torsdag den 21. oktober 2021

Fokus, Freestyle, forråd og farvel

 

Fokus 

Jeg har slet ikke overvejeret at få filmet mine seneste prøver med Max, hvor vores samspil virkelig har været fantastisk. Stor var derfor min glæde, da Amanda havde optaget den anden prøve på Samsø. 

Jeg har virkelig nydt at se den, det er jeg ellers meget sjældent jeg gør det, når jeg ser mine prøver på video. Men her kunne jeg virkelig se, hvor gode vi er sammen. Max og jeg er totalt fokuserede, og de ommere bliver altså udført ret fermt. Jeg har faktisk set den mere end én gang 😉 

Jeg har gjort et notat om, at jeg skal huske at få filmet prøverne fremover. 

Min fejlsignaler er blevet dissekeret og til træningen hos Johanna i tirsdags fik jeg også meget tydeligt oplevet, hvor vigtigt det er, at jeg er totalt fokuseret på, hvordan jeg afgiver signaler. Fx det verbale før håndtegnet … for ellers er det ikke en hjælp, men introducerer risikoen for fejl. 

Freestyle

På morgenturen i går poppede The Lovin’ Spoonful’s Daydream pludselig op i mit hoved. John Sebastians vidunderlige tekst og musik kørte og kørte. 

What a day for a daydream 
What a day for a daydreamin' boy 
And now I'm lost in a daydream 
Dreamin' 'bout my bundle of joy

And even if time ain't really on my side
It's one of those days for takin' a walk outside
I'm blowin' the day to take a walk in the sun
And fall on my face in somebody's new-mowed lawn

Beslutningen var truffet inden jeg kom hjem: det skulle have en chance som musikken til Ottos FS1-nummer. 

Den proces har jeg prøvet mange gange: at komme fra musik til program, og nu kører den igen og der skal arbejdes med forskellige ideer. Meget spændende. 

Forråd

Kassen med grønt fra Samsø har vi daglig glæde af. Indtil videre er det blevet til: 

Forloren har med kartofler og rosenkål
 
Ris- og karryret med gulerødder og porrer

Skinke med tomat og majs 

Broccolitærte 

Udover at det smager rigtigt godt, minder det dagligt om en herlig weekend på Samsø, og den kasse er derfor på flere måder et kæmpehit. 

Farvel

19. april 2019, Max fik sin NW1-titel

På søndag tager Max og jeg officielt afsked med Nose Work, med en NW2-prøve. Der er lige nu ikke noget vemodigt ved det, for beslutningen er taget for et stykke tid siden, men det er da noget særligt at vide, at det bliver sidste gang. 

Det har været ret nemt at træffe beslutningen, det er simpelt hen for svært for Max og mig i klasse 2, hvis og hvis vi var blevet i klasse 1 … det gjorde vi ikke, og sådan er det. 

Jeg kan godt mærke at jeg er rusten i NW-prøve sammenhæng; jeg undrede mig over, at der ikke kom noget PM eller katalog via Hundeweb, så jeg spurgte en ven, og fik hurtigt svaret, at det hele lå på arrangørens hjemmeside. Dér havde jeg ikke tænkt på at kigge 😉 

Men nu er det sikkert og vist, vi er med søndag eftermiddag og naturligvis glæder jeg mig.

mandag den 18. oktober 2021

En perfekt weekend på Samsø

Søndag morgen på stranden ved Vesterløkken

Hvad er perfekt?

Ifølge Den Danske Ordbog betyder perfekt: ”Uden fejl eller mangler; fuldstændig tilfredsstillende”. Derfor synes jeg overskriften er passende 😊

Der er ikke noget jeg efter weekenden kunne have ønsket anderledes: Jeg fik en masse gode oplevelser, en masse læringspunkter og først og fremmest den helt rigtige følelse indeni hele weekenden. Det VAR en PERFEKT weekend.

Lørdag gik turen til SamBiosen på Samsø, hvor der var HTM-arrangement. Otto var tilmeldt Færdighedsprøve 1 og Freestyle 1, begge med det formål at Otto skulle vænne sig til at arbejde i en større hal med helt andre forstyrrelser end vi tidligere har arbejdet med. 

Jeg havde valgt at lave øvelserne efter sværhedsgrad, så de sværeste kom først og de nemmeste sidst.

Det var ikke et nemt miljø for Otto, som man kan se på nedenstående video (tak Liv!) med de første tre øvelser:


Anita fortalte bagefter, at det var meget tydeligt at jeg havde taget dybe indåndinger mellem nogle af øvelserne og havde rystet på hænderne, da jeg skulle tage godbidder – jeg var overrasket, hvor svært det var for Otto.

Men som man forhåbentlig kan se på videoen tog jeg det roligt og det gik bedre i de resterende øvelser.


Det allerbedste var Mias afsluttende feedback, hvor hun roste mit førerarbejde og ønskede at hun kunne give bonuspoint for det.

En fin oplevelse, og virkelig god træning.


Senere på dagen gik vi op i Freestyle 1. Jeg havde slet ikke overvejet at få den filmet, så det er den ikke. Men et foto af Ottos halsbånd (overtaget fra Max) og min T-shirt, en gave Liv, Sandie og Tina En ganske særlig weekend for to år siden.

Otto og jeg havde en fed oplevelse i ringen. Han arbejdede supergodt og vi gennemførte med et væsentligt bedre resultat end ved generalprøven fredag.

To skønne citater: ”Rigtigt fine øvelser og god udstråling hos glimmerdrengene 😊” (Anja, dommer).

Jeg var så imponeret over den fantastiske fokus han havde på dig at jeg glemte at se hvad I egentlig lavede. Med den fokus og logrende hale kan du lære ham alt.” (Louise, tilskuer).

Jeg blev faktisk lidt tændt på at gå en rigtig Freestyle 1 med ham, så vi har tilmeldt en prøve 21. november og glæder os til at træne frem mod det.


Jeg deltog også i det traditionelle lotteri, med skarpe formaninger hjemmefra om kun at tage eventuelle gevinster med hjem, hvis det var noget der kunne bruges. Kassen med grønt og rodfrugter var derfor et stort hit!


Dagens drama var aftensmaden. Jeg havde for en måned siden booket bord på Restaurant Sak i Ballen, hvor Anita, Amanda, Louise, Henrik og jeg traditionen tro skulle spise. For at gøre en lang historie kort: Det viste sig at stedet er gået konkurs, og vi endte på Skipperly også i Ballen, og det bytte var der ingen utilfredshed med. Vik fik fantastisk mad og drikke og meget engageret betjening, så det får en stor anbefaling herfra.

Søndag efter morgenmaden kørte jeg til Vesterløkken. Der var ikke et øje, så hundene kunne løbe løs. Vi gik forbi Ilse Made Kilde og nød det skønneste efterårsvejr inden turen gik tilbage til SamBiosen og en dobbelt rallyprøve med Amanda og Brian som dommere.

Første start var med Max i championklasse hos Amanda. Perfekt start og totalt fin kontakt. Jeg havde den rigtige følelse hele vejen, boblen er kommet for at blive 😉 Vi mistede øvelse 321 – jeg troede Max dækkede, men han havde ligget i buk 😊 Og så der var 4 1’ere.

Anden start var med Otto i begynderklasse hos Brian. Otto var lidt træt, og det er godt, for så er han normalt mest på og præcis. Og det var han bestemt også i går. I bakningen var jeg for langsom og han nåede at sætte sig, og i tyskeren blev der en stram line, det var det.

Brian gav fin feedback – det var i øvrigt min første prøve med ham som dommer – og ud over fradrag også nogle gode iagttagelser om noget, der ikke var trukket for. Og ros for førerarbejdet. Fedt.

