Nørderi

Jacobshavn

Otto er som bekendt rykket i ekspertklasse i rally, og min tilgang til træningen er blevet som den var ”i gamle dage”, struktureret og systematisk med refleksion, planlægning, udførelse og opfølgning/refleksion (think, plan, do).

Vi træner selvfølgelig både specifik adfærd og kombinationer af adfærd, som samlet udgør øvelserne i ekspertklasse og championklasse. OG mere generelle dele, hvor en del er tværgående i forhold til øvelserne (fx præcision i venstre- og højreposition), en anden del handler om alt muligt andet, specifikt udholdenhed og miljøer. Jeg træner mest alene med Otto, men har også faste enetimer hos Karina, og mere løser aftaler med andre.

Nu hvor FCI-rally øvelsesmæssigt er en delmængde af DKK-rally, er det også naturligt at begynde på noget træning under overskriften FCI-træning, men ærligt talt er det jo bare som at træne championklasse, bare lidt nemmere 😊 Sagt helt uden ironi! Udførelsen er tæt på den danske – med manglende mulighed for ommere som en meget væsentlig forskel – og bedømmelsen ikke meget forskellig fra den danske, med det vi for tiden ved.

Ret spontant besluttede jeg for nyligt at starte med et Freestyle-nummer med Otto, vi er tilmeldt en træningskonkurrence 26. oktober og en officiel prøve 27. oktober. Jeg må indrømme at jeg selv blev overrasket over, hvor tændt jeg blev på at arbejde med nummeret, og jeg kan godt mærke at der er en del erfaring af trække på, selvom det er nogle år siden Max og Lille Bjørn var aktive i HTM/FS.

Noget af det, jeg har tænkt en del over, er:

• at holde det nede på jorden,
• bruge noget adfærd vi kan, eller let kan indlære,
• skabe flow og rytme, der passer til musikken og
• holde længden på et fornuftigt niveau (kortere end en rallybane).

Musikken er de første cirka 1½ minut af Ulven Peter med Peter Belli og Les Rivals, og jeg synes FS-nummeret ser meget lovende efter ganske kort tids træning.

Nu jeg er inde på hundedelen, er der fire andre ting jeg har lyst til at nævne:

• Selvom Max er næsten pensioneret (det bliver han først officielt efter Årets Hund finalen 28. september), træner han selvfølgelig stadig med, men i mere begrænset omfang. Han er også tilmeldt flere prøver, fordi vi stadig hygger os sammen med prøverne, og nu er det nemmere, fordi der helt sikkert ikke er resultatmål.
• Jeg har stået for en officiel evaluering af DM i rally, hvor officials er spurgt direkte, og ”alle” er spurgt via DKK’s Rallygruppe på Facebook. Denne officielle evaluering er færdiggjort i dag og sendt til de relevante parter. Det jeg gerne vil nævne, og som har gjort mig virkelig glad, er at der udover en masse ros også er kommet en masse konstruktive forslag til forbedringer; som i seriøst konstruktive. Der har ikke være sure opstød eller andet negativt, blot nøgterne forslag til forbedringer. Det gør det endnu sjovere at skulle opdatere drejebogen for DM.

• Jeg tjekkede mit dommerkort forleden og ærligt talt så det lidt slidt ud ... Jeg har fået et nyt, men jeg nænner ikke at kassere det gamle :-)

• Jeg dømte for Rhodesian Ridgeback klubben i lørdags og ret spontant fik Carsten Grøn og jeg i forbindelse med præmieoverrækkelsen arrangeret, at vi ønskede Annette Hansen tillykke med den flotte 3. plads ved DM, hvor hun og Rafiq blev nr. 3 i seniorklasse.

Forrige tirsdag startede niveau 2 af sommelieruddannelsen, som slutter med eksamen 25. februar 2025.

Niveau 1 var 8 dage, niveau 2 13 dage, og vi kommer naturligt meget dybere ind på mange områder, som er berørt eller slet ikke nævnt på niveau 1. Første dag drejede sig om vindruens udviklingsfaser, sygdomme i vinmarken, beskæringsmetoder, opbindingsmetoder, vækstbetingelser – klima, topografi, hav/søer/floder, jordbund - gær og indholdet af vindruen.

Anden dag gik vi i dybden med Italien og fik udvidet det smageskema, som vi har brugt i del 1.

Jeg er totalt vildt med smageskemaet, fordi det giver en 100 % struktureret tilgang til det at beskrive og bedømme en vin.

Det nye på niveau 2 er, at vi på en fast skala skal vurdere vinens kvalitet og potentiale.

Vinens kvalitet er baseret på en vurdering af 4 faktorer (BLIK): Balance, Længde, Intensitet og Kompleksitet, og en ”objektiv” vurdering baseret på de forskellige elementer i analysen af vinen. Ens egne præferencer indgår ikke!

Potentiale er en vurdering af, om det er en vin der bør lagres, er drikkelig men har yderligere potentiale, er på toppen (som kan være en lang periode) uden at blive bedre eller er for gammel. Der er præcis de fire muligheder.

Jeg bliver ikke så sjældent spurgt, hvorfor jeg er tilmeldt uddannelsen, når jeg ikke skal arbejde med vin professionelt. Det helt korte svar er, at jeg har ønsket at lære at forstå vin i dybden, så jeg var i stand til at sætte ord på vinoplevelsen, vurdere vinen og argumentere for vurderingen.

Det bliver fuldt ud opfyldt.

For at kunne opfylde mit ønske er man nødt til at vide en masse om ”alt” i processen, for det glas vin, jeg sidder og nyder på et givent tidspunkt, er et udtryk for et langt og komplekst forløb. Viden om de elementer der indgår i forløbet, kan gøre at jeg forstår vinen bedre og kan sætte den i perspektiv. Ja, man kan også nyde vinen uden den viden, men for mig gør det nydelsen meget meget større, når jeg kan sætte det enkelte glas vin ind i en kontekst.

Jeg har netop foræret mig selv en for-fødselsdagsgave. Hvis det havde været indenfor hundeverdenen, kunne det have fx have været et kursus i fri ved fod eller alt muligt i andet. Nu er jeg i vinverdenen og her er omtalen, som jeg straks faldt for:

”Kom med til årets masterclass: The Geology of Burgundy's Côte d’Or

Nu har du muligheden for at nørde helt ned i det komplekse terroir bag nogle af verdens mest eftertragtede vine. Den 13. november byder Vinakademiet på en dybdegående masterclass med den anerkendte geolog Francoise Vannier-Petit og vinskribent samt underviser på sommelieruddannelsen René Langdahl.

