onsdag den 30. december 2009

Nørdprøve i dag og præmier til årets lydige spaniels

Som nævnt tidligere skulle jeg i dag være dommer ved en generalprøve på en lydighedsprøve (i daglig tale en nørdprøve). Og det var hårdt, udfordrende og sjovt.
Der var i alt 10 ekvipager, 5 LP2, 4 LP3 og 1 LP Elite. Og jeg er ikke sikker på, at de alle synes mine bedømmelser var i orden. Jeg lagde ikke fingrene imellem, og alle fik tilbagemeldinger ud fra mine observationer og mit kendskab til LP-reglerne; men der opstår godt nok mange situationer som er svære at vurdere, og hvor reglerne skal konsulteres, og man alligevel står med en klar bevidsthed om, at det ikke er tilfældigt at der er et længere forløb inden man bliver autoriseret LP-dommer :-))))
Det endte med at der blev to 2. præmier og en 3. præmie i LP2 og ingen andre præmieringer. Og min kontakte vurdering er, at prøven viste at der for mange ekvipager kræves noget mere træning før en 1. præmie er realistisk.
Retfærdigvis skal det siges at underlaget i et ridehus er ret udfordrende for de fleste hunde, og der var mange der kæmpede med underlaget i fri ved fod. Der var forbløffende mange fremsendinger og næseprøver der gik galt, der var et par stillingsskift som hundene opfattede som indkald og der var en morsom start på prøverne i det hele taget, da tre LP2-hunde næsten synkront rejste sig og styrtede ud mod førerne inden de var kommet på plads. Dér var dommeren i julehumør og alle fik lov til at gøre øvelsen om, og naturligvis blev de alle liggende fulde 2 minutter.

I forlængelse af præmieoverrækkelsen ved LP-prøverne var der officiel overrækkelse af pokalerne til årets lydige spaniels. Tak til Conni Hansen for disse fotos:


Pokaler til lydige spaniels


Asti Spumante til deltagerne

Jette & Louie, Paul uden Megan, Kristine & Enna, Camilla & Nova, Marie & Chelsea (se detaljer her )

Paul & Megan (foto: Christian Dünweber)

tirsdag den 29. december 2009

Træning i Jersie & klar til at være Nørdprøvedommer

Klokken 7 tikkede der en sms ind om at Camilla havde fået fri til at træne med Emma 9-10 i Jersie, og det passede mig perfekt, så Megan og jeg trænede 8.45 – 9.30, hvor jeg skulle ind til min nieces fødselsdagsbrunch.
Det var et par graders frost, og Megan arbejder forrygende i det kølige vejr.
Vi varmede op med noget fri ved fod, som jeg selv begynder synes at ligne noget. Jeg begynder selv at synes det er en sjov øvelse, og det må være et godt tegn for den fremtidige træning :-)
Så lavede Megan lige elefanten fra 15 meters afstand og drejede 2½ omgang mens jeg stod og jublede.
Move on og tyskervending trænede vi nogle gange, det for øvelsen til at se ret lækker ud, når der ikke skal bruges håndtegn.
Så ville jeg starte forfra med keglen, hvor jeg tidligere har bøvlet lidt med target, og det er ikke blevet rigtigt godt. Jeg vil have Megan om bag keglen og med front lige mod mig. Og efter 5 gentagelser fra forskellige sider og med afstanden øget fra 2 til 6-7 meter kørte det bare. Det skal selvfølgelig stabiliseres inden jeg gør noget vildt, men det var tydeligt at Megan næstsidste gang, da der ikke kom noget klik for hendes placering lidt ved siden af keglen, selv fandt ud af at flytte til den rigtige position – klog hund!
Stå-dæk er jeg startet forfra med (også!), fordi Megan 1 ud af 3 gange bevæger bagbenene frem i stedet for at lave foldedækken. Når hun gør det rigtigt får hun selvfølgelige belønning, når hun gør forkert stiller jeg hende igen og giver ny dækkommando. I det hun står, er hun lige ved at bakke (meget foretrukken adfærd lige nu) og det kombineret med dækkommandoen giver en perfekt foldedæk.
Så laver vi nogle bakkeøvelser: foran mig og væk, ved siden af mig parallelt og i 2-skridt bagud. Der kommer i sidstnævnte lidt små sving ud med bagparten, som vi lige arbejder lidt med, men det begynder at se ret pænt ud.
Så skal jeg til at gå i gang med indøvningen af Foran (hund fra plads ind foran fører og sidde med front mod fører), for faktisk lavet 2-3 starter, og så ser jeg at der er gået 40 minutter – og stopper!!!

Sidst på eftermiddagen har jeg gjort det sidste klar til Nørdprøven i morgen, hvor jeg skal være dommer for alle 11 ekvipager (LP2, LP3 og Elite) og glæder mig vildt. Det er indendørs og bliver så tæt på en rigtig prøve som det næsten kan blive uden autoriseret dommer.
Reportage følger i morgen :-)

søndag den 27. december 2009

Træning hos Johanna Allanach 27. december 2009

I dag var så syvende og sidste træning på hvalpeholdet.
Træningen foregår indendørs, og Megan glemmer altså aldrig den sorte kat :-) Jeg så den lige da vi kom, og Megan kunne bestemt lugte den og benyttede flere lejligheder til eftersøgning. Så jeg måtte arbejde endnu hårdere for at være tiltrækkende, og nogle ret velduftende medisterpølerester kun det meste af tiden fastholde træningsiveren. Men jeg fik da lavet en taktisk uklog move on, hvor Megan når hun gik bagom mig havde front mod det interessante område, hvor katten kunne gemme sig, så der skulle hun hentes nogle gange.
Dagens program:
  • Fastholde position: Hund i dæk (eller sid eller stå) belønne for at blive i position med større og større distraktioner/provokationer: fx førerens træk i linen, skubbe til hunden, eller lokning fra Johanna :-)
  • Drive: Johanna gav en kort introduktion til Susan Garretts Crate Games (se Susans hjemmeside) som eksempel på en øvelse, der kan skabe drive og intensitet i hunden
  • Elefant: Den kører bare fint nu. Nu skal vi hæve kriterierne. Megan skal gå mere energisk i gang når kommandoen gives, og jeg skal passe på med min accept at en fod på jorden, når det kritiske kl. 6 passeres. Men det gik selvfølgelig meget flot i dag
  • Pole/clock: Vi skiftede plasticstangen ud med jernstolpe, og det var et stort spring, så jeg var helt tilbage til at lokke Megan rundt. Godt lige at blive mindet om vigtigheden af generalisering :-)
  • Feetup - ned: Ikke en favorit for Megan (vi har heller ikke trænet den meget), men hun kommer pænt op flere gange, men skal belønnes meget mere for at fastholde positionen, for hun vil rigtigt gerne afslutte hurtigt
  • Flat: Dæk med hoved i jord. Vi prøver først med rå lokning, men der kommer nogle shaping tilbud, som jeg arbejder videre med.
  • Tandvisning: En anelse anspændt, og jeg havde også glemt forkommandoen. Det ender pænt med at vi får vist alle tre sider, og jeg er meget rolig og afslappet under denne øvelse, godt Paul!
  • Spin: Udgangspositionen er at hunden har front mod fører. Slutøvelsen er at hunden på et lille håndtegn eller "Spin" skal vende 180 grader med uret og stå med front væk fra føreren. Vi starter med lokning og belønning over foran hundens hoved, dvs. belønningen føres over hundens hoved og gives lige foran, så der ikke kommer uønskede drej af hovedet. Der er en del mekanisk færdighed i dette for føreren og flere fælder, hvor jeg får introduceret at stoppe Megans bevægelse med godbidden, frem for at bruge godbidden som belønning for den ønskede adfærd. It’s simple but not easy :-)
  • Indkald: Og så slutter Megan med det bedste indkald Johanna har set hende lave! En perfekt afslutning på syv træningsrunder langt over gennemsnittet.
Og når jeg siger langt over gennemsnittet, så ved læserne af denne blog at gennemsnittet er højt, for det er altså mange gode hold jeg har gået på.
Det jeg specielt godt kan lide er det tankesæt og den logisk der ligger bag øvelserne og træningen. Alle øvelser tjener et formål, og der er ingen øvelser som jeg tror jeg ikke vil arbejde videre med. Mange af øvelserne bygger det solide fundament, som er så afgørende for hundens videre stabilitet, sikkerhed og glæde ved at arbejde, og som Megan skal have fra grunden af.
Johanna er naturligvis en meget dygtig iagttager af både hunde og førere, og kommer med meget præcis feedback, og meget konkrete forslag til at komme videre.
Jeg kan bare mærke at min motivation er vokset uge for uge, samtidig med at Megan er blevet meget arbejdsivrig igen. 90 % af vores træning er grundlæggende øvelser, de sidste 10 % er detaljer i LP Eliteprogrammet, og den vægtning fungerer fint i forhold til at holde både Megan og mig motiverede.
Og jeg har nu en hel håndfuld eksempler på detaljer der bare kører, når de får det nødvendige fokus, og den tilfredsstillelse det er på nogle få dage at kunne få en fantastisk bakning, el flot elefant og nogle flotte fremsendinger til en hulahopring.
Megan og jeg fortsætter på Johannas næste hold, som fortsætter med samarbejds-/foundationøvelser men også introducerer LP1/LP2 øvelser. Vi starter sidst i januar, og glæder os naturligvis allerede!!!

lørdag den 26. december 2009

Årets top 10

På et år med 22 kursusdage, deltagelse i 10 LP-prøver og 4 udstillinger, et utal af træningstimer herunder en del uofficielle LP-prøver i Nørdklubben samt ansvar for Spaniel Klubbens første officielle LP-prøve 26. september og en officiel rallyprøve 25. oktober som støtte for det danske LP-landshold, har der også i 2009 været rigtigt mange fantastiske oplevelser relateret til hundene.

Jeg plejer ikke at lægge skjul på min begejstring i bloggen, så at de følgende udgør top 10 (12) kommer sikkert ikke som nogen overraskelse for læsere af bloggen.
Jeg kan (og behøver heller ikke!) argumentere præcist for hvor rækkefølgen er lige præcis denne, og der er andre end disse som med næsten lige så god ret kunne have været med, men her kommer den så.

1. Beagle Klubbens LP-prøver i Haarlev Hallen den 11. april 2009. Først og fremmest fordi Lille Bjørn fik sin LP1-titel. Men også for Megans 2. vinder i LP3 med 227 point - og jeg havde valgt fællesdækken fra.

2. 12 kursusdage med Bob Bailey i Borlänge. Uovertruffen inspiration og fantastisk læring ved at træne med høns.

3. Træning og konkurrencer med min yndlingstræningsmakker Camilla Johannessen. Det er rigtigt mange gode timer vi har tilbragt i hinandens selskab. I år har Camillas skønne Emma desuden fået sin velfortjente DKLPM titel, Camilla og Rune blev gift og de har fået Gustav, så 2009 er virkelig et skelsættende år for Camilla.

4. Samme med Camilla og Mette Andreassen er Sydkystens Hundeskole bragt fra idé til virkelighed. Det at etablere hundeskolen var i sig selv tilfredsstilende, at det er blevet en stor succes endnu mere tilfredsstillende og at jeg skulle synes det var så sjovt at undervise hundeejere overraskede endog mig selv lidt :-)

5. Johanna Allanach lærte jeg for alvor at kende på det andet Bob Bailey kursus. Alle der interesserer sig mere end marginalt for agility, LP, rally, dog dancing, HTM mv. kender Johanna, og at danne par med hende på kurset var bare en fornøjelse. Siden har jeg haft nogle fantastiske træningsrunder hos hende, kulminerende med at Megan fik lov at komme på hvalpekursus hos hende - og det var bare en skøn oplevelse.

6. Jeg har udover kurserne hos Bob Bailey været så heldig at få mulighed for at deltage i kurser hos en række andre meget dygtige trænere. Det er svært at rangordne dem, men jeg gør det alligevel og kurset hos Hanna Helminen skiller sig afgørende ud.

7. Det sammen gør kurset med Bianca van der Post.

8. Det er (heller) ikke nogen hemmelighed, at jeg er på jagt efter en ny hvalp. I denne søgen efter den perfekte lydighedshvalp får jeg hjælp fra flere sider, men jeg vil specielt nævne og takke Marianne Jensen, som har givet mig en fantastisk sparring i denne proces, og har været med ude og se et par spændende kuld engelske springer hvalpe. Og Marianne har også givet mig en masse støtte i forbindelse med træningen af Megan.

9. Jeg er også nødt til at nævne klikkerinstruktøruddannelsen. Den tunge del af uddannelse lå i 2008, i år var der tre ud af ni kursusdage, og meget eksamensfokuseret; men det er den uddannelse som har været udslagsgivende i forhold til at jeg fik ideen med Sydkystens Hundeskole.

10. Endelig vil jeg nævne solstrålehistorien med Chilli, som fik en ny bonusmor og en drømmetilværelse som prinsesse hos Ulla.

Og når jeg nu selv fastsætter reglerne synes jeg ikke listen vil være komplet hvis ikke disse to også kom med :-)

11. Helle Damkjærs weekendkursus for konkurrencehundeførere.

12. Enetimen med Birgitte Brüel.

fredag den 25. december 2009

Træning 1. juledag

Efter en let brunch var Megan og jeg klar til lidt træning med Camilla og Emma i Jersie i eftermiddags. Det havde silet ned hele dagen og gjorde det også i starten af træningen, men så stilnede det lidt af, og vi fik 40 minutters god træning.
Elefanten, som i går lykkedes for første gang, gik strygende. Klog af skade startede jeg med den, og nu kommer Megan hele vejen rundt, med et ordentligt sving fra kl. 7 til kl. 12. Jeg har øget afstanden til 15 meter, og skal nu have to runder i morgen :-)
Jeg prøver nu, men det skal jeg også være mere striks med, at veksle mellem hvalpeøvelser, LP-øvelser og rallyøvelser, så træningen bliver sjov og afvekslede for både Megan og mig.
Bakningen er fantastisk flot nu, både bakningen med front mod mig og ved siden af mig, men nu skal jeg også huske at sørge for at hun ikke tilbyder den, for der kommer nogle tilbud uden kommando på at bakke ved siden af mig … Både bakningen, og move on under gang er specielt med henblik på rally, men jeg prøvede også 2-skridt baglæns, og her bakker Megan også ligeså flot. Skønt!!
Så trænede vi sid foran fører med front mod fører, som jo indgår i en række rallyøvelser, og det går fint med lokning, men ser ikke særlig elegant ud, så nu vil jeg have den på kommando. Så det er kampanj på den de næste par dage.

onsdag den 23. december 2009

Nu skal elefanten bare køre til på søndag!

I morges sagde jeg til Kirsten at jeg ikke skulle træne så meget med Megan i dag: ” Nu skal elefanten bare køre til på søndag! Jeg laver kampanj på den.”
Hun kiggede på mig og lignede et stort spørgsmålstegn …
Jeg skulle lige til at gentage mine helt elementære sætninger, men spurgte i stedet om hun ikke læste min blog. Og det kom ikke bag på mig, at det gør hun IKKE. Så jeg måtte forklare hvad elefanten var, hvorfor den skulle køre til på søndag og hvad en kampanj var.
Jeg er sikker på at alle læsere af denne blog véd hvad det betyder, men da jeg måske har fået lokket nogle nye læsere ind må jeg hellere uddybe:
  1. Elefanten er en øvelse hvor hunden stiller sig med begge forpoter på fx en omvendt vaskebalje og uden yderligere kommando drejer bagparten rundt med uret mens forbenene bliver på baljen, som elefanter kan gøre i cirkus.
  2. Til på søndag, er fordi søndag er sidste træningsgang på hvalpeholdet hos Johanna, og så vil jeg altså bare have at vi kan øvelsen
  3. Kampanj er intensiv træning af et bestemt moment, typisk flere gange om dagen, indtil det virker. I forbindelse med hundetræning er det Niina og Kenth Svartberg – læs anmeldelse af deres bøger her.
Så under dagens 4 ganske korte træningspas trænede jeg kun to øvelser: elefanten, og bak ved siden af fører.
Elefanten er gået mindre godt de sidste par dage, så jeg tog lige et par skridt tilbage i træningen, startede med Megan ved min højre side (tak Camilla!), så hun fik godt med sving og nogle gode belønningsmuligheder (sænkede kriterier), og som Johanna foreslog lige lidt lokning fra kl. 7 (når baljen betragtes som en urskive), og vupti, pludselig i sidste pas kom vi forbi kl. 6 to gange med lille lokning uden godbid. Godt sted at stoppe for i dag.
Bak ved siden af kører bare. Jeg stillede mig i haven op af et vindue, og hvis jeg bare står normalt uden at kigge mod Megan, så bakker hun snorlige på min kommando, og når jeg selv begynder at gå baglæns. Lækkert.
Så stoppede jeg og gik ind og bagte småkager.
Mere kampanj i morgen :-)

tirsdag den 22. december 2009

Træning hos Johanna Allanach 22. december 2009


Vejret var bestemt ikke så slemt som man kunne få indtryk af i vejrudsigten, og naturligvis ingen hindring for at Megan og jeg tog til træning hos Johanna.
Jeg havde bagt birkescitronkagen (Fra Camilla Plums ”Mors mad”) og den var som altid et hit :-)
Megan havde en lille julegave med til Johanna. Og jeg fik en fantastisk gave af Johanna for Megans titel som årets LP3 spaniel: et krus med en engelsk springer spaniel, der ligner Megan ret meget; den kigger forhåbningsfuldt op på en kage og teksten lyder ”Where there’s cake, there’s hope!” Og ja, det passer perfekt med Megan, som er den evige optimist. Tusind tak for en meget betænksom gave!
Megan har således bestemt ikke glemt den sorte kat, og ledte intensivt efter den ved flere lejligheder under træningen. Og vi kom lidt senere af sted, da vil skulle hjem, fordi Megan havde valgt også at søge efter katten udendørs :-)
Indimellem kagespisningen nåede vi tre deltagere igennem en masse øvelser:
  • Slalom blev introduceret, og det tændte Megan straks på. Jeg skal bare være superpræcis til at hjælpe hende, for hun vil meget gerne tilbyde setup og move on undervejs :-)
  • Elefanten kæmper vi lidt med, for Megan går igen i stå kl. 8, så jeg skal lokke hende forbi det punkt. Den øvelse vil jeg altså have på plads til afslutningen på søndag!
  • Hjemmeopgave: Kombinere elefant og pole, så hunden kan lave elefant på baljen og gå rundt om den mod uret
  • Prayer: Bygger videre på feetup (som vi lige skal have mere styr på), idet hunden med fødderne på fx førerens arm skal sætte panden på førerens arm. Jeg skal stadig lokke Megan kraftigt i feetup, og skal til at variere stillingerne (stå).
  • Tandvisning, er ok, men Megan vil gerne afbryde, så jeg skal lige have hende i plads inden vi fortsætter
  • Bakke: Går supergodt, så vi går også i gang med at bakke ved siden af føreren. Det går rigtigt godt, og jeg skal nu sikre høj succesrate i starten ved at have hånden forsigtigt i halsbåndet, så jeg kan mærke om Megan er ok i plads. Slutkommando er plads, hvor Megan bakker ud for mit venstre ben. Det er bakkeøvelsen i rally eliteklasse og to/tre skridt bagud i fri ved fod.
  • Bukke introduceres: Megan lokkes i buk, og belønnes i bukket, hvorefter 2. godbid kastes i forbindelse med fri-kommandoen, som trækkes længere og længere. Dette for at hindre at bukken går over i dæk.
  • Endelig to flotte LP1 indkald, hvor jeg får belønnet ordentligt, først gang for at komme, anden gang for at komme i plads
Allerede på søndag har vi næste og desværre sidste træningsgang.
Jeg er totalt imponeret over hvor mange øvelser vi har været igennem på så kort tid (6 træningsrunder), og ikke mindst imponeret over Megans enorme lærevillighed, og hvordan en masse nye øvelser pludselig er en del af hendes repertoire. Johanna joker (tror jeg?) med at hendes hemmelige mål er at vi alle skal starte i HTM, og i svage øjeblikke tror jeg næsten hun kan lokke mig til det :-))))))

mandag den 21. december 2009

Masser af træning, årets lydige spaniels, status for 2009 og planer for 2010

Selvom jeg ikke får skrevet så meget i bloggen er det ikke et udtryk for at der ikke sker noget på hundefronten. Selvom vi fejrer jul er det ikke noget der har stort fokus hos os, og da jeg samtidig kun har haft få konsulentopgaver i denne måned har der været god til at træne. Men, jeg er virkelig opmærksom på at passe på, og det går heldigvis sjældent galt :-)))) Og det gjorde det selvfølgelig lige i dag, hvor jeg trænede med Camilla & Emma. Megan havde lavet en hel masse flot arbejde, og så manglede jeg lige elefanten, og den gik i skuddermudder. Og da føreren ikke kunne finde ud af at stoppe i tide måtte Megan jo gøre det, ved at forlade baljen og løbe over i hulahopringen … SÅ stoppede træningen!
Men ellers går det nu rigtigt godt. Vi har kørt kampagne på bakning, og det fungerer rigtigt godt; nu er Megan begyndt at tilbyde bakning i tide og utide, så det skal vi lige have styr på.
Generelt er det meget tydeligt at både Megan og jeg har fået glæden ved at arbejde tilbage, så det er bare en ren fornøjelse.

Konkurrencen om årets lydige spaniels er afgjort, og resultaterne kan læses her.
Pokalerne uddeles i forbindelse med en Nørdprøve den 30. december.
Jeg udsteder pokaler igen for 2010, men med lidt ændrede regler. I år har det været gennemsnittet af de fem bedste prøver, samt særlig præmie hvis bedste resultat i en klasse blev opnået af en ekvipage, som ikke havde bedste gennemsnit.
Fra 2010 bliver det summen af de tre bedste prøver i en klasse, svarende til kvalifikationsreglerne i årets LP-hund i DKK. Men det skriver jeg mere om senere i år. Jeg vil dog allerede nu nævne, at jeg har en særlig pokal stående til årets LP2 hund. Jeg har en fornemmelse af at der bliver rigtigt mange LP2 spaniels i 2010, og jeg glæder mig til at se Camilla/Nova, Kristine/Kiwi og Enna, Marie/Chelsea, Susanne/Maddie og Kellie, Vibeke/Julie og mange flere spanielekvipager i aktion.

Jeg har lagt en nytårshilsen her , med lidt status for 2009.

Og det er jo normalt i den forbindelse at tale om planerne for det kommende år. Jeg har nogle håb og nogle drømme, og så har jeg nogle konkrete mål, som jeg arbejder imod. For 2010 er målene:
  • Nogle gode resultater (> 90) med Megan i Rally ekspertklasse
  • Genstart med Megan i Eliteklasse ved uofficiel prøve (Nørdklubben) 13. marts – og så jeg derfra vurdere hvordan muligheder ser ud
  • Lille Bjørn skal bestå rally begynderklasse (måske med Kirsten som fører)
  • Lille Bjørn skal have præmiering i LP2
  • Og sidst men ikke mindst skal jeg have en ny engelsk springer spaniel ...

tirsdag den 15. december 2009

Træning hos Johanna Allanach

Vi havde endnu en fantastisk træningsomgang hos Johanna. Det plejer at være intensivt, og i dag var der kun tre deltagere, så det blev meget intensivt :-)
Dagens øvelser og hjemmeopgaver:
  • Skamme: Den havde vi som hjemmeopgave fra sidst, og jeg har slet ikke øvet den :-( Så vi skulle vise hvordan vi ville træne den, og så kunne den næste gang!
  • Tandvisning: Super duper. Nu kan vi snart få 10 i LP1 for denne øvelse. Megan er blevet meget mere rolig og tryg.
  • Kaste/gribe: Hjemmeopgave til næste gang. Vi skal kunne belønne på afstand, dvs. kaste præcist, så hunden kan få belønningen der hvor den er.
  • Bakke: Der kommer nogle flotte tilbud, så jeg skal se og så kommando på nu, og forlange mere og mere!
  • Rulle: Jeg har svært ved at få lokket rigtigt, så Megan rejser sig hver anden gang. Men pludselig er den der, så jeg reducerer fra 3 til 1 godbid pr. rul, og den skal gives lige efter point of no return, altså der hvor Megan ikke kan rulle tilbage. Og igen skal jeg forlange mere – Megan kan sagtens!
  • Move on & Touch: Her kombinerer vi to kendte øvelser. Hunden skal udføre den ene øvelse indtil den får at vide at den skal i gang med den anden. Og gradvis skal vi gøre det sværere, fx sætte hånden i vejen under Move on.
  • Pole/clock: Pole begynder at ligne noget, dvs. Megan går med uret rundt om pinden, men der begynder at opstå et mønster, hvor hun hver anden gang går bagom mig. Da jeg venter, og giver hende lov at tænke, kommer det pludselig af sig selv. Forlang mere, og du risikerer at få det!
  • Left/right: Pænt begge veje, men nu skal håndtegnet væk!
  • Feetup – ned: Hunden skal sætte begge forpoter op på førers arm, og holde dem der, til de får en ned kommando. Starter fint, jeg skal holde op med at belønne for ned, og begynder at ændre positioner ved feetup.
  • Indkald: Ups, den skal vi gentage fire gange. Første gang er jeg ikke tilfreds med tempo og plads, og anden og tredje gang er Johanna ikke tilfreds med måden jeg belønner på. Megan tænder ikke at jeg jubler, men på at hun får en belønning!!! Og fjerde gang lykkes det så :-)
Endnu en gang supertræning, hvor Megan gør store fremskridt fordi jeg gør det. Fordi jeg bliver bedre og bedre til at motivere hende.
Og så skal jeg huske at have kage med næste gang. Jeg er helt kommet ud af vane med det, men Johanna mente nu nok Megans placering som årets LP3 spaniel skulle fejres, så det gør vi næste gang.

søndag den 13. december 2009

Herlig søndagstræning

Jeg har et lille luksus konkurrencelydighedshold i Jersie søndag morgen, og det kombinerer jeg selvfølgelig med at jeg selv træner med Megan før og efter undervisningen.
I dag var det vindstille, skønt solskinsvejr og minus 3 grader og dermed de mest fantastiske træningsbetingelser.
Megan stortrives i det kølige vejr. Det sker at jeg cykler med hende til Jersie (der er cirka 5 kilometer), træner lidt med hende, og så cykler hjem igen. Og i dette kølige vejr bliver hun ikke engang forpustet :-)
Inden undervisningen havde jeg besluttet for første gang i lang tid at træne nogle momenter i Eliteøvelserrne, og hold da op hvor var Megan bare tændt. Fremsending til kegle og videre til felt var med fuld fart og flot præcision. Vi lavede en superflot dirigeret apportering, hvor Megan først blev sendt til kegle, og derfra videre – supertempo både til kegle og til apport, og supertempo tilbage igen. Jeg huskede at juble med hende og stoppe øvelsen der. Så lavede vi en superflot springapportering - sådan en metalapport er godt nok kold i frostvejr, men det generede ikke Megan.
Så holdt Megan pause i bilen.
Efter undervisningen lavede vi et par ekstra fællesøvelser til ære for mig.
LP2 fællesdæk – ja, jeg husker at sænke kriterierne – og alle tre hunde lavede en perfekt øvelse.
Så en fællessit, hvor jeg er ved at have styr på forkommandoer mv., og Megan sad eksemplarisk hele minuttet.
Det var altså bare en omgang træning der fik mit i forvejen glimrende humør til at blive endnu bedre!!!!

tirsdag den 8. december 2009

Rally, Sydkystens Hundeskole og Johanna

I går var Kirsten og jeg i Grand og se Le Concert (Radu Mihaileanu, 2009), den sidste film i den franske filmuge i denne omgang. En skøn film, som jeg vender tilbage en af de nærmeste dage i min filmblog.
Da jeg kom hjem igen tjekkede jeg lige resultaterne fra prøverne i Sorø i lørdags, og opdagede at der var åbnet for tilmelding til rallyprøverne den 13. februar i Sorø Hallerne. Og så blev der lige truffet en hurtig beslutning, og Lille Bjørn er nu tilmeldt i begynderklasse (med Kirsten som fører) og Megan i ekspertklasse. Jeg huskede også at skrive til deltagerne på det netop afsluttede rallyhold hos Sydkystens Hundeskole, og Karina og den langhårede dværggravhund Neo har også tilmeldt sig – dem glæder jeg til at opleve til en rigtig prøve!
I formiddags tog Megan, Lille Bjørn og jeg til Jersie, dels for at træne lidt, dels – og ikke mindst! – for at blive interviewet af Helle fra Sydkysten. Hun er også en meget hundeglad person, og hun vil skrive en artikel om Sydkystens Hundeskole – der er flere der er meget imponerede over det høje medlemstal vi allerede har nået. Vi fik en lang hyggelig hundesnak, og der blev taget en del billeder, og jeg er spændt på hvordan omtalen på fredag bliver.
Her til aften var Megan og jeg så til den ugentlige hvalpetræning hos Johanna, og uha, vi er allerede over halvvejs, de gode timer forsvinder alt for hurtigt :-(
Det var ellers lige ved at jeg måtte gennemføre træningen med lånehund, for Megan valgte at løbe efter stedets sorte kat lige inden vi skulle gang med træningen. Kirsten Henriksen, som ejer stedet, og jeg måtte ud at lede efter Megan (og der er altså meget mørkt kl. 19 på denne årstid!!!), men pludselig blev der råbt fra hallen at Megan var vendt tilbage, og så fik jeg alligevel lov at træne med egen hund.
Jeg skal huske at notere dagens øvelser, for jeg kan forstå at der er flere på holdet der brugen bloggen her som reminder om de enkelte dages program :-)
  • Tandvisning – Megans tanker var vist stadig ved katten, for jeg fik stort set uden slikken lov til at vise alle tre sider, den flotteste tandvisning vi har præsteret!
  • Bakke – det går godt, men jeg skal have Megan til at tilbyde lidt mere, så jeg kommer ud over presset med godbidden. Johanna siger det er nemt at komme fra en fungerende bakning, hvor man har front mod hunden og kan se, hvordan den bakker, til en bak ved siden af fører (som jeg jo skal bruge i ekspertklassen i rally), og Johanna har altid ret :-)))
  • Elefanten – jeg har nu 3-4 gange haft Megan hele vejen rundt, også en enkelt gang til aften, men da jeg skulle demo gik hun i stå kl. 8 – men Megan er dødkoncentreret og ivrig, så pludselig er den der, er jeg sikker på
  • Hop gennem arme – vi starter med setup, holder hunden på brystkassen med den ene hånd, smider en godbid fremad, samler hænderne, og giver hunden en kommando (hop), samtidig med at den kommer igennem ”ringen” og hen til godbidden. Den fangede Megan hurtigt, og det er også sjovt, den skal jeg arbejde videre med.
  • Move on – det er vi bare gode til! Og den bygges der videre på, så vi nu (yes!) har en kommando til tyskervendingen i rally
  • Rulle – jeg har trænet det lidt med Lille Bjørn men aldrig med Megan, og ved gud vi fik næsten et helt rul inden der var gået to minutter.
  • Indkald – jeg valgte et LP1 indkald hvor Johanna holdt Megan, og der kom et fint løb og plads. Så ville jeg lege med Megan med favoritpivedyret, men selvfølgelig endte mit indkald der hvor katten havde gemt sig da træningen startede, så Megan forsvandt lidt – og fik belønnet sig selv. Det var ok efter en aften med så meget flot hundearbejde.
Udfordringen til næste gang: Hunden skal lære at holde pote for øjnene (skamme sig), hvor vi blev introduceret til to teknikker, en med malertape og en med blød elastik.
Og så opdager jeg lige, at blev ”snydt” for introduktion til at Fastholde position, så den får vi næste gang!
Endnu en fantastisk dag og Megan er helt færdig :-)
Og så er der kommet en tæt på perfekt besvarelse af Lydighedsquizzen, meget imponerende!

søndag den 6. december 2009

Afslutning i Sydkystens Hundeskole

Det var store afslutningsdag i Sydkystens Hundeskole, hvor jeg havde sidste runde med hvalpehold, konkurrencehold og rallyhold. Så Megan og jeg tog af sted lidt over 8 for at stille baner mv. op til det hele. Hvalpeholdet skulle have en minirally bane, med en række specialdesignede skilte inkl. en fri øvelse. Og rallybegynderholdet skulle prøve kræfter med banen fra DM i rally 29. august. Mens jeg var i gang med opstillingen kom Camillas bil kørende og jeg nåede lige at tænke, at hun var taget lige fra sygehuset med nyfødte Gustav for at træne … Men det var altså bare Rune, der var på vej til sygehuset, og synes han kunne kende os :-)
Hvalpeholdet er jeg virkelig stolt af. De har gjort meget flotte fremskridt, og der er fine lineføringer og nogle meget imponerende indkald!! Heldigvis vil de fleste fortsætte træningen, og måske er der et par stykker der kan lokkes til noget lydighed på et tidspunkt?!
På konkurrenceholdet er det naturligvis detaljer der er i fokus, og på mange forskellige niveauer. Jeg har spurgt flere af deltagerne om de synes jeg går for tæt på, og det synes de heldigvis ikke … Jeg vil bare så gerne have at jeg ikke oplever nogen på holdet, som gentager de fundamentale fejl, som jeg selv har begået. Så der bliver arbejdet med kriterier, bevidsthed om hvornår kriterier kan hæves, bevidsthed om at det at skifte fra træning hjemme til træning i Jersie er et dramatisk skift, som typisk vil kræve sænkning af andre kriterier, sikkerhed i førerarbejdet før man hæver kriterier osv.
Rallyholdet var i dagens anledning suppleret med Pernille & Spookie fra konkurrenceholdet, Kirsten & Lille Bjørn og mig selv & Megan. Trine Dyrgaards bane fra DM er en lidt tricky bane, og der var flere blev der lidt rundtossede af den. Forløbet var at jeg introducerede banen, holdet gennemførte banen, derefter Spookie og Lille Bjørn. Efter en kommentering af gennemgangene fik holdet yderligere en tur gennem banen. Jeg dømte alle banegennemgange, og det bedste resultat talte for holdets deltagere. Eneste afvigelse fra de normale rallyregler var at godbidder var tilladt, men kostede 1 point pr. styk. Jeg er meget stolt af holdet, som har gjort forrygende fremskridt, og helt åbenlyst træner hjemme også :-)))) Bortset fra en vil alle kunne gå op og bestå en rallybegynderprøve i dag, og det er ikke dårligt klaret på fem træningsrunder, når ingen har trænet lydighed inden.
Både for at tjekke banen, og til allersidst, prøvede Megan og jeg banen, og det gik rigtigt godt. I første omgang mistede vi to øvelser, det var rene førerfejl, og Megan havde superkontakt 95 % af tiden. I anden omgang var det lidt sværere med kontakten, men alligevel mere end godkendt. Jeg får helt lyst til at gå til rally med hende igen!
Og Kirsten og Lille Bjørn? De gik fantastisk!! Lille Bjørn var totalt på, og det der kostede var at føreren ikke læste skiltene rigtigt. Så nu har jeg stort set overtalt Kirsten til at gå op til en rallyprøve med Lille Bjørn!

lørdag den 5. december 2009

Mening med livet …

Det har virkelig været en dag hvor der er blevet spillet på hele følelsesregistret. Først tog jeg til Sorø for at være tilskuer til Border Collie Klubbens flotte arrangement i Sorø Hallerne. Jeg havde lovet at filme et par LP2’er, og jeg ville rigtigt gerne se en masse Eliteklasse også, samt et par LP1’er. Og jeg nåede det meste af det, jeg havde planlagt.
Knap var den første fællesdæk gået i gang før dagens bedste nyhed tikkede ind på sms kl. 8:01 ”Så kom vores lille guldklump til verden, den 4. dec 2009, kl. 23.50, 3990 gram og 51 cm. Rimelig meget hår på hovedet og rigtig baby lækker. Vi har det alle godt. :) hilsen Camilla”. 10 minutter før termin fik min yndlingstræningsmakker endelig sit længe ventede barn :-)))) Et kæmpestort til lykke til Camilla og Rune med ønske- og drømmebarnet. Vi håber I alle tre får det fantastiske liv, som I fortjener!
Jeg fik set noget rigtigt flot lydighedsarbejde: Louise Wibroe og Lukka i LP2 var bare powpow, 218 ud af 220 er totalt vildt og meget velfortjent. Jeg filmende Tove Skrædder og Spunk i LP2; de fik flotte 186 point og en 1. præmie; det er ikke nemt for Tove at være LP-entusiast og så bo på Samsø, men hun skal nok nå langt alligevel! Gitte Fischer og Era debuterede i LP2 med 178 point og en STOR 2. præmie. Camilla og jeg gennemførte en generalprøve med Gitte & Era i torsdags, og hold da op en forskel på de to præstationer. Era lå superflot i fællesdækken i dag (rejste sig i torsdags) og fri ved fod var pludselig uden dobbeltspor, og med meget pænere pladser (9 point i dag). Det var ærgerligt med apporten (5,5) og surt med næseprøven (0), men det er meget tæt på en 1. præmie. Bare klø på Gitte!
Jeg fik også set en masse flot Eliteklasse, bl.a. nogle af idolerne i deres superøvelser: Miriam & Texas i fri ved fod, og Birgitte & Chief i stillingsskift.
Allerede 11:30 forlod jeg Sorø, for dagens vigtigste og tristeste punkt stod på programmet: Bisættelsen af Brad fra Solrød Strandkirke kl. 13:00. Brad var en af vores søn Christians allerbedste venner; han var udsendt af University College Sjælland til Vietnam som en del af sin uddannelse. Han døde i tirsdags på meningsløs vis. Brad er et af de dejligste mennesker vi har mødt, altid smilende, glad og positiv, selvom han ikke altid havde det lige let. Solrød Strandkirke var overfyldt med familie, venner, kammerater og kolleger – det er næsten ikke til at bære at skulle tage afsked med sådan et skønt menneske, og han var kun 30 år.
Alle vores tanker går til Brads mor, hans familie og venner.
Og overskriften på bloggen? Jeg kunne ikke lade være, for dagen i dag fik virkelig sat tingene i perspektiv, som det så ofte sker, når nogen der er lidt for tæt på dør i utide.
Så jeg skal huske på, at fortælle dem jeg sætter pris på, at jeg gør det, mens der er tid til det.
Og glæde mig over, at der bliver ved med at komme nyt liv, som vil skabe glæde og bringe verden videre.

tirsdag den 1. december 2009

Isn't This a Lovely Day?

