fredag den 19. december 2014

Ugen der gik


Onsdag havde jeg sidste træningsrunde før jul med 2 rallyhold og 1 LP-hold. Til rallyholdene havde jeg forberedt to baner på aktuelt niveau (Øvet, Ekspert eller Champion) og LP’erne havde fået 5-6 udvalgte øvelser efter niveau.

Det blev et lidt presset program, så udover individuel feedback i forbindelse med træningen valgte jeg at skrive en kort feedback til hver deltager torsdag.

Det føltes ret godt at tænke tilbage på dels onsdagens oplevelser, dels den enkeltes udvikling over de seneste måneder. Bortset fra en enkelt eller to ekvipager er min fornemmelse at alle andre er kommet nærmere deres mål med hundene på kort sigt. Det er dejligt at kunne skrive specifikt hvor det fungerer godt og hvor der skal arbejdes med detaljer.

Der er specielt én ekvipage, som har nogle problemer. Så er det godt i sin tilbagemelding at kunne lægge op til en løsning, som inddrager en anden instruktør med specialviden og få arrangeret, at vi mødes inden jul og får arbejdet med problemerne. Måske noget mentalt?

Det mentale er meget ofte en oplagt kandidat, når der skal ses på forskel mellem resultater ved træning og prøver. Der var flere der opfattede det som en rigtig prøve i onsdags, det var det også – faktisk to pr. kursist pr. hold. Der var mere end én, der ikke lagde skjul på at de var lige så nervøse som hvis det havde været alvor.

Én af mine yndlingskursister har gevaldige problemer med nerverne, men hun gjorde det fantastisk begge gange. Jeg blev virkelig stolt af hende, da hun i en svær situation på banen reagerede præcis som vi har trænet, og dermed kom videre med succes. Så er det rigtigt sjovt at være underviser.

Jeg ville ønske jeg kunne nævne navne, men det gør jeg naturligvis ikke her. Men der er virkelig flere næsten stjerner og meget snart rigtige stjerner blandt kursisterne. Kommende champions og superchampions, hvor jeg indenfor en overskuelig tidshorisont vil kunne sige, at jeg har en lille bitte andel i, at de er nået så langt.

Dagens bedste oplevelser? Uha, det er svært. En stabil ekvipage der gik to superflotte ekspertbaner til 96 (med en ommer hver gang). En champion til 97 (ekvipagen er ikke debuteret officielt endnu). Sidst men ikke mindst de to LP3’er der begge startede med meget flotte stillingsskift, så lavede verdensklasse indkald med stop og derefter fremsendinger til tæt på verdensklasse. Førerne var ellevilde og jeg kunne mærke at mit hjerte hamrede ekstra – det var virkeligt så smukt at det gjorde helt ondt.


I dag kom jeg hjem ved 15-tiden, havde telefonmøde 15.30 og gik derefter tur med Max alene. Den blev en anelse kortere, end jeg havde forestillet mig. Det regnede, da vi gik, regnen tog til og for hulen så begyndte det at hagle. Hverken Max eller jeg brød os om det, så vi vendte om, dejligt våde. Som altid en hyggelig tur, når jeg har ham alene.



Til aften fik vi torsk og sandart med tilbehør. Dejlig start på 14 dages juleferie.

tirsdag den 16. december 2014

Motivation og samarbejde

Motiverende aftensmad at komme hjem til efter god træning!
 
Da vi havde bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole midt i november var jeg lidt skeptisk med hensyn til rallyprøven den 22. februar 2015; der var kun kommet 6 tilmeldinger, tror jeg. Siden har vi markedsført den lidt. I lørdags var der 20 tilmeldinger og mens dette skrives 44 tilmeldinger, dvs. kun en ledig plads. Heraf er 17 tilmeldinger i championklasse, jeg nåede lige at melde Megan til. Jeg synes det er fantastisk dejligt med den store tilslutning i klassen.