Du bliver bl.a. klogere på:

• Geologien, terroir, climats og lieu-dits i Côte d’Or
• Case-studier: Jordbundsvariationer, soleksponeringer og vindretninger samt deres betydning for vinene i Santenay og Chambolle-Musigny
• Fremtidsperspektiverne for Côte d’Or.

Undervejs vil du smage minimum 14 vine, der eksemplificerer de teoretiske pointer.”

Meget avanceret, med nørdet og lige mig 😊

PS: Mere nørderi - den meget korte version :-) Jeg havde købt en flaske Champagne som gave. Jeg er typen der læser al information på flasken nøje. Der stod på forsiden Blanc de Blancs (Chardonnay), på bagsiden Blanc de Noirs (Pinot Noir). Det er 100 % modstridende så jeg skrev til Champagnehuset og til butikken, hvor flasken er købt. Resultat: Tak fordi jeg gjorde opmærksom på det, og i dag modtog jeg to flasker Champagne (den ene en 2014) som "kompensation". Jeg siger tak for topprofessionel service. Kirstens kommentar: Du er garanteret den eneste der har lagt mærke til det.

DM i Rally 2024

Alle fotos: Pernille Jelvard Hyldeqvist

Max og jeg havde kvalificeret os til DM i rally 2024 i seniorklasse, som blev afviklet i går på DKK Ringsted.

Liv havde designet en skøn bane, og vi skulle op som nr. 8 i første gruppe.

Hvordan gik banen så …

Opvarmningen var som den skulle være. Max og jeg havde fuld kontakt indtil 5 sekunder før vi skulle i ringen, så skulle jeg lige lave en bakning (helt unødvendigt) og fik skabt uro lige da vi gik på banen.

Max satte sig i stedet for at stå, og vi måtte lave første øvelse om.

Så kom er fin sekvens indtil skilt 8, fremsending til kegle, hvor Max ikke ville sætte sig …

Og så kom der lidt skvulp i afslutningen, en ommer på skilt 13 (sideskift mellem ben), og en førerfejl ved skilt 15 (sideskift foran).

Jeg havde nogle præcise kriterier om hvordan jeg skulle have kontakt med Max, dem var ikke helt tro imod. På trods af alt hvad jeg har arbejdet med mentalt, så kom der alligevel lidt konkurrenceelement ind i det.

Da jeg bagefter fik spørgsmålet: ”Hvordan gik det?” – faktisk en del gange, og det er jo det mest naturlige spørgsmål til et DM – kom der ikke det svar, jeg gerne ville kunne have givet (”Det gik godt!”), men et lidt mere forbeholdent …

Og ja jeg var lidt skuffet over at jeg ikke havde været en bedre fører.

MEN

når det er sagt, så var det en dejlig dag!

Jeg nød i den grad at hygge med Max.

Han gik sin rallyprøve nr. 400, heraf 358 med mig som fører, og følelsen af at være med ham til DM var uforlignelig. To seniorer, der alene ved at komme til DM har vist et højt niveau. Vi fik også vist, at vi stadig kan gå på et flot niveau. Max er stadig i god form, det er jo en gave i sig selv i en alder af 13 år, 2 måneder og 18 dage.

Som bonus fik vi med 87 point en flot 18. plads og nogle fine præmier.

Det var et superflot arrangement, jeg synes det er det bedste DM i Rally jeg har deltaget i, tusind tak til de mange mennesker der har knoklet for at skabe de allerbedste rammer for alle os udøvere.

Tusind tak til Pernille Jelvard Hyldeqvist for en masse skønne fotos fra dagen!

PS: Tusind tak til Anette Willumsen for video af prøven;

 

DM i rally. Hvad er vigtigt?

Megan og Paul nr. 7 til DM 2011

Jeg har gennem tiderne skrevet mange indlæg om DKK’s DM i rally, men det gør jeg gladelig igen 😊

Det første DM i rally blev afholdt 2009 og til og med 2019 var det et kredsmesterskab, som på skift afholdtes af DKK’s kredse. 

Fra 2020 overtog DKK DM i rally og andre discipliner, og de blev en del af Hund I Fokus (HIF). 

I år afholdes HIF for femte gang og for første gang på DKK Ringsted. 

Jeg har været heldig, dygtig, privilegeret … og har deltaget i alle DM siden 2011. En hurtig oversigt:

• 2011 Megan blev nr. 7 i championklasse
• 2012 Megan blev nr. 14 i championklasse
• 2013 Megan blev nr. 5 i championklasse
• 2014 Megan blev nr. 13 i championklasse og Lille Bjørn nr. 20 i ekspertklasse
• 2015 Megan blev nr. 19 i championklasse og Max nr. 8 i ekspertklasse
• 2016 Megan blev nr. 15 i championklasse, Max nr. 9 i championklasse og Lille Bjørn nr. 14 i ekspertklasse
• 2017 Lille Bjørn blev nr. 15 i championklasse og Max nr. 10 i championklasse
• 2018 Lille Bjørn blev nr. 7 i juniorklasse og Max nr. 6 i juniorklasse, begge med Mathilde som fører
• 2019 Lille Bjørn blev nr. 5 i juniorklasse og Max nr. 4 i juniorklasse, begge med Mathilde som fører
• 2020 Jeg dømte ekspertklase, championklasse og seniorklasse
• 2021 Max blev nr. 11 i championklasse og Otto nr. 12 i begynderklasse
• 2022 Max blev nr. 19 i championklasse
• 2023 Jeg dømte ekspertklasse og championklasse
• 2024 Max er kvalificeret i seniorklasse 

Desuden har jeg siden 2020 haft æren at være ansvarlig for afvikling af DM i rally og jeg siger tak til Rallyudvalget, som også i år har bedt mig være overordnet ansvarlig, det sætter jeg stor pris på. 

Hvad gør DM til noget særligt? Det kan der siges en masse om, men den korte version er:

• Det er eksklusivt: man kan ikke tilmelde sig, man skal kvalificere sig og bliver inviteret til at deltage
• Det er svært at kvalificere sig. Der er mange fantastisk dygtige ekvipager i Danmark, der er mange kvalifikationsprøver og så bliver det tæt i toppen
• Som konsekvens af det foregående: Det er flot overhovedet at blive inviteret til DM
• Vinderen af hver klasse får en titel, som kan registreres
• Det er lidt blæret at kunne kalde sig Danmarksmester 😉 

Hvad er anderledes ved DM? Er det ikke en rallyprøve som alle andre? Det kunne man umiddelbart tro, men der er forskelle:

• Der er 20 deltagere pr. klasse (som nævnt inviterede)
• Der er en indledende runde, hvor deltagerne bedømmes af én dommer
• Man få ikke feedback, man får kun at vide om der var 10’ere eller at man er blevet disket
• De 10 bedste i hver klasse kommer i finalen, de øvrige placeres som nr. 11-20
• Finalen dømmes af en anden dommer på en ny bane
• Man får heller ikke feedback på finalebanen, man får igen kun at vide om der var 10’ere eller at man er blevet disket
• Resultatet i finalen (point og tid) lægges sammen med resultatet i indledende runde, og summen danner grundlag for den endelige placering

Det er ikke mere kompliceret. DM dømmes ikke anderledes end alle andre prøver. 

