mandag den 28. november 2011

Parting is such sweet sorrow

Tiden flyver af sted og i dag var der allerede afslutning på de to hold jeg går på hos Johanna Allanach: Foundation 2 med Max og LP1/2 & Tricks med Lille Bjørn.
Max har i alt været af sted 14 gange, fra han var 8 uger til han nu er 5½ måned. Det har været intensive, udfordrende, sjove og ekstremt lærerige timer. Johanna har et uudtømmeligt repertoire af øvelser, som hun introducerer meget pædagogisk og med oplæg til forskellige indlæringsteknikker; og så hjælper hun alle kursisterne med lige præcis deres problemer, giver dem alle feedback og forstærkning, så de bliver opmuntret til at fortsætte – jeg kan se hvordan alle hundene har udviklet sig, og det skyldes formentlig at førerne også har lært er masse :-)
Max har udviklet sig fra en lille hvalp til en stor hvalp, og jeg oplevede helt klart ved træningen i dag, at han er blevet meget mere moden. Det er tre uger siden vi havde næstsidste runde træning, og det var endnu nemmere at holde hans fokus i dag, og han ville gerne arbejde hele tiden. Jeg har lært at holde pauser som en del af træningen, bl.a. fordi hans mavekapacitet stadig er begrænset, men også fordi det er rart at kunne hvile under en træningssession.
Dagens øvelser var Dumbo (bagben på balje), løfte bagben, baglæns slalom, fastholde position eller fastholde noget andet samt rulle. Det er helt klart mig, der har de store udfordringer ved indlæringen, for hvis jeg gør det rigtigt, så kan han øvelserne på et splitsekund. Baglæns slalom kom bare helt af sig selv, med nogle gode klik, og pludselig kunne jeg gå 2-.3 skridt bagud og han flugte bare med. Fastholden, her brugt jeg ”Hoved”, hvor han trykker sit hoved ned i min hånd, og selvom Johanna stod ved siden og kiggede på og snakkede fastholdt han trykket. Dumbo fik jeg startet med at få ham i en setup med en kasse mellem mine ben, så han var nødt til at stille sig med bagbenene på kassen, og jeg fik klikket godt nogle gange, men belønnet ret dårligt: Max er bare så hurtig, så jeg skal faktisk være på vej med godbidden inden jeg klikker, for at kunne belønne ordentligt. Man kan bare se hvordan hans hjerne arbejder på højtryk, og han er bare skøn at arbejde med.
Som afveksling trænede vi indimellem nogle af de andre øvelser., vi har arbejdet med fx Balje, pole om balje, front, dæk, left, right, pole, setup og slalom. Max arbejder som en drøm, tilbyder adfærd hele tiden, og har et stort repertoire, så jeg skal virkelig være på dupperne for at holde fokus på det vi træner på et givent øjeblik. Fundamentet til at arbejde seriøst med LP er lagt, og Max og jeg glæder os til 19. januar, hvor LP-træningen hos Johanna går i gang. Jeg har på enhver måde fået den drømmehund til LP-træning som jeg havde drømt om, det er KUN op til mig at udnytte hans enorme potentiale.
Det samme gælder bestemt også for Lille Bjørn. Vi har været superheldige med at komme på Johannas tricks/LP-hold i forlængelse af Max’ træning, og timingen har været perfekt i forhold til de 1- og 2-dages kurser vi har været på, og de prøver vi var tilmeldt. Jeg har den mest fantastiske følelse når jeg arbejder med Lille Bjørn, og en dag som i dag, hvor stort set alt lykkedes – er glæden ubeskrivelig!!! Apporten, som vi virkelig har kæmpet med, begynder nu at være en favoritøvelse: Lille Bjørn holder fast i apporten, jeg kan skubbe til den, og han holder fast. Jeg kan bukke mig ned og tage fat i apporten, og han holder fast. Dette er sket på de tre uger der er gået siden Johanna bemærkede at jeg brugte en apport med for stor diameter, og jeg skiftede til en mindre (tak Denise!!!)…
Så havde vi fællesøvelser, hvor jeg stadig skal arbejde med at kunne belønne og få ham til at fastholde positionen. Og så have et klart afslutningssignal, så han ikke rejser sig og selv afslutter (både fællesdæk og fællessit). Men specielt sitten var jeg ovenud tilfreds med: nabohundens fører stod meget tæt på sin hund, og Lille Bjørn sendte lange blikke over mod føreren, som belønnede noget mere end jeg gjorde. Men han blev siddende, og holdt øje med mig en del ad tiden, og fik nogle belønninger passende steder undervejs.
I næste runde demonstrerede jeg så håndtering af næseprøvepinden, som jeg havde lavet lidt søg med indimellem. Lille Bjørn lavede et flot søg – selvom han blev forvirret af den måde Johanna havde lagt de 7 pinde ud på – tog den rigtige perfekt op, kom ind i plads med den, og jeg kunne tage den fra hans mund. Dette var bare et KÆMPESTORT øjeblik – det kan lade sig gøre!!!! Ikke mere næseprøve den aften :-) Jeg skal arbejde med vanskeligere oplæg, så han ikke bliver forvirret når de ligger anderledes end normalt, og så bliver det såmænd også en favoritøvelse.
Indimellem arbejdede vi med positioner under gang, stillingsskift og indkald med stop, og det går fremad over en bred front. Men jeg valgt selv at sige stop, da Johanna spurgte om vi ville have en tredje runde. For jeg havde bare ikke lyst til mere ovenpå den stribe af successer.
Hos Johanna har jeg virkelig fået fokus på alle de detaljer jeg har kæmpet med i forskellige LP-øvelser, og fået dem systematisk håndteret en efter en. Jeg glæder mig vildt til at fortsætte til januar, og jeg glæder mig til det bliver alvor og Lille Bjørn skal debutere i LP3.
Tusind tak Johanna for din fantastiske energi og kreativitet og din vedvarende inspiration!

søndag den 27. november 2011

No Sex Please, We're Working

Megan i baggrunden, Otto med Jonathan og Max med Cecilie

Inden dagens to hold i Sydkystens Hundeskole havde jeg sat 15 minutter af til at træne med Lille Bjørn: fremsending, springapportering, fastholden af apport og fremsending til kegle.
Gulvtæppet i hallen er vildt tiltrækkende, og det gad jeg bare ikke acceptere mere, jf. bloggen om Sex med sekretæren. Så jeg afbrød straks og startede forfra. Og fik nogle meget fine udløb til felt. Det samme skete ved springapportering. Lille Bjørn er begyndt at knaldapportere. Så pt. kører jeg fast med kast apport og belønning for at blive siddende; han sprang derefter og gik i snus. Afbrydelse. Næste gang: han sprang, apporterede og løb uden om springet tilbage, afbrydelse. Tredje gang: spring, apport, spring tilbage og smed apport, ok og belønning. Så arbejdede vi særskilt med fastholden af apport og det går rigtigt godt, han kan holde fast, jeg kan skubbe til den, og han slipper kun på slipkommando. Han kan sidde med den i plads, og jeg kan bukke mig og røre den, han slipper kun på kommando. Endelig prøvede jeg fremsending til kegle med target og det gik strygende.
Så var han demohund på Let øvet holdet (succes!).
Og da LP-holdet kom, skulle jeg vise Anita hvor langt vi var nået med apporten, og det hele gik op i hat og briller fordi Lille Bjørn lige skulle puste sig op overfor alle hunde på vej ind og på vej ud. Så han kom ud i bilen.
Som afslutning på LP-holdet kom han tilbage i hallen, vi fik vist fremsending til kegle. Godt med kritiske kursister, som kunne kommentere demoen :-) Ok, jeg kunne være lidt skarpere i kriterierne, men målet er at han står lige bag ved keglen med front mod mig.
Og så springapportering. Jeg belønnede for at blive siddende, han sprang han apporterede, han sprang tilbage og han satte sig, med apport i munden. Jeg bukkede mig og rørte ved apporten og han slap på kommando – stor succes! Dog bemærkede de kritiske kursister at Lille Bjørn havde rejst sig da jeg bukkede mig ned :-( Træerne vokser ikke ind i himlen.
Om eftermiddagen var der hyggeligt familiebesøg og Jonathan og Cecilie fik lov at gå med Max, Lille Bjørn og Otto i det skønneste solskinsvejr.

To glade hunde

Totalt fokuseret Lille Bjørn (foto Camilla Johannessen, http://www.grafiko.dk/)

Det ultimative kriterium, når jeg laver noget med hundene, er naturligvis, at de gør det jeg forventer af dem med glæde. Både med Megan og Lille Bjørn har jeg haft en lang læreproces før denne ret banale erkendelse stod rigtigt klar for mig; men det giver en helt anden ro i forhold til både træning og konkurrencer.
Til Border Collie Klubbens rallyprøver i går havde jeg bestemt to glade hunde, og de gjorde det bedste jeg kunne forvente af dem. Lille Bjørn kunne ikke gøre for at jeg sprang et skilt over, og så havde vi et par ommere. I ærespladsen (sit foran) gik det superflot, han sad til den anden ekvipage kom til næstsidste skilt, men den tidligere hadeøvelse er ved at være der :-) Annie, som med Tira blev 3. vinder med 95 point, kommenterede hans sitter, som ikke alle er lige skarpe – for hans naturlige siddeposition er ikke nødvendigvis en korrekt LP-sit, så derfor skal jeg have kastet et kritisk blik på den. Selvom vi fik IB for første gang i Ekspertklasse var det en god prøve for mig.
Megan i ekspertklasse gjorde det også godt. Jeg havde på forhånd sagt til nogle træningskammerater at dette var en af de prøver Niina Svartberg ville betegne som ikke vigtig resultatmæssigt, fordi jeg havde  trænet specielt på starten af prøven. Og fokus, den logrende hale, og den afslappede fører blev fuldt ud opfyldt. Måske fik jeg slappet for meget af: jeg udførte et skilt forkert med Megan - sit foran venstre rundt, skal laves spejlvendt ved højrehandling, og det gjorde jeg ikke. Og så løb hun ved fremsending til kegle ud til en kegle i forbindelse med en spiral, ikke til den "rigtige". Glimrende punkt til træningslisten; for Megan løb jo til en kegle i den retning jeg pegede, bare ikke den rigtige. Vi endte med 74 point.
Så hvad kan jeg lære af sådanne to prøver:
  • Hundene kan hvad de skal kunne
  • Jeg skal lære at gennemføre alle skilte
  • Jeg skal udføre det der står på skiltene
  • Jeg skal træne sit med Lille Bjørn
  • Jeg skal arbejde med at pege på kegler til fremsendingen …
  • Og så er Lille Bjørns kontakt fantastisk som man kan se af fotoet foroven!

fredag den 25. november 2011

Hold dig til planen

Dette har intet med hundetræning at gøre :-) Det er et foto taget ud gennem et glasparti, og "snemanden" synes jeg er en spændende effekt, og aldeles utilsigtet.

Onsdag var der afslutning på denne runde af to LP-hold i Sydkystens Hundeskole, dels et ”almindeligt” LP-hold, dels et LP-stjernehold.

Alle seks fra LP-holdet og én fra LP-stjerneholdet var friske på en generalprøve som afslutning. Vi nævner det som en, mulighed i kursusbeskrivelsen, og de fleste synes det er sjovt under uhøjtidelige former at prøve af, hvor man står henne i forhold til den næste LP-klasse. Og egentlig er det uhyggeligt let at skabe en prøvelignende situation: et ringbånd på tværs af hallen, lidt instrukser til de kursister, som ikke var oppe, om at de godt måtte træne uden for ringen, lidt opfordringer til at klappe, bedømmelsesskemaer – uha, det var tydeligt at der kom nerver på hos flere af deltagerne :-)
Selv om Mette og jeg i LP1, og jeg i LP2, udfyldte bedømmelsesskemaer og gav karakterer, og der var ”officiel” præmieoverrækkelse til sidst, var det ikke det vigtigste … For mig var det vigtigste at opleve hvor meget de enkelte egentlig kunne (ofte mere end de selv havde troet), og hvor lidt der skal til, før de er helt klar til at gå op til prøve. En gang imellem skal man bare prøve af hvor langt man er!! Og nogen er naturligvis helt klar.
LP-stjerneholdet er et drømmehold! Alle deltagerne er garvede LP-folk, og mine spæde forsøg på at køre et fast program blev tidligt manet til jorden :-) Så det faste program er nu 1) fællesøvelser – og altid med individuelle kriterier og 2) nogle runder med træning af valgfri momenter pr. ekvipage. Alle har nogle momenter de kæmper særligt med, og naturligvis skal de have lov til at have fokus på dem.
I dag havde jeg lovet Annette Olesen og tre af hendes LP-venner fra Bornholm, at de kunne træne i hallen, og da Annette gerne ville træne med andre, var vi pludselig fire nørder og fire bornholmere der trænede sammen et par timer. Meget meget hyggeligt! Jeg havde nogle meget præcise planer for min egen træning, men var lige ved at blive fristet til at tage Lille Bjørn med i nogle fællesøvelser (det stod ikke på planen), men heldigvis – tak Charlotte! – besindede jeg mig, og nøjedes med at være prøveleder!
Jeg havde stillet en lille rallybane op med otte skilte, og min plan var at hente Lille Bjørn, varme ham lidt op, og så gennemføre ”banen”, som bare var nogle tilfældige skilte, og belønne ham efter et antal skilte. Det gik forrygende og han var bestemt helt i hopla, som han skal være. Vi lavede forskellige variationer igennem banerne, og alt var som det skulle være. Så trænede vi én af de svære øvelser, ærespladsen sit ved siden af fører, mens Susanne og Tulle gik igennem banen, og det gik fantastisk!
Så var det Megans tur. Igen lidt opvarmning, og så den stille, rolige og positive start, som jeg har skrevet om tidligere. Og igen gik det strygende. Megan var lidt overivrig indimellem (positivt!), og arbejdede skønt. Susanne Jervin gav noget rigtig fin feedback i forbindelse med min ”højre-plads”, som jeg kalder whisky. Jeg skal bruge en anden armstilling end i plads … og vupti, så søgte Megan over til højre i stedet for til venstre på min verbale kommando (jeg holdt hænderne foran mig i stedet for ned langs siden).
Jeg tror max jeg havde Lille Bjørn og Megan på i 10 minutter hver, og det var præcis planen.
I morgen står den på årets to sidste rallyprøver i Sorø, og vi er så klar som vi kan blive!

mandag den 21. november 2011

You can't control what you can't measure


Citatet er af Tom DeMarco og oprindeligt møntet på ”Controlling software projects”. Men det passer jo fint på alt muligt andet, herunder hundetræning. Allerede inden jeg startede på Hund & Trænings Klikkerinstruktøruddannelse førte jeg træningsdagbog, og det er blevet en god vane synes jeg selv.
Den blev udbygget og forfinet dels i forbindelse med klikkerinstruktøruddannelsen, dels i forbindelse med kurserne hos Bob Bailey. Specielt sidstnævntes tilgang til at træningen skal være effektiv, så derfor skal den være gennemtænkt og planlagt, så træningen i vidt omfang kan være mekanisk, og man i princippet træner med en tjekliste, og så hakker af for om det enkelte moment er gået godt (=kriterium opfyldt), eller ikke godt (=kriterium ikke opfyldt).
Jeg har en generel LP-træningsplan og en generel rally-træningsplan, og så er der en udgave af hver af planerne for de hunde, som det er aktuelt for. Lille Bjørn har således både en LP-træningsplan og en rally-træningsplan. Dagbog og træningsplaner er rent praktisk lavet i Excelark med et faneblad til hver træningsplan og et for den samlede dagbog.
Ovenstående viser et udsnit af den aktuelle LP-træningsplan for Lille Bjørn. Nogle vil sige det er lidt nørdet, men ok, her er betydningen af kolonnerne:
  • LP: den LP-klasse øvelsen/momentet introduceres i (der står stadig momenter fra LP1 og LP2, fordi de ikke er færdige)
  • Øvelse: øvelsens navn
  • Moment: moment i øvelsen
  • Niveau (kunne også have heddet kriterium): typisk noget med tid eller afstand
  • %: Succesrate (alle med succesrate = 100 er filtreret fra i udskriften). Hvis succesrate er 80 eller over hæves kriteriet
  • Kommentar: Her gør jeg noter ved træningen. Felter med gult er dem jeg på forhånd har besluttet at træne ved dagens træning.
  • Moment ok: Her skriver jeg ”Ja” hvis momentet er ”færdigt” (= 100 % på alle niveauer)
  • Øvelse ok: Hver skriver jeg ”Ja” hvis øvelsen er færdig (=alle momenter indenfor øvelsen er færdige)
Det kan umiddelbart lyde overvældende, men det er altså ret nemt i praksis:
  1. Jeg gennemgår træningsplan for den hund/den disciplin jeg vil træne, og markerer dagens øvelser med gult. Og udskriver planen
  2. Jeg noterer stikord på planen under træningen.
  3. Jeg opdaterer træningsdagbogen med oplysninger om træningen (dato, sted, stikord om resultatet af træningen)
  4. Jeg opdaterer træningsplanen, så jeg kan se hvor der har været udvikling. Hvis Succesrate kommer på 100 udskrives momentet ikke næste gang
Selvfølgelig træner jeg også ”færdige” momenter, og jeg træner også masser af småting uden at det står i træningsdagbogen, men ovenstående er en hurtig beskrivelse af hvordan min træning ofte tilrettelægges. Med tre hunde, som trænes i forskellige discipliner, giver det mig overblik og grundlag for at fokusere på de detaljer, jeg gerne vil arbejde med.
Og hvordan gik så dagens træning med Lille Bjørn?
Den gik fantastisk!! Jeg havde aftalt at mødes med Marie og Susanne - jeg siger ikke hvor :-) – og fik arbejdet med specielt følgende:
  • Fællesdæk: I alt 4 minutter, heraf 15, 10 og 30 sekunder i skjul. Det var første gang jeg rigtigt arbejdede med det, og han lå så flot.
  • Fællessit: I alt 1:20 minutter, med klik efter 18, 15 og 20 sekunder.
  • Apportering: Fastholden af apport til slip, nu kan han holde den længe (8 sekunder) og jeg kan skubbe til den
  • Springapport: Lidt sjovt forløb. Han løber udenom springet hvis jeg står for langt væk, han knaldapporterede et par gange, og løb en enkelt gang forbi springet tilbage. Men i sidstnævnte situation opdagede han selv, at der var noget forkert og sprang derfor frem og tilbage med apporten og i plads! Og så fik vi lige en tæt på perfekt: Apport kastet, klik/godbid for at blive siddende, flot apportering og spring og afslutning, og jeg kunne tage apporten i hånden!!
  • Stå, sid, dæk: Stå er knivskarp, ned er også ok flere gange (jeg går langsommere), og dæk træner vi stadig under bakning.
  • Fremsending: 10 m uden target 2 gange. Flot stå. Afdækning. Og så ud omkring ham og 2 vendinger og 4 vendinger og belønning. Der var belønning mellem hvert moment, men det begynder bestemt at ligne en færdig øvelse.
  • Næseprøve: Perfekt!! Susanne lægger, Lille Bjørn sidder ved siden af, jeg vender, jeg belønner for at han bliver siddende da jeg vender tilbage, han løber ud, tager den rigtige efter korrekt søg, jeg klikker og han løber direkte ind og sætter sig korrekt i plads med pinden i munden!
Indimellem trænede jeg lidt fri ved fod og nogle rallyskilte med maksimal forstyrrelse: Susanne og Yatzy trænede lige op ad os. Lille Bjørn gøede vildt af Yatzy, men så snart jeg bad om kontakt fik jeg den, og han arbejdede 100 % fokuseret.
En fantastisk træningsaften.

