søndag den 29. januar 2023

Livet er godt ❤️


NW1G-titlen til Otto (foto: Mia Rasmussen)

Livet er (naturligvis) ikke altid godt, og det vil være underligt at påstå noget andet. Men jeg lukker mig inde i min egen lille verden og påstår at Livet er godt. Jeg kunne ønske at meget var anderledes, men virkeligheden og mine oplevelser og følelser i forhold til virkeligheden er det afgørende De forløbne ni dage omfatter forskelligt, som jeg helt sikkert ikke glemmer. Det hele virker vigtigt lige nu. Om en uge eller en måned er det meste måske glemt, men ikke det hele.

Forrige lørdag havde vi det årlige dommermøde for DKK’s rallydommermøde på Fjelsted Skov Hotel & Konference. Mange gode diskussioner, tid og lyst til at nørde og komme rundt om emnerne. Jeg synes det var et af de bedste dommermøder, jeg har været med til. Det var samtidig mit sidste som formand for Rallyudvalget. Jeg fulgtes med Amanda, Janne og Liv, og vi havde nogle skønne diskussioner frem og tilbage, vi er altså lidt (!) nørdede 😉


Søndag fik Kirsten og jeg Brunch på Grundsmag. Min private anmeldelse: ”Ligger fantastisk, som en del af Roskilde Rådhus på Stænder Torvet, med udsigt over torvet (hvor vi også parkerede). Vi havde booket kl. 10, stedet valgt fordi jeg havde næsten to år gammelt gavekort, som jeg havde vundet ved at købe vin hos en lokal vinhandler i forbindelse med Corona-nedlukning 😉 Spisekortet er det samme hele dagen, og man kan efter humør krydse af så man får det man har lyst til som morgenmad, brunch, frokost eller eftermiddagsmad. Vi fik 9 forskellige serveringer. De kom samlet, det trækker lidt ned. Kirsten varmes pandekage blev lidt kold (men var fantastisk alligevel), og min laks, som jeg normalt ville starte med, tog jeg som nr. 4, fordi der var tre varme retter. Maden var virkelig god. Surdejsbrødet med smør med Læsø sydesalt til virkelig fantastisk lækkert. Jeg syne alle mine fem retter var supergode, måske lidt mere knald på krydringen (det er en smagssag), men både laksen, tarte flambéen og bacon/pølse var nogen der skreg på mere. Kirstens svampetoast var jeg misundelig på, men det giver en mulighed næste gang. Jeg fik en Hersted Øl til, stort udvalg!, og Kirsten kaffe og solbærsaft og sluttede med noget kaffe. Det er et hyggeligt sted, fin betjening, gode stole og borde, rigtigt godt. Vi vender tilbage. Det ultimative: Vil du være bekendt at invitere din bedste ven derhen? Ja, ubetinget 😍

Mandag var Kirsten og jeg hos Aleris Søborg, jeg skulle tale med en rygkirurg om mulighederne for operation for spinalstenosen. Vi gennemgik det omhyggeligt og jeg blev sendt hjem til overvejelse. Nøgleordet blev nævnt flere gange: Livskvalitet. Det er det, som afgør, om jeg vil gøre noget eller ej. Det korte af det lange: Jeg gav allerede dagen efter besked om, at jeg meget gerne vil opereres, så nu er processen i gang.

Tirsdag var Otto og jeg til træning hos Johanna. Mine ben var noget skidt, men med et par siddepauser gik det ok. Otto var strålende. Opvarmning kun stå (begge sider) og kun belønning, hvor han ikke satte sig eller hoppede. Det virker rigtigt godt 😍 En 22 skiltes championbane meget lang og kringlet. Jeg valgte ståer i stedet for sit, kun belønning for korrekt position og uden hop. Kæmperos fra Johanna for virkeligt flot fører- og hundearbejde, dejligt fokus fra Otto. Fed træning ❤️


Onsdag trænede Max og jeg hos Karina. Fokus var på starter. Jeg havde en fantastisk start, hvor Max slog fra lige før Startskiltet, en perfekt mulighed for at diskutere kriterier. Derefter en genial start. Og i anden runde noget lækkert fokus på sideskift om kegle, ind på højre side, og så sidestep til venstre. Max var strålende, og endnu engang tog jeg fra træning med masser af lovprisninger fra Karina (den uforlignelige træner) i hovedet og ditto af gode, gamle Max, som er så fokuseret hele tiden.

