tirsdag den 31. marts 2015

TLB, HMC, LP og HTM

Johanna, Anita og Osseau

Verden er fyldt med forkortelser. Det er en stor fordel i mange sammenhænge, især når man har lært forkortelserne at kende :-)

TLB er frit opfundet. Kirsten og jeg har tit talt om hvor imponerende det lyder, når folk præsenteres som værende fra Tænketanken xxxx. Så vi vil etablere vores egen tænketank. Lidt inspireret af Dilberts Dogbert skal Lille Bjørn være maskotten og navnet: Tænketanken Lille Bjørn.

Jeg kom til at tænke på dette i går eftermiddags, da vi gik tur med alle hundene, og storsmilede da jeg gik forbi en fremmed dame, som også luftede hund. Det smil jeg fik igen fortalte alt: Det smitter at smile!

Foto: Johanna Allanach

HMC betyder Hundesport Mod Cancer. De har deres egen Facebook-side. Formålet er at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse, og Sydkystens Hundeskole er naturligvis med, se forsiden af hjemmesiden.

Dette skønne foto indgår i kampagnen. Øverst i bloggen kan I se Johanna med fotomodellerne Anita og Osseau.


Morgenturen i dag var i ganske frisk vejr.
Lille Bjørn og fører efter veludført træning (foto: Anita Jakobsson)

LP er Lydighedstræning.

I dag mødtes Anita og jeg på en træningsplads i Benløse, og vi havde tjekket vejrudsigten først. Det var min første udendørs træning i år, på høje tid når LP-sæsonen starter i Ølstykke 12. april.

Det var mere end frisk vejr: 0 grader, sne og blæst, ikke noget hverken Osseau eller Lille Bjørn syntes var vildt spændende.

Men de to seje hunde arbejdede rigtigt godt og det var ikke vigtigt for os, at de ikke havde stor lyst til at dække i dag. En flot fri ved fod, ok stillingsskift (bortset fra dæk), en fin dirigeret apport og springapport, to gode positioner og fine fremsendinger og næseprøve. Og Lille Bjørn holdt apporter og næseprøve!

Derefter skulle vi have trænet HTM (Heelwork To Music), men det var ærligt talt for koldt. Jeg havde helt mistet følelsen i venstre hånd.

Så jeg nøjedes med at demonstrere 5 positioner for Anita og vi talte om indlæring af dem. Jeg skal skære ned til 3-4 til mit endelige program.


En del af eftermiddagen blev brugt på at læse sidste del af Emmy Simonsens bog It’s Showtime samt HTM-reglerne.

Endvidere er mit HTM-program finpudset på papiret.

Samlet kan man nok kalde det Nørderi.

mandag den 30. marts 2015

The Times They Are a-Changin'

Frisk morgentur søndag
 
Det er længe siden jeg synes jeg har trængt så meget til en ferie som nu, og fortjent den!

I går gav det anledning til ret spontant at se ”The Second Best Exotic Marigold Hotel” til en eftermiddagsforestilling. Vi så ”The Best Exotic Marigold Hotel” for tre år siden, havde høje forventninger til efterfølgeren og blev bestemt ikke skuffede.

Det er en skøn, livsbekræftende film, om aldrende englændere der bor på et meget specielt indisk hotel de sidste år af deres liv, men pludselig oplever helt nye sider af sig selv. Fantastiske skuespillere, en sjov og velspillet historie, og lige til at blive i godt humør af – og mane til lidt eftertanke: Brug dog den tid du har til noget fornuftigt!

Bagefter et af vores alt for sjældne besøg på Villa Vino inden vi rundede af med en god middag på The Italian. Skøn aften.

Badebro mandag morgen

I dag havde jeg aftalt med Lonni at vi skulle rydde det sidste i hallen, som vi fraflytter officielt i morgen.

Så er der næsten tømt hal

Tilfældet ville, at én, der havde vundet et gavekort til Sydkystens Hundeskole, gerne ville have introduktion til rally champion, så det blev timet perfekt: Jeg trænede med Max 8-9, havde enetime 9-10 og ryddede hal derefter.

Det er godt nok en ny verden der har åbnet sig med HTM. Jeg sad i morges efter morgenturen og før jeg skulle i hallen og tegnede bane til HTM-programmet, mens Walking the Dog spillede lystigt. Første udkast ser sådan ud:

Min første HTM-plan

Det har selvfølgelig intet med træningen af Max at gøre. For dér træner vi specifikke positioner.
 
Der er i alt 10 HTM-positioner, jeg skal bruge 2-3-4 i mit program og der står 5 på min bane. Så jeg skal have reduceret til 3 eller 4, fordi jeg har fået at vide at det er bedre at man kan de positioner man har med, end at man har sjuskede positioner med.
 
Jf. tegningen: P1 har vi styr på, P5 nogenlunde, P9 synes jeg begynder at ligne noget, P2 og P7 skal der arbejdes med.
 
Jeg har brugt noget af dagen på at planlægge forårets træning, jf. min kalender.
 
Jeg var usandsynligt heldig med at komme på Anjas HTM & Freestyle sommer kursus. Anita skrev til mig om det, og Anja kurser går lynende hurtigt. Der var én der skrev ”… det er værre end en u2 koncert billetsalg”!
 
Anita og jeg kom begge på – og hold da op hvor jeg glæder mig.
 
Jo mere jeg får læst om HTM og ser HTM, jo mere respekt får jeg for disciplinen.
 
Jeg skal huske at minde mig selv om, at jeg skal op i HTM1 og sammenligne med LP1 i forhold til LP Elite. Bare fordi man skal træne hos verdensmesteren behøver man ikke performe som hende, for at gøre en god figur.

lørdag den 28. marts 2015

Flere afsløringer

En rigtig charmetrold

I mit hundeblogindlæg nr. 926 kommer det nok ikke som nogen overraskelse for læserne, at jeg elsker at skrive.

Men jeg elsker også at holde taler, selvom det ikke er så tit jeg gør det – faktisk ret sjældent.

Men jeg har haft mange taler forberedt, hvis der nu opstod en lejlighed, og mange af dem er så endt et sted langt væk i hukommelsen.

Som et led i en mere offensiv stil – en erkendelse af, at det vigtigt at andre véd, hvad de betyder for mig, ikke bare tror det, men véd det – har jeg skrevet en tale, som ikke skal holdes, og sendt den til den person, som jeg ville have holdt den for, hvis der havde været en anledning til det.

Lyder det kringlet?

Det er det ikke.

Det er for mig en rigtig god mental proces, at reflektere over, hvorfor andre betyder noget for mig, og ”tvinge” mig selv til at sætte ord på.

Hvorfor gør jeg det?

Jeg fik for mange år siden – og før jeg så filmen The Crying Game (fra 1992), dette citat derfra – og baggrunden er naturligvis at jeg selv er skorpion:

Scorpion wants to cross a river, but he can’t swim. Goes to the frog, who can, and asks for a ride. Frog says, ‘If I give you a ride on my back, you’ll go and sting me.’ Scorpion replies, ‘It would not be in my interest to sting you since as I’ll be on your back we both would drown.’ Frog thinks about this logic for a while and accepts the deal. Takes the scorpion on his back. Braves the waters. Halfway over feels a burning spear in his side and realizes the scorpion has stung him after all. And as they both sink beneath the waves the frog cries out, ‘Why did you sting me, Mr. Scorpion, for now we both will drown?’ Scorpion replies, ‘I can’t help it, it’s in my nature.”

Jeg kan ikke lade være.

Lørdag var min første feriedag, og det var dejligt at kunne sove længe – stod først op 6:45.

Lørdag morgen

Morgenturen med hundene var fantastisk. Vi mødte nogle hundevenner nede på stranden, og alle 6 hunde gik løs og legede sammen. På turen tror jeg vi mødte i alt 10 hunde, og alle opførte sig som ordentlige hunde gør. Hilste på hinanden og legede sammen eller holdt sig for selv.

Badebroen i flot belysning

Derefter gik turen til Malmø.

I dag fylder Christian 34 år og vi var inviteret til fødselsdagsfest i Malmø.

Men desværre har både han, Sandra og lille Frasse været syge et stykke tid, så arrangementet blev aflyst i går.

Fødselsdagslagkage

Kirsten og jeg kom selvfølgelig alligevel, så der kunne blive hygget om fødselaren. Mit hjerte smeltede naturligvis, da Frasse så mig og løftede armene mod mig for at blive løftet op!!!

