This could be the last time
Maybe the last time
I don't know. Oh no. Oh no
I går var det præcis et år siden jeg blev operereret for spinalstenose. Jeg fik et spørgeskema, som opfølgning på operationen, og det var en rigtig god oplevelse at udfylde det. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at hvis det havde været for bare en måned siden, ville tingene have set anderledes ud. Jeg skulle have forklaret, at jeg havde nogle skavanker, men ikke på grund af rygoperationen.
Men der er sket meget den sidste måned, for ikke at sige de sidste 14 dage. Jeg har virkelig følt mig ovenpå. Jeg cykler igen og på min egen cykel. Jeg går gode ture med hundene. Jeg er i gang med genoptræning, som i den grad er blevet et spring til ”rigtig” træning. Jeg har måske ligefrem været lidt for ihærdig i starten, jeg har haft nogle seriøst ømme lår de seneste dage, og det er ømme muskler affødt af træningen.
Som afslutning på spørgeskemaet skulle jeg score mit helbred. Jeg overvejede 99 på en skala fra 1-100 hvor 100 er bedst. Men endte alligevel på 100. Fordi jeg ikke kunne argumentere for mindre. Ja, der er minimale ting der kunne være anderledes, men ærligt talt synes jeg det ville være utaknemmeligt. Jeg har haft det forfærdeligt for nogle få måneder siden, og jeg er taknemmelig ud over alle grænser over at være frisk igen.
I dag gik turen til DKK Ringsted og en dobbelt rallyseniorklasse med Max. Jeg troede min ben var mere klar, end de reelt var. Jeg har nøgternt gennemgået de i alt 5 ommere, for at forstå, hvad der skete:
- Stå foran lang vej rundt – jeg står med spredte ben, for at holde balancen, og Max benyttede naturligvis muligheden for at gå ind i setup … Jeg var ikke skarp med kommandoerne
- Dobbelt synkron – jeg gik lidt for usikkert og fik ikke timet signalet rigtigt ved den anden vending
- Bakke ved siden af fører – jeg tænkte over, hvordan jeg skulle sætte fødderne, og resultatet var at Max ikke var med
- Skift side foran – jeg var ikke fokuseret nok, og gik usikkert (det var sidst på banen)
- Sideskift mellem ben – skilt 12 på banen, og jeg havde problemer med balancen
En del af genoptræningen skal gå på tørtræning af rallyøvelserne. Altså ikke, at jeg ikke har gjort det, eller gør det, men endnu mere. Max er med på det hele, og tager det med ophøjet ro, at jeg går mærkeligt.
Træningen med Otto er også gået i gang for alvor efter kickstarten hos Karina. Vi har aftalt de kommende enetimer, og jeg har fundet et dejligt areal 7½ minutters gang fra os, hvor jeg træner 4-5 gange om ugen, max 15 minutter.
Jeg har tilmeldt en række prøver med både Max og Otto, og jeg er superskarp med kriteriesætningen!
Og så det med Last time. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det. Jeg nyder (elsker) at gå til prøve med Max. Jeg tror også, at han nyder det. Vi er begge oppe i årene. Så jeg nyder det endnu mere. Der er ingen men’er. Det er den om at få den maksimale nydelse, så længe vi begge kan.
Hver prøve skal jeg gå, som var det den sidste, men det er det forhåbentlig ikke foreløbig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar