DM i Rally

Max ved sit meritflag (foto: Liv)

I et år, hvor der har været de objektivt største pointkrav nogensinde for at kvalificere sig til DM i rally, har jeg fået lyst til at skrive lidt om DM fra min synsvinkel. 

Det første DM blev afholdt i 2009 og frem til 2019 var det DKK’s kredse på skift, som stod for arrangementet. Fra 2020 tog DKK over. 

DM 2013 max fokuseret Megan og vi blev nr. 5 (foto: Charlotte Lia)

Bortset fra de første to år har jeg deltaget alle årene:

• Med Megan 2011-2016
• Med Lille Bjørn 2014 og 2016-2019
• Med Max 2015-2019, 2021-2022 og 2024
• Med Otto 2021
• Som dommer 2020, 2023
• Som arrangør 2021-2023 

I 2018 og 2019 var Mathilde fører for Lille Bjørn og Max i juniorklasse, ellers har det været mig. 

Der var ét år (2012), hvor jeg seriøst overvejede ikke at melde til, men siden har der ingen tvivl været.

Hvis vi ser bort fra at komme på landsholdet og repræsentere Danmark internationalt, er DM bare det største man kan forestille sig om rallyudøver. Jeg synes det er fedt at DKK’s Rallyudvalg har fastholdt at der er DM i alle klasser, jeg kender andre lande der er lidt misundelige. 

Man kan altid diskutere kvalifikationskriterierne, og jeg tror ikke man kommer til at udstikke en garanti for, at de er de 20 bedste (eller hvor mange, det bliver fremover), der deltager. Men det er de 20 der i henhold til kvalifikationskriterierne har klaret sig bedst, som deltager, og det er så retfærdigt som det kan blive synes jeg. 

Har jeg nogle råd til nye DM-deltagere? Ja, masser 😊 Men jeg vil gerne skære alt fedtet fra:

• Glem at du skal til DM, det er bare en prøve som alle andre, og din hund vil uden tvivl foretrække en fører, der er tæt på normal 😉
• For at komme til at DM har man skulle i mange tilfælde få 2 x 100 point, nogle har kunnet ”nøjes” med lidt mindre. Budskabet er, at ALLE på en god dag kan få 100 både én og to gange. Men ALLE kan også have en dårlig dag. Når dagen er omme, er det eneste sikre, at de tre ekvipager med højest point/hurtigste tider står på podiet – de var bedst på dagen – alle de andre var ikke dårlige. 

Og to citater fra for 5 år siden, dette blogindlæg:

• Jeg har aldrig oplevet at tage fra et DM uden at være glad. Jeg har været træt, jeg kunne ønske mig at ting måske var gået anderledes, men i sidste ende har jeg forhåbentlig vundet, ved at have nået de præstationsmål, jeg havde sat for mig selv – jeg har nogle meget præcise forventninger til min egen indsats, som jeg vil holde mig selv oppe imod. Hvor langt det rækker på en skala fra 1 til 20 har jeg ingen anelse om, for alle de andre deltagere går også ind og gør det, så godt de kan. Hvis man spurgte hver enkelt af os på forhånd, om vi på en god dag kunne komme i finalen, ville de fleste formentlig svare ja. Men der er altså kun 10 der kan komme i finalen, så selv om vi alle gør det rigtigt godt, så er der 10, der bliver sorteret fra. Og sådan er det bare.
• Husk, at den eneste, der er ansvarlig for, hvordan det går for dig og din(e) hund(e) til DM er DIG SELV. Vind, vejr, omgivelser, parkeringsforhold, konkurrenter, dommere, ringplacering osv. må du acceptere, som de er. Men i sidste ende vil din hund fortælle dig, hvordan du har trænet den. Det gør mine hver eneste gang. Nogen gange med et ”Far, hvor hjalp du mig godt i dag!”, men ofte med et ”Far, du gav mig altså et forkert signal ved skilt xx, så det er din egen skyld jeg gjorde noget andet, end der stod på skiltet …”. Og det har jeg altså lært: Hundene har altid ret!

Hvis ...

På næste lørdag debuterer Otto i ekspertklasse i rally.

Jeg har været meget langsom til at vælge at rykke op, argumenterne har ikke været særligt gode, men nu er beslutningen truffet, træningsplanen er lagt (og følges) og kriterierne er noteret.

Det har givet en ganske forbløffende energi, at beslutningen er truffet og at vide hvad det indebærer at rykke i ekspertklasse.

Jeg har jo gjort det før. Megan debuterede i ekspertklase 4. maj 2008, Lille Bjørn 28. maj 2011 og Max 31. marts 2013. Jamen, det er jo rigtigt længe siden kan jeg bare sige, og det er egentlig fuldstændig ligegyldigt.

Træningen omfatter tre hovedområder:

1. De specifikke øvelser. Jeg har naturligvis et Excel-ark med alle øvelser, bruger den traditionelle RAG-skala (Red Amber Green), hvor R = Ikke ok, A = Det kniber noget, G = ok. Ved hver træning har jeg udvalgt øvelser, som der skal arbejdes med, jeg opdaterer skemaet efter træningen og vælger de næste øvelser. Lige nu er jeg i indkøringsfase, så al tvivl = R. Men der bliver hurtigt ændret på det, så inden længe bliver de konkrete momenter i stedet de x svageste øvelser. Jeg scorer venstre og højre side separat.
2. Generelle momenter. Det hænger selvfølgelig sammen med det foregående, men generelle momenter er fx indtagelse af positioner i alle kombinationer (herunder på afstand), bagpartsøvelser, fastholdelse af positioner, fri ved fod på højre og venstre side. Hvis alle momenter er på plads, er alle øvelser det også.
3. Udholdenhed, hvor vi bare går ”baner”, typisk pt. uden skilte, og det eneste kriterie er, at han er på. Jeg måler tiden. 

Det har glædet mig meget, at skemaet til de specifikke øvelser har udviklet sig meget fra R til G på ingen tid. For selvom det ikke har været fokus ved vores træning, så kan vi da en hel masse 😊

Først og fremmest har det glædet mig hvor hurtigt vi er kommet fra stort set ingen træning til en meget mere systematisk tilgang. Jeg har været i Bårse til korte træningssessioner (20-30 minutter) næsten daglig denne uge, og jeg har haft en 1½-times enetime hos Karina, og vores udvikling er fantastisk. 

Det har sjovt nok også vist sig, at Otto og jeg hygger os gevaldigt med træningen. Jeg tror han opfatter det hele som leg – det er også meningen 😉 – men ii virkeligheden er det en masse korte, sjove træningspas af specifikke øvelser, en masse leg med trækkelegetøj, og så afslutning med en eller to udholdenhedsbaner, som skal være der når han har brændt lidt energi af.

Det er længe siden at jeg har følt den glæde ved træning, som jeg oplever nu. Otto er fantastisk at træne med og jeg ser så meget frem til vores videre udvikling sammen ❤️

Otto – Max – Rally

Liv is watching you

Det har i den grad været en weekend i rallyens tegn. Sydkystens Hundeskole stod for dobbelt rallyprøve lørdag i Stestruphallen, søndag på Bårse Stadion. Både Max og Otto var oppe to gange lørdag, og Max to gange søndag. Det var lidt hårdt, men de tilbagemeldinger, der er kommet om prøverne og de resultater, jeg opnåede med begge hunde, var naturligvis det hele værd. 

Prøven lørdag var med klasserne senior, øvet og champion, Liv dømte begge, og ja, den var skræddersyet til Max, Otto og mig 😊 Den skulle have været afholdt udendørs i Ringsted, men vi var mange der tjekkede vejrudsigter jævnligt i ugen op til prøven. Takket være stor forståelse fra Johanna (tusind tak!), fik vi mulighed for at afbestille, hvis vi kunne finde et andet sted, og meget heldigt var Stestruphallen ledig. Der var stor tilfredshed med det bytte.

For mig personligt var prøverne noget særligt. Jeg skrev i et blogindlæg for en uge siden:

”Jeg har haft det svært med at sætte ord på, hvordan jeg ville stoppe med Max, men det er beskrevet nu. Prøverne den 13. juli, DM 1. september og Årets Hund 28. september blive vores sidste prøver sammen, hvor han er i front. 27. juli debuterer Otto i ekspertklasse og vi er nu gået i gang med mere systematisk træning, for at kunne begå os i klassen. Prøver tilmelder jeg, hvor det giver mening i forhold til Otto, og hvis det kan lade sig gøre kommer Max måske med.”

Det var ærligt taget meget nemmere at skrive end at forholde sig til i praksis. Torsdag og fredag havde jeg det ikke helt godt, og lørdag var jeg bestemt ikke i balance hverken på turen til hallen eller da jeg ankom.

For tankerne kørte: at det Max’ sidste prøver, at han ikke længere magtede at gå til prøver pga. nogle dårlige oplevelser ved nogle prøver de sidste par måneder; der var masser af negative tanker, som jeg meget urutineret fyldte hovedet med.

Birgit filmede vores baner (tak!) og det er tydeligt på vores indgang på bane 1, at Max synes jeg er meget underlig, det er ikke hans rigtige far, der er så mærkelig; men heldigvis slappede jeg mere af, og vi endte med at gå en fantastisk bane. Så fantastisk var vores indbyrdes kontakt, at jeg, da jeg havde udført det næstsidste skilt tænkte, at der skulle da have været en bakke på banen. Det var der også, jeg var gået lige forbi, fordi jeg nød at se Max med fuld kontakt. 

 Seniorklasse sen lørdag. Hvad betyder 0 point, når man har gået den fedeste bane?

Det der gjorde det til den bedste prøve i weekenden var at Max åbenlyst viste, at han bestemt ikke skulle afskrives i rallysammenhæng. VI kan gå fantastiske rally fortsat, han er topfrisk og jeg skal bare tænke rigtigt, meget nemt … 

Max’ resultatbog nr. 3 i rally er næsten fyldt, nr. 4 er anskaffet

På den anden bane gik vi måske endnu bedre, og endnu engang var jeg så fokuseret på Max, at jeg glemte hvilken side han var på før en bakke væk øvelse, som man kan se på videoen. Men følelsen var den helt rigtige.

Ottos to baner fik jeg desværre ikke filmet, men han var en fornøjelse at gå med, naturligvis! Han var i den grad ikke varmet nok op, så han var ved at eksplodere af energi og glæde på banen. Det er så fedt at arbejde med, for jeg véd, at hvis jeg slipper kontakten et millisekund, så er han måske ikke lige der, hvor han burde være.

Det var vores to sidste prøver i øvet klasse, og jeg havde ærligt talt ikke tænkt på eventuelle præmieringer, men sørme om vi ikke fik to pinde og dermed Rally Øvet sølvtitlen.

 Næste gang vi skal til prøve, er det i ekspertklasse. Det bliver et stort spring, og det er vigtigt at jeg har styr på kriterierne, så det ikke bliver noget med placeringer og certifikater. Min træningsplan med Otto er opdateret, så den kommer til at afspejle det vigtige: at det bliver tydeligt, at vi gør fremskridt – og det er også pointmæssigt, men det er langtfra det vigtigste. Det skriver jeg mere om en anden gang, men jeg kan mærke at det giver mig ro, før vi debuterer i klassen.

Søndag var det en dobbeltprøve i Bårse med mig som dommer. Jeg havde ikke helt styr på ventelisten og stod pludselig med 54 deltagere … det blev løst ved at Stine, som stod på ventelisten, blev inviteret med, hvis hun ville dømme seniorklassen, så jeg kom ned på 50 deltagere. Det ville hun heldigvis (tak!). Som bonus kunne jeg så gå med Max, hvis jeg synes det gav mening.