Tredje start, vi har nu sidst på prøvedagen, og Otto og jeg skulle op næstsidst på Amandas begynderbane. 12 skilte, 5 stationære, Otto stadig på det rette træthedsniveau (han havde hvilet i bilen) og han gik som en drøm!!!

Jeg tror det var vores bedste bane ever!!! Masser af ros fra Amanda og et enkelt fradrag for en stram line. En endnu gladere fører, som hurtigt byttede hund.

Fjerde start var championklasse hos Brian, hvor Max og jeg var sidste ekvipage. Jeg tror vi gik vores bedste start ever, fuldstændig sømløs overgang fra øvelserne uden for banen og ind på banen og i gang. Der var fed kontakt hele vejen. Jeg kan præcist genkalde situationerne, hvor der skete ”noget”. Max var så fokuseret på mig, at han ved den anden sideskift om kegle slet ikke kiggede ud ved min forkommando, på næste kommando gik han (1’er for langsom reaktion). Skift side foran drejede han og ditto i ommeren (13’er, jeg må have gjort nogen forkert med hænderne), dæk under gang, han var på vej til at dække også kom der en spin (3’er), 3 sidestep til venstre en ommer (3’er) og i ommeren en skæv position (1’er).

Max fokus var eminent hele vejen, og ommerne blev lavet virkelig i flow.

Jeg var meget tilfreds med banegennemgangen!!! Igen flot feedback fra Brian og stor ros for førerarbejdet.

Fire virkeligt gode prøver på dagen, jeg var i boblen hver gang og hundene arbejde begge to supergodt.

Kæmpestor tak til Tove, Rikke, Anja, Johanna og mange flere for igen, igen at skabe rammerne for dette fantastiske arrangement, tak til dommere og hjælpere og tak til alle de dejlige mennesker, som gør det endnu dejligere at bruge en weekend på at gå i hundene.

Og så vil jeg altså sige særligt tak til Max og Otto, det er sammen med dem, at weekenden er blevet PERFEKT 💓💓

fredag den 15. oktober 2021

Samsø

Megan på Issehoved sommeren 2011

Jeg fik lyst til at skrive om den kommende weekend på Samsø og startede med at søge på Samsø i denne blog … 

Det væltede frem med indlæg, og jeg blev helt høj af at læse om skønne oplevelser fra tidligere år. For to år siden var der denne opsummering Forventningens glæde – og noget om Samsø

Bortset fra sidste år, hvor der ikke var noget arrangement, er jeg kommet til Samsø går i hundene siden 2014. Nu er det ikke et spørgsmål om jeg skal deltage, det er et spørgsmål om at skynde sig at tilmelde, for ellers kommer man ikke med 😊 


Arrangementet bliver uden tvivl fantastisk, det fik arrangørerne Sydkystens Hundeskoles pris for i 2018. 

I morgen er der HTM/FS. Max har været oppe til HTM og/eller FS siden 2016, men er nu pensioneret i begge discipliner, så han holder fri. 

Otto debuterede i Sandkasseklasse i 2019. I morgen skal han op i færdighedsprøve 2 og debutere i FS1.

Jeg kan ikke lade være med at drage paralleller til 2015, hvor Max og jeg debuterede i HTM1 … men jeg kan så meget andet. Det var lige efter at jeg var begyndt hos Anja som coach, og en væsentlig del af forberedelserne var mentale. 

Det meste af det, jeg arbejdede bevidst med dengang, sker nu automatisk. Jeg har fuldstændig styr på mine mål, og hvordan jeg skal støtte Otto, for at vi får to fede oplevelser i ringen. Det giver den skønneste ro. 

I eftermiddag har jeg en træningsaftale med Anita. Det bliver første gang Otto skal prøve FP2 og FS1 i sammenhæng. Vi kan en masse til træning, med der er også huller i osten, og i bund og grund er prøverne i morgen et spørgsmål om at træne i en hal med lidt flere forstyrrelser end vi har trænet med hidtil. 

