mandag den 28. juni 2021

Bornholm og rally

Paradisbakkerne (Kodalen)

Vi havde endnu en forrygende ferie på Bornholm. De første dage skrev jeg om her.

Fredagen vil jeg specielt huske for to ting: at opleve Leah ride og at vi for første gang fejrede svensk midsommar.


Vi havde booket en tur til Leah hos Rideture Bornholm. Leah er 2 år og 9 måneder, har elsket heste altid, og at opleve hende på en ridetur var fantastisk. Hun kan kun blive en inkarneret hestepige. Hun er selvfølgelig også vild med hundene 😉


Derefter stod den på midsommar. Marita og Lars, Sandras forældre, havde gjort en masse mad klar hjemmefra, og det var bare at læne sig tilbage og nyde!!!

Kalkmaleri i Nylars Kirke

Lørdag besøgte vi de sidste to af de fire bornholmske rundkirker: Ols Kirke og Nylars Kirke.  

Hundene fik en tur i Paradisbakkerne, og dagene sluttede med fødselsdag for Christian, Sandra og Lars, som ikke har haft mulighed for at fejre sammen. Marita og Lars havde igen sørget for en overdådig middag.

Søndag var sidste dag på Bornholm i denne omgang.

Morgenturen slog alle andre morgenture, da jeg fik set tre rådyr.


Morgenturen startede på en sti bag Klinteløkken, hvor vi så et rådyr. 


Derfra gik turen ned til kyststien, og op et stykke ind mod Allinge, og der så vi så nummer to, ganske tæt på. Det sidste passerede vejen et øjeblik efter. Dejlig oplevelse!


Hjemturen fra Sandkås-Tejn, gik via Allinge Røgeri, Sandvig og Hammershus, tilbage til Allinge og langs kysten tilbage til Rønne. Strategiske stop i Svaneke (isvaffel hos Bornholms Ismejeri) og Snogebæk (pizza hos Levertranfabrikken).

Vi valgte en ”sikker” vej hjem, pga. stenkast historierne, og kom ud for den farligste situation på hele ferien, en bil mod os i venstre side på en ret smal vej … han nåede dog at rette op.


Vi havde købt et kilo store pille-selv-rejer med hjem, plus et godt brød, og med champagne i glasset sluttede vi behørigt en uges ferie af.

I dag var det igen arbejdsdag for mig, stadig hjemmefra heldigvis.

Vi sluttede dagen med fitness hos Amalie, temmelig varmt, men skønt alligevel, og mens dette skrives, har vi fået let aftensmad, og naturligvis en bornholmer-øl 😊

Det var dejligt at ferien blev gennemført helt som vi havde drømt om, selvom COVID-19 gav anledning til mange bekymringer i processen.

Det gjorde min manglende notering af ferien i kalenderen også ☹ Jeg havde for længe siden sagt ja til at dømme en rallyprøve for DKK Kreds 10 i Nakskov i går, og da jeg opdagede fadæsen, måtte jeg finde en løsning. Heldigvis trådte Liv straks til, så jeg kunne melde fra som dommer og stille med en erstatning.

Weekenden har haft ikke mindre end 6 officielle rallyprøver, hvoraf de 4 kvalificerede til DM. Mens dette skrives, er de 3 færdigmeldte, og DM-listen (den uofficielle), er opdateret, men den offentliggøres ikke før resultaterne fra den sidste prøve er klar.

I den kommende weekend afholdes de sidste to prøver, der kvalificerer til DM 2021, i Hasle, og jeg er tilmeldt med begge hunde. Lonni og jeg følges, og det bliver uden tvivl en superhyggelig tur, jeg glæder mig vildt.

Jeg satser på fire fede prøver igen, igen, og på en fantastisk lørdag aften med Lonni på et sted, som jeg ikke kender på forhånd, men lyder meget lovende …

Den endelige DM-liste offentliggøres forhåbentlig i ugen efter de to kvalifikationsprøver, og jeg håber at både Otto og Max kvalificerer sig. Jeg har ikke været kvalificeret til DM siden 2017, hvor både Lille Bjørn og Max deltog i championklasse. Lille Bjørn og Max var med i 2018 og 2019 begge i juniorklasse med Mathilde som handler, og Max var kvalificeret sidste år i juniorklasse, men Mathilde var forhindret i at deltage.