I går morges skrev vi sammen i bestyrelsen om eventuelt at opslå yderligere en prøve same dag. Og det endte med at vi lagde op til en model, hvor den oprindeligt annoncerede prøve - med Ditte som dommer - gennemføres helt som planlagt fra 10 til cirka 15. Den anden prøve gennemføres kl. 8-10 og fra 15- ca. 18. Conni, som skal deltage i Dittes prøve med 2 hunde, var frisk på at tage den anden dommertjans, så hun får en lang dag – men mon ikke det passer Oldfruen godt med sådan en helt vild hundedag :-)

Prøven blev godkendt hurtigt af DKK - tak for det – opslået, og der er allerede kommet 19 tilmeldinger. Mon ikke den prøve også bliver udsolgt? Med løsningen får vi tilgodeset dem, der havde tilmeldt sig i tiltro til at det var en hyggelig enkeltprøve, og dem, der synes det er dejligt at kunne stille til to prøver samme dag, når man alligevel er afsted. Og vi får udnyttet hallen fuldt ud, så der bliver god plads til banerne.

For mig er det gode samarbejde om at finde frem til en løsning, som alle i bestyrelsen kunne bakke op om, den hurtige eksekvering og den flotte tilslutning meget motiverende.

I dag havde jeg booket hallen 1 time til træning med Max og Lille Bjørn inden Susannes LP-hold. Igen udgjorde et spring, et felt, nogle kegler og skilteholdere rekvisitterne, og så fik først Max og jeg arbejdet med diverse detaljer, mest med at holde kontakt i slalom og i fri ved fod lige ud. Masser af leg og stoppede på toppen.

Så var det Lille Bjørns tur, lidt kortere tid, for LP-kursisterne kom i god tid – helt uden reaktion fra Lille Bjørns side. Han var totalt tændt og noget af det gamle favoritlegetøj var fundet frem, og fungerede stadig.

Så han var fint varmet op til luksus LP-timen hos Susanne hvor vi var nr. 3 ud af 3. Først en sekvens med stillingsskift, indkald samt næseprøve. Hold da op, hver eneste øvelse var tæt på vores bedste – han rykkede næsten ikke frem i de seks skifter, stoppet var ok, men jeg ville gerne have haft det en anelse skarpere. Næseprøven superflot bortset fra at han smed til sidst. Stor ros fra Susanne for fokusområdet: at arbejde med hundens motivation mellem øvelserne. Lille Bjørn var vildt arbejdsglad.

Jeg trænede også at holde pause, og det var det eneste tidspunkt hvor halen kom ned. Så snart vi skulle i gang igen kom den op.

Næste øvelse fri ved fod, der var nogle udfald (snus) med energiskabende Non Reinforcement Markers, men han søgte selv (uden kommando) i position flere gange – uha det var godt.

Endelig positioner under gang, hvor vi let fik diagnosticeret at det er i vendingerne det går galt. Når Lille Bjørn er på tager han positionerne super flot, men når han hænger, gør han ikke - og han hænger lige efter vendingerne. Så fokus er nu indtil videre ALTID forstærkning lige efter vendingen.

Vi sluttede med en fællessit med forstyrrelser og tog derefter hjem med en virkelig skøn fornemmelse. Dejlig træning, tak Susanne for masser af energi og inspiration. Og tak til to dejlige hunde. Motivation og samarbejde i en højere enhed.

søndag den 14. december 2014

Abstinenser



Jeg savner morgenturene med hundene i dagslys, men det kan der heldigvis kompenseres for i weekenden.


Vi kunne i morges både konstatere at vandet er steget siden gårsdagens lavvande og opleve en fantastisk solopgang.


Kirsten og jeg havde planlagt at tage til Torvehallerne, og der blev købt lidt julegaver og vi fik en lækker frokost hos Sushilovers.

Der er flere meget interessante vinhandlere i Torvehallerne og jeg kiggede nærmere på vinene hos Lautia.


Jeg faldt bl.a. over en 2006 Pinot Noir Triple Overtime, og sørme om den ikke er produceret af en af min ungdoms helte, den sovjetiske ishockeyspiller Игорь Николаевич Ларионов.


Hjemme igen fik jeg seriøse træningsabstinenser, så jeg kørte i hallen med Max mens Kirsten gik tur med Megan og Lille Bjørn. 75 % motivation og 25 % præcision blev det cirka til i vores 40 minutters træningspas. Ren Egon Olsen: 1 spring, 1 felt, 4 kegler og 4 skilteholdere, og så trænede vi ellers løs. 5-6 forskellige stykker legetøj kom i brug, og Max fortalte at han var tilfreds med min indsats.


