Det var bare træning … Samsø 2022

I weekenden var Max, Otto og jeg på den årlige tur til Samsø går i hundene, arrangeret af Samsø Hundesport. Et stort og flot arrangement i SamBiosen med HTM/FS lørdag, rally (DM-kvalifikation) søndag, fornemt lotteri begge dage, masser af fine præmier mv. 

Arrangementet er umådeligt populært blandt hundefolk, fordi det er tilrettelagt, så udenøs kan komme ud og hjem samme dag, hvis man kun ønsker at deltage en dag og der er en særlig stemning over det. 

Jeg har tidligere deltaget som udøver begge dage, men i år var jeg ikke tilmeldt lørdag, men tog over som normalt, så vi fik en dejlig fridag på Samsø, hvor vi slet ikke var i SamBiosen. 

Det var lidt overskyet da vi ankom, men på vejen til Issehoved kom solen frem, og ærligt talt, så er der ikke meget der slår at gå en tur i det område. Hundene og jeg nød det i fulde drag, og det var meget karakteristik for weekenden, som blev én, lang nydelse. 

Mentalt var jeg 100 % indstillet på at dette var en hyggetur. Det eneste potentielle konkurrenceelement ville have været, at jeg tænkte på kvalifikation til DM i rally 2023. Men det er ikke aktuelt, så søndagens fire prøver var på forhånd defineret som træning. Det er prøver jo altid for mig, men det er nemmere at håndtere mentalt, hvis der ikke ligger skjulte agendaer et eller andet sted i bevidstheden 😉

Fra Issehoved gik turen til Smagen af øen, jeg havde bestilt to julegavesække, som skulle hentes. Der var meget der fristede i butikken, men der var vigtigere ting på planen. 

Så vi kørte videre til Samsø Bryghus, dels for at købe noget lokalt øl, dels for at spise frokost. 

Så kom et meget vigtigt besøg hos Casa Tua ved Kæret. Liv havde anbefalet stedet, og det skulle prøves af. Jeg købte et bæger med tre slags is, sad udenfor med udsigt over Kæret og nød den genialt lækre hjemmelavede is. Det bliver ikke bedre!

Hundene syntes, det var deres tur til at opleve noget, og turen gik derfor til Stavns Fjord hvor vi gik en skøn tur. 

Inden aftensmaden gik vi en tur i Ballen, hvor vi bl.a. mødte en meget tillidsfuld sæl ved stranden.

Aftensmaden blev traditionen tror nydt sammen med Anita, Amanda, Louise og Henrik, og ligesom sidste år på Skipperly. En dejlig aften i godt selskab og med skøn mad, som hovedret fik jeg fransk vagtel samt stegte Karl Johan, kartoffelfondant, portvinssauce og løgkompot. 

En perfekt afslutning på en skøn feriedag. 

Prøverne startede først kl. 11:00 søndag, så der var god tur til at gå tur med hundene, pakke bilen, få morgenmaden på Nordgården inden den korte tur til Onsbjerg Vestermark, hvor hundene kunne hygge lidt på den mennesketomme strand. 

Rallydelen af dagen omfattede fire prøver, her med mine noter om det bedste fra prøven sendt til Liv efter hver prøve. 

1. Otto, øvet klasse, dommer Brian Binnerup. Fed indgang. Jeg kontrollerede hans energi. Superflot fristende 8-tal og derefter sektion med 4 vendinger, wow et fokus. Fed leg bagefter. En perfekt træningsrunde.
2. Max, championklasse, dommer Helle Gadeberg. Allerfedeste følelse hele vejen. Flot indgang, faktisk var det hele flot. Jeg kludrede vildt med dobbeltsynkron til sidst og smilede højt. Anita og Amanda da jeg kom ud: Hold da op, hvor var det flot. Sådan føles det også. Fucking god bane!!!
3. Otto, øvet klasse, dommer Helle. Endnu bedre, hele vejen. 16 skilte og dejligt fokus.
4. Max, championklasse, dommer Brian. Fedt sidestep til højre skilt 2, rost af Brian, og i øvrigt virkelig flot kontakt hele banen. 

Hvordan kunne jeg mærke at jeg var i den rigtige mentale balance?

• Da jeg kom ind med Otto til den første prøve, var der line up til championklasse, som jeg skulle have været med i. Jeg sagde med det samme, at jeg prioriterede Ottos prøve, og så holdt jeg fokus på Otto indtil vi var færdige – og fik da vi var på vej ude efter prøven lige hørt en hurtig besked om, at vi fik vores egen banegennemgang i championklasse. Jeg legede med Otto, helt som sædvanligt.
• Først derefter hentede jeg Max, varmede ham lidt op, og fik Amanda til at holde ham, mens jeg gik banegennemgang. Sådan ville jeg ikke drømme om at gøre. hvis det havde været en konkurrence 😊Det var fedt at mærke, at jeg bare tog det hele fuldstændig roligt
• Den måde jeg håndterede ommere med på Max’ første bane. Jeg kom til at smile, da vi mistede fremsending om kegle, for det var fordi Max var 110 % fokuseret på mig, og det var da bare den skønneste måde at miste en øvelse på … og den sidste øvelse, dobbeltsynkron, hvor Max gjorde alt det rigtige (fulgte mine kommandoer), men jeg kludrede med både verbale signaler og håndtegn.
• Jeg var slet ikke interesseret i point. Efter Max’ første bane havde jeg fået Amanda til at få feedback for mig. Da jeg kom tilbage talte vi først om Anita og Girahs bane i begynderklasse, og jeg glemte næsten at få feedbacken af Amanda.
• Til præmieoverrækkelsen tænkte jeg overhovedet ikke på point eller placeringer.
• Følelsesmæssigt konstaterede jeg nøgternt bagefter, at jeg havde gjort det rigtigt godt, se enkelt kommentar nedenfor vedrørende starten på Brians championbane.
• Jeg nød alle fire baner i den grad, også dagen derpå fylder hver af dem mig med gode følelser.

Jeg har bagefter analyseret fratræk, så godt det var muligt når jeg ikke havde detaljeret feedback:

• Otto hos Brian: 93 point med 1 ommer (225 grader til venstre) og 4 x 1. Otto hos Helle: 94 med 1 ommer (90 grader til venstre), 1 skæv, 1 helhed for hop, 1 helhed for lyd. Til træningsplanen: fortsat arbejde med bagpart både venstre og højre, arbejde med udholdenhed, det er varighed der udløser hop/lyd.
• Max hos Helle: 89 point med 3 ommere og 2 x 1 (lyd og skæv). Max hos Brian: 93 med høj kommando (3 point), 2 for snus og 2 for langsomme sit. Ommerne har jeg styr på. Den høje kommando hos Brian, helt korrekt dømt, valgte jeg, fordi Max snusede vildt fra lige efter start og mod første øvelse (dæk under gang), som vi helt sikkert ikke ville få, hvis jeg ikke fik kontakt. Jeg skal træne, at vi kan gå direkte ind på underlag og ikke snuse – der var på Brians bane kun mulighed for at varme op på halgulvet. De langsomme sitter arbejder vi på. 

Som man kan se af fotoet affødte dagens fire prøver også pæn bonus:

• Med det bedste resultat på tværs af de to øvede klasser blev Otto samlet vinder. Han vandt også begge sine klasser.
• Max blev 3. vinder hos Helle og 2. vinder hos Brian 

Det var da fotoet for oven blev taget, at Amanda gav mig titlen til bloggen 😊 

Efter at have sovet på weekendens oplevelser kan jeg kun konstatere, at det blev en weekend helt som jeg havde drømt om og håbet på 💙💙💙

Fokus, Freestyle, forråd og farvel

 

Fokus 

Jeg har slet ikke overvejet at få filmet mine seneste prøver med Max, hvor vores samspil virkelig har været fantastisk. Stor var derfor min glæde, da Amanda havde optaget den anden prøve på Samsø. 

Jeg har virkelig nydt at se den, det er jeg ellers meget sjældent jeg gør det, når jeg ser mine prøver på video. Men her kunne jeg virkelig se, hvor gode vi er sammen. Max og jeg er totalt fokuserede, og de ommere bliver altså udført ret fermt. Jeg har faktisk set den mere end én gang 😉 

Jeg har gjort et notat om, at jeg skal huske at få filmet prøverne fremover. 

Min fejlsignaler er blevet dissekeret og til træningen hos Johanna i tirsdags fik jeg også meget tydeligt oplevet, hvor vigtigt det er, at jeg er totalt fokuseret på, hvordan jeg afgiver signaler. Fx det verbale før håndtegnet … for ellers er det ikke en hjælp, men introducerer risikoen for fejl. 