Så det vil være stort og helt bestemt en fejring værd, hvis Otto og Max kvalificerer sig i år 😊

torsdag den 24. juni 2021

Ferie på Bornholm

Onsdags morgentur langs vandet

En uges ferie var lige hvad jeg trængte til, og den startede på allerbedste vis i fredags med en skøn fem-retters middag og tilhørende vine på Odd-fellowgaarden i Køge.

Lørdag havde jeg en aftale med Anita og Girah i Jersie, vi trænede diverse korte rallybaner. Otto var med og gik en kombination af to baner med henholdsvis venstre- og højrehandling. Jeg ved, hvor god Anita er til at iagttage og give feedback, og alligevel gjorde jeg det alt for nemt for hende, ved at begå nogle ”begynderfejl”, hvor jeg ikke fik belønnet særligt godt (for hoppen i stedet for ordentlige positioner) ☹ Otto gik som en drøm.

Søndag gik turen til Bornholm, nu en traditionel årlig tur med svenskerne (søn, svigerdatter og tre børnebørn). Turen har været meget usikker pga. COVID-19, men med de seneste lempelser kunne Sandra, vores svenske svigerdatter, komme ind uden problemer og alt var godt.

Vi fik frokost på Hasle Røgeri, og havde en ganske stille dag, som var lige i overkanten hvad temperaturen angik.

Vi er meget sammen med svenskerne, men også meget for os selv, og vi forsøger at finde en fornuftig balance mellem det kulinariske, det kulturelle og almindelige hygge.

Opalsøen

Tirsdag var vi alle ved Opalsøen, og var superheldige at en masse elever fra Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole var i gang med at gennemføre et program der omfattede rappelling, deadslide, udspring fra klipper og kommandokravl. Meget spændende og tilskuervenligt.

Tatar på Le Port

Kirsten og jeg tog videre til Vang og Le Port, som vi har besøgt for cirka 20 år siden. Vi fik en skøn frokost som vi nød mens vi havde den fornemste udsigt.

Udsigt fra Østerlars Kirke

Onsdag genbesøgte vi Østerlars Kirke og Ny Kirke, der er noget fascinerende ved rundkirkerne.

Flæskesteg og fiskefrikadelle i Torvehal Bornholm

Frokosten havde vi håbet på skulle indtages på Det Røde Pakhus, men der var udsolgt, så vi fik i stedet en fin frokost i Torvehal Bornholm.


Start på brunch på Grønbechs Hotel

I dag havde vi booket brunch på Grønbechs Hotel, en brunch som overgik vores forventninger, det var virkelig flot og til en meget rimelig pris.

Røget kartoffel og en anelse torsk

Frokosten var med svenskerne, vi spiste på B’s Fiskeværksted i Svaneke. Jeg fik en af signaturretterne Røget Kartoffel med ristet torsk, og den var en skuffelse. Det var en kartoffelmad med nogle ganske få stykker ristet torsk. Jeg sad med en klar fornemmelse af, at køkkenet var løbet tør for torsk, og havde kompenseret med ekstra kartofler. Øllen var til gengæld fortrinlig, en Laid Back IPA fra Svaneke Bryghus.

Vi har en tradition for, at ingen tur til Bornholm er komplet uden en Kjærstrup is, så vi tog videre til Snogebæk og sørgede for at holde traditionen i hævd.

Otto læser ALT for damerne (om Caroline Wozniacki)

I dag oplevede jeg for første gang nogensinde Otto løbe fra mig. Vi var ude foran lejligheden for at hundene kunne tisse, og han bevægede sig lidt væk, og pludselig løb han, og var lynhurtigt nede ved og indeni i svenskernes sommerhus. Så hvis jeg skulle træne med Otto herovre (hvilket bestemt ikke er planlagt), ville det være fantastisk at gøre det med Frasse, Leo og Leah som forstyrrelser 😉

I morgen slutter Sandras forældre sig til os, og vi skal fejre svensk midsommar, det glæder vi os meget til. Inden skal vi lige opleve Leah, som bliver 3 år til september, på en ridetur, hun er vild med heste, og har reddet lidt, og hendes største ønske på ferien var en ridetur, og den får hun i morgen.

Morgentur tirsdag

Hvad er det bedste ved ferien indtil nu? Helt ærligt: de dejlige morgenture ved kysten med hundene, det bliver ikke bedre 💓

torsdag den 17. juni 2021

Such stuff, as dreams are made on

Max 10 uger (foto: Annie Larsen)

Max fyldte 10 i mandags, Otto fyldte 2 i dag. Hvor er årene blevet af? De flyver afsted, og heldigvis synes jeg, at jeg stadig kan følge med 😉 

Max er den hund jeg har arbejdet i flest discipliner med. LP, Rally, HTM, FS, 6+, NW og FP. Masser af gode minder, ingen nævnt, ingen glemt. Jeg ved, at hvis jeg går i gang, kan jeg ikke stoppe igen, så jeg har aftalt med mig selv, at jeg nævner tre ganske særlige minder. De tre i tilfældig orden: NM i 6+, dagen hvor vi fik DKRLSC-titlen og prøven hvor vi fik 100 i championklasse, og meget tæt på top-3, prøven hvor Mathilde fik 100 med Max i juniorklasse.

Det er minder, som jeg kan forklare på meget kringlet vis, hvis jeg orkede, men den enkle forklaring var, at jeg følte mig lykkelig, det boblede indeni, jeg kunne mærke Max og jeg var ét. Det er derfor Mathildes prøve kun er tæt på, for det var en FED og tårefremkaldende oplevelse at se de to gå deres livs bane, men jeg var ”kun” tilskuer, ikke en del af det. Jeg har ikke spurgt Mathilde, men jeg er sikker på, at hun vil kunne huske den prøve resten af sit liv.

Otto, for hulen, er han allerede blevet to? Jeg har fået mange kærlige hilsener og undrende forespørgsler, har du ikke lige fået ham? Jo, det føles sådan, men der er gået to år, og jeg tror jeg har bygget et fundament, som kan bære mange års samarbejde, som vil overgå de fantastiske oplevelser, jeg har haft med mine andre hunde.

Vi har allerede en masse fantastiske oplevelser sammen, og jeg håber der kommer mange, mange flere. Nogle ganske særlige minder? Vores debutprøve i rally, en prøve til 99 hos Liv og vores første prøve i NW.

10 år og 2 år er jo ingenting. Max er stadig i udvikling og går fantastisk. Otto er ganske fantastisk, men naturligvis også i fuld udvikling, og som den første af mine hunde båret forsigtigt frem. Jeg drømmer om at nå stjernerne med dem begge.

Det er drømme, men bakket op af konkrete planer …

A propos drømme og visioner, så holdt jeg i går eftermiddags et ganske spontant planlagt Skype-møde, hvor jeg fortalte om NM 2021 i rally og udtagelse af det danske rallylandshold. Interesserede kan se præsentationen (både PowerPoint og video) på DKKs rally Facebookside.

Det, der specielt inspirerer mig i den sammenhæng, er at NM er det højest opnåelige for danske ekvipager og det må da være inspirerende?!

Op til kvalifikationsprøverne til det danske landshold i weekenden 14.-15. august er igangsat arbejde, som skal resultere i en konkret plan for deltagerne på landsholdet frem mod NM 11.-12. december i Sverige, og initiativer der skal skaffe midler til landsholdet, for det er bestemt ikke billigt at skulle være en del af landsholdet.