søndag den 20. november 2011

En halv dag i hallen

Hold da op hvor kan man nå meget på 4 timer i en træningshal!
Jeg havde en aftale med Houdini og mor 8:30, og de havde en halv enetime. Grundlæggende kontakt, fingertarget og dæk.
Så var det tid til Øvet holdet, der var næsten totalt afbudsramt. Men de to, der kom, fik bestemt arbejdet meget med deres hunde - og lille Houdini kunne også være lidt med. Indkald, lineføring mellem 9 kegler, gå tur med hund i line mellem forstyrrelser, dæk og fasthold position, samt 6 stationære begynder rallyskilte. Det var første gang holdet var i hallen, og det gav lidt udfordringer, men generelt masser af kontakt og intensitet. Og sikken nogle flotte indkald; her lavede Houdini sit livs første indkald og så til topkarakter! En border terrier hvalp på 10½ uge kan løbe meget stærkt :-)
Dernæst var det LP-holdets tur, også der med afbud, så jeg havde lokket (det var ikke svært!) Susanne Jervin til at træne med. Vi arbejdede med fri ved fod/lineføring, fællesøvelser, spring, indkald, fremsending og næseprøve. Også her var der kraftig interesse for gulvtæppet, så der skulle arbejdes ekstra meget for at få hundens opmærksomhed. Det er interessant at se, at hundene naturligvis glemmer alt om underlaget, hvis de arbejder med noget, som de synes er sjovt – det kender jeg selv rigtigt godt fra alle tre hunde, og LP-holdets unge hanhund viste det så tydeligt i feltet, der er en favoritøvelse: Der betyder underlaget intet, i modsætning til i nogle af de andre øvelser.
I forlængelse af dette havde Susanne og jeg aftalt at træne lidt LP, og da hun passer Yatzy Jensen, en af de border collier som Lille Bjørn ikke elsker (så er det pænt sagt!), var det oplagt at træne sammen med Susanne og ham. Det gik naturligvis fint, fællesdæk (1½ minut, 20 meter), fælles sit (20 sekunder, 15 meter) og ingen interesse for hinanden. Jeg fik også arbejdet med springapporten og fremsendingen. Fremsendingen har voldt problemer i hallen, fordi Lille Bjørn simpelthen stopper og snuser, men med target fra start fik vi nogle hurtige udløb, target væk og en fin afdækning. Godt. Derefter arbejdede vi med springapporten, hvor jeg har sat kriteriet med afstand fra springet på listen over ting, der skal arbejdes med. Når vi kommer op i nærheden af de tre meter vil Lille Bjørn gerne løbe uden om springet. Og hvis apporten kastes for langt og han ikke umiddelbart ser den, når han lander, vil han gerne tage et tilbagespring. Spændende at arbejde med træningsmæssigt! Apportkommandoen skal gerne betyder at han henter en apport hver gang (også i dirigeret apport). Og så går det virkelig fremad med at holde den lille apport!!
Og så til allersidst: Som en ekstra bonus havde Susanne aftalt ringtræning med Marie og Vega, og den var jeg straks med på, så Max og jeg fik nogle områder vi skal arbejde med inden skuet 3. december: at fremmede rører ved ham (ikke mindst munden), gang med udstillingsline (jeg havde kun LP-line med), opstilling med hovedtarget samt manipulering af venstre bagben mens hans hoved er i ro.
Klokken var blevet godt 12:30 - en herlig hundeformiddag!

lørdag den 19. november 2011

Think – Plan – Do


I dag deltog Lille Bjørn og jeg i dag 1 af Conni Hansens Think – Plan – Do kursus for Sydkystens Hundeskole.
Med to fuldtegnede kurser har Conni ramt plet med konceptet, som er ligeså simpelt som det er genialt: det der gør, at man udvikler sig træning med sin hund, er at have fokus på detaljerne.
Jeg skriver det lidt anderledes end Conni udtrykte det, men meningen er den samme: øvelserne består af en række delmomenter. Hvert delmoment skal fungere, før man sætter det sammen med andre delmomenter, for til sidst at få en sammenhængende øvelser der fungerer.
Ud fra vores aktuelle LP-træningsniveau fik vi et skema med en kolonne for hver øvelse i den pågældende klasse. For hver af øvelserne skulle vi markere om vi vurderede det som nemt, rimeligt eller svært at bringe os fra det nuværende niveau til det nødvendige konkurrenceniveau. Jeg krydsede her følgende af som svære – dvs. øvelser hvor jeg anser det for sandsynligt at der skal lægges den største indsats for at udvikle os til at være LP3/LPE-klar: fællesdæk, stillingsskift og udlagte apporter.
For hver af de svære øvelser fik vi et mere detaljeret skema, hvor øvelser var nedbrudt i momenter, som hver især var nedbrudt yderligere til delmomenter, se eksemplet foroven. "Oftest perfekt" betyder, at hunden lever op til mine kriterier. "Tids til at sætte sammen" (de grå rubrikker), betyder at det pågældende delmoment nu af mig anses for tilfredsstillende og kan sættes sammen med andre delmomenter. Hvis det "Ofte er ok" er det tit godt, men ikke tit nok. Delmomenter sættes først sammen, når de er klar til det.
Jeg arbejdede mig gennem listen med Lille Bjørn, for at få styr på hvor vi var – og den første gode oplevelse var at jeg kunne gentage disse skifter ret meget, uden at han mistede gejsten.
Som det fremgår af skemaet skal jeg arbejde med skiftene stå-dæk og stå-sit, og det arbejdede vi derfor særskilt med. Conni bemærkede at Lille Bjørn fokuserer rigtigt meget på min godbidshånd, så vi blev enige om at arbejde med ekstern belønning til disse to skifter. Så det er fokus til næste træningsrunde om tre uger.
Det er en dejligt struktureret tilgang til træningen, som er lige efter mit hoved. Og helt foreneligt med min nuværende træningsplan og træningsdagbog :-)
Efter kurset havde jeg booket hallen til noget rallytræning med Megan, og det gik fantastisk. Jeg fik skabt samme stemning som i Allinge den 28. august, og Megan og jeg gik det bedste rally jeg kan mindes til træning.
Fantastisk dag!

fredag den 18. november 2011

En hel hal

I denne uge har jeg ikke været i hallen tirsdag ...
Det er fantastisk at have ”sin egen hal” at undervise og træne i :-)
Onsdag havde jeg mine to LP-hold.
Torsdag havde jeg en enetime med en nybagt border terrier ejer med sin 10 ugers hvalp. Jeg havde Max og Megan med, og udover at få introduceret ejeren til klikkertræningens velsignelser, blev der også leget en del. Skønt for alle hundene, og dejligt med to sociale hunde, som uden videre kan løbe sammen med en hvalp. Derefter trænede jeg rally med Annie og Majbrit. Megans højrepositioner er ved at blive ret gode synes jeg, og nu hvor jeg er blevet bedre til at sænke kriterierne, når der opstår usikkerhed, og bruge klikkeren, så kommer der et helt andet fokus fra hende.
I dag tog jeg ud med Lille Bjørn og vi trænede 45 minutter i hallen helt alene. Sikken en luksus, og det kan jeg godt blive ret afhængig af. Vi holdt ingen pauser, og Lille Bjørn var bare på (næsten) hele tiden. Ok, der er noget i det gulvtæppe som kan distrahere voldsomt, så det arbejder vi med, men det meste af tiden er han rigtigt meget på. Jeg huskede at sænke kriterier, hvor der var behov for det, jeg tog target frem til fremsendingen for første gang i lang tid, og blev belønnet med nogle fantastiske udløb. Stillingsskiftene sit-stå og dæk-stå får vi afstand på (5 meter), fastholden af apporten udvikler sig stille og roligt. Det ser rigtigt godt ud.
I morgen står den på dag 1 af Connis Think-Plan-Do, og på søndag har jeg først ½ enetime, og derefter henholdsvis Let Øvet hold og LP-hold. Og derefter skal Susanne og jeg træne sammen.
Det er bare så skønt med den hal!!!

mandag den 14. november 2011

Gang i træningen

Jeg har de sidste dage opdateret træningsplanerne for Megan og Lille Bjørn, og etableret den første for Max. Træningsplanen omfatter for de enkelte øvelser/momenter: status, mål, og de konkrete træningselementer i den kommende periode. Hver træning dokumenteres i træningsdagbog, og planen justeres i overensstemmelse hermed. Det lyder af meget, men når det først er indarbejdet går det ret nemt. Grundfilosofien er enkel jf. Bob Baileys Think-Plan-Do: Vi ønsker at vores træning skal være så effektiv som muligt, så derfor skal vi inden vi træner tænke over hvad vi vil opnå, planlægge hvordan vi vil gøre det, og så gennemføre det på en måde, så vi kan konstatere (måle) om vi bevæger os i den ønskede retning.

