søndag den 31. juli 2016

Optimering

Søndagskomsammen ved badebroen

Jeg var lige ved at tage regntøj på til morgenturen, men heldigvis også kun lige ved, for solen skinnede og det var ret varmt. På vej mod badebroen mødte vi den dejlige brune labrador Molly, drengene blev sluppet, og vi gik videre mod badebroen, hvor der var det sædvanlige søndagshundekomsammen. Jeg talte cirka 10 hunde, det går alle løs, og det er hyggeligt.

Jeg glemte i bloggen i går at nævne de 5 x 10 godbidders træning, jeg kørte med hundene i går aftes. For hver hund er der 1-3 fokusområder, der er præcis 10 godbidder at gøre godt med, og hundene elsker det.

Egern fotograferet fra drivhuset - hundene opdagede ikke noget

Som læserne af min blog i går kan se, har jeg en ret stram tidsplan for august, og optimeringer er velkomne. En god mulighed dukkede op i dag … 13.-14. august skal jeg til rallyprøver på Bornholm med Megan og Max, championklasse starter kl. 13 lørdag og kl. 9 søndag, så fluks blev reservationer ændret, så jeg kommer over lørdag morgen ( i stedet for fredag) og tidligt hjem søndag. En overnatning mindre og tidligere hjem. Perfekt.

Mit nye HTM-program er absolut kun på skitseplanet. Kun Anita har hørt musikken, og hun er kommet nogle gode forslag til forbedringer, så der eksisterer nu en version 2 af Whisky-medleyet.

Jeg har masser af idéer til programmet, og mon ikke jeg kan bruge summercampen til at få nye idéer til programmet?! Jo, det er jeg sikker på. Der er heldigvis flere individuelle runder, og jeg ved præcis, hvad de skal bruges til.

Søndagsmiddag i drivhuset

lørdag den 30. juli 2016

Jeg glæder mig :-)

Max har charmet sig ind hos Louise

Endnu en dag med blandet vejr.

Regnfuld lørdag morgen

Til morgenturen var jeg i fuldt regnvejrsdress og det var egentlig ikke så tosset vejr at gå tur i, bortset fra at alle hundene skulle tørres grundigt bagefter.

Jeg havde en aftale med Louise og Billie på Garbogaard, hvor vi trænede vores 6+-program. Igen gik det meste af timen med at træne uden hunde. Det er ikke så nemt at gennemføre programmet med én hund, og når vi er to ekvipager, der skal fungere som en enhed, bliver det altså ekstra svært. Men hold da op hvor er det sjovt at træne, og selv om specielt Max højlydt gav udtryk for, at han gerne ville være mere med, så tror jeg både han og Billie var godt tilfredse alligevel.

Vi glæder os til at vise nummeret offentligt for anden gang 20. august.

Eftermiddagsturen lige før det begyndte at styrte ned

Eftermiddagsturen var lidt timet efter vejret. Vi var kørt til en lokal skov, og starten gik fint, så begyndte det at styrte ned, og det fortsatte resten af turen. Så hundene fik endnu en tørretur, da vi kom hjem.

Jeg har kun haft én feriedag endnu i dette ferieår, det var 20. maj da jeg var på Bornholm og dømme rally. Der kommer en del flere, men Kirsten har helt ret: Min ferie i år er placeret for min egen (og hundenes) skyld.

Jeg har planlagt ferie i august fra torsdag 4. august – søndag 21. august samt fredag 26. august. 4.-7. august er jeg i Århus til HTM/FS summer camp, 12.-14. er jeg på Bornholm til rallyprøver, 19. august er der rally i Ølstykke, 20. august HTM/FS/Rally i Sorø, 21. august motivationskursus hos Anja og 26.-28. august DM på Bornholm. Ja, det er vildt, men det er så også måneden, hvor der er koncentreret rigtigt mange hundeaktiviteter.

Træningsmæssigt og mentalt er jeg velforberedt, og efter at summertime blues er pakket væk er jeg begyndt at glæde mig seriøst til de kommende aktiviteter.

Torsdag tager jeg til Århus for at deltage i ”Third International Summer Camp 2016”. Campen afvikles i Hangar 17 fredag-søndag, der er 30 deltagere og instruktører er Anja Christiansen, Johanna Allanach, Sonja Johannesen og Lina Pettersson. De tre første kender jeg rigtigt godt, har gået på kurser og til træning hos dem, og har haft enetimer (sammen med Anita) hos dem alle tre. Lina har jeg ikke trænet hos, men hun har et strålende CV. Så det kan kun blive en fantastisk weekend.

Opvarmningen til weekenden består i en middag på Hærværk torsdag aften med Louise, og så er niveauet ligesom lagt!

I et svagt øjeblik for nogle uger siden fortrød jeg, at jeg havde tilmeldt rallyprøver på Bornholm 13.-14. august, men det gik hurtigt over, og da jeg modtog kataloget i dag kunne jeg godt mærke, at jeg glæder mig til at komme til Bornholm igen.

Jeg er tilmeldt rally begge dage med Megan og Max, og selvom der kun er tilmeldt 7 hver af dagene i championklasse er konkurrencen maksimal: Ditte, Lisbeth, og Lynette (tre af de superskarpe bornholmere), Anja & Queeny og Johanna & Soda, og så undertegnede med Megan og Max.

Det bliver helt sikkert en fantastisk klasse at gå op I.

fredag den 29. juli 2016

Summertime blues

© FarWorks Inc.

Jeg kom til at tænke på ovenstående Gary Larson tegning i går. Jeg har gået et stykke tid og haft det underligt med at jeg ikke glædede mig til alt det spændende, der skal ske i august.

Alt det praktiske i forbindelse med arrangementerne er på plads, så jeg burde bare gå og glæde mig til dem, i første omgang HTM/FS Summer Camp i næste weekend. Anita og jeg talte om campen forleden, og jeg kunne mærke, at det "bare" var et arrangement jeg skulle til. Jeg er sikker på at det bliver fantastisk og jeg får en masse skønne oplevelser med en masse dejlige mennesker, men jeg glæder mig ikke.

En måned med 20-23 for sjov, uofficielle og officielle prøver, kulminerende med DM den 27. august med alle tre hunde, hvis det ikke kan få mig til at glæde mig bare en lille smule, så må der være noget seriøst galt.

Jeg lyttede til Eddie Cochran & Jerry Capeharts Summertime Blues, sunget af Eddie Cochran, med omkvædet “But there ain't no cure for the summertime blues”.

Det skulle da være løgn!

Jeg besluttede at gøre noget ved det og startede med at hente musikken, som skal bruges til mit nye HTM-nummer. Det bliver et medley bestående af The Doors Alabama Song, The Dubliners Whisky in My Jar og Peter Sellers & Muppets udgave af Cigarettes, and Whiskey, and Wild, Wild Women. Historien starter med “Well, show me the way to the next whisky bar”, som leder hund og fører frem til en festlig sådan, hvor Dubliners synger for fuld udblæsning. Nummeret slutter. Og så bliver det rigtigt vildt med cigaretter, whisky og nøgne piger. Alle tre numre hentet på YouTube og gemt i mp3 format på pc og telefon. Det hjalp lidt på summertime blues.

