tirsdag den 13. november 2018

Sammenbidt Nose Work


Jeg kom noget sammenbidt til aftenens Nose Work-træning, Der var nogle forklaringer, som er ligegyldige i denne sammenhæng, men det betød, at jeg var en anelse eller mere irritabel efter det første søg, og der gik lidt tid inden jeg fik slappet ordentlig af.

Vi var på hjemmebane midt i Solrød Centret, dvs. det er et område jeg kender godt (vi har boet i Solrød over 39 år), men det er ikke et nemt område at træne hunde i, bl.a. fordi der kommer mange hunde, og dermed også mange markeringer.

Vi havde luksusforhold med både Merete og Mette som instruktører, og dermed ekstra mange søg med trænerøjne på.


Vi startede med beholdersøg hos Merete, foran den lukkede slagter. Det var meget prøveagtigt. Meget snus omkring boksene, fører der arbejdede med vendinger, på et tidspunkt gik Max i gang, og flot og tydelig markering.

Et beholdersøg som selvtræning (foran Niels Ove), jeg startede tre gange, fordi Max de to første gang igen havde fokus på underlaget, men tredje gang kom der fint søg og en supermarkering. En beholder, som han havde vist 0 interesse for de to første gange.

Så et søg ved to bænke. Vi måtte frem og tilbage et par gange, før han begyndte at arbejde, og så fandt han de to kilder (den tredje opgav vi).


Så søg på indkøbsvogne overvåget af Merete. Igen forskelligt udenoms, men så arbejdede han hårdt en periode, og blev lidt frustreret kunne jeg høre. Jeg tog ham ud, belønnede for godt arbejde, og så lavede han et superflot søg og arbejdede sig flot frem til kilden.

Hos Mette arbejdede vi omkring og på den lille scene, to flotte markeringer på scenen, flot arbejde og to markeringer på siden. Vi arbejde på et selvtræningssøg på arealet foran slagter/Delfin Sengecenter, fandt to og måtte have hjælp til de to sidste.

Så et søg hos Merete i området mellem Home og Delfin. Først langs muren mod Home, hvor Max lige skulle klares noget personlig hygiejne. Derefter to finde markeringer på vejen tilbage. På muren mod Delfin fik han tydeligt fært, gik forbi, og efter stykke tid vendte han og lavede superflot arbejde og markering.

Til sidst hos Mette, muren langs Meny (overfor Skoringen), han skulle lige startes om, men så kørte han ellers med klatten og lavede tre flotte markeringer.

Jeg kan konstatere, at det kan tage lidt tid for Max at abstrahere fra underlaget, og jeg skal arbejde en del for at holde ham på sporet. Men når han første går i gang, så arbejder han blændende, og så er det bare fantastisk at arbejde med ham.

Der er uendelig tid til næste prøve (jeg er tilmeldt 29. juni 2019 Lyngby), men der kommer da forhåbentlig en masse andre prøver inden da!


Jeg skal da lige nævne, og det har intet med Nose Work ar gøre, at jeg booket bord fredag aften på Gaijin, som har en Bib Gourmand i Michelin. Det lyder som en perfekt start på en weekend i Helsinki.

søndag den 11. november 2018

Ferie, HTM, verdenskunst og quiz 😊



Sidste år i august holdt vi en dejlig ferie på Bornholm med svenskerne, det ville vi også have gjort i år, men Leah kom lige i vejen 😉 Men nu har vi aftalt at gentage successen i 2019, så vi har skrevet og forhåbentlig booket 5 feriedage i uge 33. Det skal nok blive godt!

Jeg ved, jeg er i en god proces med Lille Bjørns HTM3-program. Jeg vågnede flere gange i nat, og programmet blev ved med at køre i hovedet. Så til morgen måtte jeg notere og notere, og det fortsætter og fortsætter véd jeg af erfaring, for et program bliver jo aldrig rigtigt færdigt. Men det har alt i sig til at blive et fantastisk nummer! Jeg holder mig selv til ilden ved at tage Lille Bjørn med når Max skal til Nose Work-træning, så vi kan træne inden.

Vi har et stykke tid talt om at tage på Arken for at se Van Gogh-udstillingen og det blev så i dag.

Ensomhedens sprog 2014. Ugo Rondinone

Vi kom først igennem Ugo Rondinone udstillingen med bl.a. Ensomhedens sprog fra 2014 med de 45 klovner. Kirsten skulle naturligvis fotografere mig.

Stilleben med en tallerken løg, 1890. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo

Van Gogh-udstillingen er fantastisk. I samarbejde med Kröller-Müller Museum vises 28 malerier og 11 tegninger, og det er fascinerende at se værkerne, læse om hans korte og ikke særligt lykkelige liv, og hvor produktiv han trods alt var.

Kongesønnens Bryllup, 1888-1949 (detalje). Tilhører J.F. Willumsens Museum.

Som bonus er der også en J.F. Willumsen-udstilling på arken, med masser værker fra en ualmindeligt lang karriere, hvor han har udviklet sig bestandigt, provokeret, fornyet osv.

Tiden er kommet til at offentliggøre resultatet af min Quiz 2018. Svarene og spørgsmålene kan læses her Quiz 2018. Det er 11. år i træk jeg har lavet sådan en quiz, jeg overvejer kraftigt at stoppe, fordi 2019 ser så usikkert ud, men det er måske netop anledningen til at lave en quiz?!

I teorien er quizzen for 2018 ikke afgjort, for jeg kunne jo få en hund i 2018, men det er absolut ikke sandsynligt, og det vil ikke ændre på topstillingen.

Resultatet er opgjort således: Rigtige svar giver 1 point. I spørgsmål, hvor man skal gætte et antal er der 2 point til dem, der har gættet rigtigt. Hvis ingen har det rigtige svar er der 1 point til, den, der er tættest på.

Top 5
1 Amanda 21 point
2 Conni 18 point
3 Anita 17 point
3 Gitte Freytag 17 point
5 Annie 16 point

Præmier bliver organiseret.

fredag den 9. november 2018

Balance, beslutninger, planer


Jeg vidste det allerede kort tid efter det andet søg i går. Jeg lavede en begynderfejl: Jeg ærgrede mig over et mislykket moment, og mistede dermed fokus på det næste. Ikke epokegørende læring, men alligevel lidt skræmmende at jeg begik denne begynderfejl, bare fordi Max slog helt fra.

Men jeg har lært af det, og fået flere positive tilkendegivelser efter de to sidste søg i går.

Jeg er inde i en ret travl periode arbejdsmæssigt, ikke noget der generer mig, hvis det er en kortere periode. Og så alligevel. Det er ikke sådan jeg har tænkt mig mine sidste år på arbejdsmarkedet. Jeg prøver at dosere feriedage og omsorgsdage på en hensigtsmæssig måde, men når der er travlt med mine projekter, så er der travlt, og så giver det ikke bedre balance at holde en fridag.

Dette kombineret med, at jeg har fået afslag på at få en seniorordning med en ugentlig fridag, gør helt sikkert, at en fuld pensionering er kommet en hel del nærmere.

Jeg skrev for nogle indlæg siden om overvejelser vedrørende kemisk kastration af Max. Jeg har undersøgt det nærmere, og jeg har besluttet at gå videre. Max vil med stor sandsynlighed få dispensation til at konkurrere, mod at der nedlægges avlsforbud, hvilket ikke er noget problem for os. Konkurrencemæssigt er det bestemt heller ikke noget problem, for næste konkurrence ligger 3 måneder fremme.

Jeg træner overhovedet ikke med Lille Bjørn, men mentalt er jeg kommet ret langt med hans nye HTM-program. Rekvisit er på plads (jeg regner med at have kufferten først i næste uge), kostume nærmer sig (se foto), musikken har jeg styr på i hovedet, og programmet udvikler sig stille og roligt.

Jeg har fået bekræftelse på, at jeg kommer med til Anja & Jonannas afslutning 19. december, og det betyder, at jeg nu har fuldt fokus på noget der ligner et HTM-program med Lille Bjørn til den dag.

Næste weekend skal tilbringes i Helsinki. FCI har besluttet at etablere et rallyudvalg, og jeg har fået æren at repræsentere Danmark. Lørdag afholdes det stiftende møde, og hvis der er indhold til det fortsætter vi søndag. Hvis ikke holder de fire nordiske deltagere møde, hvor vi fortsætter med at gøre materiale klar til den nordiske klasse. Vi skal også have aftalt, hvordan vi melder ud, hvornår de første nordiske mesterskaber afholdes.

I weekenden er der HTM-prøve lørdag og tre rallyprøver lørdag/søndag … og jeg ikke er tilmeldt nogen af delene. En god prioritering synes jeg 😊

torsdag den 8. november 2018

Nose Work prøve i Ringsted – fra rigtig skidt til rigtigt godt

Beholdersøget

Jeg havde taget en meget tiltrængt omsorgsdag i dag, og formiddagen blev benyttet på allerbedste vis, idet Max og jeg deltog i en Nose Work prøve til fordel for HCM arrangeret af Johanna og Merete på Charlotte Frigasts ejendom. Flot arrangement, fine præmier til alle, og det kørte fuldstændig perfekt, med start 9:00 og vi kørte derfra kl. 12:00.

Vi var 24 deltagere, som blev delt i to grupper. Jeg var nr. 6 i den første gruppe, som startede hos Merete med beholdersøg og indesøg, og da vi byttede var der køretøjssøg og udesøg hos Johanna.

Luftning og opvarmning var som planlagt. Tænderklapren, tjek, det var der også til træning i går, det klarer vi også.

Som man kan se på fotoet, lignede det et almindeligt beholdersøg. Men bortset fra måske ½ sekund, da vi gik i gang, var der intet der lignede søgeadfærd fra Max ☹ Jeg var igennem det hele tre gange, stoppede og satte ham i gang flere gange, men lige lidt hjalp det. INTET søgearbejde overhovedet, men en total gennemsnusning af underlaget. Merete kunne kun bekræfte dette, og oplyse at vi havde været forbi den rigtige beholder tre gange uden at Max havde reageret overhovedet.

Jeg var nok ikke i det helt rigtige mode, da vi lige efter gik i gang med indesøget, men følte mig ok. Vi gik en runde langs hele vægarealet, lidt søg, men også meget snus, vi kom hele vejen rundt, og da vi forbi startstedet igen begyndte han at arbejde, hans snude kørte over et lille område, ikke en helt sikker markering, men noget der lignede, og der var jeg ikke var cool nok. Jeg markerede, og ak, det var et par cm. fra kilden.

Jeg kan roligt sige, at jeg ikke havde det godt efter de to søg, jeg glemte alt om at fokusere på det positive, og mentalt var jeg lige klar til at hente min resultatbog og tage hjem og skumle. Max blev luftet, jeg satte mig i bilen bagefter og skumlede og tænkte så konstruktivt over de to næste søg.

Allerede under banegennemgangen havde jeg planlagt hvorledes jeg skulle gribe de to søg an. Og jeg satte nogle justerede mål for, hvad vi skulle præstere efter de første to søg.

Heldigvis havde Mia tilbudt at filme de to sidste søg, og jeg luftede mine frustrationer for hende. Så vi fik lige justerede mine meget ambitiøse mål: 95 % søgeadfærd når han ikke slet ikke søgte på første søg??? Blev til søgeadfærd hovedparten af tiden. Hun mindede mig om, at han faktisk var begyndt at søge i andet søg (=positiv udvikling). Jeg fortalte om mine strategier i øvrigt (fornuftige!), og jeg kunne godt mærke at Mia fik mig til at slappe helt af, så jeg var helt klar til begge søg.

Først køretøjssøget.

Strategien var at gå ind midt på første køretøj, give søgekommandoen dér, og så følge Max. Som man kan se på videoen søgte Max noget af tiden, men var også en del væk, hvor jeg fik ham tilbage igen. Men vi kløede på, og relativt hurtigt var der noget, som jeg læste som, at han var tæt på kilden. Han gik videre, jeg guidede ham tilbage og så var der en flot markering – korrekt.

Videoen er her:


Køretøjssøg (video: Mia Rasmussen)

Det var så fedt at det lykkedes, og jeg havde det rigtigt godt bagefter, og ingen tvivl om at det søg alene havde reddet min dag.

Men der var også et udesøg.

Jeg var totalt klar, og planen var at gå ind, give søgekommando lige før bænken, systematisk gå rundt om de forskellige genstande, fra en ende af, og hvis Max pludselig tydeligt søgte i en retning følge ham. Som man kan se, var der noget søgearbejde, og endnu mere snusen. Jeg arbejdede virkelig hårdt med at få ham tilbage på sporet.

Der var ingen tvivl, da Max var ved kilden, og flot markering.

Her er videoen:


Udesøg (video: Mia Rasmussen)

Konklusion på prøven, set bagfra?

To rigtigt fine søg – ja, jeg kunne da godt tænke mig mere søgeadfærd, men under omstændighederne var det fint, og han markerede kilden i begge tilfælde. Det andet søg, egentlig meget som Max plejer at arbejde, og jeg manglede roen, da hans markering ikke var god nok. Og beholdersøget, tja, det var åbenbart lige det sted, hvor Max ikke kunne arbejde.

