I dag mødtes i alt 5 deltagere med 6 hunde i tredje runde af det Conni Hansen kalder generalprøve for nørder i "Nørd-klubben". Klubben er beskrevet her
I dag var alle 6 hunde debutanter.
I LP1:
- Susanne Jervin og Engelsk Springer Spaniel Kellie
- Mette Andreasen og Cocker Spaniel Coco
- Susanne Jervin og Engelsk Springer Spaniel Maddie
I LP3 debuterede:
- Erik Sørensen og Collie Baby
- Conni Hansen og Collie Peia
Og så debuterede Megan i Eliteklasse.
Erik, som selv har gået i Elite, dirigerede og kommenterede.
Jeg kan ikke sige at forløbet kom bag på mig, men det var alligevel barskt – på den gode måde – at få konstruktive tilbagemeldinger på øvelserne, herunder en række ting jeg ikke selv var opmærksom på.
Lidt kommentarer til de enkelte øvelser:
- Sid i gruppe – Megan lagde sig nærmest synkront med Peia efter 14-15 sekunder, øv
- Fællesdæk - nydeligt, Megan lå pænt, rullede måske en anelse?
- Fri ved fod – Megan hang fra start og det fungerede slet ikke
- Stå, sid og dæk – Megan hang igen fra start og indtog hverken sit eller dæk, så jeg stoppede efter dæk. Jeg blev gjort opmærksom på en bevægelse med venstre hånd, som jeg ikke selv er bevidst om, så det er jeg nu!
- Indkald med stå og dæk – Jeg skal bare være meget mere sikker i mine kommandoer. Jeg bruger håndtegn til stå og verbalt signal til dæk. Eller det troede jeg. I praksis bruger jeg til stå: Håndtegn og en vislelyd. Og til dæk kom jeg til at bruge håndtegn. Noget rod (men Megan indtog begge positioner).
- Fremsending – fungerede slet ikke, Megan reagerede ikke få kegle-kommando før hun fik håndtegn (ups!), og reagerede ikke på stå-kommandoen.
- Fjerndirigering apportering – Megan løb ud til den forkerte apport, og resten blev noget rod.
- Springapportering – gik nogenlunde godt. Megan berørte springet på vej ud, apporten raslede lidt i munden, og der var en meget skæv plads.
- Næseprøven var sammen med fællesdæk dagens bedste øvelse. Der var en lidt skæv plads, resten var ok.
- Fjernkontrol – der blev givet et par ekstra kommandoer, og Megan rykkede cirka en fodlængde frem.
Undskyldninger kan jeg ikke bruge til noget, men der var nogle af de andre der mente at den kraftige regn under bl.a. fri ved fod kunne have påvirket præstationen.
Og umiddelbart efter prøven kørte jeg til dyrlæge og fik konstateret at Megan har blærebetændelse og hun er nu behandling.
De generalprøver er guld værd!
2 kommentarer:
Øv, hvor er jeg bare ærgelig over ikke at have været med... Kommer der video? Jeg så på Connies billeder at TV-stationen var på plads.
Hej Camilla,
Jeg har lavet video til hver af de 4 andre, men lægger ikke noget på YouTube denne gang.
Men du kan forhåbentlig deltage den 14. juni i Køge, hvor vi bliver 12+ hunde!!!
Send en kommentar