Til aftenens træning med Anita, Annie og Susanne var jeg meget bevidst om hvad jeg ville træne, og holdt mig (næsten) til planen.
Med Megan var fokus på det at være på fra start i rally. Der var sat kantbånd op, opstillet en bane med 7 skilte, og så skulle jeg gå i gang som om det var den afgørende konkurrence ved DM. Det var rigtigt interessant at få feedback på hvad der skete, for der skete præcis det, som sker ved konkurrencer – Megan begyndte at dæmpe fra skilt et. Jeg gik lidt videre og fik kontakt, udførte et par øvelser, og Megan var on off. Forskellen på hendes adfærd er naturligvis (!) at jeg opfører mig forskelligt. Hvis jeg går med god energi og udstråler selvtillid, så er hun totalt på, hvis jeg viser usikkerhed, går lidt langsomt og koncentreret, så slår hun fra. Jeg kan mærke at jeg koncentrerer mig, når vi skal lave sideskift foran og bagved. Når vi skal lave indkald og bare gå, så behøver jeg ikke koncentrere mig, og går mere naturligt afslappet. Og hvis jeg sætter mit tempo en anelse ned, så er det nemmere for Megan at følge mig.
Til næste rallytræning på torsdag har jeg nogle ting der skal afprøves, for at arbejde konstruktivt på ovenstående. Rigtigt god træningsseance i dag og super feedback!
Jeg prøvede også at gå en rallybane med Lille Bjørn (det var ikke en del af planen), og han var godt nok rigtigt meget på – han gik vildt stærkt, da vi prøvede første gang, og jeg var nødt til at afbryde. Han skal bestemt varmes mere op når han er i det humør. Og så skal han også vænne sig til det gulvtæppe, for det virker ualmindeligt fristende på ham …
Fokus med Lille Bjørn var i dag fællesøvelserne og fri ved fod.
Tira var bestemt ikke kommer i løbetid – Lille Bjørn synes hun var den mindst interessante af de andre hunde i dag :-) - så Lille Bjørn lå fællesdæk mellem Maddie og Osseau, og det var en ren fornøjelse. Samlet små 4 minutter med to belønninger undervejs, og han lå bare rigtigt pænt også i afslutningen. Dygtig hund!
I fællessit lagde han sig efter 20 sekunder (han så at Maddie lagde sig, og lavede en copy!), fik belønning efter 15 sekunder, lagde sig en gang til, og sluttede med 10 sekunder og ok afslutning. Jeg skal arbejde med selve starten (det står også i planen), for hvis jeg siger noget, når jeg går, lægger han sig. Så jeg skal sige ingenting efter at han er kommet i plads – hvilket jo også er korrekt, jeg skal bare vænne mig til det.
Anita dirigerede mig i en fri ved fod, og havde fået min klikker og en løs beskrivelse af, hvornår der skulle klikkes. De første 5 skridt talte ikke, derefter skulle der kommer et forløb på 5-6 skridt som var ok. Det blev bygget op til et længere forløb. Lille Bjørn var stadig virkelig tændt, og var lidt for langt fremme i noget af almindelig gang, men i løb blev det rigtigt pænt, og det endte også pænt i almindelig gang. Så den skrappe afslutning: alle 2-skridtøvelser og vendinger med klik for de ok, og ingen for de andre – men heller ikke afbrydelse. 2 skridt til venstre og på stedet venstre om gav skæve pladser. Og det samme gjorde 2-skridt fremad, fordi jeg ikke holdt blikket rigtigt. Og der skal også arbejdes med 2-skridt bagud. Lille Bjørn blev var meget tændt i denne kombination, og det er et af mange fokusområder, for vil skal gerne kunne udføre sekvenser af disse øvelser uden belønning (beskrevet i træningsplanen). Jeg er blevet meget bevidst om at holde blikket mod fokuspunkt lidt foran mig, og jeg har fuld tillid til at Lille Bjørn er hvor han skal være.
Jeg havde egentlig besluttet at stoppe træningen, men blev draget af feltet, og det gik ikke så godt. Lille Bjørn fandt diverse spændende snusepunkter ved hver fremsending, så jeg skulle måske være stoppet. Men principielt er det jo ikke hunden, der skal styre afslutningen, og jeg oplevede ham ikke som træt, kun som meget mere fokuseret på underlaget. Det endte med en nogenlunde ok fremsending på 5 meter, men noget rod var det. Jeg skal lige have tænkt over dette til næste træningsrunde.
En rigtig god træningsaften, hvorf jeg fik arbejdet præcis på de punkter, jeg ønskede, og fik nogle rigtigt anvendelige punkter at arbejde videre med. Og når selskabet er supergodt, så bliver det ikke meget bedre!

onsdag den 9. november 2011

Nye mål

Jeg skrev i min blog 31. december 2010 om fire konkrete mål for 2011:

  1. Lille Bjørn skulle blive KLBCH. Han har fået sine to sidste certifikater, det sidste 20. marts.
  2. Lille Bjørn skulle blive RØM. Han fik de to sidste pinde, den sidste20. maj.
  3. Megan skulle kvalificere sig til DM i rallylydighed i Championklasse, det gjorde hun den 2. april.
  4. Megan skulle ende i top 3 ved DM 27. august. Det gjorde hun ikke, hun blev nr. 7.
3 ud af 4 er jeg godt tilfreds med.
Jeg skrev 31. december at det var temmelig tilfældigt at det var ved nytårstid at de nævnte mål var sat, det var fordi grundlaget for dem var lagt der.
Jeg burde nok have justeret dem tidligere, men nu er det så tiden til at sætte de næste mål, denne gang for 2012. Nogle af dem har været formuleret tidligere i bloggen, men nu bliver de samlet. Rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritet!
  1. Lille Bjørn skal være DKRCH
  2. Lille Bjørn skal have titlen LP3, se denne blog for detaljer
  3. Lille Bjørn skal bestå championklasse i rally
  4. Megan skal være DKRSCH
  5. Megan skal ende i top 3 ved DM i championklasse i rally
  6. Max skal have certifikat på udstilling
  7. Max skal være LP1
  8. Max skal være RBM
Alle målene er resultatmål. Underforstået er naturligvis at alle hunde skal være topmotiverede til prøverne og udstillingerne, så resultatet helliger overhovedet ikke midlet.
For hver af hundene ligger en træningsplan, den for Lille Bjørn er mest færdig, de to andre arbejder jeg på.

tirsdag den 8. november 2011

Something old, something new

Søndag var lige en tur tilbage i tiden.
Tænk Camilla og jeg mødtes til træning i Jersie :-) Hun havde lige planlagt 30 intensive minutter med tre DcH-øvelser, og vi fik talt lidt om strategi i forhold til de to af dem. 19. november og officiel prøve er tæt på!!!
Derefter trænede Megan og jeg ½ time, kun os to. Det er længe siden jeg har trænet så længe med hende, og vi kom godt omkring diverse fremsendinger, slalom, bakning foran og ved siden af osv. Mest på højre side. Og så lidt sideskift. Jeg arbejder virkelig meget med at belønne intensivt for kontakten; når der opstår fejl at tænke på hvordan jeg ville agere hvis det var Lille Bjørn – og gøre ligesådan, og at være langsommere og tydeligere i mine signaler. Jeg kan stadig ikke forvente at Megan kan læse mine tanker, så signaler om hvad jeg beder hende om, gør en ret stor forskel … Jeg begynder at lære det.
Derefter havde jeg mit luksus LP-hold, inden turen gik til København med Kirsten til en frokost på Café Europa og en Europatallerken (se foto!).
Sikken en dejlig første del af søndagen!

