onsdag den 20. november 2019

Foundation del 1


Til aftens sluttede første runde af Ottos Foundationhold hos Johanna.

Hold da op, hvor han er vokset i forløbet, som startede 22. august, da han var lige godt 2 måneder. Nu er han godt 5 måneder, og ligner fysisk en voksen hund, som man kan se af aftenens foto, hvor han slapper af sammen med Max. Mentalt er han vokset gevaldigt. Han har lært at lære, han har lært at tænke sig om, regne ud, hvad han skal gøre for at få belønninger.

Hans træner har også lært en masse – og fået genopfrisket en masse færdigheder, som var gemt væk 😉

Jeg kan garantere, at jeg ikke har forceret Ottos træning, måske ligefrem tværtimod, og alligevel overrasker han mig gang på gang, ved at udvikle sig sikkert og roligt. Han laver de flotteste slalomer, moveon’er, rundt om stok, setup mv.

I dag arbejdede jeg bl.a. med tre øvelser, som jeg har haft lidt problemer med.

Huula, hvor Otto skal løbe ud i hulahopring og stå, men rigtigt gerne vil sætte sig. Vi har på forskellig vis arbejdet med at lave en opstilling, så han ikke sætter sig, og i dag kørte det for alvor. Baljen blev stillet, så jeg kunne kaste belønninger, når han kom ud i ringen, og hurtigt fandt ud af, at det ikke gav bonus at sætte sig, og sørme om vi ikke bestod challengen til sidst: afstand i meter i fremsendelsen + tiden hunden skulle stå i sekunder skulle være mindst 7, og han løb to meter og stod 3½ sekund 😊

I giv pote havde jeg hævet kriterierne for hurtigt (igen, igen).

Endelig en challenge, hvor hunden skulle gå to 8-taller om en stående hulahopring. Otto gik i stå samme sted hver gang, men med en mindre ændring af vinklen mellem ringen og mig, kunne han pludselig gå et fuldt 8-tal.

Det var sådan det fedeste ved det samlede forløb: De små detaljer, der gør forskellen mellem at stå i stampe, og udvikle sig. Otto og jeg har fået et fantastisk grundlag for vores videre udvikling og den der skal nok komme i ro og mag.

Tak til Johanna for verdensklasse undervisning, jeg håber at der kommer en del 2 😊

tirsdag den 19. november 2019

Nose Work med Otto og Max


Tirsdag aften betyder to Nose Work timer i forlængelse af hinanden hos Merete, først med Otto, så med Max.

På Ottos begynderhold var vi nået til femte runde, og Merete ville godt udfordre os/teste hvor langt vi var nået, så der var 3 søg med hver 5 kilder, som ikke umiddelbart skulle parres, og 2 søg med 8 kilder hver, med mulighed for parring.


Otto lagde flot ud, før vi var kommet rigtigt i gang, først med direkte markering af en kilde under et vindue, hvor han skulle op, og så ved at fange færten af kilden på fotoet, og så arbejde systematisk op i keglen! Superfantastisk lækkert 😊 Jeg blev helt revet med, og fik ikke holdt så meget pause, men hold da op, hvor er han lækker at arbejde med. Han har virkelig talent for Nose Work.

Hos Merete arbejdede vi også med 9 beholdere med fært i den ene. Otto arbejdede overbevisende og markerede tydeligt, og jeg trak belønningen længere og længere, og han fastholdt snuden i beholderen. Det flotteste var næsten et søg, hvor han hurtigt skiftede fra beholder til beholder, tog hovedet op af den rigtige og skulle til at sætte det ned i den næste, stoppede og stak det ned i den rigtige igen: benene var hurtigere end hjernen, som Merete sagde 😉

Max og jeg meldte os til at starte hos Merete, og det var måske ikke så smart. Han kom ganske uopvarmet til et størree udesøg, med vistnok 8 kilder. Lidt ufokuseret i starten, og med nogle markeringer, som var lidt for langt fra kilden. Meget pænt arbejde, men ikke så skarpt som normalt.

Det kom dog efterhånden som vi gik videre, og det er noteret – som jeg vist også gjorde for et par gange siden – hvor vigtigt det er, at jeg får varmet ham op, ikke nødvendigvis med næsearbejde, han skal bare være varmet op.

På fotoet for oven er han i gang med at tjekke scenen overfor Meny (5 kilder) og man kan også se køretøjet (2 kilder). Totalt fokuseret arbejde og flotte markeringer.

2 x supertræning og hjem til luksus ”smørrebrød”, hakkebøffer med spejlæg, og hjemmelavet hønsesalat.

Jeg skal om lidt prøve nogle ideer af til mine næste rallybaner, som skal bruges den 31. december. Jeg véd ikke om det kan lade sig gøre i praksis, men jeg forsøger …

mandag den 18. november 2019

Lille Bjørn – still going strong


Jeg brugte min sidste omsorgsdag i år på at drage omsorg for mig selv 😊

Jeg startede med en times fitness hos Tina, og hilste lige på Kirsten på vej ud, hun havde timen efter mig!

Jeg trængte virkelig til en stille og rolig dag, og det blev det.

Lidt administrativt arbejde, en let frokost, en hyggelig tur med Max og Otto, lidt oprydning og så en Nose Work time med Lille Bjørn. Han bliver ved med at imponere mig!

I en alder af 12 år og 8 måneder arbejdede han virkelig flot gennem stor set hele timen.

Først søg midt i det tomme bassin foran Rådhuset, hvor han fandt 6 kilder (der var 9 fik vi at vide til sidst). Så fandt han alle 5 i et område foran det tidligere posthus.


Derefter kom vi til et større udesøg hos Merete, hvor han endte med at finde alle 7. Han søgte fra start, og med god intensitet det meste af tiden. Der var et dyk i forbindelse med at der var noget distraktion, men han kom på igen. På et tidspunkt tog jeg linen af, fordi det blev ret kringlet at holde styr på den, mens han bevægede sig rundt og under forskelligt, og da vi fortsatte, var det helt tydeligt, at han ikke var i søgemode, for det kræver altså line 😉 Så på med linen og der kom gang i søget igen.

Vi arbejdede videre med en masse selvtræning, og han er blevet fantastisk også til de lidt højere søg. Selv Kirsten taler om, at han skulle til en NW1 prøve 😊

Virkelig fed træning.

Og så komme hjem til en lækker kylling med salat, hvad kan man forlange mere af en omsorgsdag?

søndag den 17. november 2019

Endnu en dejlig weekend (Rally, Gisselfeld, Bossa Nova)

Otto kan nu selv springe i sofaen
I går var jeg inviteret til at dømme til en dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter, arrangeret af Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3. Conni dømte den anden prøve.

Arrangørerne var lidt i panik, da det viste sig at de havde fået de forkerte papirer til prøven, det var papirerne til en LP-prøve og en rallyprøve en helt anden dag. Det fik Conni og jeg dog hurtigt styr på, så det sæt rallydommersedler, der var, blev rettet til, og vi ved fælles hjælp fik samlet blanke dommersedler sammen til min prøve – naturligvis havde vi begge et læs blanke sedler med 😊

Jeg følte mig virkelig oplagt til dagen, men havde et kørt øjeblik en mærkelig fornemmelse, lidt nerver, som om jeg selv skulle til prøve, men de forsvandt hurtigt igen …

Det var min rallyprøve nr. 95 som dommer, og jeg kan roligt sige, at jeg gør mig umage for, at det ALDRIG bliver rutinearbejde at dømme. Jeg arbejder specifikt med at forbedre min feedback; ikke fordi jeg synes, at jeg er dårlig til det, men fordi jeg gerne vil gøre, hvad jeg kan, for at alle får (endnu mere) positiv feedback. Jeg har selv været en idiot til at få feedback, og jeg har tit mig selv i tankerne, når jeg giver feedback. Hvordan ville jeg selv have taget imod det?

