fredag den 26. august 2016

Klar til DM


I går var jeg til coachingsession hos Anja. Endnu en fantastisk time. Jeg havde forberedt mig ved at skrive en A4-side om tanker, overvejelser, følelser i forhold til hundetræning og DM og mål 2017 og …

Foto fra Anja, da jeg var kørt - jeg skulle bestemt ikke have de noter med :-)

Jeg fik lige nogle stikord af Anja, og så var jeg oppe af det sorte hul igen. Ret spontant rev jeg mine noter til mødet over, de kunne ikke bruges til noget. Og da jeg til afslutning skulle skrive 4 ord, som opsummerede timen gik der ikke mange sekunder før billedet så sådan ud:


Jeg er totalt klar til DM, jeg skal i gang med at pakke om et øjeblik og turen herfra til Bornholm starter ved 10-tiden. Forberedelserne er på plads, planerne for både i dag og i morgen er også stort set på plads. Min egen mentale opladning, hvor hundene skal være i eftermiddag og i aften, når der stilles telt op osv. Planen for i morgen er perfekt med banegennemgang kl. 10.45 ekspert og 11.15 champion, og Lille Bjørn skal op som nr. 2 i ekspert, det er bare, ja perfekt. Der bliver nogle justeringer når jeg ser området, bl.a. i forhold til opvarmning af Max i morgen. Men det er detaljer.


Morgenturen gav igen et mentalt boost.

Ja, jeg er totalt klar til DM.

Mit næste blogindlæg kommer på mandag. Der kommer nok lidt pip på Facebook undervejs, men planen er at huske at efterleve gaven til mig selv, skiltet foroven.

Pøj pøj til alle, der skal til DM, jeg glæder mig vildt meget til at være en del af dette fantastiske arrangement. Især ønsker jeg alt det bedste for Amanda & Osseau, Christina & Tempo, Lonni & Morgan og Birgit & Chili som sammen med Megan, Lille Bjørn og Max (og jeg) udgør team Sydkystens Hundeskole.

tirsdag den 23. august 2016

Drømme og virkelighed

Lonni, Christina, Anita, Amanda og Paul - klar til DM

Da jeg vågnede i morges stod det pludselig klart for mig, så her er mine realistiske mål for DM.

Succeskriteriet er, at jeg er tro mod mine egne mål om at hver prøve skal være sjov og ikke andet – 100 % fokus på at støtte hundene. Jeg træner det hele tiden og det lykkes ofte, men (næsten?) ligeså ofte lykkes det ikke. Jeg må bare træne det noget mere.

For mig har det været en drøm at alle tre hunde er kvalificeret til DM. Jeg kunne drømme om gode placeringer (= resultatmål) ved DM, men det giver ikke mening.

Her er en nøgtern vurdering af de enkelte hunde, og deres realistiske resultatmål.

Megan er ren bonus, hvis vi består. Hun er IB’et 9 ud af 20 gange i år og med et årsbedste på 93 er en finale meget usandsynlig.

Max er bonus, hvis vi består. Han er IB’et 7 ud af 21 gange i går, heraf 4 hvor han har forladt ringen. Hvis han gør det til DM er der ikke en overraskelse og jeg må ikke blive sur. Årsbedste 96, og finaleplads er usandsynlig.

Lille Bjørn har bestået 8 ud af 9 i år, han kom i finalen til Jubilæumsarrangementet, og vi har fået styr på bakningen. På en god dag (årsbedste 94) kan vi komme i finalen, alt derudover er bonus.

Alle der har set også konkurrere på det sidste kan bekræfte, at ovenstående er absolut sandt.

Tydeligt kantbånd

Til aften havde tirsdagsrallynørdgruppen inviteret Anita til at dømme en officiel generalprøve i Jersie, hvor vi var 6 deltagere med i alt 11 hunde: Amanda (Dumle & Osseau), Annie (Huni), Christina (Tempo), Lonni (Mayday & Morgan), Majbrit (Caro & Louis) og mig selv med alle tre hunde.

Amanda & Dumle dømmes af mor

Der var stillet ring op, Anitas championbane fra i lørdags i Sorø blev anvendt, suppleret med skilte, så der var en championbane og en ekspertbane i én, der var telte og der var dommer med dommersedler og tilbagemeldinger. Meget officielt.

Jeg gik banen fire gange.

1. gang med Max. Han havde – selv om jeg måtte belønne undervejs – 60-70 % af sit fokus udenfor ringen, ualmindeligt langt fra det vi kan præstere, når vi er gode.

2. gang med Lille Bjørn, som var i udpræget snusemode. Jeg blev trukket for flere gange høj eller truende kommando, når jeg forsøgte at få kontakt, og det var vores ringeste præstation i rally i evigheder.

3. gang med Megan, som også var i snusemode, og jeg kunne næsten ikke få kontakt til hende. Det var en ret tro kopi af lørdagens prøve. Måske var hun træt, måske er alderen for alvor ved at indhente hende. Der kom også en kommentar, som jeg ikke vil citere, men i hvertfald giver anledning til at overveje, om det er nu, jeg skal stoppe med hende

4. gang var med Max igen, og med strategien max (!) belønning i starten og for at komme i gang. Han lavede en masse pænt, men hans fokus var altså langt fra hos mig det meste af tiden. Ja, der skal bare arbejdes intensivt videre med motivation.

Kunstnerisk foto

En dårlig generalprøve giver en god premiere” passer bestemt ikke i denne sammenhæng, for det var jo ikke en dårlig generalprøve, det var en prøve, der viste vores aktuelle niveau. Lille Bjørn kan gå en del bedre, Max og Megan kan gå noget bedre, men det er der vi er.

Så derfor skal jeg huske huske huske indledningens ord om, hvad mine succeskriterier er på lørdag.

Jeg benyttede anledningen til at give min pøj pøj gave til Amanda, Christina og Lonni samt til supporter Anita, se foto øverst.

For lige at få en positiv twist på dette skrev jeg efter prøven til Anita og bad hende skrive én positiv ting om hver hund og om mig. Og det blev til:

Megan er så sød og glad når hun forstår hvad hun skal. LB laver virkelig flotte øvelser og Max - tja, han ønsker vist bare at du ville tage det lidt mere roligt :-) Og dig :-) - du gør alt for at gøre dit bedste :-) :-)"

Så helt håbløst er det bestemt ikke!

søndag den 21. august 2016

Guld


Tina og Max

Max og jeg havde fornøjelsen at deltage i et kursus I dag fra 16-20: Motivation og Belønningsteknik, med Anja Christiansen som instruktør. Vi have i bedste Olsenbande stil fået en liste over ting vi skulle have med:
  • skrive redskaber
  • stol
  • evt bur (der er øvelser hvor alle hunde ikke er på samtidig)
  • 5 forskellige typer godbidder (gerne af forskellig værdi)
  • 5 stk forskellige stykker legetøj
  • en frisk og sulten hund
Og så mødte 8 topmotiverede kursister og en som altid veloplagt Anja, det var et godt grundlag for 4 fantastiske timer.

Første opgave var at skrive en top 5 liste over hvad vi mente motiverede vores hund. Det er altid en spændende opgave, for det er et øjebliksbillede, det kan ændre sig pga. alt muligt, og ændrer sig definitivt over tid. Men jeg fik rangordet forskellige typer legetøj, forskellige typer godbidder, mig selv og andre personer og andre hunde. Spændende!

I næste opgave skulle vi med en makker træne en selvvalgt øvelse, og makkeren skulle observere og notere hvad føreren gjorde og hvordan hunden reagerede.

Jeg fik Tina Hougaard-Nielsen som makker (vi valgte hinanden :-)). Jeg kender hende fra rallyinstruktøruddannelsen, og jeg synes det var en fornøjelse at arbejde sammen med hende. Max synes bestemt også det var et glimrende valg, selvom han ser lidt mellemfornøjet ud på billedet.

Jeg arbejde med tyskervending, og det at få Max tæt på mig i vendingen. Vi fik konstateret, at jeg skal arbejde med fødderne (hvordan sætter jeg dem), belønningsteknik (hvor jeg belønner), faste kriterier (hvad er godt nok bag mig), at piv med en skjult bold er dårlig lokning (Anja) og min tone når jeg siger ”plads”. Det var meget kort klaret på den ”simple” øvelse.

Den næste øvelse kom ikke som den store overraskelse efter det indledende forløb. Vi skulle lave en prioriteringsliste for henholdsvis godbidder og andet (legetøj, fører, lyde mv.). Hvorefter vi skulle teste, hvordan hundene ville vælge.

Max præferencer af godbidder var ikke lige det jeg havde troet. Han foretrak laksecrunch som jeg havde som nr. 3, derefter Chicken chunks (min nr. 4)  og dernæst ost (min nr. 1).

Legetøjet klarede jeg bedre: Pibebolden er nr. 1 og det lilla kødben nr. 2.

Så er 5 minutters opgave: Notere 10 forskellige måder at belønne med godbidder, så de ender i hundens mund. Ikke så nemt i starten, men jeg nåede op på 9.

Det er godt stof til eftertanke. For det første ikke at være sikker på, hvad hunden foretrækker af godbidder, for det andet ikke at være sikker på, hvad hunden foretrækker af legetøj. Og så ikke have overvejet vildt nøje, at en godbid (og et legetøj) kan anvende på et uanet antal måder.

Der er forskel i værdien. Når vi belønner hunden skal der være sammenhæng mellem belønningens værdi og kvaliteten af det arbejde hunden udfører, vurderet af os i forhold til de kriterier, vi arbejder efter. Det er mange ting at have fokus på. Vi skal vide, hvad vi ønsker, iagttage hvad hunden gør, vurdere det på en skala, og belønne hensigtsmæssigt ud fra denne vurdering – det kræver træning.

Så igen blev jeg (vi) mindet om, at sikre en blanding af motivation og præcision i træningen, at arbejde med variabel belønning for at opbygge forventningens glæde i hunden, at sætte træningen op til succes – og planlægge, hvordan vi ville belønne.

Så – big surprise – skulle vi arbejde med øvelsen fra før, men nu med den nye viden som input.

Jeg udvidede min tysker til en hund rundt om fører, jeg loadede mig med to stykker legetøj og to godbidder, diskuterede mine kriterier med Tina og gik i gang med øvelsen. Det var altså ikke nemt (=kræver træning), at have fokus på så meget, så jeg missede et par flotte udførelser. Vi kunne dog konstatere et godt flow, hvis jeg satte op til succes ved at starte i langsom gang og ved at bruge legetøj som primær forstærker, fordi det skabte intensitet, hvad jeg ønsker i den øvelse.

Vi havde fantastisk vejr til kurset

Hvad sker der, når hunden har fået belønning? Typisk at intensiteten falder. Så vi fik prøvet en øvelse i at fastholde intensitet, dvs. fastholde hundens fokus under udførelse, under belønning, og direkte videre til udførelse. Anja styrede suverænt hvornår vi skulle udføre øvelse, og hvornår vi skulle belønne.

Jeg arbejdede med fri ved fod med Max, og en vekslen mellem leg, godbidder og pibelegetøj skabte et fantastisk fokus, faktisk bedre sidst end først (vigtigt Paul!).

Afslutningsvis, og vi var ved afslutningen af et 4 timers forløb, skulle vi arbejde med forstyrrelser. Øvelsen, hvor fører går rundt om en anden, som prøver at lokke hunden væk. Føreren skal bare gå i passende cirkler, må ikke kalde på hunden eller give signaler, men skal belønne intensivt, når hunden vælger føreren til på bekostning af den fristende forstyrrelse. Jeg tror Max fangede den til sidst, han arbejdede virkeligt fantastisk, selv om Tina var ret tiltrækkende.

Konklusion: Sæt hunden op til succes, hav skarpe kriterier, beløn variabelt og sørg for 100 % fokus. Simple, but not easy.

Hvordan var Max? En smuttur, det var i allersidste øvelse, hvor han skulle ud og tisse. Ellers var han bare ret optaget af andre kursister, når der ikke sket noget med ham, og meget fokuseret på mig, når vi skulle arbejde. Hvilket var rigtigt rart ;-)

Hvordan var kurset? En masse opgaver og øvelser, som naturligt byggede videre på hinanden. Jeg tror jeg kendte dem alle i forvejen, men de var sat i sammenhæng, og kædet sammen, så det bare blev til en stribe aha-oplevelser for mig.

Jeg kan kun glæde mig rigtigt meget over, at kurset lå præcis i dag, for det var lige det jeg havde brug for efter i går.

Guld til Anja for endnu et fantastisk kursus!

lørdag den 20. august 2016

Paint it black

Den fremtrædende følelse tidligere på dagen

Denne weekend var tænkt som en finpudsning af formen inden DM med en stribe prøver lidt for sjov. Jeg skrev i går: ”Mit fokus ved prøverne fredag og lørdag er alene, at processen fungerer, dvs. at hundene tydeligt viser, at de synes, det er sjovt. ALT andet betyder intet. Hvis jeg får point til det ene eller andet bagefter, så er det REN bonus”. Det lykkedes bestemt ikke for mig.

I blogindlægget om At være mentalt klar i tirsdags skrev jeg om Heather Sumlins forslag til kategorisering af prøver, lige efter at de er gennemført ”Great, OK or Needs Work”. Det har jeg naturligvis gjort umiddelbart efter hver af weekendens prøver, her er oversigten.

Fredag rally i DKK Kreds 1 i Ølstykke
  • Rally Max – OK. Der var lidt forsigtige reaktioner, tre ommere og det løse, vi fik 87 point.
  • Rally Megan – OK. Vi mistede nogle momenter, men vi havde kontakt og hun gjorde det godt, 82 point
  • Rally Lille Bjørn – Great. Han gik fantastisk, der var lidt snus og lidt hæng, en ommer fordi jeg gav en forkert kommando (tak til Anita, som kender mine kommandoer og kunne fortælle mig det), 92 point.
Lørdag HTM og rally i Border Collie Klubben i Sorø
  • HTM Max – OK. Springtur til Emma fra opvarmningsområdet, men vi kom ind og gennemførte programmet næsten som tænkt. Ikke bestået (detaljer nedenfor).
  • Rally Max – Needs Work. Forlod ringen efter 4 skilte tror jeg (skulle snuse til Summer), kom tilbage efter for lang tid, smuttede igen og igen. Og vi stoppede. Ikke bestået.
  • Rally Megan - Needs Work. Jeg havde ingen øjenkontakt da vi kom ind i første øvelse, fristende 8-tal, lavede øvelsen om og kunne stadig ikke få kontakt, og ved skilt 5 eller 6 lavede jeg resten til rigtigt for sjov. Ikke bestået.
  • FS Max – Needs Work. Forlod mig, lige før vi skulle i ringen (Emma). Gjorde det igen da vi var inde i ringen, før startsignal. Vi fik lov at prøve en gang til for sjov, og han gjorde det igen. Ikke bestået.
Fredagen var ok, jeg havde en rigtig god følelse da jeg kørte derfra, en fin generalprøve til DM.

Lørdagen var bestemt ikke ok, og ja, det var vist dumt at tilmelde så meget, men det havde jeg gjort og jeg overvejede ikke at droppe andet end det, som jeg blev tvunget til at omstændighederne (note til mig selv!).

Min umiddelbare reaktion da jeg sad i bilen inden jeg kørte hjem var: lort til det hele, en ØV-følelse af rang. Jeg sendte en sms med ovenstående foto og teksten"Mit humør lige nu". Gøre det, som Kirsten og jeg HAR talt seriøst om, finde en god familie langt ude på landet, hvor Max kan hygge sig, og starte med en ny hund.

Jeg vidste på det tidspunkt, at jeg havde 7 springture fra Max og 3 IB’er, og jeg havde også en mavefornemmelse af, at jeg ikke ville bestå med HTM-programmet for 8. gang i træk, hvilket holdt stik.

En mere overvejet tilgang var at se på lørdagens forløb. Jeg kom 8:40, hundene var ude at blive luftet, begge tilbage i bilen, Max blev hentet 9:45. Efter at have filmet Anita & Osseau 10:40 hentede jeg Megan, aftalte med Johanna at rykke Max’ start i HTM2 (fra nr. 1 til nr. 2 af de to), banegennemgang rally 10:55, over og gøre klar til HTM, efter belønning af Max over til rallyringen, gå bane med ham, og derefter med Megan (som de to sidste i klassen), og derefter over for at gøre klar til FS. Så, på under 1½ time var jeg oppe til 4 prøver, heraf Max i 3. Ikke fair.

Kirsten sagde at jeg kunne have sagt mig selv, at Megan ikke skulle op både fredag eftermiddag og lørdag morgen, hun er altså 13 år.

Så det er bestemt og som altid min egen skyld.

Afslutningsvis: ”Let It Go - the final step is to let go of the run so you can move onto your next run with a clear and focused mind.“ Jeg har med næsten telepatisk præcision (hvis man kan sige det) fået plads på et kursus hos Anja I morgen kl. 16-20 om Motivation & Belønningsteknik. Der er ikke noget, jeg kan have mere brug for lige nu. Jeg deltager i en før DM rallygeneralprøve på tirsdag, med bl.a. banen fra i dag (!), og igen med Anita som dommer. Jeg har en coachingsession på torsdag inden turen går til DM, og min hjerne gerne skulle være skruet tilbage til før i dag, for dér røg jeg i et sort hul, og det er jeg oppe af igen, og nu er fokus på at gøre det godt til DM, se citatet øverst i dette indlæg.

Hvad kan jeg forvente? For at tage hundene efter alder:

Megan kan gå som en drøm stadigvæk, og jeg skal bare give hende lov til at være i buret og sove mest muligt, når hun er frisk er hun god!

Lille Bjørn er den mest stabile af alle hundene, og bortset fra min forkerte kommando i går, synes jeg vi fungerede fantastisk sammen. Bakningen, som vi har specialtrænet, er superflot nu, og ærespladsen var jeg ekstra stolt af i går. Det var sit foran fører, og Lille Bjørn havde ryggen mod banen, hvor der var en del uro fra en fører, som ikke var helt enig med sin hund om, hvad de skulle lave, og opgav efter 1:10. Det føltes meget længere, og Lille Bjørn kan altså ikke lide, at der blive talt hårdt, heller ikke til andre hunde.

Max. Ok, dagens program var alt for meget, men lad os så tage den første prøve. Han var ikke helt på, men måske 80 % og der var nogle af vores nye detaljer der virkede. Faktisk fik vi med 23,30 vores bedste point i de 8 ikke beståede HTM2 og var sølle 0,2 point i udførelse fra at bestå. Der er meget konkret at arbejde med, her er dommerenes kommentarer.

Udførelse:
  • Lidt varierende afstand til fører i positionerne. Generelt fin opmærksomhed. ”Hænger” lidt i enkelte positioner. 7,5
  • Pas på, afstanden mellem dig og Max, skal være ens. Lidt hængende i nogle positioner. 7,3.
  • Han viser flere gange fine positioner. Han får for lang afstand fra dig i løb, det ser ikke helt ud som om han er i position (og begynder også at snuse en lille smule). Pas på din bakke-plads, han går sådan set ret pænt i den, men er for langt tilbage i forhold til dig. 7,6
Sværhedsgrad/Indhold.
  • 7,6
  • 7,7
  • 8,0
Musik og fortolkning.
  • 8,0
  • Lidt meget stilstand i programmet – jeg tror snart du har suget den kraft du kan ud af den sang :-) 7,7
  • Fede nye detaljer i den egen koreografi – men træn det med Max, så du er sikker på, at han også er med :-) 8,6
Det er svært ikke at være enig, så vi arbejder videre med programmet :-)

Og lige lidt nørderi til afslutning. Første rallyprøve i dag var vores officielle rallyprøve nr. 250. Anden rallyprøve i dag var nr. 25 hos Anita. Det var ikke meningen at det skulle have været to IB’er, men det var så resultatet. Det viste sig, da jeg opdaterede min performancejournal, at den anden IB var nr. 50 og Megans nr. 25.

Hvad kan det bruges til? Ikke en bønne ;-)

fredag den 19. august 2016

Om hjernekapacitet

Fredagsmorgentur

I går eftermiddags trænede Max og jeg en time i Benløse sammen med Anita & Osseau og Amanda & Dumle. Anita og jeg skulle teste vores HTM/FS-programmer af, bl.a. skulle jeg for første gang vise det ”nye” HTM-program, hvor jeg har opdateret min egen performance.

Det var meget lærerigt, for at sige det neutralt :-) Anita sagde det lidt anderledes, men bundlinjen var, at jeg brugte det meste af hjernekapaciteten på at huske, hvad JEG skulle gøre, til nogen undren for Max, som jo ikke har set ret meget af det før, og kom i tvivl om hvad HAN skulle gøre. Han hængte på, så godt han kunne, og når jeg huskede ham (!), gik det fint.

Der er helt klart potentiale til noget stort i programmet, men jeg skal have arbejdet med de enkelte elementer, så Max kan arbejde sikkert, selv om jeg laver underlige ting med hat, vest og hømpose.

I FS-programmet har jeg helt bevidst beholdt den ”gamle” version, dvs. den seneste vi har vist til en prøve. Her var konklusionen stort set den samme: Max gør det hele flot, jeg skal bare give de rigtige kommandoer, for han hører efter, hvad jeg siger … Jeg glemte også nogle håndtegn, det gjorde det heller ikke nemmere for ham.

Det lyder meget værre end det var, for det var to rigtigt gode programmer, med belønninger undervejs og leg bagefter. Jeg fortsætter træningen og ser ret meget frem til 4 timers kursus i Motivation & Belønningsteknik hos Anja på søndag, hvor jeg regner med flere nye redskaber til motivationsdelen.

Jeg fik også testet fremsendelse til kegle, med Amanda & Dumle som forstyrrelse, og det var naturligvis ikke noget problem for Max.

Billedet er fra morgenturen, hvor vi ramte the usual suspects på det helt rigtige tidspunkt, og sørme om jeg ikke fik et foto, hvor man kan se både Megan, Max og Lille Bjørn sammen med de andre hunde.

torsdag den 18. august 2016

Dolce far niente, (it.), den søde lediggang

Torsdag morgen - hundefolk ved badebroen, Max kan ses på den

Dagen i går var en perfekt feriedag, hvor vi havde nul planer og intet skulle nå. Så perfekt, at jeg besluttede at udskyde blogindlægget til nu til morgen i stedet.

Hundeture på stranden.

Sen morgenmad, for første gang i lang tid på balkonen.

Lidt indkøb.

Grill for anden dag i træk – det er stort i denne sommer!

Hundehygge

Jeg følte mig en ganske kort periode fristet til at træne lidt med hundene, men gjorde det ikke. Jeg mindedes dette afsnit fra With Winning in Mind:


Så det jeg har trænede i går var én visualisering af FS-programmet og to af HTM-programmet.

Fantastisk aftenhimmel

Til morgen igen en visualisering af HTM-programmet inden jeg stod op.

På morgenturen kunne jeg på lang afstand se dem, som vi normalt kun møder i weekenderne, og Max fik lov at løbe i forvejen hen til badebroen, hvor en masse mennesker og hunde var samlet.

Udsnit af hunde ved badebroen

Alle hundene løb løs og hyggede sig.

Der er ikke de store planer for dagen, men dog en gang HTM/FS-træning med Anita i eftermiddag, så skal jeg forsøge at genskabe visualiseringerne i virkeligheden.

Det tegner til at blive endnu en god feriedag.

tirsdag den 16. august 2016

At være mentalt klar

Tirsdag morgen på Solrød Strand

Det vil være synd at sige, at jeg følger meget med i de Olympiske Lege, men lidt bliver det da til her i ferien. I eftermiddags kom jeg – efter at have genset Godards ”Made In USA” – ind lige i starten af andet sæt af seminfinalen i damedouble i badminton hvor Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl mødte et kinesisk par.

Det var ret spændende og endte med en - synes jeg - velfortjent sejr til det danske par. Ikke mindst pga. deres mentale overskud. Jeg kunne SE på dem, hvordan de var i balance, selv om de var ude i tovene i 2. sæt, og selvom de ved stillingen 20-15 i tredje sæt mistede de første 4 matchbolde.

Deres indsats stod i skærende kontrast til kommentatorerne på DR1, som hele tiden havde fokus på resultatmål. De (doubleparret) ville blive de første ikke-kinesiske par i finalen siden bla. bla., nu var de kun 9 bolde fra finalen, nu var der 5 matchbolde osv. – alt sammen udsagn som, synes jeg, var pisseirriterende, fordi de var åbenlyst diametralt modsat det, Christinna & Kamilla udstrålede: fokus på den næste bold.

Der er mange andre situationer, hvor jeg har oplevet, at kommentatorerne har være i en helt anden verden i forhold til udøverne, det er synd, at niveauet for sportsjournalister er så lavt. Men pyt, man kan jo bare slukke …

Dette er direkte relateret til min egen mentale træning og status. Min egen vurdering er, at jeg er i total balance. Jeg har fuldstændig styr på, hvor jeg vil have, jeg skal være mentalt, og jeg korrigerer undervejs, hvis jeg mærker afvigelser.

Jeg fik et nyhedsbrev, som bekræftede mig i min tilgang. Nyhedsbrevet er Mental Management Dog Handler Newsletter - Issue 6, skrevet af Heather Sumlin, Lanny Basshams datter. Overskriften: What is the true definition of Success? Et citat:

The best time to evaluate your success is in the reinforcement phase of the run. It would be a wonderful thing if handlers had the ability to review their runs internally without distraction but that is not always possible. You will have distractions from time to time but you need to be in control of how you handle your post-run routine. Make it a priority and follow these steps:
  • Put the run in a category - was it Great, OK or Needs Work?
  • Rehearse the run again in your mind with any corrections that would make the run even better - this makes the last imprint of the run a positive one which helps to build Self-Image.
  • Record in your journal what you learned, detailed accounts of what went well and record the goals you met (make sure to record your successes as a handler as well as your dog's successes).
  • Let It Go - the final step is to let go of the run so you can move onto your next run with a clear and focused mind. “
For mig er det ekstremt positivt, at jeg synes, at jeg selv kunne have skrevet det ;-)

Min træning frem mod DM den 27. august bærer helt klart præg af, at jeg synes jeg er klar.

Der er to træningspas, og det er kun for sjov, det ene handler kun om HTM/FS.

Der er rallyprøve i Ølstykke på fredag, hvor mit fokus mest er, hvordan jeg varmer hundene op, når alle tre skal op – som til DM.

Lørdag er der HTM, FS og rally i Sorø – prøverne ligger så tæt, at jeg tror det vil være en god træning i at skifte hund og varme op under pænt pres.

Så er det et motivationskursus hos Anja søndag og rally generalprøve tirsdag, og så er det ”alvor” …

Og det er hele pointen, det er ikke ”for alvor” for mig.

Jeg kommer til DM med tre hunde, det er stort. Jeg kommer til DM for at have en fest med hver af hundene. Der kan ske en masse, der gør at jeg mister fokus, men mit mål er helt klart, at jeg efter hver prøve kan svare ærligt på ”Put the run in a category - was it Great, OK or Needs Work?” og svare Great!

Mit fokus ved prøverne fredag og lørdag er alene, at processen fungerer, dvs. at hundene tydeligt viser, at de synes, det er sjovt. ALT andet betyder intet. Hvis jeg får point til det ene eller andet bagefter, så er det REN bonus,

Det er meget sværere end det lyder, men det er dér, jeg er kommet til, og for mig var prøverne på Bornholm dokumentation af, at det virker.

Det er vildt spændende at være kommet så langt, men også lidt skræmmende, for er det det rigtige sted at være?

Så der ligger en strategisk coachingsamtale 25. august, så jeg forhåbentlig får helt styr på indersiden af hovedet, inden jeg tager til Bornholm den 26. august.