Dommerne har formentlig og forhåbentlig skruet op for sværhedsgraden, men bedømmelserne er helt som til alle andre prøver.

Det kan godt være at det udefra er vigtigt, hvem der vinder DM og hvordan andre placeres. 

Men alligevel. 

Det er pr. definition 20 top-ekvipager, der bliver inviteret til DM, og selv med afbud er der ikke nemme kvalifikationer. For at komme til DM har man mindst 2 rigtigt gode resultater, som i 2 x 100 eller 1 x 100 og 1 x 99. 

Alt kan ske i en finale! Der er førere der bliver nervøse, der er hunde der har det svært, det kan være varmt eller koldt, det kan være tørt eller regne osv. 

Der er så meget forskelligt der kan spille ind. 

DM vindes af den ekvipage, der klarer sig bedst på dagen. De 19 andre i klassen er ikke dårlige, de fik bare ikke lige så mange point, eller gik lige så hurtigt, på dagen. 

Så til alle førere; sæt jeres kriterier, så I kan styre, om det bliver en succes eller ej at deltage i DM. 

Hvis dit succeskriterie er at blive nr. 1, er det fint, men der er kun ud én ud af 20 der kan opnå det. 

Jeg har en klar aftale med Max om, hvordan jeg skal være på banen og han har kvitteret med et: hvis du lever op til det, så er jeg med dig! 

DET er vores succeskriterie: 

• Mit fokus er KUN på ham, og jeg MÅ IKKE tænke på point eller placeringer
• Hvis vi kommer i finalen, så er det en bonus
• Vores placering er naturligvis også en bonus

Sådan styrer jeg, at det forhåbentlig med overvejende sandsynlighed bliver en succes at være til DM.

Rally, jubilæer og følelser

En stolt hund og fører (foto: Pernille)

Det har været en weekend i rallyens tegn. Jeg har haft en masse skønne oplevelser og virkelig nydt at være en del af denne fantastiske sport både som udøver, arrangør og dommer. 

Lørdag var jeg til dobbeltprøve med begge drengene. Prøven var arrangeret af DKK Ringsted og blev holdt et nyt sted, i den fjerneste ende af det store græsareal, et dejligt sted at placere rallyringen. 

Max startede i seniorklasse hos Charlotte. Jeg har gengivet mine noter, som jeg fast skriver kort tid efter, at jeg har været oppe: 

”Hvis det havde været DM, havde jeg været ked af det. Jeg var ikke klar til start, så det blev hektisk (jeg hyggede med Max), og jeg måtte på en lidt overraskende måde (tid) kæmpe for hans fokus. Han var der ikke og jeg kunne ikke skabe kontakt. Kun i passager viste vi hvad vi kunne. 13 på sideskift mellem ben, 2 andre ommere, jeg væltede kegle pga. balanceproblemer og 2 x 1. Ros fra Charlotte for jeg støttede godt, men ja han var der ikke. Vi prøver igen hos Conni.”

Jeg kan godt bagefter se, at jeg var for negativ, jeg fik ikke nævnt at vi havde en flot start med løb, langsom gang, almindelig gang, sideskift om kegle faktisk en rigtig fed start. Jeg støttede Max supergodt, det var tydeligt at han havde det svært på siden længst væk. Så det var bestemt ikke så slemt som jeg fik gjort det til. 

Det var god læring i forhold til at beholde det mentale fokus. 

Derefter var vi oppe hos Conni. 

”Max hos Conni. Igen flotte passager hvor jeg virkelig nød det. Men også en rodet start hvor han var på vej til Conni i dobbeltsynkron. Ikke den allerfedeste følelse med bedre end bane 2. Nu venter jeg på første E. Otto og jeg har leget og vi er klar” 

Der kan jeg virkelig se bagefter, at jeg var alt for hård ved mig selv. Det meste af banen gik virkelig godt, føreren var så fokuseret på Max at jeg ikke fik talt kegler, så jeg måtte lave spiral om, og jeg ved ikke hvad der skete, så vi måtte lave sit-stå om. Ellers var der småtterier, men som skrevet en meget bedre følelse end bane 1. Måske var det bare arealet eller en dårlig dag, ligesom den i Bårse 23. juni. 

Så blev det Ottos tur. For mig var placeringen af seniorklasse over middag meget perfekt, Max og jeg kunne vores prøver uden problemer, og jeg kunne varme Otto op præcis som jeg ønskede det. 

”Otto hos Conni. Han var med, der skulle arbejdes med fokus, men vi var sammen! Start bakke 3 skridt og to sidestep lige i øjet. En masse flotte momenter, det føltes HELT rigtigt. Bakke væk han satte sig til allersidst, jeg valgte ikke at lave om. 10er. 1 ommer på sit/stå, 4x1 på skæv position, trængning, afstand til fører og noget jeg har glemt. SÅ FEDT Otto 83 med en 10er.” 

Det var så fedt at gå den prøve! Ja, han skal stadig scanne området og multitaske indimellem, men han er hos mig, jeg kan få hans fokus, han klør på – vores træning af at gå uden belønning på tid bærer frugt – og meget mere kan jeg ikke sige, det føltes rigtigt godt. 

Jeg valgte ikke at lave bakningen om, for vi har haft lidt problemer med øvelsen til træning. Den blev analyseret umiddelbart efter, og jeg havde givet forkert stopsignal (bliv i stedet for stå), så det kunne lige blive rettet til næste bane. 

Otto hos Charlotte:

”Det gik rigtigt godt hos Charlotte, han gik som en drøm. Vi mistede cirkel omkring fører i begge forsøg, han løb rundt om skiltet - Charlotte fortalte at flere havde lavet underlige ting der ... derudover blev vi trukket 3 point, vi fik bakke tre skridt på højre side med minus 1. Og fed feedback fra Charlotte. Otto er en stjerne!!! 84 med en 13'er. Dagens bedste prøve og fuck hvor er Otto er god!!!!” 

Der er jeg virkelig tilfreds med mine noter, jeg var så glad over vores skønne samarbejde. Og rankede lige ryggen da Charlotte roste bakke væk fra fører som dagens flotteste, det var knivskarpt og jeg gav den rigtige kommando til at stoppe 😊 

To trætte hunde efter en lang prøvedag

En dejlig afslutning på en skøn dag. 

I går havde jeg arrangeret en dobbeltprøve i Bårse. Den var aftalt med Pernille, som drømte om muligheden for at gå i sin officielle prøve nr. 300 med Joker i championklasse, og det var altså lige til højrebenet at arrangere. 

Vi startede kl. 14:00, fordi der var fodbold om formiddagen, og det tidspunkt var der flere der syntes godt om. Jeg skulle også selv op, fordi Janne tilmeldte i championklasse, og blev lokket til at dømme de to seniorklasser. 

Der var en del afbud på dagen, heraf 3 ud af 5 i championklasse, men det lykkedes at få en efteranmeldelse og der kom en uventet gæst, som også blev inviteret med på den anden championbane, så der var 3 i den ene og 4 i den anden. 

Banegennemgang championklasse tidlig

Jeg havde designet banerne for et stykke tid siden, før jeg vidste at jeg ikke skulle dømme seniorklasse, og det bar de to championbaner præg af. Det var lettere opgraderede seniorklassebaner, og helt uden stop begge to. 

Pernille og Joker gik vidunderligt på begge baner, det var en nydelse at følge på første parket, og de vandt begge klasser med 100 point. 

Præmieoverrækkelse championklasse (foto: Lone)

Jeg synes Pernille fortjente en speciel gave i dagens anledning, Jeg havde derfor aftalt med Cathrine Buch, at hun skulle lave en tegning af Joker. Hun laver nogle enestående tegninger af hunde, der virkelig får dem til at stråle, hun fanger de nuancer, der gør hundene unikke. 

Hvordan fik jeg det rigtige foto som grundlag for tegningen? Ved at skrive til Pernille: ”Har du et favoritfoto af Joker taget ikke for langt væk (altså afstand til ham)? Vil du sende det? Og ikke stille spørgsmål”. Det gjorde hun :-)

Pernille med Cathrines tegning af Joker (foto: Lone)

Tegningen blev overrakt i forbindelse med præmieoverrækkelsen. 

Pga. afbud endte Max som eneste deltager i seniorklasse, men det passede os fint. 

Vil du ikke lege? (foto: Lone)

Den første bane gik rigtigt godt, der var fuldt fokus lige da vi var kommet i gang, en enkelt misforståelse så 2x3 og 1x1. 

Jeg vil meget hellere have en godbid! (foto: Lone)

Den anden var noget af det bedste vi har gået, måske den allerbedste. Max havde det fedeste fokus hele vejen, jeg følte at vi strålede sammen, jeg kunne høre klapsalver da vi gik ud, og hold da op, hvor jeg svævede. Der var en ommer og en mistet kommode - jeg så ikke, at han ikke flyttede bagbenene, jeg havde kun fokus på hans øjne – og det var så totalt ligegyldigt. For følelsen var det hele værd. Hvis vi kan genskabe den bare tilnærmelsesvis til DM, så bliver det en fantastisk dag. 

Og det blev bare bekræftet af denne vidunderlige besked jeg fik bagefter: "Og så vil jeg også sige, at hold da op du og Max gik det bedste jeg længe har set…..Wow 🤩 Sikken et fokus og kontakt (faktisk så Max lidt kæk ud😄) mega flot, tillykke til Jer 🥰 Jeg tror aldrig, jeg har set Max gå SÅ lækkert, som i dag. Det var tydeligt I begge nød det 🥰"

PS: Nu var prøverne jo arrangeret for at Pernille og Joker kunne fejre deres jubilæum, så snakken kom naturligvis på andre tal.

• Det var rallyprøve nr. 150 og 151 i Sydkystens Hundeskole
• Det var min rallyprøve nr. 219 og 220 som dommer
• Otto gik lørdag sin rallyprøve nr. 85 og 86
• Max gik i weekenden sin rallyprøve nr. 396, 397, 398 og 399, DM bliver nr. 400
• Mine hunde – Megan, Lille Bjørn, Max og Otto - har gået i alt 770 rallyprøver

Motivation, fantastisk træning og magiske øjeblikke

 

Jeg skal love for at motivationen til at træne rally med Otto (og Max for den sags skyld) er vendt tilbage for fuld udblæsning. 

Sidste mandag havde Otto og jeg enetime hos Karina, og der ligger yderligere en stribe aftaler i kalenderen. Vi arbejder med forskellige basiskompetencer, som jeg ikke har haft (tilstrækkeligt) fokus på tidligere, og Otto er en kæmpefornøjelse at arbejde med. Man kan næsten høre hjernen tikke, når han prøver at forstå mine signaler – hvilket samtidig er en god feedback til mig om at være MEGET tydelig. Det hjælper gevaldigt at have Karina til at iagttage og kommentere 😉 

I lørdags trænede jeg med Amanda og Oonique i Bårse, det er er sørme meget længe siden sidst, og tiden fløj afsted og jeg fik en masse godt input – plus en bekræftelse af, hvor skarp Otto er. 

Vi afsluttede med en lækker frokost på Muldiverset, det var næsten magisk at sidde i den skønne have og nyde maden og stemningen, og få vendt verdenssituationen. 

I dag trænede jeg med My og Arya i Bårse. My havde ønsker min seniorbane fra i går, og det synes jeg var en vildt god idé, at blive udsat for sin egen bane! Max gik nogle seriøst fantastiske baner, føreren var ikke helt så skarp. 

Dagens clou kan ses på videoen: jeg har fuldt fokus på Max, vi har udført de første to skilte meget smukt og jeg har fuldt fokus på at få Max til at sætte sig inden fremsendelse til kegle. Han sætter sig, jeg sender og … det var faktisk en sidestep øvelse, der VAR ingen kegle og det blev til et godt grin i stedet, og Max tog det naturligvis med ophøjet ro! 

Otto fik også prøvet banen, og jeg var vildt imponeret af, hvor meget han allerede er rykket. Hans fremsending til kegle var bare så smuk. Jeg bliver helt blød indeni, når vi i løbet af en træningssession får den ene skønne oplevelse efter den anden, hans fokus bliver bedre og bedre og i længere og længere tid. 

Jeg er heldig at DKK Ringsted på lørdag har lavet et større prøvelignende setup, hvor jeg får mulighed for at træne begge hundene to gange på rigtige baner, det glæder jeg mig vildt meget til!

Bornholm august 2024 - med fokus på det kulinariske

Tirsdag til fredag var Kirsten, hundene og jeg på den traditionelle årlige ferie på Bornholm med svenskerne. De var ”tyvstartet” med ankomst sidste fredag. 

Vi havde hver sin lejlighed i Gudhjem Feriepark. 

Jeg tror jeg tale på alles vegne, når jeg skriver, at det var den bedste ferie vi har haft sammen ever. Børnebørnene er blevet store og vi fik en masse gode oplevelser sammen og hver for sig. 