Vi fik et fantastisk aftensmåltid herunder Larionovs vin. Den kan bestemt anbefales.

Dejlig dag.

lørdag den 13. december 2014

Perspektiv - eller Banalt del 2

Badebroen fra vandsiden

Der var engang hvor jeg mente at tante Sofie i ”Folk og røvere i Kardemomme By” havde evigt ret, når hun sang: ”Hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst. Men ingen er som jeg, og det er meget trist!”

Nogle gange ville jeg ønske at andre tænkte mere som mig, men verden ville da være forfærdelig, hvis vi alle tænkte ens. Ganske banalt, men meget vigtigt.

Tænk hvor dejlig verden kunne være, hvis alle evnede at sætte sig ind i, hvordan andre tænker og ikke mindst: hvorfor de tænker, som de gør. Og handlede ud fra det.

Jeg kom til at tænke på dette, da morgenturen med hundene afslørede ualmindeligt lavvande ved stranden, og dermed mulighed for at se mod land fra en vinkel, som vi normalt kun ser, når vi er i vandet om sommeren.

Evnen til at sætte sig i en andens sted er meget vigtig i mange sammenhænge, hvis der skal komme noget godt ud af det.
  • Som instruktører skal vi forstå hvordan vores kursister tænker.
  • Som hundetrænere skal vi forstå hvordan vores hunde tænker.
  • Som mennesker skal vi forstå hvordan de mennesker, vi skal fungere sammen med, tænker.
Simple but not easy.
 

Det er nemmere med hunde end med mennesker. Jeg bilder mig ind, at jeg i et vist omfang forstår mine hunde og hvorfor de agerer som de gør. Og hvad der skal til for at de vil arbejde for mig til træning og prøver.

Men mennesker, det er meget sværere. Det gør livet sværere, mere uforudsigeligt, men bestemt ikke kedeligt.

fredag den 12. december 2014

Banalt ...

Det er sjældent jeg får trænet så lidt med hundene som i den forløbne uge. Heldigvis. Vi tager revanche de næste uger.

Men hundeaktiviteter har bestemt været i centrum.

Mandag havde jeg en aftale med Ingrid om at træne noget LP2. Jeg havde Max med og vi fik nogle hyggelige timer med træning og hundesnak. Til sidst ikke mindst om landskampen den 28. juni …

Tirsdag havde jeg meldt afbud til træningen hos Susanne, fordi jeg skulle til rallyudvalgsmøde på Fyn. Jeg fulgtes med Johanna og Lonni. Der er ingen præmie for at gætte at der blev talt hund uafbrudt :-)

Onsdag havde jeg godt 5 timer i hallen, først en rallyenetime, så to rallyhold og et LP-hold. Holdene var temmelig sygdomsramte, så der blev kørt hårdt på de deltagere, der kom. Lange og udfordrende baner, aftaler om kriterier, fokus på flow og på detaljer osv.

Der er stjerner … og de andre er på vej mod stjernerne.

Torsdag var jeg assessor på IPMA-certificeringens niveau B. Det er dommerarbejde på en noget anden måde end i rally, men i sidste instans er målet det samme: lever en kandidat op til kriterierne for at bestå eller ej. Det er nemmere at dømme rally :-)

I dag var der dømt ingenting, så jeg har til aften gjort PM og katalog klar til rallyprøverne 31.12.2014.

En travl uge og som skrevet ikke meget træning af egne hunde. De overlever endnu engang. Jeg har til gengæld haft tid til at reflektere over bl.a. kriterier, mål og banaliteter.

Kriterier. I Rally, LP, IPMA-certificering mv. er det beskrevet, hvad man skal kunne, for at bestå. Når der er kriterier er afgørelsen binær: enten opfylder man eller også opfylder man ikke.

Men så enkel er virkeligheden jo langtfra. Der er en gråzone omkring kriteriet, som den, der skal vurdere, skal forholde sig til.

