LP Eliteklasse

Sydkystens Hundeskole havde i dag arrangeret en workshop om LP Eliteklassen med Marianne Jensen. Trods 4 afbud var der 18 deltagere, og de fik 5 spændende timer med masser af teori og masser af praktik.

Vi startede med en lille quiz med 12 spørgsmål om Eliteklassen. Den var sørme svær, og jeg tror ikke nogen fik alle rigtige.

Teorien omfattede en gennemgang af de generelle regler, generelt om pointgivning, praktikken før konkurrencen går i gang og derefter en gennemgang af samtlige 10 øvelser med fokus på hvad Marianne lægger vægt på som dommer, hvad der typisk koster point, og masser af gode tips til træning og konkurrence. Marianne er jo perfekt til denne form for kursus fordi hun både er dommer og aktiv LP-udøver på topniveau, og kan beskrive øvelser og bedømmelser fra både den udøvende og den dømmendes synsvinkel.

Derefter kom den praktiske del. Vi har den luksus i Sydkystens Hundeskole at kunne mønstre både bestyrelsesmedlemmer og instruktører der er på meget højt konkurrenceniveau i LP, og Susanne Bach og Bastian (som er nybegyndere i Eliteklasse) og Christina Ulrich Pedersen og Tempo (som er en af de allerbedste LP3-ekvipager i landet, men har sin debut i Eliteklasse til gode) var dagens demoekvipager. Jeg havde fornøjelsen at være prøveleder, og efter korte udgaver af fællesøvelserne blev de hver især på skift dirigeret gennem de enkelte øvelser i et fuldt LP-program. Efter hver øvelse skulle vi som tilskuere give vores bedømmelser og vi fik Mariannes. Det er virkelig lærerigt, og vi så masser af flot hundearbejde, og en masse stof til eftertanke … koster det virkelig så meget at hunde eller føreren gør sådan og sådan? Og hvor er det svært at fange alle detaljer. Og hvor må det være svært at være dommer!

Et af de spørgsmål jeg svarede forkert på i quizzen var ”En af forskellene mellem klasse 1-3 og Eliteklasse er, at Eliteklassen er en konkurrence og de øvrige er en prøve?” Jeg svarede at det var forkert, men det er rigtigt. Og det er vigtigt udgangspunkt for bedømmelsen af de enkelte øvelser. Bedømmelserne starter ved 10, fejl trækkes der for og karakteren 8 er 1. præmieniveau. Og afhængig af en enkelte øvelses niveau kan den samme fejl koste forskelligt: Hvis det er en fejl som indgår i en øvelse der i øvrigt er til 10, får man måske 9½. Hvis man er nede på 5-6 stykker koster den samme fejl måske intet. Det er en helhedsvurdering fra dommerens side, med en stribe objektive regler, men også en høj grad af subjektive skøn.

Fx fremsending til kegle: Hunden skal stoppe indenfor en radius af to meter, jo tættere på keglen jo bedre. Det er ok med to meter og man kan stadig få 8, men det er flottere at stå helt tæt på, og derfor giver det mere (hvis øvelsen i øvrigt er til det).

Jeg skal ikke komme ind på alle detaljerne, men jeg vil lige nævne nogle pointer, som jeg særligt hæftede mig ved:

• Hvis hunden er ved at begå fejl, så stop den (fx hund der er på vej ud i felt, i en anden øvelse), og støt den i hvad den faktisk skal gøre
• Tab af apport ved aflevering er dyrt (max 5)
• Tygning af apport eller næseprøve koster 2-3 point, meget tyg = max 5
• Næseprøve koster 1 point hver gang den rigtige prøve passeres
• Ekstra kommando til søgning af næseprøve = max 5
• Springes en position over i stillingsskift mistes øvelsen, så selvom man halter bagefter så er det bedre at forsøge at indhente skiftene end at springe det ene over

Mariannes motto for workshoppen var ”Viljen til sejr skal være større end frygten for nederlag!”

Og det er præcis hvad Eliteklassen handler om: Der er masser af ting der kan gå galt og kan koste (mange) point. Men et godt og harmonisk førerarbejde bringer en langt, og hvis man synes det er sjovt at træne detaljer, og hvis man kan motivere hunden til at synes det er sjovt at træne detaljerne, så er Eliteklassen en spændende klasse, som alle LP-udøvere bør stræbe efter. Og tilrettelægge deres træning ud fra helt fra hunden er hvalp.

Tak til Marianne for en spændende og underholdende dag, Christina og Susanne for flot og energisk førerarbejde og alle deltagerne for stort engagement og entusiasme.

