Hvad laver jeg med hundene?

En skøn eftermiddagstur i Næbskoven. Efterår kan noget med farverne ;-)

Siden 1993 har mine 11 hunde været til 1.145 prøver i 11 forskellige discipliner. Hvis ikke andet er nævnt er det border terriere 😊

1. Rasmine (ruhåret gravhund) var på 2 udstillinger
2. Trine (ruhåret gravhund) var på 7 udstillinger og 1 gravprøve
3. Emmy var på 25 udstillinger og 11 gravprøver
4. Otto var på 54 udstillinger og 8 gravprøver
5. Shauna var på 1 udstilling
6. Anna var på 5 udstillinger
7. Felix var på 7 udstillinger og 1 gravprøve 
8. Megan (engelsk springer spaniel) var på 3 udstillinger, 3 dressurprøver (i Spaniel Klubben), 40 LP-prøver, 147 rallyprøver og 2 færdighedsprøver
9. Lille Bjørn (Norwich terrier) var på 21 udstillinger, 50 LP-prøver, 138 rallyprøver, 1 færdighedsprøve, 3 seniorklasser (HTM) og 11 HTM-prøver
10. Max har været udstillet 6 gange, været til 17 LP-prøver, 404 rallyprøver, 6 færdighedsprøver, 9 6+prøver, 17 FS-prøver, 29 HTM-prøver og 13 NW-prøver
11. Otto har været udstillet 1 gang, været til 89 rallyprøver, 2 færdighedsprøver, 2 FS-prøver og 9 NW-prøver 

Den samlede oversigt over prøver

Max har ”rekorden” med 501 prøver, heraf 42 rallyprøver med juniorfører (3 x Sebastian og 39 x Mathilde). 

Han fyldte 13 år den 14. juni, og har været oppe til 19 rallyprøver siden, og han er også tilmeldt et par prøver i det nye år. 

Det har været tydeligt at skarpheden på det sidste ikke har været den højeste ikke mindst hos føreren, men jeg er ret god til at finde undskyldninger/forklaringer – og der var lige det med det ene øje. 

I dag var jeg til det årlige dyrlægetjek med både Otto og Max, og begge blev naturligvis undersøgt meget grundigt. 

Otto hos dyrlægen

Otto er i topform, der er ”bare” noget tandsten. 

Max har desværre lidt mere end det. Det er tydelig grå stær på venstre øje, højre øje virker ok. Der er også noget med hofterne … og pludselige flashbacks til problemer med at sitte ☹ 

Begge bliver set nærmere på om et par uger. Max er også i topform bortset fra de små, aldersrelaterede skavanker, men det ingen skam at trække sig tilbage fra konkurrenceverdenen efter en karriere som Max’. Den skriver jeg helt sikkert mere om en anden gang. 

Otto og jeg er helt klar til at fortsætte konkurrencekarrieren både i rally og FS, og mon ikke noget mere kommer til? Men det bliver helt ærligt underligt kun at træne og konkurrere med én hund …

DM i Rally

Max ved sit meritflag (foto: Liv)

I et år, hvor der har været de objektivt største pointkrav nogensinde for at kvalificere sig til DM i rally, har jeg fået lyst til at skrive lidt om DM fra min synsvinkel. 

Det første DM blev afholdt i 2009 og frem til 2019 var det DKK’s kredse på skift, som stod for arrangementet. Fra 2020 tog DKK over. 

DM 2013 max fokuseret Megan og vi blev nr. 5 (foto: Charlotte Lia)

Bortset fra de første to år har jeg deltaget alle årene:

• Med Megan 2011-2016
• Med Lille Bjørn 2014 og 2016-2019
• Med Max 2015-2019, 2021-2022 og 2024
• Med Otto 2021
• Som dommer 2020, 2023
• Som arrangør 2021-2023 

I 2018 og 2019 var Mathilde fører for Lille Bjørn og Max i juniorklasse, ellers har det været mig. 

Der var ét år (2012), hvor jeg seriøst overvejede ikke at melde til, men siden har der ingen tvivl været.

Hvis vi ser bort fra at komme på landsholdet og repræsentere Danmark internationalt, er DM bare det største man kan forestille sig om rallyudøver. Jeg synes det er fedt at DKK’s Rallyudvalg har fastholdt at der er DM i alle klasser, jeg kender andre lande der er lidt misundelige. 

Man kan altid diskutere kvalifikationskriterierne, og jeg tror ikke man kommer til at udstikke en garanti for, at de er de 20 bedste (eller hvor mange, det bliver fremover), der deltager. Men det er de 20 der i henhold til kvalifikationskriterierne har klaret sig bedst, som deltager, og det er så retfærdigt som det kan blive synes jeg. 