Torsdag var der Skype-møde i FCI’s Rallyudvalg. Jeg udtræder af udvalget med udgangen af marts 2023, jeg er vært for et fysisk møde hos DKK sidst i marts. Det jeg først og fremmest vil huske mødet for er, at der blev taget hul på en diskussion om delvist fradrag i rallyøvelser. Argumentet var: i LP kan man have en øvelse som stillingskift, hvor hunden skal indtage 6 positioner; selvom den ene mistes får man stadig point. Hvorfor har man ikke det i rally … Det er sendt til tænkepause i et underudvalg, men en spændende tanke.

Fredag havde vi en nyskabelse i DKK Rally, et webinar om rigets tilstand og planerne for de kommende år. Det var fedt at være vært for og glæde sig over alt det, der er sket og de mange planer for udviklingen af dansk rally.

Lørdag var Otto og jeg vil NW1prøve i Hvalsø.

Mine noter efter prøven:

Beholdersøg. Hilste på tidtager, flot søg, tydelig markering. Ok. 20 sek

Indesøg. Omklædningsrum. Ingen slinger, tydelig markering og ok. Muligvis lidt tænder sagde Merete, hun så det ikke. Intet fradrag.

Køretøj. Start på anhænger. Videre til bil. Var lidt ude i græsset, Mia sagde at det var tydeligt han gik efter fært og flot jeg fik ham tilbage. Tydelig ok markering. 1 minus for noget jeg ikke kan huske. Poter nede, fedt at Mia så at vi brugte hendes teknikker.

Udesøg. 4 bord/bænkesæt og skraldestativ og mur. Vi har det hele igennem, jeg spurgte om lov til at gå ud og belønne, Otto var lidt frustreret, satte ham igang igen og bum, tydelig markering! Meget bedre end hvis han havde fundet direkte!!! Også her minus 1 for noget jeg har glemt. Virkelig dejligt søg.

Samlet SÅ fed prøve. Jeg er superglad 🤩

Jeg blev OGSÅ glad for guldtitlen, som vi fik for vores femte bestået i begynderklasse med 100 point. Men det vigtige var, at Otto var så fokuseret, at jeg læste ham helt rigtigt i udesøget og jeg havde den fedeste følelse under hele prøven.

I dag gennemførte Amanda og jeg tredje dag af Rallyinstruktøruddannelsen. Deltagerne og Amanda præsenterede alle skiltene i 300- og 400-gruppen, fik arbejdet med fem inviterede ekvipager, kom i gang med en hjemmeopgave, planlægning af et hold og fik en kort, individuel midtvejsevaluering. En dejlig runde, med smittende entusiasme og energi hos både deltagere og inviterede ekvipager. Jeg blev ekstra glad da jeg takkede de inviterede ekvipager og den ene svarede: ”Det er mig der takker. Jeg har stadig ikke fået armene ned!” Så véd vi, at der er nogle skrappe rallyinstruktører på vej 😊

fredag den 20. januar 2023

Om at elske livet med Max og Otto 💓


I onsdags var Max og jeg til endnu en runde fantastisk rallytræning hos Karina. Temaet var temposkift og have total kontakt mellem hund og fører, når der var pres med tempo og afstande. Løb frem til stå gå fra, opsamling efter spring direkte over i bakke tre skridt, et slalomforløb, sideskift, spiral og så sideskift om kegle med måske 2 meters fremsendelse. Max gik som en drøm!!! Totalt skarp, fulgte mine signaler perfekt (og fik dermed afsløret en manglende forkommando til en vending i løb 😉) og det føltes vildt, vildt godt 💓

Jeg var helt høj og blev endnu højere af Karinas feedback, både specifikt for forløbet og i det hele taget: ”I har rykket jer til et vanvittigt flot og sikkert niveau! Det er så vildt hvad der er sket på kun et år.

I anden runde nørdede vi med at komme ind i højre position, fx efter spring og kunne gå direkte i sidestep til venstre. Jeg prøver at huske at generalisere, men jeg blev lidt fascineret af sideskift om kegle startende på venstre side, og kunne samle direkte op og lave sidestep til venstre.

Efter træningen meldte jeg til næste runde hos Karina, og da jeg kom til hundens alder skrev jeg: 11 år og 7 måneder …
 

I årets første blogindlæg skrev jeg om mine kriterier for begge hunde: ”hvorfor jeg træner og går til prøver. Det kan siges så enkelt: For at kunne se Max (eller Otto) i øjnene, mærke at vi er ét, vi er fælles om det vi laver og intet i verden kan bryde det bånd.”

Jeg vil bare fortsætte med Max så længe som muligt, udover træningen hos Karina har jeg meldt til en række prøver, og Mathilde og jeg har aftaler om, at hun går nogle juniorklasser inden klassen forsvinder, det er en flot afrunding af det forløb de to har været igennem sammen.