Aftensolen

Da vi kom hjem cyklede Kirsten en lang tur med Max og jeg gik med Lille Bjørn og Megan på stranden, og fik noget så usædvanligt som et foto af aftensolen ;-)

Planerne for træning af HTM frem mod 5. juni begynder at tage form i mit hoved, og 1. træningssession er mandag morgen.

Nummeret, vi skal optræde til er Rolling Stones udgave af Rufus Thomas ”Walking the Dog”. Rufus Thomas skrev det i 1963 og Stones havde det med som sidste nummer på deres debutalbum i 1964.

torsdag den 26. marts 2015

Sidste dag i hallen

Blæsende torsdag morgen

I dag var jeg nået til sidste selvtræningsdag i hallen. En lille smule vemodigt, men tanken om at skulle træne på græs for alvor er altoverskyggende.

Klar til LP-træning

Anita og jeg startede med en LP3 uden fællesøvelser, igen gennemførte vi forløbet, så vi på skift havde den samme øvelse.

Lille Bjørn gik et rigtigt flot program. En manglende sit under gang, et manglende spring i springapport (men han tog det tilbage) og i første runde stillingsskift reagerede han ikke på første kommando.

Eller superflot, så vi er bestemt på rette spor. Han sluttede med to flotte næseprøver, så jeg er meget tilfreds.

Aktuelt læsestof

Derefter gav Johanna mig en lang række ideer til mit HTM-program, som jeg skal i gang med at træne med Max. Jeg har desuden fundet Emmy Simonsens bog om HTM & Freestyle frem, nu skal den læses med det rette fokus :-)

Derefter kom Max ind, tog et flot felt og springapport, inden vi trænede lidt forskellige positioner.

Max og veninde

Til sidst legede han med den skønneste Alaskan malamute hvalp.

tirsdag den 24. marts 2015

Afsløringer

Pizza og Max og noget af Lone
 
I går havde vi sidste runde mandags rallychampion-træning i hallen. Det var ”kun” Lone og mig og vi havde fået sendt en svensk bane af Ingrid, stillede den op og hyggede os med forskellige finurligheder.

Jeg var faktisk kommet lidt før, så Max og jeg gik fri ved fod til min hemmelige HTM-melodi, og det er en lækker rytme at gå i og til. God start.

Både Max og Megan gik rallybanen to gange + det løse, og jeg måtte arbejde hårdt for opmærksomhed kunne jeg godt mærke, men så fik jeg den også.

En glemt legetøjsand var et stort hit hos både Megan og Max, og hold da op hvor Max kunne gå nogle flotte højrepladser når den var belønningen.

Megans anden bane hvor jeg startede med hende på højre side, så det meste var højrehandlet, gik fantastisk. Jeg havde sat tempoet op og der var et godt løb, og hun var totalt på.

Godt 20 intensive minutter, og så vare hun færdig.

Hold op hvor har den træning været god for begge hundene. Vi har heldigvis aftalt at fortsætte udendørs.

Max fik leget lidt med Kizz Me, og til sidst legede Pizza og Maz da vi samlede skilte sammen. Som man kan se af fotoet kunne kameraet på min telefon ikke følge med :-)

Overskriften på bloggen er for at få Lone til at læse med. Tænk, hun sagde hun ikke havde læst den med overskriften HTM, fordi det lød kedeligt … tsk tsk

Efter morgenturen i dag og inden jeg tog på arbejde, tegnede jeg en HTM-bane, så jeg havde rammerne for den mentale gennemgang af banen i løbet af dagen. Jeg sendte den til Anita med kommentaren: ”Jeg er blevet helt grebet af det. Musikken kører inde i hovedet og konstant i bilen. Rytmen er perfekt og jeg tænker overgange og positioner hele tiden. Havde du det også sådan, da du gik i gang? :-)” Og ja, hun havde det fuldstændig ligesådan.

Der er røget nogle beskeder gennem linjerne i dag, både til Johanna og Anita. Specielt efter at jeg nu har tilmeldt HTM1 (og FP2, nu jeg var i gang), den 5. juni (kalenderen havde heldigvis et hul).

Pludselig er det gået op for mig, hvad jeg har kastet mig ud. Der er så meget nyt at lære, så meget at tage stilling til. Nye positioner, smarte og flotte overgange.

Den ægte afsløring er: Jeg synes det er vildt sjovt og glæder mig rigtigt meget til at gå i gang med denne disciplin. Melodien er ... jeg ikke klar til at afsløre.

søndag den 22. marts 2015

HTM

Lørdag morgen
 
Det har været en skøn weekend som markerede afslutningen på en dejlig uge.
 