Har jeg nogle råd til nye DM-deltagere? Ja, masser 😊 Men jeg vil gerne skære alt fedtet fra:

• Glem at du skal til DM, det er bare en prøve som alle andre, og din hund vil uden tvivl foretrække en fører, der er tæt på normal 😉
• For at komme til at DM har man skulle i mange tilfælde få 2 x 100 point, nogle har kunnet ”nøjes” med lidt mindre. Budskabet er, at ALLE på en god dag kan få 100 både én og to gange. Men ALLE kan også have en dårlig dag. Når dagen er omme, er det eneste sikre, at de tre ekvipager med højest point/hurtigste tider står på podiet – de var bedst på dagen – alle de andre var ikke dårlige. 

Og to citater fra for 5 år siden, dette blogindlæg:

• Jeg har aldrig oplevet at tage fra et DM uden at være glad. Jeg har været træt, jeg kunne ønske mig at ting måske var gået anderledes, men i sidste ende har jeg forhåbentlig vundet, ved at have nået de præstationsmål, jeg havde sat for mig selv – jeg har nogle meget præcise forventninger til min egen indsats, som jeg vil holde mig selv oppe imod. Hvor langt det rækker på en skala fra 1 til 20 har jeg ingen anelse om, for alle de andre deltagere går også ind og gør det, så godt de kan. Hvis man spurgte hver enkelt af os på forhånd, om vi på en god dag kunne komme i finalen, ville de fleste formentlig svare ja. Men der er altså kun 10 der kan komme i finalen, så selv om vi alle gør det rigtigt godt, så er der 10, der bliver sorteret fra. Og sådan er det bare.
• Husk, at den eneste, der er ansvarlig for, hvordan det går for dig og din(e) hund(e) til DM er DIG SELV. Vind, vejr, omgivelser, parkeringsforhold, konkurrenter, dommere, ringplacering osv. må du acceptere, som de er. Men i sidste ende vil din hund fortælle dig, hvordan du har trænet den. Det gør mine hver eneste gang. Nogen gange med et ”Far, hvor hjalp du mig godt i dag!”, men ofte med et ”Far, du gav mig altså et forkert signal ved skilt xx, så det er din egen skyld jeg gjorde noget andet, end der stod på skiltet …”. Og det har jeg altså lært: Hundene har altid ret!

Minder og planer

Der er fart over feltet når Leo og Leah lufter hundene :-)

3. juni er en særlig dato for mig. I 2003 blev Megan født, og i 2014 blev Frasse, vores første barnebarn født. I mandags skulle vi fejre ham. Hans højeste madønske var købesushi, så vi var omkring Sushi Amor i Solrød til middag, inden turen gik til Oxie, så det hele var klar, da børnene kom fra skole. Gaven fra os var et Arctic Explorer Ship fra Lego, og sjældent har jeg haft så meget lyst til at åbne en gave, det så vildt spændende ud og var et kæmpehit. Dagen var fantastisk hyggelig, og at vi bagefter fik at vide at Leo havde sagt, at den bedste overraskelse var, at vi var hos dem, gjorde følelsen endnu bedre ❤

Der var to andre minder i denne uge, som også fik mig til at dvæle lidt ekstra ved tiden, der er gået. Det ene var, at jeg den 1. juni 2014 blev fastansat i Nets og afviklede Lysholdt Consulting, professionelt en kæmpe omvæltning, og – skulle det vise sig – en helt perfekt beslutning. Det underlige var mentalt, var det virkelig så længe siden, 10 år …

Endnu mere underligt var mindet om den 5. juni 2015, som jeg har skrevet om her … men jeg kan så meget andet… men jeg kan så meget andet. Ja, det er 9 år siden at Max og jeg debuterede i HTM, som de kommende år var vores absolut foretrukne disciplin.

Præmieoverrækkelse 5. juni (foto: Laila Stender Bonde)

Det var få dage inden Max fyldte 4 år, sjældent har jeg været så velforberedt til en prøve og det gik rigtigt godt.

Max bliver 13 år om 7 dage, vi træner og konkurrerer stadig i rally. Lørdag i næste uge, dagen efter hans fødselsdag, fejrer vi ved at gå til dobbeltprøve i seniorklase hos Hundene på Bjerggarden. Det er den sidste af årets tre prøver som DKK Kreds 10 og Sydkystens Hundeskole har planlagt i samarbejde. Jeg havde også meldt Otto til, men det blev lavet om, så jeg kan have fokus på Max.

