mandag den 25. maj 2015

Nedtælling



Der er flere nedtællinger i gang, både hunderelaterede og på andre fronter.

Blandt det hunderelaterede.

Hundedagene 2015, som afvikles sidst i juni – der er en del praktik, som vi er i fuld gang med at se på i Sydkystens Hundeskole

Min egen deltagelse i to LP-kurser på Hundedagene 2015. Det er godt nok meget luksusproblemer, men jeg er tilmeldt hold hos Christina Ingerslev og Siri Jungersen, og jeg er simpelthen i tvivl om jeg vil udnyttede de to pladser og i givet fald hvem jeg skal have med.

Min egen undervisning i LP- og rally. Intet er planlagt ud over nogen enkelttimer i maj/juni og nogle hold lørdag på Hundedagene. Men vil jeg fortsætte eller drosle helt ned for at fokusere på min egen træning?

Megans karriere – den er nem. Jeg fortsætter så længe hun går, som hun gør nu I rally. Ikke vildt påvirket af alderen og med ordentligt førerarbejde, så går det ok. Vi nærmer os rallyprøve nr. 100, vi drømmer stadig om DM og håber stadig på Årets Hund. Ikke så tossede mål at have med Megan, snart 12 år.

Lille Bjørns karriere indenfor LP. Jeg er simpelthen i tvivl. Jeg har planlagt tre LP-prøver med ham de kommende måneder, og som det gik i lørdags er det fristende at forlænge karrieren. Men med mindre der sker noget ekstraordinært, bliver det også afslutningen. Jeg vil ikke ærgre mig ret meget over at han ikke bliver DKLPCH, men glæde mig over at han fik LP3-titlen og denne fantastiske hilsen fra dommer Hans Ove Pedersen på Facebook om prøven i lørdags:

Paul har ret. Den lille terrier var en stjerne på dagen. Magen til iver har jeg sjældent set. Ivrigt pustende arbejdede hunden i galop på den ene opgave efter den anden. Ærgerligt at en sådan tilfældig detalje skal fratage hunden nogle point på dagen. En fremragende repræsentant for sin race. Føreren må have gjort det nødvendige for at støtte hunden til præstationen. Tillykke.”

Hvad skal Lille Bjørn efter LP-pensioneringen? Jeg har altid talt om at han skal gå rally championklasse, men jeg véd ærligt talt ikke, om jeg orker. Det må tiden afgøre.

Så er der Max.

I rally er vi ved at skærpe formen frem mod DM og Årets Hund i ekspertklasse, og derefter står den på championklasse.

LP-karrieren havde jeg sådan set afskrevet, men ikke helt. Jeg træner stadig LP med ham og han er godt nok den skarpeste hund jeg har haft til alt andet end fællesøvelserne. Jeg kom til at tale med Susanne Bach om det i dag, og hun gav mig nogle ideer til at starte forfra med træningen af de to øvelser, hvilket jeg nemt kan fristes til.

HTM-karrieren er dårlig gået i gang, men her er der virkelig nedtælling i gang. Om 11 dage har vi debuteret og det bliver stort.

Anita og jeg var i Undinehallen i dag og træne, det er dér prøverne 5. juni afholdes. Det var rigtigt godt at træne der: Lille dejlig hal, men for en normal hanhund et vildt spændende underlag og for en lidt usikker hund også lidt udfordrende omgivelser, ikke så meget plads og der bliver tæt at gå i forhold til dommere og tilskuere. Men efter dagens træning giver det ikke anledning til bekymring.

Jeg eksperimenterer stadig med overgange, mens positionerne ligger fast; de sidste 30 sekunder er meget eksperimentelle stadig væk. At gå inde i hallen affødte også justeringer, så Max kommer til at vende mod dommeren i afslutningsdelen. Der kommer til at ske en masse frem til 5. juni, bl.a. er der dress rehearsal med kostume og det hele 31. maj.

Lige nu glæder jeg mig vildt, og jeg tror også jeg vil have det sådan, når vi kommer på banen den 5. juni. Jeg kan bare mærke at Max og jeg får et helt særligt forhold til Walking the Dog, som vi kommer til at optræde med rigtigt mange gange – og debuten vil uvægerligt være noget Ganske særligt.