Jeg er privilegeret, at jeg er en del af dette spændende setup, som ansvarlig for udtagelsesprøverne og en del af delegationen til NM.

søndag den 13. juni 2021

Fire fede baner

Fortjent afslapning efter en hård dag i Løserup 

I morgen står den på 2 x 2 træning under prøvelignende forhold i Løserup.”, skrev jeg i går. Jeg fik i dag det gode spørgsmål, om det var fordi jeg havde tilstrækkeligt point til DM-kvalifikation, eller om det var noget mentalt. Og svaret er naturligvis, at det er rent mentalt. Jeg har hjernevasket mig selv til, at træning og prøver er træning, hvor der arbejdes med alt muligt, men definitivt ikke tænkes på point.

Hvis jeg kommer til en prøve med bevidstheden om, at jeg skal have fx 97 point, for at resultatet ”kan bruges til noget”, og starter med en ommer. Hvad sker der så med mit fokus? Kommer jeg til at tænke på, at den mindste fejl vil gøre, at jeg ikke kan nå målet, og hvordan vil det påvirke min hund?

Jeg har oplevet førere i ekspertklasse, som jeg gav feedback, hvor jeg bemærkede, at det var flot indtil skilt x. Deres svar: med fejlen dér kunne de ikke få certifikat, og så var det lige meget. Hvordan styrker det sammenholdet mellem dig og din hund?

Jeg har sat mig som mål, at mine hunde - som trods alt ikke har valgt at dyrke nogen af de discipliner, som jeg træner og konkurrerer i med dem – skal kunne regne med mig hele vejen igennem, ikke kun når det går godt, men hele tiden, og måske især hvor det er svært for dem.

Hvis det lykkes, er det godt. Hvis det ydermere afføder nogle point, der ”kan bruges til noget”, er det ren bonus, og sådan set ikke noget hundene engagerer sig i.

Jeg havde fire rigtigt gode prøver i dag i Løserup.

Bane 1. Otto i begynderklasse hos Conni. Ottos fokus var som det altid er eminent. Der sket et eller andet uden for banen, da vi gik i gang, så han stivnede, og hans fokus var ikke rigtigt i den næste øvelse, som vi lavede om. Så var vi i boblen og det kørte, det var så lækkert at mærke igen. Bonus: Vi mistede 1x1 og 1x3 og fik 96 point, en forbedring af vores kvalifikationspoint til DM.

Bane 2. Max i championklasse hos Iben. Der var et eller andet i starten. Bakke 1 bakke 2 skridt på højre side plejer at være nem for os, men Max var slet ikke med, og jeg måtte lave øvelsen om (ikke særlig kønt). Der var passager, hvor det bare kørte, og andre, hvor det hakkede lidt. Jeg kunne mærke, at jeg måtte tage dybe indåndinger undervejs, fordi det åbenlyst var så svært for Max. Det var første gang jeg selv gik til prøve hos Iben, og jeg fik en superfin feedback. Ros for de flotte passager, hvor det bare kørte for os, og præcis tilbagemelding om de øvelser, der var trukket for. Et for tidligt indkald (-10) og 4 x 3 og 2 x 1. 76 point ”kunne ikke bruges til noget”, men jeg kunne mærke indeni, at jeg havde gjort hvad jeg kunne for at støtte Max under vilkår, som han ikke synes var fantastiske. Birgit, som var sekretær på banen, gav mig en rigtig god tilbagemelding bagefter, om den måde jeg havde håndteret en svær situation for Max. 76 point er ikke prangende, men en succes for mig, fordi jeg var tro mod Max. Jeg kan garantere for, at jeg gjorde hvad jeg kunne i hver øvelse, også efter at jeg var sikker på, at vi ikke kunne forbedre vores DM-point 😉

Bane 3. Max i championklasse hos Conni. I det øjeblik jeg tog linen af lige uden for ringen, kunne jeg se på Max, at alt ikke var, som det skulle være. Han stivnede, og lignede en, der kunne finde på at smutte. Jeg kunne mærke, at jeg ikke gik i panik, men virkelig arbejdede for at få hans opmærksomhed igen. Det gik lidt haltende i starten, men vi kom i gang og pludselig kørte det bare. Det var en ret god fornemmelse at komme igennem banen på en fin måde, på trods af de dumme start. Fed feedback fra Conni, som også havde bemærket Max’ start. Vi fik 90 point (2x3 og 4x1).