Så min meget negative stemning efter de første søg blev vendt til en supergod oplevelse.

Tusind tak for støtten Mia, det var præcis den rettet støtte på det rigtige tidspunkt ❤️

onsdag den 7. november 2018

Fornuftig Nose Work-træning


Max og jeg skal til Nose Work-prøve i morgen, så det var meget perfekt timing med en runde Nose Work-træning i Solrød Centret hos Mette. Hun kører 4 hold i træk, og der er dermed søg af forskellig sværhedsgrad.

Jeg valgte at være fornuftig og så vidt muligt holde fuldt fokus på klasse 1 søg, og følge Mettes råd om at holde pauser og ikke nødvendigvis gennemføre alle søg. Mit allervigtigste fokus var at hans søgeadfærd kom i gang med det samme.


Det lykkedes virkelig godt alt sammen synes jeg. Han var luftet og snuset af inden vi skulle på som de første, vi lavede et opvarmningssøg ved en bænk, og Max lavede en fin markering nedefra og så var vi klar til to beholdersøg. I det ene var de vist 7 beholdere, lidt tøven ved nr. 2 på vejen ud, dog ikke en markering, vi vendte da vi havde været rækken igennem, og flot markering af den næstsidste. Ved det næste beholdersøg gik han tydeligt i gang fra start, og markerede flot på den anden beholder.

Der var flere andre fine søg, der var en lidt længere pause undervejs, og så dagens bedste søg. Et beholdersøg med 12 bokse, jeg startede ham flot, han snuste til den første boks, markerede, og bummelum, en meget glad fører,

En anden kandidat til dagens bedste søg var det under postkassen, på forkanten, hvor Max stillede sig med forbenene op af muren, og kørte snuden rundt nedenunder og lavede en skøn markering. Fotoet er fra en gentagelse af hensyn til fotografen 😊

Vi sluttede med et søg på nogle indkøbsvogne. Der var vist lidt snusen ved siden af, jeg fik vendt ham fint et par gange, og pludselig kom en meget fin markering ved et hjul.

Der var et kvarter endnu, og jeg valgte at tage ham tilbage til bilen og stoppe, bortset fra at jeg lige kom til at tage det allerførste beholdersøg endnu engang, og igen er superflot markering.

Vi er så klar som vi kan blive til i morgen!

tirsdag den 6. november 2018

Fokus på forstyrrelser og dæmpning


Operation ”Det skal fandeme være løgn” er gået i gang. I aftes var Max og jeg til rallytræning hos Amanda; for nogle dage siden droppede jeg alternativet, som var helt at stoppe med rally. Jeg havde gættet dagens bane, da Amanda havde bedt om mine baner fra Årets Hund, som jeg sagtens kunne huske.

Der var lavet to ændringer i forhold til min championbane, idet to af bakkeskilte var erstattet af skiltene fra ekspertklasse. Derudover fik jeg at vide at fire af skiltene ville blive skiftet ud inden jeg skulle gå banen.

Og hvad så? Hvordan skulle jeg bryde mønsteret?


Jeg kom i god tid og hjalp med at stille bane op, Max og Dumle legede lidt, og jeg gik banen uden skilte med Max, med Dumle som fin forstyrrelse. Lidt sjov og lidt alvor.

Jeg kom ind med Max da ekvipagen før mig gik ud af banen og fik feedback, varmede op med forskellige momenter, afbrød konsekvent snusning, og gik ind på banen med præcis det mål. Så vi gik banen, masser af godbidder, snus stoppet med kommando (plads/højre) og hvis det ikke virkede ind foran ham og afbryde og så kommando. Bortset fra et enkelt sted bevarede jeg roen, afbrød stille og Max kom på igen. Det gik bedre og bedre på banen.

Amanda spurgte om jeg havde lagt mærke til, hvor meget Max slikked sig om munden, og det havde jeg ikke. Det gør jeg nu, for det var ret tydeligt, da jeg først blev gjort opmærksom på det. Et klart signal om at jeg skal støtte endnu mere, endnu bedre, og 110 % signalere, at jeg har styr på omgivelserne.

I den individuelle tid bad jeg om mere af det samme, så de andre kursister forstyrrede rigtigt meget. Max arbejdede fint, jeg sørgede for at han kom tilbage, når han blev lokket væk, det eneste sted det blev vildt svært var ved feltet, det ville han bare ikke ud til, når der var nogen i nærheden af det. Jeg var opmærksom på hans dæmpning. Jeg glemte et par gange at holde fokus på ham, fordi jeg skulle se, hvad der var forstyrrede (fejl!), men ingen tvivl om at det gik temmelig godt. Han arbejder sejt og er jo superdygtig.