Til morgen ordnede jeg lidt administrativt og kom til at se på en statistik for min hundeblog, hvor man kan se sidevisninger pr. dag, uge, måned og samlet. Den pr. dag viste nogle gamle indlæg, som jeg genlæste. Det er sjovt at læse dem igen, og tænke: er det virkelig mig, der har skrevet dem?! Og synes, de er ret godt skrevet :-)

Jeg læste Skønhed og Øjeblikke og så følte jeg ikke summertime blues overhovedet. På vej til arbejde kørte de tre whisky-numre i sløjfe, og jeg har besluttet, hvordan de skal klippes og sættes sammen. Jeg kom på arbejde i højt humør, nærmest svævende, og nynnede Whisky in my jar.

Jeg er meget tilfreds og er begyndt at glæde mig til de kommende aktiviteter!

onsdag den 27. juli 2016

Minder og mærkedage

Onsdag morgen på Solrød Strand - det bliver ikke bedre

I dag er det 37 år siden Kirsten og jeg mødte hinanden for alvor. Vi havde set hinanden inden, men det var den aften vi gik ud og spiste sammen for første gang - på Baker Street i Bagerstræde.

Forretter på Bøf & Ost

Det er ikke en dag, vi har fejret specielt meget i nyere tid, men i dag var en stille dag på arbejde, og jeg skrev til Kirsten, om vi ikke skulle mødes på Bøf & Ost på Gråbrødretorv til frokost, og det gjorde vi så. En meget lækker fransk frokost på en restaurant, som stille og roligt fornyr sig, med stadig holder fast i de fundamentale dyder. Jeg fik tre fantastiske østers til forret og tartare frites til hovedret og dertil et par glas rosé Cava Dibon, Pinord. Perfekt!

Max favourite thing

Da vi kom hjem gik Kirsten tur med Megan og Lille Bjørn. Max og jeg gik til vandet med fyrtårnet. Ja, det er det bedste Max véd! Kirsten mente, hun kunne høre ham, selvom hun var mange hundrede meter væk, og ja, hans ivrige gøen går gennem marv og ben. Det blæste lidt, så Max skulle virkeligt arbejde for at komme ud til fyrtårnet, og det er sjovt at se, hvor godt han orienterer sig, selvom han bliver slået lidt ud af kurs. Det må være tæt på den ultimative (realistiske) belønning for ham.

Jeg trænede lidt bak væk med Lille Bjørn efter aftensmaden, og det var dagens træning.

Apropos mærkedage. Da jeg fortalte på arbejde, at jeg tog fri kl. 12 for at fejre 37 års mødedag, var vi nogle … øh seniorer, som kom til at tale om gamle dage. Det er i år 25 år siden jeg første gang var i PBS (nu NETS) som konsulent. Og det er præcis 7 år siden jeg begyndte på del 2 og 3 af Bob & Marian Bailey. Cueing/Criteria. Operant Conditioning Workshop. Chicken Camp, en del af det kursusforløb, som har været altafgørende for min udvikling som træner af egne hunde og underviser i hundetræning.

Der popper dagligt erindringer op på Facebook, mange vækker glade minder, andre havde jeg glemt og siger lidt nå til, uden at forklejne, at det var vigtigt dengang. Jeg synes, det er en fantastisk funktionalitet i Facebook. Men jeg véd også, at de allerbedste minder, dem skal jeg ikke mindes om. De ligger i hjertet og de dukker op, præcis når der er brug for dem.

I min blog i går beskrev jeg to gode træningssessioner, de var fantastiske, men der var ikke noget exceptionelt ved dem. Men jeg er ret sikker på, at der affødt af træningen kom mindst et indskud på kontoen for gode minder. Jeg har tidligere kaldt den doping (det hedder folderen i min mailkonto), men gode minder lyder bedre, og de fungerer som doping :-)

Doping er i denne sammenhæng et ganske lovligt hjælpemiddel, som kan trækkes frem og anvendes lige der, hvor der er brug for det. En særlig hilsen, et særligt smil, et særligt foto, en særlig gave.

I økonomiske termer er det Lykkekontoen, den som jeg bruger til ikke-budgetterede indtægter.

Hvis jeg skulle skrive en konklusion på dette, hvad jeg ikke nødvendigvis behøver (!), ville den nok være noget à la: Det er vigtigt at have styr på, at saldoen på ens egen Doping-/Lykkekonto er positiv. Men det er mindst lige så vigtigt at bidrage til, at der er positiv saldo på andres konto.

tirsdag den 26. juli 2016

Livet er ikke det værste man har

Mayday, Lille Bjørn, Tempo og Lonni

Søndag på vej hjem fra træning fik jeg hørt en bid af et interview med Eskild Ebbesen i radioen, og hæftede mig ved følgende, citeret efter hukommelsen: ”Man skal ikke tro, at man bare vinder. Man skal tro, at man kan vinde.” Hvilket er en ret præcis beskrivelse af den mentale tilstand, jeg er kommet i, og som kommer til at præge mine forberedelser frem til DM om en måned.

Jeg kommer ikke for at vinde. Men jeg véd, at alle tre hunde kan komme i finalen, og jeg véd, at alle tre hunde kan komme på sejrsskamlen. Det kan de, fordi vi teknisk kan alle øvelserne, fordi vi kan få det hele til at fungere til konkurrencer, og fordi vi har masser af erfaring, alle tre ekvipager.

Jeg kommer for at få tre fantastiske oplevelser i den indledende runde og hvis det rækker til en finaleplads bliver jeg ekstra glad, hvis det ikke gør, så er det fordi der er mindst 10 andre, der er bedre end os på dagen, og derfor er kommet i finalen - og det kan jeg ikke blive skuffet over.

Hvis en eller flere af hundene kommer i finalen kan alt ske, mens først og fremmest vil det være bonus i form af en ellert flere ekstra muligheder for en fantastisk oplevelse.

Dagen i dag har været en drøm i form af to skønne træningsseancer. Træningsmæssigt var der måske ikke det store indhold for hundene, men det var helt i tråd med min strategi for de enkelte hund.

Kl. 15 mødtes jeg i Jersie med Anita & Osseau. Jeg havde Megan og Max med. Megan for at træne et ganske kort pas med lidt rallymomenter. Max for at lege og gå et fuld HTM-program med belønning. Jeg er overbevist om, at det er den rette strategi for begge hunde. Megan som altid skøn at arbejde med, og Max’ er bare en stor fornøjelse at arbejde med, der hvor han er nu. Han vil gerne arbejde meget mere, men han får kun det korte pas, og den energi, der stråler ud af ham,  er perfekt.

Godt 16:15 gik turen hjem for at bytte Megan med Lille Bjørn og køre til Søborg, hvor den stod på rallytræning med Christina & Tempo (og Cecilia) og Lonni & Mayday. Lang kringlet championbane, som Lille Bjørn gik til den store guldmedalje. Eneste svære moment var at skulle passere tæppet, hvor Cecilia sad og spiste og legede, det var MEGET svært.

Jeg har besluttet at Lille Bjørn ikke skulle i championklasse, men efter dagens træning har jeg ombestemt mig. Jeg har netop konsulteret den nyeste udgave af Owner’s Manual for the Norwich Terrier, og der står ikke noget om, at bjørne ikke kan lære at bakke væk fra deres fører og bakke på højre side, så det går vi i gang med at indlære.

Målet er at vi efter DM (og forhåbentlig Årets Hund) i ekspertklasse, går i gang i championklasse.

Max havde om muligt endnu større problemer med at passere Cecilia, men bortset fra det, gik han som den stjerne han er, flere gang belønning med leg undervejs og endnu mere til sidst. Og det var hvad han fik lov til i dag.

Konklusion: Alle tre hunde er klar til DM. Deres fører er endnu mere klar, både mentalt og i forhold til, hvad der skal arbejdes med teknisk og mentalt med hver enkelt hund frem til DM.

Og som sædvanlig var træningen ekstra sjov, fordi den var sammen med Anita, Christina, Cecilia og Lonni.

En virkelig dejlig dag.

søndag den 24. juli 2016

Lazy Sunday afternoon

Megan hygger i havesofaen fredag aften

Lazy Sunday afternoon
I've got no mind to worry
Close my eyes and drift away
(Steve Marriott and Ronnie Lane)

Fredag stod den på ren afslapning i haven. Det er balsam for sjælen at kunne side i haven, omgivet af hundene og bare nyde at være til.

Lørdag skulle jeg dømme rallylandskamp mellem Sverige og Danmark i Åhus. Jeg tog afsted kl. 7, hentede Lonni i Hedehusene og vi var fremme ved Åhus Brukshundklubb lidt over 9. Jeg var hjemme 20:40. så vi fik bestemt en dag ud af det.

Klar til at dømme

Jeg dømte de uofficielle prøver på danske baner, med samlet omkring 40 ekvipager, heraf godt 20 i begynderklasse. Niveauet var meget højt. Mange af udøverne går jo i højere klasser i Sverige, men alligevel er det imponerende med 6 x 100. Jeg mener nr. 18 havde 94 point. Kun to blev IB’et i klassen, og det var i begge tilfælde fordi føreren gik fejl bane. Det var en fornøjelse at se så meget flot førerarbejde.

I Ekspertklasse oplevede jeg nok dagens bedste samarbejde, Gitte Hansson og Bounty gik en bane til 100 – det er i sig selv flot – men den disciplinerede måde, det skete på, var virkeligt enestående. Præcise kommandoer, timet perfekt, så Bounty hele tiden, kunne gøre det rigtige, det var lige til en instruktionsfilm i rally.

Championklassen havde også masser af flotte resultater. Eva Cajhagen og Dana vandt med 100 point, Bente Andersen og Zena blev nr. 2 med 97 og Eva og Clara blev nr. 3 med 96 point.

Lonni og Morgan i nybörjarklass

Lonni og Morgan gjorde det rigtigt fint. De vandt nybörjarklass med 99 point, det var en af de få banegennemgange jeg fik set på de svenske baner, og det var ualmindeligt flot samarbejde.

Championbanen hos mig gik også forrygende, Morgan gik til 100. Desværre tog Lonni en ekstra runde i 8-tallet og endte med 90 point på en 5te plads.

Svenskerne vandt landskampen og ud fra det, jeg kunne se, en velfortjent sejr. Man kan altid diskutere opgørelser, når der var 5 danske deltagere med 7 hunde og mange flere svenske ekvipager;  men det svenske niveau jeg oplevede på de danske baner, bl.a. med 8 x 100, vidner om høj klasse. Danmark må vinde pokalen tilbage næste år!

Klar til træning i Jersie søndag morgen

Til morgen mødtes Anita, Amanda og jeg til træning i Jersie. Jeg havde kun Max med. Han fik lov at løbe rundt på pladsen, vi fik leget med forskelligt legetøj, og vi gik én gang HTM med musik med stop af musik og belønning – mit kriterie var, at Max og jeg skulle have det sjovt på træningspladsen, selvom vi stort set ikke trænede, og det blev opfyldt.

Det meste af tiden lå Max i skygge under et bord, mens Anita og Amanda trænede. Alle tre hunde var vist enige om, at det var RET varmt at træne, så vi fik snakke lidt ekstra :-)

Lille Bjørn nyder solen

Søndag eftermiddag, det er varmt, hundene ligger brak, og det er da perfekt vejr til at skrive blogindlæg og så ud og drive den af igen.

torsdag den 21. juli 2016

Træning med topmotiverede hunde

Torsdag morgen ved stranden

Anita og jeg havde aftalt at mødes til en times træning i eftermiddag i Benløse, det endte vist med at blive 1½ time, tiden flyver i godt selskab :-)

Jeg havde Max og Lille Bjørn med fra et solrigt og meget varmt Solrød til overskyet, let blæsende Benløse, med lidt regndråber, der heldigvis ikke udviklede sig, men meget fint træningsvejr.

Anita og jeg var som altid (!) meget strukturerede, så vi kan hjælpe hinanden og give feedback.

Jeg havde Max inde til en gang HTM, Lille Bjørn til rally og endelig Max til noget FS.

Med Max var fokus igen en glad hund, og det har jeg i hvert fald i den grad, Som jeg sagde til Anita til sidst: nu forstår jeg bedre dem, der taler om at hundene er kørt for højt op. Max er totalt på og overivrig i flere situationer, og det er da et skønt (luksus)problem.

De nye overgange i HTM-programmet er nemme, bare jeg siger kommandoerne rigtigt og hurtigt nok, og bevæger mig selv, som det er tænkt. De bliver bare så lækre, specielt overgangen fra P5 i løb til P3 (slalom, move on, butt) og fra P3 til P5 (spin, rundt, højre) er lækre og passer perfekt til os. Fuldt program efter lidt opvarmning, masser af belønning, en vildt ivrig hund, og så lidt kludder med at jeg troede jeg kunne bytte kødbenet med Anjas legetøj, det kunne jeg så ikke lige. Men en fest havde han!

Max og FS var et fuldt program uden musik, og jeg kan bare mærke, at hvert eneste moment er blevet skarpere. Det begynder at føles som og ligne et sammenhængende nummer. Og det er i grunden ikke så galt.

Med Lille Bjørn var fokus på sideskift i ekspertklasse, snur rundt på højre og venstre side samt bakning. Jeg skal huske at varme ham op, og jeg skal arbejde med at han får brændt lidt energi af inden prøver, så han ikke er overgearet, for så er det han kører sig selv op og ikke kan snurre og spinne.

Da vi havde været i gang lidt tid viste han tydeligt, at han synes det var nok (ville ikke rejse sig fra dæk), det var varmt og de havde fået kødben hjemme. Men vi alligevel derefter arbejdet med noget bakning. Mærkeligt nok tror Anita, at jeg har trænet rigtigt meget to skridt bak og så belønning, fordi Lille Bjørn stopper dér :-( Men han kan sagtens mere, så hjemmeopgaven er at bakke mellem 3-8 skridt med variabel belønning. Og give forkommandoen lige sekundet inden vi begynder at bakke, for på ”skal vi bakke” lægger Lille Bjørn lige så flot vægten bagud, han véd lige præcis hvad bakning går ud på. Nu skal hans fører bare lige lære det også.

Dejlig træning og jeg kørte opløftet hjem!

tirsdag den 19. juli 2016

Frem og tilbage, frem og tilbage, hvor svært kan det være?

Lille Bjørn kan også lide stikkelsbær

Til søndagens rallyprøver i Osted havde jeg designet baner med temaet, så få stop som muligt. Banerne ligger her. Første klasse var champions med en bane som Nette Stormlund i sin blog  omtaler således: ”Totalt tema-prøve - med først samtlige bakkeskilte i spil, dernæst samtlige dæk/sit/stå - fører gå rundt om skilte. Havde det været et musikstykke - ville man nok have kaldet det en etude :) ( Etude definition, a musical composition, usually instrumental, intended mainly for the practice of some point of technique).”

Der var 6 deltagere i championklasse og med pointene IB x 2, 80, 82, 95 og 100 kan man roligt sige at pointskalaen blev udnyttet bredt. Der var i øvrigt 6 stationære skilte på banen og 6 sitter i alt.

Ekspertbanen var med 2 stationære begge med stå.

Både begynder og øvet var uden stationære overhovedet.

Prøverne gik rigtigt fint, der var 112 starter og vi har (som sædvanlig) fået mange fine tilbagemeldinger.

Caroline Ravrot, vores senest tilkomne instruktør, synes vi skulle være lidt mere synlige på de sociale medier. Det aftalte vi, at hun skulle ændre på, så Instagram-brugere kan nu følge os dér: #sydkystenshundeskole

Solopgang tirsdag morgen
 
I dag startede med den skønneste morgentur på stranden. På vejen ned mødte vi en på vej op med sin hund, og hun sagde, jeg kunne glæde mig, og det var bestemt sandt. Vidunderlig sol, stille og flot vand og stort set mennesketomt. De eneste vi mødte Nova og far, som vi kender, og drengene løb løs med hende. Pludselig besluttede hun sig for en springtur, og hendes far forlod os skyndsomt. Hvad gjorde drengene? De blev da hos mig. Stor ros, ikke mindst til Max.

Der er virkelig sket noget med Max på det sidste. Han er blevet endnu mere far-syg, og når jeg er hjemme viger han ikke fra mig. I går aftes, da vi lavede nogle søg i haven (næseprøvepind, mors nøgler, en grydelap) var han totalt fokuseret og der bliver godt nok opbygget værdi i det kødben, vi vandt i Lyngby. Vi stoppede naturligvis, da det gik allerbedst.

Tirsdagsrallytræningen i dag var pga. Christinas ferie flyttet fra Søborg til Farum, og da de tre andre alle havde gået championklassen søndag, besluttede de, at min bane fra søndag skulle indgå i træningen. Som Annie sagde: ”Frem og tilbage, frem og tilbage, hvor svært kan det være :-)"

Banen ser således ud på papiret, med fremhævning af banegangen:
Banen kom til at se således ud i Farum:


Det var jo perfekt for mig, at Megan og Max kunne gå min egen bane.

Jeg fik fornøjelsen at starte med Max og slutte med Megan i første runde.

Jeg varmede Max moderat op, og så begyndte vi. Jeg synes godt nok han pustede noget, men det var også varmt, så vi havde en fest efter 5. skilt og startede igen. Og det gik meget bedre. Men han var bestemt ikke helt på dupperne. Det var der så stort set ingen af hundene der var4, for det var godt nok lummervarmt. Og det hjalp heller ikke meget at arealet åbenbart er et yndet lufteområde.

Det positiver var, at Max ikke slog fra, når han synes det var svært, men der kom en synlig markering, go jeg gjorde det om/lettere.

Derefter var det Megans tur, vi gennemførte det i ret langsom gang, meget passende for vores alder og temperature :-), og hun gjorde det ret flot når jeg selv skal sige det. Jeg blev tvunget til at gå i et tempo og give signaler i et tempo, som passede hende, og så var hun bare med. Alt lykkedes!

Max i anden runde gik også det bedste på dagen, der er nogen detaljer vi skal finpudse, det tager vi frem mod DM som dagens moment.

Megan til sidst: felt og kegle, og adstadigt tempo men sikkert og præcist. Det sværeste er faktisk indkaldet, hvor jeg står og vifter med armene og skal have øjenkontakt, for at det virker.

Vi var alle – hunde og førere – helt færdige, selvom vi havde brugt noget tid i skyggen. Men der var gået en time, og vi var næsten alle tilfredse … Majbrit ville godt have haft, at Caro var lige så interesseret i at træne som hun selv var :-)

Bortset fra det: Jeg synes min bane var ganske reel, den passede Megan perfekt, og Max synes den var nogenlunde ok.

Den eneste yderligere planlagte træning denne uge er HTM/FS-træning torsdag med Anita.

Lørdag går turen til Åhus i Sverige med Lonni. Jeg skal dømme de danske baner i landskampen mod Sverige, og Lonni skal forsvare de stolte danske traditioner: Danmark har vundet landskampen de to tidligere år.

lørdag den 16. juli 2016

Festivitas, Gaieté og Kunst at komme Folk til at lee

Tre DM-klare hunde fredag aften

Ovenstående er et citat af Holberg, som jeg første gange læste for mange år siden i Erik Ulrichsen & Jørgen Stegelmanns bog ”Showfilmens förvandling” fra 1958 om musicals på film.

Jeg véd ikke hvorfor det poppede op for nylig, men det gjorde det og det er helt sikkert ikke et tilfælde. Jeg tror det var træningsaftenen hos Anja den 4. juli, og hendes kommentar til et af programmerne, som gjorde det.

Pludselig begyndte det at køre rundt i mit hoved. Noget af det fundamentale ved at opleve noget: Hvad gør, at noget rammer mig i hjertekulen, gør mig glad, får mig til at grine, får mig til at få tårer i øjnene, får mig til at … føle, at det jeg oplever lige nu, betyder noget.

Solrød Strand lørdag morgen

Jeg kan ikke beskrive det i generelle termer, men jeg kunne komme med eksempler, bortset fra at mange af dem er så personlige, at jeg ikke har lyst til at dele dem, så jeg vil hellere lade være.

Jeg tror der er magi i luften handler lidt om dette udefinerbare.

Jeg tror, at det, som udløste det hos Anja, var at vi skulle dømme hinanden. Altså ikke bare sige noget uforpligtende, men seriøst skrive på et stykke papir, hvad vi mente om andres præstationer, give point og sige det højt bagefter. Dt er svært og nogen gange umuligt.

Det magiske er nok i virkeligheden det, som man ikke kan sætte ord på. Eller hvor ordene bare virker tomme på tryk, men sagt i det rigtige øjeblik kan gøre alverden til forskel. ”Jeg elsker dig” tror jeg de fleste kan forestille sig om et udtryk, der kan betyde uendeligt meget forskelligt, afhængig af situationen.

Når jeg tænker tilbage på store kunstoplevelser, det være sig inden for musik, billedkunst eller film, så er det typisk ikke noget teknisk virtuost, der rører mig – det kan imponere mig – men noget der får følelserne frem i mig.

Max hjælper med at ordne rallyskilte til søndag

Sådan har jeg det også med hundesport. I de discipliner, jer har beskæftiget mig mere end overfladisk med (LP, Rally, HTM, FS) kan jeg komme i tanker om situationer, hvor jeg har oplevet suset. Jeg kan komme i tanker om flere situationer som rallydommer, banegennemgange hvor jeg holdt vejret og bare håbede at ekvipagen bare fortsatte og fortsatte, fordi alt gik op i en højere enhed. Det betyder ikke nødvendigvis en prøve til max point, men det betyder en prøve, hvor man kan se, at hund og fører bare spiller sammen.