Planer

Lille Bjørn, Max og Megan i haven i eftermiddags

Hvis jeg skulle vælge ét ord, som karakteriserede mit professionelle arbejde (projektledelse), ville det være Planlægning. Projektledelse handler om så meget, men noget fundamentalt er at lægge en plan, gøre den operationel, følge op på den, justere den osv. Og sikre at målet nås.
Bevidst og sikkert langt hyppigere ubevidst består de flestes hverdag af planlægning på mange forskellige niveauer.
I forlængelse af kurset med Niina Svartberg først på måneden og formuleringen af målet ”Lille Bjørn i Eliteklasse” har jeg naturligvis tænkt en del over, hvordan dette mål skal realiseres. Så jeg har formuleret en plan for hvordan målet skal nås.
Først og fremmest skal en plan have et specifikt mål – det skal objektivt kunne konstateres om målet er nået eller ej. ”Lille Bjørn i Eliteklasse” er et ret løst mål. Skal Lille Bjørn bare deltage i en prøve i Eliteklasse, eller skal der være et specifikt mål med hans deltagelse?
Så et bud på et konk ret mål er: ”Lille Bjørn skal stille op til tre prøver i Eliteklasse, og ved mindst en af prøverne åbne point i mindst 5 øvelser.”
Planen har et udgangspunkt (en baseline), som er en (objektiv) konstatering af udgangspositionen (as is).
Her er et bud på mit og Lille Bjørns udgangspunkt:

• Lille Bjørn er netop blevet LP2
• Lille Bjørn er totalt motiveret af godbidder
• Lille Bjørn er meget nem at ”læse”: hvis halen er oppe vil han arbejde, hvis halen er nede vil han ikke
• Status på LP2 øvelserne (rød = dårligst i øvelsen, grøn = bedst i øvelsen)

• Status på LP3 øvelserne:
• Fællesdæk: Lille Bjørn er usikker, tydeligt dæmpende signaler, kan ligge ca. 1½ minut med synlig fører
• Fællessit: Er ny øvelse for ham, han kan sidde i 15 sekunder med fører 10 meter væk.
• Fri ved fod: Meget flot følge i LP2, men masser af skæve pladser i 2-skridtsøvesler og vendinger. Bliver utålmodig i lange forløb.
• Stillingsskift: I skifter til stå rykker han frem hvis jeg er mere end 1 meter væk, i skiftene fra stå rykker han frem, i dæk-sit og sit-dæk udfører han skiftene korrekt på 5 meter, men ikke så hurtigt.
• Dirigeret apportering. Står flot ved udgang til kegle, flot stop ved kegle, følger dirigering sikkert, glad for apport på 5-6 meter. Holder apport indtil fører bukker sig. Har aldrig været sendt til kegle.
• Springapportering. Udgangspunkt tre meter fra spring og træapport: superflot, og holder apport ved afslutning til fører bukker sig. Har aldrig taget metalapport.
• Stå, sid, dæk. Stå skarp, sid ok to uf af tre gange, dæk træg.
• Indkald med stå. Er vi begyndt på i mandags.
• Fremsending. Løber sikkert ud på 12-13 meters afstand. Vi har aldrig prøvet på 20 meter.
• Næseprøve. Søger ikke fra side. Vil gerne smage på næseprøver. Sikker i at finde den rigtige. Holder ikke ved afslutning.

Plan for at nå fra udgangspunkt til mål:

• Detailplan for udvikling af hver af de 10 øvelser fra nuværende stade til LP3/Elite (LP3 hvis det er nødvendigt som mellemstep). Fx i springapport: introducere metalapport som særskilt moment. Arbejde særskilt med fastholden af træapport. Arbejde særskilt med fastholden af metalapport.
• Plan for aftrapning af godbidder som belønning

Dette vil så udmønte sig i en række delmål (milepæle), hvor jeg konstaterer om der sker udvikling i forhold til planen. Eksempler på delmål:

• Hver enkelt af de 10 øvelser kan gennemføres til mindst 8 på LP3-niveau under træning
• To færdige LP3-øvelser til mindst 8 under træning uden at belønne med godbidder imellem dem
• Præmiering til LP3 med anvendelse af godbidder med anvendelse af godbidder mellem hver øvelse
• Præmiering til LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver anden øvelse i øvrigt
• 1. præmie i LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver anden øvelse i øvrigt
• 1. præmie i LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver tredje øvelse i øvrigt
• DKLPCH med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse, efter stå, sit, dæk og til sidst
• LPE gennemføres
• LPE gennemføres med point i mindst 3 øvelser
• LPE gennemføres med point i mindst 5 øvelser

Det er blot eksempler, og jeg har ikke helt præcist fastlagt planen for Lille Bjørn. Det vigtige er at jeg er i stand til at konstatere at der sker en udvikling.
Fx kan jeg overveje, om det er nødvendigt at udfase godbidder allerede i LP3. Og svaret er: ja, det har jeg besluttet. For i forhold til slutmålet kan jeg ligeså godt gå i gang med det nu. Hvis målet var DKLPCH og derefter MÅSKE LPE, så ville jeg vælge en anden plan.
Udgangspunktet (forudsætningen) for det hele, er at Lille Bjørn bevarer sin glæde´ved at arbejde.
Og hvis nogen skulle være i tvivl: Jeg elsker at lave planer :-)

Lille Bjørn i Eliteklasse

Niina, den kommende Elitehund og Paul (Foto: Grafiko.dk)

På vej til kursusstedet i morges spurgte Niina mig om mine mål med Lille Bjørn, som jeg jo havde med i dag. Jeg spurgte med et smil om hun mente opgavemål eller resultatmål, vel vidende at hun spurgte til resultatmål. Jeg svarede LP2, rallychampion og måske lydighedschampion. Hvorfor ikke Eliteklasse, spurgte hun? Det havde jeg ikke lige et godt svar på. Niina mente det var en rigtig god idé OGSÅ at træne ham til Eliteklasse, for med ambitionen om at Max skal gå i Eliteklasse, er det da smart at træne dér først med sin anden lydighedshund.
Niina har naturligvis helt ret. Jeg har ikke tænkt tanken, fordi den virkede uendeligt fjern. Men som han går i lydighed nu, og med en bevidst og struktureret planlægning af udviklingen, er Eliteklassen naturligvis ikke uopnåelig.
Så dermed blev overskriften på dagens blog født.
Samtidig skete der også noget oppe i mit hoved. For det første ændrede jeg de øvelser, jeg ville have Niina til at se på når Lille Bjørn og jeg skulle på. For det andet bad jeg hende sig lidt mere om overgangen fra LP1-3 til Eliteklasse ved starten af dagens kursus. Kort opsummeret: I Danmark må man som vist eneste sted i verden (bortset fra en begynderklasse i England) belønne med godbidder under prøven – det betydet en dramatisk forandring når man skal i Eliteklasse, hvis man ikke har været opmærksom på det inden. I LP1-3 er der flere øvelser hvor man må bruge håndtegn, dobbeltkommandoer mv., som man ikke må bruge i Eliteklassen. Hvis man er bevidst om dette fra starten, og undgår dem (eller hurtigt udfaser dem), vil overgangen til Eliteklase blive meget lettere.
Vi startede dagen med fællesøvelser. Lille Bjørn sad flot i sitten (lagde sig en gang?) og havde også en ok dæk (rejste sig en enkelt gang). Jeg forsøgte at være tydelig i mine ”hov, det var ikke de jeg ønskede”-signaler og var specielt opmærksom på Lille Bjørns dæmpende sigmaler i fællesdæk (slikken sig om munden, sitren i højre forpote) – hvis jeg ikke fik klikket inden klikkede jeg et godt stykke tid efter; jeg accepterer små dæmpende signaler, men skal bestemt længere tilbage i kriterier end i dag (jeg véd Johanna læser med!).
I mine og Lille Bjørns første 15 minutter med Niina arbejdede vi med følgende:

• LP2 apportering. Jeg fik klikket ham for at blive siddende efter to knaldapporter, og derefter gik det fantastisk. Han endte faktisk helt i plads med apporten sikkert i munden, holdt 4.5 sekunder før jeg klikkede og belønnede.

Lille Bjørn i springapport (Foto: Grafiko.dk)
• Springapport. Prøvede vi for første gang, og allerede anden gang var det ret flot. Han springer flot, tager apporten fint, flot tilbagespring og kom pænt ind i plads. Meget lovende. De to apporteringsøvelser var interessante øjenåbnere, for Lille Bjørn kan faktisk endnu mere end jeg troede.
• Dagens helt store øjenåbner var fremsendingen, hvor jeg flot øgede afstanden til 10+ meter samtidig med at han blev sendt mod tilskuerne og ”farlige” Yatzy. Jeg er for dårlig til at belønne ham væk fra mig, og det skal jeg arbejde med. Lille Bjørn vil så gerne tilbage til mig, men så snart jeg får belønnet væk fra mig, kom der mere skred i øvelsen. Og vi fik lavet lidt flere gentagelser end jeg troede var muligt.

Fra de øvrige ekvipagers gennemgange noterede jeg bl.a. følgende forhold, som jeg skal have med i træningen:

• Pas på med under træning at reagere direkte på ”dommer”/”prøveleders” kommando, det kan give den konsekvens at hunden reagerer på kommandoen. Så vente nogen gange
• Hunden skal trænes i at holde øje med føreren. Så prøv nogle gange at holde øje med hunden, og når den så kigger væk, så giv den kommando, og ”ærgerligt” hvis de ikke reagerer. Det vil bidrage til skærpet opmærksomhed hos den rutinerede hund.
• Flyt feltet hele tiden under træning. Når hunden har været ude i det giver det ikke mere træningsmæssigt at sende den samme sted hen, så flyt feltet.

I vores 2. gang 15 minutter arbejde vi med:

• Næseprøve. Vores første forsøg var vildt. Vi lavede det som i Eliteklasse: 10 meter, jeg havde pinden i 5 sekunder, og Niina rørte alle de andre pinde. Men det blev for meget. Da vi mindskede afstanden og med et par kommandoer løb Lille Bjørn ud til pindene, tog efter noget søgen den forkerte, og kom flot tilbage med den. Jeg valgte (og er også bagefter enig med mig selv og Niina om at det var rigtigt), ikke at afbryde for at han tog den forkerte, men roste ham for den flotte aflevering af den forkerte pind (men ingen godbid) – det var et godt forsøg. Derefter lavede han et rigtigt flot korrekt søg, opsamling og aflevering. Det ser godt ud, og skal naturligvis træningsmæssigt opdele i en søge del (belønne på vej tilbage med den rigtige), og en holde fast afleveringsdel.
• Stå, sid, dæk under gang. Jeg startede med stå med håndtegn, det blev hurtigt faset ud, og der blev klikket på det punkt hvor jeg var længst fra Lille Bjørn (klik, vende om og kaste godbid). Derefter det samme med sit og endelig med dæk. Lovende start på de tre momenter.

Samlet var det en fantastisk lærerig weekend med masser af inspiration til både mentaltræning og konkret træning med hund. Det er en udsøgt fornøjelse at arbejde med Niina Svartberg, og jeg håber rigtigt meget at vi kan få hende til Danmark igen næste år, til endnu en inspirerende træningsweekend.

Eliteklasse med Palle Bergsø

Deres udsendte nyder solen sammen med Sanni (Foto: Conni Hansen)

I dag gik turen så til Fjordager Idrætsforenings Fodboldafdeling i Odense, hvor Åsa Eriksson havde arrangeret et kursus med Palle Bergsø.
Jeg havde hyggeligt selskab af mednørd Conni, så vi fik da lige klaret lidt af verdenssituationen undervejs :-)
På kurset blev LP Eliteklassen gennemgået grundigt: Palle gennemgik forløbet fra lodtrækningen i starten til prøven er slut. Hvad må man som fører, hvad må man ikke? Hvordan skal de enkelte øvelser udføres og hvad trækkes der for?
Palle indledte med at fortælle, at han ikke var vant til at undervise, og jeg må så konstatere, at han er et naturtalent! For han havde vist fuld opmærksom fra alle nogen af 20 deltagere gennem de fulde 5½ timer kurset varede.
Kurset var opbygget så der først kom noget generelt om Elite-prøver, så blev de første 6 øvelser gennemgået i detaljer, og derefter demonstrerede Birgitte Brüel og Chief øvelserne med Michael Varding-Hasse som prøveleder. Vi fik lejlighed til selv at bedømme og sammenligne med Palles bedømmelser. Og ja, det er SVÆRT! Der er ting dommeren ser, som man ikke kan se fra sidelinien, og omvendt. Og afhængig af hvilken vinkel man står i i forhold til ekvipagen kan man fx se/ikke se en skæv plads. Så dommeren er nødt til at følge ekvipagen ret tæt for at få mest muligt med. Hvilket derfor også er et vigtigt træningsmoment …
Efter frokost gennemgik Palle de sidste fire øvelser og derefter igen demo, hvorefter der var lidt diskussion og afrunding.
Jeg har naturligvis læst reglementet for Eliteklasse, og det indeholder selvfølgelig ikke alt det, som står i ”dommerens sorte bog”, så jeg gjorde en masse notater undervejs. Nedenstående er et udsnit af punkter jeg har noteret.

Generelle kommentarer:

• Hunden skal have halsbånd på under konkurrencen
• Hunden behøver ikke at være ved førerens venstre side mellem øvelserne, den skal bare være tæt på føreren
• Dommeren vil normalt (hvis det ikke er meget grelt) give en mundtlig advarsel hvis hunden ikke er tæt nok på, man snakker for meget med hunden etc. – man får ikke det gule kort direkte
• Man må ikke ”træne i ringen”, så man må ikke fx dække hunden af mellem øvelserne, sige ”bliv” eller vende sig om i firkanten for at give en ekstra kommando, hvis hunden ikke har indtaget korrekt position
• Hvis dommeren tilbyder at oplyse hvad der trækkes for, skal man (hvis man er interesseret) sige ja tak, og bede dommeren give kommentarerne til en hjælper lige uden for ringen, så man som fører kun har fokus på hunden i ringen
• Under konkurrencen er det KUN prøvelederen man kommunikerer med, ikke dommeren
• Man skal fortælle prøvelederen hvad man vil bruge som klartegn (og det behøver ikke være det samme i alle øvelser). Pas på med at bruge et tegn, som hunden reagerer på – eksempelvis kan man nikke lidt uden at se på prøvelederen
• Når Palle dømmer, tager han udgangspunkt i karakteren 8 (= 1. præmie) og justerer så ud fra helhedsindtrykket. Det er ikke bare en mekanisk udregning, hvor småfejl trækker efter en fast skala.
• Hvis en øvelse stoppes i utide (dommeren siger ja tak), skal man spørge, om man må gøre den færdig – man må ikke bare gøre det

Kommentarer til enkeltøvelser (på ingen måde udtømmende, det er bare detaljer, som jeg gerne vil fremhæve):