I det sidste blogindlæg i 2022 viste jeg en video hvor Max og jeg gennemfører Sirius Rally Ekspert programmet. Jeg skrev også: ”Jeg aner ikke om jeg vil indsende videoen til bedømmelse”. Det endte med at jeg gjorde det og glemte alt om det igen; indtil i går, da jeg fik svaret og blev blæst helt bagover:

”Hej Paul

Tak for din prøvevideo og STORT tillykke med titlen SIRIUS Rally Ekspert Stjerne!

Det er bare en fornøjelse at se på jer og jeres samarbejde!

Jeg var næsten ved at blive lidt magelig, for det er så dejligt overbevisende at se jer gå - men jeg har altså set det hele nøje igennem - og det er bare FLOT!

I er meget synkrone, begge meget dygtige til at tilpasse jer efter hinanden, det gør det flydende at se på.

Man kan se det er en veltrænet hund - og fører, det ser legende let ud.

Jeg er vild med at han er så sikker, uanset miljø. Ikke bare i generaliseringsøvelsen, men generelt, uanset hvor I filmer. Han kan sine ting!

Jeg elsker den måde du pisker rundt om feltet og han ligger bare totalt cool og venter på næste signal - det er klasse!

Fed prøve!!!

Venlig hilsen

Winnie

Jeg elsker bare det samarbejde vi har, hvis nogen skulle være i tvivl 💓


Apropos Sirius har begge hunde bestået Sirius Winter Sniffs Challenge med guld (SIWISCG), men vigtigere har jeg fået interessen for at dyrke NW med Max igen, så det kom lige med på listen over aktiviteter vi kan hygge med.

Otto fortsætter selvfølgelig i NW, jeg skal have gjort noget ved hans slikkeadfærd, for jeg vil rigtigt gerne gå NW2 med ham.

Og så er der det med fri ved foden.

I søndags havde vi en enetime hos Liv, hvor vi skulle se på nogle fvf-positioner. En superspændende proces, hvor vi fik set på hvad vi har, hvad jeg ønsker og hvordan vi kan komme dertil … det lyder så enkelt, og det er det nok ikke. Men, der er lagt en plan og vi går i gang og jeg er topmotiveret.

Ét af elementerne i planen er sjovt nok affødt af endnu engang at måtte erkende, at ikke to hunde er ens. Otto er ikke som de andre, og han skal bl.a. varmes meget mere op, før træningen rigtigt kører. Så i øjeblikket starter de korte, daglige træningspas med lidt søg efter godbidder i græsset, det har Otto bestemt ikke noget imod, det gør træningen nemmere, win-win.

tirsdag den 10. januar 2023

Max’ fokus

Grafiko.dk © 

Lørdag gik turen til Hangar 17, hvor der dels var finaler i Årets Hund 2022, dels to kvalifikationsprøver til landsholdet 2023.

Max var i finalen til Årets Hund for ottende år i træk og for sjette gang i championklasse. Vi gik en skøn bane, bl.a. med den smukkeste sidestep til venstre. Jeg fik blandet nordisk ind i dansk rally da jeg fik samlet Max op på den forkerte side i sidste øvelse, og gik i mål med ham på de forkerte side 😊 Eller også havde jeg bare ikke gået en ordentlig banegennemgang …

Otto var i finalen for tredje år i træk og for første gang i øvet klasse. Som jeg skrev i forrige blogindlæg skulle dette være hans sidste rallyprøve i lang tid og den skulle naturligvis afsluttes med manér. Jeg havde derfor besluttet for en uges tid siden, at vi skulle lege os igennem banen; legetøjet blev trukket lige da vi gik ind over kantbåndet – og det blev brugt flittigt undervejs. Både Otto og jeg havde en fest og naturligvis fortsatte festen udenfor hallen. En skøn afslutning på første del af vores rallykarriere.

Indimellem de to nævnte prøver var Max oppe to gange i nordisk klasse, de første kvalifikationsprøver til landsholdet 2023. Max og jeg gik to fine prøver, på trods af en noget handicappet fører. Det er ikke noget jeg gør et stort nummer ud af, men jeg er i november sidste år diagnosticeret med svær spinalstenose og så sent som i forgårs er jeg blevet henvist til en rygkirurg til forundersøgelse, fordi jeg har en del smerter i ryg og baller. Det er åbenlyst, at jeg ikke går særligt godt, og jeg fik også mange søde hilsner i lørdags og masser af gode råd – tusind tak for det.

På den første bane lavede vi bl.a. nogle fede sidestepøvelser og de flotteste bakke væk fra fører. Der kom en sekvens, der drillede. Jeg skriver ikke point, men på den front var det vores dårlige nordiske ever.

Jeg lavede noget kortere banegennemgang end normalt – jeg plejer at gå to fulde banegennemgange – men det kunne benene simpelthen ikke holde til i går. Den anden nordiske bane gik jeg én gang, meget langsomt og måtte opgive anden runde. Da vi gik banen oplevede jeg for første gang, at jeg simpelthen ikke kunne fokusere ordentlig på nogle af skiltene, fordi de gjorde så ondt. Der var en 360 graders øvelse i løb, og jeg kunne ikke se eller huske, hvad jeg skulle gøre, men nåede at tænke, at med Max på højre side var det nok højre rundt …

Det, der var det fantastisk skønne ved de tre prøver med Max, var HANS FOKUS! Selvom jeg følte, at jeg ikke kunne yde tilstrækkeligt, var hans fokus der hele tiden. 

En af dagens allerbedste oplevelser var at Helle Damkjær kom hen til mig umiddelbart efter den sidste prøve, jeg var lige kommet ud af opvarmningsområdet og kælede med Max og sagde tak for ham … og Helle fortalte at det havde været så åbenlyst at jeg havde haft det meget svært på banen, men at Max’ fokus havde været 100 % hele tiden.

Det er den allerstørste ros jeg nogensinde har fået som hundefører.

Turen hjem, Liv og jeg fulgtes, var en fantastisk mulighed for at få talt alt muligt igennem om dagen, herunder at få vendt en masse, som jeg tidligere har skrevet om i denne blog, om hvorfor jeg træner og går til prøver. Det kan siges så enkelt: For at kunne se Max (eller Otto) i øjnene, mærke at vi er ét, vi er fælles om det vi laver og intet i verden kan bryde det bånd.

Jeg var megatræt da jeg kom hjem, men faktisk kun fysisk, for inde i hovedet havde jeg det fantastisk godt.

fredag den 30. december 2022

2022: Årets sidste dag, årets sidste blogindlæg

En uofficiel video med Max og Paul i Sirius Rally Ekspert

Dagen er startet på bedste vis med dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter. Sydkystens Hundeskole afholdt sin allerførste rallyprøve 29. december 2010. 31. december 2012 afholdt vi for første gang prøve nytårsaftensdag, og siden 31. december 2013 har vi afholdt dobbeltprøve hvert år – 2020 og 2021 undtaget. Prøverne 31. december er en tradition, og det samme er rally i Sydkystens Hundeskole, dagens prøver var nr. 113 og 114 i vores regi.

Siden 2014 har vi uddelt Sydkystens Hundeskoles Hundepris, normalt til tre forskellige personer eller foreninger. I år gik prisen til Johanna Allanach, fordi hun ”med Dansk Kennel Klubs Sirius Stjernehund online titel- og prøveprogram på genial vis har revolutioneret mulighederne for at træne hund og opnå titler.” Den fulde begrundelse kan læses her.

Johanna fortjener naturligvis prisen i allerhøjeste grad, ligesom hun har fortjent den de fem andre gange hun har modtaget den: Som medlem af DKK's rallyudvalg (2014), som medlem af Initiativgruppen bag Hundesport mod Cancer samt individuelt (2015), som medlem af DKKs Nose Work udvalg (2017) og som medlem af Samsø Hundesport (2018). Når Johanna engagerer sig i noget sker der en masse, det sker hurtigt og det bliver en succes.

2022 bliver året hvor jeg stopper min årlige quiz (startet i 2008) fordi mine mål har ændret sig i en retning, som ikke er særlig quiz-egnet. Resultaterne for 2022 kan læses her

Jeg annoncerede, at jeg stopper som formand for Rallyudvalget og udtræder af NKU’s og FCI’s rallyudvalg 1. april 2023. Jeg har en masse andet, jeg gerne vil prioritere. Det er jeg rigtigt glad for at jeg har gjort.

Jeg vil lige vende tilbage til Sirius et øjeblik. Jeg kom lidt hovedkulds ind i det, da jeg sagde ja til at afprøve Sirius Rally Øvet med Max, og blev lidt fascineret af det. For at få titlen registreret skulle jeg bestå Sirius Rally Begynder med Max, det var nemt, og meldte Otto til også, det var ikke så nemt …

Jeg ”kom til” at melde begge hunde til ”DKK Sirius Winter Sniffs Challenge”, som en hyggelig december opgave, og den blev jeg virkelig fanget af. Der er en ugentlig opgave hver uge i 6 uger, og mit fokus gik hurtigt fra at lave en video, der var god nok til at bestå, til at se hver opgave som en unik træningsmulighed. I onsdags blev den femte opgave offentliggjort, og jeg tænkte meget over et passende sted at gennemføre den. Overskriften var ”oppe og nede”, hund og fører skulle ende på forskellige niveauer, jeg havde forskellige idéer og de sidste detaljer blev afklaret på stedet i Solrød Centret, mens Kirsten (fotograf) og hundene ventede i bilen. Det småregnede og Kirsten havde formanet om, at det skulle være rigtigt i første forsøg.