Mandag var vi desværre allerede nået til næstsidste runde af Foundation 2 med Max, og tricks/LP med Lille Bjørn :-(
Jeg er rigtig glad for at mange af øvelserne med Max er nogen, der ikke lægger hindringer i vejen for LP, hvis de ikke lykkes helt godt. I går var det specielt ottetallet (gå i ottetal om to mursten), som drillede igen. For hulen da, jeg har lært to høns det samme, men Max er det sværere med … Så jeg skal virkelig arbejde med at klikke intensivt for lynhurtige småbevægelser i den rigtige retning, på et punkt hvor han gerne vil vende om i ottetallet. Den skal jeg have til at lykkes hjemme! Det samme med den næste, hvor vi skal lære hunden at løfte et bagben. Vi fandt hurtigt ud af at Max ikke er kilden, så kilde-stratgien er død. Jeg prøvede i stedet at anvende target, og klikke for venstre bagben på target – det blev for svært for mig: jeg skulle holde i halsbåndet, iagttage ben, holde klikker og have godbid klar, samtidig med at Max gjorde alt muligt med resten af kroppen. Puha, den skal trænes hjemme i laboratoriet. Og endelig er der et ekstremt vigtigt fokusområde: Max elsker at arbejde med hovedet nede, ikke fordi han snuser, men fordi det er hans måde at arbejde på – så der skal jeg virkelig arbejde for at få hovedet op.
Lille Bjørn var ualmindeligt på i går, og vildt interesseret i underlaget, ikke bare fordi jeg tabte godbidder, men det var bare rigtigt spændende. Og dermed endnu en anledning til at konstatere, at jeg sagtens kan få ham til at arbejde, for selvom der skulle lidt mere end normalt til nogle gange, så ville han godt når jeg ønskede det.
Han laver nogle fantastisk stå under gang, sitten er godt på vej. Stillingsskiftene sit-stå og dæk-stå er rigtigt skarpe på 2-3 skridts afstand. Hans fællessit udvikler sig pænt, og i fællesdækken kan jeg nu belønne ham når jeg kommer tilbage, uden at der kommer mere end et lille spjæt med bagkroppen fra ham. Men han rejste sig på et tidspunkt meget pludseligt, Johanna kunne se en bevægelse og pludselig rejste han sig. Interessant, det er det samme jeg har oplevet til prøver og til træning før.
Og så dagens store aha. Jeg begyndte med prøve at få Lille Bjørn til at holde fast i apporten, uden den store succes. Så lavede vi en flot springapport. Perfekt, indtil det øjeblik jeg bukkede mig ned for at tage apporten. Han lavede nogle superflotte LP2-spring. Da Johanna kom så hun på hvordan jeg arbejdede med at få ham til at holde på apporten, og så kom den: apporten er for stor for Lille Bjørn, selve det stykke han skal holde om er ubehageligt for ham at gabe over; han ville gerne udføre andre øvelser, bare ikke prøve at tage apporten. Min hjemmeopgave til om tre uger: mindre apport og han skal kunne holde fast, mens jeg rører ved den.
Til aften kom der så lige en sms fra Johanna: ”Har du fundet en LB størrelse apport???” Nej, det havde jeg ikke, men jeg gik ned og tjekkede lageret. Den jeg brugte mandag var 3 cm i diameter, men jeg havde en på 2,4 cm. Hold da op! Den ville han sørme godt holde, og den kan jeg godt røre ved, når han holder den, og jeg kan bukke mig ned og tage den når han sidder foran mig. Jeg huskede at stoppe efter ca. 10 gange! Jeg prøver at finde en endnu mindre til i morgen, måske 2 cm, svarende til en næseprøvepind, eller endnu mindre.

lørdag den 5. november 2011

Lille Bjørn på dupperne


I torsdags havde jeg fødselsdag og i den anledning gav jeg kage på min arbejdsplads gennem de sidste snart to år. En af de ansatte har en søster, som har Bosses Bageri, og jeg havde lavet en aftale om at der skulle leveres et par ganske særlige kager til eftermiddagskaffen. Og jeg skal love for at de var noget særligt :-) På billedet ses en af de to kager, der som prikken over i’et havde fået Vicky Bjerrings pragtfulde foto af Lille Bjørn med apporten printet i marcipan. Det vakte behørig og berettiget beundring.



Aftenen blev fejret med Kirsten og Christian på L’éducation Nationale, hvor jeg fik


Ballotine de foie gras, viande de grisson, poire pochée au vin rouge épicé (Roulade af foie gras, lufttørret oksekød fra Alperne og pocheret pære i krydder-rødvin) samt


Suprême de faisan farçi à la Bourguignonne, purée de betteraves et blé au persil (Fasanbryst farseret à la i Bourgogne (m. snegle og rødvinssauce), rødbedepuré og hvedekerner m. persille). Et fantastisk måltid med lækre vine til.