Videoen er fra dagens sidste prøve, vi var vist begge lidt trætte efter næsten 1½ time i hallen.

lørdag den 23. maj 2015

Bevidst fører og sej bjørn

Lørdag morgen

Jeg starter med konklusionen: Lille Bjørn gik en fantastisk LP-prøve i dag, han havde en fantastisk fører med. Føreren er superglad selvom vi ”kun” fik en 2. pr., for mentalt var det vores bedste LP-prøve nogensinde.

Så det bliver fejret herhjemme som var han blevet Danmarksmester :-)

Sådan fejrer vi Lille Bjørn

Fra bloggen i går:

”Ovenpå nedsmeltningen med Lille Bjørn har jeg aftalt med min coach, at jeg skal være bevidst om mig selv, hvordan jeg reagerer før, under og efter prøven. Mærke uønskede reaktioner og håndtering af dem.

Jeg skal ikke tænke på eller lægger mærke til point. Det er min egen adfærd, der er vigtigt. Jeg skal kunne redegøre for min egen adfærd hele vejen overfor min coach. Som er helt ligeglad med point og præmieringer.

Meget spændende prøver på en helt ny måde.”

Jeg vågnede i morges og var regulært nervøs. Ja, tanken om at skulle gå til prøve og have fokus på mig selv, og være bevidst om mine egne følelser og reaktioner gjorde mig nervøs. Jeg kunne mærke følelsen i maven, jeg kunne fokusere på den og få den væk.

Jeg troede jeg var sent på den, da jeg ankom, men heldigvis var prøverne forsinkede, så jeg kunne stille og roligt aflevere resultatbøger, lufte hunde og følge med i både rally- og LP-ringen.

Jeg havde på forhånd besluttet ikke at bekymre mig om at prøverne med Max og Lille Bjørn kunne falde sammen, og bare håndtere, det hvis det opstod, hvad det gjorde. Så rækkefølgen blev:
  • Fællesøvelser med Lille Bjørn,
  • banegennemgang ekspertklasse,
  • LP3 med Lille Bjørn og
  • rally med Max.
LP3'en:
  • Fællessit. Dyb indånding, klar til sit, fin start, alle 4 hunde kørte noget med hovederne og Lille Bjørns hoved var lidt for langt nede efter min smag. Dyb indånding. 10.
  • Fællesdæk. Nabohunden rejste sig, bjørnen blev. 10.
Så pause, hvor en fremmed holdt Lille Bjørn, da jeg gik rallybanegennemgang. Og så var vi klar til LP. Der var lang ventetid, som vi udnyttede til at snuse og få tisset af, ingen konflikter.
  • Fri ved fod. Føltes ok, lidt hæng, en ekstra kommando, men han var på. 8
  • Stillingsskift. Første skifte fra dæk-til sit. Han skiftede ikke på de to første kommandoer. Dyb indånding, og så kom det. Tilsvarende lidt senere på en sit-stå. Jeg tog den dybe indånding, kom med en ny kommando, med lidt overdrevent kropssprog, men han tog positionen. Så vi fik alle positioner. 7
  • Dirigeret apportering gik fint. Han hang lidt i udgangen, satte sig skævt og smed apporten. 8½
  • Springapporten. Normalt sikker øvelse, men i tilbagespringet kom han for tæt på springet med apporten og smed den. 0.
Den bevidste fører gjorde hvad: Belønnede (han endte i en snorlige plads), og legede med ham, så vi var klar til næste øvelse.
  • Positioner under gang. Jeg havde fokus på den så sent som i torsdags hos Johanna. Og det gik strygende, han hang lidt, men tog alle tre positioner flot. 9
  • Indkald. Jeg synes det var meget fint, men der var lidt langsom indtagelse af position og trippen 8½.
  • Fremsending. Perfekt visning af feltet. Flot udløb og 2 ekstra dækkomandoer.8½.
  • Næseprøve: Ekstra kommando, H taber. 9
  • 9 i helhed med flotte kommentarer.
Se den fulde bedømmelser her:


Det er meget tæt på det bedste vi kan gå, og i min bevidsthed den bedste LP-prøve jeg nogensinde har gået med Lille Bjørn. Vi har en enkelt gang fået flere point, men i dag var han bare mere fokuseret og jeg en meget bedre fører.

Jeg fik nogle tilbagemeldinger fra både prøveleder (Henriette) og flere tilskuere, som virkelig glædede mig – fordi de ramte lige i hjertekulen. Lille Bjørn havde den fører han fortjente i dag. Vi var et superteam.

Conni dømte rally

Max var ikke ligeså heldig med sin fører. Connis ekspertbane var i den nemme ende, men trods fornuftig opvarmning var Max slet ikke rigtigt på fra starten. Jeg blev lidt irriteret og vi kæmpede os igennem – hvilket jeg ikke synes var specielt fedt, for det er ikke sådan jeg skal have det med Max.

Først ved de to sidste skilte, højrespiral og venstrespiral, fandt jeg ud af, hvad der var galt: Hunden i ærespladsen gøede konstant, og Max var bange for den :-(

Vi fik en 10’er og en 3’er på højrespiralen, en 3’er på sit-180 grader venstre-sit, fordi han stillede sig mellem mine ben (dæmpning, når det er i rally), og 3’er på sit-stå-dæk, hvor han skulle have 3 dæk kommandoer. Det var med ryggen til ærespladsen og jeg forstod det ikke i situationen. Og så en 1’er.

Så en mental 99’er der endte med 80 i resultatbogen.

Det værste er, at jeg heller ikke bagefter kan se, hvad jeg skulle have gjort anderledes. Jeg tænker over det.

Men da jeg som bekendt bruger disse prøver med Max til at afprøve ham i alle mulige situationer, er det naturligvis god læring, at han bliver så påvirket af en gøende hund i ærespladsen.

Min ene coach skrev til morgen: ” Sejr er MANGE ting!!! Jeg ved du kan”.

Jeg føler bestemt også at jeg kørte hjem som en vinder.

fredag den 22. maj 2015

Magisk aften

Lille Bjørn i fællesdæk

Der er træningsaftener der markant skiller sig ud fra de utallige andre, jeg har været til. Den i går var en af de mest vidunderlige jeg har haft nogensinde.

Jeg startede på Johannas LP/Mix hold med Lille Bjørn. Det er Max der er tilmeldt holdet, men for det første skulle han på et andet hold senere på aftenen, for det andet skal Lille Bjørn til LP-prøve i morgen, så det var rigtigt godt at Lille

Bjørn fik trænet LP.

Det er tredje seriøse træning siden den famøse Nedsmeltning 26. april.

Det er en bevidst strategi fra min side, Lille Bjørn kan øvelserne, og det er motivationen vi skal arbejde med. De 45 minutter han var på i går, da vart han på. Lidt snuses, men håndterbart.

Bortset fra næseprøven kom vi igennem hele LP3-prohgramet. Nej, Lille Bjørn har ikke taget skade af træningspausen, han går superflot det meste af tiden, og selvom der skete en række smågejl var der intet der rigtigt bekymrede mig. Hvis jeg arbejder fornuftrigt med ham skal han nok gøre det rigtigt godt.

Jeg valget som fokusøvelser positioner under gang og dirigeret apport, og fik nogle finpudsningstips inden prøven i morgen.

Max var på til sidst, HTM-programmet uden musik, og et par fremsendinger til det pink/lilla-markerede felt lige op til hækken, bare perfekte fremsendinger.

En skøn træningstime hos min yndlingstræner Johanna.

Derefter gik turen til Tveje-Merløse, hvor Max og jeg havde en aftale med Anja. Håndmadderne blev klaret på vejen, lidt luftning af begge hunde, da jeg kom frem og så HTM-enetime med Max.

Det var dag 16 før vores officielle debut i HTM, og jeg havde bare brug for at få feedback fra en, der slet ikke havde set mig i HTM. Og hvis man kan få verdensmesteren i HTM, hvorfor så nøjes med mindre?

Jeg blev som indledning spurgt om, hvad mit fokus var: kortsigtet eller langsigtet. Jeg var lidt usikker men kom frem til det rigtige svar, det var kortsigtet i forhold til debuten 5.6.