Søndag skal Max op i to gange championklasse, og Otto to gange i begynderklasse, de sidste prøver inden Årets Hund. Det er mentalt endnu nemmere end lørdag, fordi jeg ”bare” skal gøre som jeg har gjort til de seneste prøver. Jeg véd godt det ikke er nemt, der kan altid ske noget uventet, men jeg har sjældent følt mig så klar. Vi kan få det skønneste samarbejde, og fire dejlige ture i ringen, bare jeg holder det rette fokus. 

Jeg glæder mig altid til at komme til Samsø, men denne gang glæder jeg mig ekstra meget 💓

onsdag den 13. oktober 2021

Cæsar, Rally, Champagne, Halloween og andet godt

Max var en superstjerne til træningen hos Johanna 💓


Sidste onsdag hørte jeg via Folkeuniversitet Sine Grove Saxkjærs online foredrag om Cæsar og Cæsars Rom. Jeg faldt for foromtalen og det var godt! Det var meget spændende, underholdende og sprudlende engageret. Jeg elsker at høre eller læse engagerede og vidende mennesker fortælle om emner, der betyder noget for dem. 


Torsdag stod jeg for en dobbelt fyraftensrallyprøve kun for ekspertklasse. Der var 12 deltagere, som var oppe til begge prøver. Der var en fed stemning og masser af godt humør, og flere flotte resultater. Med Lisbets tilladelse bringer jeg ovenstående foto af hende med supporter T-shirten for det danske rallylandshold. Hun gik i øvrigt to flotte prøver med Lulu, var som altid en god og positiv fører og tog det hele med højt humør. 


Fredag. I får lige et foto af Max og Otto, som trofast ligger, ved siden af mig når jeg sidder på kontoret.


Til aften smovsede vi i østers, jomfruhummer og Champagne. 


Lørdag stod der ikke hundeaktiviteter i kalenderen. Kirsten og jeg gik en morgentur uden hunde, og jeg blev fotograferet i Solrød Centret, pyntet op til Halloween. 


Frokosten blev ganske spontant indtaget på Stacy’s Diner i Køge, også Halloween-pyntet. 

Paul som dommer (foto: Nanna)

Søndag var jeg inviteret til at dømme for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde i Herringløse Agilitycenter. Nanna stod for arrangementet og det var som altid særdeles velorganiseret. Jeg havde en lille præmie med til to deltagere: jeg dømte ekvipage nr. 4.500 i alt og nr. 900 i år. På billedet kan man se mig i aktion som dommer. 

Mandag aften startede en ny runde bootcamp hos denfittecoach; der er et par nye på holdet og en masse gamle kendinge. Det er skønt at koble af ved at bruge sin krop uden at skulle tænke ret meget 😉 

I går fik vi endelig det praktiske på plads vedrørende sommerferien med svenskerne på Bornholm, det bliver juni som sædvanlig, og alle er glade 😊 


Jeg havde en frokostaftale på Bryggeri Skovlyst med to gode kolleger, superhyggelig frokost, meget lækker mad og snakken gik 😊 


Aftenens rallytræning hos Johanna var ekstraordinær. Otto gik supergodt; der var en bane med fristelser, og jeg kunne holde hans fokus, selvom han var ret fristet indimellem. 

Max var fantastisk – den sidste bane hos Johanna gik han (og jeg) som en drøm, vi fik den skønneste feedback af Johanna, og inden jeg kørte hjem lidt efter, måtte jeg lige gå lidt med Max og falde til ro; det føltes fuldstændig, som når vi har fået en fantastisk rallybane for alvor og jeg havde tårer i øjnene … 


Og så er det onsdag igen, startende med den skønneste morgentur med hundene. Endnu en dejlig uge er gået💓, hvor der hver dag har været noget særligt at glæde sig over.



onsdag den 6. oktober 2021

Et fantastisk år – i fællesskab

Kerstin Stark: I fællesskab*

2021 har været et fantastisk år for mig på flere fronter.

Baggrunden er ret enkel: Jeg er blevet voksen. Det var også på tide, kunne man kommentere. Men hellere nu end senere, ville jeg svare.