I HTM og FS er jeg begyndt at iagttage disse øjeblikke og helheder mere og mere. Jo mere jeg lærer om de to discipliner, jo mere forstår jeg at værdsætte udøverne.

Hvad har alt dette med mine egne hunde at gøre? Cirka alt!

For det, jeg oplever hos andre, når de er bedst, er jo præcis det, jeg stræber efter med mine egne hunde, og som jeg opnår af og til, når vi får det hele til at gå op i en højere enhed.

Det er dét, som er vigtigt for mig: at få mit samarbejde med hundene til at være optimalt, når vi træner og når vi konkurrerer. Og hvis tilskuerne oplever, at vi rører noget inde i dem, så har vi været fantastiske!

Bilen pakket til rallyprøve

Hvorfor skriver jeg dette lige nu? Det er sikkert ikke et tilfælde, men omstændighederne var at Kirsten og jeg sad i drivhuset og fik noget vin, alt virkede dejligt, jeg havde gjort alt klar til rallyprøver i Osted i morgen og jeg tænkte bare, at med over 100 starter er det masser af muligheder for skønne oplevelser for førere, tilskuere og dommere.

Jeg tror, at meningen med livet kan opleves, når man går til rallyprøve med sin hund og samarbejdet funkler.

torsdag den 14. juli 2016

Jackpot, Hattrick eller 3 hunde til DM

Lille Bjørn i finalen til jubilæumsprøven 30. april 2016 (foto: Johanna Allanach)

Da jeg den 29. november sidste år offentliggjorde min quiz for 2016 – se blogindlægget her, skrev jeg ”Quizzen afspejler naturligvis hvilke områder jeg regner med at konkurrere i med hundene” og tre af spørgsmålene var:
  • Kvalificerer Megan sig til DM 2016 i rally?
  • Kvalificerer Lille Bjørn sig til DM 2016 i rally?
  • Kvalificerer Max sig til DM 2016 i rally?
Max blev kvalificeret på helt normal vis og tilmeldt 28. juni.

Megan var nr. 11 på reservelisten, men rykkede stille og roligt op og i søndags kom hun ind på listen og blev tilmeldt.

Lille Bjørn stod ret langt nede på reservelisten i ekspertklasse, nr. 17 tror jeg uden at være sikker, men der er sørme også kommet en del afbud, og de sidste dage er han rykket op og op. Mandag aften var han 2. reserve og jeg besluttede at han skulle med til Bornholm, så han blev tilmeldt prøven dagen efter DM. Tirsdag aften var han 1. reserve og det var han også i går. Her til aften kl. cirka 18:42 kom så den længe ventede besked: Lille Bjørn er også kvalificeret til DM, og et minut senere var han tilmeldt.

Jeg er jublende glad og meget stolt over at alle tre hunde skal med til DM. Jeg kan garantere for, at der kommer en hel masse i bloggen om vores forberedelser, her kommer kun en ganske kort præsentation af de tre stjerner.

Megan (DKLPCH DKRLCH Happy Leans Brown Sugar), engelsk springer spaniel, 13 år, næsten helt døv, debuterede i rally 23. juni 2007, blev champion 29. december 2010, debuterede i championklasse 19. februar 2011. Har været oppe til 123 officielle rallyprøver heraf 102 i championklasse. Hun blev årets hund nr. 11 i 2015. Dette bliver hendes 6. DM, hendes bedste resultat er nr. 5 i 2013.

Lille Bjørn (DKCH KLBCH LP3 DKRLCH Wessex Paddington), Norwich terrier, 9 år, debuterede i rally 27. april 2008, blev champion 3. juni 2012. Har været oppe til 51 officielle rallyprøver, heraf 36 i ekspertklasse. Han blev nr. 5 ved jubilæumsprøven 30. april 2016. Dette bliver hans 2. DM, han blev IB’et i 2014.

Max (DKRLCH LP2 HTMF HTM1 Borderhouse Terranova), Border terrier, 5 år, debuterede i rally 3. juni 2012, blev champion 4. oktober 2014, blev årets hund nr. 2 i ekspertklasse 2015, debuterede i championklasse 13. februar 2016. Har været oppe til 68 officielle rallyprøver, heraf 17 i championklasse. Dette bliver hans 2. DM, i 2015 blev han nr. 8 i ekspertklasse.

Den glæde, jeg føler lige nu, vil jeg gerne bevare hele vejen til DM, og jeg tager den med i ringen og får den mest fantastiske oplevelse med alle tre hunde. 

onsdag den 13. juli 2016

45 sekunder

Solrød Strand onsdag morgen

Anita og jeg delte en enetime hos Johanna i eftermiddags, og det var naturligvis utroligt givende. Anita fik voldsomt meget input til sit FS-program, der er virkelig noget at arbejde videre med!

Jeg ville have fokus på de sidste cirka 45 sekunder af mit HTM-program, som jeg ikke er helt tilfreds med. Jeg fik naturligvis en masse gode ideer, også på områder hvor jeg egentlig ikke troede jeg havde brug for det :-)

Vi startede lidt før, med løbesekvensen. der stater circa 1:35, og de tyskervendinger, som jeg havde skrevet ud af manuskriptet, er kommet tilbage, fordi det vil skærpe Max’ fokus.

Så er der overgangen fra P5 (højre) i løb til P3 (butt), hvor Max’ 180 grader venstre om blev erstattet af slalom, moveon, butt = bedre flow og ingen pause. P3 til P5 (gang), her blev Max’ 90 grader til venstre erstattet af spin (snur rundt til venstre) og rundt om fører mens jeg drejede med uret, og vupti var Max elegant i P5.

Så er der opsamlingsdelen, som jeg simpelthen ikke har haft en fornuftig plan for; vi arbejder nu mod at Max bliver stående i ståen, jeg samler op med ryggen mod ham, og så får han set-up kommandoen og kommer i F9 mens jeg går fremad.

Endelig fik vi talt om nogle af de elementer i musikken, jeg kunne bruge til at have en reaktion på, både fordi det virker godt showmæssigt, og fordi det vil skærpe Max’ fokus.

Perfekt input og lidt at træne på i den kommende næsten træningsfri periode. Det er virkelig nogle gode passager at arbejde med særskilt.

Debuten med det opdaterede nummer bliver til den uofficielle konkurrence på HTM & FS SUMMER CAMP 2016 5.-7. august i Hangar 17. Overnatning har jeg haft styr på længe og i dag kom færgen også på plads, og Hærværk er booket torsdag aften.

Til sidst vil jeg citere Lanny Basshams seneste nyhedsbrev, hvor han har fået et spørgsmål om at stoppe under en konkurrence, og det er spændende læsning.

Spørgsmål:

"I've been listening to the Archery tapes and have a question regarding Self-Image. When shooting in an event and one bad arrow follows another as has happened to me on occasion. Would it be a better to stop shooting bad arrows (imprinting) and register a DNF? After listening to your tapes, I don't see any reason to continue a bad day."

