Think-Plan-Do

I dag sluttede et forløb over 6 træningsrunder i Sydkystens Hundeskole. Forløbet hed ”Think-plan-do: Planlæg og træn målrettet mod din næste DKK LP1/LP2/LP3 prøve” og begyndte 19. november 2011.
Instruktør var Conni Hansen, som ikke behøver nogen nærmere introduktion for læsere af min blog. Træningen tager udgangspunkt i, at man aktivt noterer, hvilket stade man befinder sig på i de enkelte LP-øvelser, og så systematisk arbejder med at forbedre de områder, hvor der er behov for det. Kirsten synes ikke jeg kan rose kurset, bare fordi Conni har grebet det an på en måde som jeg selv kunne finde på, men det gør jeg alligevel! Jeg elsker den strukturerede tilgang til træningen, som er helt i tråd med min måde at planlægge og dokumentere min træning på; og analysere prøveresultater mv. Meget nørdet vil de fleste synes, men jeg elsker det.
I forhold til Connis kursus fik vi – primært Lille Bjørn, men indimellem også Max – arbejdet meget varieret med svage sider, sætte kriterier for udvikling af dem, og blive fulgt op på status af Conni. Og arbejde bevidst med favoritmomenter, få øget kriterierne ved forstyrrelser af forskellig art, herunder prøvelignende opsætning, for i endnu højere grad at vænne os til prøvesituationen.
Når vi har to timer hver gang er der også tid til at Conni indleder med gode oplæg baseret bl.a. på sine egne prøveerfaringer og referencer til konkrete prøvesituationer.
Det er bestemt mit indtryk – bestyrket i de evalueringer Conni får :-) – at det er en udbredt opfattelse at Conni er rasende dygtig til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så alle får det maksimale ud af den.
I dag gik mine tanker, som naturligvis blev delt med Conni, tilbage til første træningsgang 19. november, hvor mit helt store problem var Lille Bjørn stillingsskift stå-dæk og stå-sit samt dæk-stå (det kan jeg læse i min træningsdagbog for den dag!). I onsdags til Nørdprøven og i torsdags til træningen hos Johanna kunne have lave 6 tæt på perfekte skifter uden belønning undervejs. Det er sket på 3½ måned og jeg må indrømme at jeg selv er lidt imponeret af det. Men det er opbygget fuldstændigt systematisk, og det er skønt at se at det virker.
Og så havde jeg den mest fantastisk fællesdæk, som er en af vores to røde øvelser (= langt fra prøveklar). Lille Bjørn lå ved siden af en hund, som jeg var ret sikker ville forlade positionen, så jeg gik kun ca. 15 meter ud, vendte mig og ventede. Og rigtigt nok, nabohunden peb og forlod hurtigt positionen, Lille Bjørn kiggede på den men blev liggende, og jeg klikkede kort tid efter, belønnede og gik så ud på 25 meter, efter cirka 1 minut klik/godbid, og så var jeg i skjul nogle gange, sidste gange 40 sekunder, og afsluttede med Lille Bjørn i plads. Det sidste minuts tid var der en voldsom larm af maskiner ude bag en væg, hvor hundene lå, og de blev alle pænt liggende. En supersucces!!!
Tak til Conni for et skønt forløb, og der er heldigvis fortsættelse i form af en række træningsomgange à to timer i perioden april til juli; så får vi has på de sidste røde øvelser!!!

Status

De sidste par dage har været statusdage i forhold til min LP-træning med Max og Lille Bjørn. Og med nogle åbenlyse og alligevel overraskende konklusioner.Onsdag havde vi generalprøver i Nørdklubben med 7 deltagere med 8 hunde. 1 LP1, 6 LP3 og 1 LPE.
Torsdag havde vi et meget prøvelignende setup hos Johanna, hvor jeg både med Max (LP1) og Lille Bjørn (LP3) kom igennem det meste af de respektive LP-programmer.
Synes Max er det er det sjoveste i verden at være til LP-prøve? Retorisk spørgsmål, som jeg selv stillede, men det kunne have været Johanna, eller Helle Damkjær eller xxx som stillede det.
Og svaret var et ganske klart: nej!
Det er tydeligt, at når vi skal gentage øvelser, så slår han fra. Når vi laver tricks (setup, move-on, pole, balje, in the box, hoved osv.), så er han ivrig. Johannas diagnose (men min formulering): Det kan godt være at føreren har sagt og skrevet at han vil tage det stille og roligt og ikke pace hunden frem, men det gør han nok alligevel (i forhold til LP) …
Og det er desværre sandt. Jeg har elegant sprunget nogle grundtrin over, for hurtigere at komme til det i LP-sammenhæng spændende. Hvorfor stoppe i stå under gang, når man ikke skal gøre det i Eliteklassen? Ja, det kunne jo godt være at det var et trin på vejen at stoppe, så hunden oplevede nogle hurtigere successer …
Desuden har jeg ikke fået indarbejdet fri-signal (ordentligt) og Max opfatter godbid som afslutningssignal.
Så hvis jeg nu som Johanna foreslog ikke så meget som overvejede at gå op med ham til LP før han blev 1½ år – så fik jeg måske mere fokus på disse basale færdigheder …
Max kan flere af øvelserne godt, men han mangler bestemt sikkerhed i fx at holde position, så diagnosen er klar; tag det roligt!!!
For jeg vil netop have en hund, som synes LP er det fedeste i verden, og oplever en masse succeser og glæder ved at arbejde med LP.
Dagens korte træningspas bestod kun i at jeg legede bold med ham …

Lille Bjørn bliver 5 år om en uge, og selvom han ikke lader sig mærke med det, er han ved at være voksen …
Han er dygtig til stort set alle øvelserne (uddybes nedenfor). Og jeg kan efterhånden få kontakt til ham når vi skal i gang med øvelserne. Men problemet med gulvet i hallen var der uændret: Lille Bjørn vil meget meget gerne belønne sig selv ved at snuse i underlaget (sex med sekretæren). Så ny teknik i dag: Time-out, hunden holdes i linen så den ikke kan belønne sig selv. Først i 1 minut, det hjalp ikke, så i 2 minutter – og det hjalp, efter godt 1½ minut kom Lille Bjørns utålmodiges bjæf, han ville godt arbejde!
Det er præcis det, jeg ikke har fået løst med Megan, som meget gerne belønner sig selv med snus.
Ellers var jeg meget tilfreds med vores status i LP3-øvelserne:

• Fællessit – meget stabil øvelse, ingen problemer (10)
• Fællesdæk – 3:45 med synlig fører, og så blev det for meget … De seneste gang har jeg arbejdet med at skabe tryghed uden at gå i skjul, og 3:45 var en voldsom hævning af kriterierne … (0)
• Fri ved fod – han går rigtigt pænt, og de fleste 2-skridts og vendinger er ok, når han da ikke bliver utålmodig.. Charlotte Lia gav ham 7½, det var ok, men jeg tror han går væsentligt bedre når det gælder (7½-9)
• Stillingsskift – onsdag 6 flotte skifter, en ekstra kommando, torsdag alle positioner på første kommando, Lille Bjørn rykkede 20 centimeter frem, og pladsen til sidst krævede en ekstra-kommando. Den træner jeg heller aldrig. (9-9½)
• Dirigeret apport – vi forsøgte fuld øvelse onsdag, og det gik bestemt over forventning,. Lille Bjørn mistede lidt fordi han gik med i stå ved kegle, og der var lidt uro ved afslutningen (da jeg skulle tage apporten), men resten var super (8).
• Springapport – der var en tøvende apport onsdag, og Lille Bjørn smed apporten ved afslutning. Det arbejder, vi fortsat med. Torsdag var det superflot, og jeg kunne tage apporten i en langsom bevægelse men udgangspunktet er godt (6-9)
• Stå, sid, dæk under gang: Mistede sit begge dage, det skal vi have set på. Og så løftede han højre forben i rundgangen ved sit onsdag (7½-8)
• Indkald – her stod vi over (?)
• Fremsending – ville ikke på 20 m, men gerne på 13-14 … (?)
• Næseprøve - meget flot søg, taber pinden ved afslutningen (9)