I bund og grund er det et spørgsmål om at føreren skal føle, at de får en fair feedback, som afspejler deres indsats på dagen, som ikke nødvendigvis afspejler, hvad de kan under andre omstændigheder.

Jeg synes jeg lykkedes godt i går, det håber jeg også deltagerne gjorde 😊 Jeg tog også godt imod at blive gjort opmærksom på en grov fejl! En fører kom til sidste skilt, med hunden på den forkerte side, og blev naturligvis trukket 10 point for det. Men hvorfor var hunden på den forkerte side? Det kunne jeg ikke lige gennemskue, og det endte med at ekvipagen bestod – dog med beskedne point. Det viste sig, fik jeg at vide bagefter, at jeg havde overset et sideskift, som var blevet sprunget over, så ekvipagen skulle være IB’et. Jeg kunne kun konstatere, at det var godt at min fejlbedømmelse ikke havde udløst et certifikat.

Dommergaven var meget fornem, en gavekurv fra Skjold Burne, med rødvin, øl, karameller, lakrids og chokolade, virkelig et hit 😊 Selvom jeg prøver at styre indtaget af vin, øl og slik, så er sådanne gaver altid velkomne.

En lille, lovende ølsamling
I forbindelse med min fødselsdag og de seneste prøver mv. har jeg været så heldig at få lidt øl, og der er står nu 25 forskellige øl på lageret! Det er superhyggeligt at vælge dagens øl, når der er så meget at vælge imellem. Der er også sat et mærke på hver flaske, så jeg kan sende en venlig tanke til giveren, når jeg nyder øllen. For mig øger det værdien af gaven betydeligt, på den måde at kunne takke for den flere gange …

Jeg var vildt træt i går aftes, og gik tidligt i seng, og stod først op lidt over 7.


Bonussen var at kunne nyde solopgangen på morgenturen!


For første gang i lang tid var der ikke noget hundearrangement i kalenderen, så Kirsten og jeg tog uden hunde til Gisselfeld Juletorv. Udover det skønne område, som altid er en tur værd, var der en masse stande, heraf mange rigtigt fristende. Vi fik bl.a. købt en adventskalender fra Isle of Møn Spirits, der er ingen præmie for at gætte, hvad den kan indeholde.




Adgangsbilletten gav også mulighed for en rundtur på det julepyntede gods, og den benyttede vi os naturligvis af 😊



Vi overvejede, om vi skulle spise frokost på stedet, der var flere muligheder, men endte med at satse på frokost på Rønnede Kro. Jeg var dog så forudseende at ringe først, og da vi først kunne få plads 1 time senere, så vi endte vi med at tage til Køge Havn, på Bossanova, og fik Fish ’n’ Chips med en Braunstein Classic samt rørt tatar og en Krenkerup Julebryg, Et superlækkert måltid og lige det vi trængte til.



Da vi kom hjem, gik Kirsten en kort tur med Lille Bjørn, mens jeg gik en lidt længere med Max og Otto, ned til enden af Staunings Ø og tilbage igen, godt 4 kilometer og cirka 1 time.

Jeg fik trænet lidt med alle tre hunde i haven.

Otto: rundt om stok, slalom, setup, hoved, hula, 8-tal om hulahopring.

Max: Sideskift om kegle fra begge sider, diverse stationære øvelser på højre side.

Lille Bjørn: Fremsending til kegle, sideskift om kegle, og almindelig venstre- og højrehandling.

Alle tre hunde er tilmeldt juleafslutningen hos Anja og Johanna den 17. december, og der bliver definitivt Lille Bjørns sidste optræden i rally. Der er helt sikkert øvelser, vi har store problemer med/ikke kan udføre, så hvorfor overhovedet gå op? Der er to grunde, som kun har med mig selv at gøre. For det første har jeg bare en 100 % sentimental lyst til at gå til samme prøve med alle tre hunde, latterligt, men det betyder noget for mig. Og så er det god træning for mig at gå til en prøve, hvor jeg ved jeg vil have store problemer med kontakten og feedbacken. Det er jeg virkeligt dårlig til at håndtere, så det er oplagt at træne det, hvor det INTET betyder.

Hvad er der ellers at sige om en rigtigt dejlig weekend? Otto er fyldt 5 måneder i dag, og han har nu ingen problemer med at springe direkte op i sofaen, og lægge sig, som vi er vant til at border terrierne gør 😉

Som bonus har jeg årets sidste omsorgsdag i morgen. Den omfatter bl.a. en fitness-enetime og en Nose Work time med Lille Bjørn. Det bliver nok også en god dag!

fredag den 15. november 2019

Livskvalitet


Jeg skrev overskriften, for at tvinge mig selv til at skrive, hvordan dagen i dag var et udtryk for livskvalitet.

Jeg kunne sove lidt længere (til 6:30), fordi jeg ikke skulle møde på arbejde, men starte med et kundemøde 9:30.

Otto har fået en kedelig vane med at gø vildt til morgenmaden, men jeg varierede lidt på setup’et, og pludselig var der ro på. En skøn morgentur i ret kraftig blæst, og bare nyde at kunne gå med tre hunde og nyde livet.

Morgenmad, morgenkaffe, morgenavis, lidt mails.

Turen gik til kundemøde på Amager.

Det er længe siden jeg har truffet kundens projektleder, og han fik lige nogle +++ point for kommentaren: Du har tabt dig meget!

Et godt møde.

Hjem og svare på mails og lave udkast til regneark.

Telefonmøde, kort og effektivt.

En samtale om regnearket og opdatering af det.


En skøn tur på en lille time med Otto og Max, hvor vi blev godt blæst igennem og havde det dejligt. Og jeg fik virkelig tænkt verdenssituationen igennem og traf nogle beslutninger, som jeg har vaklet meget for og imod i længere tid. Paul i balance!

Lidt flere mails.

Nedlukning ved 15-tiden.

Booke bord til julefrokost på Herthadalen.

Gør begynderbanen til rallyprøverne i morgen klar - sammen med Max og Otto, det er ikke snyd, for de skal ikke op 😊

Pakke bilen med det nødvendige til rallyprøverne.


Smage en julebryg fra Svaneke Bryghus.

Tjekke diverse interessante spisesteder, som vi skal besøge ved lejlighed, bl.a. Iluka, Lola og Kiin Kiin Omakase.

Tjekke diverse hjemmesider, for at få styr på muligheder for indkøb, når jeg er på Bornholm 30. november-1. december. Der er nogle interessante julebryg, jeg skal have fat i – fra Beer Here og Small Batch Brewery. Kirsten har også nogle ønsker, dog ikke noget med alkohol!

Lave salaten til aftenens laks.


Skønt aftensmåltid med tilhørende Reichsgraf von Kesselstatt Spätburgunder Rosé 2018.

Espresso og chokolade.

Summen af det hele er for mig livskvalitet 😉

torsdag den 14. november 2019

Luksusliv

And I love to live so pleasantly 
Live this life of luxury
(Ray Davies, Sunny Afternoon, 1966)

Kirsten og jeg har for længe siden besluttet at vi vil gøre hvad vi kan, for at holde os friske, raske og rørige, og have et godt liv. Det er nemt nok at beslutte, men vi har også gjort en række tiltag for at bakke beslutningen op.

Jeg startede hos fitness coach Tina for snart et år siden, og har ikke fortrudt et sekund, hvad det har sat gang i med hensyn til fokus på at arbejde og træne fornuftigt med min krop. Kirsten gik i gang nogle måneder senere, og udover vores faste, ugentlige individuelle enetimer, træner vi også af og til sammen, bl.a. nu på et TRX-hold torsdag eftermiddag.

Eftermiddagens hold i dag var ren luksus (kun 4 ud af 8 var mødt op), men så meget desto mere fokus på hver af os. Vi var godt svedige og forpustede på den gode måde bagefter.

Meny i Solrød Centret har altid haft et højt niveau, men efter den nylige ombygning er det løftet yderligere, og det synes vi rigtigt godt om. Den fine lille fiskeafdeling har både østers og jomfruhummer, og Kirsten som fast kunde.


