tirsdag den 17. juli 2018

Træning og endnu mere rally



Anita og jeg havde den ugentlige HTM-træning i hallen i Viby i dag. Med Lille Bjørn havde jeg fokus på at introducere ham til Paddington, dels som ”noget”, der bare er der, siddende på gulvet, eller noget, jeg går med og kæler, dels at introducere noget adfærd (gå rundt om Paddington). Nu skal jeg have læst bogen og set filmen, så jeg får noget konkret historie/adfærd at arbejde med.

Der skal helt klart mere træning til, før Lille Bjørn ignorerer Paddington, men det skal nok blive godt!

Med Max trænede jeg P2, jeg skal være noget skarpere med kriterierne, og lidt løs træning. Faktisk havde jeg ikke en plan for dagens træning (dumt), så jeg skal lige have skærpet mig = opdateret planen og følge den.

Til aften fik jeg klaret noget papirarbejde, bl.a. er banerne til 29. juli gjort klar.

Og så er planlægning af Sydkystens Hundeskoles rallyprøver (og en HTM?!) 2019 gået i gang. I den forbindelse kom jeg til at tælle, hvor mange prøver vi har afholdt, og prøverne 31. december 2018 (åbner for tilmelding 1. august) er vores rallyprøver nummer 50 og 51!

Efter aftensmaden skulle hundene lege med noget af legetøjet, der ligger i haven, og pludselig opstod der noget spontan trækkeleg, og jeg nåede at filme det.

Dagens mentale læsning var Heather Sumlins artikel “Watch Your Words - Control Your Thoughts”.

Her står bl.a.

Remember that no one is in charge of you but YOU. YOU make your own choices and you have the ability to change your internal dialogue to something powerful and meaningful. If you have a burning passion for something and a will to succeed - GO FOR IT!”

“If you are a parent, director or coach please watch the way you give criticism. Keep the positive points at the top of the list and make that positive list as long as possible. … It's your responsibility as the support system for your performer to give them encouragement, guidance and keep them as positive as possible.
  • Give your dreams a chance to come true.
  • Pay attention to what you say and think everyday as you head toward your goals.
  • If you are a mentor for someone keep that list of praise as long as possible and be a solution based communicator - always giving correction with direction.”

mandag den 16. juli 2018

Rally & sommerferie


Efter en forlænget weekend i rallyens tegn venter to weekender også i rallyens tegn. Kirsten og jeg kom til at tale om, hvornår vi kunne tage til København en fredag, og jeg havde vist ikke tidligere helt tydeligt fået fortalt, at der er rallylandskamp i Malmø lørdag, rallyprøve i Osted søndag, rallyprøve på Garbogaard næste lørdag og rallyprøve i Lyderslev næste søndag.

Jeg må indrømme, at jeg har det lidt med den kalender, at jeg må tænke på næste prøve som den vigtigste, men det duer jo ikke altid, når andre er involveret.

Landskampen mod Sverige foregår i Malmø, Amanda og jeg deltager med fire hunde og bortset fra at der er banegennemgang kl. 10 ved vi ikke andet end at alle hunde skal op 2 gange hver, dels i en dansk uofficiel bane, dels i en svensk officiel. Det betyder at Lille Bjørn skal debutere i Avancerat klass, og Max op for tredje gang i Fortsättningsklass.

Søndag holder Sydkystens Hundeskole rallyprøve i Osted, det er en prøve som er helt speciel, da det er Amandas debut som dommer. Da prøven lukkede ved midnat var der kommet 39 tilmeldinger, ikke dårligt her i sommerferien. PM og katalog kan ses her. Lille Bjørn får lov at være den første hunde Amanda skal dømme, og Max den sjette i en flot championklasse med i alt 9 hunde.

Faktisk er jeg først i dag kommet til at tænke rigtigt på det praktiske. Jeg havde sat tilmeldingsfristen til i går, så PM og katalog kunne først udsendes i dag. Med hensyn til det praktiske arrangement havde jeg ud over aftalen med Amanda, om at dømme, og med Anita om adgang til toiletter samt Stine om at være sekretær/indskriver indtil jeg er færdig i championklasse, intet på plads.

I dag fik Amanda heldigvis klaret det med sekretærbord, præmier og rosetter er der styr på (også Amanda 😊) og så var der lige det med tidtager. Jeg har skrevet ud til deltagerne at vi godt kunne bruge hjælp til tidtagningen, og det ser ud til at vi får løst den opgave med 2-3 hjælpere, superfint.