Jeg synes det blev to flotte søg (de sidste udgaver), og rigtigt lærerige for både mig og hundene. Jeg lagde dem op, Mia – en af dommerne - godkendte Max’ video mens Ottos var på vej op, jeg skrev tak for hendes Ninja-behandling og så kom denne bonus: ”Virkelig godt planlagt og løst opgave. God idé at lade dem starte og få fat i færten nede - det gør det langt nemmere for dem at fastholde og engagere sig i udredningen, når de kommer op i niveau - flot arbejde!!” Det var lige, hvad jeg havde tænkt, og det føltes ret fedt at få ros fra Mia, en af min stjerner i NW-verdenen.

Jeg er også gået i gang med Sirius Rally Ekspert med Max og Sirius Rally Øvet med Otto. Det er virkelig fed træning. Øvelserne er meget fine og efter reglerne, men helt klart ikke nemme. Samlet set bliver deltagerne presset, for en korrekt udførelse af alle øvelserne kræver virkelig skarphed på en række punkter, og jeg skal åbent indrømme, at det kom bag på mig, hvor mange nogle af ekspertøvelserne skulle filmes om. En del af ommerne var helt ærligt, fordi jeg ikke havde læst de meget detaljerede beskrivelser ordentligt. Men der var også nogle, hvor det faktisk var svært for Max og mig at lave sekvenserne på et niveau, som jeg var tilfreds med. Det giver de rette fokus på detaljer, med sådanne erkendelser. Som en ekstra finurlighed er der også lagt tidsparametre ind, fx at hunden skal holde sin position 3-5 sekunder før den bakker væk, før man forlader den eller tager den med i hente-bringe osv.

Jeg aner ikke om jeg vil indsende videoen til bedømmelse, jeg har fået en uofficiel bedømmelse (ikke af en dommer): "Nu har jeg set den et par gange, og talt sekunder, samt læst teksten igennem igen. Efter min overbevisning så er den klart godkendt. Rigtig pænt arbejde, og elsker simpelthen jeres samarbejde og ikke mindst jeres feltøvelse. Max tager påfundet med ophøjet ro". Det er rigeligt for mig ;-)
 
Det blev endnu mere tydeligt for mig med Otto og øvet programmet, hvor svært det er. Uden eller med begrænset opvarmning er han så fuld af energi, at jeg ikke kan gennemføre en eneste af de 9 øvelser i Sirius øvet programmet korrekt med ham.

Jeg var lidt (!) desillusioneret indtil Liv mindede mig om, hvad mit fokus havde været med hans træning – han er jo trænet helt anderledes end de foregående hunde, og jeg har al den energi, glæde ved at træne, vilje til at lære, som nogen kunne drømme om i Otto. Skam over den fører, der synes det er et problem!!!

Jeg er heldig, så heldig som man kan være. Jeg har Max, min skønne seniorhund, som knokler løs for mig, jeg håber vi begge holder længe endnu: Max har næret min vildeste drømme, vi har nået mål sammen som jeg end ikke har turdet drømme om, og jeg nyder hvert eneste øjeblik sammen med ham. Hvis vi havde levet i vikingetiden ville vi blive begravet sammen.

Jeg har Otto, som kan så meget, vil så meget og kan nå så langt det skal være, så længe hans fører bare har det nødvendige fokus. Og husker at Otto ikke er Megan, eller Lille Bjørn eller Max: han er helt sin egen, og når jeg finder ud af det, kommer vi også til at nå stjernerne sammen.

Så en hurtig beslutning i går: Otto skal debutere i HTM1 i 2023, og han overtager Lille Bjørns musik: ”Dengang da jeg var lille”. Fordi det giver noget håndgribeligt at træne i forhold til rally-positioner og fordi det vækker en masse skønne minder. Og rally bliver sat på pause efter Årets Hund 7. januar 2023.

Paul er klar til 2023+ i en opdateret udgave, med de allerbedste forudsætninger for at få en række nye mål opfyldt. Med dygtige træningskammerater og skarpe trænere, inspiratorer og coaches er jeg bedre kørende end de fleste. Det er altid fantastisk at have adgang til stjerner som Amanda, Johanna, Karina og Liv, men at have dem alle indenfor rækkevidde samtidig, det kræver en skål i en særlig champagne i aften 💓💓💓💓

Glædeligt nytår til alle, jeg håber I får et fantastisk 2023.

mandag den 26. december 2022

2023 - hvad føles rigtigt?