Kirsten kan uden tvivl nævne andre områder, men jeg erkender at være filmnørd og hundenørd :-) [og også mad- og vinnørd …]
Når jeg oplever det sublime indenfor film og hundetræning samme dag er det en ret god dag, og det var lige hvad det var i dag.
Jeg er ikke flittig til at opdatere min filmblog, men en af de nærmeste dage skriver jeg om dagens film: Jean Renoirs Toni (1934). Jeg har mange film stående, som jeg ikke har set nu, og i dag faldt jeg lige over Toni – hvorfor har jeg ikke set den tidligere? Den røg i DVD’en først på eftermiddagen, og wow for en oplevelse. Et neorealistisk mesterværk fra før neorealismen blev opfundet. Jeg fik bare lyst til at skrive om den film …

Til aften var Megan og jeg så til hvalpetræning hos Johanna. Jeg giver alle mine træninger karakterer, for så bliver jeg tvunget til efter hver træningsrunde at forholde mig til om jeg synes træningen fungerer i forhold til det, jeg har brug for. Jeg stoppede et andet sted efter to træningsrunder som jeg gav 2 og 3 på min 1-5 skala, hvor 5 er bedst.
Dagens træning fik scoren 5, og det er kun fordi der ikke er en højere vurdering.
Der er en mening med det hele, der er intensitet, der er skarpe gennemgange af færdige øvelser, det forklares hvad formålet med øvelserne er, og der er superpræcise og konstruktive instruktioner og tilbagemeldinger til de konkrete øvelser.
Vi træner intensivt i cirka 5 kvarter, der er kun de pauser vi selv vælger at holde, og Megan er bare på hele tiden, og med logrende hale. Jeg er også på hele tiden, og synes det er sjovt og lærerigt alt sammen. Og Megan og jeg går trætte og glade fra træningen. Hvad kan man forlange mere???
Og vi når meget. Dagens øvelser:
  • Tandvisning. Det går supergodt. Vores gamle hadeøvelse begynder at fungere :-)
  • Elefant. Vi er gået i stå, men får nogle tips til at komme videre.
  • Setup er ok, og vi bygger nu videre med slide, hvor Megan på kommando skal sætte sine forpoter på mine fødder, og jeg skal begynde at gå fremad. Det lærer Megan godt nok hurtigt.
  • Left/right. Vi har fået et fast mønster, fordi vi har brugt den øvelse i mindst et halvt år som ”kiropraktorøvelse” - med godbid. Så jeg skal til at variere hvor jeg belønner, så vi får brudt mønsteret med belønning foran mig.
  • Kasse. Ingen problemer med plastickassen og det ser godt ud med papkassen (noget mindre end plastickassen) .
  • Hulahopring. Kommandoen er ”Ring”, og vi skal træne at hunden stiller sig indenfor ringen med alle 4 poter. Går fint.
  • Fastholde position. Zen :-) Hunden skal indtage position, må ikke bevæge sig overhovedet når belønning er på vej.
  • Bakke. Vi får gennemgået forskellige teknikker og jeg vælger denne fremgangsmåde: godbid i højre hånd, holdes ud for hunden, som står (vigtigt med præcis rette højde, ellers hopper hunden eller sætter sig), og klik for første bevægelse bagud. Beløn og gå fremad samtidig, så førers bevægelse ikke bliver del af mønsteret. Den skal jeg arbejde specielt med!
  • Indkald, hvor jeg skal arbejde med Megans glæde og tempo i afslutningen af LP2-indkald

En herlig dag!

søndag den 29. november 2009

Jeg kan nære mig!

Jeg synes virkelig det skrider godt fremad nu med Megan. Og det skyldes først og fremmest at jeg kan nære mig :-) Det indebærer:
  • korte træningspas
  • følge træningsplanen nøje – dvs. ikke fortsætte ud over det planlagte, men naturligvis gerne tage imod tilbyd udover det forventede!
  • fokus på belønningsstrategi/fokus på logrende hale hos Megan
  • acceptere at Megan er ”hvalp”, så jeg skal kunne leve med at der står et felt, og så ikke ”lige” prøve

Og hvad kommer der så ud af det?

  • en fantastisk fri ved fod i almindelig gang
  • glæde ved metalapporten, som vi leger med, og hun nu holder glad i 5+ sekunder
  • superflot Sid i gruppe 20 sekunder, knivskarp
  • og en masse hvalpeøvelser, som bare er sjove og udvikler sig

På næste søndag har jeg afslutning på tre hold i Sydkystens Hundeskole:

  • Hvalpeholdet får en afsluttende mini-rallyprøve, som bl.a. indeholder en trick efter eget valg
  • Konkurrenceholdet klør bare på!
  • Rallyholdet får to chancer på DM rallybegynderbanen, med pointgivning og det hele. Den eneste særregel er at de må give godbidder, og de koster 1 point pr. belønning :-)

Lørdag skal jeg helt sikkert til Sorø til Border Collie Klubbens LP-prøver og heppe på en masse jeg kender.

mandag den 23. november 2009

Sydkystens Hundeskole, kiropraktor og egen træning

I går havde jeg tredjesidste træningsrunde i Sydkystens Hundeskole med mine tre hold. Hvalpeholdet fremmøde er lidt blandet, men konkurrenceholdet og rallyholdet møder bare fuldtalligt hver gang, og gør naturligvis gode fremskridt.
Vi arbejder selvfølgelig meget med detaljer, og det at iagttage kursister giver mig rigtigt meget input til min egen træning, og rigtigt mange déjà vu oplevelser i forhold til, hvad jeg selv har begået af fejl … Og gør mig endnu bedre til at se, når nogen forsøger at skyde genvej ved at springe nogle trin over i træningen, og hvor ofte det giver bagslag :-(
Entusiasmen er høj, og da jeg foreslog træning i perioden 13. december til 24. januar var der straks tilslutning, så søndag morgen kl. 9 er der lydighedstræning for de morgenfriske og entusiastiske lydighedsfolk.
I dag stod den først på kontrolbesøg med Megan hos Maja Guldborg. Megan elsker at komme der, og jeg føler mig som en gammel ven af huset., når jeg bliver modtaget - det er bare rart at komme. Megans skavanker er stort set væk, og vi fastholder de halvårlige serviceeftersyn af hende :-)
Derefter gik turen til Jersie til en halv times træning med Camilla og Emma. Jeg har virkelig lært at nære mig, så jeg stoppede efter den planlagte halve time med masser af succeser primært inden for hvalpetræningen. Vi arbejdede med :
  • Fri ved fod (start og vendinger og begyndelsen af 2 skridt bagud med bakning)
  • Betingning af ny potetarget
  • Betingning af metalapport (vild leg med pivedyr, for nu vil Megan løbe og sidde i over 5 sekunder med apporten!)
  • Setup
  • Start på indkald med dæk
  • Start på fællessit (forkommando, start af øvelse og stop efter 10 sekunder uden at lade sig friste af at det så godt ud)

Efter en lækker frokost genså jeg en af min ungdoms favoritfilm, Eric Rohmers Ma nuit chez Maud (1969), og så nød Kirsten og jeg en tur på den næsten mennesketomme strand med hundene.

torsdag den 19. november 2009

En god cirkel

Hvad er årsag og hvad er virkning? Jeg har ikke et entydigt svar, men efter flere måneder uden deltagelse i organiseret træning er lysten vendt tilbage efter at Megan og jeg kom på hvalpehold hos Johanna Allanach.
Vi træner intensivt en times tid, vi arbejder med en masse nye øvelser og Megan logrer og er på stort set hele tiden.
Johanna introducerer to øvelser ad gangen, viser den færdige øvelse, fortæller hvordan vi kommer i gang, og går så rundt to gange, og vi skal så demonstrere en af øvelserne i hver runde. Vi veksler mellem de to øvelser, så det hele tiden er afvekslende for hunden at træne.
Over de to første gang er vi kommet i gang med følgende øvelser:
  • Tandvisning (LP1)
  • Move on – fører på knæ, hunden går på kommando rundt om fører indtil anden kommando
  • Setup – hunden går højre om fører og ind mellem ben og sætter sig eller står mellem benene
  • Touch – hunden trykker vedvarende på førers høje hånd
  • Elefant – hunden stiller sig på balje med de to forpoter og drejer bagparten mod uret mens forpoter bliver på baljen
  • Giv pote – hunden løfter højre pote og sætter den på førers venstre hånd
  • Indkald – indkald på ønsket niveau
  • Kasse – hunden stiller sig på kommando med alle fire poter i kasse
  • Pole/clock – fører står med pind i venstre/højre hånd; på kommando går hunden med/mod uret rundt om pinden
  • Left/right – hunden drejer sig om sig selv venstre/højre om

Bortset fra tandvisning og indkald er det ikke øvelser Megan og jeg har arbejdet med ved træning tidligere, så det er virkelig nyt og sjovt.
Desuden bygger disse nye øvelser op til LP-disciplinerne på en for mig helt ny måde. Fx er kasseøvelsen (og siden øvelsen med hulahop ring) starten på fremsending til felt, da hunden lærer konceptet indeni vs. udenfor. Og Pole/clock er start på fremsending til kegle, hvor hunden kan placeres i forhold til hvor feltet er placeret, dvs. det bliver også en forkommando.
Jeg må virkelig tage mig i ikke at træne de kendte øvelser, for nu skal jeg virkelig tænke forfra, og så duer det ikke at gøre nogle af tingene som jeg plejer :-)
Camilla havde også fat i mig da vi trænede i mandags, fordi jeg fik sprunget lidt hurtigt henover betingning af nyt target, betingning af metalapport og betingning af det nye pivedyr. Der ER ikke rigtigt nogen genveje på dette punkt …
På undervisningsfronten nyder jeg rigtigt de tre hold jeg har søndag morgen for Sydkystens Hundeskole. Selvom jeg ville ønske at hvalpeholdet gjorde større fremskridt må jeg erkende, at de fremskridt der kommer, er i overensstemmelse med førerens hjemmearbejde. Der er heller ingen genveje der. På LP-holdet er der naturligvis nok et helt andet fokus og nogle ambitioner der vil noget; så der kan vi rigtigt arbejde med de små detaljer, dem som i den sidste ende vil gøre en forskel. Og så har jeg som rosinen i pølseenden et luksus rallyhold med nogle hunde, der virkelig gør store fremskridt – specielt en skøn langhåret minigravhund er bare så fokuseret på sin fører, at det er en ren fornøjelse.
Vi havde bestyrelsesmøde i hundeskolen i mandags, og har nu annonceret de første fem forårshold, og håber både at se mange kendte ansigter og en række nye når vi går i gang igen sidst i januar.
Kursusoversigten ligger her.