Freestyle

På morgenturen i går poppede The Lovin’ Spoonful’s Daydream pludselig op i mit hoved. John Sebastians vidunderlige tekst og musik kørte og kørte. 

What a day for a daydream 

What a day for a daydreamin' boy 

And now I'm lost in a daydream 

Dreamin' 'bout my bundle of joy

And even if time ain't really on my side

It's one of those days for takin' a walk outside

I'm blowin' the day to take a walk in the sun

And fall on my face in somebody's new-mowed lawn

Beslutningen var truffet inden jeg kom hjem: det skulle have en chance som musikken til Ottos FS1-nummer. 

Den proces har jeg prøvet mange gange: at komme fra musik til program, og nu kører den igen og der skal arbejdes med forskellige ideer. Meget spændende. 

Forråd

Kassen med grønt fra Samsø har vi daglig glæde af. Indtil videre er det blevet til: 

Forloren har med kartofler og rosenkål

 

Ris- og karryret med gulerødder og porrer

Skinke med tomat og majs 

Broccolitærte 

Udover at det smager rigtigt godt, minder det dagligt om en herlig weekend på Samsø, og den kasse er derfor på flere måder et kæmpehit. 

Farvel

19. april 2019, Max fik sin NW1-titel

På søndag tager Max og jeg officielt afsked med Nose Work, med en NW2-prøve. Der er lige nu ikke noget vemodigt ved det, for beslutningen er taget for et stykke tid siden, men det er da noget særligt at vide, at det bliver sidste gang. 

Det har været ret nemt at træffe beslutningen, det er simpelt hen for svært for Max og mig i klasse 2, hvis og hvis vi var blevet i klasse 1 … det gjorde vi ikke, og sådan er det. 

Jeg kan godt mærke at jeg er rusten i NW-prøve sammenhæng; jeg undrede mig over, at der ikke kom noget PM eller katalog via Hundeweb, så jeg spurgte en ven, og fik hurtigt svaret, at det hele lå på arrangørens hjemmeside. Dér havde jeg ikke tænkt på at kigge 😉 

Men nu er det sikkert og vist, vi er med søndag eftermiddag og naturligvis glæder jeg mig.

Samsø

Megan på Issehoved sommeren 2011

Jeg fik lyst til at skrive om den kommende weekend på Samsø og startede med at søge på Samsø i denne blog … 

Det væltede frem med indlæg, og jeg blev helt høj af at læse om skønne oplevelser fra tidligere år. For to år siden var der denne opsummering Forventningens glæde – og noget om Samsø. 

Bortset fra sidste år, hvor der ikke var noget arrangement, er jeg kommet til Samsø går i hundene siden 2014. Nu er det ikke et spørgsmål om jeg skal deltage, det er et spørgsmål om at skynde sig at tilmelde, for ellers kommer man ikke med 😊 

Arrangementet bliver uden tvivl fantastisk, det fik arrangørerne Sydkystens Hundeskoles pris for i 2018. 

I morgen er der HTM/FS. Max har været oppe til HTM og/eller FS siden 2016, men er nu pensioneret i begge discipliner, så han holder fri. 

Otto debuterede i Sandkasseklasse i 2019. I morgen skal han op i færdighedsprøve 2 og debutere i FS1.

Jeg kan ikke lade være med at drage paralleller til 2015, hvor Max og jeg debuterede i HTM1 … men jeg kan så meget andet. Det var lige efter at jeg var begyndt hos Anja som coach, og en væsentlig del af forberedelserne var mentale. 

Det meste af det, jeg arbejdede bevidst med dengang, sker nu automatisk. Jeg har fuldstændig styr på mine mål, og hvordan jeg skal støtte Otto, for at vi får to fede oplevelser i ringen. Det giver den skønneste ro. 

I eftermiddag har jeg en træningsaftale med Anita. Det bliver første gang Otto skal prøve FP2 og FS1 i sammenhæng. Vi kan en masse til træning, med der er også huller i osten, og i bund og grund er prøverne i morgen et spørgsmål om at træne i en hal med lidt flere forstyrrelser end vi har trænet med hidtil. 

Søndag skal Max op i to gange championklasse, og Otto to gange i begynderklasse, de sidste prøver inden Årets Hund. Det er mentalt endnu nemmere end lørdag, fordi jeg ”bare” skal gøre som jeg har gjort til de seneste prøver. Jeg véd godt det ikke er nemt, der kan altid ske noget uventet, men jeg har sjældent følt mig så klar. Vi kan få det skønneste samarbejde, og fire dejlige ture i ringen, bare jeg holder det rette fokus. 

Jeg glæder mig altid til at komme til Samsø, men denne gang glæder jeg mig ekstra meget 💓

Minder, jubilæer, ritualer, ferie

'

Jeg læser naturligvis minderne på Facebook, og bliver ofte overrasket over, at det er så længe siden noget skete …

I går, da jeg brat måtte aflyse morgenturen, pga. styrtende regn og ikke mindst torden, valgte jeg ovenstående foto som dagens godmorgen foto.

Et skønt minde fra en weekendtur til Samsø for 10 år siden, hvor jeg boede hos Rikke og Dirch, og trænede LP med Gunilla og Tove. Det var en dejlig weekend.

I dag var der et minde, hvor Christina havde tagget mig, i anledning at jeg skulle dømme min første rallyprøve 21. juni 2013. Det er 7 år siden i morgen, og jeg er i dag den DKK-rallydommer som har næsthøjest anciennitet, overgået med 2 måneder og 1 dag af Helle Gadeberg. Det er blevet til 99 officielle dommeropgaver siden, 93 officielle prøver, 4 nordiske prøver og 2 svenske (Mästerklass). Jeg elsker at dømme, og har gjort baner klar til prøve nr. 100 (Rødovre Brugshundeklub 4. juli) og 101-102 (DKK Kreds 8., Bornholm, 12. juli).

I morgen skal jeg have en ganske uofficiel dommeropgave. Jeg har lovet min kollega Anette, som underviser i Rally i Schæferhundeklubben kreds 43 i Hvidovre, at dømme 6 ekvipager i begynderklasse i morgen. Det er i øvrigt præcis den bane, som Mathilde, Mette og jeg brugte til træningen i onsdags. Det bliver et helt konkurrencemæssigt setup, og jeg glæder mig til at dømme.

Derefter går turen videre til Vallensbæk Jagtforening, hvor Dansk Gravhundeklubs Københavnsudvalg afholder officiel rallyprøve, og Max og jeg er tilmeldt i championklasse. Jeg var oprindeligt inviteret til at dømme, men måtte takke nej, da jeg skulle dømme nordisk klasse i Vejen … Da det ikke blev til noget, kan jeg til gengæld gå til prøve.

Det er en jubilæumsprøve på 2 fronter. Det er 125. gang Max og jeg skal i championklasse, og det er 300. gang jeg går i championklasse (Megan 126, Max 125, Lille Bjørn 49).

Jeg har i mange år haft forskellige ritualer i forbindelse med alle former for (hunde)prøver. Noget af det, der er kommet ud af min coaching hos Anja, er, at der slet ikke er nogen ritualer tilbage, hvis der er, er de ganske ubevidste. Jeg tænkte over det i Løserup i søndags … der er ikke noget med at visualiseringer, bekymringer eller andet op til prøven. Der er ikke noget med at lære banen udenad, jeg ser banen første gang under banegennemgangen. Der er ikke noget med nerver, der er ikke noget med at tænke negative tanker, der er ikke noget med at blive irriteret på dommer, hjælpere, de andre, Max …

Der er at gå banegennemgang, varme op, og gå ind og nyde banen sammen med Max, fokus på nuet og næste øvelse.

Birgit, min sekretær i søndags, så ikke min bane med Max, men hun hørte den, og kunne høre, at den var gået godt. Ja, det var den da, fordi jeg kun sender positive signaler på banen, det var ret fedt at høre det fra Birgit.

I dag er første hele feriedag i denne ferie, på én uge. Pakningen til ferien på Bornholm er gået i gang.

Jeg gik en normal morgentur.

Middagsturen var ved Karlstrup Kalkgrav, lidt regn, så vi havde den næsten for os selv.

En skøn cykeltur.

Et fantastisk aftensmåltid, bøf bearnaise, pomfritter, asparges og Naranjuez Pinot Negra 2013.

Jeg læste Tehuset på Mulberry Street færdig i går – lidt til min egen overraskelse blev jeg fuldstændig revet med, jeg er ret vild med den, og har de to næste bind i Dublin-trilogien klar til ferielæsning.

Og så er jeg gået i gang med Der vokser et træ i Brooklyn, på Anitas anbefaling, den glæder jeg mig meget til at læse.

Det har været en vidunderlig dag.

