California Dreamin’ – om californisk vin

Jeg skrev i Om at være glad pensionist at jeg havde bestået et onlinekursus (California Wine Certification: Introduction Level 1) og havde tilmeldt del 2. 

Hvert niveau omfatter en vinsmagning, og i dag var jeg med 11 andre på Vinakademiet hvor René Langdahl stod for en smagesession og kommenterede 8 vine baseret på hoveddruerne Sauvignon Blanc, Chardonnay, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Zinfandel. 

 American Viticultural Areas (AVA'er)

Californien er et superspændende vinland (!). Hvis det var et selvstændigt land, ville det være verdens 4. største vinproducent (efter Frankrig, Italien og Spanien). Californien er som vinland ikke nyt, men det er udviklingen efter anden verdenskrig, som er interessant. Bl.a. affødt af den berømte parisersmagning i 1976 - hvor en blindsmagning af hvide vine baseret på Chardonnay fra henholdsvis Californien og Bourgogne og røde baseret på Cabernet Sauvignon fra henholdsvis Californien og Bordeaux - resulterede i to californiske førstepladser, har gjort det synligt, at der var et betydeligt potentiale for at skabe vine på topniveau. 

Jeg synes det kunne være spændende at komme lidt i dybden med californisk vin, og med en gennemført del 1, en del 2 som løber af stablen i næste uge, og en del 3 som jeg kan tilmelde derefter, er der gode muligheder for at komme i dybden. 

Level 3 starter 6. maj og der er smagning 10. juni og en anslået studietid på 50 timer. Det skal jeg lige sammenholde med at jeg starter sommelieruddannelsen 12. marts, men jeg er meget fristet 😉

René Langdahl kender jeg kun som en meget dygtig vinskribent, jeg har aldrig oplevet ham som foredragsholder. Det var en meget stor fornøjelse, han er ualmindeligt godt inde i sit stof, har masser af humor og det er ham der står for uddannelsen og vinsmagningerne. 

Dagens smagning endte med at vi fik overrakt diplomer og en pin. 

Det var nemt at overtale til at vi fejrede det til aften, de skønneste lammekoteletter og en John Wade, Paso Robles, Cabernet Sauvignon 2021.

”Det er kun rally …” – enetime hos Karina

Træning hos Karina august 2022, totalt fokus fra Otto (foto: Karina)

For 2 uger siden havde jeg den første enetime hos Karina efter at vi flyttede til Præstø, godt 1 time med Otto og en lille halv time med Max Isn't This a Lovely Day? Jeg er gået i gang med løbende mikrotræning med Otto 100 – the last time. Otto skal op til sin første rallyprøve i over et år på lørdag.  Jeg har arbejdet med kriterierne for prøven, og bl.a. sendt dem til Karina i går: 

Jeg har arbejdet næst udelukkende med motivation.

• ”Vi går på græsareal uden skilte, jeg improviserer øvelser, som er 80-85 % flow øvelser, resten ”nemme” stationære. Kriterier for belønning = fokus og uden hop; jeg afbryder ikke, men går og han skal være tilbage (vi har kørt en del Bianca-cirkel) og med fokus for at få belønningssignal.”
• ”Jeg er de sidste to gange, senest i dag, begyndt på seriøst at fokusere på variabel belønning. Igen, han må godt være væk (ganske kort, der var helt klart noget løbsk tæve et sted i dag), men når han er tilbage, vil jeg have noget fokus en periode, og den samlede periode er den variable faktor. Mellem 30-80 sekunder fungerer. Det typiske billede er, at hans fokus bliver bedre og bedre, og jeg kan trække tiden mere og mere, hans hoppen forsvinder – i virkeligheden er det måske bare et spørgsmål om opvarmning, det har det historisk været.”
• ”2.3 skal vi bare tage temperaturen, hvor længe kan vi holde fokus under konkurrenceforhold. Forventningen er, at han kan holde fokus en hel bane, hvor mit fokus alene er at gå banen, ikke udføre øvelserne, så vi går i et flow. Det er ikke helt skarpt hvad der skal til, for at jeg stopper/fortsætter, hvis det kniber går jeg bare den sidste del uden at udføre øvelser overhovedet.”
• ”For at køre hjem med hænderne over hovedet 2.3: Jeg bevarer glæden og den opmuntrende tone hele vejen, jeg justerer kriterierne så Otto er med hele vejen, om vi så skal løbe det meste af banen, og vi er ude at lege før så snart jeg får skiftet sko 😊” 

I går mødtes vi så til den anden enetime. Karina havde nærlæst kriterierne og havde nogle ideer til det med opvarmningen. Og det med at anvende godbidder inden vi gik ind på banen, faktisk belønningsstrategi i det hele taget. 

Vi aftalte derfor følgende:

• Under opvarmning: Kun belønninger, som må bruges på banen (ros, klap mv.)
• Opvarmningsvarighed cirka den tid, det tager at gå en bane, vi aftalt 1½ minut i øvet klasse
• Efter opvarmning må belønnes én gang, gerne godbid, kælen, andet, belønning for en ”bane”
• Ind på banen og gå den fulde bane (under træning variabelt, i dag 1 minut), derefter belønning 1-2 gang med øvelse, kobling og ud og lege eller hvad jeg nu ønsker
• I går alene flowøvelser og nemme stationære, det skulle ikke være sværhedsgraden 

Otto var genialt god!!! Tæt på ingen hoppen, næsten ingen lyd, flot fokus og tydelig glæde ved at være på banen. Min følelse indeni var uovertruffen, hvis jeg har den følelse til en prøve, så vil jeg blive vildt glad, for så vil jeg virkelig føle at træningen fungerer optimalt. 

Derefter detailtrænede vi sit-stå – vælg jeres svageste øvelse, det var svært, for egentlig synes jeg ikke rigtigt der er nogen 😉. 

Der var gået godt en time, og jeg gik med et saligt smil ud og byttede Otto med Max, så Max fik den sidste træningstid. 

Vi havde fokus på de øvelser der driller pga. benene: sideskift mellem ben, lynet og sidestep. Vi arbejdede med min balance, kropsholdning (er det nødvendigt at jeg ”hjælper” ved at bøje kroppen?), anvendelse af skulderen til sidestep. Meget nørdet og sjovt. 

Det var der jeg kom til at sige, fordi Karina ville have noget endnu skarpere: ”Det er kun rally”. Og måtte æde ordene i mig igen. For selv om Max er tæt på 13 og jeg ikke går helt skarpt, så går vi naturligvis efter at være helt skarpe 💓

Hjemturen var fantastisk, som den er efter uovertruffen træning. 

Da jeg kom hjem, fik jeg denne hilsen fra Karina: ”Tak for en SKØN træning idag🤩Sikke en kæmpemæssig fornøjelse det er at se Ottos vilde udvikling på så kort tid!!! Vanvittig blæret❤️” 

Hvis der er nogen der spørger, hvorfor jeg vil køre 1 time hver vej for at komme til træning hos Karina er det enkle svar: derfor!!!

Vin for begyndere – og øvede (Jonas Landin og René Langdahl, 2022)

Som ”opvarmning” til at gå i gang med Sommelieruddannelsen i næste måned, faldt jeg over Vin for begyndere – og øvede af Jonas Landin og René Langdahl. Det er en fornøjelse at læse bogen, som giver en fortrinlig introduktion til vinens verden og disponerer de 362 sider rigtigt godt.

Del 1. Sådan bruger du vin

• Det fundamentale. Om glas. Om at opleve med alle sanser: Lytte, kigge, lugte, smage, føle, den sjette sans.
• Om vintyper. Hvid, rød, rosé og orange.
• Om vin og mad. Om principper for kombinationer af vin og mad.
• Gem vinen. Om vinens holdbarhed.
• En simpel årgangsoversigt (2000-2021)

Det er en fantastisk oversigt over det mest fundamentale, og måske det eneste en læser, der bare vil vide lidt om vin behøver at vide.

Del 2. Sådan skabes vin

• Terroir – smagen af sted. Klima, lys, landskabets former, jordens beskaffenhed, menneskets betydning
• Kom med ud i marken og ind på vineriet. I marken, druesort, landsbrugsfilosofi, opbinding og beskæring, plukketidspunkt, på vineriet, afstilkning eller ej, maceration og gæring, vinbeholderen, bærmekontakt, aftapning og stabilisering, hedvinsproduktion, mousserende vin

En oversigt, der gør det klart for den, som ikke allerede véd det, hvor kompleks en proces vinfremstilling er. Det sted, hvor vinen skal gro og de personer, der skal udnytte mulighederne, er fundamentale. Derefter er der utallige beslutninger, der skal tages, for at omsætte mulighederne til det produkt, som ender i et glas foran os, som forbrugere,

Del 3. Mennesker og vin

• Vinens historie fra oldtid til i dag. Vin i oldtiden, vin i middelalderen og kolonitiden, vin i oplysningstiden og under industrialisering – og vin i dag
• Drik, druk, tænk – kulturforskelle i vinforbrug
• Mennesketyper i vinens verden. Vinbonden, ejeren af vingården, sommelieren, supersmageren, keminørden, blærerøven, detaljerytteren, hverdagsvindrikkeren, antinørden, den unge vindrikker, den apatiske vindrikker, snobben, samleren

Et lille hyggeligt afsnit om vinens historie, om kulturforskelle – at være bevidst som vindrikker – og en humoristisk oversigt over vintyper, som man kan møde på sin vej som vindrikker.

Del 4. Sådan smager druerne

En oversigt i alfabetisk orden af 51 druer, der hver beskrives: Farver, personlighed, steder, Jonas’/Renés oplevelse af druen, vidste ud og hvis relevant reference til forfatterens podcast Vin for begyndere

Meget præcist halvdelen af bogen er sat af til en beskrivelse af hvordan forskellige druer smager. Det er superspændende læsning. Forfatterne er fantastiske til at sætte ord på vinenes duft, smag, helhedsindtryk – med masser af billedskabende beskrivelser. Jeg er overbevist om, at det bliver disse beskrivelser jeg vender tilbage, når jeg smager en vin fremstillet på én drue, og sammenholder mine noter med bogens beskrivelser.

Det er en ambitiøs bog, og samtidig er den i umiddelbart til at læse og få glæde af. Det, jeg holder allermest af, er den boblende glæde og entusiasme, der er åbenlys i hele bogen, men ikke mindst i drueafsnittet.

Jeg har studset over, at der er meget få illustrationer i bogen, men har overbevist mig selvom, at det faktisk er en fordel. Foto af hver af 51 druer har sikkert været overvejet, men helt ærligt, ville det bidrage til noget? 

Jeg har også spekuleret på om det var bevidst, og det er det helt sikkert, at vinanmeldelser ikke mindst pointgivning af vin, ikke er nævnt overhovedet.

Det vigtige er, som bogen fremhæver, at den enkelte vindrikker træffer sine egne valg. Med denne bog i hånden er de særdeles godt rustede til at kunne foretage kvalificerede valg!

100 – the last time

Well this could be the last time 

This could be the last time 

Maybe the last time 

I don't know. Oh no. Oh no

I går var det præcis et år siden jeg blev operereret for spinalstenose. Jeg fik et spørgeskema, som opfølgning på operationen, og det var en rigtig god oplevelse at udfylde det. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at hvis det havde været for bare en måned siden, ville tingene have set anderledes ud. Jeg skulle have forklaret, at jeg havde nogle skavanker, men ikke på grund af rygoperationen.

Men der er sket meget den sidste måned, for ikke at sige de sidste 14 dage. Jeg har virkelig følt mig ovenpå. Jeg cykler igen og på min egen cykel. Jeg går gode ture med hundene. Jeg er i gang med genoptræning, som i den grad er blevet et spring til ”rigtig” træning. Jeg har måske ligefrem været lidt for ihærdig i starten, jeg har haft nogle seriøst ømme lår de seneste dage, og det er ømme muskler affødt af træningen.

Som afslutning på spørgeskemaet skulle jeg score mit helbred. Jeg overvejede 99 på en skala fra 1-100 hvor 100 er bedst. Men endte alligevel på 100. Fordi jeg ikke kunne argumentere for mindre. Ja, der er minimale ting der kunne være anderledes, men ærligt talt synes jeg det ville være utaknemmeligt. Jeg har haft det forfærdeligt for nogle få måneder siden, og jeg er taknemmelig ud over alle grænser over at være frisk igen.

I dag gik turen til DKK Ringsted og en dobbelt rallyseniorklasse med Max. Jeg troede min ben var mere klar, end de reelt var. Jeg har nøgternt gennemgået de i alt 5 ommere, for at forstå, hvad der skete:

• Stå foran lang vej rundt – jeg står med spredte ben, for at holde balancen, og Max benyttede naturligvis muligheden for at gå ind i setup … Jeg var ikke skarp med kommandoerne
• Dobbelt synkron – jeg gik lidt for usikkert og fik ikke timet signalet rigtigt ved den anden vending
• Bakke ved siden af fører – jeg tænkte over, hvordan jeg skulle sætte fødderne, og resultatet var at Max ikke var med
• Skift side foran – jeg var ikke fokuseret nok, og gik usikkert (det var sidst på banen)
• Sideskift mellem ben – skilt 12 på banen, og jeg havde problemer med balancen

En del af genoptræningen skal gå på tørtræning af rallyøvelserne. Altså ikke, at jeg ikke har gjort det, eller gør det, men endnu mere. Max er med på det hele, og tager det med ophøjet ro, at jeg går mærkeligt.

Træningen med Otto er også gået i gang for alvor efter kickstarten hos Karina. Vi har aftalt de kommende enetimer, og jeg har fundet et dejligt areal 7½ minutters gang fra os, hvor jeg træner 4-5 gange om ugen, max 15 minutter.

Jeg har tilmeldt en række prøver med både Max og Otto, og jeg er superskarp med kriteriesætningen!

Og så det med Last time. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det. Jeg nyder (elsker) at gå til prøve med Max. Jeg tror også, at han nyder det. Vi er begge oppe i årene. Så jeg nyder det endnu mere. Der er ingen men’er. Det er den om at få den maksimale nydelse, så længe vi begge kan.

Hver prøve skal jeg gå, som var det den sidste, men det er det forhåbentlig ikke foreløbig.

Con amore – marginaler, minder, seniorer, rallyprøver

Megan og Paul i finalen i championklasse 2013 (foto: Annie)

I lørdags var Max og jeg til rallyprøver i Hund360-hallen i Vipperød, arrangeret af Hornsherred HTM Klub (HHK). Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg prioriterer at støtte arrangementer i specialklubber og foreninger – ikke på bekostning af, men som supplement til arrangementer i DKK og DKK’s kredse. De supplerer hinanden og der er noget særligt ved at komme til arrangementer hos arrangører, der holder ganske få prøver og hvor det kan mærkes, at der er kælet for dem.

I 2023 har jeg i denne kategori været med som deltager og/eller dommer i arrangementer hos Dansk Collie Klub, Hundesport mod Cancer, Hornsherred HTM Klub, Hundene på Bjerggården, Hvalsø Hundevenner, Islandsk Fårehundeklub, Old English Sheepdog Klubben, Rødovre Brugshundeklub, Schæferhundeklubben, Spidshundeklubben og Sydkystens Hundeskole.

HHK’s prøver – dels Heelwork to Music, dels rally – er velorganiserede, med flotte præmier og oser af god stemning. Liv, Randi, Sandie og Tine lægger en kæmpeindsats i deres arrangementer og deltagerne er vilde med dem.

Max og min øvelse 4 på seniorbanen

Max og jeg stillede i seniorklasse i rally og udførte en meget smuk version af dette skilt som øvelse 4. Desværre var dommer Stine ikke villig til at godkende det, fordi skiltet på banen startede med en sit … Liv fortalte bagefter, at øvelsen slet ikke forekommer i DKK-rally i dag. Jamen altså ...

Seniorklasse (Foto: Liv)

I øvrigt gik Max superfokuseret og vi endte på en fin andenplads slået med 7,26 sekunder af Annie og Huni. Tankerne fløj bagefter tilbage til 31. august 2013 hvor DM i rally blev afholdt ved arealet ved Sortebakkehallerne i Nørager. Megan og jeg var med i championklasse og sneg os lige netop i finalen. Vi slog nr. 11, der lige netop ikke kom i finalen, med 0,3 sekunder … det var Annie og Tira 😊

Det var et fedt minde, og Annie kvitterede med en stribe billeder fra finalen. Megan 10 år og jeg gik noget af det bedste vi har gået i rally og blev samlet nr. 5. Jeg har skrevet det mange gange før, men gentager det gerne!

 

Rally Senior Cup 2023 (Foto: Annie)

Annie er i øvrigt sammen med Sonia drivkraften bag Rally Senior Cup 2023, hvor Max og jeg for første gang var med – det kræver jo at man går i seniorklasse. Vi var de allerførste, der fik rosetter for 2023, og der var fin uddeling: nr. 3 sammenlagt, bedste debutant og nr. 3 allround, de to første rosetter sponsoreret af Christina, den sidste af Johanna.

 

Foto: Liv

Liv havde opdateret mit flag fra 2017 (NM i HTM) med Årets Hund kvalifikationer og det er da lidt blæret at Max har været med alle årene 2015-2023, med Mathilde som fører et par år, og med mig som fører de fleste år.

Jeg nævnte i blogindlægget i går, at jeg havde trænet hos Karina i går eftermiddags, og med Max havde fokus på at udføre de skarpe vendinger trinvis, som man må … Melia, min fysioterapeut, havde til dagens træning fokus på præcis det samme: hvordan kan man opdele øvelserne, der skal styrke mine fødder, ankler og lægge, så jeg nemmere kan komme i gang og få succes. Det er da fantastisk, som tingene arbejder sammen.

Og så fik jeg den skønneste besked fra Karina i går aftes: ”og i øvrigt tak for den fedeste energi som du og begge dine drenge udstrålede i dag⭐️”, så blev ryggen lige ranket lidt ekstra.

Jeg vender afslutningsvis tilbage til det med specialklubber og foreninger, der arrangerer rallyprøver. Det jo ikke en hemmelighed at ”min” forening, Sydkystens Hundeskole, har fyldt meget i rallysammenhæng i en del år, og også kommer til det i første halvår 2024.

Bestyrelsen har godkendt regnskab og årsberetning for 2023 og der er i dag indkaldt til generalforsamling om en måned.

Jeg afslører ikke de store hemmeligheder ved at fortælle at vi havde et underskud på knap 3.000 kr. i 2023 og har en egenkapital på 39.000 kr. Bag underskuddet gemmer sig et år, hvor vi

1. I samarbejde med Hundene på Bjerggaarden (Neel) havde et meget stort Heelwork/rallyarrangement over en weekend, som resulterede i et overskud på 20.000 kr. som tilskud til gulv i forbindelse med VM i Heelwork i Herning.
2. Arrangerede 3 dobbelte rallyprøver til støtte for rallylandsholdet til NM 2023, vi overførte i alt 27.500 kr. 
3. Delvis sponsorerede rosetter til DM i rally samt uddelte Årets Hundepris til Sonja og Tine.

Der er også flere af prøverne i 2024, hvor overskuddet er øremærket til gode formål.

Men hvis jeg skal mærke rigtigt efter, og det skal jeg selvfølgelig indimellem, hvad er det så, der giver mig allerstørst glæde i rally? Altså ud over at have den fedeste kontakt med Max og Otto til træning og til prøver? Så er det helt klart at arrangere små, overskuelige, hyggelige prøver, hvor det hele kan hvile i sig selv. 

Jeg har i dag lavet udkast til PM til årets første prøve i eget regi, den 2. marts i Stestrup Hallen. En enkeltprøve med Liv som dommer, Amanda som sekretær, Max i seniorklasse, Otto i øvet klasse, jeg selv prøveleder, 45 ekvipager … jeg kan mærke, at alene tanken om den prøve får mig til at boble indeni.

ordnet.dk

Det er helt klart det format, der vil blive prioriteret fremover. Det bliver con amore.

Isn't This a Lovely Day?

So I can honestly say 

That as far as I'm concerned 

It's a lovely day and everything's okay 

(Irving Berlin, 1935) 

Jeg kan ikke huske året, men ja, jeg så Top Hat i Paris første gang engang i 1970’erne, og Ginger Rogers og Fred Astaire i Isn't This a Lovely Day? er genialt. 

Jeg kom (naturligvis) til at nynne melodien på vejen hjem fra noget som var en vidunderlig dag. 

Det startede med optagelse og publicering af Podcast nr. 8. Conni var inviteret til at fortælle om Mental Miljøtræning, og hun var fantastisk! Hendes engagement brændte lige igennem, det kan man tydeligt høre og mærke. Tak Conni for et fedt indlæg!!!