Det har været en lang, sej proces. Det er ikke en proces med et specifikt mål, for selvfølgelig arbejder jeg løbende med at udvikle mig, men jeg synes at jeg nu er nået så langt, at det var værd at markere.

Dette er primært en hundeblog, og rally er med årene blevet min suverænt foretrukne disciplin. Ikke fordi jeg ikke interesserer mig for andre. Men mit hjerte banker ekstra for rally.

Otto var prædestineret til at blive rallyhund, og han har i år vist fantastiske takter. Den ene superflotte prøve efter den anden, hvor hans fokus er eminent og han er totalt fokuseret på mine signaler. Det har gjort, at jeg virkelig har måttet og yderligere skal skærpe mig, for han reagerer lynhurtigt på de mindste signaler, så sjusk eller usikkerhed fra min side kan nemt resultere i noget andet adfærd, end den, jeg troede, jeg bad om.

I takt med at mit fokus har været på adfærd og ikke på resultater - som i slet ikke - er resultaterne kommet.

Jeg husker, at det er ren bonus. Jeg har virkelig arbejdet med det, ikke mindst med Max, og nu er det rygmarv.
  1. Glæde sig maksimalt over et gennemløb, den fede følelse, når hunden og jeg er ét.
  2. Tag godt imod feedbacken, og glæde sig ekstra over alt det positive. 
  3. Opfatte det som ren bonus, som man bestemt også må glæde sig over, hvis pointene rækker til gode placeringer.
Men 1 overskygger til enhver tid 2 og 3.

Otto kom til DM, hvor vi havde et fedt gennemløb (og blev nr. 12, et point fra finalen).

Alt det jeg har skrevet om Otto og mere til har jeg nået med Max.

4. oktober 2014: Max blev DKRLCH

Det har været et meget længere forløb, med masser af op- og nedture. Mindet på Facebook i mandags  var 7 år gammelt, dengang blev Max DKRCH.

Siden er det blevet til 205 rallyprøver, med mange glimrende resultater og enkelte superflotte.

Men det er først i år det hele er gået op i en højere enhed. Flere års coaching, fokus på det mentale, erkendelse af, at ALT, hvad der sker til træning og prøver er mit ansvar, arbejde med bittesmå detaljer i førerarbejdet osv.

Summen af det hele er, at Max og jeg i år har gået det bedste rally, vi nogensinde har gået.

Vi kom også til DM, ikke noget med afbud og andet pjat denne gang – en sikker kvalifikation. En superflot bane til DM, hvor 2 sekunder skilte os fra finalen.

To rosetter som minde om DM 2021, far går vist mere op i det end Otto og Max 😊

Som flere andre ville jeg gerne have et minde om særlige begivenheder, og dette DM var på flere måder noget ganske særligt for mig. Jeg fik erindringsrosetterne i går, en til hver hund, og de hænger på pladsen med særlige rosetter ved mit skrivebord, og vil længe minde mig om DM 2021.

Så var der lige bronzetitlen RLCHB i søndags.

Den blev indført med virkning fra 1. februar 2020, og den kræver mindst 97 point 5 gange hos mindst 3 forskellige dommere.

Max og jeg har været til 164 prøver i championklasse, og vi har fået 97 point eller mere 9 gange. De 3 første udløste DKRLSCH-titlen for over 2½ år siden. De sidste 5 er kommet på under 5½ måned.

Max' og min 97+-statistik

Jeg besluttede at præmien for at være nået dertil, skulle være noget, der kunne stå på eller ved skrivebordet, og dagligt minde mig om, hvor langt jeg var nået. Og samtidig minde om, at jeg ikke var i mål.

Valget faldt på Kerstin Starks ”I fællesskab”, en skulptur i bronze/fiberbeton. Den behøver ikke nogen forklaring.