Jeg fik naturligvis en hel masse konstruktiv feedback. Nogle stikord:
  • Tænke over min kropsholdig
  • Afvente Max når vi vender eller laver overgange
  • Vær opmærksom på at adfærd skal kobles med musikken – jeg skal fx udnytte de pift, der kommer i musikken, og undlade adfærd som der ikke er belæg for i musikken
  • Fødderne i P2 (på tæerne), så det ser lettere ud og får Max tættere på
  • Bakningen skal give mening - jeg missede den ene omgang, og så så det tilfældigt ud,
Jeg synes Max gik ret pænt. Anja synes også det så rigtigt fornuftigt ud. I morgen står den på LP3 med Lille Bjørn og rally ekspert med Max i Nyborg.

Søndag morgen

Hvad skal jeg bruge de to prøver til? Egentlig ikke noget resultatmæssigt.

Med Lille Bjørn er målet helt klart at kunne går en prøve, hvor halen logrer hele tiden. Med Max at han er på hele tiden, og at jeg støtter ham de steder, hvor jeg véd han ”plejer” at slå fra.

Ovenpå nedsmeltningen med Lille Bjørn har jeg aftalt med min coach, at jeg skal være bevidst om mig selv, hvordan jeg reagerer før, under og efter prøven. Mærke uønskede reaktioner og håndtering af dem.

Jeg skal ikke tænke på eller lægger mærke til point. Det er min egen adfærd, der er vigtigt.

Jeg skal kunne redegøre for min egen adfærd hele vejen overfor min coach. Som er helt ligeglad med point og præmieringer.

Meget spændende prøver på en helt ny måde.

onsdag den 20. maj 2015

Justeringer

Generalprøve på Max. HTM1-program, (foto: Lonni)

Det var været to fantastiske skønne træningsaftener i går og i dag. Og alle tre hunde har været i gang.

I går trænede jeg med Lonni og Lone i Jersie. Lille Bjørn og Max var med, Lille Bjørn skal op i LP3 på lørdag, så planen var at komme igennem det meste af programmet og det lykkedes, selv om der var forhindringer, for Lonnis Morgan har først lige afsluttet løbetid, og Lille Bjørn var ikke så fokuseret efter at hun var kommet ud.

Bortset fra indkaldet gik det rigtigt godt, så vi har fokus på den øvelse inden lørdag. Det er et godt stykke tid siden jeg har trænet med ham, men han var ganske skarp alligevel. Sidste finpudsning er i morgen hos Johanna, og så håber vi at vi er skarpe på lørdag.

Max startede ret hurtigt med en gevaldig springtur og kom i bur igen. Men ellers var han pænt på, og videoen ovenfor er vores første bud på det færdige HTM-program. Lidt improvisationer til sidst, men programmet er ”næsten” færdigt.

Til aften stod den på rally på Anitas hold i Osted. Megan gik championbanen fra i lørdags, men jeg skulle have varmet hende lidt bedre op. Der var noget snus og nogle dummere ommere, men ellers ok.

Umiddelbart efter tog vi en bane med ”dræbende sitter” og der var flere smuttere (3-4), Anita mener ikke jeg forstærker sit til højre nok, og det er vist ikke helt forkert :-(

Max gik ekspertbanen fra lørdag to gange, først normalt, cirka som i lørdags, og som afslutning, da skiltene var ved at blive fjernet. Han gik banen, men dæmpede en del og lavede en minispringtur til en af dem, der ryddede banen. Det var også meget udfordrende bl.a. med andre hunde på banen. Det sidste stræk, hvor der ikke var andre på banen, gik langt bedst.

Før, under og efter gik vi også HTM, med musik spillet på den nyerhvervede Ghettoblaster, tænk at anskaffe sådan en i 2015!!!

Det går rigtigt pænt, men der sker altså en del justeringer. Jeg har ud fra Johannas feedback i søndags justeret nogle vendinger, det giver lidt mere ro, og den improviserede del (de sidste 20 sekunder), synes jeg også fungerer godt. Passagen med løb i F2 virker ikke rigtigt, mente Anita, og jeg kunne tydeligt mærke, da jeg gik den uden musik, at løbet føltes forkert i forhold til musikken.

Så turen hjem fra Osted resulterede i en stribe alternativer i mit hoved mens musikken kørte på repeat.

Heldigvis har jeg en god livline. Efter morgendagens træning hos Johanna (Lille Bjørn – LP) skal jeg til Anja og have hende til at se på HTM-programmet.