The Carnival is Over

En afslutning og en debut

Say goodbye my own true lover
As we sing a lover’s song
How it breaks my heart to leave you
Now the carnival is gone

(Tekst Tom Springfield, indspillet af the Seekers 1965, musikken er traditionel russisk folkesang, kendt som песня Стенька Разина)

Max og jeg har haft en masse fantastiske oplevelser sammen indenfor HTM-verdenen. Han debuterede i HTM 5.6.2015, i FS 28.3.2016 og i 6+ 26.6.2016. Det er blevet til 53 officielle prøver. Debuten i FS2 26.4 skulle have været den sidste, men forskellige omstændigheder gjorde, at det i stedet blev på lørdag den 19.10 på Samsø, at vi danser af. Og så skete det hverken værre eller bedre end at vi blev udvalgt til at være hvid hund ved DM den 9.11.2019.

Det betød, at prøven på Samsø ikke blev en prøve, som ”bare” blev sat af til træning, men der er trænet seriøst på et program, hvor Max og jeg kan præstere, som vi gør, når vi går en rallybane. Det har været svært under træningen, men jeg er ved at have fundet ud af det, og vi får en fest på lørdag.

Programmet bliver første udgave af det udvidede When I’m 64, og er ren generalprøve på prøven som hvid hund.

På lørdag skal Otto debutere i HTM, han er tilmeldt i Sandkasseklassen og jeg kan garantere for, at vi ikke har noget program 😊 Vi skal ind og lege til musik!

Jeg havde det ikke særligt godt, da Lille Bjørn stoppede i HTM 26.4. i år, men det var noget andet, han var helt døv, og det var ikke rimeligt overfor ham. Max er kun 8 år, og har forhåbentlig mange gode år i sig endnu, men her stopper jeg, på grund af manglende lyst. Vi kunne sikkert få nogle ok resultater i FS2, og få titlen, men ærligt talt, er jeg nok gået død i det med HTM og FS.

Men jeg kan garantere, at vi vil være velforberedte både på lørdag og til DM.

Jeg håber lysten kommer tilbage med Otto, men det kan kun tiden vise.

Med Max er fokus nu på Rally og Nose Work.

Badebroen ved Staunings Ø er pakket væk ...

På søndag to gange rally på Samsø, og det er så efter planerne mine sidste officielle prøver med ham før 8. februar 2020 i Herringløse. Det er vildt længe, så jeg finder nok på noget indimellem! Han skal op til Årets Hund finalen i juniorklasse (det skal Lille Bjørn også) med Mathilde, men det er en helt anden sag.

Jeg har lavet en personlig tidsplan for den dag, den 9. november. Når begge hundene har været oppe i juniorklasse, kører jeg hjem med Lille Bjørn og videre til Lille Skensved med Max, for at deltage i DM med Max som hvid hund i FS2. Og derefter tilbage til Ringsted for at være prøveleder og stå for præmieoverrækkelsen til Årets Hund. Jeg véd, det bliver en skøn dag 😉

Et skønt genhør forleden

Det var slet ikke meningen jeg skulle have været til Samsø i år, men det med overrækkelse af hundeprisen gjorde, at jeg var nødt til det, og det føles faktisk ret godt!!! Jeg har heller ikke planlagt at tage til Samsø næste år, men hvem véd …

Forventningens glæde – og noget om Samsø

Når jeg bliver træt, så trækker jeg min seng ud midt på gulvet, fylder den med bamser og falder i søvn (Kirstens opslag fra Facebook i eftermiddags) 

De kommende weekender er fyldt med hundeaktiviteter, men der er én, der skiller sig betydeligt ud. Det første NM i rally. Jeg skrev lidt om baggrunden i dette blogindlæg tidligere i år, og jeg vil godt tillade mig at føle, at jeg har en væsentlig andel i, at NM bliver realiseret.

Det har bestemt ikke været et forløb uden bump, og det har hængt mig ud af halsen flere gange, også på det sidste.

Så er det godt med kloge venner, der kan sige præcis det rigtige 😊 Jeg jamrede i dag, og fik et perfekt svar med bl.a. denne sætning ”det [kan] kun bliver godt hvis man er ved at brække sig over det til sidst”.

Så det bliver godt!!!

Jeg glæder mig lige nu til rallyprøven på lørdag hos Brogaarden. Det var Christinas idé, og hun fik sit firma med på ideen, og så var Brogaarden Cup en realitet med de flotteste foderpræmier til alle deltagere. Jeg skal selv op med Max i championklasse hos Conni, Mathilde skal op med ham i juniorklasse og jeg skal dømme ekspertklasse og øvet klasse. Det bliver så skønt!