• Fællessit. Føreren må ikke røre hunden når man gør klar til øvelsen. Hvis hunden tripper koster det ½ point pr. trip.
• Fællesdæk. Træn på at prøvelederen både siger ”værsgo” og peger på ekvipagen. Hunden skal ligge lige i forhold til udgangspositionen.
• Fri ved fod. Palle ser som udgangspunkt på hundens ivrighed, hvor hurtigt den indtager positioner mv. Højre om holdt og venstre om holdt skal udføres øjeblikkeligt. Tempoet i gang mv. skal være ensartet (ikke temposkift). 1 gøen koster 1 point. 1 forkert indtaget plads koster 2 point.
• Firkant. Under gangen skal man gå en tydelig firkant. Man skal gå i samme afstand fra firkanten hele tiden (max ½ meter). Alle positioner skal indtages parallelt med den aktuelle side af firkanten. Samme tempo som i fri ved fod.
• Indkald. Indkaldet skal være lige mod fører og positioner skal indtages lige. Ved første indkald må man bruge hundens navn + kommando. I andet indkald må man kun bruge én kommando (som godt må være hundens navn). Hunden skal stoppe inden for en kropslængde for at få 10 og indenfor tre for at få 9. Ekstra kommandoer koster 1 point. Dobbeltkommandoer ved en position betyder at øvelsen mistes. Hvis en position indtages forkert kan man max få 7. Palle ser ikke på placering i forhold til kegle, men tid fra kommando til reaktion. Det koster 2 point hvis hunden løber ind i førerens ben.
• Fremsending. Man må ikke vise hunden hverken kegle eller felt, ofte vil dommeren stille sig, så føreren ikke kan se keglen. Hvis stå-kommando er afgivet og hunden er uden for cirklen får man 0. Ved sending til felt må man bruge armtegn og dreje hoved samtidig, ellers er det dobbeltkommando. Stå skal afgives når hunden er i feltet, ellers betragtes det som ekstra kommando for at bremse hunden. Det trækker hvis hunden løber til felt i en bue (1) eller fra siden (2). Mellem stå og dæk skal der gå tid, så det kan ses at hunden står. En dirigeringskommando koster 1 point, hvis hunden reagerer på den, ellers er øvelsen slut. Der skal være samme tempo i udløb til kegle, udløb til felt og indkald.
• Apportering. Hunden skal løbe lige til apporten. Hvis hunden dækker eller sitter ved keglen koster det 2 point. Hvis hunden skubber apporten koster det 2 point.
• Springapport. Hvis apporten ligger på ringlinien skal man som fører ignorere det (det koster ikke at hunden går ud af ringen for at samle op). Berøring af springet koster 2 point. En urolig start (fx hunden letter enden) er tyvstart og man kan max få 7 point
• Næseprøve. Hvis man giver ekstra søgekommando mister man øvelsen. Genstandene må ikke flytte sig, det giver fratræk hvis de gør. Hvis hunden puffer til næseprøve koster det 2 point. Næseprøven må aldrig ligge yderst. Hvis hunden søger over den rigtige prøve mere end 1 gang trækker det. Hunden skal løbe lige ud og lige tilbage. Palle trækker for ”cigar”. Hunden må godt rette pinden på plads i munden (lægge tilrette, ligesom apport).
• Stillingsskift. Hvis man springer en position over mistes øvelsen. Man skal bruge samme tre verbale kommandoer i øvelsen fx dæk, stå, sit. Man må ikke fx sige dæk, sit, stå, down …

Et meget inspirerende kursus, som jeg er sikker på mange flere vil kunne have stor glæde af at opleve. Stor tak til Åsa for initiativet, Palle for inspirerende, pædagogisk og entusiastisk formidling og Birgitte og Chief for flotte demoer, inkl. indlagte fejl :-) Underlaget var lidt uvant (sne og is) og det var ret koldt og blæsende, men Birgitte tog det hele som en kærkommen anledning til at træne og med den stående bemærkning om Chief: ”Det er jo en elitehund”!!!

Føreren skal have hunden ved venstre side under og mellem øvelserne

Overskriften er et citat fra reglerne for LP Eliteklasse, de kan læses i deres fulde udstrækning på DKK’s hjemmeside.
I reglerne står også: ”Hvis hunden forlader føreren mellem øvelserne, må føreren kalde på hunden én gang uden at forlade sin position. Hvis hunden kommer tilbage, viser dommeren det gule kort. Hvis hunden ikke kommer tilbage eller hvis den forlader føreren igen, følger diskvalifikation.”
Så det er altså meget vigtigt at hunden hele tiden er hos føreren, også mellem øvelserne. Det kom jeg til at tænke på efter en i øvrigt ganske vellykket træning i Jersie i dag. Jeg trænede kegle, fremsending til felt, dirigeret apportering, indkald med stå, indkald med dæk, stillingsskift stå-sit og sit-stå, alt sammen separat.
Når jeg gav Megan fri fik hun lov at snuse, og kom faktisk ret langt væk flere gange.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at hvis hun syntes at træningen var bare i nærheden af at være rigtigt spændende, så var hun blevet hos mig, eller været meget tættere på.
Så Camilla gav mig ideen, at jeg skal træne særskilt, at Megan bare skal gå ved min side, ikke gøre andet end at gå ved venstre side af mig og blive belønnet for det.
Og så er jeg tilmeldt et kursus den 23. januar, hvor Palle Bergsø vil gennemgå alle Eliteklasse-øvelserne med nogle demohunde, og fortælle hvad dommerne ser på, når de bedømmer. Herunder også hvad man må og ikke må mellem øvelserne.
Meget interessant, og også lidt nørdet at bruge en dag på det :-)