I går var jeg med begge drengene til enetime hos Karina, denne gang startede jeg med Max. Jeg havde bedt om at gå en kort bane, så vi brugte den fra holdet før os – jeg skiftede to øvelser ud – vi gik banen, og fik præcis de fejl, som jeg har oplevet til et par prøver. Hvilket var ganske perfekt, fordi vi så kunne analysere dem. Karina kunne hurtigt stille diagnosen, og vi endte med at gå en blændede bane. Enkelt sagt: hvis jeg tilpasser mit tempo og er lidt tydeligere med mine signaler, så går vi genialt godt.

   

Otto i fri ved fod (foto: Karina)

Derefter blev det Ottos tur, og jeg har fået tre helt konkrete områder at holde fokus på: 1.-2. Præcis hvilken position der skal udløse belønning, vi har en fri ved fod, og en vending vi fokuserer på. 3. måden jeg belønner på. Vi gjorde gode fremskridt, da jeg pludselig (skarpt overvåget af Karina), var konsekvent i kriterierne … det lyder som back to basics, og det er det også.

Rallyprøver i 2025 er allerede i støbeskeen i samarbejde med DKK Kreds 10. Der er søgt om dobbeltprøver på Hestehovedet i Nakskov og i Næstelsø og en på Bårse skulle gerne komme til. Derudover det, som jeg egentlig synes er sjovest, lækre enkeltprøver eller dobbeltprøver med én dommer.

Jeg er officielt godkendt som FCI-dommer i rally, og jeg ville markere det ved at give bøffer fra Anker Chokolade til det FCI-hold, jeg hjælper. Men ak, de var ikke leveret til min lokale forhandler, så vi måtte ”nøjes” med flødeboller fra Frellsen Chokolade 😉

Træningen var skøn. Alle er superdygtige og dedikerede, stemningen er seriøs og hyggelig, og så er det en fantastisk mulighed for mig til at designe baner, dømme FCI og at sparre med Liv om det.

Con amore – marginaler, minder, seniorer, rallyprøver

Megan og Paul i finalen i championklasse 2013 (foto: Annie)

I lørdags var Max og jeg til rallyprøver i Hund360-hallen i Vipperød, arrangeret af Hornsherred HTM Klub (HHK). Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg prioriterer at støtte arrangementer i specialklubber og foreninger – ikke på bekostning af, men som supplement til arrangementer i DKK og DKK’s kredse. De supplerer hinanden og der er noget særligt ved at komme til arrangementer hos arrangører, der holder ganske få prøver og hvor det kan mærkes, at der er kælet for dem.

I 2023 har jeg i denne kategori været med som deltager og/eller dommer i arrangementer hos Dansk Collie Klub, Hundesport mod Cancer, Hornsherred HTM Klub, Hundene på Bjerggården, Hvalsø Hundevenner, Islandsk Fårehundeklub, Old English Sheepdog Klubben, Rødovre Brugshundeklub, Schæferhundeklubben, Spidshundeklubben og Sydkystens Hundeskole.

HHK’s prøver – dels Heelwork to Music, dels rally – er velorganiserede, med flotte præmier og oser af god stemning. Liv, Randi, Sandie og Tine lægger en kæmpeindsats i deres arrangementer og deltagerne er vilde med dem.

Max og min øvelse 4 på seniorbanen

Max og jeg stillede i seniorklasse i rally og udførte en meget smuk version af dette skilt som øvelse 4. Desværre var dommer Stine ikke villig til at godkende det, fordi skiltet på banen startede med en sit … Liv fortalte bagefter, at øvelsen slet ikke forekommer i DKK-rally i dag. Jamen altså ...

Seniorklasse (Foto: Liv)

I øvrigt gik Max superfokuseret og vi endte på en fin andenplads slået med 7,26 sekunder af Annie og Huni. Tankerne fløj bagefter tilbage til 31. august 2013 hvor DM i rally blev afholdt ved arealet ved Sortebakkehallerne i Nørager. Megan og jeg var med i championklasse og sneg os lige netop i finalen. Vi slog nr. 11, der lige netop ikke kom i finalen, med 0,3 sekunder … det var Annie og Tira 😊

Det var et fedt minde, og Annie kvitterede med en stribe billeder fra finalen. Megan 10 år og jeg gik noget af det bedste vi har gået i rally og blev samlet nr. 5. Jeg har skrevet det mange gange før, men gentager det gerne!

 

Rally Senior Cup 2023 (Foto: Annie)

Annie er i øvrigt sammen med Sonia drivkraften bag Rally Senior Cup 2023, hvor Max og jeg for første gang var med – det kræver jo at man går i seniorklasse. Vi var de allerførste, der fik rosetter for 2023, og der var fin uddeling: nr. 3 sammenlagt, bedste debutant og nr. 3 allround, de to første rosetter sponsoreret af Christina, den sidste af Johanna.

 

Foto: Liv

Liv havde opdateret mit flag fra 2017 (NM i HTM) med Årets Hund kvalifikationer og det er da lidt blæret at Max har været med alle årene 2015-2023, med Mathilde som fører et par år, og med mig som fører de fleste år.

Jeg nævnte i blogindlægget i går, at jeg havde trænet hos Karina i går eftermiddags, og med Max havde fokus på at udføre de skarpe vendinger trinvis, som man må … Melia, min fysioterapeut, havde til dagens træning fokus på præcis det samme: hvordan kan man opdele øvelserne, der skal styrke mine fødder, ankler og lægge, så jeg nemmere kan komme i gang og få succes. Det er da fantastisk, som tingene arbejder sammen.

Og så fik jeg den skønneste besked fra Karina i går aftes: ”og i øvrigt tak for den fedeste energi som du og begge dine drenge udstrålede i dag⭐️”, så blev ryggen lige ranket lidt ekstra.

Jeg vender afslutningsvis tilbage til det med specialklubber og foreninger, der arrangerer rallyprøver. Det jo ikke en hemmelighed at ”min” forening, Sydkystens Hundeskole, har fyldt meget i rallysammenhæng i en del år, og også kommer til det i første halvår 2024.

Bestyrelsen har godkendt regnskab og årsberetning for 2023 og der er i dag indkaldt til generalforsamling om en måned.

Jeg afslører ikke de store hemmeligheder ved at fortælle at vi havde et underskud på knap 3.000 kr. i 2023 og har en egenkapital på 39.000 kr. Bag underskuddet gemmer sig et år, hvor vi

1. I samarbejde med Hundene på Bjerggaarden (Neel) havde et meget stort Heelwork/rallyarrangement over en weekend, som resulterede i et overskud på 20.000 kr. som tilskud til gulv i forbindelse med VM i Heelwork i Herning.
2. Arrangerede 3 dobbelte rallyprøver til støtte for rallylandsholdet til NM 2023, vi overførte i alt 27.500 kr. 
3. Delvis sponsorerede rosetter til DM i rally samt uddelte Årets Hundepris til Sonja og Tine.

Der er også flere af prøverne i 2024, hvor overskuddet er øremærket til gode formål.

Men hvis jeg skal mærke rigtigt efter, og det skal jeg selvfølgelig indimellem, hvad er det så, der giver mig allerstørst glæde i rally? Altså ud over at have den fedeste kontakt med Max og Otto til træning og til prøver? Så er det helt klart at arrangere små, overskuelige, hyggelige prøver, hvor det hele kan hvile i sig selv. 

Jeg har i dag lavet udkast til PM til årets første prøve i eget regi, den 2. marts i Stestrup Hallen. En enkeltprøve med Liv som dommer, Amanda som sekretær, Max i seniorklasse, Otto i øvet klasse, jeg selv prøveleder, 45 ekvipager … jeg kan mærke, at alene tanken om den prøve får mig til at boble indeni.

ordnet.dk

Det er helt klart det format, der vil blive prioriteret fremover. Det bliver con amore.

Åh, disse minder (Anita, Amanda, Camilla)

August 2022. Paul med Otto og Max. Amanda med Oonique. Anita med Girah.

Jeg vil ikke engang forsøge at gengive hele historien, men blandt de rigtigt mange mennesker jeg har lært at kende i hundeverdenen, er der selvfølgelig nogen, der kom før andre 😉

Camilla (dengang Dinesen, nu Johannessen) og jeg lærte hinanden at kende til noget LP-træning i Jersie for mange år siden. 

Anita og jeg lærte hinanden at kende ved noget rallytræning for næsten lige så mange år siden. 

Amanda, Anitas datter, dukkede op sammen med mor, og blev pludselig en del af hundeverdenen. 

Resten er historie kunne jeg flot skrive 😉 

Hvis jeg for mig ganske uvant (!) skal skrive det kort, så har vi været venner siden vi mødtes. Et af de håndgribelige resultater er, at vi har fået Camilla, nu som professionel fotograf i hundefoto.nu, til at fotografere os og vores hunde for at fastholde minderne. 

Her er tre fotos fra tidligere år. 

December 2016. Anita med Django og Osseau. Paul med Megan, Lille Bjørn og Max

Juni 2019. Anita med Django og Osseau, Amanda med Dumle. Paul med Max og Lille Bjørn

Juli 2020. Anita med Django Og Osseau. Amanda med Dumle. Paul med Otto og Max.

Sammen med ovenstående spænder de over næsten 6 år og 9 hunde. Kun Max er med på dem alle, jeg håber han holder mange år endnu. 

Camilla har hver eneste gang været fantastisk til at skabe rammer, så mennesker og hunde kunne præsentere sig bedst muligt. 

De fotos, der er kommet ud af vores møder, har været enestående. Jeg elsker at se dem, og nyde de minder, som vælter frem.

Alle fotos (c) Hundefoto.nu

3. juni

Max og Frasse i 2019

Der er visse datoer som er vigtigere end andre og 3. juni er én af dem for mig. 

Megan nr. 5 i championklasse ved DM 2013

3. juni 2003 var Megans fødselsdag. Om 4 dage er det 5 år siden vi tog afsked med hende. Jeg genlæste mit blogindlæg fra dagen efter og så sidder jeg og tuder igen. 

Jo, hun betød rigtigt meget for mig. 

Lille Bjørn på vej mod DKRLCH-titlen for 10 år siden

3. juni 2012 afholdt Sydkystens Hundeskole sin fjerde officielle rallyprøve, og jeg var oppe med Megan, Lille Bjørn og Max, som beskrevet i Rallyprøver 3. juni 2012. 

Det der gjorde prøven særlig mindeværdig var at Lille Bjørn fik sin DKRLCH-titel – og det var bestemt en af dem, der blevet arbejdet hårdt for at opnå. 

Og så var det i øvrigt Max’ debut i rally, han fik 72 point, blev 14. vinder ud af 14. 

Siden er det blevet til lidt flere, Max har gået 265 prøver med mig som fører og 41 med Mathilde/Sebastian.

Frasse 2 dage gammel og en meget stolt farfar.

3. juni 2014 var vigtigere en alle de andre. Det var den dag, Kirsten og jeg kunne føje farmor og farfar til cv’et, fordi Frasse blev født.

Sådan går en dato som 3. juni hen og bliver en ganske speciel dato, som jeg altid husker.

Rosebud

Lille Bjørn 9. april 2012 (foto: Trine Rafn)

Jeg havde et ærinde i Roskilde i går morges. 

Jeg gik forbi den altid spændende franske vinhandel. 

Tour de France 2022 starter her :-)

Jeg nød morgensolen på Stændertorvet. 

Besøget hos lægen i Solrød var ganske opløftende. Formodet diagnose Spinalstenose, det passer på en prik med symptomerne. Jeg har fået øvelser, som kan afhjælpe. 

Efter konsultationen hos ortopædkirurgen 27.4 taler vi om det videre. 

Aftensmaden: Moules frites. 

I dag slapper dag. 

Dagens minde var præcis 10 år gammelt, taget af Trine Rafn, vidunderligt foto af Lille Bjørn. 

Et andet minde var 5 år gammelt, fra en rallyprøve med Megan, Lille Bjørn og Max. 

Midt på dagen en tur i Karlslunde Mose, på fotoet anes talrige Bramgæs. 

'

Jeg gik i gang med oprydning i garagen, som altid tiltrængt, masser at smide ud, masser at gemme, minderne vælter frem. 

Hengemte pokaler og rosetter, næseprøvepinde, felter, apporter, kegler, legetøj mv. 

 Et sæt rallyskilteholdere, de bliver solgt til fordel for HMC. 

Et intakt sæt skilte version 2014, de burde på rallymuseum. 

Mellem alt det andet: Megans line fra talløse prøver. 

Aftensmaden: Tapas.

Forstærkning

NW-træning med Megan for 4 år siden

Den 14. juni 2009 havde Sydkystens Hundeskole stiftende generalforsamling. I dag holdt vi den årlige generalforsamling med mig som eneste deltager. Det er ikke et udtryk for krise, men afspejler at vi har et begrænset udbud af aktiviteter i forhold til en ”normal” hundeskole.

Vi har heldigvis Katrine Bøg, som har et imponerede CV, som hun løbende bygger videre på, og hun udbyder en masse spændende kurser. Vi andre holder ved festlige lejligheder nogle mindre kurser, bl.a. har jeg fået fornøjelsen at skulle holde et ½-dags kursus for nogle rallyinstruktør i næste uge, men ellers gør vi det kun i rallyprøver, og det er vi supergode til.