I dag stod den så på LP-kursus med Birgitte Brüel gennem Sydkystens Hundeskole. Jeg havde åbent sagt, at jeg kun deltog fordi holdet ikke var fyldt op. Jeg er netop gået seriøst i gang med LP3-træningen med Lille Bjørn og med dugfriskt input fra kursus med Niina Svartberg 1-2.10 og Helle Damkjær 22.-23.10 samt ugentlig træning hos Johanna Allanach, mangler jeg ikke ligefrem ideer til det videre arbejde :-)
Fra Birgittes indledning noterede jeg specielt hendes fokus på det psykiske aspekt – det skal være tydeligt at man som fører tror på, at man er fantastisk, og at øvelserne skal lykkes. Så kropssprog, ansigtsudtryk, smil!!, signalerer dette og man skal aldrig aldrig vise i en konkurrencesituation at man ikke er tilfreds med hunden.
Der var tre officielle træningsrunder, men da flere deltagere var gået tidligt hjem blev der lige lidt bonusomgange til Lille Bjørn og mig.
I første runde arbejdede Lille Bjørn og jeg med stillingsskift. Og den korte udgave er, at vi skal starte forfra med denne øvelse, hvilket da også indgår i min træningsplan for ham.
I anden runde arbejdede vi med dirigeret apportering. For første gang nogensinde skulle Lille Bjørn prøve en LP3-apportering, og hold da op, det ser lovende ud! Han stod pænt ved keglen, han fulgte dirigeringen selvom han ikke havde set apporterne blive lagt (han kiggede kun på mig), han løb ud til apporten og tog den op med en ekstra kommando, og styrtede tilbage til mig. Vi arbejde med nogle gentagelser, og det gik strygende. Det at holde fast ved afslutningen er et andet af vores fokusområder, det fik vi et par nye ideer til: bytte apporten med en anden apport og fravælge frikadelle for apport. Der var ingen af dem der strøg ind på Lille Bjørns liste over foretrukne bytter i dag, men det er nogle ideer der inspirerede til nogle andre måder at opøve fastholden på. Det jeg blev mest imponeret over, udover de flotte apporteringer og det hurtige tilbageløb var Lille Bjørns vedvarende energi, han ville gerne arbejde med apporten samtlige 15 minutter!
Før tredje runde fik Lisa & Louie og Lille Bjørn & jeg en fri ved fod med forstyrrelser, hvor vi skulle gå parallelt og ret tæt op ad hinanden. Lille Bjørns fokus og koncentration er fantastisk, og bortset fra nogle enkelte distraktioner (noget i gulvtæppet) gik han superflot, inkl. nogle nydelige to-skridtsøvelser.
I tredje runde arbejdede vi med fremsending, og Lille Bjørn spurterede flere gange ud i feltet fra 20 meter. Men så var det tydeligt at dampen gik lidt af ham, og jeg besluttede at stoppe. Hold da op en energi fra den lille herre ved 1530 tiden!
Til allersidst fik Lille Bjørn så en mulighed for at arbejde med fællesdæk mellem to border collie hanner. Uha, hvor farligt. Han knurrede også en del af farlige Chief og Tiger, men da vi først gik i gang med øvelsen var han meget fokuseret, og jeg var ret imponeret over hvor flot han holdt positionen. Det var faktisk kun Birgittes frikadeller som kunne få ham ud af position; på dagen var de bedre end det fantastiske lammekød jeg havde med :-)
Tak til Birgitte for en veloplagt, engageret og entusiastisk præstation og en masse stof til eftertanke!

tirsdag den 1. november 2011

Vild med Max


I dag er Max fyldt 20 uger, og har været hos os i de 12.
Han faldt naturligvis hurtigt til i hundeflokken, og bortset fra Otto, som helst vil være sig selv, har han det fint med både vores egne hunde (ikke mindst Megan!), og med alle andre hunde han har mødt på sin vej. Og det er ikke så få :-) Trods sin unge alder har han allerede oplevet en masse. Fx har han i hundesammenhæng været med Megan til DM på Bornholm, han har været til LP- og rallyprøve i Køge, han har været på kursus hos Helle Damkjær som deltager!!. Han har gået 12 gange Foundation hos Johanna og 6 gange hvalpehold hos Marie, og han og jeg synes at det er rigtigt sjovt at træne sammen! Så han er heldigvis blevet en hund som MEGET gerne vil med, når jeg skal køre, for det kunne jo være noget træning som gav en masse belønning til ham. En arbejdsivrig og velsocialiseret ung herre.
Han er meget nem at have herhjemme. Han har naturligvis en hvalps enorme energi og appetit på livet, og nogen gange kører han bare på som en anden Duracell kanin. Og så kan han også være totalt afslappet, ligge stille i arm og blive nusset og kælet. Christian, som elsker Otto over alt på jorden, er også faldet fuldstændig for Max og kan naturligvis se en masse af Otto i ham - det er jo Ottos oldebarn ...
Og så er Max – og det er jo ret vigtigt for mig – en fornøjelse at arbejde med. Han er meget kvik i pæren, og opfatter de mindste tegn, så jeg skal virkelig være omhyggelig med kropssprog og signaler. Han lærer lynende hurtigt, og nogen gange er jeg bare alt for langsom i forhold til den adfærd han tilbyder. Så jeg skal virkelig sørge for at være klart med klikker og godbidder når jeg træner med ham. Ikke noget med at vente på kontakt, for den er der bare fra første sekund!
Jeg har jo meget begrænset erfaring hvad angår antal hunde, jeg har trænet. Max er den første hund, jeg har trænet seriøst, fra den dag vi fik ham. Han er også den første hund, der har gået til den optimale træning i forhold til mine mål fra dag 1 – og ja, han er også den første hund jeg har haft så høje forventninger til og mål for fra starten. Og så er det i sagens natur også den første hund jeg har, hvor jeg føler at jeg er nogenlunde klædt på til at træne optimalt. Og hold da op, på de 12 uger er han kommet meget længere, end jeg havde turdet drømme om. Da Lille Bjørn var i hans alder var vi endnu ikke begyndt at gå til organiseret træning, og Max er allerede to tredjedele henne i sit tredje hold.
Jeg har virkelig fået den hund, som jeg har drømt om og ønsket mig – og det er nu helt op til mig at få det maksimale ud af Max, for han er på enhver måde den skønneste hund, jeg kan forestille mig.