Der har ikke været noget specielt på hundefronten – og dog?
 
Mange kender sikkert det, at komme på kursus – lære nogle nye teknikker, og tænke: yes, hvis jeg gør det på den måde, så bliver jeg mere effektiv, gør tingene rigtigere, min hund bliver gladere osv.
 
Og jeg tænker ikke bare på hundekurser.
 
Mange gør et forsøg i hverdagen bagefter, men falder tilbage til de gamle rutiner – og nettoresultat er: ingen forandring.
 
Denne uge har overbevist mig om, at den mentale ændring, som jeg har ønsket inden i mit eget hoved, ER begyndt at virke.
 
Det er ikke gået så hurtigt måske, men jeg har erkendt at det er det rigtige at gøre, og jeg kan se at det begynder at virke.
 
Jeg har modtaget og afsendt nogle mails, som var inde at berøre hjerteblodet.
 
Noget har været grænseoverskridende, og det føles fantastisk.
 
At erkende at jeg kender nogle af de mest fantastiske mennesker i verden og kunne sætte ord på i forhold til dem, det er så stort at jeg ikke kan sætte ord på (!), hvordan det føles.
 
Weekenden har desuden budt på solopgange, hundeture, Frassebesøg osv., og så noget med HTM, men det gemmer jeg til sidst :-)


Tøjprøvning i Hubertushuset
 
Vi har besluttet at instruktører og bestyrelsesmedlemmer i Sydkystens Hundeskole skal have noget ordentligt tøj med logo på, så vi skal alle i Hubertushuset for at prøve veste og fleecetrøjer.

To hunde ved badebro

Kirsten driller mig med mine mange fotos af solopgange og badebroer, jeg elsker det - så jeg bliver ved.

Lørdags forret

Vi kommer ikke så meget ud at spise pt., men vi lider ingen nød ...

Pokaler

Jeg fik lyst til at forevige pokalsamlingen. Hver eneste repræsenterer en masse gode minder.

Søndag morgen

Badebro søndag morgen

Hunde og badebro søndag morgen

Frasse og farfar

Både Frasse og hans mor og far er lidt småsløje, men det afholdt os naturligvis ikke for at tage over og spise brunch med dem. Frasse kravler på livet løs og jeg tror han er ret glad for farfar :-)

Max med tre nye hunde - og de legede så godt sammen

Igen i dag mødte vi nye hundevenner - jeg elsker at kunne slippe Max og vide, at han kan med ALLE andre hunde.

Vi fejrer at HTM-musikken er fundet

Så var der det med HTM.

For fire år siden arrangerede Sydkystens Hundeskole et kursus i HTM/FS for sine instruktører.

Jeg blev ret på tændt på FS og havde tæt på færdige programmer med både Megan og Lille Bjørn.

Men jeg kom ikke for alvor i gang, der var jo lige det med LP og rally, som alligevel var vigtigere.

Men gammel kærlighed ruster ikke, og jeg har arbejdet med færdighedsprøver med alle hundene.

Jeg har set hvordan Anitas samarbejde med Osseau er blevet endnu bedre, efter at de er begyndt at arbejde med HTM.

Jeg savner også lidt andet end rally at træne med Max.

Så jeg har længe luret på at finde DET rigtige nummer til HTM.

Det dukkede op i en sammenhæng, som jeg ikke lige havde forudset.

Vi var i Malmø i dag for at besøge Frasse, Sandra og Chris. Chris og jeg kom til at tale om den jul, hvor vi gav hinanden et Stones-bokssæt i julegave. Vi kan ikke finde nogen af dem, men vi fik alligevel hørt en masse gamle Stones-numre.

Pludselig var nummeret der! Jeg har hørt det mindst 10 gange i dag (ja, det holder), tre vigtige personer har sagt ok for det – og så er det bare at klø på!

Jeg glæder mig vildt til at gå i gang.

fredag den 20. marts 2015

Vigtige ting i livet

Emmy (Foto: Suste Bonnén)

Først på ugen var jeg seriøst bekymret for, om jeg var ved at blive stresset. Jeg har på forskellig vis håndteret det, bl.a. ved at fastholde fokus på nogle vigtige, prioriterede opgaver – som jeg véd modvirker stress jf. min blog i går.