Answer from Lanny Bassham:

Every time you shoot an arrow in competition or training, you create an imprint in your Self-Image. If the shot is a good one, the imprint is "It is like me to shoot a good shot." If, on the other hand, the shot is a poor one, you imprint, "It is like me to shoot a poor shot." You are correct in assuming we want to minimize the number of negative imprints but dropping out of competition is not the way to accomplish it because competition can help you train how you respond to negative imprints under pressure.

Shooting a bad shot while learning from it is not a negative imprint. Your Self-Image grows when you picture the solution to a problem. It shrinks when you imagine the problem itself. Your poor shots are telling you something. You need to look for the solution to the issue and correct it if you can. Many times shooters find the solution to a poor performance within the match, making the correction, then begin shooting well. When in competition keep going and look for the solution.

There is another issue here. I do not ever want my students to withdraw from a competition for any reason other than an emergency or severe illness. Quitting is a negative imprint that is hard to overcome - if you withdraw from the competition your Self-Image will take a negative hit. You might reduce the number of bad shot imprints but you will give up the chance to address them under pressure and learn to recover. Quitting the competition creates an imprint of "It's like me to quit or withdraw from a competition". That is not the Self-Image you should be seeking to build.”

tirsdag den 12. juli 2016

Dejlig rallytræning

Max siger tak til Tempo!


Aftenens træning i Søborg var fantastisk. Lonni valgte en stak skilte, sammen byggede vi en bane med de 18 skilte, og da den var en stor rektangel kunne vi sagtens være 2 i gang samtidig.

Vi var 4 deltagere med 5 hunde, heraf 4 der skal til DM i championklasse, og vi har alle vores fokusområder, vi skal arbejde med.

Jeg havde ret præcist planlagt mit eget forløb. Opvarmning med Max, gå bane med Max, opvarmning med Megan, gå bane med hende, og så Max én gang til.

Gå bane med Max betyder masser af leg undervejs, huske at ignorere fejl (ingen fejlmelding), eventuelt lave fejløvelserne om (uden at det er markeret som fejl), og det gik rigtigt godt. Der er den rigtige gnist i hans øjne, og hans attitude signalerer, at det er sjovt. Der var nogle småting, jeg kunne have gjort anderledes, men jeg var meget tilfreds.

Connie gav mig god feedback om en næsten-sit, jeg bestemt ikke havde opdaget; Max er lynende hurtig, så det skal hans fører altså også være, hvis det skal hænge sammen …

Megan og jeg gik banen i et fornuftigt tempo, og langt det meste var virkelig flot. Der er nogle sitter der driller, jeg skal minde mig selv om, at jeg ikke skal vende mod hende, når hun hænger, og vi skal have arbejdet med fremsending til kegle; måske er signalet ikke forskelligt nok fra fremsending til felt?

Jeg kan ikke rigtigt gøre noget, når hun fokuserer på noget andet end mig, men generelt er hendes fokus ok, så jeg var meget tilfreds.

Max’ anden runde var på samme bane, men et par af øvelserne udførte jeg anderledes, og der blev belønnet mindre, men stadig med masser af leg (Anjas legetøj er ubetinget favorit). Jeg vil sige at han ydede godt 90 % af sit bedste, og det er ikke dårligt.

Jeg kunne mærke, efter banegennemgangene, at det føltes rigtigt godt, og han ser virkeligt godt ud i præcision og attitude.

Til allersidst fik han lov at lege med gaven fra Christina, et af de elskede gummikødben, som vi ikke kan skaffe, men som Tempo synes er ligegyldige. Max siger tak :-)

PS: Lille Bjørn er netop nu 1. reserve til DM i ekspertklasse.

mandag den 11. juli 2016

Moderne tider – afslapning og mere om DM på Bornholm

Mandag morgen på en mennesketom Solrød Strand

Det har været en weekend uden hundeaktiviteter, men både med besøg af Christian og tur til Malmø, så kunne vi jo køre Christian hjem søndag formiddag.

Fredag aften stod den på lækker mad fra grillen.

Megan elsker stikkelsbær

Megan hyggede sig med at spise stikkelsbær, men vi andre fik bl.a. jomfruhummer.

Vi elsker jomfruhummer

Søndag morgen opdagede jeg, at Megan var rykket op som 1. reserve på DM-kvalifikationslisten, og jeg vidste, at én af dem, der stod på listen, ikke ville komme. Men jeg afventede official besked og skrev bare en blog, så den var klar, hvis …

Turen til Malmø gik via Irma i Greve, hvor Kirsten og Christian handlede næsten ½ time. Perfekt timet var det netop dér, mens jeg ventede i bilen, at jeg fik besked om at Megan var rykket ind som nr. 20 på den officielle kvalifikationsliste!

Hun blev meldt til, bloggen blev lagt ud, og der var stadig god tid til at vente på Kirsten og Christian :-)

Jeg har mange gange skrevet positivt om Bornholm og gør det gerne igen. Der var indlægget Bornholm og bornholmere – en kort hyldest. Eller Tilståelser fra en rallynørd eller Det er vigtigt at komme til Bornholm. Og Bornholm, Bornholm og Årslev.

Og der er flere andre og kommer forhåbentlig mange endnu.

Længe inden DM 2016 løber af stablen den 27. august 2016, kan det mærkes, at der er styr på det. Det vælter ud med informationer om hvordan man kommer over, overnatning, sponsorer osv.

Invitationen af kvalificerede ekvipager debuterer i år med en moderne udgave, hvor der ikke sendes invitationer ud pr. post, men via lister på DKKs hjemmeside – og rigtig meget aktivitet i relevante Facebook-grupper – gøres opmærksom på, hvem der er inviteret og løbende sker opdatering med oplysning om hvem der er tilmeldt/afmeldt, så reserverne kan inviteres.

At opleve hvordan Annette Bonderup Olesen i nærmest realtid holder interesserede – og vi er MANGE - opdaterede, er intet mindre end forbilledligt og fantastisk.

Jeg er i øvrigt pludselig blevet voldsomt interesseret i udviklingen i rally ekspertklasse. Lille Bjørn stod vist oprindelig som nr. 17 på reservelisten, og det var så langt nede, at det var helt urealistisk at tro, at det kunne blive til en kvalifikation. I morges opdagede jeg, at han var på reservelisten som nr. 5, og mens jeg skriver dette er han rykket op som nr. 3. Og der er fortsat 4 der ikke har tilmeldt i ekspertklasse.

Jeg overvejer da bestemt, at tage ham med til Bornholm uanset hvad, for der skal da ikke så meget til, før han kan opnå at komme til at deltage i DM.

Aftensmaden blev indtaget i drivhuset. Da vi var færdige kom der en ordentlig byge, så mens Kirsten og Lille Bjørn klarede opvasken, talte Megan, Max og jeg om planerne frem til DM.

Vi skal nok vise alle de unge, hvordan rally skal se ud!
 
Det er vigtigt at være udhvilet :-)
 

søndag den 10. juli 2016

Megan til DM 2016

Den allerførste gang, DM 2011 (foto: Martin Hasager)

Så blev det officielt: Megan er inviteret til DM 2016 i rally championklasse. Hun er kvalificeret med de 88 point hun opnåede den 21. november 2015. De rakte til en plads som 11. reserve, men pga. 11 afbud – og tak for dem alle! – er hun rykket ind på top 20.

Det er sjette år i træk hun er kvalificeret i championklasse, og vi siger naturligvis ja tak til invitationen!

Ved DM 2011 i Allinge blev hun nr. 7 med 85 og 93 point.

Ved DM 2012 i Spøttrup nr. 14 med 89 point.

Ved DM 2013 i Nørager blev hun nr. 5 med 85 og 89 point.

Ved DM 2014 i Vamdrup blev hun nr. 13 med 87 point. Lille Bjørn var med i ekspertklasse, hvor han desværre blev IB’et.

Ved DM 2015 i Århus blev Megan nr. 19 med 73 point. Max var med i ekspertklasse og blev nr. 8 med 94 og 91 point.

I år skal både Megan og Max op i championklasse, jeg glæder mig ret meget! Glæden bliver bestemt ikke mindre af at Lonni & Morgan, Christina & Tempo og Amanda & Osseau også er med i championklassen. Det kan kun blive et fantastisk DM!

onsdag den 6. juli 2016

Dengang da jeg var lille

Blogskriveren med sin mor, dengang han var lille

Dengang da jeg var lille,
dengang da jeg var lille,
var verden vindunderlig
(Kim Larsen)

Kirsten gennemgik nogle gamle fotos og fandt et af Christian som lille, som var perfekt dokumentation af at Leo, hans yngste søn og vores andet barnebarn, er som snydt ud af næsen på sin far.

Der dukkede også fotos op af mig, bl.a. ovenstående af min mor og mig.

Det har sikkert lidt med alderen at gøre, men pludselig er der minder, som ligger frygteligt mange år tilbage i tiden. En mail fra Bo i dag, om Paris og film, og minderne fra de glade 1970’ere hvor ferierne gik til Paris for at se film. Og jeg tænke på en masse yndlingsfilm , som alle er mere end 50 år gamle.

Jeg udsendte forleden invitation til den årlige komsammen, for os der startede i 1. klasse på Sankt Knud Lavard Skole i 1959 – og vi blev enige om, at droppe de årlige møder og satse på at mødes i 2019, når vi har 60-års jubilæum.

Det er 45 år siden jeg blev student. 40 år siden jeg blev ingeniør. 36 år siden jeg blev gift. 35 år siden jeg blev far. 2 år siden jeg blev bedstefar første gang og 2 måneder siden anden gang.

Jeg kom til at tænke på at skrive en blog om det alt sammen, og blev enig med mig selv om, at dette ikke handler om erindringer. Jeg nævnte det i bloggen forleden – også med en Kim Larsen titel Hvad gør vi nu lille du? - at jeg ville have gjort status, men det gider jeg ikke, vi ser fremad.

Der er gode træningsaftener (og nogle få mindre gode, dem springer vi over) og så er der fantastiske/magiske/geniale osv. Den træningsaften hos Anja i mandags var definitivt i sidste kategori. Jeg tror ikke læserne af min blog var i tvivl om, at jeg synes det var en god aften. Men jeg er først bagefter blevet klar over, hvor god jeg synes den var. Jeg har virkelig arbejdet hårdt med at tænke motivation motivation motivation. Jeg glemte det næsten ikke i mandags, og de fire sæt dommerkommentarer jeg fik, var bare fantastiske – fordi de handlede om Max og at han var glad = at det går den rigtige vej med vores træning. Og jeg var så stolt af mig selv, fordi jeg – selv om jeg havde ”tid på kontoen” – stoppede træningen hos Anja, da det gik allerbedst.

Vanvittige tanker er fosvundet som dug for solen (og det er ikke nemt, med den sommer vi har!) og lysten er vendt tilbage, til at træne begrænset og fornuftigt og til at konkurrere.

Lidt mere inspiration fik jeg ved at læse Denise Fenzis How much time for training? (Johanna gjorde opmærksom på hende, og tusind tak for det!). Så nogle meget afgrænsede træningssessioner er planlagt.

Oveni sker der også spændende udvikling på DM-kvalifikationsfronten. Megan er rykket fra at være nr. 11 til nr. 5 på reservelisten i championklasse, og nu tror jeg realistisk på, at hun kommer med. Hun skal alligevel med til Bornholm – hun er tilmeldt prøven dagen efter DM – men hvis hun får mulighed for at deltage i DM for sjette år i træk, så er det stort, og jeg vil bare tage imod muligheden som en gave fra guderne. Og sende en venlig tanke (og sikkert også en flaske rødvin) til Annie, som meldte fra i dag, det er mig, der hentydes til sidst i hendes blogindlæg i dag.

mandag den 4. juli 2016

At dømme og blive bedømt

Anja med Sandie og Rumle

I dag fik jeg den endelige bekræftelse: Jeg er blevet inviteret til Stockholm af Sveriges Hundungdom for at dømme Rally Mästerklass den 3. og 4. december i år i forbindelse med Stockholmsmässan. Jeg er meget stolt af at være inviteret og glæder mig til at dømme ved dette store og prestigefyldte arrangement.

Til aften sluttede aftenens træning på Anjas HTM/FS-hold, og vi havde fået at vide, at vi skulle forberede os på en ny opgave, nemlig at dømme de andre.

Så vi havde læst regler og var helt klar til at skulle vurdere hinanden. Jeg havde ret høje forventninger til, hvad jeg kunne få ud af det, og de blev overtruffet! At iagttage et program, vurdere niveauet i de forskellige kategorier, og komme med en fair verbal bedømmelse og en karakter, det er ikke nemt.

Det fungerede begge veje, så Max og jeg viste vores HTM-nummer og flik ikke mindre end 4 tilbagemeldinger, nemlig fra Anita, Anja, Bente og Neel, og her er de så:

Udførelse
  • Flotte positioner – kunne ønske mig en mere skarp ”front”. Meget opmærksom hund og godt arbejde af fører (7,8)
  • Fine positioner. Hund tøver lidt indimellem og snuser en enkelt gang. Flot førerarbejde –støtter godt (7,9)
  • Flot kontakt fra Max, kun få tab af fokus. Flot helhed (8,0)
  • Superglad Max det meste af tiden. Nogle få gange mister du ham (7,5)
Sværhedsgrad/Indhold
  • Fint for klassen – god detalje med ”lort” (7,8)
  • Fint for klassen (7,5)
  • Fin sværhedsgrad for klassen, et par missede positioner (8,0)
  • God udstråling (7,5)
Musik og fortolkning
  • God udnyttelse af pauser i musikken – pas på de ikke bliver for lange. Musikken passer godt til jer (7,6)
  • Fin fortolkning. Fint udtryk for klassen. En mere afslappet fører, der retter sig op, kan give et bedre helhedsindtryk (7,9)
  • Lækker musik. Mangler lidt rytme i forhold til musikken (7,9)
  • God fortolkning af musik. Sjov med poseopsamling. God rytme, skift måske lidt rykvis, når du mistede ham (8,0)
Samlet: Bestået 23,35 point.