Masser af træning, årets lydige spaniels, status for 2009 og planer for 2010

Selvom jeg ikke får skrevet så meget i bloggen er det ikke et udtryk for at der ikke sker noget på hundefronten. Selvom vi fejrer jul er det ikke noget der har stort fokus hos os, og da jeg samtidig kun har haft få konsulentopgaver i denne måned har der været god til at træne. Men, jeg er virkelig opmærksom på at passe på, og det går heldigvis sjældent galt :-)))) Og det gjorde det selvfølgelig lige i dag, hvor jeg trænede med Camilla & Emma. Megan havde lavet en hel masse flot arbejde, og så manglede jeg lige elefanten, og den gik i skuddermudder. Og da føreren ikke kunne finde ud af at stoppe i tide måtte Megan jo gøre det, ved at forlade baljen og løbe over i hulahopringen … SÅ stoppede træningen!
Men ellers går det nu rigtigt godt. Vi har kørt kampagne på bakning, og det fungerer rigtigt godt; nu er Megan begyndt at tilbyde bakning i tide og utide, så det skal vi lige have styr på.
Generelt er det meget tydeligt at både Megan og jeg har fået glæden ved at arbejde tilbage, så det er bare en ren fornøjelse.

Konkurrencen om årets lydige spaniels er afgjort, og resultaterne kan læses her.
Pokalerne uddeles i forbindelse med en Nørdprøve den 30. december.
Jeg udsteder pokaler igen for 2010, men med lidt ændrede regler. I år har det været gennemsnittet af de fem bedste prøver, samt særlig præmie hvis bedste resultat i en klasse blev opnået af en ekvipage, som ikke havde bedste gennemsnit.
Fra 2010 bliver det summen af de tre bedste prøver i en klasse, svarende til kvalifikationsreglerne i årets LP-hund i DKK. Men det skriver jeg mere om senere i år. Jeg vil dog allerede nu nævne, at jeg har en særlig pokal stående til årets LP2 hund. Jeg har en fornemmelse af at der bliver rigtigt mange LP2 spaniels i 2010, og jeg glæder mig til at se Camilla/Nova, Kristine/Kiwi og Enna, Marie/Chelsea, Susanne/Maddie og Kellie, Vibeke/Julie og mange flere spanielekvipager i aktion.

Jeg har lagt en nytårshilsen her , med lidt status for 2009.

Og det er jo normalt i den forbindelse at tale om planerne for det kommende år. Jeg har nogle håb og nogle drømme, og så har jeg nogle konkrete mål, som jeg arbejder imod. For 2010 er målene:

• Nogle gode resultater (> 90) med Megan i Rally ekspertklasse
• Genstart med Megan i Eliteklasse ved uofficiel prøve (Nørdklubben) 13. marts – og så jeg derfra vurdere hvordan muligheder ser ud
• Lille Bjørn skal bestå rally begynderklasse (måske med Kirsten som fører)
• Lille Bjørn skal have præmiering i LP2
• Og sidst men ikke mindst skal jeg have en ny engelsk springer spaniel ...

De to dårligste prøver nogensinde

Ved DKK Kreds 10 lydighedsprøver ved Kastrup Skole i Vordingborg den 20. juni 2009 præsterede jeg mit livs to ringeste lydighedsprøver nogensinde. Megan fik 37,5 point i Eliteklassen (nul i 8 ud af 10 øvelser) og Lille Bjørn debuterede i LP2 med 56 point (nul i 6 af 9 øvelser). De samlede bedømmelser kan ses på min hjemmeside.
I henhold til min egen filosofi kan ansvaret placeres ét sted: hos føreren. Bob Bailey ville have sagt jeg skulle slå hovedet hårdt ind i væggen – og derefter vurdere hvor min træning var gået galt.
Svar: Jeg véd det ikke. Jeg aner ikke hvorfor Megan og Lille Bjørn på samme dag skulle opnå så ringe resultater.
Lille Bjørn, en terrier. Når han melder sig ud er han ude, og styrer selv, hvad han vil. Jeg har oplevet det flere gange til rallylydighedsprøver, og i dag for første gang i LP. Jeg har altid benægtet at en hund kunne give en fingeren, men den måde han udførte næseprøve på virkede godt nok sådan: Lille Bjørn trissede stille og roligt ud, snusede til de fire genstande, markerede tydeligt den rigtige, og luntede derefter tilbage uden nogen. Palle Bergsø sagde meget morsomt, ”Far, den kan du selv hente!”. Vi prøver igen den 4. juli.
Megan, spaniel, lydighedschampion for 9 måneder siden. Sandheden er, at hun ikke har præsteret noget som helst siden 13. september 2008, da hun blev champion. Jeg er startet forfra med bl.a. fællesøvelserne, set dem fungere igen, og set dem falde fra hinanden. Når Megan er god er hun nogenlunde, når hun ikke er god falder hun helt igennem.
Ja, selvfølgelig er det førerens skyld.
Til førerens forsvar skal siges, at han har trænet præcis to hunde i LP. Ja, Megan og Lille Bjørn. Lille Bjørn er for sjov, og for at se hvor langt jeg kan drive det med en i LP-sammenhænge ekstremt sjælden race. Og jeg véd vi kan bestå LP2!
Megan er prototypen på en crossover hunde (traditionelt trænet hund, som skifter til klikkertræning), og heller ikke en oplagt lydighedshund. Jeg har fået mange kommentarer på det sidste, om det at træne med Megan også giver mig den forstærkning, jeg har brug for, når jeg træner. Og svaret er: Nej, det gør ikke. Vi gør fremskridt og lige så mange tilbageskridt, og samlet set går det tilbage.
Det kan måske ikke udelukkes, at jeg bare ikke duer til at træne hunde. Men jeg vil give mig selv the benefit of the doubt.
Det betyder at Megan går på pension i LP sammenhæng når året er omme, at træningen med Lille Bjørn bliver mere på hyggeniveau, og at jeg nu sætter jagten ind på en hund, som for første gang vælges med henblik på lydighed!
Den chance vil jeg give mig selv. Det skal være en engelsk springer spaniel, og jeg har allieret mig med klogere rådgivere, så jeg får valgt den rigtige hvalp.