I dag vågnede jeg med en virkelig god fornemmelse af, at det ville blive en fantastisk dag – og det er et rigtigt godt mentalt sted at være, inden man står ud af sengen.

Det mest stressende var at opdage, lige da jeg var gået ned ad stien mod stranden, at jeg ikke havde fået telefonen med – Megan var over alle bjerge og drengene (som er i flexline) ville bestemt ikke vende om, men tilbage skulle jeg, for dagens solopgangsfoto skulle tages.

Fredagens solopgang

Igen en storslået solopgang. Det er bare utroligt at der er så stor forskel dag for dag - og jeg tænker ofte på hvilket privilegium det er, at kunne have havet som nabo til morgenturen.

Max og legekammerat

Derefter et hyggeligt møde med Max’ golden ven. De legede så godt og jeg blev helt ked af det, da vi skulle gå igen.

Hjemme igen gik tankerne til Emmy, som blev født for 20 år siden og altid vil have en ganske særlig plads i mit hjerte. Hun har naturligvis sin egen side.

Suste Bonnéns dejlige foto blev taget til en firmabrochure i år 2000. Vi havde talt sammen om fotoet inden og da hun hørte om Emmy var hendes krav, at jeg tog hende med.

Emmy indtog lejlighed og atelier som det mest naturlige i verden, sprang op på bænken og lagde sig som man kan se på fotoet. Og så fik jeg besked på at sætte mig og holde armene på samme måde.

Hold da op en effekt det foto gav!

Jeg lagde fotoet på Facebook til morgen og jeg må indrømme at humøret var helt i top

… og så tog jeg en dyb indånding.

Der var en situation for et stykke tid siden, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Men den nagede mig og jeg reagerede et stykke tid efter med en ret klar udmelding pr. mail. Jeg har ikke fortrudt indholdet, ikke sådan rigtigt, for jeg mente det jo, da jeg skrev det,, men jeg ville nok ikke have sendt mailen i dag.

Min coach mente jeg skulle have sagt ”pyt” til situationen og at der var vigtigere ting i livet.

Det har taget lidt tid at få dette ind under huden, men i dag hvor det mentale overskud var til at tage og føle på, røg der en ny mail afsted til dem, der havde modtaget den første.

Med et citat af Lady Macbeth: ”What's done cannot be undone" bad jeg modtagerne om at se bort fra den første mail.

Alle har kvitteret med ok og smil :-)

Det føles rigtigt godt at få perspektiverne på plads.

Tak til min dygtige coach lyder ikke af så meget, men den pågældende véd, at dette tak betyder alt.

torsdag den 19. marts 2015

Træning med forstyrrelser

Solopgang torsdag morgen

I fredags skrev jeg i bloggen bl.a. om at fastholde prioriteringer. Og det gør jeg benhårdt i denne tid. Topprioriteterne i denne uge har været sølvbryllup tirsdag, undervisning onsdag samt træning mandag og torsdag.

Jeg nåede det hele og det var i sig selv dejligt, og afviklingen af de enkelte dele har også været rigtig god.

Vejret har været med os hele ugen, de mest fantastiske morgener på stranden og der kommer et foto på Facebook hver morgen.

Mandag morgen

Mandag stod den på rallytræning med Lone. Konceptet var: Vi trækker lod om skiltene og bygger banen ud fra det. Bortset fra at vi to gange måtte vælge indkald (efter fremsending til felt og kegle) var det ren lodtræning og der kom en ret lækker bane på 29 skilte ud af det. En ret stor del af banen var højrehandlet, men det kunne vi selvfølgelig lave om på efter behov.

Selvom jeg belønner undervejs er det godt nok sejt at gå en bane på 29 skilte, men nyttig træning i at fastholde fokus (både førers og hunds) hele vejen.

Max gik rigtigt flot og bliver mindre nem at distrahere, selvom der er lang vej til at han bare holder fokus hos mig.

Vi specialtrænede skift side foran, og jeg gjorde som jeg siger til andre, start langsomt – og så gik det noget bedre, end når jeg gik i normalt tempo …

Og så trænede vi at høre efter ved fra lang afstand at sende til spring, springe og stå, derfra til felt og dækkes af, og så tilbage og springe og tilbage i plads. Der var han godt nok skarp hr. Max.

