), og vi nåde til cirka 120 grader på ganske kort tid.

Lidt setup, lidt spin, lidt face, små fremskridt, det går den rigtige vej!

Max og jeg skulle til rallyprøve på Garbogaard og jeg tog Otto med, endnu en god mulighed for socialisering, som skulle udnyttes.

Da jeg tilmeldte, havde jeg helt klart til hensigt at udnytte denne fine mulighed for at træne med Max, og så kom jeg i tvivl i går, fordi Kirsten sagde hun godt kunne have tænkt sig at få brunch i København.

I morges var det endnu ikke helt klart, hvad vi skulle, men jeg traf beslutningen: Jeg havde glædet mig til at gå Anitas første championbane med nye skilte, der var forskellige ting, jeg skulle afprøve med Max til en seriøse prøve … og så havde jeg lovet at have en pokal med til Keld og en rosette til Louise.

Vi kom afsted, og det fortrød jeg ikke et sekund.

Otto mødte igen en masse mennesker og hunde, og fik en masse gode oplevelser.

Han var også med som standin for Max til præmieoverrækkelsen i championklasse 😉

Championklassen var dagens og weekendens bedste oplevelse!

Da jeg først havde besluttet, at jeg skulle afsted til Garbogaard, gik jeg mentalt i det helt rigtige mode, Lanny Bassham ville have rost mig!

Jeg ankom mentalt klar, og alt frem til selve prøven var, som jeg kunne have ønsket det.


Banegennemgangen, lige i øjet. En virkelig fed bane, perfekt designet af Anita.

Vi havde vores bedste indgang på banen længe. Første skilt, Max var ikke helt med, så bakningen blev lidt skæv, skilt 2, 3, 4, 5 (fristende 8-tal), 6 og 7 fine. I skilt 8 var Max noget ude af position, da vi startede, så jeg besluttede at lave den om, 9 og 10 ok, 11 Max kom på mærkelig vis på venstre side til sidst i stedet for højre, så den blev også lavet om. 12, 13 og 14 ok, og så kom der lige en spin før 15, så den måtte vi også lave om. 16-19 alle ok.

Jeg havde en fantastisk kontakt med Max! Jeg blev lidt hektisk til sidst, og det gjorde at vi fik spin før den sidste kegleøvelse. De to andre ommere skyldtes upræcist førerarbejde.

Max var på hele vejen. Jeg havde kontakt, halen logrede, han snusede ikke, det føltes fantastisk!!!


Det er en af de allerbedste oplevelser, jeg har haft til en prøve, og det allerbedste er, at jeg véd præcis, hvordan det skete.

Jeg blev lidt længere en planlagt, for jeg skulle da også opleve seniorklassen. Amanda og Osseau startede om formiddagen til deres første seniorklasse, og så skulle jeg se dem gå seniorklasse nr. 2. Det var så lækkert at se, de blomstrer igen i den klasse, og at 93 point ”kun” rakte til en 3. plads siger noget om niveauet i klassen.

Da vi kom hjem, fik Otto og jeg frokost, og så gik jeg en tur med Max, vi kom forbi DKK og fik hilst på Merete.

Den sidste del af eftermiddagen og aftenen har været relativt stille, bortset fra at Otto åbenbart stadig havde en masse energi, der skulle brændes af!!!

En dejlig weekend lakker mod enden. Jeg er superglad for den samlede weekend, først og fremmest for mine egne hunde, der har været fantastiske, og også rigtigt meget glad for arrangører, dommere og hjælpere, der overhovedet gør det muligt for os andre at gå til prøver!

lørdag den 7. september 2019

Socialisering, Nose Work og alt, hvad der er godt

Otto og Max hygger :-)

Otto vågnede først kl. 6, og jeg gik i haven med ham og Max. Jeg synes ærligt talt at det var en anelse tidligt en lørdag morgen, hvor jeg først skulle være ved DKK ved 12-tiden, så han kom hurtigt i bur igen … og faldt i søvn 😊 Så vi sov til 7:30!!!

Fra morgenturen, vores hunde og Bølle

Efter hundenes morgenmad tog vi den sædvanlige morgentur til badebroen, og heldigvis mødte vi Bølle (Cavalier King Charles) og mor, som vi møder tit. Alle hundene fik lov at løbe løs og Otto og Bølle legede så fint sammen. Vi fik også hilst på Athena, en dejlig irsk setter, og Otto synes det hele var ret fedt.

Morgenmad og morgenkaffe indtager jeg under overdækningen foran hoveddøren, og hundene hygger imens, ikke mindst er det dejligt at se hvordan Max og Otto har det godt sammen.

Det motiv kunne jeg ikke stå for!

Ved 12-tiden kørte Max og jeg til DKK, vi gik en tur ned omkring Jersie Strandpark, og var derefter klar til at indskrive os til NW2-prøven.

Vi var i den første gruppe med 17 deltagere mener jeg, som skulle starte med beholdersøg og indesøg.

Beholdersøget var jeg ikke helt tilfreds med. Max var ikke på fra start (normalt), men slog næsen til da vi vendte. Der kom en fin markering (korrekt) og vi fortsatte, men Max slog aldrig rigtigt næsen til, og vi fik ikke markering nr. 2. Vi fik 12½ point for søget.

Kilden var placeret bag et af hullerne i ringbindene på øverste række 

Indesøget var på et af kontorerne. Max gik hurtigt i gang med at afsøge et område, og der kom en uklar markering, jeg lod ham fortsætte, og så kom der en ny markering, lidt tydeligere, som jeg valgte at godkende … desværre ikke korrekt. 0 point.

Under banegennemgangen efter prøven fik vi oplyst at ingen af de 35 (?) hunde til prøven havde fået indesøget. Der var åbenbart mange, der havde lavet samme fejlmarkering. Man kan sige, at vi var i godt selskab, når vi ikke fik søget, men det er alligevel bemærkelsesværdigt at ingen af klasse 2 hundene kunne markere korrekt.

Så var der pause, indtil anden runde, som omfattede køretøjssøg og udesøg, begge med én kilde.

Lonni bringer et at køretøjerne på plads :-)

Køretøjssøget gik superflot. Max arbejdede fint fra start og lavede hurtigt en markering, som jeg godkendte, og den var korrekt.

Udesøget var lidt mere kringlet. Bagefter kunne jeg konstatere, at vi havde afsøgt hele området, og først til sidst endte i nærheden af kilden. Max var meget tydelig i sin påvisning af en højt placeret kilde, yes korrekt!

Jeg kørte direkte hjem og byttede Max med Otto og tog tilbage til DKK, og så fik han en gevaldig en på opleveren! Han hilste på mange hunde og mennesker, blev klappet, fik godbidder, det var virkelig socialisering +++

Præmieoverrækkelsen: Vi fik 62½ point og en 3. præmie, og endte cirka midt i feltet. Var det godt eller skidt?

Jeg synes ikke Max var rigtigt på i beholdersøget, uden at kunne sige præcis hvorfor. Det plejer at være barnemad for ham, men det var det altså ikke i dag.

Min læring efter indesøget var, at jeg ikke havde været tålmodig nok, og skulle have sendt Max videre, når han markering kun var 95 %. Men ærligt talt, så trøstede det mig, at ingen andre havde fået indesøget, det var svært!

Hans arbejde i køretøjssøg og udesøg var eminent, jeg var supertilfreds!

Jeg er en meget tilfreds fører 😊

Otto er i den grad faldet til hos os, og jeg nyder alt ved og med ham. Han var verdensstjerne ved DKK i dag og han skal definitivt i gang med noget Nose Work snart, for han er som skabt til den disciplin!

I morgen går turen til Garbogaard, Max skal op i rally championklasse, og mon ikke Otto kommer med, så han kan opleve endnu mere konkurrencestemning?