I Rally kender mange det i forbindelse med øvelser, der kan udføres ”som de skal”, med ”langsom reaktion”, med ”modvillig reaktion” ellert slet ikke. I teorien kan man godt beskrive kriterierne knivskarpt, men i virkelighedens verden er der så glidende overgange mellem de forskellige niveauer, at der ER behov for en dommer, der så objektivt som muligt, med dog i langt de fleste tilfælde subjektivt, kan dømme udførelsen af øvelserne.

Det kan vi godt bruge lidt tid på til træningen., Hvad er dine kriterier, hvordan forholder du dig til grænserne mellem kriterierne og hvordan gør du, når kriterierne ikke holder (både den ene eller den anden vej). Det siger rigtigt meget om deltagerne, hvordan de forholder sig til sådanne spørgsmål.

Tilsvarende når vi tale om mål. Vi kommer uvægerligt til at tale om resultatmål og opgavemål. Jeg skal ikke vade rundt i det her, men for de fleste almindelige deltagere er opgavemålet fortrinligt – og bør ikke overskygge resultatmålet.

Og så banaliteten. Der var engang at jeg følte, at det næsten var for banalt at tale om de grundlæggende momenter i øvelser, der ikke fungerede. Men bundlinjen er sjovt nok altid, at grundtræningen ikke er i orden. Hvis hunden ikke kan på kort afstand er der stor sandsynlighed for at den ikke kan på længere afstand …

Men: Back to Basics er så sandt som nogensinde. Grundmomenterne = fundamentet skal være på plads, inden man bygger videre på det.

Det lyder banalt, det er banalt, men nogen gange er det det, der skal til, for at få førere til at erkende, at de skal ændre adfærd – det er sjældent hunden, der er problemet.

Det banale kan ofte være det rigtige. Det er kun banalt i den forkerte sammenhæng. Hvis du kigger din kæreste dybt i øjnene og siger ”Jeg elsker dig”, er det totalt banalt, men hvis du mener det og siger det i den rette kontekst, er det Jordens bedste bemærkning.

Sådan er det også, når man som instruktør skal forstærke kursisterne. Man skal ikke lyve, men den rette forstærkning er alfa og omega, også for førere.

lørdag den 6. december 2014

Rally for sjov

Annie, Charlotte, Christina og Anita (foto: Conni Hansen)

I torsdags havde Johanna arrangeret en Ekspert & Champ rallykonkurrence i hallen. Jeg havde fået fornøjelsen at udtænke tre alternative ”baner”/baner, som skulle dømmes efter særlige regler. Konceptet havde tiltrukket nørder fra nær og fjern og de fik en fornøjelig aften med masser af flot hundearbejde, sjov og begejstring og engeagement.

Første bane var Banen er din.


Hver ekvipage havde 2½ minut til at udføre så mange skilte som muligt. Hvert skilt var markeret med en sværhedsgrad fra 1-4 og det samme skilt måtte højest udføres to gange, men ikke i træk. Efter 2½ minut blev der råbt joker, og så havde ekvipagen 35 sekunder til at gennemføre sekvensen med de 3 joker-skilte og score ekstra point.

Min eneste opgave var at sige ja eller nej (korrekt eller ikke korrekt), men der kom også nogle jaaaa …, for det er sørme noget andet end til en rigtig rallyprøve, hvor man kan overveje sine bedømmelser.

I Banen er din var det kontant vurdering: spring, ja, hov den ramte springet – med det var så allerede godkendt. En anden udfordring var at placere sig hensigtsmæssigt, så der var mange skift i løb, fordi deltagerne i sagens natur løb rundt for at score flest mulige point.

Næste bane var Power’n’Speed, hvor de første 7 stationære skilte skulle udføres med max 3 points fradrag, hvorefter tiden på de sidste 8 skilte var den, der talte i konkurrencen.


Naturligvis sluttede banen med langsom gang :-)

Sidste bane var en Team Work bane, hvor to ekvipager udgjorde et hold. En ekvipage på banen ad gangen, alle skilte skulle udføres i rækkefølge, ved fejl skulle der skiftes ekvipage og hver ekvipage skulle udføre mindst fem skilte.


Sikken en energi der var i alle ekvipager denne aften, for selv om det var for sjov var det naturligvis også en konkurrence, med flotte rosette som præmier.






fredag den 5. december 2014

Årets sidste blog

Et dejligt minde: Max blev DKRLCH

Jeg kom under morgenturen, hvor der tit popper idéer op, til at tænke på, hvad årets sidste blog skulle handle om. Der var en masse, jeg bare ville have med, så til aften har jeg skrevet stikord. Og så tænkte jeg at jeg ligeså godt kan skrive bloggen. Det bliver forhåbentlig ikke den sidste i år, men navnet vil jeg ikke ændre!

Årets helt store begivenhed har naturligvis været, at jeg blev farfar, men det skal jeg ikke udbrede mig om her, det er (først og fremmest) en hundeblog.

Så her kommer noget om tre hunde, en forening og seks personer, som alle betyder meget for mig.

De tre hunde er naturligvis Megan, Lille Bjørn og Max.

Megan er netop blevet 11½ år, jeg har ved et par lejligheder overvejet at pensionere hende, men hun vender stærkt tilbage hver gang. Årets har budt på 17 officielle prøver, bedste resultat i Bramsnæs 28. juni, hvor hun vandt en championklasse med 10 hunde med 93 point. Et resultat hun tangerede i søndags ved en konkurrence, som talte både til DM-kvalifikation og til årets hund, to begivenheder jeg begge går efter med alle tre hunde. Vi har været oppe hos 9 forskellige dommere, flest gange (5) hos Anita. Vi var til DM for fjerde år i træk, hvor 87 point rakte til en 13. plads. Et dejligt år med Megan.

Lille Bjørn har rundet de 7½ år. Vi arbejder stadig på at få DKLPCH-titlen, men det er ikke så nemt. 9 LP3-prøver i år med 4 3.præmier og 5 uden præmiering taler deres tydelige sprog. Højst overraskende kvalificerede han sig til DM i rally, så vi gik til en prøve inden og jeg fik lidt blod på tanden, så vi prøver også at kvalificere os til næste DM. DM gik ikke særligt godt, vi blev IB’et, men glæden ved at være med overstrålede helt resultatet. 5 officielle prøver er det blevet til hos 4 forskellige dommer, heraf 2 gange hos Anita.

Max er 3½ år. Han går det mest fantastiske LP, men han er meget utryg i fællesdækken og piber og det har fået mig til at vælge LP fra. Vi træner dog LP og han kan gå superskarpt, så han har været oppe to gange i år. På Samsø gik han fantastisk og vi fik 180 point med 3 nuller. Jeg har som kompensation kastet mig over rally med ham, det er blevet til 18 prøver og han er blevet DKRLCH. Han har været oppe hos 9 forskellige dommere, flest gange hos Anita (6). Han er den skarpeste rallyhund af de tre og målet er, udover at kommer til DM og årets hund finale, at han skal være stjerne i championklassen.

Foreningen, jeg vil nævne, er til sikkert ingens overraskelse, Sydkystens Hundeskole. Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: det er en drømmebestyrelse, der får Sydkystens Hundeskole til at fungere på topniveau. 9 instruktører, 4 udendørs træningspladser, 1 træningshal, Hundedagene, 2 årlige LP-prøver, mange årlige rallyprøver, mange 100’ere kursister. Vi har det sjovt sammen og vi får ting til at ske. Tak til Christina, Connie, Lonni, Merete og Tina for dejligt samarbejde.

Så er der de seks personer. Det er seks, fordi der så er ti punkter på denne liste. Men der kunne have været mange flere, for der er rigtigt mange hundefolk, der betyder meget for mig.

Amanda Jakobsson, Anita og jeg har tilbragt rigtigt mange timer sammen til LP- og ikke mindst rallyprøver. Amanda går på LP- og rallyhold hos mig, og jeg er vildt imponeret af hvordan hun udvikler sig ikke mindst med Dumle. Hun kommer til at nå rigtigt langt med ham, hun skal bare have lidt mere tid til træning. Vi havde en dejlig tur sammen til Esbjerg 29. maj, hvor vi gjorde et sidste forsøg på at kvalificere os til DM. Det mislykkedes :-( Jeg husker at vi ringede til Anita da vi kørte hjem og jeg spurgte hvad det modsatte af et triumftog hedder … Det viste sig at vi trods alt kom til DM selvom vi stod langt nede på reservelisten. Men det er en anden sag.