Under vanskelige vilkår går det rigtigt godt, vi arbejder støt videre,

En stille lørdag

Det eneste jeg havde planlagt i dag var lidt træning med Lonni fra morgenstunden.  Vi var i hallen fra 8 til ca. halv 10. Jeg havde Max og Megan med.

Jeg havde planlagt at gennemføre alle LP1-øvelser med Max for at finde ud af, hvordan vi står.

Der er flere øvelser, som går rigtigt godt, men hvor der naturligvis som altid er detaljer at finpudse. Fx at arbejde med at linen skal tages af og sættes på med Max i plads. Lineføring, spring, stillingsskift og indkald er jeg ganske godt tilfreds med pt.

Der er behov for at arbejde en del mere med tandvisning (!), stå, næseprøve og fællesdæk. Alle øvelserne er naturligvis godt på vej, men der er meget længere fra dem til 10’eren end der er fra de fire førstnævnte.

Fx er starten af næseprøven vildt svær lige nu, for Max er helt vild med næseprøvepinde, og at se Lonni lægge dem med en tang var bare for meget, så jeg endte med at holde ham i halsbåndet for at vi kunne prøve søgedelen :-)

Med Megan trænede jeg mest fri ved fod kombineret med cirkus. Fremsending til kegle fra setup er sjovt og anderledes, og Megan var totalt på. I fri ved fod arbejdede vi mest med at gå gennem kegler og lave underlige vendinger – tiden er skruet flere år tilbage, og vi er begyndt på fri ved fod igen igen, for den skal altså fungere, hvis jeg skal have topresultater i rally. Jeg fik i går lokket Nette til at holde et fri ved fod kursus i marts, og det blev naturligvis fyldt inden dagen var omme. Megan og jeg skal selvfølgelig med. Fri ved fod skal genopbygges, præcis som jeg råder mine egne kursister til – og der er ingen af dem, der har så belastet en fri ved fod som Megan og mig.

Hjemme igen var Kirsten og jeg ude og handle og købte bl.a. kødben til hundene, så var de i gang de næste timer.

Efter frokost gik vi en tur med de tre unge hunde.

Hjemme igen læste jeg i Border Collie News Louisa Wibroes artikel om hendes træning af Lukka, som blev nr. 2 ved de nordiske mesterskaber i LP. Meget velskrevet og meget tankevækkende om at træne en sensitiv hund.

Så trænede jeg lige kort med Lille Bjørn i haven. Det er skønt at træne på græs og uden distraktioner, for så er der FULD opmærksomhed fra den unge herre. Vi lavede nogle fantastiske stillingskift, en flot springapport, en perfekt stå, sid, dæk under gang samt nogle gode indkald med stå.

Og så gik jeg en tur til stranden med gamle Otto (han bliver 14 år den 7. marts), uden snor, og så løber han som en ung hund.

Inden aftensmaden fik jeg også lige talt med Anne fra Spaniel Klubben om samarbejde. Vi har fået lavet nogle rigtigt gode LP- og rallyarrangementer sammen de sidste 2½ år, og vi kan måske finde ud af at arrangere noget træning sammen også.

Efter en del år i hundeverdenen må jeg konstatere, at der er nogle dele af hundeverdenen der reagerer som så mange andre dele af verden: Vi véd hvad vi har, vi véd ikke hvad vi får – og så er vi imod.