Bane 4. Otto i begynderklasse hos Liv. Otto var tydeligt træt, men han arbejdede fokuseret, og jeg havde den helt rigtige følelse. Der var to småting, som jeg observerede undervejs, men som jeg ikke kunne gøre noget ved, og sådan er det. Følelsen var superfin, vi var i boblen 😊 Livs feedback var fantastisk, hun har ikke set os et stykke tid og synes vores fri ved fod har rykket 😉 Vi blev trukket for en skæv plads og noget rod ved dæk gå rundt om, hvor jeg selv var i tvivl om Otto var lidt oppe mellem sit og dæk. 97 point og endnu en lille forbedring af vores DM-point. 

Det vigtigste læringsspørgsmål: Hvad ville du gøre anderledes næste gang?

Jeg HAR skrevet med en sparringspartner om det og min konklusion er: ”1. Ikke ændre noget med Otto, dog lige tjekke dækken 😊 2. Træne starter med Max, så de er det fedeste.”

Og uden for konkurrence, kan jeg naturligvis godt tale om at komme til DM. Ja, selvfølgelige vil jeg gerne til DM. Otto har forbedret sine point i dag, og jeg tror nu – hvor der resterer 6 prøver, der kvalificerer til DM, heraf 2, hvor vi selv deltager – at Otto kommer til DM. Max er rykket noget ned til omkring 19-20, men har to chancer på Bornholm først i juli.

Vi ændrer ikke på strategien, det er for sjov alt sammen, og kommer jeg til DM med begge hunde er det bonus x 2 😉

lørdag den 12. juni 2021

Den rette mentale tilstand

Max i spring (foto: Camilla)

I denne weekend er planen at teste min mentale attitude under forskellige vilkår. 

Fuldt fokus fra Otto (foto: Camilla)

I dag var det til træningen hos Camilla (Absolut Hund). 

Otto og Max gik begge med det mest vidunderlige fokus (som også var mit primære mål til træningen). Vidunderlig som i VIDUNDERLIG 😉 Der var nogle småfejl (naturligvis mine). 

I morgen står den på 2 x 2 træning under prøvelignende forhold i Løserup. Der har været en masse i forhold til denne dag, som jeg har arbejdet med mentalt, og vendt med forskellige, ikke mindst Liv. 

Så jeg kommer som altid (dejligt at kunne skrive!!) i den rette mentale tilstand, og glæder mig til dagens fire prøver og til hyggeligt samvær. 

Fuldt fokus fra Max (foto: Camilla)

HVAD gør jeg, for at komme i den mentale tilstand? 

Selv om det lyder banalt, så er forklaringen enkel: jeg fokuserer på dét, jeg kan styre, fremfor på det, jeg ikke kan påvirke. 

Der er forhold, som jeg for ikke så længe siden kunne være panikket over, men som jeg nu ikke tager mig af overhovedet. Fx at jeg efter programmet har to sammenfaldende banegennemgange kl. 9:00. Og at jeg i konkurrence med 14/30 andre skal se/fotografere banerne. 

Max og Otto lader op ...

Jeg har håndteret det på forhånd. Jeg er ligeglad med at se banerne før banegennemgangen; det er ærgerligt, men ikke afgørende. 

Med hensyn til de sammenfaldende banegennemgange bliver de enten løst i morgen, eller også må jeg gå en prøve uden banegennemgang (jeg HAR prioriteret de to prøver!), og det er jo også fed træning.

Så jeg er sikker på at jeg kommer hjem med fire gode prøveoplevelser, fordi jeg 100 % kan styre min egen tilgang til prøverne. 