I dag har jeg gjort banerne til HMC-arrangementet 28.7 klar, jeg synes det er nogle fine baner og specielt championbanen synes jeg er ret lækker, det håber jeg også deltagerne gør.

Søndag skal jeg dømme for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, og i dag er de sidste detaljer aftalt. Prøven er fyldt (45 deltagere), det er fedt, og der er ikke mindre end 20 begyndere, det er da skønt. Banerne skal jeg lave i morgen.

Hvordan går det med HTM-træningen? Ja, ikke som planlagt, helt ærligt kan jeg mærke at jeg mangler energi i varmen, og hundene bestemt også. Jo, vi kunne træne nogle korte pas, men jeg tror de mest ville betyde noget for mig mentalt, og måske på en lidt bagvendt måde: Jeg træner, fordi jeg har en plan, der siger det … Vi skal nok nå det hele alligevel.

I dag har begge hunde fået kødben, men jeg skriver dette ligger Max brak, mens Lille Bjørn bruger de sidste kræfter på det ene kødben.

Så er der det med sommerferie. Jeg har ferie fra lørdag den 4. august til søndag den 26. august. I år har vi intet planlagt endnu, hvor vi sidste år havde planlagt Frederiksminde, Færøerne og Bornholm.

Det vil sige, at der begyndte at ske noget i dag. Vi har en masse forskellige idéer, og i dag faldt den første aftale så på plads. En smuttur til Bornholm 14.-16. august, overnatning på Hotel Klintely (hvor jeg overnattede i weekenden), middag på Stammershalle Badehotel (hvor jeg spiste i lørdags) og en masse steder vi godt vil nå at besøge.

Der står også København, Præstø, Sorø, Ishøj, Herning, Fredericia, Schackenborg, Falsled mfl. på listen, og vi når naturligvis ikke det hele. Men vi skal nok få planlagt de tre uger. Og jeg når sikkert også det meste af den træning, jeg er tilmeldt, og som jeg ikke helt har nået at fortælle Kirsten om endnu …

søndag den 15. juli 2018

Bornholm dag 2


Ude godt, hjemme bedst

Max og jeg hygger os ude i haven, mens Kirsten og Lille Bjørn ser fjernsyn, faktisk tror jeg Lille Bjørn sover. Faktisk tror jeg også Max, som ligger i Kirstens stol ved siden af mig, sover.

Vi har haft en dejlig tur til Bornholm, hvor fokus for mit vedkommende har været at dømme rallyprøver i går og i dag. Det er 12. og 13. gang jeg har dømt på Bornholm og det er tophyggeligt hver gang. Prøverne er altid velorganiserede, deltagerne er glade og hjælpsomme, og superdygtige, og så elsker jeg at være på Bornholm i det hele taget.

Tre DM-kvalifikationsprøver på to dage, det er ret tiltrækkende for udøvere, og det var noget andre DKK kredse gerne måtte lade sig inspirere af 😊

Skøn morgenudsigt

Max og jeg stod op kl. 6:15, jeg fik morgenbad, Max fik morgenmad, og så gik vi tur ned til vandet. Det var den skønneste solskinsmorgen, det var ret lummert og superhyggeligt bare os to. Vi mødte nogle kondiløbere (puha i den varme) og en mand med en løs hund, som Max kunne lege med, og oven i købet komme lidt i vandet.

Da vi kom tilbage pakkede vi, Max kom i bilen og jeg fik lidt morgenmad fra buffeten, og så gik turen til Østerlars Stadion.

Championbanen i baggrunden, Kimmie og Ditte som altid aktive

Min championbane blev stillet op, jeg aftalte med Ditte at Max og jeg kunne være white dog, dvs. gå championbanen uofficielt før den officielle start, så Max blev varmet op inden jeg lavede banegennemgang, da banegennemgangen var slut kom han ud og vi legede lidt og så gik vi ind med Ditte som dommer.

Jeg havde naturligvis samme fokus som i går, 100 % at støtte ham, og jeg synes det lykkedes, selv om der kom et lille ”ude af kontrol” midtvejs, hvor han var henne hos Ditte. Men 3x4 og 7x1 og en cool fører og en logrende Max, det var godkendt. Mellem ekspert og begynder/junior holdt vi en pause, hvor jeg kunne lege/lufte Max, og så fortsatte prøven, og var slut cirka 13:25, superskønt.

Endelig i vandet!