Senere på formiddagen havde jeg telefonmøde med Helle Gadeberg. Jeg har nogle opgaver for Rallyudvalget, som Helle og jeg typisk afstemmer månedlig, og i dag havde vi fokus på visionsarbejdet, og nogle tanker om den videre udvikling herunder del 2. Et superhyggeligt møde med masser af idéudveksling. 

Dagens højdepunkt var uden diskussion, at jeg havde en aftale med Karina om træning med begge drengene. Inden jeg blev syg, havde jeg købt nogle enetimer, hvor jeg skulle arbejde med LP med Otto. Men der er sket meget siden da, og aftalen i dag var at starte helt forfra med Otto i rally, efter mange måneders ufrivillig træningspause, og træne lidt med Max. 

Det gik fantastisk! 

Vi fik genstartet Otto, havde fokus på motivation, belønningsstrategi i forhold til positioner, ikke-hopning og ikke-lyd og han var topmotiveret, føreren ligeså, om end sidstnævnte var lidt rusten. Vi er i hvert fald top motiverede 😊 

Max fik arbejdet lidt med de svære positioner, svære fordi førerens ben ikke helt er klar til de snævre vendinger. Vi fik arbejdet med det, herunder at jeg ikke SKAL lave snævre/skarpe vendinger, de kan udføres trinvis … og pludselig kom der en masse energi ind de øvelser. 

Hjemturen gik via Braunstein i Køge og to takeaway pizzaer og en superhyggelig hjemmeaften med en lækker Barolo til. 

Virkelig en dejlig dag.

Guds eget køkken – Passione, Pasta e Poesia (Eva Ravnbøl, 2023)

Det står helt præcist på bagsiden: "Denne bog er en kærlighedserklæring til italiensk mad og madkultur. Den er fyldt med klassiske opskrifter, lidenskabelige kokke og personlige historier fra Guds eget køkken."

Jeg blev revet med fra forordet. Eva Ravnbøls (ER) kærlighed og lidenskab lyser ud af hver side, og det er en fornøjelse at læse om:

• Bella & brutta figura – om korrekt adfærd i forbindelse med mad og drikke 
• Guds eget køkken – hvor ER afgrænser sine opskrifter, hun er specielt inspireret af det romerske, toskanske og napolitanske køkken 
• Kvarterer i Rom - som handler om Centro storico og Piazza del Popolo, samt bageren, pølse- og ostehandlen, vinhandlen og slagteren 
• De italienske måltider – morgenmad, frokost og aftensmad samt ikke mindst søndagsfrokosten
• Kaffe i Italien – med fokus på espressoens betydning som noget, man mødes om 
• Aperitivo – om det man kan få før middagen 
• Antipasti – startende med Bruschetta og bogens første opskrift (på side 53 😊) og omtalen af artiskokkongen Carlo, en af de mange ildsjæle, som bogen omtaler, der skaber grundlaget for de guddommelige måltider, ved at arbejde kompromisløst for den allerbedste kvalitet af deres produkter 
• Primi – som starter med pastaloven, hvor første paragraf indledes: ”Pasta er en selvstændig ret. En såkaldt primo. Første del af hovedmåltidet. Aldrig tilbehør.” 
• Zuppe & Minestre – om supper 
• Secondi – kylling, kødboller, oksefilet, lam, pighvar, saltimbocca, oksetyksteg. Samt contorno (tilbehør) 
• Dolci - chokoladekage, tiramisù, caprese-kage med klementiner, semifreddo al torrone

Og pludselig er man ved fortegnelsen over opskrifter på italiensk og på dansk.

Jeg kan afsløre, at jeg har læst alle opskrifter grundigt, og jeg har lovet mig selv og Kirsten at afprøve nogen af dem, men jeg har ikke afprøvet en eneste endnu.

Jeg har nydt at læse bogen, men har trukket nydelsen over flere dage, simpelthen fordi den er så velskreven, underholdende og lærerig, at det ville være synd bare at læse den i et stræk.

Jeg elsker alle historierne om ER’s familie og ”familie”, hvor sidstnævnte dækker vidt over næsten-familie, venner, bekendte, leverandører – en skare af mennesker som sammen har bidraget til at Cucina Divina har fået den form og det indhold, den har.