Det bliver endnu en dejlig rallydag.

onsdag den 9. juni 2021

Træning med forstyrrelser

Et favoritbillede af de to stjerner og deres stolte fører (hundefoto.nu)

I går var der næsten sammenfald mellem Nose Work-træningen hos Merete (17-19 i Solrød) og Rallytræningen hos Johanna (19-21 i Haraldsted), men da jeg heldigvis pga. Meretes fleksibilitet kunne få min individuelle runde med Max sidst i første time, kunne vi nå begge dele uden problemer.

Otto startede hos Merete i et udesøg i et spændende område, som normalt bruges til fitness og styrketræning, og hold da op hvor han arbejdede intenst. Den ene kilde fandt han på smukkeste vis (to gange 😊) den sidste var meget svær for ham, under en flade, og han kunne kun markere ved at stå på bagbenene. Det lykkedes til sidst med en del hjælp, men hold da op hvor processen var fantastisk. Samlet arbejdede han næste 10 minutter, og som Merete sagde, han var blevet forstærket med to godbidder (for de to markeringer af første kilde). Det er en arbejdshund, der vil noget 💓

Han arbejde også fint i øvrigt, og han lavede den smukkeste markering af et utilgængeligt søg. 

Da det blev Max’ tur, var der et styrkehold, der havde taget området med søget hos Merete i besiddelse, men det tog vi da bare som en ekstra forstyrrelse 😊 

Den første kilde voldte ingen problemer, men den anden gjorde, og i modsætning til Otto bliver Max frustreret og der kommer lyd i sådanne situationer. De andre søg gik det rigtigt godt med, og specielt de to utilgængelige var superflotte. Det ene markerede han helt korrekt, det andet løftede jeg ham til, og der kom en flot markering. 

I den pæne varme var det rigeligt at hver hund arbejdede i cirka 20 minutter. 

Vi var lige hjemme og vende inden turen gik til rallytræning. 

Vi er seks på hvert hold, vi blev delt i to grupper, den ene skulle selvtræne på en lang bane med en del forstyrrelser, den anden skulle igennem er program med fokus på forstyrrelser hos Johanna, hvor vi arbejdede tre ekvipager side om side. 

Jeg kunne nævne en masse detaljer fra træningen, men det har jeg egentlig ikke behov for, for bundlinjen er at begge træningsrunder var totalt magiske. Jeg var virkelig koncentreret og fokuseret, og hundene kvitterede med at være det samme. 

 Forstyrrelser i form af godbidder og med andre ekvipager så tæt på, har jeg trænet tæt på nul med Otto; men han var kun lidt distraheret og de små udløb til fristelserne blev alle håndteret fint. Der var nogle øvelser, som vi egentlig ikke har trænet, men som vi bare kunne (skift side foran), og det var bare skøn, skøn træning. 

Den fulde bane gik jeg perfekt med Max. Det var som at gå en bane til prøve, når det er allerbedst: han havde kun fokus på mig og alt kørte flydende. Lidt senere gentog vi det med højre start. Ingen interesse for godbidder og andre fristelser overhovedet, jeg kunne endog lave sideskift om en kegle med et okseøre strittende op. Jeg 💓💓💓Max! 

Jeg tror, at hver af timerne var den bedste træning nogensinde med Otto og Max. Det var den følelse jeg havde bagefter, da jeg kørte hjem og også nu, hvor jeg skriver om det. 

Det var ren magi.

søndag den 6. juni 2021

En hård weekend


Hundene synes at det har været en LIDT hård weekend, så de trængte til at slappe af til aften ❤️ 

Banegennemgang championklasse

I går morges gik turen til arealet uden for Vipperødhallen, hvor Islandsk Fårehundeklub holdt sin traditionelle rallyprøve, denne gang som kvalifikation til Årets Hund. Jeg nød rigtigt meget at være afsted som deltager og ikke andet 😉 

Prøven var naturligvis perfekt arrangeret, Annie Larsen og Co. har helt styr på det 😉 

Otto var oppe som nr. 3 af 17 i begynderklasse, og gik fantastisk. Fuldt fokus og vi var i boblen! Ved tredjesidst skilt fik jeg lavet noget rod med linen, som røg mellem hans ben, og det kostede lidt point, men for hulen en fed fornemmelse jeg havde med ham igen igen. 