Amanda havde også ideer til et nyt startritual. Vi talte om den sidste prøve i Hvalsø, hvad jeg havde gjort og hvorfor Max var løbet, lige inden vi gik ind. Jeg fik nogle konkrete forslag til forløbet fra jeg tog linen af og belønnede et stykke fra ringen, til jeg gik ind og gav klartegn. Der er et mønster der skal brydes.

Virkelig god træning og superskarpe iagttagelser og feedback fra Amanda. Tusind tak!

mandag den 5. november 2018

Pick Yourself Up

 
Fars nudelsalat - vi fik alle ingredienser som gave af svenskerne
i går - og det blev til det mest fantastiske aftensmåltid i dag :-)

Don't lose your confidence if you slip
Be grateful for a pleasant trip
And pick yourself up; dust yourself off
Start all over again

(Pick Yourself Up, Jerome Kern & Dorothy Fields)

Nogen gange er jeg meget træt af mig selv. Der er negative tanker, der tager over, og pludselig fylder alt for meget. I lørdags, min fødselsdag, og en på de fleste måder fantastisk dag, var der nogle små ting, der drillede lidt og kom til at fylde alt for meget mentalt. Jeg burde være rutineret nok til at fortrænge dem (= erstatte dem med noget positivt), men det var lidt svært denne gang.

Men i dag fik jeg det rigtige fokus tilbage. Ja det startede faktisk i går. Der var en masse dejlige fødselsdagshilsner på Facebook og andre steder, der var skønne opslag om at Årets Hund havde været et godt arrangement. Lone skrev som flere andre ”Tak for et fantastisk arrangement” og da Annie skrev ”ja tak fordi I gider” var jeg bare nødt til at kommentere: ”Jeg gider fordi jeg synes rally er en fantastisk sport med en masse skønne udøvere. Jeg elsker at dømme og jeg elsker at konkurrere. Jeg synes det var en fantastisk måde at bruge min fødselsdag på, at være sammen med en masse skønne rallyfolk 😊”

Så er det svært at bevare den negative stemning!

Til aften læste jeg Annies blogindlæg om Årets Hund. Og jeg genlæste samtalen med Christina i går. Hun havde hjulpet Mathilde med banegennemgang mv. i lørdags, og skrev lidt om, hvad hun havde gjort i forhold til Max: ”i et forsøg på at få Max til at glemme at han var i en farlig hal i går brugte han al den tid han var i hallen og ikke trænede med Mathilde på at lede efter godbidder i en snusemåtte. Efter devisen om at en hund der bruger sin næse og spiser ikke har tid til at stresse. Jeg forsøgte at få ham til hele tiden at lave noget han synes var positivt og det var også det Mathilde havde fokus på i opvarmningen. Han fik ikke “lov” til at miste fokus så han kunne nå at komme i tanke om at der kunne være noget der var farligt. Om det virkede skal jeg ikke kunne sige men han virkede da glad da han var på banen 😊

Ja, det gjorde han i den grad. Jeg véd Mathilde har fået mange dejlige tilbagemeldinger om netop banen med Max, og det er bare så fortjent, og opvarmningsteknikken har jeg da straks noteret på listen over ting, der skal anvendes ved træning.

Så var det nemt at komme tilbage på sporet!

Jeg har brug for nogle konkrete målepunkter, og meget passende i forhold til min nuværende træning, blev Anjas Fri ved fod hold på onsdag flyttet til sidst i februar 2019, og så gik jeg i planlægningsmode.

Jeg har meldt til Anja og Johannas traditionelle juleafslutning – 19. december – og har udover at melde begge hunde til rally også meldt Lille Bjørn til HTM senior.

For så har jeg en specifik dato for, hvornår jeg skal debutere med Paddington 2.0.

Jeg er til aften gået i gang med jagten på lydeffekter mv., som skal passes sammen med Paddington musikken. Jeg faldt over dette link med togstationlyde og dette med Paddington Station lyde og flere andre interessante. Tak for at der er nørder inden for alle områder 😉

Jeg er begyndt at tænke konstruktivt på nummeret. Min “gamle” start skal genbruges, men bare ikke være start længere, der har jeg nye ideer inspireret af Johanna.

Bare at tænke over mulighederne får energien til at boble, og så véd jeg at jeg har samlet mig selv op, og er klar til at arbejde seriøst med nummeret!