Det gjorde det, så efter championklassen (2 x 2 deltagere) dømte Stine seniorklasse (2 x 3 deltagere) og derefter dømte jeg resten.

Det var 17-18 grader tror jeg, overskyet, lidt blæsende, perfekt hundevejr og jeg havde derfor ingen betænkeligheder ved at tage Max med – og en aftale med Kirsten om at hente ham, når han havde været oppe. Vi gik igen to dejlige baner, og Stine kunne notere at Max’ hale kørte hele tiden. Det føltes rigtigt godt.

Første championbane søndag

I øvrigt var det en virkelig dejlig prøvedag, hvor vi bl.a. kunne glæde os over nul regn – det er vi ikke forvænt med.

Ekspertklasse sen søndag, med tre nye champions

Dernæst og nok så vigtigt var der en masse flot førerarbejde, hvor ikke mindst ekspertklassen med syv ekvipager var mindeværdig. Jeg hæftede mig først ved at det var syv forskellige hunderacer:  Dalmatiner, Whippet, Australian Shepherd, Chodský Pes, Engelsk Cocker Spaniel, Shetland Sheepdog og Xoloitzcuintle Sin Pelo, Standard. Derudover at de gik fantastisk godt, specielt i anden runde, hvor der blev uddelt fire certifikater og kåret tre rallychampions. En meget skøn oplevelse. 

Sammenrulning af kantbånd, ekspertniveau!

Traditionen tro blev der ryddet op inden sidste præmieoverrækkelse. My og Brit demonstrerer her den tæt på perfekte udførelse af disciplinen sammenrulning af kantbånd!

Fuglsang Kunstmuseum, Hesnæs Havn og Pomle Nakke

Udsigt fra Pomle Nakke

I dag besøgte vi Fuglsang Kunstmuseum, som ligger i Holeby på Lolland, med en fantastisk beliggenhed tæt på Guldborgsund og naturområdet Skejten. De har en fornem permanent samling, citat fra deres hjemmeside: ”I Fuglsang Kunstmuseums samlinger findes værker af bl.a. C.W. Eckersberg og P.C. Skovgaard, Kristian Zahrtmann, Skagensmalerne, Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring, Fynboerne, modernisterne Vilhelm Lundstrøm, Jais Nielsen og Olaf Rude, Cobra, konkret kunst af bl.a. Richard Mortensen og Robert Jacobsen og samtidskunst af bl.a. Ursula Reuter Christiansen og Lea Porsager. I 2023 udvides Fuglsangs virke med kunstværker integreret i landskabet omkring museet.” 

Et fascinerende udsigtsrum

Jeg elsker at opleve en ”ny” samling, der dækker så bredt og glædede mig blandt andet over P.C. Skovgaards Parti fra Iselingen Skov, Anna Anchers I høstens tid, C.W. Eckersbergs Møns Klint. Udsigt til Sommerspiret, Johan Thomas Lundbyes Piletræer ved et gærde. Vognserup og P.S. Krøyers Skagens by set fra forstranden. 

Værk af Lea Porsager

Et af de imponerende nyere værker er Lea Porsagers, som består af dele af vingerne fra en vindmølle.

Der er en særudstilling frem til 15. september 2024 I lyset af Nordafrika, som omfatter værker fra Tunesien, Algeriet og Marokko af J.F. Willumsen og hans samtidige kolleger. Udstillingen dækker en periode på 80 år, hvor der politisk var voldsom uro mod den franske kolonialisering med mål om at opnå selvstændighed med alle midler. Udstillingen sætter kunstværkerne suppleret med fotos, breve, dagbøger, film, postkort, plakater og souvenirs ind i en bredere kontekst, meget spændende og anbefalelsesværdig. 