Som altid er weekendens prøver blevet gransket nøje, og vendt med baglandet og jeg er meget tilfreds, både med gennemførelsen og læringen. Jeg vil citere en enkelte tilbagemelding: 

”Fornøjelse at se dig og Otto i dag🤩 sikken en samhørighed 🥰 Du ser også dejligt afslappet ud, når I går sammen.” 

Det er præcis hvad jeg har drømt om, og jeg er så tilfreds. 

Max var oppe som nr. 1 af mange i championklassen. Conni havde lavet en fed bane, hvor starten var dobbelt 8-tal med sideskift, 8-tal, 8-tal med sideskift og fristende 8-tal … 

Max smuttede inden vi kom ind på banen, jeg troede det var for at hilse på Conni, men det var sådan lidt halvhjertet og han kom da jeg kaldte og jeg grinte af det (!). 

Han var lidt fraværende i starten, var det duften fra det fristende 8-tal? men ellers var vi straks i boblen.

Max gik fantastisk. Vi måtte lave 3-sidestep til venstre om, hans bagpartsbevægelse var om ikke perfekt så meget bedre, og det er også noget af det vi har trænet. Desværre havde han nået at sætte sig begge gange inden det første sidestep, øv, og det var så det. 

Otto blev 8. vinder med 96 point, og Max 12. vinder med 84 point..

Jeg havde fået lov til at starte først i championklasse, så jeg kunne tage af sted direkte efter.

Der var situationer hvor jeg tænkte, at jeg havde udviklet mig meget. Situationer hvor jeg ville være kommet ud af balance … i gamle dage. Som en god sparringpartner bemærkede: "Og fedt at læse at du har kunnet grine af ting der tidligere har fyldt og irriteret ❤️" 

Jeg var hjemme for en hurtigt vending og så gik turen videre til Oxie og svenskerne, hvor vi skulle fejre Frasses 7-års fødselsdag. Otto kom med, mens Max blev hjemme, han er ikke SÅ vild med højlydte børn. 

I dag gik turen til Gribskolen i Græsted med Max, hvor Nose Work Sjælland havde arrangeret en NW2-prøve. 

Det er min anden NW-prøve hos dem, og der er masser af lovord herfra for et topprofessionelt arrangement. 

Max startede med køretøjssøg, der var lidt slinger før vi kom i gang (typisk Max 😊) og så begyndte han ellers at arbejde. Første markering godkendt og korrekt. 

Og så arbejdede vi videre indtil tiden løb ud, uden at finde den anden kilde. 

Max var godt på, og der er intet jeg ville have gjort anderledes. 

Udesøget, igen noget snus i starten i et MEGET fristende underlag, men så gik han i gang. Max arbejdede på et område, jeg valgte til sidst at sætte ham på fra den anden siden, men tiden løb ud. 

Max VAR på sporet, men fik ikke markeret ordentligt, OK og meget godkendt. 

Udsigt, da jeg ventede på indesøget, flot Hestekastanje

Efter frokostpausen startede vi med indesøg. Igen lidt snus inden søget startede, men så kom han i gang og fik arbejdet lidt i det, som viste sig at være det rigtige område, men jeg endte med at godkende en markering en del fra kilden. Max fik lov at arbejde efter fejlmarkeringen, og fik den flotteste markering af den ene kilde. 

Beholdersøget, flyvende start og klar markering, men ak, det var en forstyrrelsesduft (får eller hest). 

Hvad skal jeg sige andet end at det har vi åbenbart ikke trænet på. 

Max kan jeg ikke udsætte noget på. Han knoklede på, og det var superhyggeligt at have en alene dag med ham. Vi endte som nr. 33 af 33 med 12½ point. Det har jeg ingen problemer med, for som man kan se af ovenstående, så er jeg meget tilfreds med både Max’ og min egen indsats ved dagens prøve. 