Jeg havde (naturligvis) skitseret en privat plan, og vi nåede det vigtigste udover samværet med familien, nogle lækre kulinariske oplevelser. 

Tirsdag ankom vi lidt over 14, vi nåede ikke frokost i Râzapâz, men fandt heldigvis til Torvehal Bornholm. 

Stigs Oliven (ægteparret Stig Louring Larsen og Simikka Larsen) har forpagtet stedet siden efteråret 2022, og frokosten blev den skønneste anretning med lidt charcuteri, ost og diverse tilbehør. Simikka er olivenoliesommelier og vinsommelier, og de har importeret 4 forskellige græske vine, jeg ”kom til” at købe to 😉

Efter en skøn grillaftensmad gik vi alle syv til Gudhjem, Chris og jeg fik et glas Cayrol 2021, skabt af Jean-Claude og Anne Beirieu i Roquetaillade, Languedoc, en dejlig naturvin på 50 % Cabernet Sauvignon/50 % Merlot, med bid, fylde og frugt, et skønt glas vin. 

Resten af familien fik is fra Gudhjem Is lige overfor Provianten, og vi fik lov til alle at sidde sammen hos Provianten! 

Is og vin på Gudhjem Havn

Familiefotoet (eksklusive den stolte farfar) bringes med familiens tilladelse! 

Hjemturen langs klipperne var totalt magisk! 

Onsdag tog Kirsten og jeg til Allinge og købte kaffe og morgenbrød hos Schweizerkonditoriet, som vi kunne nyde lige udenfor. Det er en hyggelig tradition, vi har købt meget morgenbrød der, da vi boede på Klintely. 

Frokosten fik vi midt i Gudhjem, hos Fangst.  Det handler om bæredygtig fisk og andet godt, og vi fik to tapasanretninger og dertil to lækre glas naturvin Marutas rosé Un gran de folie (Carignan, Syrah og Macabeo) og deres orangevin Trafalgar (Muscat á Petit Grains), de importeres af Nichevine. Trafalgar var virkelig lækker, masser af frugt, fylde, intensitet, et skønt glas vin til maden. 

Desserten indtog vi lige i nærheden, hos Chris & Mario, som laver de skønneste is og vi nød dem i den lille gård overfor butikken. 

Vi har tidligere smagt de fantastiske pizzaer fra Brødre Bageri i Tejn, vi blev enige om at jeg skulle hente til aftensmaden, og bestilte 6 forskellige. At sige det var et populært valg ville være årets underdrivelse – de 6 pizzaer forsvandt som dug for solen, og alle var meget tilfredse med valgene, måske med den med kartoffel og den med kartoffel og portobello som favoritter? 

Torsdag startede med noget så uventet som regn, vi søgte ly hos Pernille Bülow i Svaneke, hvor vi købte lidt glas, og derefter gik vi ind ved siden af hos Spröt og fik en Cappuccino og en vinterbader, en juice på æble, gulerod, citron, ingefær. 

Frokosten har vi besluttet skulle nydes på Christianshøjkroen. Sofie Edlev Nielsen og Nikolaj Jeppesen overtog forpagtningen i 2023. Han er udlært fra Kommandanten og har været restauratør med Ensemble, og det stod højt på ønskelisten at spise frokost hos dem. 

Det var en kæmpefornøjelse, og et af de bedste måltider vi har fået. 

Jeg fik ”skovfrokost med tre slags sild (sherry, stegte, urte), kroketter af saltet torsk med remoulade, vildtpaté med surt, kalveroastbeef med peberrod, tærte med karamelliseret løg, blåskimmelost med vaniljesyltet hyben. Brød og rugbrød, smør og krydderfedt.” 

Kirsten fik ”kroens frokostsalat med Bornholmske bælgfrugter, urter, bagte rødder, ostecreme og sprøde salater plus svampekroket.” 

Dertil en Svaneke Classic på fad, og et glas rosé - Filarino Sangiovese 2022, Poderi dal Nespol, Emilia-Romagna. 

Hver mundfuld af skovfrokosten var udsøgt! Der var kælet for det hele, alle kombinationer var velovervejede og fremhævede grundingredienserne i retterne. Det er sjældent jeg sidder med en fornemmelse af, at jeg ikke kan pege det bedste ud, for jeg synes ALT var fantastisk. 

Vi HAR noteret, at vi skal besøge Christianshøjkroen næste gang vi kommer til Bornholm. 

Det ville være synd at sige at vi var sultne bagefter, men en tur til Bornholm kræver at vi kommer omkring Snogebæk og Kjærstrup Chokolade. Vi er kommet der jævnligt siden de startede i 1999, og jeg valgte denne gang en flødebollesoftice med orange. Den mindes jeg ikke at have set på kortet før, men den bliver forhåbentlig, for det er den bedste jeg har smagt!!! 

Fredag endte vi ret uplanlagt i Svaneke og igen i Spröt, hvor jeg fik kaffe og solopgang (æble, appelsin, gulerod, ananas). 

Frokosten inden vi skulle hjem efter et alt for kort besøg på solskinsøen SKULLE være på Râzapâz.

Kirsten fik to stykker smørrebrød (laks, hønsesalat), jeg den evige tatar (jeg er SYGT vild med den!) og dertil et glas Eser Spätburgunder. 

Som sagt et alt for kort besøg på Bornholm, men vi nåede en masse også på den kulinariske front. Skønne genbesøg af Torvehal Bornholm, Provianten, Brødre Bageri, Kjærstrup og Râzapâz. Og to rigtigt spændende nye bekendtskaber: Fangst og Christianshøjkroen.

Første dag efter ferien

Som pensionist kan det nemt ske at dagene flyder i ét, og jeg kan komme i tvivl om ugedagene. Det er rart. Jeg er også opmærksom på at dagene ikke bare skal flyde i ét, for det kan føles som at de bare forsvinder, og det har jeg det ikke godt med. 

Så når jeg kan læse, at nu er ferien slut og advarsler om hjemrejsetrafik så ånder jeg på den ene side lettet op – det berører ikke mig – på den anden side får jeg fokuseret på de aktiviteter, som er vigtige for mig. 

Så for at fastholde en fed pensionist dag, skriver jeg dette indlæg. 

Morgentur til Jacobshavn. 

Podcast nr. 1.000 downloadet. Min podcast Et hundeliv ❤️ har med to indlæg fredag og lørdag virkelig rykket. Dels Karina Al-Saffars om hendes karriereskift, dels Channie Elmestedts om hendes træningsplanlægning, har været vildt populære. Channies har på ingen tid fået over 100 downloads, hvilket er et kæmpehit i mit regi. 

Hendes indlæg har givet mig en stribe ideer til min egen træning, og vi har aftalt en del 2, som skal handle om den mentale træning. 