Vi skulle med færgen 16:30, så jeg havde heldigvis tid til at indfri løftet til Max om at komme til vandet. Jeg fik et tip af Ditte og Kimmie, og vi tog til Sydhavnen i Rønne, fulgte anvisningen og endte ved vandet, hvor Max fik lov at løbe løs og svømme lidt.

Derefter havde vi tid til et lille smut ind til Kjærstrup Chokolade i Rønne, hvor jeg købte en softice, som Max og jeg delte, jeg måtte gå ind igen fordi jeg ikke havde fået en ske med i første omgang! (jeg fik det meste, men vi delte 😊).

Det blev til en lille luftetur på færgelejet inden turen gik hjemad. Jeg undrede mig over, at der var så lidt trafik, men jeg fandt ud af der blev spillet en fodboldkamp, som åbenbart havde stor interesse.


Hjemme hyggede Max sig med at rulle sig i ”græsset”, jeg fik en øl, og derefter stod den på bruschetta med hjemmedyrkende tomater – det bliver ikke meget bedre.

Hvis jeg ser snævert hundetræningsmæssigt på det, så var det fantastisk at få både en officiel og en uofficiel mulighed for at træne VI med Max, dvs. fokus er kun på at vi har det godt sammen.

Relationsmæssigt gjorde jeg hvad jeg kunne, for at vores tid sammen blev værdifuld for ham, og det kan jeg mærke på ham, at de har været.

Der kommer ikke noget negativt Hej far! denne gang 😉

Rallyprøverne som dommer var en stor fornøjelse. Banerne fra de to dage kan ses her. Jeg havde forsøgt at lave relativt hurtige baner, fordi jeg forventede at det ville være godt varmt, og det var jeg glad for specielt for de deltagende hunde, men også som dommer. Der var som jeg godt kan lide det god spredning i resultaterne, men specielt i øvet og begynder/junior med overvejende rigtigt gode resultater. Så altså også på den front to dejlige prøvedage.

Og hvad var der ellers? To stille og fredelige ud- og hjemture, perfekt vejr (lidt til den lumre side måske?), en dejlig lejlighed og som højdepunktet det fantastiske måltid på Stammershalle Badehotel. Jeg har fortalt Kirsten detaljeret om det til aften, og vi SKAL til Bornholm til august, når vi har ferie, og spise dér.

lørdag den 14. juli 2018

Rally her og der, rally med Max og et fantastisk måltid på Stammershalle Badehotel

 
 
I går var DKK vært for det første møde i NKUs (Nordisk Kennel Unions) rallyudvalg, hvor repræsentanter fra Sverige, Finland, Norge og Danmark skal arbejde for at fremme samarbejdet i Norden inden for rally.


 Solveig Therese Zetterstrøm (Norge), Iiris Harju (Finland),
Beatrice Palm (Sverige), Paul Lysholdt (Danmark)

Der er sluppet lidt ud, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det vi anser for vores hovedopgave pt. er at skabe grundlag for nordiske mesterskaber i rally, ligesom i fx HTM/FS og LP.

Det er ikke så ligetil, for alle lande har egne skilte og regelsæt, og da vi gennemgik det hele i går kunne vi konstatere, at det var endnu mere forskellige end vi havde forestillet os.

Men vi er blevet enige om at lægge op til en ”Nordisk klasse” med et bredt udvalg af skilte fra alle de nordiske lande og med sit eget regelsæt – på engelsk.

Der er en større formel proces før ideen kan blive til virkelighed men vi drømmer alle fire om, at det første NM kan afholdes september/oktober 2019 med DKK som vært.

Det var en fed oplevelse at være med på mødet, for vi brænder alle for rally – selvom jeg fik nogle kommentarer til, at jeg mest gik op i HTM 😉 – og alle gerne vil have at NM skal blive en realitet.

Banegennemgang begynder/junior

I dag tog Max og jeg til Bornholm, dels fordi jeg skal dømme rally i dag og i morgen, dels fordi vi skulle op til en prøve selv. Ditte havde dømt begynderklasse, da jeg kom og var i gang med øvede klasse, jeg gjorde min begynder/juniorbane klar, og så kørte det ellers med øvede, ekspert og champion og samlet præmieoverrækkelse til sidst, med en lille overraskelse inden: Bettine Nordsejl overrakte DKKs ærestegn i sølv til Ditte, for hendes kæmpestore arbejde for kreds 8. Meget, meget velfortjent og meget populært.