Siden 2008 har jeg stået for en årlig quiz. De første år fx 2008 ret nørdede quizzer om primært LP, siden fx senest 2022 noget om mine resultater med egne hunde og lidt om mig selv. 2022 bliver den sidste quiz, for det giver ikke mening for mig at lave en quiz for 2023.

Hvorfor giver det ikke mening? Fordi, jeg har lært en masse i år, som gør, at mit fokus er helt anderledes fremover. Ikke at resultater ikke betyder noget, eller er ligegyldige, men de er ikke primære og de er slet ikke drivkraften.
  • Kommer Max til DM, ÅH eller NM i Rally? Får han guldcertifikater og bliver han RLCHG? Skal han starte i seniorklasse?
  • Kommer Otto til DM eller ÅH i rally? Rykker han i ekspertklasse, består han, får han certifikater, bliver han DKRLCH?
  • Får Otto NW1G-titlen, rykker han i NW2, går jeg efter FP3, skal han prøve HTM eller FS?
  • Holder jeg min vægt, får jeg ny hund, stopper jeg i Nets/Nexi?
Det er den type spørgsmål jeg har stillet, og allerede mens jeg skrev ovenstående vidste jeg bare, at det var (næsten) lige meget med svarene. Jeg har bestemt planer om at træne og konkurrere i Rally med både Max og Otto, men jeg har INGEN resultatmål, måske noget Sirius, men det er helt tilfældigt, hvad jeg finder på i den sammenhæng.

Den styrende parameter bliver, hvad jeg har lyst til, hvad jeg føler giver mig glæde. FØLER. Jeg skal ikke for min egen skyld og slet ikke for andres gøre noget, som jeg ikke har den rigtige følelse for.

Det kan potentielt give konflikter, hvis der er ting jeg har sagt ja til, som ikke længere føles rigtige, men det må jeg håndtere professionelt.

Jeg har heldigvis dygtige mennesker, som kan og meget gerne vil rådgive mig. Men jeg har også erkendt, at der ikke er nogen genveje: I sidste instans skal jeg træffe beslutningerne, de skal føles rigtige og jeg skal mærke indeni, at det er den helt rigtige følelse.
 
23. april, rally i Sverige med Liv: "Hvilken følelse vil du gerne have indeni?"

Jeg har - naturligvis 😉- en række nedskrevne mål for det kommende år om bl.a. arbejde, bopæl, sommelieruddannelse, rallyudvalget, rallyarrangementer, DM i rally, NM i rally, hundene, mine nærmeste venner, familien og da ikke mindst mig selv. Meget af det er konkret, men en masse er decideret hægtet op på: hvis sådan og sådan sker, så vil jeg mærke efter, og beslutte ud fra det.

Jeg har haft et vidunderligt 2022 med en masse skønne oplevelser, mange under lidt bagvendte vilkår. I 2023 vil jeg ønske meget mere, og være bevidst om, at det primært er mit åbne sind, der afgør om mulighederne opstår og om de udnyttes bedst muligt. Igen, jeg kan få hjælp, men det er mig der beslutter det.

De tre fotos er valgt fordi de for mig er symboler på muligheder der opstod, blev grebet og skabte magi i 2022 💓💓💓

8. januar: "Jeg tror det var min bedste NW-time nogensinde." hos Mia

onsdag den 21. december 2022

Gode dage

Lupé-Cholet, Bourgogne Côte-d'Or, Pinot Noir, 2018

I morges hørte jeg Mark Anthonys podcast ”Hvad gør du dagen før en god dag?”, dagens skønne dosis inspiration, og kom til at tænke på, at jeg egentlig ikke kan komme i tanker om, hvornår jeg sidst har haft en dårlig dag … Den ene gode dage erstatter den forrige gode dag.

Tankerne begyndte at flyve, det gør de tit, og jeg kom til at tænke på min daglige mentale morgengymnastik, hvor jeg typisk lige inden jeg står ud af sengen gætter Wordle, Wørdle, Nerdle og Quordle – hvis du ikke véd hvad det er, så må du Google – og hvert af de spil har naturligvis en statistik, hvor man kan se, hvordan det er gået hidtil. Wordle fx, jeg har spillet 331 spil, har en gevinstprocent på 99, aktuelt har jeg svaret rigtigt 30 spil i træk, og jeg har et max på 117 rigtige spil i træk.