Vi fik ikke så mange point, men vi gjorde det så godt vi kunne. Der var ingen der fik 1. pr. i dag, og pointene var ganske beskedne over en bred kam. 

For mig er det ren bonusinformation, det var ikke bare Max og mig, der syntes det var svært i dag, det VAR svært for rigtigt mange. 

Jeg citerer en god ven: 

”Hold da op, det lyder som om det har været virkelig svært. Selvom du blev sidst med 12,5 får du alligevel en førstepræmie herfra for din dejlige måde at håndtere det på, ingen dumme undskyldninger eller bebrejdelser ingenting du ville ønske du havde gjort anderledes, men bare “så har vi prøvet det med”. 

Topkarakter for det👏🤩❤️💪” 

Tak, for det er hvad jeg har arbejdet for!

fredag den 4. juni 2021

Meget at fejre

Otto i Jersie


Vi fik Champagne til maden i går aftes, Gérin Brut Rosé. Officielt for at fejre Frasses 7-års fødselsdag … ja, vores første barnebarn blev 7 år i går. 

Vi skal til fødselsdag i morgen, og det er stort. Vi har ikke set svenskerne live siden september 2020, og vi glæder os vildt!!! 

Men der er altid noget fejre, og her vil jeg nævne nogle ganske få fra den forløbne uge. 

I søndags havde Max og jeg en enetime hos Amanda, men fokus på de områder jeg havde ønsket (se tidligere indlæg). Amanda havde tilrettelagt timen perfekt, så vi fik arbejdet med banegennemgange, starter, fokus, og detaljer i enkeltøvelser: fodstilling i vendinger, sidestep, højrehandling generelt. Jeg elsker enetimerne hos Amanda, som kender mig ud og ind, og kan give superpræcis feedback. 

Tirsdag var Otto, Max og jeg til Nose Work træning hos Merete ved Køge Nord station. Begge arbejdede fint, men der var også tydelige oplysninger til mig, om områder der skal arbejdes med. 

Otto startede med to superflotte markeringer, men da vi skulle arbejde i broen, var han tydeligt påvirket, og skulle vænne sig til omgivelserne, før han kom i gang. 

Max arbejde fint, men der kom nogle mærkelige markeringer i frustration, det er jeg vant til, og jeg afventer. Men problemet er, at jeg til en prøve uden tøven ville markere for fund…. Pointen er, at der er masser at lære endnu 😉 

I onsdags havde vi første møde i arbejdsgruppe under FCI’s rallyudvalg, hvor vi diskuterer uddannelse af rallydommere internationalt, altså dommere som kan dømme FCI-klassen, som vi er i gang med at beskrive. Rigtigt spændende og et vigtigt grundlag for det første verdensmesterskab i rally, når det kommer. 

Klar til andet stik ;-)

I går fik jeg min anden og sidste Covid-19 vaccination og det føles ret godt, men er egentlig ikke noget at fejre. Jeg har intet mærket. 

Jeg var i Jersie med Max og Otto om eftermiddagen, dels til luftning, dels til træning. Jeg har med stor fornøjelse haft en masse korte seancer i Jersie, hvor jeg arbejder med nogle ganske få momenter med hver hund, og derefter leger med dem. Det føles fantastisk og jeg kan se på hundene, at de synes ligesådan. 
Battle rope

I går aftes var Kirsten og jeg var til fitnesstræning hos Tina (denfittecoach.dk). Det var meget varmt og rigtigt dejligt 😉 Og en skøn bekræftelse af, hvor vigtigt det er for både vores fysiske og psykiske velbefindende, at deltage i den træning. 

Weekenden byder på rallyprøver hos Islandsk Fårehundeklub, hvor jeg skal op for 19. og 20. gang. 

Derefter går turen til svenskerne. 

Søndag tager Max og jeg til Gribskolen i Græsted, for at gå op i NW2 arrangeret af Nose Work Sjælland. 

Der er potentiale til den fantastisk weekend og også noget at fejre 😊