Næste weekend står den på Samsø går i hundene.

De fleste véd, at jeg har et blødt punkt for Bornholm. Det har jeg i den grad også for Samsø.

Samsø betyder noget særligt for mig. Vi holdt vores første sommerferie på Samsø august 1982, Christian var knap 1½ år, vi boede i en lejlighed vi havde lejet gennem Jyske Bank, hvor Kirsten var ansat, og vi holdt ferie på Samsø de næste 4-5 år.

Så var der en lang pause til 2010, og så var det naturligvis relateret til hunde En herlig tur til Samsø. med Megan, og hvor vi første gang nød godt af Rikke og familiens gæstfrihed.

Og så er der kommet en stribe Samsø går i Hundene, et par år som dommer, siden som udøver af HTM og Rally.

Første gang var i 2014 Max på Samsø, hvor jeg dømte rally og var oppe med Max i rally og LP. Jeg bliver selv forpustet af at læse om det: ”Johanna koordinerede min indsats, så jeg selv ikke nåede at tænke over det. Jeg tror at jeg dømte Begynderklasse og Øvede klasse, derefter var oppe i fællesøvelser i LP3, så dømte Ekspertklasse, derefter var oppe i Ekspertklasse hos Johanna, derefter dømte Championklasse og endelig gennemførte resten af LP3.”

I 2015 skulle jeg ”bare” dømme Samsø går i Hundene. Jeg blev også lokket til at vise noget HTM for sjov, ligesom Conni gjorde, så vi havde fornøjelsen at lave opvisning efter Anja og Johanna, og før Anja og Johanna :-.)

I 2016 En fantastisk dag på Samsø – og om at stoppe, mens legen er god, var jeg ude i en mental krise op til dagen, sikkert fordi det skulle være Megans sidste prøve, men heldigvis tog jeg afsted og fik en skøn dag.

I 2017 Der findes ingen ord, der helt slår til – fantastisk weekend på Samsø, debuterede Max i HTM3, Lille Bjørn i HTM1, og vi var oppe til i alt 7 officielle prøver.

Sidste år var det igen både noget med HTM og noget med Rally.

Men heldigvis, ligesom hvert eneste år inden, glæder jeg mig især til prøverne i år 😊 Lørdag er der HTM, der er for resten også noget med en hundepris der skal klares!, hvor jeg skal op med Max i vores nye FS2-program og Otto skal debutere i Sandkasseklassen. Søndag er der dobbelt rallyprøve, hvor Max skal op to gange i championklasse.

Det kan godt være, at jeg lige mens dette skrives ikke er mentalt helt på toppen, men det kan jeg love for, at jeg vil være til alle prøverne!

Coachingsession

Jeg har haft det ret underligt med rally- og HTM-prøverne på Samsø i morgen. Jeg har haft nogle fantastiske visualiseringer af både HTM-/FS-programmerne, rallytræningen er gået rigtigt godt, og jeg burde bare føle mig helt klar og ovenpå.

Det har jeg ikke gjort.

Tanken har ligget og spiret et stykke tid, i går kom den for alvor frem og i formiddags var jeg klar til at gøre det: Melde fra. Jeg har aldrig meldt fra til en konkurrence pga. manglende motivation.

Så – da jeg ikke havde mulighed for at få en coachingsession med Anja med så kort varsel – tog jeg den med mig selv. Jeg fortalte mig selv, hvorfor jeg ikke havde lyst, og forestillede mig hvad Anja ville sige.

Det var en ret effektiv session.

1. Hvorfor var jeg ikke motiveret? Det kunne jeg godt svare på.
2. Kunne jeg ændre på motivationen til i morgen?
Hvis nej, så ville det være unfair overfor mig selv og ikke mindst hundene at tage af sted.
Hvis ja, så skulle jeg gøre det, og leve op til det i forhold til hundene.

Jeg kan afsløre at svaret blev et ja, og jeg fik et mentalt los af de helt store bagi. Det var virkelig nødvendigt med det spark og hold da op hvor det virkede, både sessionen og sparket.

Lige efter fik jeg dette foto fra Neel, som er sammen med Sandie på Samsø:

Jeg spurgte om de var derinde og fik svaret ”Nej vi sidder overfor og kigger og tænkte på dig :-)”. Og så er der da slet ingen undskyldning for ikke at tage til Samsø!