Tilstandsrapport før de kommende prøver:

Megan, Rally 6.6: Ok, husk at lave langsommere håndtegn, husk opvarmning i passende omfang.
Lille Bjørn, LP 23.5: Ok, arbejd med indkald
Max, Rally 23.5, FP2 og HTM1 5.6, Rally 6.6: Arbejd med forstyrrelser, træn indendørs, træn i prøvehallen

søndag den 17. maj 2015

At debutere

Facebook søndag morgen: Godmorgen! Vi ventede lige 5 minutter så en regnbyge kunne passere. Htm-træning fra morgenstunden, sandhedens time nærmer sig hastigt ��

Debut, fr. début opr. jouer de but ‘indledende stød’, ‘kast’, af but ‘skive’, ‘mål’, en kunstners første fremtræden for offentligheden – men også om en etableret kunstners første forsøg i en ny genre, et nyt rollefag eller på en ny scene (kilde).

Det var helt underligt at stå tidligt op og tænke på at jeg ikke skulle til en rallyprøve :-) For rallyen har fyldt ganske meget den sidste uges tid. Men i min bevidsthed har HTM-debuten den 5. juni fyldt nok så meget.

Til morgenens træning havde Anita og jeg lokket Johanna til at komme og se, hvor langt vi var nået, og give tips til det videre arbejde. Vi talte også om det at skulle debutere i en ny hundesportsdisciplin, Anita har skrevet om sine tanker i sin blog i dag. Og jeg må indrømme at der også kom gang i tankerne hos mig.

Hvilke hundesports discipliner har jeg været oppe i? Ikke ret mange.

Der var dressurprøven i Spanielklubben i 2005. Jeg var hamrende nervøs.

Der var LP, hvor Megan og jeg debuterede i 2006. Jeg var overhovedet ikke nervøs, for jeg kom totalt blank og fik bl.a. 0 i spring: ”Hund springer ikke fordi fører bliver stående.” Jeg troede at hunden skulle springe før jeg måtte bevæge mig. Senere kom der mange flere nerver på til LP.

Megan og jeg debuterede i rally i 2007. Men den første periode, faktisk til vi fik det første certifikat i ekspertklasse (før det hed certifikat), var rally bare noget jeg deltog i og trænede som adspredelse til LP’en. Det var først da Megan blev pensioneret som LP-hund at rally blev en disciplin, som jeg beskæftigede mig rigtigt seriøst med.

Færdighedsprøverne i 2014 tæller næsten ikke med, selvom det naturligvis også var en debut indenfor forstadiet til HTM/FS. Men nerver var der ikke rigtigt nogen af.

Man kan også være at debutere med en ny hund i noget man har prøvet før med en anden hund, eller med en hund i en ny klasse. Jeg kan mindes mange meget nervøse oplevelser både dagene inden og i forbindelse med prøverne.

Men grundlæggende vil jeg nok opsummere min erfaring fra før i tiden til den ret simple formel: Jo bedre forberedt, jo bedre går det. Forberedelse er mange ting, ganske kort udtrykt: at træne hundens grundfærdigheder, at træne sammenhængende kæder af adfærd, at generalisere adfærden i bred forstand herunder også gå til prøver og betragte dem som træning.

En meget vigtig del af forberedelsen er også at udvikle sig selv som træner af sin hund. Samlet set betyder det, at jeg hver gang jeg går til prøve, ikke er helt den samme, som sidst jeg gik til prøve. For forhåbentlig er jeg blevet lidt klogere, hver gang.

Min blog beskriver mange situationer, hvor det er åbenlyst at jeg ikke opfører mig, som om jeg er blevet klogere, men det er en ganske anden sag …

Truende skyer søndag eftermiddag

Det var en lang indledning for at komme til det, jeg egentlig gerne ville skrive om: Hvordan føles det at skulle debutere i HTM?

Jeg har skrevet i flere blogs om mine overvejelser inden jeg gik i gang med HTM, bl.a. her. Der kan man også se første skitse til tegningen over mit program.

Jeg har fundet en fantastisk melodi (Walking the Dog), jeg har (næsten) helt styr på de forskellige positioner, men der er ting der driller. Overgangene mellem positionerne især.

Næste kompleksitet opstår, når jeg skal gå programmet til musik (uden hund), for så skal timingen være præcis, så den passer med musikken – hvis et moment kommer for sent, så skal der rettes op – og det gør man ikke lige – slet ikke uden erfaring.

Sidste grad af kompleksitet troede jeg så var at gå programmet med Max, og det er godt nok heller ikke nemt. Fokus på hund, musik, positioner, overgange mv., det er MANGE ting på én gang. Og jeg har stadig ikke styr på kropssproget.

Men så dukkede der lige noget praktisk op som fx ringens størrelse, 14 m x 16 m krævede at jeg rettede en del vendinger til, og dommernes placering: de skal se alt det gode og man kan dække lidt over det mindre gode, hvis man går hensigtsmæssigt.

Jeg gik programmet to gange med Max for Johanna, og fik naturligvis en masse konstruktive tilbagemeldinger. Bl.a. skal jeg lade være med at snakke så meget, jeg skal gøre overgangene simplere (det giver ikke ekstra med en svær overgang, men koster hvis den mislykkes), belønne Max meget mere, starten skal forbedres, overgangen fra P9 til P1 i afslutningen skal ændres, afslutningen skal bare sidde i skabet – så vi slutter samtidig med musikken.

Godt der er 19 dage til debuten, for der er masser at arbejde med.

Der er stor interesse for debuten kan jeg mærke, der er mange der synes det er spændende at en lydighedsnørd kaster sig ud i en ny disciplin, og jeg synes da også det er lidt sejt at en 62-årig farfar pludselig skal danse med hund.

Selvfølgelig vil der komme nerver på, når vi kommer til dagen, værst scenarie er at jeg stresser og Max dermed slår fra. Jeg håber jeg er så rutineret, og efterhånden har fået så meget prøveerfaring med Max, at det ikke sker.

Selvom jeg har tilbagefald kan jeg mærke at min generelle attitude på banen er langt mere positiv end for bare 3-4 måneder siden. Så jeg er sikker på, at vi nok skal få en hæderlig debut og jeg har allerede meldt til den næste HTM-prøve 26. september, for jeg er altså blevet lidt bidt af den disciplin.

Det klarede alligevel op!

lørdag den 16. maj 2015

Hattrick

Max 1.v. for 3. prøve i træk på en uge. Megan 3.v.

I dag gik turen til Korsør, hvor Rhodesian Ridgeback Klubben havde arrangeret rallyprøver med Anita som dommer. Det var en ganske lille prøve med kun 16 ekvipager. Men der kommer helt sikkert flere næste gang, for det var et superflot arrangement med hyggelige og fredelige rammer og flotte præmier til alle.

Championbanen lå ikke lige til højrebenet for Megan og mig, der var enkelt- og dobbeltslalom, begge spiraler, fristende 8-tal (masser af snurreri) og højrehandling af bl.a. bakke 3 skridt og 1 skridt bak, 2 skridt bak.

Men det gik faktisk rigtigt fint, indtil vi kom til skift side foran, som vi ellers plejer at have helt styr på … minus 13 blev det til i dag og derudover kun 4 x 1, så vi endte med 83 point. Meget meget tilfredsstillende må jeg nok sige! Dermed blev Megan 3.v

Så var det Max’ tur på Ekspertbanen. Han har stadig noget af sit fokus på omgivelserne, men han er med hele tiden og han hører efter, så det gik rigtigt fint alligevel. Vi mistede 3 x 1: på et skridt til højre, på dobbeltslalom og på enkelt slalom. Ærespladsen sit ved siden af, stadig en del lyd, men han sidder. 97 point rakte til en 1.v.

Ja, det blev han også i torsdags og i lørdags, 3 x 1.v. i træk har jeg aldrig prøvet før, og så indenfor en uge. Det har været en rigtig god uge må jeg erkende!

Ugens høst af pokaler og rosetter

Ugen har i forhold til Megan bekræftet mig i, at hun langtfra er klar til pensionering. Som jeg har skrevet rigtigt mange gange tidligere, så går hun så godt, som hendes fører tillader, og når hans signaler er præcise og ikke for hurtige, så er hun med. En synkron højre og et springvand i dag – næsten sidst på banen – voldte ingen problemer. Så vi fortsætter, så længe hun ser ud til at trives med det.

I forhold til Max er erkendelsen at strategien - med at arbejde med ham i alle mulige sammenhænge - ser ud til at virke. Han er ekstremt påvirket af omgivelserne, men fornuftig opvarmning, gennemtænkt start på banerne og mit fokus på at hjælpe ham, de svære steder, det fungerer. Der er naturligvis småting, der kan forbedres, det kan de altid, men som tingene kører nu, er det svært ikke at være superglad.