Jeg tjekkede status for rallyprøverne 25. august i Bårse, og 21. september i Hvidovre, efter en reminder er begge tæt på udsolgt. Det er fedt at prøver der hverken tæller til DM eller Årets Hund også kan trække fuldt hus! 

Derefter morgenmad. 

Der skulle sendes hilsen fra mig og hundene, og selfies skal jeg tydeligvis øve mere på 😊 Og ja Max er med (Otto sidder på ham). 

Jeg fik også taget et foto af Kirstens største solsikke. 

Derefter gik turen til Bårse med begge hundene for at træne. Der var fodboldtræning, der vor vi plejer at træne, så vi trænede et andet sted end normalt, og det var lærerigt! 

Max startede mærkeligt usikkert, indtil det gik op for mig at vi var helt oppe ved hegnet mod vejen og han tydeligt blev distraheret af trafikken. Da vi gik lidt væk, kunne han alt, højre ryk (mod mig) og væk (fra mig) er rykket en del. Jeg kunne tude af glæde bagefter. 

Otto bakning væk fra fører hat og briller indtil jeg startede forfra i små skridt og så bakkede han forrygende. Vi fik også startet på sideskift om kegle V til H, superflot. Og udholdenhedspassagen jeg blev helt revet med og pludselig var der gået 4:13 og der blev leget godt og grundigt. Virkelig fed træning. 

Derefter gik vi som vi plejer en tur om Bårsesøerne, det er virkelig skønt at have så dejligt et område lige ved siden af vores træningsplads. 

Hjemme fik jeg en let frokost og løste en virkelig svær Sudoku. 

Derefter gik jeg i gang med lektiedelen. Jeg har planlagt et forløb frem til 3. september, hvor sommelieruddannelsen niveau 2 går i gang, hvor jeg kommer i dybden med at repetere materialet fra del 1. I dag var det vinfremstilling, smagning af vin og Frankrig, hvor jeg fik tegnet et nørdet kort over Frankrig med distrikter og druer. 

Jeg havde noteret, at der var finalen i mændenes single i badminton og jeg nød at se Viktor Axelsens imponerende sejr over Kunlavut Vitidsarn. 

Aftensmaden var en rest tærte fra i går og noget salat, og vi fejrede guldmedaljen med et glas Château de Castillon 2022 fra Bandol. En lækker rosé, med flot syre, medium krop og smagsintensitet og medium eftersmag. Duft og smag er diskret, med noter af grønne æbler, lime og lidt blomstret. Ok vin, men jeg bliver ikke stor fan af rosé generelt.

Træning med Otto

I dag er det præcis 4 år siden Otto debuterede i rally, en dejlig dag som jeg tydeligt husker, beskrevet i dette blogindlæg.

I lørdags, den 27. juli 2024, altså næsten 4 år efter, debuterede han i ekspertklasse. Ingen af de andre hunde jeg har gået rally med – Megan, Lille Bjørn og Max – har ”ventet” så længe på at rykke op. Det er ikke tilfældigt at der er gået lang tid, men det var ikke et bevidst valg at der skulle gå SÅ længe, og det har også krævet en betydelig coaching indsats at få motivation tilbage. 

Jeg har tidligere skrevet om træningsplanen og hvordan jeg måler fremskridt, vi er i fuld gang og med masser af gejst. 

Et typisk træningspas indebærer at vi kører til Bårse, jeg har et kort træningspas med Max, og derefter et lidt længere med Otto. Sidstnævnte slutter med, at vi går en imaginær bane (uden skilte, improviserede øvelser, primært flow), og det eneste jeg sørger for er at holde Ottos fokus, stoppe på et tidspunkt hvor der er fokus, stoppe tiden og lege. 

Det er sjovt HVER gang og typisk kører vi derefter de få hundrede meter til Bårsesøerne og går en tur. 

Det gør vi måske 4-5 dage om ugen, Max er tit med, men jeg er også opmærksom på, at han ikke nødvendigvis skal gå så langt hver dag. I dag blev han derfor hjemme og gik tur med Kirsten, mens Otto fik træning og tur alene. 

Træningen er planlagt, men der er plads til improvisation og det er meget motiverende for mig (og for hundene er jeg sikker på), at have disse relativt korte daglige pas – vi er måske i Bårse 30-35 minutter – og masser af leg, og ret varieret træning. 

Derudover får Otto og jeg enetimer hos Karina. Endelig er vi tilmeldt en række prøver, hvor fokus er på det glade samarbejde. 

Lidt statistik fra performancejournalen:

• Jeg gik min første rallyprøver overhovedet med Megan 23. juni 2007
• Ottos debut i ekspertklasse var min rallyprøve nr. 700
• Mine fire rallyhunde har gået i alt 764 prøver (heraf 63 i juniorklasse), fordelt således
• Megan 147
• Lille Bjørn 138 (heraf 21 junior)
• Max 395 (heraf 42 junior)
• Otto 84
• Max DM-prøve den 1. september bliver hans prøve nr. 400
• Prøven bliver min DM-prøve nr. 21 og mine hundes nr. 29, fordelt således
• Megan 8 C
• Lille Bjørn 2 E, 1 C og 4 J
• Max 2 E, 6 C, 4 J og 1 S
• Otto 1 B

Magisk træning i Bårse

I går aftes mødtes jeg med My og Arya i Bårse for at træne mod DM. Banen ses ovenfor, jeg havde designet en bane som jeg synes var en DM-finale værdig 😉 17 øvelser (max 17), heraf 4 Ø (min 2), 6 E (min 3) og 7 C (min 2). 9 højrehandlede (min 4), 4 venstrehandlede (min 4). 4 kegleøvelser (max 4), 3 bakkeøvelser (max 3), 3 sit (max 3) og 3 sidestep (max 2, ups). 

Vi startede naturligvis med at tale om kriterier og da de var på plads, gik vi banen på bedste prøvevis i rækkefølgen: Max, Arya, Otto, Max, Arya. Vi filmede hinanden og gav grundig feedback. 

Det blev bare den fedeste træning meget, meget længe! Vi var topmotiverede, engagerede, lydhøre og der kom mange guldkorn. 

Nedenfor videoen af Max’ og min anden bane. I forhold til den første havde jeg foretaget nogle mindre justeringer bl.a. sat tempoet ned, have fokus på at få Max i position mellem øvelser og i indgang og justere nogle af mine ”hjælpebevægelser”.

   

Det føltes fantastisk, fedt og MAGISK at opleve ”gamle” Max med fokus i næsten 4 minutter, hold da op hvor vi begge nød det. 

Og som det kan ses, er det heldigvis stadig meget at arbejde med, fx at man (det gælder også Otto), ikke skal hilse på dommeren, der siger værsgod 😉

Med Otto gik jeg banen med en del justeringer, og fik også her en masse fed feedback. 

Det allerbedste øjeblik? Fremsending til kegle, 5 meter væk, jeg gjorde som vi plejer (og nej, vi har ikke været ude på den afstand til træning) … da jeg sendte ham, og han løb direkte ud og stillede sig. På fotoet er jeg på vej ud for at belønne!!! 

Endnu en kæmpestor tak til My, jeg glæder mig allerede til næste træning om tre uger!

Planlægning 😊

Foto: Henriette Ortmann

Jeg skrev i lørdags om Ottos debut i ekspertklasse og om Max’ to prøver i dette blogindlæg. 

Jeg er superglad og takker mange gange for de mange dejlige kommentarer, og specielt Henriettes om Ottos debut: ”Det var så flot dejligt at se jeres glæde både på banen og bagefter kæmpe stort tillykke med den flotte debut".

Henriettes kommentar er meget vigtig for mig, fordi den bekræfter at jeg har været fuldt ud tro mod mine kriterier, som handler om Ottos gejst og udstråling, at holde energien til begge prøver, den logrende hale og glæden over vores samarbejde. 

Foto: Henriette Ortmann

Otto bevarede energien gennem hele banen (også på bane 2, hvor han tydeligt var lidt træt), halen logrede hele vejen, jeg havde i den grad den rigtige følelse undervejs, da jeg modtog feedback, da vi legede (start under feedback, fortsatte derefter) og da jeg fortalte om prøven. 

Jeg har gennemset begge videoer et par gange og noteret forskellige punkter til opdatering af træningsplanen. Et eksempel på den ”objektive” analyse er: 

Alle øvelser på banen er noteret, om man kommer til skiltet med hunden på venstre eller højre side, dommerens fratræk (så godt som muligt ud fra feedback og gennemsyn af video), RAG-status fra træningsarket (G = Ok til rally, A = Det kniber noget, R = Det fungerer slet ikke. 0 er øvelser der udgår 2.9, så de står ikke i træningsarket) og nogle kommentarer. 

Vigtige læringspunkter:

• De tre ommere er udtryk for at Otto er for langt fremme, jeg skal arbejde med at have hans fokus hele tiden, det ryger lidt efter udførelsen af øvelser
• De tre ettere er udtryk for det samme som forrige, bare i mindre grad 
• Øvelse 218 stod som G, det var den så ikke på dagen (den kommer med til næste træning)
• Øvelses 232 vurderede jeg som A (det kniber noget), og det var jo helt korrekt 😊 

Disse læringspunkter indgår som sagt i træningsplanen og vi fortsætter træningen med uformindsket glæde. Og med et smil kan sige øv over at vi først skal til prøve igen 24. august 😉 

Max to prøver overbeviste mig definitivt om at jeg ikke behøver at bekymre mig om at Max’ alder tynger ham, eller at banens længde er et problem. Han gik supergodt på begge baner. 

På Johannas uden fratræk efter den første 13’er og hos Conni en enkelte 10’er og lidt småtteri (2 x 1). Selvfølgelig har jeg analyseret 10’erne og i begge tilfælde handler det selvfølgelig om mig selv. 

Hos Johanna fulgte Max ikke med da jeg gik det første skridt, jeg stoppede op, kunne mærke at jeg var ved at miste balancen og det blev lidt rodet og stresset – og Max’ svar er klart: så kan han ikke bakke uden at sætte sig – kontant afregning! 

Hos Conni var det en dobbeltsynkron, Max var lidt for langt væk da vi skulle lave den anden vending, jeg ventede for længe, og jeg valgte at acceptere den (minus 10 var fuldt korrekt!). 

Men konklusionen er, at vi godt kan skrue lidt op for træningen og allerede til aften har jeg en aftale med My og Arya, hvor vi skal træne mod DM. Jeg har designet en indtil videre hemmelig bane, men der er virkelig skruet op for sværhedsgrad og længde.

Ottos debut i ekspertklasse

I dag debuterede Otto i ekspertklasse ved prøver til støtte for Hundesport mod Cancer afholdt hos Sorø Hundevenner. 

Det var en dobbeltprøve med 4 dommere, 4 ringe og 172 ekvipager i kataloget, et stort og flot arrangement, og meget flotte præmier. 

Det var første prøve hvor Otto havde første prioritet, og det betød bl.a. at jeg fik flyttet Max i den anden seniorklasse, så der blev mest mulig tid til opvarmning til Ottos første bane. 

I dette blogindlæg dokumenterer jeg prøverne med baner, videoer, fotos og lidt tekst. Materialet danner grundlag for at jeg opdaterer min træningsplan, men det bliver først i morgen. 

Tak til Rikke Mølgaard for videoer og Henriette Ortmann for fotos.

Bane 1 hos Johanna

   

Umiddelbare kommentarer: En fed debut. Otto var på og med masser af overskydende energi. Jeg nød at gå med ham, det føltes dejligt. 2 10’ere (vi skal styrke højre position), 3 3’ere og 3 1’ere. 

Bane 2 hos Conni

 

Umiddelbare kommentarer: Endnu en fed oplevelse. Otto havde efter den første prøve været med rundt og hygge, vi var ude ved bilen og slappe af med Max, tilbage igen ret hurtigt og rundt og tale med forskellige. Han slappede af og var meget nem. Han var lidt træt inden vi skulle på, men ikke for træt, og hans energi var lettere at kontrollere. Jeg nød prøverne lige meget, men denne var på en lidt anden måde. 1 10’er (bakke 3 skridt på højre side kan vi ikke endnu), 3 ommere og 5 x 1. 

Naturligvis var det rigtigt at rykke i ekspertklasse. Mit træningsskema har rimeligt sikkert, jeg kontrollerer i morgen, peget øvelserne ud, hvor vi ville have problemer. Jeg er meget bevidst om, hvor der er behov for fokuseret træning. 

PS: 

Som bonus gik Max 2 x seniorklasse, og hans fører tager naturligvis igen ansvaret for nogle kiksere, 

På den første bane hos Johanna gik han til 100, men jeg var anspændt ved første øvelse, bakke 1 skridt væk fra fører, det kostede 13 point. Resten var perfekt. 

På den anden bane hos Conni var der er dobbeltsynkron, hvor Max kom lidt langt væk og jeg stod stille i øvelsen, derudover var vi trukket 2 point. 87 og 88 point med en 13’er og en 10’er vidner på ingen måde om en pensionsklar Max!

DM i Rally

Max ved sit meritflag (foto: Liv)

I et år, hvor der har været de objektivt største pointkrav nogensinde for at kvalificere sig til DM i rally, har jeg fået lyst til at skrive lidt om DM fra min synsvinkel. 

Det første DM blev afholdt i 2009 og frem til 2019 var det DKK’s kredse på skift, som stod for arrangementet. Fra 2020 tog DKK over. 

DM 2013 max fokuseret Megan og vi blev nr. 5 (foto: Charlotte Lia)

Bortset fra de første to år har jeg deltaget alle årene:

• Med Megan 2011-2016
• Med Lille Bjørn 2014 og 2016-2019
• Med Max 2015-2019, 2021-2022 og 2024
• Med Otto 2021
• Som dommer 2020, 2023
• Som arrangør 2021-2023 

I 2018 og 2019 var Mathilde fører for Lille Bjørn og Max i juniorklasse, ellers har det været mig. 

Der var ét år (2012), hvor jeg seriøst overvejede ikke at melde til, men siden har der ingen tvivl været.

Hvis vi ser bort fra at komme på landsholdet og repræsentere Danmark internationalt, er DM bare det største man kan forestille sig om rallyudøver. Jeg synes det er fedt at DKK’s Rallyudvalg har fastholdt at der er DM i alle klasser, jeg kender andre lande der er lidt misundelige. 

Man kan altid diskutere kvalifikationskriterierne, og jeg tror ikke man kommer til at udstikke en garanti for, at de er de 20 bedste (eller hvor mange, det bliver fremover), der deltager. Men det er de 20 der i henhold til kvalifikationskriterierne har klaret sig bedst, som deltager, og det er så retfærdigt som det kan blive synes jeg. 

Har jeg nogle råd til nye DM-deltagere? Ja, masser 😊 Men jeg vil gerne skære alt fedtet fra:

• Glem at du skal til DM, det er bare en prøve som alle andre, og din hund vil uden tvivl foretrække en fører, der er tæt på normal 😉
• For at komme til at DM har man skulle i mange tilfælde få 2 x 100 point, nogle har kunnet ”nøjes” med lidt mindre. Budskabet er, at ALLE på en god dag kan få 100 både én og to gange. Men ALLE kan også have en dårlig dag. Når dagen er omme, er det eneste sikre, at de tre ekvipager med højest point/hurtigste tider står på podiet – de var bedst på dagen – alle de andre var ikke dårlige. 

Og to citater fra for 5 år siden, dette blogindlæg:

• Jeg har aldrig oplevet at tage fra et DM uden at være glad. Jeg har været træt, jeg kunne ønske mig at ting måske var gået anderledes, men i sidste ende har jeg forhåbentlig vundet, ved at have nået de præstationsmål, jeg havde sat for mig selv – jeg har nogle meget præcise forventninger til min egen indsats, som jeg vil holde mig selv oppe imod. Hvor langt det rækker på en skala fra 1 til 20 har jeg ingen anelse om, for alle de andre deltagere går også ind og gør det, så godt de kan. Hvis man spurgte hver enkelt af os på forhånd, om vi på en god dag kunne komme i finalen, ville de fleste formentlig svare ja. Men der er altså kun 10 der kan komme i finalen, så selv om vi alle gør det rigtigt godt, så er der 10, der bliver sorteret fra. Og sådan er det bare.
• Husk, at den eneste, der er ansvarlig for, hvordan det går for dig og din(e) hund(e) til DM er DIG SELV. Vind, vejr, omgivelser, parkeringsforhold, konkurrenter, dommere, ringplacering osv. må du acceptere, som de er. Men i sidste ende vil din hund fortælle dig, hvordan du har trænet den. Det gør mine hver eneste gang. Nogen gange med et ”Far, hvor hjalp du mig godt i dag!”, men ofte med et ”Far, du gav mig altså et forkert signal ved skilt xx, så det er din egen skyld jeg gjorde noget andet, end der stod på skiltet …”. Og det har jeg altså lært: Hundene har altid ret!

Hvis ...

På næste lørdag debuterer Otto i ekspertklasse i rally.

Jeg har været meget langsom til at vælge at rykke op, argumenterne har ikke været særligt gode, men nu er beslutningen truffet, træningsplanen er lagt (og følges) og kriterierne er noteret.

Det har givet en ganske forbløffende energi, at beslutningen er truffet og at vide hvad det indebærer at rykke i ekspertklasse.

Jeg har jo gjort det før. Megan debuterede i ekspertklase 4. maj 2008, Lille Bjørn 28. maj 2011 og Max 31. marts 2013. Jamen, det er jo rigtigt længe siden kan jeg bare sige, og det er egentlig fuldstændig ligegyldigt.

Træningen omfatter tre hovedområder:

1. De specifikke øvelser. Jeg har naturligvis et Excel-ark med alle øvelser, bruger den traditionelle RAG-skala (Red Amber Green), hvor R = Ikke ok, A = Det kniber noget, G = ok. Ved hver træning har jeg udvalgt øvelser, som der skal arbejdes med, jeg opdaterer skemaet efter træningen og vælger de næste øvelser. Lige nu er jeg i indkøringsfase, så al tvivl = R. Men der bliver hurtigt ændret på det, så inden længe bliver de konkrete momenter i stedet de x svageste øvelser. Jeg scorer venstre og højre side separat.
2. Generelle momenter. Det hænger selvfølgelig sammen med det foregående, men generelle momenter er fx indtagelse af positioner i alle kombinationer (herunder på afstand), bagpartsøvelser, fastholdelse af positioner, fri ved fod på højre og venstre side. Hvis alle momenter er på plads, er alle øvelser det også.
3. Udholdenhed, hvor vi bare går ”baner”, typisk pt. uden skilte, og det eneste kriterie er, at han er på. Jeg måler tiden. 

Det har glædet mig meget, at skemaet til de specifikke øvelser har udviklet sig meget fra R til G på ingen tid. For selvom det ikke har været fokus ved vores træning, så kan vi da en hel masse 😊

Først og fremmest har det glædet mig hvor hurtigt vi er kommet fra stort set ingen træning til en meget mere systematisk tilgang. Jeg har været i Bårse til korte træningssessioner (20-30 minutter) næsten daglig denne uge, og jeg har haft en 1½-times enetime hos Karina, og vores udvikling er fantastisk. 

Det har sjovt nok også vist sig, at Otto og jeg hygger os gevaldigt med træningen. Jeg tror han opfatter det hele som leg – det er også meningen 😉 – men ii virkeligheden er det en masse korte, sjove træningspas af specifikke øvelser, en masse leg med trækkelegetøj, og så afslutning med en eller to udholdenhedsbaner, som skal være der når han har brændt lidt energi af.

Det er længe siden at jeg har følt den glæde ved træning, som jeg oplever nu. Otto er fantastisk at træne med og jeg ser så meget frem til vores videre udvikling sammen ❤️