Tænk Camilla og jeg mødtes til træning i Jersie :-) Hun havde lige planlagt 30 intensive minutter med tre DcH-øvelser, og vi fik talt lidt om strategi i forhold til de to af dem. 19. november og officiel prøve er tæt på!!!
Derefter trænede Megan og jeg ½ time, kun os to. Det er længe siden jeg har trænet så længe med hende, og vi kom godt omkring diverse fremsendinger, slalom, bakning foran og ved siden af osv. Mest på højre side. Og så lidt sideskift. Jeg arbejder virkelig meget med at belønne intensivt for kontakten; når der opstår fejl at tænke på hvordan jeg ville agere hvis det var Lille Bjørn – og gøre ligesådan, og at være langsommere og tydeligere i mine signaler. Jeg kan stadig ikke forvente at Megan kan læse mine tanker, så signaler om hvad jeg beder hende om, gør en ret stor forskel … Jeg begynder at lære det.
Derefter havde jeg mit luksus LP-hold, inden turen gik til København med Kirsten til en frokost på Café Europa og en Europatallerken (se foto!).
Sikken en dejlig første del af søndagen!
Mandag var vi desværre allerede nået til næstsidste runde af Foundation 2 med Max, og tricks/LP med Lille Bjørn :-(
Jeg er rigtig glad for at mange af øvelserne med Max er nogen, der ikke lægger hindringer i vejen for LP, hvis de ikke lykkes helt godt. I går var det specielt ottetallet (gå i ottetal om to mursten), som drillede igen. For hulen da, jeg har lært to høns det samme, men Max er det sværere med … Så jeg skal virkelig arbejde med at klikke intensivt for lynhurtige småbevægelser i den rigtige retning, på et punkt hvor han gerne vil vende om i ottetallet. Den skal jeg have til at lykkes hjemme! Det samme med den næste, hvor vi skal lære hunden at løfte et bagben. Vi fandt hurtigt ud af at Max ikke er kilden, så kilde-stratgien er død. Jeg prøvede i stedet at anvende target, og klikke for venstre bagben på target – det blev for svært for mig: jeg skulle holde i halsbåndet, iagttage ben, holde klikker og have godbid klar, samtidig med at Max gjorde alt muligt med resten af kroppen. Puha, den skal trænes hjemme i laboratoriet. Og endelig er der et ekstremt vigtigt fokusområde: Max elsker at arbejde med hovedet nede, ikke fordi han snuser, men fordi det er hans måde at arbejde på – så der skal jeg virkelig arbejde for at få hovedet op.
Lille Bjørn var ualmindeligt på i går, og vildt interesseret i underlaget, ikke bare fordi jeg tabte godbidder, men det var bare rigtigt spændende. Og dermed endnu en anledning til at konstatere, at jeg sagtens kan få ham til at arbejde, for selvom der skulle lidt mere end normalt til nogle gange, så ville han godt når jeg ønskede det.
Han laver nogle fantastisk stå under gang, sitten er godt på vej. Stillingsskiftene sit-stå og dæk-stå er rigtigt skarpe på 2-3 skridts afstand. Hans fællessit udvikler sig pænt, og i fællesdækken kan jeg nu belønne ham når jeg kommer tilbage, uden at der kommer mere end et lille spjæt med bagkroppen fra ham. Men han rejste sig på et tidspunkt meget pludseligt, Johanna kunne se en bevægelse og pludselig rejste han sig. Interessant, det er det samme jeg har oplevet til prøver og til træning før.
Og så dagens store aha. Jeg begyndte med prøve at få Lille Bjørn til at holde fast i apporten, uden den store succes. Så lavede vi en flot springapport. Perfekt, indtil det øjeblik jeg bukkede mig ned for at tage apporten. Han lavede nogle superflotte LP2-spring. Da Johanna kom så hun på hvordan jeg arbejdede med at få ham til at holde på apporten, og så kom den: apporten er for stor for Lille Bjørn, selve det stykke han skal holde om er ubehageligt for ham at gabe over; han ville gerne udføre andre øvelser, bare ikke prøve at tage apporten. Min hjemmeopgave til om tre uger: mindre apport og han skal kunne holde fast, mens jeg rører ved den.
Til aften kom der så lige en sms fra Johanna: ”Har du fundet en LB størrelse apport???” Nej, det havde jeg ikke, men jeg gik ned og tjekkede lageret. Den jeg brugte mandag var 3 cm i diameter, men jeg havde en på 2,4 cm. Hold da op! Den ville han sørme godt holde, og den kan jeg godt røre ved, når han holder den, og jeg kan bukke mig ned og tage den når han sidder foran mig. Jeg huskede at stoppe efter ca. 10 gange! Jeg prøver at finde en endnu mindre til i morgen, måske 2 cm, svarende til en næseprøvepind, eller endnu mindre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar