søndag den 23. september 2018

Om glæden og om begrænsningens kunst

I dag gik turen til Oxie og vi så for første gang lillesøster i virkeligheden. Hun er naturligvis vidunderlig. Det er lige fantastisk hver gang at opleve sådan et lillebitte menneske, et smil, nogle fantastiske øjne, og bare ønske af hele sit hjerte, at netop hun får det mest fantastiske liv, som vi håber og ønsker for alle, men det er noget specielt med den allernærmeste familie.


Det er tæt på den ultimative glæde for mig, at nyde samværet med den fantastiske svenske familie, og de tre skønne børnebørn. Jeg tror ikke glæden er en absolut størrelse og heldigvis for det. Glæden over alt muligt stort og småt i hverdagen betyder utroligt meget, og det skal og kan ikke sammenlignes med at få et barnebarn.

Det kan godt være at ærgrelsen over alt muligt dumt, irriterende, misforstået osv. kommer til at tage overhånd, og nogen gange skal jeg anstrenge mig for at finde noget at glæde mig over, når dagen er omme, men heldigvis er der altid noget.

I går skulle jeg bare af med noget ærgrelse, og det er altså sjældent jeg gør det i blogindlæg, men det positive fyldte mentalt meget mere, da jeg gjorde dagens mentale regnskab op.

Jeg har i dag tænkt en del over planerne for resten af året.

Med Lille Bjørn er det med lidt blandede følelser. Hvis vi skal gå i HTM3 skal vi op på et helt andet niveau, end vi er nu. Jeg arbejde med programmet, og jeg har planerne så meget på plads, at jeg kan skrive dem rent i morgen. Jeg skal øve mig i at gå med en bamse - Lonni kunne straks konstatere, at jeg ikke har arbejdet med at agere før, da jeg forsøgte mig tidligere på ugen - og der er nogle position4er der skal være skarpere, og nogle nye retninger der skal på plads.

Det er urealistisk til Samsø 20. oktober, det tager tid at udvikle et godt klasse 3 nummer, og jeg skal ærligt indrømme, at det er lidt bøvlet at indarbejde den skarphed, jeg kunne tænke mig, med en næsten døv hund. Men, terningerne er kastet, og jeg vil arbejde videre med det. For ærligt talt, så er det bare en stor fornøjelse at træne med Lille Bjørn, og det vil jeg blive ved, så længe han (og jeg) kan. Plan B på Samsø, hvis jeg synes, vi er for langt fra at være klar, at gå op i Seniorklasse med HTM2-nummeret.

Med Max er fokus på rally. Jeg har i dag skrevet med Amanda om den videre træning på hendes konkurrencetræningshold, og for mig er det helt afgørende at vi får arbejdet videre med forstyrrelser. Jeg har oplevet en fantastisk udvikling på det netop afsluttede forløb, og den skulle gerne fortsætte. Springet til prøver (Høng 6.10, Ølstykke 7.10) kan være gevaldigt, så jeg har besluttet, at det er ren træning og en del af et forløb, som forhåbentlig ender med at vi i løbet af 2019 kan gå til rallyprøver for alvor.

Prøverne på Samsø bliver det officielle skæringspunkt: Max skal gå sin sidste HTM-prøve om lørdagen med et helt nyt nummer: Silly Walks à la Monty Python. Og Lille Bjørn skal søndag gå sine sidste rallyprøver i championklasse.

For at sige det på en anden måde, med et kendt Goethe citat: ”In der Beschränkung zeigt sich erst der Meister”.

PS: Det er aftalt med Mathilde at hun er mere end velkommen til at gå rally med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund 2019, og det er hun da helt frisk på 😊

lørdag den 22. september 2018

Årets hund - og en dommers bekendelser

Mathilde og de tre superseje rallyhunde (foto: Mette Thomsen)

I dag skulle Mathilde op med Lille Bjørn og Max i juniorklasse i Ballerup, til sidste kvalifikationsprøve til Årets Hund. Jeg skulle dømme championklasse og ekspert klasse i naboringen.

Mette fik nøglen til bilen og styrede hundesiden, som også omfattede Boogie.

Jeg kunne i sagens natur ikke følge banegennemgangene, men jeg var så heldig, at mens jeg byggede banen om, skulle Mathilde og Max ind, og jeg fik set hele prøven. Max snusede lidt i starten, men derefter var det superflot samarbejde, helt som ved Rallydysten i søndags. Jeg lyttede med til feedbacken fra Ditte, og der var trukket to for snus, og ikke andet. Jeg var helt enig, og hold da op et flot resultat!

Boogie fik 97 point og Lille Bjørn 89 point, og dermed vandt Max – det er første gang Max har vundet juniorklassen 😊 Det betød desuden, at han som den eneste fik ekstra point til Årets Hund (i alt 8) og nu ligger som nr. 4 inden finalen:
  1. Kimmie & Wupti 45
  2. Mathilde & Boogie 39
  3. Kimmie & Max 33
  4. Mathilde & Max 29
  5. Emma & Porthos 28
  6. Mathilde & Lille Bjørn 27
Kimmie og Wupti er naturligvis favoritter til at vinde, Mathilde og Boogie er favoritter til at blive nr. 2, og kampen om 3. pladsen er helt åben – men naturligvis kan alt ske på dagen (den 3. november i Herning), det bliver spændende!

Kæmpestor tak til Mette og ikke mindst Mathilde, for det fantastisk flotte arbejde med Lille Bjørn og Max!


Rammerne for dagens prøver var virkeligt fine. Der var sammenlignet med prøven sidste år i Ballerup skaffet et væsentligt bedre areal, og man kunne parkere lige ud for, det var HELT perfekt.

Jeg havde Anne som sekretær – også perfekt! – og i den anden ring dømte Ditte, med Majbrit som sekretær og Kimmie som tidtager – ligeså perfekt!

Jeg oplevede en masse godt førerarbejde, jeg oplevede hunde der blev lidt distraheret af blæsten, der var lidt drama med pludselige byger og kraftige vindstød, så papirerne blev lidt våde – men i bund og grund en superhyggelig prøvedag.

Jeg vil gerne have at dommerne er ufejlbarlige, og jeg véd godt at det vil være urimeligt at forlange. Det ændrer ikke ved at jeg var godt træt af mig selv pga. tre episoder, så jeg vil rent undtagelsesvis kommentere de tre situationer, fordi det er nogen der ”snakkes” om.

1. Under en bakke øvelse var føreren ved at snuble, hunden bakkede upåvirket og føreren kom i gang igen. Er det en førerfejl, at føreren er ved at miste balancen? Jeg vurderede, at øvelsen blev udført korrekt af fører og hund, og synes ikke det var rimeligt at trække for noget.

2. En fører bakker sin hund væk, går videre og skal samle hunden op på højre side, men den kommer ind på venstre. Føreren vælger at lave opsamlingen om, stiller hunden, går og får den ind på højre side. Jeg trak tre point for en ommer, og tænkte ikke nærmere over det. Før Amanda kom og fortalte mig, at der blev talt om bedømmelsen og da vi talte om den gik det op for mig, at jeg havde taget fejl. Jeg havde TÆNKT at det var som fremsending til felt eller kegle, hvor indkaldet jo kan laves om, fordi det er en selvstændig øvelse. Det er det ikke i bakke væk fra fører, så derfor skulle hele øvelsen have været lavet om. Med andre ord skulle jeg have trukket 10 point og ikke 3 point.

Både 1 og 2 var første ekvipage på banen, Christina og Tempo, som jeg kender rigtigt godt, og det kunne give mistanke om, at jeg havde dømt dem særlig venligt. Det ville jeg ikke drømme om, og derfor fortalte jeg til præmieoverrækkelsen, om min forkerte vurdering, og at den ikke blev lavet om, fordi jeg havde afgivet bedømmelsen og resultatet var registreret – heldigvis havde det kun ubetydelig indflydelse på placeringerne.

3. Under banegennemgangen havde jeg omhyggeligt fortalt, hvordan jeg talte til tre hundelængder i bakke væk fra fører: Hunden står, når forbenene er der, hvor bagbenene startede, er der bakket en hundelængde, og så fremdeles. En ekvipage går banen, jeg tæller to længder, og trækker 10 point. Ellers var der intet trukket, så det var 10 meget vigtige point. Føreren var oprigtigt forbløffet, hun vidste at hunden skulle bakke præcis 1,20 meter, og var sikker på, at det havde den gjort. Jeg gjorde noget, jeg aldrig har gjort før som dommer, jeg bad om VAR (video assistant referee), for jeg havde set at prøven blev filmet. Der var overhovedet ingen tvivl, hundene bakkede tre hundelængder og jeg sagde til føreren, at hun havde fået 100 point.

PS: Det var Susanne og Annesine, de blev 2. vinder og fik deres første supercert., og yderst velfortjent.

Det var to trælse fejl. Jeg har beroliget mig selv – det var der virkelig brug for, for det irriterede mig ret meget – at i situation 2 kom fejlvurderingen ikke til at betyde noget, og jeg har forklaret for alle deltagerne, hvordan vurderingen var sket. Og i situation 3 blev fejlen afklaret pga. videoen, og det hele endte godt og retfærdigt.

Vi havde pakket det hele sammen lidt i 15, jeg var lige omkring Ditte, Ane og Kimmie for at sige tak for i dag, og så gik der lige en ½ time med at tale om alt muligt (det var vist kun hunderelateret?! 😊) inden turen gik hjem og hundene fik nogle meget velfortjente beefbites.

Når dagen er omme, er det billedet foroven jeg vil huske, superstjernen Mathilde med de sejeste rallyhunde!!!

fredag den 21. september 2018

Signaler & Motivation


Temaet på Johannas trickshold i dag var signaler:
  • Hvor hurtigt reagerer hunden på signalet? Det er i fx HTM/FS meget vigtigt, at reaktionen kommer meget præcist umiddelbart efter signalet, så vi fik tips til at iagttage vores hunds reaktionstid, og overveje om det var godt nok
  • Reagerer hunden kun på indlærte verbale signaler, eller reagerer den på andre signaler også? Her er det jo åbenlyst vigtigt, at vi har lært hunden at den ikke skal reagere på noget det ligner eller hvad som helst, men kun det vi har indlært.
  • Reagerer hunden primært på håndtegn eller verbale signaler? Det vender jeg tilbage til
Vi startede med at vise vores tre hjemmeopgaver fra sidst:
  • Øvelse bag førers ryg. Jeg bakkede Max mellem benene og han skulle spinne. Det var for svært. Jeg kunne hjælpe ham ved at samle benene, og ved at vende hovedet og sige spin. Vi arbejder videre med det, for jeg ser det som en naturlig del af hans udvikling mod at være mere selvstændig, at han ikke er afhængig af, at han kan se mit ansigt.
  • Øvelse hvor fører ligger ned. Jeg viste move-on, og han startede med at springe over benene, men efter en strategisk belønning fik vi et par runder hele vejen rundt – det var tydeligt at det var sværere her end i Viby Hallen, hvor vi har trænet det samme med kun Lonni og Morgan i hallen, i dag var vi 6 ekvipager og Johanna.
  • Bakke væk fra fører. Han bakkede og jeg gik baglæns. 10+ meter og en spin. Wow! Det er blevet godt 😊
Vi trænede ret bredt i dag, det kunne jeg mærke, at jeg havde brug for. Øvelse bag fører. Bakning. En ny start på koncepttræningen – jeg havde skiftet baljen ud med en lille skål, og apporten med en lille plasticbeholder. Variationer af move on. Præcision i diverse rallyøvelser, specielt sideskift foran og bakning på højre side. Dobbeltspring ro.

I den individuelle tid viste jeg bl.a. at Max fint kan håndtere at jeg siger noget, der ikke er indlært, fx bakke, stå, pølse, sit, legetøj, bamse, dæk – der kommer kun det indlærte.

Lidt til min overraskelse var han klart stærkere på håndtegn end på verbalt signal: jeg holdt en håndflade mod ham og sagde bak flere gange, og han kom hen og touchede hånden. Det er med til at forklare, hvorfor der indimellem kommer nogle sjove spinner, for det er grundindlært med håndtegn, og en lille håndbevægelse kan gøre forskellen – det var sådan jeg fik en spin i en 180 grader til højre i Rallydysten 😉

Til næste gang er hjemmeopgaven at have lært hunden at reagere på 1-2 kommandoer, som vi har indtalt på telefonen. Vi skal give Johanna telefonen, hun afspiller, og hunden skal gøre det, vi har indtalt.

Fed træning og masser at tænke over!


Ja, du læste rigtigt, der stod at jeg havde arbejdet med præcision i rallyøvelser. Jeg har, som man kan læse af mine indlæg om Rallykonkurrencetræningen hos Amanda, fået rigtigt meget lyst og motivation til at dyrke rally igen. Lysten har aldrig manglet, men motivationen har været vekslende, fordi der skete så mange ”underlige” ting til prøverne. Det kan der uden tvivl stadig ske, men jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad der er årsag til det og hvad jeg skal gøre for at undgå det.

Så jeg er topmotiveret for at gå en masse rallyprøver, med den rigtige mentale indstilling. Jeg får en perfekt mulighed 6.10 til Collie Klubbens prøve, hvor Amanda skal dømme – jeg har tænkt, at det var flot at Collie Klubben at lave sådan et arrangement, bare for at Max og jeg kan træne en rallybane under prøvelignende forhold 😊

I morgen skal jeg dømme championklasse og ekspertklasse til DKKs prøver i Ballerup, sidste kvalifikationsprøve til Årets Hund. Jeg synes selvfølgelig jeg har lavet nogle fede baner, og jeg glæder mig vildt til at dømme. Det er topmotiverende at få lov at dømme nogen af de bedste ekvipager i landet.

Arbejdsmæssigt fik jeg en lidt skuffende meddelelse i onsdags. Jeg havde spurgt om jeg kunne komme ind i en seniorordning, så jeg kunne have en fast ugentlig fridag, men det har jeg fået nej til. Ikke et ondt ord om det, og afslaget er (vel)begrundet, men det er lidt demotiverende ikke at kunne få lov at trappe ned til 80 %, nu hvor jeg snart bliver 66 …

Nå pyt, der er så meget andet motiverende her i verden!

onsdag den 19. september 2018

Rallystjernen Max


I dag havde vi sidste runde af Amandas første Rallykonkurrencetræningshold. Det kan godt være, at jeg er lidt forudindtaget, men det ændrer ikke ved, at det har været et fantastisk kursusforløb, og Max og jeg har udviklet vores samarbejde exceptionelt gennem dette forløb. Hver træningsgang består af en banegennemgang, hver af de 5 deltagere går banen og får feedback, og derefter er der en individuel runde. Amanda er rigtig god (skidegod) til at iagttage og give feedback, selvom Max og jeg har gjort vores for at gøre det svært for hende ved at gå fantastisk. Men hun kan altid finde noget!

I dag var vi sidst ekvipage, så efter at have lært banen udenad trænede jeg med Max. Først den fulde rallybane uden hjælpemidler. Derefter gik vi vores Liberty Bell nummer uden musik eller noget. Max var virkelig på, jeg huskede at vente, timede belønningerne godt, og jeg kunne mærke, at det kørte godt.

Han kom i bilen og blev hentet igen, da ekvipagen før mig gik ind på banen. Vi gik rundt om skolen, og havde lidt opvarmning inden vi gik på banen.

Vi gik noget af det bedste vi nogensinde har gået. Jeg havde helt styr på banen og kunne støtte maximalt hele vejen. Øvelse 10 (fristende 8-tal), her mistede jeg fokus lidt, fordi jeg lige et splitsekund kom i tvivl om indgangen – og kontant afregning = 1 snus.

Jeg mærkede det ikke selv, men Amanda sagde at de vi kom til skilt 12/13 blev jeg mere hektisk og gik hurtigere, var det fordi det gik så godt? Jeg kom lidt for hurtigt ind i øvelse 17 (højre spiral), og dér kom også et snus.

Det var det. Max havde fuld kontakt med mig, alle øvelser var superskarpe og jeg havde den mest fede følelse man kan tænke sig hele vejen.

I den individuelle tid bad jeg Amanda foreslå noget, og vi fandt frem til at introducere to øvelser, som han typisk dæmper i, hvis han ikke er 100 % tryg: fremsending til felt og bakke væk fra fører. Desuden at jeg skulle starte med Max på højre side.

Det gik altså ligeså godt som første gang. Jeg var måske nummeret mere afslappet, men stadig helt fokuseret. Fremsendingen var så jeg helt blød: perfekt ud og lækker dæk (og ja, jeg belønnede i feltet), og bakke væk fra fører var også superflot – jeg bakkede ham endnu længere og fik ham til at twiste – og så var vi ude og lege.

Amanda lavede lidt forstyrrelser undervejs, men Max reagerede stort set ikke. Jeg ænsede stort set ikke, at hun begyndte at forstyrre, så vi arbejdede bare koncentreret videre.

Heldigvis starter en ny runde træning om tre uger, nu indendørs, og jeg har naturligvis straks tilmeldt.

Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med prøverne igen, for at bygge videre på det vi har arbejdet med i træningen. Målet er, at vi kan præstere ligeså godt i konkurrencesituationer, som til træning, dvs. på kontrolleret vis komme ind i boblen.

tirsdag den 18. september 2018

HTM og Nose Work og alt sådan noget


Jeg er nødt til at have det som titelbillede i dag. Screenshot fra Hundeweb, hvor Lille Bjørns seneste 6 titler er kommet på, og dermed 14 af hans 15 titler fremgår – i HTM bortfalder HTM1, når man får HTM2.

Dagens første træningsrunde var i hallen i Viby. Anita var forhindret og Lonni var lokket med i stedet, og vi fik 1½ times træning med gode snakke om andre vigtige emner indimellem.

Jeg startede igen med Max, han var på en lille halv time, og vi arbejdede med challenges til på fredag. Jeg arbejder nu med en sekvens, hvor han cirkler rundt om mig, hvor jeg starter stående og gradvis går ned og ender med at ligge ned. Bakke mellem benene og twiste er nogenlunde ok, men han bakker skævt, og det skal vi arbejde med. Bakke væk fra er blevet SÅ flot, vi endte med at han bakkede fra midten af hallen og helt ud til enden på den lange led – og lavede en twist. Hold da op, hvor han rykker.


Belønningen kostede et stykke legetøj livet :-)

Med Lille Bjørn arbejdede jeg lidt med positioner, mens jeg havde Paddington i hænderne, i lommer mv. Konklusionen var simpel: Jeg skal arbejde med grundindlæring af højre (P5), og jeg skal notere programmet, så jeg har styr på historien og hvor jeg skal have Paddington undervejs. Ingen genveje!

Turen gik videre til Jersie, hvor Mette endnu engang var vikar for Merete.
 

Max og jeg startede med den ene kortside med 5 kilder, herunder et tærskelsøg, som voldte problemer. Men med passende volter kom vi igennem og de næste 4 kilder fandt han fint, blandt andet det sidste ved trappen.



Vi gik videre til containeren med to klasse 2 søg, som krævede en lidt større indsats, men da han fandt ud af at han skulle søge op, gik det fint.

Derefter to kilder på cykelstativet på den anden kortside, dem kæmpede han med, jeg besluttede at stoppe, da han var ved at blive frustreret.


Hos Mette arbejdede vi med et udesøg med diverse interessante genstande. Max arbejdede fint og lavede en superflot markering.

Så var der beholdersøg med 8 plastickødben, det var for svært. Mette åbnede det rigtige, og så kom der en fin markering. Der var et beholdersøg med hylstre fra tandbørster, Max skulle lige i gang, men så ingen problemer.

Endelig nogle ænder, der hang i snore, det var lidt svært at vænne sig til, med de bevægelser, men markeringen var sikker nok.

Derefter gik vi videre til søgene ved de tre bord-/bænkesæt. Jeg tog linen af, og Max markerede uden problemer de to klasse 1 søg.


Vi havde fået at vide at det sidste var et klasse 2 søg, så jeg fik Max til at springe op på en af bænkene, han begyndte at snuse ind over border, sprang op og markerede lige så flot.

Derefter vendte vi tilbage til cykelstativerne, og efter lidt frustration gik Max i gang og lavede to flotte markeringer. Vi sluttede hos Mette med et nyt ænder i snor søg, meget flot markering. Og endelig en kilde i bunden af en kasse med bolde; Max borede sig ned i boldene og lavede markeringen.

Meget tilfredsstillede runde, meget flot arbejde af Max, og igen superveltilrettelagt af Mette og meget fin feedback og råd.

Jeg fik en hyggelig eftersnak med Hanne om rally og rallyens fremtid, rigtigt spændende!

Resultaterne fra den næstsidste og tredjesidste rallyprøve der tæller til Årets Hund i rally i DKK er registreret på kvalifikationslisten, og nu er der kun en kvalifikationsprøve tilbage, på lørdag i Ballerup. Jeg har planlagt lige om lidt, at gøre kvalifikationslisten klar, så hunde der kun har et kvalifikationsresultat og ikke deltager på lørdag, fjernes, det gør det mere overskueligt, og jeg forventer at kunne have en uofficiel kvalifikationsliste klar på lørdag umiddelbart efter de sidste prøver.

mandag den 17. september 2018

3 x farfar


Så skete det endelig! Kl. 8:22 blev Astrid født! Jeg har fået at vide at navnet ikke nødvendigvis er det endelige valg, men det håber jeg det bliver, for det kan jeg rigtigt godt lide 😊

Hvad kan jeg sige? Alle i familien er superglade, det hele er forløbet fint, vi var mangeder havde håbet på en pige, og det fik vi!

Tre børnebørn: Frasse på 4 år, Leo på 2 år, og Astrid på godt 13 timer, mens jeg skrive dette, det er stort og skønt og dejligt.

Min todo-liste er alenlang, både den arbejdsmæssige og den private, men der kom en hel del hakker på begge i dag.

På den private har jeg bl.a.:
  • Fået styr på, at jeg kan deltage i næste runde af Amandas rallykonkurrencetræningshold – det blev flyttet fra onsdag til tirsdag, for at vi kunne komme indendørs, så det krævede lidt trylleri - men jeg VILLE bare på det hold
  • Placeringen af næste runde Nose Work-træning hos Merete, det endte med at blive et onsdagshold, når jeg nu ikke kunne fortsætte tirsdage
  • Gjort klar til lørdagens rallyprøve. Jeg har for længe siden designet mine to baner til DKK-prøverne på lørdag i Ballerup, de sidste kvalifikationsprøver til Årets Hund. Jeg skal dømme champion og ekspert, og skiltene er gjort klar i dag
  • Forberedt første oplæg til et indlæg som Tina Brigo-Hansen og jeg skal holde 29. september på Askov: ”Hvad skal der til, for at I som klub eller kreds kan tilbyde en helt ny aktivitet?
  • Fået styr på de sidste praktiske detaljer vedrørende en rallyprøve jeg skal dømme 30. september i Måløv
  • Forberedt noget af det, jeg skal have klar til næste møde i det nordiske rallyudvalg 2. oktober
  • Fået afklaret overnatning på Bornholm natten mellem 23. og 24. marts 2019
  • Fået sendt en mail som forhåbentlig resulterer i en god middag den 23. marts 2019
  • Fået brugt endnu et kg. æbler, det resulterede i 3 glas æblechutney med chili og kanel
  • Fået en portion æblegrød, den er bestemt ikke ringere dag 2
  • Fundet opskrifter på en æblemarmelade og en anden æblechutney, som skal afprøves de næste dage
I morgen står den på HTM-træning med Lonni og Nose Work hos Mette, onsdag på Rallytræning hos Amanda, og så skal vi da nok også et smut til Oxie og hilse på Astrid.

søndag den 16. september 2018

Rally og mere Simple Life


I dag arrangerede Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole 3. kvartals runde af Rallydysten med i alt 24 tilmeldte hunde. Stine, Susanne, Amanda og jeg mødtes lidt i 8 for at gøre klar, Sorø Hundevenner havde sørget for buffet med ost, brød, kaffe mv., det var fantastisk.