Vi fik feedbacken mundtlig og det bedste var naturligvis at Max var superglad og virkelig på, selvom jeg en periode synes han kørte så godt, at han ikke skulle belønnes :-)

I den individuelle tid arbejde jeg kun med de første 20 sekunder af nummeret, som er helt afgørende, og hvor jeg dels har haft problemer med rytmen, dels - pga. en ændret følgende position - har fået for lang tid i overgangen.

video
Start af Walking the Dog (foto: Neel Ane Smed)

Det blev løst på allerbedste vis, første flere gange uden hund, og til sidst med Max. Og præcis dér valgte jeg at stoppe træningen. Max var på toppen og jeg selv meget tilfreds. Perfekt.

Tak til Anja for endnu er fremragende hold, og tak til hele holdet – I er bare dejlige!!!

søndag den 3. juli 2016

Hvad gør vi nu, lille du?

Det Kongelige Biblioteks Have

Jeg overvejede forleden at skrive en blog med status for første halvår 2016. Men jeg gjorde hurtigt op med mig selv, at det ikke var interessant. Jeg har løbende evalueret arbejdet med de enkelte hunde, justeret mål efter behov, og egentlig handler det nu kom om én ting: Hvad er planerne?

Med Megan er planerne enkle. Vi fortsætter i rally championklasse så længe Megan har lyst. Der er vist ingen der har set hende til træning eller konkurrence i de seneste måneder, som er i tvivl om at vi hygger os gevaldigt sammen. På en god dag har vi det rigtigt sjovt sammen og får gode point, på en dårlig dag har vi det ”bare” sjovt sammen. Megan minder mig om, hvad der er det fundamentale i det at arbejde sammen med en hund, og det er ikke så dårligt. Hun er tilmeldt 10 konkurrencer de kommende måneder, og dem ser jeg frem til.

Lille Bjørn har jeg også ganske enkle planer for. Vi fortsætter i rally ekspertklasse, også næste år- Vi kom ikke til DM, vi kommer måske til Årets Hund, men han er rigtigt god, så hvis jeg melder til lidt flere kvalifikationskonkurrencer med ham, så kan det også være at vi får de kvalifikationer på et lidt sikrere niveau. Så det fortsætter vi med at arbejde for.

Championklasse? Jeg har overvejet det, men har fravalgt det. Hvis han var min eneste hund, ville jeg nok arbejde med det, men som en ud af tre, og ud fra de udfordringer vi har haft med venstrehandling, så føler jeg mig godt tilpas med ham i ekspertklasse. Og der er ingen tvivl om at han det sjovt til prøverne. Så vi bliver dér og fortsætter med at have det sjovt.

Max har jeg meget større ambitioner med, men de resultatmæssige er stillet på standby og vi er i fuld gang med at arbejde med mange måder at have det sjovt på. I dag tror jeg han godkendte mit førerarbejde, for vi fik både apporteret på vand på morgenturen – en solid træpind er et fantastisk legetøj; vi har cyklet en lille tur – meget disciplineret, præcis 5 kilometer, og han elsker det; og så lidt søg i haven.

Som afslutning på et HTM-hold hos Anja, skal vi dømme hinanden i morgen, så reglerne er genlæst :-)

Han er den eneste jeg går til organiseret træning med, men ret lidt, og det er er snart slut, og sådan bliver det nok et godt stykke tid.

Jeg HAR mange mål, jeg gerne vil nå med ham, også på resultatsiden, og det har nok været den helt store overvindelse i år: at erkende, at det kan vi ikke, sådan som vores samarbejde fungerer nu. Teknisk kan vi det hele, men motivationen/samarbejdet er langt fra optimal både til træning og konkurrencer, så det er vores eneste fokus, indtil videre: at få samarbejdet til at fungere.

Hvis jeg virker ligeglad med resultatmål, så er det fordi jeg er det. Det var en meget anderledes oplevelse for mig i søndags, at være vildt glad for vores FS-nummer, og virkelig være ligeglad med at vi fik 2 Q point. Jeg har tænkt en del over det, og bekræftet mig selv i, at der er yderligere et udtryk for, at jeg er mentalt i udvikling. For målet var jo netop samarbejdet, ikke resultatet. Nu har jeg klart fået adskilt de to dele.

Jeg har også overvejet, om jeg skal vælge discipliner fra/starte på noget nyt. Jeg har overbevist mig selv om, at dér, hvor vi er lige nu, er det ikke antallet af discipliner, der betyder noget. Tværtimod tror jeg det giver mig flere frihedsgrader til at eksperimentere med samarbejdet. Så vi fortsætter med rally, HTM og FS ... og 6+ fortsætter Louise og jeg også med.

Så er der mig selv. Undervisning i LP og rally er sat på standby. Eneste undtagelse var HCM-arrangementet 5. juni, og det var kun pga. det gode formål. Jeg havde tre dejlige hold, og jeg fik fin feedback, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke selv fik det boost, jeg gerne vil have, når jeg underviser. Så pausen fortsætter på ubestemt tid.

Anita og jeg har haft en runde rallyinstruktøruddannelse i år og har aftalt yderligere en til efteråret. Begge er blevet fuldtegnede, det første var en stor succes, det håber vi også den næste runde bliver. Og så holder vi en pause. Vi nyder at gennemføre holdene, men må også erkende at 4 hele dage koster i forhold til det, vi ellers vil bruge vores fritid på.

Det Kongelige Biblioteks Have

Café Europa

Weekenden uden planlagte hundeaktiviteter blev bl.a. brugt på en tur til Torvehallerne i går, og i dag til brunch på Café Europa og bagefter en slentretur i Strædet og i Det Kongelige Biblioteks Have.

 
Aftensmaden blev nydt i drivhuset.

fredag den 1. juli 2016

God weekend!

Starten af 6+ i søndags (Stender's Foto) 
 
Til frokost spurgte en kollega, om jeg skulle til hundeaktiviteter i weekenden. Jeg havde det rigtigt godt med at sige, at der intet er planlagt.
 
Nu er det weekend, og jeg kan ikke mindes en weekend, jeg har trængt til, så længe.
 
Der var nogle administrative ting, jeg ville have klaret til aften, dem har jeg pænt skudt til i morgen. Jeg har i stedet siddet og kigget på fotos og glædet mig over en masse ”ligegyldige” ting, som tilsammen gør livet sjovt.
 
Øverst et foto fra starten af Louises og mit 6+-nummer i søndags.
 
Så kommer en stribe fotos - igen Stender's Foto - fra FS-nummeret i søndags.
 
(Stender's Foto)

(Stender's Foto) 

(Stender's Foto) 

(Stender's Foto) 

(Stender's Foto) 

(Stender's Foto) 
 
 
I går aftes var vi for første gang i meget lang tid ude at spise til aften, og vi valgte l'Education Nationale - jeg fik skaldyrsfadet :-)

 
Da vi kom hjem fik hundene aftensmad, jeg gik ind i stuen, og pludselig bankede Kirsten på ruden. Hun viftede med en død due, og sørme om ikke Megan - måske med hjælp fra drengene? - havde suppleret aftensmaden med en dueunge ...

Her var en dueunge ...
 
Da jeg kom hjem i eftermiddags blev Max og jeg hurtigt enige om, at vi trængte til en tur på stranden uden de andre hunde.
 
Max er ret vild med at apportere på vand :-)
 
 
En våd og glad hund efter 10+ apporteringer
 
Mere våd hund :-)