* Kerstin Stark (1971-2017): Zusammen etwas bewegen

søndag den 3. oktober 2021

Rally Champion Bronze – eller endnu en weekend i rallyens tegn


I går havde jeg æren og fornøjelsen at Neel havde inviteret mig til at dømme den første officielle rallyprøve i Hundene på Bjerggaardens regi. 

Det var et særdeles veltilrettelagt arrangement, med masser af flotte resultater og en feedback på Facebook, så Neel må kunne gå på vandet i lang tid 😉 

Der var en ekvipage som jeg fadt pladask for: Daimi og hendes Leonberger Narcis. Det var deres anden rallyprøve, og kontakten eminent, jeg fik altså tårer i øjnene. De fik 100 point og blev RBM som bonus!

I dag gik turen til Ølstykke og DKK Kreds 1’s rallyprøver. Otto var tilmeldt i begynderklasse og Max i championklasse. Jeg havde til prøven i går talt om, at jeg manglende lidt motivation og havde lyst til at droppe prøven, men det blev klaret med lidt selvmotivation. Og heldigvis for det!

Vi kom topklare til dagens prøve. Otto skulle starte i en kæmpe begynderklasse (der var tilmeldt mere end 30 og deltog vist 26). Han blev varmet perfekt op, og vi gik vores bedste prøvr ever. Lone Sommer dømte, og roste for den fine kontakt. Vi fik 89 point, der var en 10’er, som jeg valgte ikke at lave om, fordi jeg ikke ville ødelægge boblen. En meget fed prøve!

Max var også perfekt varmet op og jeg kunne mærke, at det ville gå godt, da vi gik ind. Der var 3 sidestep til højre, hvor jeg fik timet min stå-kommando forkert, så vi måtte lave øvelsen om. Det var det. Max reagerede mellem skilt 1-2 på duften fra fristende 8-tal, men ellers var han mindst 100 % på.

Igen en superfed prøve, 97 point og 3. vinder og dermed 5. bronzepind og titlen RLCHB (Rally Champion Bronze).

Titlen er opnået med disse fem resultater:


Jeg skal ærligt indrømme, at det er kommet bag på mig, ikke at vi kunne opnå titlen, men at vi kunne gøre det så relativt hurtigt.

Det er sket det, at vi er begyndt at gå stabilt godt 😊

Vi kunne lige så godt have fået den 5. pind sidste weekend på Bornholm, der var marginalerne ikke med os. Det er der brug for på dette niveau, hvor selv 100 point ikke nødvendigvis er nok til 1. vinder.

Den sidste detalje, der skulle på plads, for at opnå stabiliteten, var Helle Sejers råd om at banen starter og slutter med øvelser uden for banen. Jeg går nu ind med fuldstændig ro og ud med tilsvarende ro.

Jeg nyder hver eneste prøve nu, husker at have det rigtige fokus, og får det mangefold igen af Otto og Max. Helle ville elske at se det, for det er så tydeligt, at hundene vælger mig til og når vi arbejder sammen, kan intet stoppe os 💓💓

onsdag den 29. september 2021

Årets hund i rally, den sidste Nose Work-træning og flere detaljer

Vi fejrede 42-års bryllupsdag

I går kom invitationerne til finalen i Årets Hund 30. oktober 2021. Det er altid dejligt at modtage den slags invitationer, men det var naturligvis ikke den store overraskelse. Otto har ligget sikkert placeret med en 2. og 1. vinder på Bornholm 3.-4. juli, og Max rykkede godt med sin 2. vinder 12. september i Løserup. 

Jeg ville rigtigt gerne til ÅH. Det er meget betegnede, at i år, hvor jeg har ændret fokus ved prøverne, og tanker om resultater var forbudte, har opnået sikre kvalifikationer.

For at sige det mindre pænt, er jeg pisseglad og stolt over, hvad Max, Otto og jeg sammen har opnået. Jeg har naturligvis været glad for alle vores hunde, men det forhold jeg har fået til netop de to, er noget ganske særligt.

Den foreløbige (!) kulmination var weekendens to prøver på Bornholm, den øvre grænse tænker jeg ikke på. 