lørdag den 14. november 2009

Chillis nye mor

I går fik en jeg en trist opringning – en familie med to border terrier tæver havde nu haft flere situationer, hvor den unge Chilli (8 måneder) havde angrebet den ældre (cirka 2 år), og det sidste i torsdags havde været rigtigt alvorligt. Hvis hundene havde været alene, havde de ikke begge levet i dag. De ringede til mig, for at få hjælp i den meget svære situation, og så er det bare lækkert at have et skønt hundenetværk at trække på.
Indenfor ½ time havde jeg fået flere mails, og ikke mindst den fra Ulla – Emmys bonusmor!! – var lovende. Og vupti, i dag, næsten præcis 24 timer efter, var Ulla hjemme hos Chillis familie i Solrød, og kom derefter hjem til os, med Chilli!
Chilli er bare den skønneste tæve man kan tænke sig, og hun har i Ulla fået den perfekte mor, og hun vil få et langt (håber vi) og aktivt (er vi sikre på) liv. Det tæller bestemt også med på den positive side, at Chilli ligner Emmy ret meget, og så kan det ikke bliver meget bedre, hvis man spørger Ulla og os!

tirsdag den 10. november 2009

Megan som hvalp

Jeg har flere gange nævnt at jeg nu startede træningen med Megan helt forfra. Og også antydet hvordan jeg ville gribe dette an. Men alligevel, hvordan skulle jeg rigtigt komme i gang med det?
Det er (også) i sådanne situationer jeg skønner på nogle af de dejlige hundemennesker jeg kender, aktuelt var det Johanna Allanach – jeg havde fået en plads på et hvalpe/unghundehold med Mocca, men hun skulle jo alligevel ikke bruge pladsen. Og så var jeg så fræk at spørge om Megan ikke måtte overtage pladsen; og naturligvis! For Johanna havde tænkt den samme tanke :-)
Så i dag startede Megan og jeg på et hvalpehold i Munke Bjergby – de obligatoriske 60 km fra Solrød!
Jeg tror man skal være forhærdet hundenørd for at forstå, hvordan jeg havde det i dag. For det første glædede jeg mig vildt meget, for jeg har jo trænet med Johanna et par gange og har været i par med hende på Chicken Camp, og regner hende for den bedste træner jeg har mødt endnu. Så jeg var ikke i tvivl om at det ville være fantastisk træning.
Men som træningen skred frem gik det mere og mere op for mig, at alt det vi trænede, var noget Megan var blevet snydt for som hvalp – sjove øvelser, øvelser i samarbejde, øvelser i kreativitet – jeg kunne bogstaveligt talt se hvordan Megans hjerne arbejdede og arbejdede, og hvor glad hun blev, når hun pludselig fandt ud af hvad der skulle til for at få mig glad og få nogle godbidder eller noget ruskeleg.
”Den forsømte barndom”, det er lige hvad det er, og det er lige til at få tårer i øjnene af ...
Megan er nu 6½ år og 6 år ældre end de andre på holdet. Men jeg kan mærke, at dette er den perfekte nye start for Megan og mig, og den skal vi bare have det maksimale ud af!
Jeg har systematisk først træningsdagbog for Megan og Lille Bjørn siden 16. oktober 2007. I dag blev der slået en grøn streg i regnearket, som tydeligt tegn på den nye start :-)
Dagens øvelser (kort):
  • Tandvisning
  • Turn-on: Fører på hug, hund går rundt om fører indtil stop
  • Setup: Hund skal ind mellem benene og sætte sig eller stå mellem benene
  • Touch: Højre hånd som target, hunden skal trykke indtil stop
  • Feet-up/Elefanten: Hund skal have forbenene op på balje, og uden kommando dreje mod uret med forbenene på baljen indtil stop
  • Giv pote
  • Indkald

Jeg har skrevet i træningsdagbogen ”Så bliver det ikke meget bedre. Megan er også meget glad, og har virkelig fået brugt sit hoved.” Vi trænede i godt en time, og Megan var glad og på hele tiden!!
Megan er totalt flad nu. Og jeg svæver på en sky!!

fredag den 6. november 2009

Det er mig eller hunden – eller konkurrencelydighed vs. hverdagslydighed

Efter at have passet Mocca i 14 dage aftalte vi i går med Anne, at det ikke gik længere. Så til morgen er Mocca flyttet op til Annes niece i Hillerød.
Mocca gjorde rigtigt gode fremskridt træningsmæssigt og er virkelig nem at arbejde med. For lige at tage status på momenterne i LP1-øvelserne:
  • Tandvisning er uden problemer
  • En pæn plads er godt på vej
  • Den grundlæggende kontakt og de første skridt og vendinger i fri ved fod/lineføring fungerer godt
  • Hun kan stå på kort afstand
  • I springet er vi kommet til at jeg sætter hende af på den ene side, og står på den anden side med ryggen til, giver springkommandoen og hun springer over
  • Dæk og sit i stillingsskift har jeg slet ikke trænet
  • Indkald er med fuld damp, men endnu uden sammenkobling med plads
  • Den indledende søgeadfærd til næseprøven fungerer fint, og jeg ville være gået videre med bunkemetoden

Mocca er meget arbejdsivrig og en ren fornøjelse at arbejde med.
Hun er kommet ind i en meget velfungerende flok bestående af Kirsten og mig samt hundene Otto, Megan og Lille Bjørn. Og der er hun også faldet godt til. Men, der har været nogle forskellige udfordringer:

  • Hun kan ikke være alene hjemme. Det fandt Kirsten ud af i forgårs. Ved to lejligheder brød Mocca ud af det metalbur hun sover i, nu hun er højløbsk, og skal være i, når vi går. Den ene gang var Otto også hjemme, og den anden gang Megan, så det er altså ikke nok med hundeselskab. Hvordan hun har brudt ud af metalburet forstår vi ikke helt, men det er altså lykkedes for hende to gange
  • Hun springer meget højt: Hun springer uden videre over lågen mellem haven og indkørslen. Det havde Anne advaret om at hun kunne, men det kom alligevel bag på os. Og hvis hun kan springe over den, kan hun også springe over lågen ud til vejen. Ikke rart at tænke på
  • Hun graver huller (det gør vores egne hunde ikke)
  • Hun moser igennem døren, når man lukker op (det gør vores hunde ikke)
  • Hun hopper op ad folk (det gør Megan også …)
  • Hun har aldrig lært at gå i line, hun trækker MEGET kraftigt
  • Hun tager ting på bordene, og det gør vores hunde absolut ikke

Hver eneste udfordring kunne vi godt arbejde med, men det er rigtigt mange ting at arbejde med, specielt når det ikke er vores egen hund, og vi véd vi ikke skal beholde den.
Så derfor var beslutningen nem, da Kirsten næsten sagde til mig, at jeg skulle vælge mellem hende og Mocca – og det blev naturligvis Kirsten :-)

Selvfølgelig er hverdagslydigheden meget vigtigere end konkurrencelydigheden, for hvis man bliver irriteret over hunden pga. manglende hverdagslydighed bliver det en belastning både generelt og i forhold til konkurrencelydigheden.

Vi håber alt det bedste for Mocca, som er en dejlig hund med et stort potentiale!

mandag den 2. november 2009

Heste og hunde

Lørdag var Kirsten og jeg for første gang på Klampenborg Galopbane! Vi var inviteret at et par venner, som nærmest er opvokset på stedet, og kender Galopsporten indefra. Og det er skønt at være sammen med eksperter, der kan øse af deres viden, så der pludselig er noget at se efter og noget at forstå. Kataloget til en løbsdag er spækket med informationer, som godt kan gøre os, der er vant til kataloger fra hundeudstillinger og –prøver, ret misundelige. Meget information om den enkelte ekvipage, interessante historiske oplysninger, statistikker mv. En del er naturligvis med, fordi der spilles på væddeløbene, men alligevel kan hundesporten lære noget af denne del af hesteverdenen.
Og så er det altså bedre at sidde ved et bord i Den Kongelige Restaurant og nyde frokosten og gå ud i logen for at følge løbene, end at sidde i et telt på græsset med sin hjemmebragte mad.

Vi fandt også ud af at Halloween bestemt er mere udbredt i Lyngby og Jægersborg end her hos os i Solrød! Det var et mindre kulturchok at man faktisk tager Halloween så alvorligt visse steder i Danmark, vi er nok bagud i forhold til trenden … Der var børn der ringede på, og selvfølgelig var der slik klar til dem. Og middagen på restaurant Appetit var en Halloween menu tilberedt af en japansk gæstekok. Meget internationalt i Jægersborg!

Søndag stod så i hundenes tegn, dog ikke vores egne. Jeg har et hvalpehold i Jersie 9-10, og det er rart med de gode fremskridt der gøres. Der bliver også arbejdet hjemme kan man se, og det er dejligt.
Derefter havde jeg lovet Annette Klink Dalgaard at være dommer på hendes hold i Hillerød. Jeg skulle dømme deltagere i en rally ekspertbane, en rally begynderbane, en rally nem bane (nemmere end begynder) og en hvalpe rally bane. Alle fik karakterer på rallybedømmersedler, og alle fik verbale kommentarer med på vejen.
Det var virkelig en fornøjelse at opleve iveren, konkurrencestemningen og entusiasmen. Og en masse flot førerarbejde. Der var der 4-5 100 points gennemløb tror jeg, og det er jo altid hyggeligt, når det hele kører for deltagerne.
Hvalpe rally banen var en rigtigt god idé, som jeg straks har hugget til mit hvalpehold. Der er fx skilte med: tandvisning, lig dæk i 5 sekunder, stå i 5 sekunder og indkald. Samt nogle nemme rallyskilte. Så får hvalpeførerne lige snuset til konkurrencer på en sjov måde.

I dag mandag havde vi så endelig en fridag, og der havde jeg aftalt at mødes med Maria Christensson, så jeg kunne se hvordan hun træner sin meget dygtige hund Megan (!!) og hjælpe mig med Megan og Mocca. Maria og jeg har ikke mødt hinanden før i dag. Vi ”kender” hinanden fra Facebook, og det er altså dejligt når der kommer et levende ansigt bag navnet. Og jeg havde to meget inspirerende timer – på trods af at det regnede hele tiden - men det generede hverken hunde eller førere.
Hvis jeg kort skal opsummere lærdommen er det: Jeg skal holde øje med hundens hale, når jeg træner, og hvis den ikke logrer, gør jeg noget galt. Det kan udtrykkes længere og mere elegant, men det er essensen :-)

Hjemme igen fik hundene hver et kødben, og jeg fik frokost. Senere gik jeg med Megan og Mocca ned til sydspidsen af Staunings Ø. Det var holdt op med at regne og var lavvandet, og Mocca, opholdt sig mindst lige så meget i vandet som på stranden. Jeg havde stadig lommen fuld af godbidder, og der kom en masse tilbud undervejs, ikke mindst fra Megan på fri ved fod og plads, så det blev til en del belønninger på turen.

Nu flades der ud/gnaves kødben :-)

fredag den 30. oktober 2009

Megan, Mocca og Birgitte Brüel

Der er sket en hel masse på hundefronten på kort tid. Jeg har tidligere beskrevet, at jeg ville starte forfra med Megan, og indøve øvelserne fra grunden. Pludselig havde vi også Mocca i huset på ubestemt tid, og hun skal naturligvis også aktiveres. Så i virkeligheden er Mocca en ren foræring i forhold til min træning, fordi jeg kan træne hende, som jeg ville træne en hvalp, og parallelt med ”genoptræningen” af Megan. Parallelt, men ikke ens – for det er to forskellige hunde, og som jeg har lært med høns, er det jo meget smart at se om træningen af et moment med den ene nu også er korrekt, inden man begynder på den anden, så man ikke står med to hunde der har indlært noget forkert på den samme måde :-)
I dag skulle jeg så hente en af mine gevinster i auktionen til støtte for det danske lydighedslandshold: en enetime med Birgitte Brüel. Kirsten (min kone) har efterhånden fundet ud af, at den Birgitte Brüel, jeg omtaler en del, ikke er den afdøde skuespiller og sanger, men en særdeles levende hundefører på LP-landsholdet. Og timingen af enetimen (som varede ca 2½ time!) var perfekt i forhold til min aktuelle situation.
Birgitte havde inviteret mig til DcH’s skønne areal i Nivå, solen skinnede og det var perfekt hundetræningsvejr. Jeg havde sendt Birgitte en oversigt over øvelser, jeg godt ville arbejde med, og den fik vi slet ikke brug for som tingene udviklede sig.
Der er en stribe af mine gamle instruktører og træningsmakkere der vil nikke genkendende og tænke ”hvad sagde jeg” til disse konklusioner:
  • Megan bestemmer for meget, dvs. jeg lader hende bestemme for meget.
  • Jeg har ikke lært Megan en ”slap af – du har pause” kommando, som fx ”læg dig”, så Megan har haft mulighed for at belønne sig selv mellem øvelserne (typisk snusning)
  • Jeg skal lære at lege med Megan, så leg med trækketov, pivedyr mv. kan være en del af belønningen, og indgå i de signaler, som bruges under konkurrence (forventninger til leg)
  • Jeg belønner alt for meget med godbidder (Megan er for tyk!)
  • Jeg mangler forkommandoer generelt
  • Jeg er dårlig til at belønne (manglende variation)
  • Jeg kan med stor fordel lade øvelsens navn indgå i både forkommando og belønning (jeg kan se Bianca van der Post nikke!), ”nu skal vi sitte”, ”hvor var du dygtig til at sitte”.
  • Jeg kan bruge vejrtrækning og hvislelyde mv. som en del af mine signaler, fx for at signalere fart eller ro

Men i dag arbejdede vi med hvordan jeg skal gøre i praksis, og det var bare fantastisk! En masse kommentarer, jeg har hørt før, blev nu omsat til noget operationelt. Birgitte er en meget dygtig instruktør og coach!!!
Vi arbejdede også med nogle momenter i forskellige øvelser og det ovenstående er konklusionerne på al den feedback jeg fik i den forbindelse. Jeg har fået en masse specifikke detaljer jeg kan arbejde med i fællessitten, indledning af fri ved fod med legetøj, tempo i indkald, pivedyr som target ved fremsending til kegle, placering af Megan ved kegle i fremsendingen, dirigering i forhold til apporten (madskåle i stedet for apporter, sten i stedet for midterapport) og næseprøve (godbid til den ene side, for at få søg til at starte i den ene ende).
Hold da op hvor var det bare godt!!
Jeg havde også Mocca med … Hun kom hjem til os i fredags, og i mandags kom hun i løbetid. Der var en anelse panik her på matriklen, for vi har også to hanhunde, men da den første panik havde lagt sig blev vi enige om, at det kunne vi godt håndtere. Så Mocca bliver her også mens hun er i løbetid! Men hun er med mig hele tiden – i dette øjeblik ligger hun under skrivebordet, mens jeg skriver denne blog.
Mocca vil så meget og med ordentligt førerarbejde bliver det bare rigtigt godt! Vi fik arbejdet med at sidde, starten af fri ved fod (husk legetøjet!), indkald (hold da op et tempo), apportering (hun henter apport, men er ikke glad for det – hun har været igennem noget træning med tvangsapportering, så vi starter helt forfra), starten på fjernkontrol (smækdæk og hopstå).
Mocca er som smør, sagde Birgitte, og jeg skal bare udnytte dette i min træning. Mocca vil og kan. Det bliver rigtigt sjovt at træne med hende!!!

tirsdag den 27. oktober 2009

Fridag med hunde og film

I går var en rigtig fridag med hunde og film i centrum.
Mocca og jeg gik først ned til DKK for at aflevere papirerne fra rallyprøven i søndags. En god træning i at gå pænt i snor (det gjorde hun), hilse på de store stenhundefigurer hos dyrlægerne i Jersie (uha, dem skulle vi nærme os meget forsigtigt), sætte sig, før man går over gaden, gå forbi andre hunde i snor og hilse på hundefiguren foran DKK.
Bagefter gik vi ned til stranden, og jo tættere vi kom på vandet, jo mere blev der trukket. Til sidst var de tørre godbidder helt uinteressante; så kom frikadellen frem – og SÅ var der kontakt. Nogle meget fine pladser, og så fri til at løbe i vandet.
Jeg fik også lavet nogle fine indkald. Mocca reagerede straks der blev kaldt, uanset om hun var i vandet eller på vej efter fugle i klitterne – superflot, og masser af glæde og belønninger hver gang.
Hjemme i haven trænede vi lidt plads og så spring. Massiv lokning nogle gange og pludselig fandt Mocca ud af at hun skulle over springet, ikke uden om, får at få en belønning. Tre fire gentagelser og godbidden var fjernet, og vi stoppede med en succes.
Så skulle jeg træne lidt apport med Megan, men hun løb meget langsomt ud og tog langsomt op og kom tilbage i en underlig bue, så jeg flyttede ud på vejen, men med samme resultat. Jeg stoppede straks træningen.
Så så jeg DVD’en af både Megans og min og Emma og Camillas LP3 i Fensmark den 18. oktober. Her er min sammenfatning til Megans fører:
  • Skal støtte sin hund meget bedre. Mens de venter udenfor ringen står han og taler med en anden, mens Megan bare står. Efter fri ved fod taler han længe med dommeren, mens Megan bare sidder (flot i øvrigt). Mellem øvelserne mistes han hende flere gange: Hun er glad noget af tiden, men så stopper støtten.
  • Skal vise meget mere begejstring når det går godt, fx i springapporten.
  • Skal i det hele taget smile og være gladere!
  • Skal vise sin hund meget større tillid. Der er flotte passager i bl.a. fri ved fod og udgang til kegle i dirigeret apporteringen, hvor føreren med mærkelige håndbevægelser eller kropskommandoer (fx dreje hovedet), gør hunden usikker
  • Skal være opmærksom på at kropssproget tydeligt afspejler hvor føreren ikke er tryg, og det smitter måske, fx meget tydeligt i Stå, sid, dæk under gang
  • Skal bruge en meget lysere og gladere stemme, fx i det første indkald i Indkald med stå

Og så tog jeg mig sammen og i silende regnvejr gik Megan og jeg ned til stranden og hyggede os. Jeg gemte mig og blev fundet, jeg lod hende komme på afstand og kaldte hende til mig – og hver gang med frikadelle som belønning. Og pludselig ville hun kun være hos mig, og vi fik leget en masse fri ved fod og vendinger, og syntes begge to det var supersjovt!!!

Så jeg syntes virkelig jeg med god samvittighed kunne se en film sidst på eftermiddagen. Valget faldt på Josef von Sternbergs Morocco (1930) med Gary Cooper og Marlene Dietrich. Fantastisk fotografering, fortættet stemning, en simpel kærlighedshistorie som brænder igennem lærredet. ”Quand l'amour meurt” sunget af Marlene Dietrich så både mænd og kvinder forstummer; hun er meget vovet på en raffineret måde.

Om aftenen Éléonore Fauchers Brodeuses (2004) med Lola Naymark som den gravide teenager Claire, som ikke ønsker at beholde sit barn. Hun arbejder for Ariane Ascaride (fru Mélikian), der netop har mistet sin søn, og der udvikler sig langsomt et varmt venskab mellem de to. En suverænt flot fortalt, meget afdæmpet film. Jeg kom til at tænke på Truffauts La peau douce flere gange (gearskiftet!). Der er så meget som ikke siges men antydes - det er en klassisk film i bedste franske tradition.

søndag den 25. oktober 2009

Rally lydighedsprøver i Herfølge den 25. oktober 2009

Mette Hein & Choice og Inge Daae Fagerberg & Pieya - to meget velfortjente og meget glade rallylydighedschampions! (foto: Camilla Johannessen)


Det sidste støttearrangement for LP-landsholdet i denne omgang blev gennemført i dag i Herfølge, med Køge-Herfølge Jagtforening som populær vært! Trine Dyrgaard havde tilbudt at dømme gratis, Theresa Trampedag Lund var ringsekretær og jeg stod for det administrative.
Det var meningen at det skulle være et "skrabet" arrangement uden den traditionelle gave til deltagerne, men pludselig opstod ideen om at købe et kort fra cancerkort.dk. Hvis du ikke allerede kender siden og det gode formål, så opfordrer jeg til at klikke ind på den, og overveje om det ikke var dér du skulle købe dine julekort, fødselsdagskort, gavekort mv. og samtidig støtte et godt formål.
Formiddagen var lidt regnfuld, men om eftermiddagen, da begynderklassen var på (34 hunde!), kom solen frem og det var heller ikke så tosset. Jagtforeningen har et pragtfuldt klubhus, og der var mange der nød at kunne være inden døre og følge konkurrencerne gennem ruderne. Og cafeteriaet brillerede med bl.a. dagens ret bestående af hjemmelavede frikadeller og flødekartofler, meget lækkert.
Det var skønt at være arrangør i dag! Alle ekvipager var tilmeldt i de rigtige klasser, der var ingen løbske tæver, og tidsplanen blev fulgt ganske punktligt.
Den samlede resultatliste kan ses her.
Og det var godt nok imponerende resultater:
  • Janne Litgov & Fridas debut i Championklasse med 95 point
  • Tre hunde i ekspertklasse med 100 point
  • To nye rally lydighedschampions: Mette Hein & Choice samt Inge Daae Fagerberg & Pieya
  • To hunde i øvede klasse med 100 point
  • To fra Nørdklubben som blev Viderekommende Mester: Annie & Tira og Catja & Zazu - stort til lykke herfra!!
  • Tre hunde i begynderklasse med 100 point og 2/100 del sekunds forskel mellem nr. 1 og 2.

Det var flot at følge. Der var flere fra jagtforeningen som var meget imponerede over det flotte lydighedsarbejde, og med så mange forskellige racer.
Det har været en udsøgt fornøjelse at arrangere og gennemføre dette arrangement med Trine Dyrgaard, og ud fra tilbagemeldingerne var det et meget populært arrangement!
Og så skal jeg huske at nævne, at der med lidt sponsorbistand fra mit firma Lysholdt Consulting (dommerens transportomkostninger, pokaler samt ovennævnte deltagergaver fra cancerkort.dk) kom et overskud på godt 7.000 kr. ud af arrangementet, og samlet 26.500 kr. til LP-landsholdet. Det synes jeg er ret pænt.
Jeg havde naturligvis Megan og Mocca med, og selvom de mest sad i bilen fik de også oplevet en masse.
Mocca, som jo er en del i centrum lige nu, fik hilst på en toller og et par labhvalpe fra Retrieverklubben, fik trænet lidt med Camilla & Emma, fik hilst på en masse rallyhunde, og fik leget med Trines border collier og set Theresas chihuahuaer. Specielt Trines Kimmi var spændende at følge ud i søen :-)
Masser af indtryk og mange positive mennesker og hunde, og en meget træt hund!

lørdag den 24. oktober 2009

Mocca dag 2

Paul, Mocca og Megan i Jersie (foto: Camilla Johannessen)


Det er absolut ikke gået ubemærket hen, at Mocca er flyttet ind hos os! Hold da op en masse glade og positive mails vi har fået i den forbindelse – tak for den store interesse :-)
Vi behandler Mocca som om hun er ny hvalp i huset – altså bortset fra at hun naturligvis er renlig.
I nat sov hun i entreen sammen med Megan og Lille Bjørn, mens Otto skulle sove i stuen adskilt fra de andre, for en sikkerheds skyld. Alle hundene var meget trætte, og vi hørte ikke en lyd hele natten.
Morgenmaden var stille og rolig, Mocca har lært at vente på sin tur, så fodringshierarkiet er på plads. Vi gik en meget våd morgentur, og jeg skal arbejde med Moccas trækken, det bliver bare ikke i dag.
Vi trænede ti minutter i haven i morges, kontakt og plads og indkald. Fint. Megan fik ti minutter bagefter og var voldsomt tændt, der er jo kommet en konkurrent til fars gunst :-)
Kirsten og jeg fik brunch i Køge – det var Moccas første gang ”alene” hjemme, og hun var sammen med Lille Bjørn i entreen. Selvfølgelig var der ingen problemer - jo et par flyttede sko, men ingen mærker :-)
Så har alle hundene været i haven og hjulpet med at flytte en busk.
Så gik turen til Jersie med Megan og Mocca, hvor vi havde aftalt at træne/mødes med Camilla og LP1 LP2 LP3 DKLPM Emma.
Jeg kom først og gik en runde med begge hundene i snor, så de kunne snuse til arealet. Så var Mocca faldet til ro. Jeg trænede de to hunde på skift, og igen var det kontakt og plads. Da Camilla kom, gik hun i gang med felt med Emma (uden at vi hilste), og jeg klikkede Mocca for ikke at være interesseret i dem. Så trænede vi mere kontakt uden problemer. Så hilste Emma og Mocca på hinanden, intet der, og vi trænede lidt videre. Hun peb lidt når jeg gik i gang med Megan, men blev belønnet for at stoppe, og så holdt piberiet hurtigt op. Vi brugte Camillas target i feltet, og fik hurtigt et pænt indløb fra 5 meter uden for feltet. Og så stod vi og snakkede mens jeg stadig havde begge hunde i snor, og det endte med leg, hvor hundene løb med snor på. Jeg turde ikke slippe Mocca helt løs.
Endelig fik jeg Camilla til at holde Mocca, så jeg kunne lave et indkald, og Mocca kom bare stormende og fik masser af godbidder og kærtegn.
På vejen hjem sov hun bare i bilen, mens Megan som altid sad.
Hjemme ventede der lækre kødben, og Mocca kan bare gå sammen med Otto og spise, det er dejligt.
Hun har nu været hos os i 31 timer, og jeg synes hun er blevet meget knyttet til mig. Lige nu ligger hun under skrivebordet, klinet op ad mine fødder. Mocca har taget de mange nye indtryk stille og roligt, og jeg er sikker på hun har det rigtigt rart. Hun er meget fokuseret på mig allerede, og jeg er spændt på hvordan de kommende dages træning går – jeg forventer meget af hende, og jeg tror jeg får det :-)
Og jeg skal nok huske, at hun er helt ny her, og at ALT er nyt for hende, så det bliver i et roligt tempo træningen udvikler sig.