Hesnæs Havn

Vi tog videre til Hesnæs Havn, vi havde fået bageriet anbefalet og benyttede naturligvis lejligheden til at få frokost på restauranten inklusive kage og kaffe samt besøge Sommermarkedet. 

Det var en kæmpefornøjelse. Det er uhøjtideligt og meget hyggeligt, men kvaliteten er i højsædet, og det er der mange, der har fundet ud af. Der var virkelig mange spisende gæster og mange gæster ved stranden. 

Jeg fik to håndmadder - Hønsesalat med syltede sennepskorn & brøndkarse samt Fiskedeller med relish & dild – Kirsten en Surdejssandwich med laks fra Samsø røgeri, zucchini & syltede sennepskorn; dertil en Krenkerup Classic fra fad og et glas lemonade. Et skønt måltid. 

Og nå ja, vi blev fristet af en kage med den mest fantastiske rabarbermousse og en kop Kontra Kaffe. Kan absolut anbefales! 

Vi kørte til parkeringspladsen ved Pomle Nakke, den ”fine” af de to restauranter, og den skal vi definitivt snart besøge. Vi har hørt en masse godt om den, og beliggenheden er fantastisk.

Vi gik en kort tur og nød den fantastiske udsigt.

Moms & Rally

Vi er i gang igen :-)

Lørdag kl. 8:56 tikkede der en mail ind til Sydkystens Hundeskole. Det var midt i en rallyprøve, og titlen gjorde ikke, at jeg synes det var vigtigt at læse den: ”Du har fået ny Digital Post fra Skatteforvaltningen”. Jeg læste den først søndag og det var ikke en specielt spændende overskrift: ”Skattestyrelsen vil gennemgå jeres momsregnskab”.

 

Frokost fra Muldiverset

Kirsten og jeg besluttede ret spontant at hente smørrebrød hos Muldiverset i går, og efter en superlækker frokost og en dejlig tur i skoven med Max og Otto, besluttede jeg at den momssag skulle klares.

Fire spørgsmål skulle besvares:

1. Oplysninger om virksomhedens aktiviteter – herunder momsfri og momspligtige aktiviteter
2. Saldobalance for 2023 og 1. halvår 2024
3. Kontospecifikationer for både drift og status for hele perioden
4. De ti største salgs- og købsbilag

Faktisk var det en ret fed opgave! For det første gav det anledning til at få styr på bilagene for første halvår 2024, noget som ellers nemt kunne være skudt til januar 2025. For det andet var det en oplagt mulighed for at præsentere SHS for en udenforstående.

Jeg skal ikke kede med detaljer, men vi har forholdsmæssigt stor købsmoms i forhold til salgsmoms, fordi vi køber mange præmier i form af rosetter, legetøj, hundefoder og pokaler samt til arealer. Sammenlignet med mange andre virksomheder er vi formentlig atypiske, fordi vi normalt får moms retur. Det er da fornuftigt, at der bliver spurgt ind til, hvordan det hænger sammen.

Vores økonomi er der godt styr op, og jeg kunne vedlægge årsregnskab for 2023 og halvårsregnskab for 2024 (det sidste dog urevideret) samt de ønskede kontospecifikationer.

Endelig var det nemt at finde de største købsbilag - som netop understøttede at pengene primært går til rosetter og legetøj, samt sponsorbidrag. De største salgsbilag, det er overførsler fra DKK, når vi færdigmeldere en prøve og beder om at få gebyrerne udbetalt.

Så min oplevelse var meget positiv; det var som når et af mine projekter, blev udsat for audit – en oplagt mulighed for at få tjekket at alt er i orden, og få justeret der, hvor der er mulighed for at forbedre.

Jeg vendte svarer med revisor inden afsendelse, og fik et skønt svar: ”Wow, det virker da så tjekket, at hun vil godkende det med det samme”. Det håber jeg på. 