Jeg har stoppet min sponsorering af pokaler til årets lydige spaniels, fordi der kom INGEN reaktion fra officiel side i Spaniel Klubben. Fred være med det, jeg bruger bare min energi og mine sponsorpenge andre steder. Til min store glæde har min anden specialklub Dansk Terrier Klub med virkning fra 2011 udover pokaler til bedste LP-hund i hver klasse introduceret pokaler til bedste rallyhund i hver klasse.

Og som de indforståede kan læse ovenfor: Jeg læser nu Border Collie News, og det hænger sammen med at jeg har meldt mig ind i Border Collie Klubben, som om nogen er en specialklub der fokuserer på alle former for aktiviteter for deres race, og derudover bl.a. holder kurser som os uden Border Collier kan deltage i.

Man skal da have lov til at dyrke sine store og små sejre

Den omtalte næseprøvepind

Vi havde en rigtigt god træningsdag i går hos Johanna. Det har vi hver gang, men i går var der alligevel lidt ekstra.
Med Max fik jeg arbejdet med følgende.

• Fællessit: Han tilbød en masse adfærd, men da jeg stod roligt og fokuseret og ikke agerede på hans tilbud holdt han pladsen.
• Fællesdæk: Han lå pænt 10 sekunder på 6-7 meter, men jeg skal passe på, nogle gange er han hurtigt oppe, og han dækker ikke korrekt, når jeg står ved siden af ham.
• Lineføring: Pæn alm. gang og 2-skridt fremad, og 2-skridt bagud begynder også at ligne noget (vi har fået spinnet væk).
• Stillingsskift: Ikke ok afdækning, han rykker frem i sit på 2 meter, men ikke på 1, flot dæk, og bliver liggende når jeg går tilbage.
• Spring: 2 flotte LP1-spring. Vi arbejder også lidt med LP2, men han virker usikker på at springe den anden vej.
• Stå under gang: Efter lidt førerrod kommer der nogle meget flotte stå under gang, fire gange i træk.
• Indkald: Først et hvalpeindkald, og så et kortere LP1-indkald. Han er usikker på pladsen når han kommer løbende, jeg skal klikke for at han bevæger sig rundt bagom mig, ikke for stoppet.

Og sidst med ikke mindst næseprøve. Vi arbejdede med bunken, og det blev sværere og sværere, og han lavede fire perfekte søg hvor han endte med at tage den rigtige i munden. Det er ikke en måned siden jeg ikke kunne få ham til at se på næseprøvepinden, og at tage den i munden var utænkeligt. Nu ligner det noget! Johanna foreslog, at jeg fik rammet pinden ind, og jeg overvejer det seriøst. Det affødt flere kommentarer på Facebook, og overskriften er fra Dils kommentar, som jeg naturligvis er helt enig i.
Derefter var det Lille Bjørns tur. For to uger siden havde Lille Bjørn og jeg en skrækkelig start på træningen hos Johanna, jf. mit blogindlæg.
I går var udgangspunktet det samme, han var totalt opslugt af underlaget, og vi måtte bl.a. opgive at gøre noget ved fremsendelsen, for jeg fik simpelthen ikke kontakt til ham. Men jeg var forberedt på hans adfærd, og jeg blev overhovedet ikke irriteret. Jeg kunne mærke inden i, at sådan var det bare i dag – og jeg bilder mig endnu engang ind, at dette er noget at det sværeste vi kan komme ud for træningsmæssigt.
Og vi fik udført mange rigtigt flotte øvelser.