Tusind tak Mia for bogen :-)

Dagens ”det havde jeg ikke set komme” var da en ung kvinde, der til forveksling lignende Mia, dukkede op midt under ekspertklassen og kom hen med en gave til mig. Jeg anede ikke Mia og familie holdt ferie på Bornholm, og så stod hun pludselig der med Paddington-bogen som gave! Hun skrev senere ”Der stod “PAUL” hele vejen hen over forsiden på den, da jeg så den ”. Jeg er begyndt at læse den, den tegner meget lovende, og de to DVD’er ankom i nat, så der bliver studeret Paddington til den store guldmedalje den kommende tid, og det munder naturligvis ud i idéer til Lille Bjørn HTM-program.

Max skulle op i championklasse hos Ditte, som blev afholdt, som dagens sidste klasse. Kun nogle få kendte forudsætningerne (Anja, Anita og lidt Margit), men det jeg havde lovet mig selv og Max, var at det var en VI-prøve. VI skulle have det sjovt, så ikke noget med at blive sur eller irriteret hvis noget gik ”galt”.

Det var en ret fed fornemmelse at tænke på det bevidst, mens jeg gik banen – og, med tiden bliver det jo ubevidst og det er jo det, der er meningen, så er jeg over for Max som jeg er overfor Lille Bjørn, og accepterer dem hver især som de er.

Nå tilbage til banen (fradrag i parentes):

1. Skift side foran (3 for ommer) 2. Stationært skift bagom 3. Fremsending til kegle (3 for dirigering) 4. Indkald 5. Venstre sving 6. slalom med rundtur (3 for ommer) 7. Bakke 3 skridt (3 for ommer) 8. Hund snur rundt 9. Synkron højre 10. (H) Sit, venstre sit, 11. (H) Hund rundt om fører (13 for ommer som ikke lykkedes) 12. Tulipan 13. Dobbeltspring ro tilbagespring 14. Fremsending til felt 15. Indkald 16. Springvand 17. (H) Dæk under gang 18. (H) Bakke 1, bakke 2 skridt

Jeg var totalt bevidst om, hvad jeg skulle gøre i alle fejlsituationerne, for at det blev en VI-oplevelse. Og sørme om ikke den sidste del af banen, de sidste 7 skilte, var blændende. Annette sagde hun havde fået tårer i øjnene at det flotte dobbeltspring, hvor Max kastede sig ind i plads til sidst. Faktisk tænkte jeg bagefter, at det forløb var fuldstændig som når vi træner allerbedst, totalt kontrolleret, afslappet og dejligt samarbejde. Hold da op en dæk under gang, der også kom. Vi endte med 74 point – der var en 1’er udover ovenstående – men det vigtigste var at jeg kunne mærke, at vi bare gjorde det rigtige sammen, og at det var SÅ fedt.

Skøn udsigt

Turen gik derefter til Hotel Klintely, hvor vi havde fået et skønt værelse med udsigt, Max fik aftensmad, jeg et brusebad, og så gik turen videre til Stammershalle Badehotel.

Det blev en fantastisk oplevelse. Først fik jeg hurtig hjælp til at finde en parkeringsplads i skygge, så Max kunne lige nogenlunde køligt i bilen med bagklappen åben.


Selvom jeg kom alene fik jeg et 4-personers bord, en skøn udsigt og en virkelig fornem betjening,

Jeg valgte den store menu (6 retter), den lille vinmenu (3 glas) og masser af vand.

Her fotos af retterne.

Appetizers

Brød og smør
 
Kammusling. Stegt, tomat& agurk.
 
Torsk. Stegt, kartoffel, porre & purløg.
 
Kalv. Gravad inderlår, salat& ræve sauce.
.
Kanin. Filet, fritteret rilette, malt & gulerod
.
Kokos. Ris, chips & stikkelsbær

Hindbær. Hindbær, te & hvid chokolade.

Det var alle ekstremt lækre retter, skarpe, velsmagende og en fryd for øjet og smagsløgene. Jeg tror ingen af personalet, der var ved mit bord, var i tvivl om min store og ægte begejstring. Jeg vil bare tilbage og spise der.

Derefter gik turen tilbage til Klintely og Max og jeg fik vores tur ned til vandet, Desværre kom Max ikke i vandet, selvom klokken var næsten 20:30 var der mange mennesker dernede, men han fik dyppet fødderne og vi fik en god tur. Den sidste del var hård, det gik kun opad, jeg var glad for at Lille Bjørn ikke var med, det havde han aldrig klaret, og jeg var godt nok også svedt til sidst. Max synes det var fantastisk, og han fortjente det bestemt også 😊

I morgen skal jeg igen dømme rally, og Max og jeg håber på at vi kan nå hen et sted hvor han dyppe sig og jeg få en is af en art.

Han har fortalt mig, at vi har været gode sammen i dag, og at hvis jeg fortsætter med at være som jeg var i dag, så bliver VI rigtigt gode sammen … Tak til Anja og Anita for igen at guide mig i den rigtige retning!

torsdag den 12. juli 2018

Ten Years After

Præmieoverrækkelse rally ekspertklasse 10. juli 2010 (foto: Pernille Thelin)

I'd love to change the world
But I don't know what to do
So I'll leave it up to you
(Alvin Lee)

Mit femte blogindlæg er fra den 13. juli 2008, og handlede om en LP-prøve den 12. juli 2008, titlen var Nær ved og næsten … og det handlede om en LP3-prøve med Megan i Østerlars, hvor vi fik 227 point og manglende f…… 3 point i en 1. præmie og dermed championtitlen.

Jeg kan stadig huske fremsending til felt, hvor Megan stillede sig lige uden for feltet, jeg kunne ikke få hende ind, og måtte dække hende af uden for. Vi fik 5 ud af 10 for øvelsen, med 6 havde vi fået 1. præmie.

Interessant nok blev Lille Bjørn ikke nævnt, han blev ellers udstillet at Kirsten på Rønne Stadion og fik Very Good. Der var således ikke så mange resultater at fejre, men kender jeg os ret, har vi sikkert fejret alligevel 😉

Jeg har ingen fotos fra prøven, så jeg fandt i stedet et fra 10. juli 2010 i Lyngby, som blev vist i blogindlægget 12. juli 2010 Mere rally! . Det var Megan, der fik sit første certifikat i rally 😊

Der er også et link til en video af Lille Bjørns debut i øvede klasse i rally, hvor han fik sin første pind.

Tilbage til nutiden: På lørdag tager jeg igen igen til Bornholm, og igen til Østerlars, denne gang for at dømme rally.

Og dagens HTM-rekvisit aktivitet: Disse to DVD’er er bestilt, dem glæder jeg mig til at se!



onsdag den 11. juli 2018

Rekvisitter



Jeg har haft et lidt blandet forhold til rekvisitter i HTM/FS. Ikke generelt, men i mine egne numre, fordi jeg synes de tilførte en kompleksitet, jeg havde svært ved at håndtere.

Der var en træstub og en stok i Max’ FS-nummer, der var et bord, en stol og en hat i Max’ første HTM3-nummer. Der var stokke i 6+.

Jeg synes det er lettere uden rekvisitter, men jeg er også klar over, at det giver en masse spændende muligheder at have rekvisitter.

Derfor er jeg nu gået ind i rekvisit-jagten, for at have den del på plads til Lille Bjørns og Max’ næste HTM3-numre.


I dag kom Paddington-bamsen, som jeg bestilte i mandags. Enormt nuttet og nu skal Lille Bjørn lige finde ud af, at det er en ven 😊

Kufferten er det noget sværere at komme i nærheden af. Jeg viste et eksempel på den ønskede udgave i dette blogindlæg, men det er altså ikke nemt at skaffe den udgave.

Til Max’ nummer er der en bowler

og en stok

og noget mørkt tøj og et slips.

Jeg skal have historier/stemninger tænkt igennem, så det kan udmunde i koreografien til to dejlige programmer inkl. udnyttelse af rekvisitterne.

Det er præcis denne proces, der adskiller HTM/FS fra andre discipliner. Selv at skulle finde på hele programmet.

Jeg er vild med den del af det … også!

Og så har Max igen været "fræk" til aften :-)

tirsdag den 10. juli 2018

Planer og træning


14. oktober 2017 på Samsø

Jeg har lovet at skrive lidt mere om dels de to halve enetimer i går, dels coachingsessionen.

Det første halve time handlede det om Lille Bjørns HTM3-program. Bare at skrive det er lidt vildt 😊

Lille Bjørn debuterede i HTM 14. oktober 2017 på Samsø, og jeg jokede med at han skulle gå i HTM3 året efter. Det er flere prøver siden, det ikke var en joke længere, og jeg begyndte at planlægge HTM3-programmet. Efter 4 x HTM1 og 5 x HTM2 (heraf 2 svenske) blev Dengang da jeg var lille udskiftet med Paddington, som jeg 30. juni gik i en HTM2-udgave. Ud fra bl.a. dommerkommentarerne har jeg revurderet min skitse til HTM3-versionen, og tænkt at det trængte til nogle nye, konstruktive øjne på, hvordan det kunne skrues sammen.