Jeg huskede også på, at det med bogføring og regnskab måske ikke (for mig i hvert fald) er det mest sexede i verden, men som så meget andet administrativt er det noget der bare skal være i orden, for at de udadvendte aktiviteter, kan køre så enkelt som muligt.

 

Seniorklasse lørdag

Fx en dobbelt rallyprøve i lørdags i Osted, arrangeret i samarbejde med Hund med Mening. My og Karina stod for sekretæropgaverne støttet af Amanda og Anita. Anita havde sørget for at vi kunne bruge areal og havde adgang til toiletter, Birgit kom med rosetter. Stine og jeg dømte i alt 89 ekvipager. Alt der skulle bruges til prøven i øvrigt havde vi med, specielt min bil var proppet med telt, præmier, kegler, kantbånd, papirer mv.

Begynderklasse lørdag

Det blev endnu en fantastisk prøvedag. Første to seniorklasser, Liv og Choice vandt dem begge. Så et lille omslag i vejret, det regnede ret voldsomt, og det fik championklassen glæde af; Birgit og Chica  vandt dem begge. Det holdt op med at regne næsten samtidig med at championklassen var slut og når det nu skulle være, så var vi enige om at regnen var flot timet 😉De to ekspertklasser vandt Gitte og Murphy, øvet klasse vandt Pia og Diva samt Mai-Britt og Kiki, og endelig begynderklasserne som Britt og Macro samt Susanne og Zezam vandt. Ingen champions men tre seniorcerter, et supercert og 8 bronze-/sølv-/guldtitler.

Først og fremmest den skønneste stemning hele dagen. Det var virkelig en dejlig dag, tusind tak til alle der var en del af dagen, jeg tror at de allerfleste (forhåbentlig alle) tog hjem med en god følelse.

Jeg har haft lejlighed til at få udfordret mine planer – eller mangel på samme – med Max og Otto i rallysammengæng. Det er endt med en opdateret træningsplan, som præcist beskriver hvordan Max’ rallykarriere skal afsluttes og Otto skal i front.

Jeg har haft det svært med at sætte ord på, hvordan jeg ville stoppe med Max, men det er beskrevet nu. Prøverne den 13. juli, DM 1. september og Årets Hund 28. september blive vores sidste prøver sammen, hvor han er i front. 27. juli debuterer Otto i ekspertklasse og vi er nu gået i gang med mere systematisk træning, for at kunne begå os i klassen. Prøver tilmelder jeg, hvor det giver mening i forhold til Otto, og hvis det kan lade sig gøre kommer Max måske med.

Lidt om vin og mad, lidt mere om rally 😊

Morgenfoto fra Jacobshavn

Sommelieruddannelsen er på pause indtil 3. september, men det er læsning og læring af materiale fra niveau 1 bestemt ikke. Jeg har læst det mest af materialet – kompendium, PowerPoints, kortmateriale, noter – svaret på repetitionsspørgsmål samt tager quizzer. Jeg mangler kun lidt materiale om Østeuropa og Mellemøsten. Så har jeg et samlet Word-dokument med noter og kort, som bliver fast læsning de kommende måneder. Materialet skal ligge på rygraden, så jeg ender som et omvandrende vinleksikon 😊 

Hvis jeg skærer alle udenomsværkerne væk, så er min allervigtigste læring siden jeg for godt 3½ måned siden gik i gang med uddannelsen at være seriøs og systematisk, når jeg smager og køber vin.

Til smagningen har vi et standardskema, som vi skal anvende til at gøre noter. Det betyder – firkantet stillet op – at jeg ikke ”bare” drikker vin. Jeg ser på den, snuser til den, smager på den, og gentager og gentager, mens jeg tager noter. Jeg sætter mig ind i vinen og forsøger at relatere det, jeg oplever i glasset, til det, jeg kan læse om vinen, og forhåbentlig blive bedre og bedre til at kombinere og huske. Og naturligvis kommer kombinationen i forhold til mad også indover, det er et af de vigtige områder som vi kommer meget dybere ind på i niveau 2. 