• Fællessit: Meget snusende og interesseret i omgivelserne. Klik/godbid efter 15 sekunder, og så sad han over 1 minut tror jeg, ret flot, og ok afslutning.
• Fællesdæk: Jeg gik ikke i skjul. Han blev belønnet efter ½ minut, rejste sig da jeg gik ud, sad så næsten 2 minutter, og jeg lavede afslutning uden plads.
• Fri ved fod: Nogle flotte korte stræk, men ikke mindst to-skridt og vendinger ok – en stor succes på det underlag.
• Stillingsskift: Han lavede alle skiftene superflot, men flere ikke på første kommando. Igen på grund af underlaget (god læring for mig).
• Springapport: 2 rigtigt gode. I den ene smed han apport foran mig, i den anden sad han på plads og smed da jeg bukkede mig.
• Stå, sid, dæk under gang: 2 gange helt suverænt, selvom jeg havde kæmpet for at få hans opmærksomhed. Den ene gang i firkant, og i begge situationer alle tre positioner helt skarpe

Sidstnævnte er en af favoritøvelserne, og at Lille Bjørn kunne udføre den to gange virkeligt flot under de omstændigheder, synes jeg er vildt godt.
I næste uge skal både Max og Lille Bjørn til Nørdprøve i hallen i henholdsvis LP1 og LP3, og det bliver rigtigt sjovt!!

Det skal være sjovt!!!

Jeg havde lagt bloggen Dagen derpå på Facebook med overskriften ”Hvad gør jeg galt?”.
Og fik denne fantastisk præcise analyse fra en af mine egne kursister.
Den er lige i øjet, og bringes i sin fulde udstrækning med forfatterens tilladelse. Tusind tak Christina!

"Jeg kan faktisk ikke huske at jeg nogensinde har set dig træne med Megan, og i givet fald har jeg ikke haft fokus på evt. "problemer". Så jeg har ikke noget at sammenligne med når jeg kommenterer på din video, så du må tage det med et gran salt og bruge det du kan ;-)
Det første jeg lagde mærke til er din kropsholdning. Du går meget skævt med skuldrene. Den skulder der er i den side hvor Megan går er ca. 10 cm lavere -og når du skifter hunden over på den anden side skifter dine skuldre også plads. Det ser faktisk lidt sjovt ud, når man ser efter det ;-) Prøv at rette dig op og gå lige. Det bliver bedre sidst i prøven (og der går Megan faktisk også bedre).
Megan går meget langsomt det meste af tiden og jeg tror det er en ond cirkel i er kommer ind i. Når hun går langsomt vender du dig rundt i overkroppen for at prøve at trække hende med. Samtidig læner du dig ind over "hendes bane" og dermed trykker du hende ud af den. Det medfører at hun går langsommere for at komme ud af den trykzone du laver. Så vender du dig endne mere og trykker dermed hende endnu mere... En ond cirkel.
Jeg tror det vil hjælpe hvis du retter dig op, går friskt frem og ikke venter så meget på hende. Hun skal selv følge med, det skal ikke være dig der trækker/lokker hende. Du skal have vendt den om så det er hendes job at holde fokus ikke dit!
Du skriver i din blog at "...de mistede point ville vi ikke have mistet hvis jeg havde holdt kontakten." Jeg synes faktisk du gør temmelig meget for at holde kontakten (næsten FOR meget). Det er Megans job at holde kontakten. Ikke dit. Dit job er derimod at være så spændende at Megan ikke har lyst til at miste kontakten. Kan du følge mig?
Så jeg tror det du skal arbejde med er at blive så spændende at du kan rette dig op, se lige frem, gå friskt fremad med en hund der hopper glad af sted ved siden af for ikke at miste fokus. Det er jo ikke så svært eller noget.
En sidste ting jeg lige vil kommenterer og som jeg måske tror er roden til det hele er jeres fri-ved-fod. Igen kender jeg ikke jeres normale træning eller "fortid", så hvis jeg er helt galt på den må du sige til. Det virker som om at fri-ved-fod er blevet en kedelig transport ting og ikke en spændende øvelse. Megan er meget mere på og ser gladere og mere opmærksom ud i de øvelser hvor hun aktivt skal lave noget andet end at gå ved siden af dig (spring, sit foran, snur rundt, baglæns mm.). Har jeg ret i at almindelig fri-ved-fod ikke er jeres yndlings øvelse? Jeg tror at du kan løse alle jeres rallyproblemer hvis du får gjort fri-ved-fod med dertil hørende vendinger til det bedste og sjoveste i hele verden. Fri-ved-fod delen skal ikke være noget der bare skal overstås eller bruges som transport fra det ene skilt til det næste. DET SKAL VÆRE SJOVT!!!!!
Og det skal være sjovt fra første skridt af øvelsen. Hvis ikke det første skridt er i orden, må du ikke tro at du kan redde den efter 3-4 skridt. Den skal sidde der fra starten. Hvis ikke det lykkes i første forsøg har jeg hørt fra en klog træner jeg har, at man skal starte forfra og evt. sænke kriterierne.  
Puha, det er ikke nemt at forklare på skrift. Men jeg håber du forstår hvad jeg mener og kan bruge noget af det. Det er jo sådan set det samme du står og siger til os om mandagen :-)
Hvis jeg skal korte det helt ned og komme med ét råd så skal det være "få styr på din fri-ved-fod", og hvis du mærker godt efter dybest nede i maven, så tror jeg faktisk godt du allerede selv ved det." 

Dagen derpå

Den kliniske analyse af de to rallyprøver i går:

• Megan fik 93 point, sit 7. bedste resultat i 25 championprøver. Ok, men ikke godt nok. Jeg havde optimale startbetingelser. Vi varmede op lige uden for ringen, vi måtte lave flyvende start, og i det øjeblik vi kom til første skilt slog Megan fra. Resten af prøven foregik i slowmotion, hun dæmpede, og kiggede det meste af tiden ikke på mig. Vi udførte banen teknisk korrekt, men de mistede point ville vi ikke have mistet hvis jeg havde holdt kontakten. Så jeg skal have arbejdet videre med, hvordan jeg får overgangen fra opvarmning til igangsætning af prøve til at fungere, så det ikke er nogen forskel for Megan.
• Lille Bjørn fik 83 point, 4. bedste resultat i 11 ekspertprøver. Vi mistede 10 point i én øvelse (sit, stå, dæk blev udført sit, stå, sit, dæk) og så lidt småtteri. Det var absolut godt nok. Lille Bjørn fik bakningen og ærespladsen (vores største udfordringer), og generelt har han det sværere indendørs end udendørs. Så hans resultat var jeg mere tilfreds med en Megans.

Jeg skrev i bloggen i går, at ”det er godt der ikke står hundeaktiviteter på programmet i morgen – bortset fra lidt træning med Max måske?!”.
Det blev til lidt mere end det.
Jeg har besluttet at jeg skal arbejde meget mere målrettet med Max. Han vil så meget og han kan så meget. Så jeg trænede lidt med ham i haven formiddags, hvor det helt store gennembrud var at han nu vil løbe med an apport i munden, og slipper på kommando – yes!!!
Susanne Bach havde lejet hallen hele dagen, men jeg fik heldigvis love at være med, og det udnyttede jeg til en lille times effektiv træning og hundesnak :-)
Jeg trænede sjovt nok banestart med Megan, og naturligvis var der ingen problemer … under træning gør hun bare alt så perfekt. Så jeg skal nok til at melde til prøver med bestilt fotograf, bare for at få videooptaget min opvarmning og starten af prøven.
Så kom Max på banen, og vi trænede godt og vel en halv time effektivt. Uha, det føles godt. Han er så fokuseret og han stiller så store krav til mig, og det er det jeg altid har drømt om. Jeg er glad for at Megan og Lille Bjørn ikke læser med på bloggen, for jeg kan godt mærke at jeg i endnu højere grad nyder at træne med Max. Han er 8 måneder og har et forhåbentlig langt og godt liv foran sig, og han arbejder som en drøm – det er kun mig der skal forstå at udnytte hans potentiale korrekt.
Der var nogle gode distraktioner i form af ”nye” hunde, og jeg kunne holde hans kontakt indtil der var gået godt en halv time, så blev en dejlig golden for tiltrækkende :-)
Vi fik arbejdet med

• fællesdæk (vi sætter kriterierne hårdt op nu), 7 meter og 8 sekunder.
• Stillingsskift, jeg skal arbejde separat med afdækning (der kommer flere svævende)., men resten flot
• Meget lækker fri ved fod, inkl. vendinger mv. Fokus: 2-skridt bagud, hvor han gerne vil lave spin
• Tunnel (den er der snart ikke mere, så det fik vi heldigvis lige arbejdet lidt med)
• Fremsending (obs: at han løber mod keglerne)
• Stå, 6 meter 8 sekunder, flot
• Indkald med hjælp fra Charlotte Lia. Jerg skal vist lige have forstærket mig selv og noget leg, inden vi sætter pladsen på :-)

Dejlig træning!
Så gik turen til København!

En nørdet dag

Vækkeuret var stillet på 05:30 som til hverdag, for der var indskrivning til rally championklasse i Sorø Hallen fra kl. 7:45-8:00. Megan, Max og jeg mødte i god tid i lighed med fire andre nørder og en svensker. De fem nørder var Amanda, Anita, Annie, Charlotte og jeg. Anita var fotograf og vi fire andre udgjorde sammen med svenskeren championklassen.
Den gik fantastisk! Annie & Tira fik deres første superpind med 99 point, Charlotte & Spot blev nr. 2 med 97 point og Megan & jeg fik 93 point på 3. pladsen.
Anita optog ovenstående video.
Man kan ikke se det på videoen, men jeg arbejdede med Megan lige uden for banen, gik ind på banen i en flyvende start, og i det øjeblik vi trådte ind blev alle Megans reaktioner langsommere, hun begyndte at snuse og kigge væk … Hvad sker der?
Turen gik tilbage til Solrød, og derfra til hallen i Greve med Max, hvor vi skulle deltage i den første time af Connis Think-Plan-Do-kursus. Det gik rigtigt godt:

• Fællesdæk: Jeg kan stå på 5-6 meter, gøre underlige ting, og han bliver liggende i 10 sekunder. Jeg skal bestemt sætte kriterierne meget hurtigere op i denne øvelse.
• Fællessit: Han vil dække hele tiden, så jeg arbejder på helt kort afstand med at forstærke sitten, bl.a. mens jeg går rundt om ham.
• Spring: Et par superflotte LP1-spring

Herefter skulle vi hver især demonstrere nogle af de ”gule/røde”-øvelser, dvs. øvelser hvor vi er langt fra færdige.

• Næseprøve: I forlængelse af de gode søg i haven i går bad jeg om bunkemetode, og hold da op. Selvom jeg pressede citronen med antal gentagelser gik Max supermålrettet frem, ingen tvivl om at han forstår øvelsen.
• Stå: Jeg har næsten ikke arbejdet med den, og prøvede lidt under opvarmningen, men det gik rigtigt godt da jeg skulle vise den for Conni. Jeg skal få håndtegnet væk (Max forstår stå) og hæve kriterierne meget mere.
• Stillingsskift: LP1-skiftet begynder virkelig at ligne noget.

En rigtig god træningstime inden turen gik tilbage til Solrød, en hurtig frokost, og så til Sorø igen, hvor jeg nåede frem præcis til banegennemgangen for Ekspertklasse.
Lille Bjørn endte med 83 point, vi mistede 10 på sit-stå-dæk, men fik æresplads og bakning.
Tilbage til Solrød og så alene til Greve, hvor Camilla og jeg var observatører på to af vores nye instruktører i Sydkystens Hundeskole.
Jeg var hjemme ved 18:30-tiden, og det er godt der ikke står hundeaktiviteter på programmet i morgen – bortset fra lidt træning med Max måske?!