På planen for i år står en prøve i Kirke Hyllinge den 8. maj, Livs debut som dommer, den 15. maj holder vi et stort arrangement i Dansk Hundeskole i Roskilde (kvalifikationsprøve til Årets Hund 2021). Da jeg tjekkede i går, var der 5 ledige pladser til Livs prøve, og der var tilmeldt 66 til prøven 15. maj. Derudover står den traditionelle dobbeltprøve 31. december på programmet. 

Ekstraordinært afholder vi en prøve den 16. maj, sæt gerne kryds i kalenderen, prøven opslås på mandag 😊 

Det er skønt at være en del af en forening, der i den grad fokuserer på muligheder. Jeg kan mærke at det har været en rigtig god periode, og her vil jeg bare nævne nogle højdepunkter siden mit seneste blogindlæg i fredags. 

Zéro de conduite

Jeg har lørdag genset alle Jean Vigos film og de var i den grad holdbare. 

Søndag dømte jeg min tiende prøve i år, første fulde prøve i DKK regi (alle klasser og 46 deltagere). Masser af flot førerarbejde, det var en fed prøve at dømme. Her vil jeg specielt fremhæve seniorklassen, 8 hunde som alle bestod, og sørme om Amanda og Dumle ikke vandt for anden uge i træk. Hvilket får mig til at nævne Anitas fine blogindlæg, som handler om Dumle, men mest om Osseau. Jeg kneb en tåre igen. Og er helt enig i hendes ros til seniorklassen.

Styrketræning hos den fitte coach

Mandag var der den sidste runde vinterbootcamp, en dejlig gang styrketræning; det er aldrig kedeligt at træne og det føles altid godt bagefter. Jeg tror jeg for første gang trænede rigtigt igennem side den famøse meniskenskade, og det var bare fedt!

Tirsdag morgen

Tirsdag var der en fantastisk solopgang.

Det, der slog benene helt væk under mig, var et fire år gammelt minde, fra NW-træning i Mosede. Jeg kom til at græde, jeg var slet ikke forberedt på, hvor meget mindet om Megan kom til at berøre mig.

Tirsdag aften var jeg til træning hos Johanna med begge hundene 20-21. Det var en skøn gang træning. Max og jeg gik lange stræk af kringlede rallybaner med den dejligste kontakt. 

Otto gik også som en drøm. Hans fokus er uforligneligt, og vores samarbejde bliver bare bedre og bedre. Jeg kunne træne mere effektivt end jeg gør, så tingene tager lidt længere tid; men jeg kan bare konstatere, at han er vild med at arbejde, og at han tilbyder så meget, og det KUN er op til mig, at få det hele kanaliseret ned til brugbart. Jeg har alt hvad jeg kan ønske mig af energi, vilje, opmærksomhed og cuteness. 

Smuk som jordens skabelse

Onsdag var der årets solopgang. Jeg kom, som jeg gør hver morgen ned til stranden, og jeg kunne godt se, at himlen ikke var helt som normalt. Og hvad skal jeg sige, jeg stod bare og nød det og fik taget et par fotos, stemningen var af en anden verden. 

Pizza fra Braunstein

Onsdag aften var til første omgang af den nye runde fitness, nu på normal størrelse hold (12), og måske med en ny tradition bagefter, vi fik nogle skønne pizzaer fra Braunstein. 

Torsdag eftermidag

I dag var en dejlig frokosttur mellem en masse møder. 

Lam med ratatouille

Til aften det skønneste lam med ratatouille efterfulgt af en dejlig generalforsamling. 

Livet er godt.

Udvikling

Lille Bjørn på en magisk aften

Det vil være en stor underdrivelse, hvis jeg skrev, at jeg føler mig overskudsagtig i for tiden – og faktisk har gjort det længe. Jeg føler mig i den grad flyvende både arbejdsmæssigt og privat, og på privatfronten også bredt: helbred, fitness, hunde, film mv. 

Da dette nu (mest) er en hundeblog, vil jeg gerne skrive lidt om min udvikling på hundefronten. 

Jeg har skrevet over 2.300 blogindlæg i denne blog over snart 13 år. Interesserede har kunnet følge min udvikling med Megan, Lille Bjørn, Max og senest Otto. Jeg har udviklet mig gevaldigt som hundefører, og Otto har fået en helt anden tilgang til træningen, og forhåbentlig meget bedre, end de tre andre. 