På købssiden betyder det øget fokus på referencevine, vine som kan give noget specifik læring. 

Jeg var i går til smagning på Præstø vingård, vores lokale vingård, hvor der var lejlighed til at smage 14 vine, en ganske stor del af deres sortiment. 

Morten Østergård Hansen har grundlagt Vingården 2010 og er noget imponerende langt med sine vine. Han producerer hvid, rosé, mousserende, rød og en enkelt dessertvin. Priserne er sat ud fra almindelige forretningsmæssige principper, og de kommer nok ikke ned på et niveau, så andre end særlige nysgerrige/entusiaster vil smage på dem, men en smagekasse er nok værd at investere i her! 

Morten fortalte meget entusiastisk om vinene og hans engagement brænder igennem!

Mine favoritter er: 

1. Præstø Vingård Solaris 2021 (Hvid, 195 kr.)
2. Præstø Vingård Tårnfalken 2018 (Mousserende, 295 kr.)
3. Præstø Vingård Rondo 2020 (Rosé, 125 kr.)
4. Præstø Vingård Spurvehøgen 2023 (Rosé, 150 kr.)
5. Præstø Vingård Solaris 2021 Reserva (Hvid, 225 kr.) 

I weekenden har vi været på en skøn kulinarisk rejse med bl.a. hummer fra Limfjorden og det har givet en ekstra sjov opgave med at finde et godt vinmatch til. 

*** 

Efter rallyprøven 23. juni er der kun fire rallyprøver i Sydkystens Hundeskoles kalender, alle dobbeltprøver med én dommer som udgangspunkt, og dermed mere overskuelige. 

Den 6. juli afholder vi prøve i Osted, den havde en venteliste på 46, så der blev hurtigt lavet en aftale med Stine Smith, om at hun også kunne dømme, for det var lidt for mange til at vi ville skuffe dem. 

Den 13. juli afholder vi prøve i Ringsted med Liv som dommer, det er også næste gang jeg skal op med Max og Otto. 

 Den 14. juli afholder vi prøve i Bårse, den har deadline til midnat i dag, men er fyldt godt og vel. Jeg sender PM ud i morgen, og så er der tre prøver i kalenderen samtidig, hvor der er udsendt PM. 

Endelig har vi en prøve i kalenderen den 25. august 2024 i Bårse, med start kl. 16:00. Det er et eksperiment med en eftermiddags-/aftenprøve, men det prøver vi af 😉 

Jeg skulle selv have været til prøve i Ringsted i dag med begge drengene. Jeg har med vilje trukket den endelige beslutning om deltagelse til i dag. Svenskerne skulle besøge en af Christians gamle venner i går, ville fortsætte til os, og så skulle vi naturligvis hygge i dag. Alt gik efter planen, og i morges meldte jeg derfor afbud til prøverne.

Det var i øvrigt de sidste kvalifikationsprøver til DM 2024 i rally, og Max skulle være sikker på at komme med i seniorklasse, han ligger efter mine udregninger på en 18. plads med sine 194 point. Det bliver hans ottende DM, det sjette med mig som fører og det første i seniorklasse, og realistisk nok det sidste. Jeg håber vi får den oplevelse med. 

Jeg har benyttet lejligheden til at få registreret hans seneste titler RLSB, RLSS og RLSKM24.

Rally i Bårse 23. juni 2024

Sponsorpræmier til Otto og fører fra Møns Bank og Den lille slikfabrik

Jeg har tidligere i dag lagt et blogindlæg ud om den fantastiske opbakning til at skaffe midler til Julekurven 9.500 kr. til Julekurven i Præstø – rally i Bårse 23. juni 2024. 

Men jeg vil gerne dele lidt andet fra prøven.