Guds eget køkken er en kærlighedserklæring til et køkken, som kompromisløst satser på kvalitet, omhu, passion, at bruge den tid, det tager – og samlet skabe grundlaget for fællesskaber med måltidet og samværet som det samlende punkt.

Nyd den som en introduktion til Italien og italiensk madkultur, med spændende opskrifter inklusive mange klassikere, små portrætter af spændende producenter og ellers bare en begejstret fortælling om Eva Ravnbøl og hendes begejstring for Italien, som hun formidler læseværdigt og med smittende kærlighed.

Om at være glad pensionist

Jeg har haft den skønneste pensionistuge, hvor jeg virkelig har nydt at kunne lave en masse af det, jeg har drømt om som pensionist – mærke glæden over det alt sammen, det er noget som føles godt og gør mig glad indeni.

Jeg har været til forundersøgelse hos en lokal fysioterapeut, er kommet på hold med to ugentlige træninger, jeg kan mærke, hvordan jeg fysisk får det bedre og bedre, nu hvor jeg bl.a. kan gå normale ture med hundene igen.

Jeg er i gang med at læse to bøger – typisk at jeg (også) skal multitaske på den front; der kommer anmeldelser på et tidspunkt, både af Guds eget køkken, og af de fem første Tintin albums – fra Tintin i Sovjetunionen til Den Blå Lotus.

Jeg hører jævnligt livestreams fra folkeuniversitet i onsdags Kasper H. Andersen om Vikingernes togter.

Jeg har været på kursus i Ældre Sagen og lært nogle af deres systemer at kende, det er rigtigt nyttigt, nu hvor der er udsigt til at jeg kommer i bestyrelsen i afdelingen i Præstø.

 

På vinfronten ser jeg endelig frem til at det er alvor med sommelieruddannelsen hos Vinakademiet, som går i gang 12. marts. Som opvarmning har jeg trænet lidt med Le Nez du Vin, og de to sidste dage har jeg gennemført et onlinekursus (California Wine Certification: Introduction Level 1), del 1 af 4 om californisk vin. Del er den mindste del, ca. 5 timers selvstudium og en eksamen – 50 multiple choice spørgsmål. Jeg bestod med 88 point ud af 100 og var vældig tilfreds. Jeg har straks meldt mig til del 2. Og jeg kan garantere for, at jeg nu begynder at interesse mig endnu mere for californisk vin.

Mit lille podcast-projekt, som blev lanceret 12. januar, er nu kommet om på 6 podcasts og 378 downloads, hvilket har overgået mine forventninger ret meget. Der er flere indlæg i pipelinen, nu begynder det også at handle om andet end rally, men hundetemaet er naturligvis uomgængeligt. Link er her.

I denne uge er det blevet til to optagelser. I onsdags med Maiken Egekvist – om at være rallydommer – og i dag med Heidi Bligaard – om at være ny i rallyverdenen. Jeg har fået dejlige tilbagemeldinger om, hvor godt de to virker på optagelserne, og det har også været superhyggeligt at planlægge de to optagelser og evaluere dem bagefter.

   

I morges havde jeg fornøjelsen at få lov at stå for et webinar arrangeret af Rallyudvalget i DKK, hvor der blev gjort status for 2023 og fortalt om planerne for 2024, ikke mindst annoncering af detaljer i forbindelse med visionsarbejdet. Der lanceres 27. marts 2024 et helt opdateret sæt øvelser, der træder i kraft 1. september 2024. Jeg synes ærligt talt, det er en ret gennemtænkt opdatering og perspektivrig i forhold til dansk rally – helt i tråd med visionen ”Fasthold bredden – styrk eliten”. Fx en meget vigtig detalje som, at man i det opdaterede DKK-skiltesæt, vil kunne plukke skilte ud, og lave baner udelukkende med FCI-øvelser.

Vi var lige omkring Køge midt på dagen, og jo det var planlagt, så tapas til i aften blev afhentet hos Den lille Gourmande, og dertil skal vi naturligvis have en californisk vin.

Jeg opdagede det helt tilfældigt: dette er blogindlæg nr. 2.600, et lille jubilæum, der er ingen planer om at stoppe.