Hvad drømmer jeg om til finalen? Ganske enkelt: at gå to feder prøver, igen igen. 

Drømmer jeg om en topplacering? Næh, egentlig ikke. Jeg kan teoretisk vinde med begge hundene. Jeg kan teoretisk bliver sidst med begge hundene. Det er 10/15 supergode ekvipager, vi er i konkurrence med og mit ENESTE mål er at kunne gennemføre to baner, og bagefter kunne sige til mig selv og hundene: Hvor var vi gode 😉 


I går var jeg til sidste runde NW i denne runde hos Merete med begge hunde. Det var lidt vemodigt, for det var også Max’ farvel til NW-træning. 

Ja, det er alvor, han skal på pension som NW-hund, vi slutter med NW2-prøve 24. oktober i Hvalsø. Det lyder lidt trist, men det er det ikke. Det betyder at mit fokus med Max er 100 % på rally. 


Begge hunde gik i øvrigt flot til træningen. 


Det er tydeligt at Otto har udviklet sig og nu begynder at arbejde fornuftigt også med de sværere søg. 


Og Max der naturligvis også superdygtig. Turen gik videre til Ringsted og rally skills-træning hos Johanna med fokus på forstyrrelser samt bakning/stillingsskift. 

Forstyrrelsesdelen var med almindelige forstyrrelser/fristelser og med ”anderledes” underlag, som gav mig (og vist også flere andre) ahaoplevelser. Det jeg specielt noterede mig var, at Max er ganske uimponeret af det meste, og holder fedt fokus på mig, og at Otto er ligesådan. 

Små nuancer, men jeg kunne mærke den fede boblende fornemmelse, når de valgte mig til og forstyrrelserne fra. 

Jeg skriver ikke om det, men jeg træner altså indimellem de officielle træningstimer, og i går kunne jeg tydeligt se, at der sker noget:
  • Ottos bakke væk fra mig (flot!) og hans sit-stå er blevet helt gode, jeg skal bare time verbal kommando, håndtegn (inkl. åben/lukket) rigtigt, så er det så smukt
  • Max’ bakning på højre side er smuk med smuk på. Jeg holder hænderne roligt foran, jeg lader være med at kigge på ham. Han kvitterer med at gå LIGE bagud, og holde positionen. Jeg fik naturligvis fed feedback: verbal kommando FØR jeg flytter benet, så Max ikke skal gætte, hvad det går ud på … 
Jeg husker også at træne på FS1/FP2-indimellem, og jeg husker at minde mig selvom, at pointene er ligegyldige, Ottos fokus er alt. Vi gør gode fremskridt! 

Summen af det hele er, at Max nu er 100 % rallyhund, Otto rallyhund, Nose Work-hund plus det løse.

Selvom jeg overhovedet ikke beskæftiger mig med LP længere kender jeg mange, som dyrker LP (jeg har været til over 100 LP-prøver med 3 hunde). I en LP-tråd på Facebook, hvor de skrappe bedømmelser til VM og NM blev diskuteret, faldt jeg over dette indlæg: 


Jeg vil ikke polemisere. Jeg elsker hundeverdenen og de mange muligheder for at træne og konkurrere med hunde på officielt plan. Jeg har dyrket mange discipliner meget seriøst med flere hunde: LP, HTM, FS, Rally, NW, dressur og udstilling.

At betegne en anden hundesport som tåbelig er for mig tåbeligt. Det er nemt at latterliggøre alt muligt, som ikke passer en selv, men hvorfor dog bruge energien på det? 

Jeg glæder mig over at være en del af flere discipliner og ikke mindst rally, som tiltrækker deltagere fra hr. og fru Danmark, der ”bare” vil hygge med deres hunde, over de mange, som konkurrerer lidt mere for alvor og gerne vil opnå championater, til topekvipagerne, som går efter at komme til DM, Årets Hund eller på landsholdet. 

Hundeverdenen er vidunderlig 💓