Hvorfor har jeg ikke sådan en statistik baseret på en daglig klassificering af dagen som god, eller mindre end god?

Det kan jeg svare enkelt på: Fordi jeg ikke gider at have dårlige dage. Hvis der er dårlige momenter en dag, så gør jeg så vidt muligt noget ved dem, så dagen ikke ender dårligt.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg komme i tanker om én dag, den sidste måned, der havde potentialet til at bliver en rigtig møg dag. Det var 25. november.

Nogle vi måske huske at det var dagen før Max og jeg skulle debutere i NM i rally, så det var rigtig dårlig timing af en dårlig dag.

Så er det dejligt at have prøvet det før, at have lært af det og kunne håndtere det straks. Jeg kontaktede Johanna, og efter en kort coachingsession fik hun en besked: ”Til opbevaring til mandag, tak!”:



Det var en sort sæk med diverse dårligdom, som potentielt kunne ødelægge mit NM, og ikke skulle have lov til det. Jeg har prøvet det før, og teknikken er lige så simpel som den er effektiv: Johanna (eller hvem du har som allieret) får dine dårligdomme til opbevaring, garanterer at sækken ikke bliver åbnet, og leverer den pænt tilbage på et aftalt tidspunkt, hvor ”giveren” har overskud til at håndtere det.

Resultatet blev, at jeg fik en fantastisk weekend og kunne nyde den, uden at tænke på det, der potentielt kunne have ødelagt den. Det med sækken, det endte med at jeg skrev til Johanna, at hun godt måtte smide den ud, fordi der ikke var noget tilbage i den 😉

Ja, jeg kan godt forestille mig situationer, hvor det med sækken ikke er tilstrækkeligt, men i mit normalt temmelig normale liv fungerer det ret godt, og bliver i øvrigt sjældent brugt.

Hvis jeg ser tilbage på de sidste seks dage (siden forrige blogindlæg) har det været supergode dage. Nogle stikord:


Fredag: Dyrlæge med Max, et sår der kunne udvikle sit til et hotspot, taget i opløbet og i dag (onsdag) næsten væk.

Lørdag: Juleaften i Solrød med svenskerne. Pokaler og rosetter er kæmpehit hos Leah og Leo, og det er vigtigt hvem der har vundet dem.

 

For Leo og Frasse var dagens højdepunkt nok at gå i mørket ved vandet, der var is og det var meget spændende.


Otto er meget populær.

Da alle andre var gået i seng fik Christian og jeg en skøn samtale til langt ud på natten.

 

Søndag var spændende. Bl.a. kom Frasse med op at købe morgenbrød, og bagefter kom vi ned til vandet og kunne se endnu mere is ved dagslys. Der var nogen der var trætte da svenskerne tog hjem :.)

Mandag blev det annonceret, at jeg 1. april 2023 stopper som formand for rallyudvalget og træder ud af NKU’s og FCI’s rallyudvalg. Ingen dramatik, ren prioritering fra min side og heldigvis kun positive reaktioner. Og tak til mange der har spurgt: Det føles helt rigtigt 😊


Et skønt gensyn med Love Me To Night (Mamoulian 1932), den holder :-)

Tirsdag, en spontan tur til Roskilde, lidt indkøb og en tur med Hundene. Til aften NW-afslutning hos Merete, Otto var en superstjerne og vandt søget hos Merete (8 ud af 10 fundet på 6 minutter).
 

Rally hos Johanna var aflyst, og det blev konverteret til en festmiddag med lækre oste og pølser og en exceptionel vin til.

I dag et smut til Køge, en tur ved Marinaen med Otto og Max, lidt rally Sirius i haven med Max.

Til aften rally hos Karina med Max, hvor temaet var at give belønninger korrekt. Max lavede den flottest sidestep foran ever og Karina roste som det bedste element på vores fulde bane en 270 graders vending, hvor Max løb rundt om skiltet, jeg grinede og fortsatte som var det nordisk 😉

Og en hjemkomst, som gav et sug i maven, da vejen var spærret af en ambulance …

Vi fejrede vintersolhverv med ”rester” fra tirsdag, en fin vin – ikke exceptionel – og glædede os over at det går mod lysere tider.

PS: Hvis jeg får en dårlig dag, og den ikke kan reddes, kan jeg garantere for, at den vil blive analyseret og jeg lærer af den, på samme måde som alt andet, der ikke fungerer, fx prøver og træning.

torsdag den 15. december 2022

Tænk – om motivation


Jeg havde ønsket Svend Brinkmanns Tænk til min fødselsdag, begyndte at læse den forleden og nyder at læse den i små bidder og reflektere over indholdet. Kort fortalt (efter de første kapitler 😉) at give sig tid til at stoppe op og tænke ordentligt.