fredag den 23. oktober 2009

Megan, Mocca og mig

Jeg har længe drømt om at få en engelsk springer spaniel hvalp, som jeg kunne træne helt fra grunden. Det er ikke blevet til noget (endnu!), men i dag fik vi alligevel en ”ny” springer i huset.
Megans opdrætter Anne Hosbond skal skilles og har derfor ikke mulighed for at have alle sine hunde hos sig lige nu, og vi har tilbudt at passe Mocca så længe. Mocca (Sporty Springers Elegida) er født den 12. november 2008 og er blevet modtaget med åbne arme her i huset :-) Otto er som altid forbeholden (”hvad skal vi med en ny hund???”) , mens Megan og Lille Bjørn synes det er pragtfuldt med en ny legekammerat.
Og jeg synes det er en fantastisk mulighed for at træne med en relativt utrænet hund!!!
Mocca og Anne kom ved 13-tiden og vi lod Mocca og Otto hilse på hinanden først; han skulle – som altid – lige finde ud af at det var en tæve, og så ville han om ikke acceptere hende, så dog anerkende at hun var der uden at fare på hende. Derefter blev Otto lukket væk og Lille Bjørn og Megan ud og så var der dømt leg!
Vi fik en hurtig frokost og så gik jeg ned til stranden med Megan og Mocca, og imens kørte Anne. Mocca er bestemt ikke vant til at gå i line, så det skal vi have trænet som noget af det allerførste. Hun kastede sig vildt ud i vandet, da jeg slap hende, men kom da jeg kaldte (masser af klik/godbid), og vi fik en dejlig tur, hvor vi på tilbagevejen mødte Kirsten med Lille Bjørn og Otto.
Hjemme igen trænede jeg lidt grundlæggende klikkerbetingning og kontakt; den fangede Mocca hurtigt, hun har også været lidt klikkertrænet tidligere.
Så var der dømt eftermiddagste og kage.
Og så tog jeg lige en 15 minutters træningsomgang med Mocca: grundlæggende kontakt, indkald, plads, snudetarget og apportering. Sidstnævnte var kun for at se hvor hun var henne, fordi jeg havde fået at vide at hun kunne apportere; hun tog dummyen i enden, ret sjusket, og slap den da hun satte sig foran mig; jeg prøvede med en træapport, som jeg lagde på græsset mellem os: hun tog den pænt og kom hen til mig, satte sig lidt fra mig, men da jeg rørte apporten slap hun. Så jeg træner apporteringen forfra, så der kommer et sikkert greb og en slip-kommando, før vi går videre i baglænskædningen.
Mocca vil bare SÅ gerne arbejde, hun er ivrig og begyndte hurtigt at holde kontakten. I dag var alt nyt, og alt vi kunne høre ude på vejen var distraktioner, ligesom alt på plænen (bl.a. nogle afgnavne kødben) distraherede. Så vi stoppede efter de 15 minutter, og jeg glæder mig vildt til mere træning, og det tror jeg også Mocca gør.
Mocca skal lære madhierarkiet: mad serveres i skåle efter anciennitet, så Mocca er sidst i rækkefølgen; i dagens anledning måtte Kirsten hjælpe til – og det gik fint for Mocca at forstå at hun skulle vente.
Efter at Kirsten og jeg også har spist (Moules frites) står den nu på fjernsyn/blogskrivning, og der ligger fire afslappede hunde i stuen. Den eneste hundelyd der høres er Moccas gnaven i et gammelt kødben – og de tre andre hunde er totalt ligeglade.
Vi synes det virker som en meget lovende dag 1, og er sikre på at Mocca nok skal få det rigtigt godt hos os. Og jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor jeg skal mødes med Camilla og Emma, som del i Moccas socialisering og indledende træning.

onsdag den 21. oktober 2009

Et lærerigt lydighedsår – del 3 af 3

Jeg nævnte i del 1, at jeg med særlig glæde tænkte tilbage på to enetimer med Johanna Allanach. Udover at have fat i min dødkedelighed i forhold til Megan, viste hun hvordan jeg kunne træne fri ved fod, smækdæk mfl. som hun lærte sine hvalpe og sine hvalpehold.
Jeg hørte det, brugte noget af det, men fik det aldrig ind under huden.
Men det hele vendte tilbage i forbindelse med min blog om at starte forfra.
Og ikke mindst kurset med Bianca i lørdags. Jeg har skrevet lidt om det tidligere, men det jeg gerne vil have fokus på her er hendes indlæring i forhold til hvalpe.
Nogle eksempler:
  • Fri ved fod. Megan var begyndt (under træning) at komme lidt langt frem, fordi jeg klikkede for kontakt. Jeg skal nu klikke for positionen, hvor jeg har venstre fod lidt foran højre (så det er tydeligt forskelligt fra samlede ben = sit).
  • Jeg skal træne gang med massiv lokning (først) med venstre hånd, så Megan får det rigtige bevægelsesmønster i gangen inden jeg aftrapper belønninger (bliver til håndtarget, som derefter fjernes)
  • Ditto ved vendinger, så jeg har sikker kontakt hele tiden. Derefter alle mulige drejninger, slalom osv.
  • Afbryde hvis det ikke er ok (træde til side), så hunden finder ud af det kun er korrekt position etc. der giver belønning, ellers stopper det sjove. Og hunden skal selv søge kontakt for fortsættelse. Det skal være sort/hvidt for hunden = hvad er skidt og hvad er kanel.
  • Stillness training (stå, sidde eller dække helt stille), som bygges op med afstand og tid.
  • Have fuld kontrol med træningen (hund under kontrol i pauser)
  • At variere træningen, så det hele tiden er afvekslende og sjovt og motiverende for hunden.
  • Jo mere uforudsigeligt og jo mere hunden kan forvente af belønning, jo mere motiveret hund
  • Grundindlær øvelsen i kendte omgivelser, og først når den er ganske sikker generaliseres

Noget af det ser nok lidt indforstået ud, men jeg tror jeg ved hvordan jeg skal gribe det an :-)
Og så noterede jeg mig at Bianca har skrevet alle de kommandoer ned, som hun bruger i forhold til sine hunde. Hun har mange kommandoer og gør sig umage med at de er lydmæssigt nemme for hundene at adskille.
Jeg har i går nøje gennemgået FCI-reglementet for Eliteklasse, for hver øvelse noteret de kommandoer som står i reglementet som mulige kommandoer, sammenholdt med hvad jeg bruger, og bundlinien er, hold da op hvor har jeg gjort det nemt for mig selv og svært for Megan.
Jeg bruger fx dæk til følgende:

  • Som startkommando når hun skal dækkes af, hvorefter jeg forlader hende og går i skjul i 4 minutter
  • Når jeg dækker hende af under Stå, sid og dæk under gang
  • Som startkommando når hun skal dækkes af, hvorefter jeg forlader hende for at lave et indkald
  • Som kommando (evt. erstattet af håndtegn) når hun skal dække af under indkaldet
  • Som kommando, når hun skal dækkes af, når hun står i feltet i fremsendingen
  • Som startkommando, når hun skal dækkes af, hvorefter jeg forlader hende for at lave stillingsskift
  • Som kommando (evt. erstattet med eller kombineret med håndtegn), når hun skal dække fra sit eller dække fra stå i Fjernkontrol.

Og jeg véd godt at der i konteksten er andet end det verbale signal, der betyder noget. Men alligevel.
Og hvad kan et stå betyde?

  • At Megan mens hun går ved siden af mig skal stå stille (Stå, sid og dæk under gang)
  • At Megan mens hun løber med fuld fart mod mig skal stoppe (evt. håndtegn)
  • At Megan mens hun løber med fuldt fart væk fra mig mod en kegle skal stoppe ved keglen (fremsending og Fjerndirigering apportering)
  • At Megan fra dæk eller sit skal rejse sig uden at flytte bagbenene (evt. med håndtegn eller begge dele)

Det er nogle vidt forskellige situationer, og med samme kommando??? Jeg har da selv været ude om en masse problemer må jeg erkende …
Så en væsentlig del af min start forfra træning er NØJE at overveje hvilke kommandoer jeg vil bruge!!!
Dag 1 af min start forfra var i mandags. Jeg trænede ti minutter i Værløse med Megan om morgenen, kun fri ved fod og ren lokning, og en megaglad hund, der gik rigtigt flot.
Om eftermiddagen var jeg en halv time i Jersie med Camilla, og trænede fri ved fod, nu med lidt aftrapning af belønning, og gik i gang med at shape en dæk med hovedet i jorden. Max 15 minutters træning og så lidt snak. Og jeg huskede ikke at lade Megan belønne sig selv ved at slippe hende før vi trænede, det var belønningen efter endt træning :-)
Og nu hedder det gennemtænkning af øvelser og planlægning, inden jeg træner noget som helst nyt med Megan.

Et lærerigt lydighedsår – del 2 af 3

Årets kurser
Jeg har været på i alt 22 kursusdage i år vedrørende hunde- og/eller klikkertræning. 12 dage på kursus hos Bob Bailey (Chicken Camp), 6 dage på kurser med Megan og 4 dage på kurser med Lille Bjørn. Jeg har naturligvis omtalt alle kurserne undervejs, så jer vil jeg nøjes med at give en oversigt:

Jeg har lært en fantastisk masse – min værktøjskasse rummer en masse forskellige redskaber til at løse problemstillinger. Jeg oplever ikke at gå i stå i en trænings- eller en undervisningssituation.
Meget af det jeg har hørt og prøvet selv er variationer over det samme tema, men hver gang med en række personlige synsvinkler, som giver aha-oplevelser og får mig til at tænke, at det må jeg også kunne bruge.
Der er ingen tvivl om at de to Bob Bailey-kurser var enestående, og dem jeg vil huske årene frem. At iagttage adfærd, klikke den rigtige adfærd og belønne et henigtsmæssigt sted – med de simple (men ikke nemme!) midler kan man lære en høne en masse kompleks adfærd. Og hvad kan man så ikke lære en hund.
Og så vil jeg især huske året for at være blevet 100% bevidst om følgende forhold i forbindelse med hundetræning:

  • En hund arbejder for at opnå noget.
  • Føreren skal finde ud af hvad der motiverer hunden. En hund kan motiveres (=belønnes) på utallige måder, og det er dig som fører der skal finde den rigtige belønning til den rigtige situation.
  • En hund begår ikke fejl – den kan gøre noget andet end det føreren havde forventet, troet eller regnet med, men det er aldrig hundens fejl!
  • En hund giver dig ikke fingeren. Men hvis du forsøger at få den til at gøre noget og den belønning, den har i udsigt, ikke er nok værd, så får du ikke det du beder om.

Sydkystens Hundeskole
Jeg har for nylig skrevet en blog, hvor jeg bl.a. nævnte hvor nyttigt det er for min egen træning, at jeg som underviser skal iagttage adfærd (hund og fører) og kommentere/rådgive. Og bl.a. kan se hvor svært det er for ny trænere at arbejde med hund i linie, klikker i den ene hånd, godbidder i lommen, iagttagelse af adfærd, klikke rettidigt, tage godbid op med den anden hånd, belønne i rette position osv. Både på klikkerkurser og på kurser i planlægning bruger jeg som illustration et klip af mig selv på Chicken Camp, hvor jeg første gang har en høne på bordet i øvelsen der skal ende med at den skal gå rundt om to kegler. Men jeg kæmper med at finde ud af hvad jeg vil kommer Bob Bailey hen og iagttager, og siger lige så tørt ”A lot of things happen, doesn’t there?” Og konklusionen er igen igen: Tænk først uden høne (hund), planlæg hvad du vil gøre og så gør det, med høne (hund).
Det prøver jeg at lære mine kursister, og det prøver jeg at lære mig selv. Og det er sund træning for mig selv.