Vejret var perfekt hundevejr, og det var bare det skønneste arrangement.

Vi startede med championklasse med 6 ekvipager, Stine skulle dømme, og hun indrømmede at det var lidt skræmmende at skulle være dommer, når 3 DKK-dommere (Amanda, Conni og jeg) skulle op hos hende. Men hun gjorde det virkelig godt, gode bedømmelser og fin feedback!

Jeg var på som nr. 4 af 6, fin opvarmning, og så skete der alligevel lidt underlige ting. Mens Max var i line kom Amanda og Osseau og han trak helt vildt for at komme hen til dem. De fik lov at hilse, og jeg gjorde klar til opvarmning, tog linen af og han strøg hen for at drikke noget vand. Hmmm.

Derefter havde vi et fint opvarmningsforløb. Jeg havde hele tiden været helt rolig, og gik på banen med den rigtige fornemmelse. Da vi kom til det fjerde skilt forlod Max banen, ud mod Mathilde og Boogie, rundt om dem og direkte tilbage til mig. Jeg signalerede, at vi lavede øvelsen om, og derefter kørte det knivskarpt, der var to ommere yderligere. Vi endte med 1 x 1, 3 x ommer og 1 x ude af kontrol = 87 point. Og bedst af alt, den rigtigt gode fornemmelse.

Jeg kunne ikke høre det selv, men iagttagere mente at det var noget larm fra miljøstationen, der kunne have været årsagen til, at Max var løbet. Jeg ved det ikke, men bundlinjen er, at det går fremad, rigtigt godt endda. Max og jeg har fået glæden ved rally sammen tilbage, og det er altså ret fedt.

Jeg skulle selv dømme ekspert og øvet, og havde dermed også fornøjelsen at skulle dømme Mathilde og Boogies debut i ekspertklasse. Det var en meget flot debut. Der var en øvelse på højre side, som ikke lykkedes og kostede 10 point, og så var der lidt småtteri, så de endte med flotte 80 point.

Mathilde skulle også gå med Max i Juniorklasse (med Stine som dommer), og hold da op hvor var det flot. Jeg blev helt blød indeni, da jeg så den kontakt der var fra start og hele vejen igennem. Der var et enkelt sted der skete noget uventet, det kostede en 10’er, men øvelser, der tidligere har drillet lidt sad lige i skabet, og jeg kunne uden nogen slinger fortælle Mathilde, at det er det flotteste jeg har set de to lave sammen. 90 point er superflot, alt andet sad lige i skabet.

Stemningen var supergod, også blandt en gruppe begyndere, som ikke helt fik styr på deres hunde i dag, vi håber de komme ri gang næste gang, vi har allerede fastlagt datoen til 14. oktober.

Jeg har afstemt kalender med Amanda, vi er ved at gøre klar til at lancere en ny runde af Rallyinstruktøruddannelsen i første halvdel af 2019. Jeg har tjekket rallyprøver, og har virkelig fået blod på tanden med Max, som man kan se af kalenderen http://bordertoborder.dk/docs/traening/kalender.php

Prøven 9. februar 2019 i Herringløse afholdes af Sydkystens Hundeskole, og jeg har fået overtalt Charlotte Lia til at være prøveleder i starten, så jeg kan have fokus på at gå op med Max både hos Anita og Amanda, og jeg har fået Amandas ok for at gå op, selvom det er imod princippet om ikke at gå op til prøver, jeg selv arrangerer.


Amanda havde tre poser æbler med fra Anita, og det resulterede i at jeg fik lavet en portion æblegrød, og vi prøvesmagte en lille portion med piskefløde. Mums. Vi har en stribe andre opskrifter, som vi skal have afprøvet, så de mange æbler kommer bestemt til at gøre gavn.

Håret i postkassen, sådan har jeg det bestemt ikke, men IPA’en med det navn skulle smages, og den var fremragende.

Der var en masse mellemregninger, men jeg endte i Irma i Greve, købte jomfruhummer og en Simple Life Chardonnay, og så er der dømt aftenhygge lige om lidt.