Dejligt prøveareal

Det er vores første prøve på Bårse Stadion, men bestemt ikke den sidste. Håndboldbanen, som den kaldes, er som skabt til en dobbeltprøve. Vi evaluerede lidt efter dagen og blev enige om, at de to ringe en anden gang skal placeres bagest (ud mod vejen), fordi der var en del forstyrrelser, når alle skulle forbi den nærmeste ring, når de gik til og fra bilerne. 

Der er masser af plads til parkering, gode toiletforhold, vand til hundene, et stort areal hvor hundene kan luftes – og Stadion ligger let tilgængeligt godt en kilometer fra motorvejsafkørslen. 

Jeg har fået en masse positiv feedback om arrangementet, ikke bare de flotte præmier, men også afviklingen. 

To dygtigere dommere (Janne og Stine) og to dygtige sekretærer (Conni og Katrine), så kører det bare!

Tidsplanen holdt ikke helt, vi var mindst ½ time foran til sidst, det skyldes klasseskifter, så vi i stedet for at have en championklasse med noget færre deltagere end ekspertklassen, havde to lige store klasser. Det gør det meget nemmere at afvikle parallelt.

Jeg dømte selv den ene championklasse (så Stine kunne gå op), og det var hyggeligt med to debutanter i klassen, og lidt overraskende at en klasse med 6 champions kunne vindes med 92 point. Men der var lidt forskelligt der drillede på dagen. Fx var der kun én der ikke fik fratræk ved fremsendelse til kegle.

Jeg var oppe til begge prøver med både Max og Otto. 

Den første prøve med Max (hos Stine), var ok. Der var et sideskift om kegle mod hækken, og Max lignede grangivelig en, der ville være løbet ud for at markere, så der kom lige en myndig fører på banen. Ommeren lykkedes mens den næste øvelse (dobbelt synkron) mistede vi – jeg er bagefter kommet til at tænke på, at jeg fik givet en forkert kommando begge gange, det ville forklare hvorfor Max reagerede som han gjorde 😊 Resten af banen var fin, og flot feedback fra Stine, fedt. 

Banen hos Janne var noget ganske andet, Max var helt væk fra starten – og en mere nærværende fører havde nok stoppet, men ikke jeg ☹ Godt 3 minutter på banen med en åbenlyst uoplagt hund var for dumt. 

Jeg har ikke nogen god forklaring. Kirsten hentede Max og havde Otto med. Hun fortalte, da jeg kom hjem, at Max havde virket ualmindeligt træt, han var gået i seng (han har mange!) da de kom hjem, og vågnede første 4 timer efter. Og så lå han jo også i bilen med udsigt til alle, der kom og gik, og det var jo ikke så fikst, når formålet var, at han skulle have ro. Note til mig selv: Max er 13 år, han har brug for meget hvile … 

Vi modtog flotte sponsorpræmier for samlet at blive nr. 4. Et gavekort fra Sjæl og Sans samt slik fra Den lille slikfabrik.

Sponsorpræmier til Max og fører fra Sjæl og Sans og Den lille slikfabrik

Otto strålede! 

Jeg varmede ham godt op ved at lege med ham på idrætspladsen, kaste legetøj, bytte legetøj, fuld fart på. Noget at drikke og så sidde på skødet til vi skulle ind. 

Den første bane hos Janne var han som en drøm at gå med. Han var der hele tiden, kun sidste øvelse (bak) var han lidt væk, og vi måtte lave den om. Jannes feedback var den smukkeste jeg kunne tænke mig: hun sagde at Otto og jeg gik, som når jeg gik bedst med Max. 

Samme opvarmning inden bane to hos Stine og igen var Otto som en drøm at gå med. Det føltes eventyrligt godt. Der var et indkald fra dæk, hvor han var kommet lidt for tidligt op, men hvem bryder sig om det, når han har performet så godt? 

To fantastiske banegennemgang og to virkeligt fede følelser. 

Som bonus fik vi to sølvpinde og blev nr. 6 sammenlagt. Vi fik en sponsorpræmie, et håndklæde, fra Møns Bank samt slik fra Den lille slikfabrik.