Det fik det bestemt, da Anja havde hørt musikken og vi fik talt om indholdet. Jeg har fået til opgave at se filmen (ideer til indhold/historie), nogle rekvisitter var totalt oplagte, da vi havde lagt os nogenlunde fast på en sød historie – Paddington-bamsen er på vej, kuffert er jeg på jagt efter – og en masse ideer er noteret.

Nogle oplagte overgange i musikken er som skabt til små tricks, og som jeg bl.a. noterede: Hvad kan Lille Bjørn med en Bjørn, og hvad kan han med en kuffert?

Der er masser af muligheder, og det er så spændende at skulle udvikle programmet fra grunden.

Derefter var Anita på med Osseau. Det er spændende at følge udviklingen af det program, og hvor godt der kan arbejdes med håndtegn med den ene hånd (til næsten døve Osseau), og laves flot og udtryksfuld koreografi med den anden. Det bliver så godt!

Derefter skulle der arbejdes med ideer til Max og mit program, og det fik jeg naturligvis i massevis. Stokken som rekvisit slipper jeg ikke for, og hat og slips kom også ind i nummeret. Der er ikke en egentlig historie, men stemningen oser i mit hoved af en stilig englænder i New York,

Coachingsessionen i går var virkelig fantastisk. Det har alle de tidligere også været, men denne udviklede sig på en måde, som jeg ikke var helt forberedt på. Jeg var i gang med at opsummere siden sidst (7. december) og det var en lang lovprisning af Lille Bjørns og mit samarbejde, hvordan jeg havde det med ham, hvad der gjorde, at vores relation var noget særligt og alt sådan noget.

Samtalen blev drejet over på Max, ved at Anja spurgte til min sprogbrug: jeg, han, Lille Bjørn, Max vs. VI. Jeg fortalte om Max og mig, og Anja kunne fortælle mig at mit kropssprog, min attitude, mine følelser, ALT afslører, hvor forskelligt jeg agerer overfor Lille Bjørn og Max.

Jeg brugte selv Mads Skjerns forhold til et par af sine børn: Lille Bjørn er Inger, som ikke kan gøre noget galt, Max er Daniel, som ikke lever op til fars forventninger, uanset hvad.

Jeg véd det, jeg har hørt det flere gange før. Men aldrig har det været så åbenlyst.

Jeg er i fuld gang med at blive bevidst om denne forskel og bearbejde den, så jeg kan bruge den konstruktivt. Som Anja udtrykte det: Jeg må acceptere begge hunde, som de er; hvis jeg holder af dem (og jeg elsker dem!), så må jeg tage hele pakken inkl. de dårlige sider.

Begge hundene spejler til hver en tid mig, og hvis Max skal være tryg ved mig, så vi får samme relation som jeg har til Lille Bjørn nu, så skal jeg bare have fat i og styr på VORES værdier, så vi er helt trygge sammen og stoler 100 % på hinanden.

Vi afsluttede uden at aftale, hvordan jeg kom videre, der var meget at tænke over, bl.a. fik jeg nævnt måske at vælge forskellige discipliner til de to hunde, så de ikke begge to er med hver gang til den samme træning og de samme konkurrencer.

Eftermiddagens træning med Anita var jeg nødt til at starte med at fortælle om coachingsessionen, og der var vist ikke de store overraskelser for Anita … Og hun kunne godt minde mig om, at de relationer jeg har til Lille Bjørn, ikke er kommet af sig selv, der har været lange perioder hvor vi havde et mere anstrengt forhold til hinanden 😉

Nå ja, jeg havde valgt kun at tage Max med, for jeg havde brug for at prøve at træne kun med ham, og mærke, hvordan jeg havde det. Jeg stillede et par spring, et felt og en kegle op, lavede nogle rallyøvelser og mærkede godt efter, hvordan jeg reagerede, når noget ikke gik, som det var tænkt. Fuldstændig ro indeni. Anita og jeg fik også talt om, hvordan jeg skulle håndtere det, hvis han forlader banen på lørdag, tjek.

Til sidst trænede vi P5 og den første sidebevægelse til venstre, der skal arbejdes mere med det, og foran et spejl, men det var en virkelig god træningssession, og Max var helt tilfreds.

Det er ham der håber ”I wanna be loved by you”, og det skal han nok blive, det lover jeg.