Så når vi skal have noget nemt torsdag aften bliver det af og til som i aften: før middag (færøsk juleøl). østers og jomfruhummer (Champagne), salat med laks (rosé) og hygge bagefter (rødvin).

Jeg sov ret dårligt i nat, der var utallige tanker, der skulle igennem hovedet, og jeg har stadig ikke truffet nogle endelige beslutninger om de punkter, jeg nævnte i går.

Det er lige på sådan et tidspunkt, der er brug for en coachingsession …

onsdag den 13. november 2019

Flow og balance

Megan (foto: Grafiko.dk)
Jeg har taget en masse fotos i dag, men kun i forbindelse med kickoff på arbejde, og de var lidt usexede i forhold til denne blog 😊 Så jeg ledte efter et billede og faldt over ovenstående fra 2016, og faldt også over et blogindlæg fra for næsten præcis 10 år siden, den 10. november 2009 skrev jeg Megan som hvalp, hvor Megan som 6½-årig startede på et Foundation-hold hos Johanna.

I dag var Otto og jeg allerede nået til næstsidste af de 8 runder på den nyeste omgang af Johannas Foundation-hold, hvor blev tiden af?

Selvom jeg ikke tænker så meget over det til daglig, så giver sådan en træningstime en ret god indikation af, hvor langt vi er nået, stille og roligt.

Da jeg i den anden individuelle runde skulle have Johanna til at se på nogle problemer med at Otto stoppede under udførelse af adfærd, skete der en helt masse fantastisk. Rundt om stok: hanstoppede efter en runde, satte sig, jeg ventede, og han rejste sig og tog to runder og fortsatte. Det var lige det, jeg skulle huske at give ham en chance for at tænke sig om.

Derefter det samme med move-on (hvor han går rundt om mig).

Og slalom, hvor han har haft en tendens til at stoppe, og jeg så også gør et eller andet. Når jeg gav ham chancen, fortsatte han, og pludselig gik vi en lang blæret slalom.

Endelig giv pote, som vi startede på i dag. Da jeg belønnede, når poten var helt oppe på den knyttede hånd, fremfor når den var på vej, så gav det pludselig pote 😊

Jeg huskede – fordi Amanda mindede mig om det!!! – at holde en pause efter næsten 40 minutter, det blev til 7 minutter, og vi havde en skøn træningsaften, med masser af udvikling, masser af tænkning og lidt frustration, som vi kom godt over. Og så at opleve hvordan en lille bitte detalje kunne gøre, at tre øvelser, som jeg har kæmpet noget med, pludselig rykkede og der kom flow i rundt om stok, rundt om mig og slalom. FEDT!

Ordet balance har indgået i mine overvejelser det sidste stykke tid, faktisk ret længe. Det kan lyde lidt højtravende at tale om balance i livet, men det er cirka sådan, jeg opfatter det 😉 I bund og grund handler det om, at jeg på en lang række områder, fx arbejde, træning på forskellige områder, tillidshverv og fritidsaktiviteter, samt i forskellige relationer, har tænkt over balancen mellem indsats og udbytte/belønning, begge dele i vid forstand. Indsats kan være meget forskelligt, men typisk tid og/eller følelsesmæssig investering. Udbyttet kan også være meget forskelligt, fx løn, honorarer, gaver eller anerkendelse.

Det er bestemt ikke et objektivt regnskab, for der er opgaver der er så sjove og meningsfyldte, at de stort set er belønning i sig selv, så bare at få tak og et smil er rigelig belønning. Og så kan der være nogen, det er meget store og krævende, og måske ikke sjove hele tiden, og hvor der end ikke kommer den mindste anerkendelse, og man kan overveje, om det er indsatsen værd.

Det er sådanne overvejelser jeg gør mig, hvor jeg forsøger at få et overblik over verdenssituationen, med en pensionering ikke så langt væk, som den har været.

Hundetræning, hundekonkurrencer og at dømme rally er alt sammen belønning i sig selv, og indgår ikke i regnestykket!!!