Merete Marx Stenaae er med i bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole, og hende vil jeg nævne fordi vi i år har gennemført Sydkystens Hundeskole første Rallyinstruktøruddannelse sammen. At udvikle det kursusforløb og gennemføre det har været meget inspirerende, det har slået gnister flere gange, men vi har gennemført et kursus, som vi ubeskedent synes er ret godt. Merete lægger også ofte ører til, når jeg på vej hjem fra arbejde hænger i en trafikkø. Så får vi lige talt om alt muligt (hunderelateret).

Susanne Bach træner jeg LP hos. Hun er måske den skarpeste og skrappeste (=krævende) LP-instruktør i Sydkystens Hundeskole, og vi har haft vores ture. Jeg har været unfair overfor hende flere gange, men er blevet tilgivet (tak!) og jeg elsker at træne hos hende. Hun har så mange spændende ideer, kan hele tiden trække nye teknikker frem og inspirere. Og hun véd lige præcis hvor hver eneste kursist har brug for hjælp. Så dér får vi fokus.

Christina Ulrich Pedersen. Det er ikke altid lige smart at indrømme, hvis man har svage punkter, men jeg har et svagt punkt i forhold til Christina. I Sydkystens Hundeskole er hun næstformand, og vi har et fantastisk samarbejde, selvom jeg nogle gange kan være pisseirriterende – for nu at være ærlig – fordi jeg er så ambitiøs (bilder jeg mig ind). Christina kan bringe mig ned på jorden, når ideerne bliver for flyvske, på en rigtigt god måde. Hun kan udfordre og være skarp, men altid med et smil, så det hele ender godt. Christina sætter sig mål og træner målrettet for at nå dem. Hun og Tempo er også dejlige at træne med. Og så er hun virkelig en jeg under at nå ALLE sine mål.

Johanna Allanach. Hun er ikke til at komme uden om. Vi sidder i DKK’s rallyudvalg sammen med Pia Hansen-Schwartz. Og sikken et samarbejde vi har. Johanna sprudler af ideer, og hun er om nogen den person, der har betydet mest for, at rallylydighed er løftet op fra at være sådan en lidt spøjs lillebror til ”rigtig” lydighed, til en seriøs, selvstændig disciplin indenfor hundesporten i Danmark. Jeg træner også hos Johanna, og hun er uden diskussion den mest kreative og inspirerende instruktør, jeg har trænet hos. Hun kan ALTID finde en udvej, hun kan altid udfordre, hun kan altid hæve barren – og hun kan altid forstærke føreren positivt, uanset hvor håbløst man selv kan føle det går.

Anita Jakobsson. Vi kender hinanden, både hundemæssigt og efterhånden også menneskeligt. For det første træner vi en del sammen og kender hinandens svage og stærke sider ret godt. Vi har undervist rigtigt meget sammen, både på rallyhold i almindelighed og i forbindelse med Hundedagene 2014, hvor vi fik rigtig flot feedback for vores halvdagskurser. Vi var sammen til Sverige for at dømme den første uofficielle landskamp mellem Sverige og Danmark. Vi har tilbragt mange hyggelige timer sammen til LP- og rallyprøver. Vi kan ikke lade være med at stå og dømme sammen, når vi ser en, der går en rallybane, og det er meget inspirerende og lærerigt at diskutere de nørdende detaljer med Anita. Jeg nyder at træne og undervise med Anita, og vide at vi kender hinanden så godt, så vi kan klare rigtigt meget pr. intuition.. Og så får jeg garanteret ærlig kritik fra Anita … når jeg er klar til at modtage den.

Det skulle være årets sidste blog, fordi den skulle skue tilbage på 2014 og fremhæve en række højdepunkter. Nu blev det ”bare” til en masse gode minder og en boblende følelse indeni over at være en del af en dejlig Hundeskole, have tre skønne hunde og kende en masse fantastiske hundemennesker.