Her er resultaterne fra hans prøver i år.


Jeg er meget meget glad for de mange glade hilsener, jeg har fået i forbindelse med denne fantastiske uge. Det er især blevet bemærket, at jeg smiler på alle fotos, og ja, det er svært at lade være :-)

Jeg vil gerne slutte med specielt at takke tre, der har hjulpet mig rigtigt meget de seneste måneder i forbindelse med rallytræningen med Megan og Max: Lone og Christina, i forbindelse med vores 14-dages træning, og Anita, som har fået mig til at fokusere dels på at undgå de underlige unoder (håndtegn mv.), der har kostet dyrt i rallyringen, dels at få arbejdet med de irriterende 1’ere, som jeg så gerne vil af med.

Specielt arbejdet med starterne, bl.a. omtalt i denne blog, har været ualmindeligt givende.

Jeg er blevet spurgt om Lille Bjørn er blevet pensioneret, og nej det er han bestemt ikke, han skal til LP-prøve næste weekend i Nyborg. I overensstemmelse med min strategi for Max, skal han også med og op i rally, men Lille Bjørn er i centrum den dag.

torsdag den 14. maj 2015

Rallyprøver i DKK Kreds 4 i Esbjerg


Max 1.v.

I dag gik turen til Esbjerg og DKK Kreds 4’s rallyprøver, som både var kvalifikationsprøver til DM og til Årets Hund. Det er jo ikke til at stå for :-)

Jeg hentende Amanda på vejen, og i Esbjerg satte vi os sammen med Christina og Lonni, som også havde valgt denne prøve til.

For Amanda og mig var målet klart: Bedre end sidste år, hvor vi ikke gjorde det særlig godt

Dumle var tæt på at bestå ekspertklasse denne gang, og Osseau gik superflot i championklasse, hvor han med 90 point blev 5. vinder og rykkede op som nr. 10 på kvalifikationslisten til Årets Hund.

Tempo blev ret pludseligt meget interesseret i en hund uden for ringen, og det kostede lidt fokus og han og Christina endte med 88 point.

Lonni uden Morgan 3.v.

Lonni og højløbske Morgan var oppe lige før vi kom, og de gik fantastisk og fik 99 point og blev 3. vinder, i deres debut i rally. Ret sejt.

Jeg vil starte bagfra med min egen indsats – eller mangel på samme i det første tilfælde.

Megan var oppe som den sidste af ni i championklasse, og jeg havde varmet hende ret perfekt op.

Første øvelse - send til kegle – måtte jeg lave om, og blev irriteret. Og så gik resten i skuddermudder og vi endte med IB. Der er lidt flere nuancer end som så, men Amanda, Lonni og Christina vil sikket sige det cirka på samme måde: Rigtigt dårligt førerarbejde og en glad hund, der gjorde det så godt hun kunne under de omstændigheder med den fører. Lonni har filmet prøven og så kan jeg selv se hvor dum jeg har været.

Max var oppe som den tredje af syv i ekspertklasse. Opvarmning og startritual som det skulle være. Første øvelse dobbeltslalom med lidt snus og godt førerarbejde for at holde fokus og ikke miste ham, når han var yderst.

Og så kørte det ellers.

Han var lidt fokuseret på omgivelserne, men kun lidt, jeg mistede ikke kontakten på noget tidspunkt og vi fik ingen 3’ere.

Ærespladsen dæk ved siden af … vi er ikke vilde med den, og Max peb også fra start. Det var en laaang æresplads med Flemming tidstager var rigtig sød og oplyste da der var gået 2½ minut. Vi klarede den.


Max endte med 96 point og blev 1. vinder med hurtigere tid end nr. 2.

At blive 1. vinder er ikke noget vi gør os ret meget i, men det var Max’ fjerde i Ekspertklasse og den anden indenfor 6 dage, og det føles ret godt. Det gav samtidig 15 point til Årets Hund kvalifikationen, hvor den erstattede en 3’er, så vi nu har 15 + 12 + 7 = 34 point af 45 mulige.

Så det var bestemt en mere munter hjemtur end for et år siden!