Hvis jeg ganske kort skal skrive om de tre før Otto:

• Megan var Kirstens hund, som jeg overtog. Megan var typisk crossoverhund, og vi udviklede også først rigtigt, da jeg længe efter lærte om klikkertræning og alt det gode i den forbindelse. Vi nåede flotte resultater på trods heraf, men som så mange andre, der tænker tilbage på deres tidligere hunde, så er det omsonst at tænke, hvad hvis … Vi gjorde det så godt vi kunne, og det er var jeg både dengang og nu meget tilfreds med.
• Lille Bjørn var om nogen mors hund, som jeg fik lov at tage til træning på et hvalpehold hos Hund & Træning, et hold som blev skæbnebestemmende for min videre hundetræning. Jeg var i den grad en dårlig fører for Lille Bjørn i starten, men da han blev en ældre herre, gik det op for mig, hvilken diamant jeg havde fået, og vores sidste år i LP, rally, HTM og NW var den ene skønne oplevelse efter den anden. Jeg håber ikke Max eller Otto læser med, eller Megan fra hundehimlen, men Lille Bjørn har været superstjernen over dem alle …
• Max var den første hund, som var min fra starten, og han skulle være LP-stjerne. Han lærte mig på den hårde måde, at det er hunden, der bestemmer. Max hadede og hader afstand fra mig, og det blev vores skæbne i LP og FS. Vores (mit) fokus er nu på Rally, hvor vi er på toppen, og Nose Work, hvor vi er godt på vej.
• Otto er blevet håndteret lige modsat Max. Vi har ikke trænet LP overhovedet, vi har haft fokus på motivation og selvom han både er blevet RBM og NW1 rykker han ikke op. Vi går i 2021 efter DM og ÅH i begynderklasse i rally og NW1G-titlen. Otto skal bare have tid til at udvikle sig

Vi har fået en hel anden relation end jeg har haft med de andre hunde. Kirsten siger, at han er forkælet og at jeg pylrer om ham, og det kan da godt være, men vi har den relation, som jeg har stræbt efter, og vi skal nok få styr på alt det andet senere.

Udviklingen er summen af alt muligt, som jeg måske en dag kunne skrive en meget lang beretning om. 

Men her vil jeg forsøge at skrive nogle hovedpunkter. 

Udgangspunktet er at erkende, at det ikke er hunden, der er problemet, der er føreren. 

Det næste skridt er at drage konsekvensen. 

Jeg gjorde det en magisk aften for snart 6 år siden, hvor jeg havde den første coachingsession af foreløbig 19 hos Anja Christiansen. Jeg har rost hende mange gange både personligt og offentligt, og selvom hun vil protestere og sige, at det er mig selv, der har gjort arbejdet, så skal hun have æren for at få mig til at bevæge mig i den rigtige retning, først ganske langsomt, men siden med ganske store skridt.

Mange andre har hjulpet mig, og jeg er ikke i tvivl om, at de alle er bevidste om det. Jeg har ikke altid været særlig god til at tage imod, nogle gange kan jeg være endog meget langsomt opfattende, men jeg bilder mig ind, at pointerne til sidst siver ind og at jeg har udviklet mig på en meget positiv måde.

Endelig er det vigtigt at efterleve erkendelserne, og det synes jeg at jeg har gjort med Otto. Jeg er i den grad ikke-resultatorienteret, når jeg går til prøver med ham, mit fokus er kun, at vi har det sjovt sammen. Det er der mange, der stræber efter, og jeg har også sagt det mange gange uden at det egentlig kom til udtryk, men det er først med Otto jeg kan mærke helt ind i sjælen, at det er det rigtige jeg gør.

Jeg er sikker på, at mine omgivelser, jeg nævner i flæng ingen (!!!), vil minde mig om det, hvis jeg af vanvare kommer til at tænke på eller udtrykke noget med, at point-resultaterne betyder noget.

Svaret er som altid hunden, og jeg kan garantere, at ingen hygger så meget som Otto og mig, hverken når vi træner eller konkurrerer, og heller ikke i øvrigt. Det er grundlaget for alt godt i fremtiden.

Minder, jubilæer, ritualer, ferie

'

Jeg læser naturligvis minderne på Facebook, og bliver ofte overrasket over, at det er så længe siden noget skete …

I går, da jeg brat måtte aflyse morgenturen, pga. styrtende regn og ikke mindst torden, valgte jeg ovenstående foto som dagens godmorgen foto.

Et skønt minde fra en weekendtur til Samsø for 10 år siden, hvor jeg boede hos Rikke og Dirch, og trænede LP med Gunilla og Tove. Det var en dejlig weekend.