Papirer og udstyr er ved at være klar, og så skal jeg gøre klar til årets sidste mojito med mynte af egen avl; som det kan ses af fotoet, er det tæt på sidste udkald.

Max på Samsø

Kalundborg Havn fredag aften

Jeg var inviteret til at dømme rally på Samsø i går, hvor der i forbindelse med ”Samsø går i hundene” blandt mange andre aktiviteter også var LP-prøver og to rallyprøver.

Da der ikke var ret mange tilmeldte i LP og rally fik jeg mulighed for at tilmelde Max i begge dele.

Så Max og jeg tog afsted fredag eftermiddag til en forlænget lørdag på Samsø.

Vi havde fået lov at overnatte hos Inge og Kurt, Max og jeg takker mange gange for deres gæstfrihed. Max var meget glad for deres to tæver, men hans nærgåenhed blev ikke helt værdsat :-)

Max på Besser Rev

Da prøverne først startede lidt over 12 nåede Max og jeg at gå morgentur på Ballen Strand og Besser Rev og formiddagstur ved Vesborg Fyr inden vi kørte til Samsø Idrætshal for at stille bane op og gå omkring på arealet.

Johanna koordinerede min indsats, så jeg selv ikke nåede at tænke over det. Jeg tror at jeg dømte Begynderklasse og Øvede klasse, derefter var oppe i fællesøvelser i LP3, så dømte Ekspertklasse, derefter var oppe i Ekspertklasse hos Johanna, derefter dømte Championklasse og endelig gennemførte resten af LP3.

De officielle resultater kan læses her.

Den korte udgave er, at jeg er ekstremt tilfreds med Max’ indsats under hele turen. Selvom ovenstående kan se lidt presset ud på papiret, oplevede jeg det på ingen måde sådan. Der blev ventet til jeg sagde klar hver gang og Max var glad og logrende under alle dele af prøven (bortset fra fællesdæk).

I rally varmede jeg ham op langs ringsiden, hvor vi skulle gå først, der sad en del tilskuere og der var ingen problemer. Da vi gik i gang skulle han lige tjekke omgivelserne engang imellem, det kostede to ommere, men ellers gik han superflot og endte med 91 point og blev 2. vinder.

Fællessit fik vi 10 i.

I fællesdæk peb han fra start og forlod ringen efter 2½ minut. Jeg lavede nogle små øvelser med ham, belønnede ham massivt og han kom ud i bilen.

Fri ved fod – jeg følte at det var noget af det bedste jeg har gået, måske det bedste. Jeg kunne mærke lidt flagren i nogle vendinger og han stoppede pludselig i langsom gang, som om jeg havde givet signal til det – men ellers var han hvor han skulle være og vi fik 8½. Jeg ender med at komme til at holde af den øvelse :-)

Stillingsskiftet gik fint, bortset fra at han ikke ville stå. Sit-stå-dæk-sit-stå-dæk, han tog de 4 andre positioner uden at rykke en tomme, en ekstra kommando og 5½.

Dirigeret apport var til venstre og han tog den højre og jeg jublede. Palle sagde, at det var pænt, men at han tog den højre og jeg måtte skynde mig at sige, at jeg vidste det var den forkerte, men det skulle Max jo ikke vide :-)

Springapport til 10.

Positioner blev til tre flotte ståer, han drejede i den sidste og da jeg skulle stoppe var han væk. Ude af ringen – hende hos søde Kamelia. Jeg kaldte ham ind gik ud til sidelinjen og belønnede ham for at komme og tage kontakt.

Inde igen lavede vi lige en flot serie til afslutning med 9½ i indkald (ekstra afdækning), 9 i felt (ekstra afdækning) og 8 i næseprøve (smed og samlede op to gang og skæv plads).

Samlet 180 point og en 3. præmie, men først og fremmest en superglad hund.

Ved præmieoverrækkelsen fik jeg dommerens ærespræmie for mit positive førerarbejde – og hold da op, hvor blev jeg overrasket og glad. Og som alle der kender mig véd, har jeg virkelig arbejdet med min attitude. Uanset hvad der ikke gik, som det skulle, ignorerede jeg det og fortsatte med at opmuntre Max, og vi havde en fest efter LP-prøven. Jeg tror virkelig han nød at være alene afsted med far.