Megans debut i Eliteklasse, den 1. juni 2009

Så skete det: Det blev den 1. juni og Megan og jeg debuterede i Eliteklassen.
For at starte med konklusionen: Megan fik 135,5 point, og jeg var meget tilfreds!
Jeg vidste godt at vi ikke var helt klar. Som jeg skrev i bloggen i går: ”Sandheden er, at jeg tager dette som en ren træningsrunde .- hvilket er ret grænseoverskridende for mig. Jeg véd, at vi ikke er klar, og jeg har træningsmakkere klar på sidelinien, som vil falde over mig hvis jeg ikke har det rette fokus – og det er at holde Megan glad hele vejen igennem prøven og glemme alt om point. Jeg lover at gøre mit bedste!!!”
Og det var virkelig lykkedes mig mentalt at komme i den rigtige stemning, for jeg var overhovedet ikke nervøs før eller under prøven. Jeg synes jeg gjorde det rigtigt godt med at støtte Megan, og dommer Hans Ove Pedersen roste også førerarbejdet undervejs og ved præmieuddelingen.
Prøven blev afholdt af Berner Sennen Klubben på et asfaltareal hos Colas Dannark A/S i Kvistgård, det var 25+ grader, og absolut ikke noget der tiltalte Megan. Undere fællesøvelserne blev der hældt vand ud hvor hundene skulle sidde og dække, for at køle lidt af.
Megan rejste sig flere gange fra dæk, på tidspunkter hvor jeg absolut ikke forventede det, bl.a. da hun lå i feltet, og jeg gik væk fra hende, i indkaldet, før jeg kaldte, og i stillingsskift, da jeg var på vej tilbage. Det kan jeg kun forklare med at det var meget meget varmt at ligge.
Vi var kun tre hunde i Eliteklasse, Megan var nummer tre. De to første var Mads Møller og Haley (Verdensmester) og Birgitte Brüel og Chief (nr. 12 ved NM), som er to af Danmarks allerbedste ekvipager, så på den baggrund synes jeg det var ok at blive nr. 3. :-)

De enkelte øvelser:

• Sit i gruppe: 0/30 Megan rejste sig efter 46 sekunder og kom ud til mig.
• Fællesdæk: 0/20 Megan rejste sig mens jeg var på vej ud af ringen. Jeg er sikker på at vi har fået stabiliseret dækken igen, og tror dagens resultat alene skyldes det varme underlag.
• Fri ved fod: 0/30 Jeg afbrød efter ca. 15 sekunder. Jeg synes øvelsen startede lidt trægt, og besluttede at det var bedre at stoppe, og håbe på at fuldføre programmet, end at bruge en masse energi på måske at hutle os igennem denne øvelse.
• Stå, sid, dæk under gang: 15/30 Megan hang noget og indtog ikke tredje position. Jeg jublede efter øvelsen, fordi det var vores første point i Eliteklassen, men det var ikke hårdt dømt.
• Indkald med stå og dæk: 24/40: Megan løb for langt i stå, og jeg afgav ekstra kommandoer til dæk. Jeg synes heller ikke dette var hårdt dømt.
• Fremsending: 20/40 Fremsendingen til kegle og derfra til felt var bare perfekt! Det gik først galt da jeg gik tilbage fra feltet; Megan rejste sig, gik før der blev kaldt, og da der blev kaldt var hun ude og snuse, så jeg måtte kalde et par gange ekstra.
• Apportering: 0/30 Megan løb ud til feltet, på min første kommando. Jeg var klar til at stoppe øvelse, men Hans Ove opmuntrede til at jeg fortsatte, og jeg fik efter nogle ekstra kommandoer Megan ud til keglen. På apportkommandoen løb hun så igen ud til feltet.
• Springapportering: 27/30. Dagens bedste øvelse. Vi blev trukket for en skæv plads.
• Næseprøve og apportering: 25,5/30. Gik også fint, der var lidt rod i søget og en skæv plads.
• Fjernkontrol: 24/40. Hold da op, her gad Megan godt nok ikke længere. 3 dækkommandoer, flere ekstra kommandoer og så rejste hun sig da jeg kom tilbage. Noget rod, og en venlig bedømmelse.

Jeg er samlet rigtigt godt tilfreds, og jeg véd vi kan gøre det meget bedre! Så det arbejder vi videre med :-)

Og for at sætte tingene i perspektiv: For 2 år siden, den 3. juni 2007, var Megan oppe til sin første LP2 (3. præmie) og for 1 år siden, den 25. maj 2008, fik Megan sin første 1. præmie i LP3.

Generalprøve 24. maj 2009

Erik & Baby, Conny & Peia, Paul & Megan, Susanne & Maddie og Kellie

I dag mødtes i alt 5 deltagere med 6 hunde i tredje runde af det Conni Hansen kalder generalprøve for nørder i "Nørd-klubben". Klubben er beskrevet her
I dag var alle 6 hunde debutanter.

I LP1:

• Susanne Jervin og Engelsk Springer Spaniel Kellie
• Mette Andreasen og Cocker Spaniel Coco
• Susanne Jervin og Engelsk Springer Spaniel Maddie

De gik superflot alle tre, de fik mellem 144½ og 155 selvom de alle mistede næseprøven. Så de er bestemt klar til en officiel prøve alle tre. Og de fik alle tre nogle læringspunkter som de bestemt ikke glemmer. For Mette ville have fået point for sin næseprøve, hvis hun havde kendt reglerne. Og det gør hun nu :-)

I LP3 debuterede:

• Erik Sørensen og Collie Baby
• Conni Hansen og Collie Peia

De gik begge rigtigt godt. Der var nogle 0-øvelser og nogen ting der drillede, men det er ok til en debut. Som Conni har skrevet på sin hjemmeside: ”Jeg havde valgt at lade Peia stille op i LP3.....også selvom jeg ved, at vi slet ikke er hverken helt eller halvt klar i den disciplin endnu.....og efter prøven er jeg rigtig glad for at min teori om, hvad vi skal træne mere og hvad der er ved at være på plads holder stik..:-)”

Og så debuterede Megan i Eliteklasse.
Erik, som selv har gået i Elite, dirigerede og kommenterede.
Jeg kan ikke sige at forløbet kom bag på mig, men det var alligevel barskt – på den gode måde – at få konstruktive tilbagemeldinger på øvelserne, herunder en række ting jeg ikke selv var opmærksom på.
Lidt kommentarer til de enkelte øvelser:

• Sid i gruppe – Megan lagde sig nærmest synkront med Peia efter 14-15 sekunder, øv
• Fællesdæk - nydeligt, Megan lå pænt, rullede måske en anelse?
• Fri ved fod – Megan hang fra start og det fungerede slet ikke
• Stå, sid og dæk – Megan hang igen fra start og indtog hverken sit eller dæk, så jeg stoppede efter dæk. Jeg blev gjort opmærksom på en bevægelse med venstre hånd, som jeg ikke selv er bevidst om, så det er jeg nu!
• Indkald med stå og dæk – Jeg skal bare være meget mere sikker i mine kommandoer. Jeg bruger håndtegn til stå og verbalt signal til dæk. Eller det troede jeg. I praksis bruger jeg til stå: Håndtegn og en vislelyd. Og til dæk kom jeg til at bruge håndtegn. Noget rod (men Megan indtog begge positioner).
• Fremsending – fungerede slet ikke, Megan reagerede ikke få kegle-kommando før hun fik håndtegn (ups!), og reagerede ikke på stå-kommandoen.
• Fjerndirigering apportering – Megan løb ud til den forkerte apport, og resten blev noget rod.
• Springapportering – gik nogenlunde godt. Megan berørte springet på vej ud, apporten raslede lidt i munden, og der var en meget skæv plads.
• Næseprøven var sammen med fællesdæk dagens bedste øvelse. Der var en lidt skæv plads, resten var ok.
• Fjernkontrol – der blev givet et par ekstra kommandoer, og Megan rykkede cirka en fodlængde frem.

Generalprøven afspejler vist fint vores status lige nu, selvom Megan hang lidt mere end jeg havde regnet med. Hun var tydeligt forundret over ikke at få godbidder undervejs, laaange blikke mod godbidslommen, men hun gik ikke ned, og de sidste tre øvelser gik ok.
Undskyldninger kan jeg ikke bruge til noget, men der var nogle af de andre der mente at den kraftige regn under bl.a. fri ved fod kunne have påvirket præstationen.
Og umiddelbart efter prøven kørte jeg til dyrlæge og fik konstateret at Megan har blærebetændelse og hun er nu behandling.

De generalprøver er guld værd!