I dag var der et minde, hvor Christina havde tagget mig, i anledning at jeg skulle dømme min første rallyprøve 21. juni 2013. Det er 7 år siden i morgen, og jeg er i dag den DKK-rallydommer som har næsthøjest anciennitet, overgået med 2 måneder og 1 dag af Helle Gadeberg. Det er blevet til 99 officielle dommeropgaver siden, 93 officielle prøver, 4 nordiske prøver og 2 svenske (Mästerklass). Jeg elsker at dømme, og har gjort baner klar til prøve nr. 100 (Rødovre Brugshundeklub 4. juli) og 101-102 (DKK Kreds 8., Bornholm, 12. juli).

I morgen skal jeg have en ganske uofficiel dommeropgave. Jeg har lovet min kollega Anette, som underviser i Rally i Schæferhundeklubben kreds 43 i Hvidovre, at dømme 6 ekvipager i begynderklasse i morgen. Det er i øvrigt præcis den bane, som Mathilde, Mette og jeg brugte til træningen i onsdags. Det bliver et helt konkurrencemæssigt setup, og jeg glæder mig til at dømme.

Derefter går turen videre til Vallensbæk Jagtforening, hvor Dansk Gravhundeklubs Københavnsudvalg afholder officiel rallyprøve, og Max og jeg er tilmeldt i championklasse. Jeg var oprindeligt inviteret til at dømme, men måtte takke nej, da jeg skulle dømme nordisk klasse i Vejen … Da det ikke blev til noget, kan jeg til gengæld gå til prøve.

Det er en jubilæumsprøve på 2 fronter. Det er 125. gang Max og jeg skal i championklasse, og det er 300. gang jeg går i championklasse (Megan 126, Max 125, Lille Bjørn 49).

Jeg har i mange år haft forskellige ritualer i forbindelse med alle former for (hunde)prøver. Noget af det, der er kommet ud af min coaching hos Anja, er, at der slet ikke er nogen ritualer tilbage, hvis der er, er de ganske ubevidste. Jeg tænkte over det i Løserup i søndags … der er ikke noget med at visualiseringer, bekymringer eller andet op til prøven. Der er ikke noget med at lære banen udenad, jeg ser banen første gang under banegennemgangen. Der er ikke noget med nerver, der er ikke noget med at tænke negative tanker, der er ikke noget med at blive irriteret på dommer, hjælpere, de andre, Max …

Der er at gå banegennemgang, varme op, og gå ind og nyde banen sammen med Max, fokus på nuet og næste øvelse.

Birgit, min sekretær i søndags, så ikke min bane med Max, men hun hørte den, og kunne høre, at den var gået godt. Ja, det var den da, fordi jeg kun sender positive signaler på banen, det var ret fedt at høre det fra Birgit.

I dag er første hele feriedag i denne ferie, på én uge. Pakningen til ferien på Bornholm er gået i gang.

Jeg gik en normal morgentur.

Middagsturen var ved Karlstrup Kalkgrav, lidt regn, så vi havde den næsten for os selv.

En skøn cykeltur.

Et fantastisk aftensmåltid, bøf bearnaise, pomfritter, asparges og Naranjuez Pinot Negra 2013.

Jeg læste Tehuset på Mulberry Street færdig i går – lidt til min egen overraskelse blev jeg fuldstændig revet med, jeg er ret vild med den, og har de to næste bind i Dublin-trilogien klar til ferielæsning.

Og så er jeg gået i gang med Der vokser et træ i Brooklyn, på Anitas anbefaling, den glæder jeg mig meget til at læse.

Det har været en vidunderlig dag.

Særlige minder

Hundefoto.nu

Ovenstående foto blev taget 28. december 2016 og betyder rigtigt meget for mig. Det har prydet min hundeblog indtil i forgårs. Baggrunden for netop det foto kan læses i dette indlæg Que reste-t-il de nos amours?

Kegle (Hundefoto.nu)

Både Megan og Lille Bjørn er døde, men jeg har ikke nænnet at skifte fotoet ud før nu, hvor jeg fik et andet perfekt billede, som man kan læse om i dette indlæg.

Twist (Hundefoto.nu)

Begge fotos er taget af Camilla Johannessen (Hundefoto.nu), hende kan jeg varmt anbefale, hvis man lige står og mangler nogle gode fotos af hundene 😉

Sit (Hundefoto.nu)

Udover de mange gode fotos (flere er med i dette indlæg), var det en superhyggelig fotosession, som er et dejligt minde i sig selv!

Target (Hundefoto.nu)

Vi havde håbet at vi skulle til svenskerne i pinsen, men det blev ikke til noget. Så det blev en dejlig hjemmedag i stedet.

Morgentur.

Cykeltur.

Havehygge.

Grillmad.