Konklusioner
Og hvad er så konklusionen på alt dette?

Jeg har forsøgt at skyde genvej. Ved at implementere alt det jeg lærte i umiddelbar forlængelse af kurset og med Megan som prøveklud. Jeg har dermed brudt mine aftaler med mig selv om fx hvilke kriterier der skulle være opfyldt før jeg gik i Eliteklasse - dumt gjort.
En af mine instruktører sagde til mig ”Man skal bare GØRE som jeg siger.” Men det er altså svært når man får masser af input fra mange forskellige trænere, og synes det meste ligner noget man kan bruge.
Jeg har skiftet træningsmetoder på detailniveau mange gange uden at have en strategi for anvendelsen. Det kan bl.a. ses af den manglende udvikling og dermed de manglende resultater.
Jeg har været en rigtigt dårlig fører for Megan :-(

I tredje og sidste del af denne lange blog kommer jeg så ind på Bianca van der Posts kursus i lørdags, og hvordan jeg har brugt det som afsæt til at starte forfra med Megan.

tirsdag den 20. oktober 2009

Et lærerigt lydighedsår – del 1 af 3

Det er lidt tidligt at gøre status for 2009, men da jeg i weekenden dels var på årets sidste kursus, dels var oppe til årets sidste LP-prøve er det et rigtigt godt tidspunkt for mig at samle en hel masse tanker.
Jeg var i gang med en MEGET lang blog om året, men Camilla foreslog, at jeg af hensyn til læserne delte den op i nogle mere overkommelige dele, så her kommer del 1 :-)

Prøven 18. oktober
Som altid i Kreds 10 var der helt styr på alt det praktiske, og prøven var meget hyggelig.
Megans samlede kritik kan læses her, og der var mange gode momenter, som jeg gerne vil holde fokus på her:
  • Først og fremmest blev Megan i Sid i gruppe!!!
  • Hun indtog to meget flotte stå fra dæk i stillingsskiftet
  • Springapporteringen var flot, og blev kun trukket for en meget lille skæv plads
  • En fremsending til 10
  • Og en sikker næseprøve, selvom vi blev trukket for en anelse tyg og en skæv plads

Vi sluttede med 214 point, 2. pr., 2. vinder. Den meget velfortjente vinder var Camilla & Emma med flotte 248 point.

Statistik for 2009
Jeg har været til 7 LP-prøver med Megan i år. 2 totalt kiksende i Eliteklasse, det kommenterer jeg senere i bloggen. Og 5 i LP3 som har resulteret i en 0. pr., 1 3. pr. og 3 2. pr. Den eneste 1. pr. i LP i år fik Lille Bjørn i LP1 den 11. april …
Så resultatmæssigt var det et meget skuffende år.
Grundproblemet er manglende stabilitet i de fleste øvelser, og nogle katastrofale fællesøvelser. Lidt statistik og kommentarer:

  • Fællesdæk: Stadig vores allerstørste problem. Megan har fået point i denne øvelse 1 gang siden hun blev DKLPCH 13. september sidste år. Og fået 8 x 0.
  • Sid i gruppe: Endnu en ren rouletteøvelse: 3 x 0 og 2 x 10 i år.
  • Fri ved fod: Fungerer slet ikke. Vi ligger stabilt på 6.
  • Stillingsskift 6 skift: Kræver ofte ekstra kommandoer, og der er klare fremrykninger i specielt stå-sit.
  • Apportering af udlagte genstande: Stabil 8’er. Det store problem er at Megan ikke holder øje med udlægningen af apporten, og ofte begynder på rundering når hun får apportkommandoen.
  • Springapportering: Vores suverænt bedste øvelse, ligger stabilt på 9½-10.
  • Stå, sid, dæk - under førerens uafbrudte gang: Hmm. Sit har jeg store problemer med, og det kombineret med at Megan hænger koster.
  • Indkald med stå: Er en sikker øvelse, men ikke altid med så tydelige stop. Har fået 3 x 8½ og 2 x 10 i år.
  • Fremsending/fjernafdækning /indkald og plads under gang : En enkelt kikser i år (5½), men ellers stabilt på 9 eller 10 (3 x 10).
  • Næseprøve – søg og apporter: Det kiksede lidt ved sidste prøve (8½), men ellers mindst 9.

Årets træning
Efter at have trænet flere forskellige steder i 2008 gik jeg i år indtil sommerferien kun til træning hos Charlotte Lyngholm med både Lille Bjørn og Megan; men efter et par dårlige oplevelser besluttede jeg at stoppe med begge hundene. Og jeg går pt. ikke til noget organiseret træning.
Jeg tager nogle enetimer - jeg købte både en hos Marianne Jensen og en hos Birgitte Brüel ved støtteauktionen for landsholdet – og så træner jeg ellers på ad hoc basis, mest med min yndlingstræningsmakker :-)
Og så tænker jeg med særlig glæde tilbage på to fantastiske enetimer med Johanna Allanach, som jeg lærte at kende på Chicken Camp. Hun er nok den der i højest grad har fået sat den række af tanker igen, som munder ud i konklusionen af del 3 af denne blog!

I de to næste dele vil jeg skrive om:

  • åres kurser (der har været rigtigt mange!)
  • specielt om kurset med Bianca van der Post i lørdags
  • om selv at undervise (Sydkystens Hundeskole)
  • nogle konklusioner
  • og om at begynde rigtigt forfra med Megan

lørdag den 17. oktober 2009

Problemløsning, motivation og samarbejde – kursus med Bianca van der Post 17. oktober 2009

Jeg har været på det mest fantastiske kursus i dag! Det var arrangeret af DKK, emnet var ”Problemløsning, motivation og samarbejde” og instruktør Bianca van der Post fra Holland.
Hvis kvaliteten af et kursus skal måles på, hvor mange konkrete ideer man har fået at arbejde videre med, et dette kursus uden videre topscoreren. Allerede under Biancas introduktion havde jeg fået noteret så mange tips, at jeg tænkte, at hvis kurset var sluttet der, havde jeg fået rigeligt udbytte.
Jeg noterer her de første ideer jeg har noteret – der kommer naturligvis en uddybende blog senere. Jeg har formuleret det på ”min” måde, så måske kan andre udlægge det anderledes:
  1. Jo mere præcision du kræver af din hund, jo gladere hund får du. For hunden er glad hvis den véd præcis hvad den skal gøre for at få belønning.
  2. Find ud af hvad der forstærker din hund, og beløn den efter hvor tæt den er på det ønskede resultat. Hvis hunden er tæt på målet, vil den næstbedste belønning få den til at anstrenge sig for at få den bedste!
  3. Føreren skal være knivskarp til at iagttage, så hun/han er i stand til at vurdere hvor godt et moment udføres i forhold til slutmålet.
  4. Bianca bruger klikkertræning uden klikker. Yes er hendes klik, og har den fordel at det kan bruges i konkurrencerne :-)
  5. Brug (dele af) en øvelse til at belønne en anden øvelse. Hvis hunden fx er glad for apport, kan belønningen for et godt stillingsskift være, at hunden får lov at apportere.
  6. Varier antallet af belønninger, så klik ikke bare er = én godbid. Det vil få hunden til at blive hos føreren, fordi den ikke véd om der er endnu en godbid på vej.
  7. Lad være med at tale med hunden under øvelsen, det skal alligevel trænes væk.
  8. Brug både forkommando (gerne med navnet på øvelsen, så man selv kan huske det) og belønningsord (brug ordet i belønningen, fx ”flot apport”).

Alt dette er fra den første time, der kommer meget mere!

fredag den 16. oktober 2009

Klik/godbid: at iagttage og belønne korrekt

De sidste tre dage har jeg været i Jersie for at undervise. Megan har været med hver gang, mest for at være med – jeg har kun trænet ganske lidt med hende. Jeg håber og tror, at det vil gøre hende endnu mere tændt til prøven på søndag.
Onsdag havde Julie (engelsk springer på knap 1½ år) og Vibeke generalprøve i LP1, og det gik ret flot. Flere øvelser til toppoint, nogle med mindre detaljer, der skal rettes, og så to rene nuller: spring og fællesdæk. Springet fik vi hurtigt styr på, det var bare et spørgsmål om at vænne sig til et andet spring, og at der står en underlig person og dirigerer hundens fører :-) Og det skal man jo lige prøve et par gange, inden man finder ud af at det kun er mors stemme der tæller. Det med fællesdækken var værre, for det var reel utryghed. Det vender jeg tilbage til …
Torsdag havde jeg en ekstra træningsrunde med mit søndagshvalpehold. De bliver ”snydt” for de to næste søndage, og har fået to søndage i den anden i stedet, men jeg synes de skulle have et plaster på såret. 5 ud af 7 kom, og det er godt nok et dejligt hold at arbejde med! Glade, arbejdsivrige hunde, og interesserede, lærevillige førere – hvad kan man forlange mere? Der er hurtige fremskridt og masser af iagttagelser der skal kommenteres – og som jeg selv kan lære af … Det vender jeg tilbage til …
I dag havde jeg lovet Rikke og Alba (border collie på 10 uger) en time, som kompensation for at de ikke kunne være med ved teoriaftenen. Jeg tror vi alle blev revet med af stemningen, og det endte med næsten to timer :-) Og jeg skal love for at der går lang tid mellem at jeg ser en hvalp med så meget energi, selvstændighed og lærevillighed.
Rikke vil og kan nå langt med Alba, og den feedback jeg gav hende var meget direkte – og blev vel modtaget!! – og er den form for feedback jeg forventer at få når jeg til sin tid skal begynde at træne med min næste hvalp :-) Det handler om helt fundamentale forhold som bl.a.:
  • Klik kun for ønsket adfærd, ikke for noget tæt på (eller længere fra) – kriterierne skal du have besluttet på forhånd!
  • Tænk på den færdige øvelse, opdel den i fornuftige dele, og indøv hver del for sig. Baglænskædning er genialt i mange tilfælde, fx i apportering.
  • Beløn hensigtsmæssigt: Hvis du klikker for kontakt under lineføring, så beløn så hunden er i rigtig position hos dig, ikke et eller tilfældigt sted væk fra dig
  • Klik rigeligt: Du kan slet ikke belønne nok under startindlæringen. Masser af klik/godbid (den omvendte lønkurve).
  • Lad være med at komme verbal kommando på øvelserne før du er sikker på succes. Fx: hvis hunden dækker på dit håndtegn (uden godbid i hånden), så sæt ”dæk” på lige før håndsignalet, øg afstanden mellem verbalt signal og håndsignal og fjerne håndsignalet til sidst.
  • Osv …

Jeg synes det er dejligt at kunne hjælpe andre med at komme videre i deres samarbejde med deres hund. Og bonussen er enorm: For jeg får hele tiden lejlighed til – og behov for – at overveje både en konkret træningssituation, og hvad den betyder i forhold til min egen træning.
Som læsere af denne blog vil vide er jeg helt syg efter at få en hvalp, som jeg kan træne ”rigtigt” med fra starten. Og Marianne Jensen har givet med et rigtigt godt råd: Tag det roligt! Ved at undervise andre lærer du en hel masse selv, som du kan bruge i forhold til din næste hund.
Og det er så sandt som det er sagt :-)
Så jeg har lagt følgende strategi for det videre hundearbejde:

  1. Jeg underviser naturligvis mest muligt hos Sydkystens Hundeskole, og lærer selv en masse af det
  2. Efter prøven på søndag begynder jeg helt forfra med træningen af Megan! Hun er kun 6 år, og der er masser af gode år i hende endnu. Og det vil være ekstremt lærerigt for mig at starte alle øvelser forfra, som om hun var en helt ny hund, jeg skulle indlære noget. I den forbindelse er jeg i gang med at genlæse Niina & Kenth Svartbergs ”Med sikte på 10:an. Belöningsträning för lydnadsklass I – elit”. Jeg har netop genlæst kapitlet om fællesøvelserne, og fra på mandag står træningen her på: Find noget hunden kan beskæftige sig med i øvelsen, frem for ”bare” at dække eller sidde. Fx hovedet i underlaget i dækken og godbid på snuden i sitten. For utrygheden er typisk en konsekvens af at hunden lige præcis i de to fællesøvelser ikke skal "gøre" noget, andet end at sidde og dække. Og hvis man kan finde på noget de skal gøre, så har de fokus på det i stedet for alt andet.
  3. Den næste hund kan godt vente lidt – men vil drage nytte af både 1) og 2)