Lone og Kizz Me

Megan fik sine 20 minutter midt i træningen, og vi gik hele banen to gange, med hhv. venstre og højre start. 90 % gik strygende, men lidt rigeligt snus undertiden.

Fremsendinger til kegle bliver superflotte når jeg virkelig er omhyggelig med visning af keglen, og kombinationen af verbale kommandoer (som hun delvis kan høre) og overdrevne visuelle signaler virker rigtigt godt.

Lækker træning, tak Lone!

I næste uge kommer Ingrid igen, og så skal vi træne avanceret svensk rally.

Onsdag morgen

Banegennemgang for et af onsdagsholdene

Onsdagskursisterne i rally fik fornøjelsen af banen fra mandag, hvor vi simpelthen timede gennemgangene.

Jeg synes det var interessant at opleve nogle af hundene, specielt en, som faktisk gik fantastisk den fulde bane i et stræk – den fik brændt toppen af energien ved at skulle koncentrere sig så længe. Rigtigt godt.

På LP-holdet var den mest spøjse oplevelse, da vi lavede fælles næseprøve. Cirka 20 næseprøver lagt ud, og så kursisternes 5 imellem, og hundene blev sendt ud en efter en. Det spøjse var at alle hunde valgte den samme næseprøve, som altså kun var rigtig for den ene. To fandt den rigtige i næste forsøg og to fandt den slet ikke.

Pølse og ost og ikke førerens fært, det kan man filosofere lidt over :-)

Lille Bjørn i feltet

I dag stod den først på selvtræning med Signe og Sitka. Jeg havde Lille Bjørn med.

Jeg gik bortset fra fællesdæk en fuld LP3. Fællessit på tværs af hallen, men Signe og Sitka lavede fremsendinger på tværs.

Det eneste der ikke rigtigt var godt var stillingsskiftene, hvor han hoppede noget frem, så frem med bagudbelønningen. Resten gik rigtigt godt, han holder i afslutningerne (apporter), hans positioner under gang er flotte og både næseprøve og indkald glimrende.

Jeg glæder mig til at komme i gang med udendørs træningen inden prøvesæsonen i LP skydes i gang 12. april

Derefter stod den på sidste runde – forhåbentlig kun i denne omgang – af Johannas special rallytimer.

Vi var kun 4 i dag og vi skulle starte med at vælge 5 skilte, og hver bygge en stump bane med 5 skilte, som endte med at blive en sammenhængende bane på 20 skilte.

Dernæst var der en øvelse, hvor vi skulle stå med tre meters afstand, fører 1 skulle gå forbi fører 2 og udføre en øvelse, som fører 2 skulle gentage. Fører 1 skulle derefter udføre en anden øvelse foran nr. 3 og 4 og så stille sig sidst i rækken. Fører 2 skulle så ind foran nr. 3 og udføre osv osv. Rigtig god øvelse i at holde fokus (for at kunne gentage øvelserne og for at huske, hvad man selv ville udføre) og rigtigt svært for Max, at der skete så meget så tæt på ham.

Derefter skulle det samme gennemføres hvor den der viste øvelserne skulle løbe og udføre øvelser, og nr. 2, 3 og 4 i rækkefølge skulle gentage hhv. øvelse 2, 3 og 4.

Laila har taget skeet i den anden hånd

Så skulle vi gå banen på 20 skilte. Der var kun en lille forstyrrende detalje: Vi skulle gå med en lille ske med en bold i uden at bolden faldt ned.

Det var svært, for håndtegn og kropssignaler skulle man virkelig passe på med, for bolden faldt ret nemt ned. Det viste sig også at bolden var en fantastisk belønning for Max, det gjorde det endnu mere udfordrende at gå banen. Men hold da op hvor han alligevel udførte det meste rigtigt pænt alligevel.

Max belønnes med flodhest

Som ikke overlever

Belønningen var leg med flodhest og det overlevede den ikke :-(

Johanna forklarer en øvelse

Så var der en lille øvelse, hvor vi var delt i to hold på 2. Der var en lille bane markeret med 3 kegler. Fører 1 skulle stå ved kegle 1 og når første skridt var taget mod næste kegle skulle den anden på holdet fortælle, hvilken øvelse der skulle udføres ved næste kegle og derefter hvad der skulle ske ved sidste kegle. Igen flere ting at holde styr på for føreren og også for den der skulle fortælle om indholdet på skiltet.

Dagens challenge var at vi skulle udføre to af de svære skilte uden håndtegn – jeg havde valgt sit under gang og fremsending til felt – og ingen af dem lykkedes første gang. Max var vist træt og lidt distraheret.

Endelig skulle vi gå banen på 20 skilte normalt – altså uden ske og bold. Igen masser af flot arbejde af Max, men også træthedstegn.

Det har været et superfornøjeligt forløb over tre gange, med en overflod af kreativitet fra Johanna, alt sammen med henblik på at få en række ret gode ekvipager til at blive endnu skarpere også under meget udfordrende omstændigheder.

Tusind tak Johanna.

Og tak til Susanne, Laila og Christina for superhyggeligt selskab. Vi ønsker os alle et holdet fortsætter …  
 

tirsdag den 17. marts 2015

Men størst af dem er kærligheden

Dagens midtpunkt
  
Sikken en fantastisk dejlig dag!
 
Vi var over 50 mennesker samlet for at fejre Anita og Henriks sølvbryllupsdag. Vejret var naturligvis flot, som det skulle være.
 
Planlægningen, som Amanda og Daniel har været en væsentlig del af, omhyggelig.
 
Og afviklingen var bare til topkarakter på enhver led.

Anita levede totalt med i underholdningen - dette kan blive starten på et Freestyle-nummer
 
Musik og underholdning stod Birketrioen for sammen med en medlevende forsamling med sølvbrudeparret og ikke mindst sølvbruden i spidsen.
 
Den obligatoriske brudevals
 
Mit beskedne bidrag var en medley af 5 korte sange, som sluttede med en hundenørdeudgave af ”En lille båd der gynger”. Hundehjørnet bestående af Birgitte, Conni, Lene og jeg sang ekstra entusiastisk med på den :-)

 
Anita kan også noget med musikken ;-)
 
Naturligvis er alle glade ved et sølvbryllup, men den kærlighed der strålede ud af Anita og Henrik gjorde mig totalt høj.
 
Det var en dejlig og fantastisk livsbekræftende morgen.

søndag den 15. marts 2015

Uofficiel rallyprøve til fordel for Hundesport mod Cancer

Skøn søndag morgen på stranden

I dag holdt Sydkystens Hundeskole sit første arrangement til fordel for Hundesport mod Cancer (HMC). Vi havde arrangeret en uofficiel dobbelt rallyprøve, hvor man for 100 kr. kunne gå to åben klasse baner bedømt af henholdsvis Anita og mig. Anita og jeg dømte hver en åben klasse bane og i alt 16 ekvipager havde tilmeldt sig. Inkl. Anita og jeg, vi deltog uden for konkurrence :-)

Når det er uofficielt kan reglerne tillempes, så der var øvelser der blev erstattet af andre, hvis man ønskede det, der var åben kritik og dommersedlerne blev udleveret. Man kunne sågar få lov at belønne på banen i anden runde. Og Lone havde monteret kamera på ryggen af Kizz Me under sine banegennemgange.

Christine & Sif

På Anitas bane startede jeg med at dømme Anita og Osseau, hvorefter Anita dømte Max og mig - superflot, 93 point - og Megan og mig - fantastisk, 96 point med 4 x 1. Max havde fokus på omgivelserne og Megan var totalt knivskarp.

Majbrit og Caro vandt med 98 point og bedre tid en Lone og Kizz Me (det kostede tid at kameraet havde drejet sig skulle ordnes :-)). Megan fik 3. bedste resultat.

Lone & Pizza

På min egen bane, startede Anita med at dømme Max og mig, det var ikke så fokuseret som 1. gang og vi endte med 89 med 2 x 3 og 5 x 1. Megan var ikke helt på dupperne og vi fik bl.a. to 10’ere og endte med IB, Jeg blev revet med af det gode formål, og skulle have nøjedes med den ene prøve :-)

Så skulle jeg bedømme Anita og Osseau og de gik superflot og endte med 96 point. Klassen blev vundet af Birgit & Chili med 99 point, Anita og Osseaus blev nr. 2 og Lone og Pizza fik 93 point.

Vejret var med os, vi startede i solskin og det blev gradvist overskyet og en anelse koldt, men intet regnvejr.

Tak til alle der støttede arrangementet, jeg har netop overført 1.600 kr. til Hundesport mod Cancer.