En kæmpestor tak til Samsø Hundesport for en fantastisk dag. Tove, Inge og Rikke – godt støttet af Johanna – har virkelig fået et flot arrangement stablet på benene med overdådige præmier til alle. Jeg kommer igen næste år og jeg håber virkelig at der kommer meget stor opbakning i 2015, for det fortjener Samsø.

En herlig tur til Samsø

I torsdags afsluttede jeg en konsulentopgave, og fredag morgen tog Megan og jeg på en forlænget weekend til Samsø.
Der var to formål: først og fremmest havde jeg dekreteret total afslapning. Og så havde jeg lovet Tove & Spunk (Border collie) & Gunilla & Fengur (Islandsk Fårehund) at træne noget LP med dem. At undervise er for mig en rigtigt god måde at stresse af på, så de formål gik op i en højere enhed og det blev en fantastisk weekend!
Jeg boede hos familien Holm (Gunilla, hendes forældre og søskende) og jeg skal hilse fra Megan og mig selv og sige tusind tak for en gæstfrihed ud over alle grænser. Vi blev modtaget med åbne arme begge to, Megan og Fengur kom straks godt ud af det sammen, og Megan blev lige forkælet en del :-) Hun blev belønnet for at tigge, fik lov at ligge i sofa og i seng og opførte sig i øvrigt som om hun havde boet dér hele sit liv. Heldigvis ville hun med mig hjem, og hun har ligget brak siden vi kom hjem – hun har godt nok heller ikke hvilet meget på denne tur …
Sikken en masse man kan nå på en afslapningstur :-))))
Fredag:

• Vesborg fyr og frokost på Café Fruen Ved Fyret, som får point får noget lækkert smørrebrød og vand til Megan, men minus for som specialøl at have Refsvindinges AZ ale no 16. Hallo, har I hørt om Samsø Bryghus?
• Ballen Havn og Den gamle Købmandsgård
• Træning med Gunilla & Fengur og dernæst Tove & Spunk
• Middag hos familien Holm, superhyggeligt

Lørdag:

• Morgentur: Issehoved (ud til spidsen), Nordby, Stauns Fjord og Langør

• Træning med Gunilla & Fengur
• Frokost på Røgeriet, Ballen Havn: Pilleselv rejer med ailloli og en Møgelskår med hyldeblomst fra Samsø Bryghus
• Træning med Tove & Spunk og dernæst fællesøvelser med Gunilla & Fengur
• Middag på Dokken, Ballen Havn. Stegt rødspætte med nye Samsø kartofler og persillesovs. Fantastisk!!!

• Mens en tilfældig foldboldkamp kørte i baggrunden på værelset skrev jeg bl.a. træningsplaner for Tove & Gunilla

Søndag:

• Morgentur til Ilsemade Helligkilde og derefter Stauns Fjord – i skønt solskinsvejr

• Hente Gunilla ved Dagli’Brugsen i Ballen og køre til Tove, og så træning på pragtfuldt træningsareal i Nordby, der gik et par timer, og jeg tror alle: førere, hunde og træner synes det har været tre intensive dage :-))))
• Tilbage til Kolby Kås, pakke, få en lækker frokost, sludre og pludselig var det 10 minutter til at jeg skulle være tjekket ind, og Megan og jeg strøg af sted!

Megan var naturligvis med til alle fællesøvelser, var demohund, og i øvrigt på ret meget i løbet af disse tre dage, så hun er virkelig slidt, og der er ingen aftentur til hende!!!
Det er en fornøjelse at arbejde med Gunilla og Tove, som begge er meget seriøse, og som eneste handicap har at de bor på en ø, hvor det er NUL muligheder for at gå til LP-træning. Men med to seriøse førere og to arbejdsivrige og lærenemme hunde skal de nok komme langt. Tove & Spunk er klar til LP3 til august, og Gunilla & Fengur til LP2 til efteråret. Jeg glæder mig meget til at følge dem!
Megan og jeg er kommet tilbage med en masse dejlige indtryk fra Samsø. Jeg har ikke været på Samsø siden midten af 1980’erne, og det er fantastisk på så forholdsvis lille et areal at (gen)opleve så varieret natur og dyreliv. Vi kommer helt sikkert tilbage!
Jeg har udover de gode oplevelser med Megan, Spunk og Fengur mfl. fået flere gode madoplevelser, og sidst men ikke mindst vil jeg endnu engang takke for familien Holms gæstfrihed!