Jeg er begyndt på at den daglige dosis Mark Anthony med hans podcast 10 i 8, som handler om motivation.

Jeg har en daglig aktivitet på todo listen, den kom på umiddelbart efter Life coaching sessionen, den hedder ”Lykken er … at få styr på sit liv”.

Jeg genlæser ofte nogle vigtige noter og specielt afslutningen NYD DET!

Det giver mig samlet – og sammen med alt muligt andet, der ikke er ligeså planlagt – ro, motivation og fokus på det vigtige.

Jeg kan føle, at det kommende år bliver meget anderledes en de nærmest foregående. Forhåbentlig – sådan tegner det i hvert fald – på den gode måde.

Nogle af de mål, jeg har nået de senere år, kunne måske opmuntre til gentagelser, til at prøve at gøre det igen, prøve at gøre det bedre.

Men de overvejelser er bl.a. mødt at nogle af de allerbedste spørgsmål, jeg kan forestille mig, nogle gange fra andre, andre gange fra mig selv: Hvorfor vil du gøre det? Hvad, hvis du ikke gjorde det? Kunne der var andre mål, som nu var vigtigere? Hvordan føles det? Osv.

Jeg har tirsdag og onsdag været i gang med den nye, faste træningsrutine med Otto og Max: Tirsdag Nose Work træning hos Merete og derefter rallytræning hos Johanna med Otto. Onsdag rallytræning hos Karina med Max.,

Det var tre hver især fantastiske træningstimer.

Nose Work med en Otto, som har lidt mere ro, og bl.a. lavede den flotteste markering af en utilgængelig kilde på rensdyret. Og fandt alle fem kilder i det blinde søg og på meget overbevisende vis.

Rally med Otto på det Johanna havde annonceret som en ”Lumsk led bane.... 🙂”, i bedste skiskydningsstil med en strafbane, man skulle gå, ved fejl på den rigtige bane.

Jeg var lidt slap mentalt inden vi kom på, men da vi gik i gang var jeg næste 100 % på. Jeg gik fejl i dobbelt 8-tal, og jeg var virkelig slap i dæk under gang (”det kan han ikke”!!!!), som han selvfølgelig kan. Otto var totalt skarp, gik den lange bane inkl. en strafbane, på noget under tidsgrænsen, og jeg kunne ikke have været stoltere af vores samarbejde. Han var varmet rigtigt op 😊

”Elsker at I var så på og fokuserede 🤩🤩🤩🤩🤩🤩” skrev Johanna, og hvad er der ellers at sige?

Max og jeg kørte med klatten til træningen hos Karina. Fokus var på afslutningen af banen, at gå i mål og holde fokus derefter. Præcis det vi praktiserer, og vi gik den mest fantastiske korte bane først, hvor jeg lavede indgangen om pga. snus, fik den perfekte indgang, belønnede og derefter gik en vidunderlig bane.

Derefter en fuld bane, igen med det skønneste fokus, hvor det der gik ”galt” var et sideskift om kegle, hvor jeg glemte min forkommando (som Karina har lært mig!) og en øvelse efter lynet, hvor jeg var helt ekstatisk over Max’ præcision og skarphed i lynet. Det var bare så fedt!!!

Juleferieprojektet med Otto er Sirius Øvet Rally, med Max Sirus Ekspert Rally, to rigtige hyggeprojekter, bare fordi jeg har lyst. Selvfølgelig kan vi bruge det som god træning, vedligeholdelse – men jeg vælger at betragte det som ren nydelse.

Det samme med DKK Sirius Winter Sniffs Challenge med begge hunde. Jeg havde skuffelsen for øvelserne i første runde på forskud (hvor dum kan man være?), og filmet dem begge om, hvorefter jeg til morgen kunne se, at de begge var godkendt 😉 De to næste er indsendt, men først efter lidt ommere af filmene, fordi jeg var har været ret uskarp med at læse alle kriterierne. Nu tror jeg, der er styr på dem.

Til morgen er tredje challenge kommet, og jeg læser beskrivelsen mindst tre gange inder jeg går i gang, og prøver at gøre det rigtigt i første forsøg!

Alle Siriusopgaverne er dejligt overskuelige, kan løses i korte bidder, næsten uden tidspres, og det passer perfekt til min tilstand lige nu. Det er topmotiverende at hygge med disse små opgaver og nyde samværet med Max (11½ år i går) og Otto (3½ år på lørdag).

Samlet har det givet mig en masse godt input til, hvordan jeg ønsker at 2023 skal forme sig.